GRØN/ BLÅ STRATEGI FOR RINGBYEN RINGBY-LETBANESAMARBEJDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN/ BLÅ STRATEGI FOR RINGBYEN RINGBY-LETBANESAMARBEJDET"

Transkript

1 GRØN/ BLÅ STRATEGI FOR RINGBYEN RINGBY-LETBANESAMARBEJDET DECEMBER 2014

2 INDHOLD AFSÆT Forord 3 Intro 4 Vision 6 Den grønne Ringby i dag 8 STRATEGI Strategi og metode 14 Grønne bykiler 20 Lokale grønne arealer 26 Forbindelser 32 PERSPEKTIVERING Grønt i byudviklingsområder 38 Investering og proces 40 Midlertidige aktiviteter 42 Grøn/Blå Strategi for Ringbyen er udarbejdet af: Ringby-Letbanesamarbejdet, Naturstyrelsen og de 10 Ringbykommuner: Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Glostrup Kommune, Rødovre Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune, i samarbejde med Planværkstedet ApS Redaktion Marianne Bendixen, Ringby-Letbane sekretariatet Maja Bagge Lillelund, Naturstyrelsen Mette Bahrensheer og Dorthe Brogård, Planværkstedet Layout: Planværkstedet Fotos Side 10 nederst, Lyngby -Taarbæk Kommune. S. 13 nederst, Thomas Mikkel Jensen, Ishøj Kommune. S. 31 midt og 41 nederst, Roskilde Kommune. S. 35 midt og 43 øverst, Gladsaxe Kommune. S. 24 nederst, Odense Kommune. S. 31 midt, Roskilde Kommune. Illustration s 41, SLA. S. 43 nederst, Aalborg Kommune. Øvrige fotos, Planværkstedet

3 FORORD Denne fælles Grøn/Blå Strategi er en del af Ringby-Letbanesamarbejdets handlingsplan for Strategien er gennemført som et dialogprojekt mellem Naturstyrelsen, Region Hovedstaden og de ti Ringbykommuner. Strategiens formål er at fastholde og forstærke de grønne og blå strukturer i Ringbyens forstadsområder og udnytte Ringbyens beliggenhed på grænsen til Fingerplanens grønne kiler. Undersøgelser viser, at adgang til gode blå og grønne områder er attraktivt og værdiskabende for både bosætning og erhvervslokalisering. Strategien skal således fremme målet om en bæredygtig udvikling af Ringbyens byudviklingsområder ved at sikre, at grønne og blå områder og forbindelser, indgår i en sammenhængende struktur på tværs af kommunegrænserne. Den fælles Grøn/Blå Strategi skal understøtte kommunernes planlægning af de blå og grønne områder i byomdannelsen. Strategien tager udgangspunkt i byvisionen LOOP City og Ringby-Letbanesamarbejdets politiske charter fra 2012 samt Fingerplan

4 AFSÆT INTRO FAKTA OM FINGERPLANEN Fingerplan 2013 fastlægger grønne kiler (indre og ydre kiler og kystkiler). Som noget nyt skal der ifølge Fingerplan 2013 også reserveres areal til grønne bykiler i forbindelse med byomdannelsen af by- og erhvervsområderne langs Ring 3. Dette skal ske i samarbejde mellem Ringbykommunerne og Naturstyrelsen. Valbyparken, Christianshavns voldanlæg, Vestvolden og Utterslev Mose er eksempler på grønne bykiler som allerede er udpeget i Fingerplan Foto fra workshop 2, hvor der blev drøftet strategi og grønne områder Baggrund Dette hæfte indeholder første bud på en Grøn/Blå Strategi for kommunerne langs Ring 3. Strategien er resultatet af et dialogprojekt mellem Ringbykommunerne, Region Hovedstaden og Naturstyrelsen. Strategien har til formål på sigt at sikre en regional sammenhængende grøn og blå struktur på tværs af Ringbyens kommunegrænser og interesser. Samtidig indeholder Strategien en metode til, hvordan de enkelte kommuner kan udpege og indarbejde grønne bykiler, lokale grønne arealer og forbindelser i deres planstrategier og kommuneplaner. Den Grøn/Blå Strategi indeholder også et idékatalog, med inspiration til, hvordan det grønne og blå kan styrkes, og hvordan det kan integreres i den fremtidige byudvikling og byomdannelse. Grønne bykiler i Fingerplanen Ifølge Fingerplan 2013 skal der også reserveres arealer til grønne bykiler i forbindelse med byomdannelsen af by- og erhvervsområderne langs Ring 3. Begrebet grønne bykiler blev introduceret som noget nyt i Fingerplan Hvor de grønne kiler er svømmehuden mellem byfingrene, så indgår de grønne bykiler som dele af det indre og det ydre storbyområde (byfingrene og håndfladen). De grønne bykiler er ikke omfattet af de samme restriktive anvendelsesbestemmelser, som er gældende for Fingerplanens grønne kiler. De grønne bykiler er ofte byzone og kan fx anvendes til alment tilgængelige bymæssige frilufts- og fritidsformål, som ikke kan placeres i Fingerplanens grønne kiler. Når Ringbykommunerne har udpeget deres grønne og blå områder i kommuneplanerne, skal de i dialog med Naturstyrelsen udpege de områder der skal indgå som grønne bykiler i Fingerplanen. Afsættet for den Grøn/Blå Strategi Naturstyrelsen har inviteret Ringby-Letbanesamarbejdets kommuner til dialog om at fastlægge et net af nye grønne bykiler i forbindelse med byomdannelsen i Ring 3. Det langsigtede mål med strategien er, at kommunerne langs Rings 3 skal udpege grønne bykiler, der kan tilføre bykvalitet og øgede 4

5 GRØN BLÅ STRATEGI KOMMUNERNE UDPEGER GRØNNE BYKILER I KOMMUNEPLANEN UDVALGTE GRØNNE BYKILER UDPEGES I FINGERPLANEN DEN VIDERE PROCES FORELØBIG KORTLÆGNING Strategien bygger på en kortlægning af eksisterende grønne områder og forbindelser udpeget af Ringbykommunerne og bearbejdet af COWI til en samlet, men ikke udtømmende kortlægning. muligheder for friluftsliv, bevægelse og klimatilpasning. De grønne bykiler er som udgangspunkt defineret som grønne og blå områder i byzonen, der er alment tilgængelige og indeholder almennyttige funktioner. Der er indledningsvis i processen blevet afholdt en workshop, hvor kommunerne kom med et første bud på en kortlægning af deres grønne og blå områder. Efterfølgende er der afholdt en workshop, hvor områderne er blevet kvalificeret og strategiens mål og principper er blevet afprøvet. Strategien bygger på input fra de to workshops og den videre bearbejdning og kategorisering af områderne. Kortlægningen af de grønne og blå områder og forbindelser er ikke udtømmende og er angivet omtrenteligt i strategien. Sådan bruges strategien Strategien er et værktøj og ikke en fysisk plan. Strategien skal danne grundlag for at kunne udpege grønne bykiler, men den efterfølgende planlægning af de grønne arealer sker i kommunerne og i Naturstyrelsen, som har plankompetencerne. Strategien sikrer, at overblikket og de grønne sammenhænge på tværs er synlige, og at vi trækker i samme retning. Strategien er udarbejdet, så de grønne områder og forbindelser er vist på et overordnet niveau. Der vil derfor være brug for at justere, supplere og afgrænse områderne mere detaljeret i den konkrete udpegning af grønne bykiler, som sker i de enkelte kommuners kommuneplaner og øvrige plandokumenter. Strategien indeholder en række anbefalinger og principper til, hvordan alle de grønne områder og forbindelser kan styrkes og bindes sammen. Dette gælder både i planlægningen af de nye byudviklingsområder og kommunernes grønne områder. Også her er der tale om hensigter og ikke konkrete udpegninger. Endelig er strategien tænkt som en markør af alle de skønne grønne og blå områder som kommunerne rummer, og som tilsammen kan være med til at give hele Ringbyen en grøn identitet. SÅDAN GØR VI GRØN/BLÅ STRATEGI Grøn/Blå Strategi indeholder et første fælles billede af Ringbyens net af grønne og blå områder og forbindelser samt en metode til at kategorisere og udpege grønne og blå områder og forbindelser i de enkelte kommuner. 2. KOMMUNERNE UDPEGER GRØNNE BYKILER På baggrund af Grøn/Blå Strategi skal de enkelte kommuner, i samarbejde med deres nabokommuner, kortlægge og udpege deres grønne bykiler og indarbejde dem i Kommuneplan FINGERPLAN Ved næste fingerplanrevision skal kommunerne i dialog med Naturstyrelsen blive enige om hvilke grønne bykiler, der skal udpeges i Fingerplanen. 4. PROCESSEN FORTSÆTTER Ved kommuneplanrevision 2021 kommer der evt. nye grønne bykiler til i kommuneplanerne. Disse kan ved efterfølgende fingerplanrevision, løftes op i Fingerplanen. 5

6 AFSÆT VISION I Ringbyen er det grønne og blå uden grænser. Her fastholder, udvikler og forstærker vi det grønne og blå med en koordineret og bæredygtig indsats i og på tværs af kommunegrænser, interesser og ejerskab. Det grønne og blå skaber merværdi, nye muligheder, investeringssikkerhed, klimasikring og rammen om det gode liv. Visionen giver tydelig fælles retning for arbejdet med at udpege grønne bykiler. Stragien sikrer et stærkt fælles billede og grundlag at gøre det ud fra. Letbanen giver nye grønne muligheder Letbanen langs Ring 3 vil give en forbedret tilgængelighed til en række grønne områder, ligesom byudviklingen og omdannelsen giver mulighed for at integrere det grønne og blå fra starten. Den fremtidige byudvikling omkring letbanestationerne skaber samtidig nye behov for arealer til rekreation og grønne oplevelser, både i og omkring byerne. Med Grøn/Blå Strategi har Ringbykommunerne fået et fælles udgangspunkt for at styrke og udvikle en grøn identitetsskabende profil i kommunerne langs letbanen. En profil som kan være med til at skabe opmærksomhed omkring de grønne og blå værdier som vi allerede har, men som også kan udvikles over tid, til glæde for både de enkelte kommuner og for regionen som helhed. Det grønne betaler sig I en række undersøgelser er det grønne og muligheden for at kunne nyde skove, grønne byrum og landskaber et afgørende element for menneskers livskvalitet. I projekterne GEVIBB I og II - Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet - nævnes nærhed til det grønne enten i form af park eller bynær 6

7 natur som en ud af ti tommelfingerregler for at øge boligernes værdi. En ny undersøgelse fra Nordea-fonden viser, at 8 ud af 10 byboere finder det vigtigere for deres livskvalitet at bo tæt på grønne områder end ved caféer. I storbyer rundt omkring i Europa har man også fokus på det grønne som en vigtig parameter for bosætning og det gode liv. I Bordeaux har man fx satset på en stor grøn park som åbningstræk for en konkret byomdannelse og dermed skabt et sted som både skaber kvalitet i byen, men også økonomisk merværdi til de ejendomme der planlægges for i området omkring parken. Grøn investeringssikkerhed De fælles grønne og blå værdier i Ringbykommunerne skaber ikke kun værdi lokalt. De giver også fremtidige bygherrer og byudviklere en investeringssikkerhed som rækker langt ud over kommunegrænsen. Ved at tænke det grønne og blå sammen på tværs kan der skabes synergi mellem de rekreative og landskabelige oplevelser. Nye rekreative initiativer og samarbejder, kan sættes i værk, og missing links kan erstattes af nye forbindelser, på lokalt, kommunalt og regionalt niveau. Værdien af et hus stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver ekstra 10 ha park eller bynært naturareal, der findes inden for 500 m gangafstand og med op til 2 % for hver 10 ha grønt areal, der findes inden for m gangafstand. (Uddrag af pubikationen Byliv der betaler sig, udarbejdet i forlængelse af dialogprojekterne GEVIBB I og II) 7

8 AFSÆT DEN GRØNNE RINGBY I DAG HERLEV LYNGBY TAARBÆK GLADSAXE Den grønne kontekst Ringbykommunerne ligger i et strøg mellem Hovedstadens tætte by og de åbne landskaber mod vest. Mod vest er det grønne karakteriseret af Fingerplanens store grønne kiler der griber ind i Ringbyen, mens den østlige kant er kendetegnet af Vestvolden og de grønne ringe og store gamle parkområder i København. ISHØJ RØDOVRE GLOSTRUP ALBERTSLUND VALLENSBÆK HVIDOVRE BRØNDBY Fingerplanens grønne kiler De store kiler fra kyst til kyst Turen gennem Ringbyens landskaber er varieret. Fingerplanens store kiler ligger som grønne pauser i Ringbyen. Tager man turen fra nord mod syd kan man opleve Dyrehavens og Mølleåens gamle skov- og ådalslandskaber, sølandskaberne ved Lyngby Sø og Bagsværd Sø, Hjortespringskilens moseog englandskaber, de nye skove ved Vestskoven, fritidslandskaberne i Den Grønne Kile ved Vallensbæk og Strandparken og kysten i Ishøj. Byudviklingsområder Letbanetracé Kortet viser hvordan Fingerplanens grønne kiler griber ind i Ringbyen og skaber store grønne pauser, hvor by og landskab bindes sammen. På kortet ses også tracéet for den kommende letbane og de udpegede byudviklingsområder langs med den nye letbane. Det bygrønne i Ringbyen Det grønne i Ringbykommunerne - imellem Fingerplanens grønne kiler - spænder over naturområder, grønne byrande, byparker, sportsområder og friluftsområder som kolonihaveområder samt mindre grønne åndehuller eller restarealer. Områderne har forskellige karakter afhængig af deres størrelse, plejeniveau og beliggenhed. Ligesom deres rekreative værdier, tilgængelighed og betydning for byen og nærområdet varierer. Det grønne i byudviklingområderne I byudviklingsområderne optræder det grønne meget forskelligt. Nogle områder er i dag meget urbane. Her kan der i omdannelsesprocessen tænkes i at indarbejde nye grønne forbindelser eller mindre grønne områder, der kan styrke områdernes kvalitet eller indgå i områdernes fremtidige klimatilpasning. Andre omdannelsesområder er idag naturområder, hvor byudviklingen i områderne skal spille sammen med at friholde grønne strøg og kiler, der kan sikre den rekreative værdi i de nye bolig- eller erhvervsområder. 8

9 LYNGBY TAARBÆK GLADSAXE HERLEV RØDOVRE GLOSTRUP ALBERTSLUND VALLENSBÆK HVIDOVRE BRØNDBY ISHØJ Signat Ringbyen ligger i et grønt strøg fra kyst til kyst omgivet af Fingerplanens grønne kiler mod vest og Vestvolden mod øst. I Fingerplanens grønne kiler ligger store sø områder som fx Bagsværd sø. Foto: Vestvolden er en del af Københavns gamle landbefæstningsanlæg og et vigtigt rekreativt strøg. 9 stier

10 AFSÆT Ringbyen strækker sig fra kyst til kyst. Både kyststrækningen ved Køge Bugt Strandpark og langs Øresund i Lyngby-Taarbæk Kommune rummer store rekreative værdier og mange fritidsfaciliteter. Foto: Kyststrækningen i Brøndby Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune Ringbyen har mange forskellige typer grønt og blåt Ringbyens forskellige grønne og blå områdetyper rummer med deres natur, rekreative indhold og placering varierede værdier og potentialer i fremtidens Ringby. Nogle er væsentlige grønne områder med byliv og stor social værdi. Nogle spiller en vigtig rolle i at sammenbinde letbanen og byområderne rekreativt til de store grønne kiler. Nogle har mere lokal rekreativ betydning, mens andre er afgørende grønne og blå sammenhænge og identitetskabere i bylandskaberne. Mangfoldigheden er stor og tilsammen udgør Ringbyens grønne og blå områder en bred vifte af natur- og fritidsoplevelser. For at give et overblik over de forskellige områdetyper, er de vist i det følgende med tilhørende eksempler. 10

11 Naturområde Ejby Mose i Glostrup er et stort naturområde med mange stier. Et varieret landskab med bakker og søer, som giver dyrelivet rige muligheder og med tæt samspil til byområderne. Grøn byrand Den grønne byrand ved Dyregården i Brøndby er et grønt bælte der ligger i byens rand. Her opleves kontrasterne mellem bebyggelserne, motorvejen, S-toget og det rekreative naturstrøg i byens kant. Naturområderne Naturområderne danner sammenhæng mellem by og land og indeholder åbne vidder og et rigt dyre- og planteliv. Områderne indeholder vigtige forbindelser for mennesker og dyr. Grønne byrande De grønne byrande er ofte smalle områder eller beplantningsbælter der følger byernes kant og danner overgange fra byen til landskabet eller større veje eller jernbaner. Mange af de grønne byrande indeholder nærrekreative aktiviteter for byområderne. 11

12 AFSÆT Hospitalsparken i Herlev er et fint eksempel på et parkområde, hvor naturen møder det mere plejede grønne og hvor der samtidig er plads til mange brugere. Lyngby Stadion har gode faciliteter til Idræt. Alle kommuner i Ringbyen har sports- og fritidsanlæg som fx golfbaner, fodboldbaner og lign. Parker De større og mindre parkområder eller kirkegårde er kendetegnede ved at de ligger centralt i byerne, de har et højt plejeniveau og ofte klart definerede funktioner. Sport- og fritidsområder Sportsområder og fritidsområder som fx kolonihaver er kendetegnet ved at være målrettet specifikke anvendelser og særlige målgrupper. Områderne er tilgængelige, men giver ofte ikke rum for selvorganiserede aktiviteter og ophold. 12

13 I flere af Ringbyens kommuner er gode stiforbindelser i de grønne områder, som her i Ejby Mose. I nogle kommuner er der etableret rekreative ruter i byen og i landskabet, fx i form af Kløverstier. Kløverstier er et landsdækkende koncept. En Kløversti består af fire ruter, der udgår fra samme punkt. Hver rute har en bestemt længde og farve. Kysten ved Ishøj og Vallensbæk rummer store naturværdier. Samtidig er kysten et vigtigt trækplaster for både sejlsport, badning og friluftsliv. Grønne forbindelser De grønne forbindelser er veje eller stier, der i sig selv er grønne eller som fører ud til noget grønt. Det kan være eksisterende forbindelser eller forbindelser der planlægges. De blå forbindelser og områder som fx vandløb og søer er ofte integreret i de øvrige områder og er sjældent selvstændige områder. Vandløb og grøfter er vigtige blå/grønne forbindelser. Grønne restarealer Nogle af de grønne områder er mindre arealer der ikke indeholder tydelige funktioner. Flere af arealerne er under tilgroning. Restarealerne rummer et stort potentiale for at kunne udnyttes til nye anvendelser. 13

14 STRATEGI STRATEGI OG METODE Et fælles udgangspunkt Grøn/Blå Strategi danner et samlet og fælles billede af det eksisterende og det potentielle grønne og blå i Ringbyen. Dette fælles billede er på nuværende tidspunkt ikke udtømmende. Det er et oplæg som de enkelte kommuner kan arbejde videre med i deres arbejde med de grønne og blå strukturer, og deres udpegning af grønne bykiler. 14 Nye fælles mål Formålet er, at alle Ringbykommuner udpeger bykiler og øvrige grønne og blå strukturer på samme måde og ud fra samme mål, som brikker i en samlet struktur. Herved opnås en stærk regional sammenhængende grøn identitet i Ringbykommunerne. En identitet som giver retning og overblik over det grønne og rekreative indhold i hele Ringbyen, så fremtidens indsatser kan prioriteres og målrettes i et fælles udviklingsbillede for det grønne og blå.

15 EN FÆLLES METODE Strategien fastlægger en metode til at udpege og planlægge for grønne bykiler og øvrige grønne strukturer i Ringbyen. Metoden indeholder principper for, hvordan det grønne og blå kan indgå i et overordnet hierarki, og hvad de grønne områder skal indeholde og/ eller bidrage med for at opfylde deres roller i Ringbyens grøn/blå struktur. Når vi kender dette hierarki af grønne områder kan vi bruge det aktivt i planlægningen og udviklingen af de grønne områder i fremtiden. Metoden kan bruges til at udpege grønne bykiler, som skal indarbejdes i Fingerplanen. Metoden tager udgangspunkt i den eksisterende grønne struktur som Fingerplanens grønne kiler definerer. Strategien er suppleret med en række inspirationseksempler på forskellige typer grønne og blå områder. Eksemplerne viser bl.a. hvordan det grønne kan bruges som attraktion, til at styrke biodiversitet, sundhed og bevægelse, til klimahåndtering og det grønne i forhold til tilgængelighed. Metoden og inspirationseksempler vises på de følgende sider GRØN BLÅ STRATEGI KOMMUNERNE UDPEGER GRØNNE BYKILER I KOMMUNEPLANEN UDVALGTE GRØNNE BYKILER UDPEGES I FINGERPLANEN DEN VIDERE PROCES Strategien bygger på følgende mål Det grønne og blå skal bruges til at understøtte Ringbyens grønne identitet og til at arbejde med en bevidst grøn variation og mangfoldighed i de enkelte områder og kommuner imellem og langs hele letbanen Det grønne og blå i Ringbyen udvikles ud fra det fælles billede af Ringbyens grønne og blå DNA Det grønne og blå skal skabe værdi for borgere og erhvervsliv - også i forbindelse med byudvikling og byomdannelsen Det grønne og blå i Ringbyen skal udvikles med henblik på at forbinde og skabe større sammenhæng mellem de enkelte blå og grønne områder Det grønne og blå skal være med til at nedbryde grænser og skabe sammenhæng til naboområder, over kommunegrænser, i forhold til interessenter, privat/offentligt og sociale fælleskaber 15

16 STRATEGI Figur 1 Kilerne og Vestvolden udgør Ringbyens store landskabsstrøg Figur 2 De store landskabsstrøg danner en DNA streng som opdeler Ringbyen i 5 mellemrum. Et fælles billede af Ringbyens grønne og blå DNA Fingerplanens grønne kiler og Vestvolden danner en grøn ramme omkring Ringbyen. I princippet som en grøn DNA streng med 5 mellemrum, som letbanen løber igennem. Der kan godt ligge flere kommuner i hvert mellemrum. I de 5 mellemrum er det op til de 10 Ringbykommuner at planlægge og drive de grønne og blå områder der i netop deres kommune skal sikre plads til den daglige rekreation og sundhed, skabe biologisk sammenhæng og biodiversitet, være fremtidige bufferarealer for klimatilpasning samt sikre at det grønne og blå skaber merværdi i byområderne og i de nye byudviklingsområder. 16

17 DE GRØNNE BYGGESTEN GRØNNE BYKILER De grønne bykiler kan både bestå af større ubrudte områder eller af flere men sammenhængende lokale grønne arealer og forbindelser. Områderne kan både have et bymæssigt og et naturnært udtryk. De grønne bykiler indarbejdes både i kommuneplanerne og i Fingerplanen. bymæssigt naturnært LOKALE GRØNNE AREALER De lokale grønne arealer henvender sig primært til lokalområdet. Områderne kan både kan have et bymæssigt og et naturnært udtryk. De lokale grønne arealer kan indarbejdes i kommuneplanerne. Figur 3 I de 5 mellemrum finder vi Ringbyens grønne byggesten. Det er Ringbyens grønne og blå områder, som kan opdeles som vist til højre. FORBINDELSER Forbindelser kan både være grønne og blå. De kan både have et bymæssigt og et mere naturnært udtryk. Forbindelserne kan indarbejdes i kommuneplanerne. De grønne byggesten Mens Fingerplanens store grønne kiler udgør DNA strengen, som giver rytme og struktur på hele letbanestrøget, udgør de grønne og blå områder i mellemrummene Ringbyens grønne byggesten. De grønne byggesten er offentligt ejede arealer og offentligt tilgængelige arealer. De større og vigtigste grønne områder med rekreativ og biologisk betydning bliver de fremtidige grønne bykiler. De mindre grønne områder med lokal betydning bliver lokale grønne arealer. Forbindelser sikrer en grøn og blå sammenhæng mellem bykilerne eller mellem letbanens stationer. Inde i byudviklingsområderne kan der arbejdes med samme principper for at skabe plads til fremtidige grønne bykiler, lokale grønne arealer eller forbindelser. 17

18 AFSÆT LYNGBY TAARBÆK GLADSAXE HERLEV ALBERTSLUND GLOSTRUP VALLENSBÆK BRØNDBY RØDOVRE HVIDOVRE ISHØJ INSPIRATIONSKORT 18

19 Principper for kortlægning af de grønne byggesten Metoden beskriver en række principper, der kan hjælpe kommunerne når de skal kortlægge og udpege og kategorisere, hvad der i fremtiden skal være grønne bykiler, lokale grønne områder og forbindelser. Principperne er anvendt til at udarbejde det første udkast til en grøn/blå struktur for Ringbyen, som er vist på inspirationskortet til venstre. Principperne kan også give retning når områderne skal videreudvikles, så der sikres en sammenhængende grøn struktur på tværs af kommunegrænser og variation i områdernes indhold. Ved at kommunerne benytter de samme principper kan der skabes et fælles fodslaw og overblik over Ringbyens grønne og blå strukturer i fremtiden. På de følgende sider beskrives principperne mere detaljeret. Vandløb og grøfter har potentiale som blå forbindelser. INSPIRATIONSKORT Inspirationskortet er blevet til på baggrund af processen - den foreløbige kortlægning og de to workshops. Kortet viser de forslag til bykiler, lokale grønne områder samt eksisterende og nye forbindelselser som kommunerne har antydet. Kortet er et inspirationskort til den videre proces i de 10 Ringbykommuner, hvor alle kommuner skal definere deres egne bykiler, lokale grønne områder og forbindelser. Ringbyens afgrænsning Forslag til bykiler eller lokale grønne områder Byudviklingsområder Forslag til forbindelser Fingerplanens grønne kiler Vigtige sammenhænge som kan udvikles eller styrkes 19

20 STRATEGI GRØNNE BYKILER Definition Grønne bykiler kan både være større grønne områder eller flere mindre områder der hænger sammen. De kan både være grønne områder eller mere urbant udformede områder i byerne. De er områder med betydning for byområdet, fx i kraft af deres størrelse eller indhold af rekreative muligheder. Grønne bykiler rummer flere funktioner og tilgodeser flere brugergruppers behov for daglig rekreation og byliv. Ligesom de bidrager til at binde by og landskab sammen og har betydning for PRINCIPPER FOR GRØNNE BYKILER at sikre biodiversitet i byområderne. Endelig rummer de grønne bykiler særlige destinationer - noget at gå efter. Samspil med byen Mindst ét og gerne flere principper skal være opfyldt før et område er en grøn bykile De grønne bykiler danner bindeled mellem byen og landskabet omkring byen. De grønne bykiler går igennem byområderne og medvirker til at nedbryde barrierer i byen og på tværs af kommunegrænserne. De grønne bykiler sikrer biodiversitet og grønne og blå sammenhænge for mennesker og dyr i byerne og skaber forbindelse mellem byen og landskabet omkring. 20

21 Esplanadeparken i Brøndby De grønne bykilers indhold De grønne bykiler er mangfoldige både i forhold til udseende og anvendelse. De kan rumme en lang række forskellige faciliteter og skaber rum for sundhed, klimatilpasning, oplevelser og sociale fællesskaber. De grønne bykiler rummer mindst én særlig oplevelse eller destinationer - noget at gå efter eller besøge I de grønne bykiler er der plads til det uventede og midlertidige.? Principperne for grønne bykiler skal bruges som guidelines til at udpege de grønne områder i Ringbykommunerne som i fremtidens grøn/blå struktur skal vægtes særligt højt og udgøre en grøn/blå rygrad i byområderne og i samspillet til fx Fingerplanens store grønne kiler. 21

22 STRATEGI Inspiration En stor del af Ringbyens arealer som har potentiale som GRØNNE BYKILER er allerede udpeget som parker eller naturområder, der i visse tilfælde også er fredede arealer. I disse områder er det muligt at øge kvaliteten og skabe plads til fx mere sundhed og klimatilpasning. Det er vigtigt at sikre deres sammenhæng med Fingerplanens grønne kiler Det grønne som attraktion De grønne bykiler kan indeholde mange forskellige aktiviteter. Park La Vilette i Paris er indrettet med mange forskellige aktiviteter, fordelt på den grønne flade. Det gør parken attraktiv som besøgsmål for mange mennesker. På Amager Fælled, København er et samlet naturområde tæt på storbyen. I Naturpark Amager er der er aktiviteter for de besøgende. Herudover er der mulighed for at leje cykler og ride på hesteryg. Naturskolen har også en café, som er et velbesøgt udflugtsmål. 22

23 Udvikling af det grønne og blå i byudviklingsområderne Botanisk have og bypark, Biodiversitet I bykilerne har flora og fauna gode levevilkår. Her er der plads til at dyr og planter kan udvikles og spredes. I Birkerød skærer grønne kiler sig helt ind til byen. Her mødes den uplejede natur med byens kant. I kilerne er der sikret gangstier, og flere af kilerne har græssende køer eller får. Skovområder Skovområder har stor værdi som rekreative områder og som spredningskorridorer for dyr og planter. Der skal ikke store skovplantninger til før et område opleves som skov. 23

24 STRATEGI Sundhed og bevægelse Grønne bykiler har både plads og potientialer til sundhedsfremmende aktiviteter. Det er vigtigt at de anlæg som etableres i kilerne både har plads til den organiserede og selvorganiserde idræt. Søndermarken, København byder på løberuter og endda en testbane, hvor man via digital belysning kan måle sin tid undervejs. På Stige Ø i Odense er etableret en række fritidsaktiviteter i et nyanlagt naturområde. Her er bl.a. rulleskøjtebaner og hoppeområder. 24

25 Klima Bykilerne er oplagte som bufferzoner for regnvand. Enten som naturligt formede søområder eller som mere formede anlæg. FORELØBIGt I Sillebro Ådal i Frederikssund har en genslyngning af åen, nye regnvandsbassiner og nye træbroer skabt en attraktiv grøn/blå bykile midt i byen. Skaterbane, Roskile Nansen Parken, Bærum Kommune, Norge samler regnvand i et fælles søområde som samtidig udgør et rekreativt anlæg. Tilgængelighed Hvis de grønne bykiler skal bruges er det vigtigt med god formidling af adgangen. God skiltning fx ved ankomsten eller ved letbanestationerne kan vær med til at styrke brugen af de grønne områder. Ved Vestvolden, København giver informationsstandere både analog og digital information om stedets muligheder og kulturarv. 25

26 STRATEGI LOKALE GRØNNE AREALER Definition De lokale grønne arealer er mindre grønne områder eller urbane områder med et grønt eller rekreativt indhold. De er lokale åndehuller med plads til fx ophold, leg, gennemgang eller hundeluftning i byen. Deres funktioner er få og de henvender sig til nærområdet eller en begrænset målgruppe. De lokale grønne arealer bidrager med variation i byen og giver plads til naturen. PRINCIPPER FOR LOKALE GRØNNE AREALER Samspil med byen Mindst ét og gerne flere principper skal være opfyldt før et område er et lokal grønt areal De lokale grønne arealer spiller en rolle for et mindre område og de ligger som åndehuller i byen eller i byudviklingsområderne. De er små grønne pauser i byen. De lokale grønne arealer er med til i mindre skala at nedbryde barrierer i byen Sammen kan de lokale grønne arealer virke som trædesten for naturen og det rekreative liv i byen, og sikre åndehuller og grønne sammenhænge for mennesker, planter og dyr. 26

27 De lokale grønne arealers indhold De lokale grønne arealer er mangfoldige både i forhold til udseende, størrelse og anvendelse. De kan rumme både én eller flere funktioner eller faciliteter der kan tilgodese sundhed, klimatilpasning, oplevelser og rum for sociale fællesskaber. Det lille grønne område med søen ligger i Hersted Industripark. Området rummer potentiale for at blive en spændende lokal grønt areal med plads til en grøn frokostpause for de omkringliggende virksomheder eller muligheder for at bruge området som klimatilpasningsareal. De lokale grønne arealer har primært betydning for nærområdet. Lokale grønne arealer kan udvikles og fungere alene, eller forbindes med andre lokale arealer, så de på sigt kan udvikles til grønne bykiler. + Principperne for lokale grønne arealer skal give indspil til at videreudvikle de mange mindre områder i kommunerne og se dem i sammenhæng, så områderne i det store billede bidrager med forskellige oplevelser eller anvendelsesmuligheder. 27

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag To nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse af ideer og forslag 9. marts - 4. maj 2015 To nye grønne kiler i hovedstaden - Indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning og den videre planlægning af

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Invitation til debat. Kommuneplan 2009-2021. Fremtidens Odense kort fortalt

Invitation til debat. Kommuneplan 2009-2021. Fremtidens Odense kort fortalt Invitation til debat Kommuneplan 2009-2021 Fremtidens Odense kort fortalt Kommuneplan 2009-2021 Debatperiode Du sidder her med byrådets forslag til konkrete planer for, hvordan Odense skal udvikle sig

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

BYPARK FOR SYDHAVNERNE

BYPARK FOR SYDHAVNERNE BYPARK FOR SYDHAVNERNE BYPARK FOR SYDHAVNERNE PROJEKTFORSLAG April 2013 INDLEDNING INDLEDNING Projektforslaget er udarbejdet af Active City Transformation i et samarbejde med AKB København, KAB, Københavns

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

KM KYST KM MULIGHEDER

KM KYST KM MULIGHEDER KM KYST KM MULIGHEDER KØBENHAVNS KOMMUNE Tårnby kommune Dragør kommune M VALBY M AMAGER FÆLLED SYDHAVN M SUNDBY M ØRESTAD KASTRUP M AVEDØRE M TÅRNBY KØBENHAVNS LUFTHAVN KALVEBOD FÆLLED DRAGØR KONGELUNDEN

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden 2011-2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1.

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal Agenda Klimaudfordringer Bluespots i Fredrikssund - Sillebro Ådal Bassinløsninger Baggrund for projektet De tekniske løsninger i Sillebro Ådal Financiering

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

NOTAT. Rette vedkommende. Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation. Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret. QA's Amager Fælled Kvarteret

NOTAT. Rette vedkommende. Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation. Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret. QA's Amager Fælled Kvarteret NOTAT Til: Rette vedkommende Fra: Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation Emne: Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret 14. september 2016 S-20160503-0897 D-20160906-505538 QA's Amager Fælled Kvarteret

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Sillebro Ådal og Deltakvarteret I Vinge 2 gennemførte projekter -Udfordringer og synergier

Sillebro Ådal og Deltakvarteret I Vinge 2 gennemførte projekter -Udfordringer og synergier Frederikssund Kommune John Schmidt Andersen Sillebro Ådal og Deltakvarteret I Vinge 2 gennemførte projekter -Udfordringer og synergier 17/06/2015 Sillebro Ådal meget mere end klimatilpasning 1 Naturpark

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Investering i Københavns forstæder - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Indhold På denne konference går vi tæt på status på Letbanen og den meget spændende udvikling, der er i byområderne langs

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Landskaberne jordbrug, natur og rekreation Tankefuld-projektet onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Tankefuld er ved at være på plads - Kommuneplan 2009-2021 - Lokalplan 540, febr. 2011 - De første

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Del 2 - Kategorisering af de offentlige legepladser. Legepladsstrategi

Del 2 - Kategorisering af de offentlige legepladser. Legepladsstrategi Del 2 - Kategorisering af de offentlige legepladser Legepladsstrategi Indledning Det er et ønske i Kolding Kommune at have en tilstrækkelig plan for placering og indhold på de offentlige legepladser. I

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Baggrundsrapport Fælles introduktion

Baggrundsrapport Fælles introduktion F Baggrundsrapport Fælles introduktion Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014 Baggrundsrapporten er udarbejdet af Naturstyrelsen i dialog med Roskilde-, Høje-Taastrup-, Køge-, Solrød- og

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadsregionens Statistikkontor's arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år,

Læs mere

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Anebjergspillet Kort beskrivelse (emne, formål og projektaktiviteter) Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Skanderborg kommune

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning jcr@niras.dk IDA 28-10-13 Klimatilpasning - får vi det hele med? 1 Vandets veje IDA 28-10-13 Klimatilpasning

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Sillebro Ådal anmarks største klimatilpasningsprojekt

Sillebro Ådal anmarks største klimatilpasningsprojekt Sillebro Ådal anmarks største klimatilpasningsprojekt Agenda Sillebro Ådal Danmarks største klimatilpasningsprojekt Klimaforandring i det positive lys Projektområdet Baggrund for projektet Klimaudfordringer

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

KUNST og KULTUR som byprofil?

KUNST og KULTUR som byprofil? KUNST og KULTUR som byprofil? Kenneth A. Balfelt KRISTOFFER l. WEISS bording i et NYT perspektiv stationsby - erhvervsby - bosætningsby NY rolle - det regionale hvad betyder e15 bording i et regionalt

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Disposition: 0. Kort sagt! 1. Indledning 1.1 Virksomheder og bykvalitet 1.2 Byplanlægning der fremmer erhvervsudvikling 1.3 Kommunens rolle

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

ALLERØD KOMMUNEPLAN 2017

ALLERØD KOMMUNEPLAN 2017 ALLERØD KOMMUNEPLAN 2017 Enghaven Baunesvinget Ørnevang Parkvej/Elmevej Boligområder Nye byudviklingsområder i Kommuneplan 2017 Enghaven Baunesvinget Parkvej/Elmevej Ørnevang Langkæret Langkæret 1.2.1

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Udkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne

Udkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Fremtidens Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Udkast til Byrådets 2020-strategi Byrådets 2020-strategi - 02 STRATEGI Forord Fredensborg Kommune er en attraktiv bosætningskommune

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere