GRØN/ BLÅ STRATEGI FOR RINGBYEN RINGBY-LETBANESAMARBEJDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN/ BLÅ STRATEGI FOR RINGBYEN RINGBY-LETBANESAMARBEJDET"

Transkript

1 GRØN/ BLÅ STRATEGI FOR RINGBYEN RINGBY-LETBANESAMARBEJDET DECEMBER 2014

2 INDHOLD AFSÆT Forord 3 Intro 4 Vision 6 Den grønne Ringby i dag 8 STRATEGI Strategi og metode 14 Grønne bykiler 20 Lokale grønne arealer 26 Forbindelser 32 PERSPEKTIVERING Grønt i byudviklingsområder 38 Investering og proces 40 Midlertidige aktiviteter 42 Grøn/Blå Strategi for Ringbyen er udarbejdet af: Ringby-Letbanesamarbejdet, Naturstyrelsen og de 10 Ringbykommuner: Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Glostrup Kommune, Rødovre Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune, i samarbejde med Planværkstedet ApS Redaktion Marianne Bendixen, Ringby-Letbane sekretariatet Maja Bagge Lillelund, Naturstyrelsen Mette Bahrensheer og Dorthe Brogård, Planværkstedet Layout: Planværkstedet Fotos Side 10 nederst, Lyngby -Taarbæk Kommune. S. 13 nederst, Thomas Mikkel Jensen, Ishøj Kommune. S. 31 midt og 41 nederst, Roskilde Kommune. S. 35 midt og 43 øverst, Gladsaxe Kommune. S. 24 nederst, Odense Kommune. S. 31 midt, Roskilde Kommune. Illustration s 41, SLA. S. 43 nederst, Aalborg Kommune. Øvrige fotos, Planværkstedet

3 FORORD Denne fælles Grøn/Blå Strategi er en del af Ringby-Letbanesamarbejdets handlingsplan for Strategien er gennemført som et dialogprojekt mellem Naturstyrelsen, Region Hovedstaden og de ti Ringbykommuner. Strategiens formål er at fastholde og forstærke de grønne og blå strukturer i Ringbyens forstadsområder og udnytte Ringbyens beliggenhed på grænsen til Fingerplanens grønne kiler. Undersøgelser viser, at adgang til gode blå og grønne områder er attraktivt og værdiskabende for både bosætning og erhvervslokalisering. Strategien skal således fremme målet om en bæredygtig udvikling af Ringbyens byudviklingsområder ved at sikre, at grønne og blå områder og forbindelser, indgår i en sammenhængende struktur på tværs af kommunegrænserne. Den fælles Grøn/Blå Strategi skal understøtte kommunernes planlægning af de blå og grønne områder i byomdannelsen. Strategien tager udgangspunkt i byvisionen LOOP City og Ringby-Letbanesamarbejdets politiske charter fra 2012 samt Fingerplan

4 AFSÆT INTRO FAKTA OM FINGERPLANEN Fingerplan 2013 fastlægger grønne kiler (indre og ydre kiler og kystkiler). Som noget nyt skal der ifølge Fingerplan 2013 også reserveres areal til grønne bykiler i forbindelse med byomdannelsen af by- og erhvervsområderne langs Ring 3. Dette skal ske i samarbejde mellem Ringbykommunerne og Naturstyrelsen. Valbyparken, Christianshavns voldanlæg, Vestvolden og Utterslev Mose er eksempler på grønne bykiler som allerede er udpeget i Fingerplan Foto fra workshop 2, hvor der blev drøftet strategi og grønne områder Baggrund Dette hæfte indeholder første bud på en Grøn/Blå Strategi for kommunerne langs Ring 3. Strategien er resultatet af et dialogprojekt mellem Ringbykommunerne, Region Hovedstaden og Naturstyrelsen. Strategien har til formål på sigt at sikre en regional sammenhængende grøn og blå struktur på tværs af Ringbyens kommunegrænser og interesser. Samtidig indeholder Strategien en metode til, hvordan de enkelte kommuner kan udpege og indarbejde grønne bykiler, lokale grønne arealer og forbindelser i deres planstrategier og kommuneplaner. Den Grøn/Blå Strategi indeholder også et idékatalog, med inspiration til, hvordan det grønne og blå kan styrkes, og hvordan det kan integreres i den fremtidige byudvikling og byomdannelse. Grønne bykiler i Fingerplanen Ifølge Fingerplan 2013 skal der også reserveres arealer til grønne bykiler i forbindelse med byomdannelsen af by- og erhvervsområderne langs Ring 3. Begrebet grønne bykiler blev introduceret som noget nyt i Fingerplan Hvor de grønne kiler er svømmehuden mellem byfingrene, så indgår de grønne bykiler som dele af det indre og det ydre storbyområde (byfingrene og håndfladen). De grønne bykiler er ikke omfattet af de samme restriktive anvendelsesbestemmelser, som er gældende for Fingerplanens grønne kiler. De grønne bykiler er ofte byzone og kan fx anvendes til alment tilgængelige bymæssige frilufts- og fritidsformål, som ikke kan placeres i Fingerplanens grønne kiler. Når Ringbykommunerne har udpeget deres grønne og blå områder i kommuneplanerne, skal de i dialog med Naturstyrelsen udpege de områder der skal indgå som grønne bykiler i Fingerplanen. Afsættet for den Grøn/Blå Strategi Naturstyrelsen har inviteret Ringby-Letbanesamarbejdets kommuner til dialog om at fastlægge et net af nye grønne bykiler i forbindelse med byomdannelsen i Ring 3. Det langsigtede mål med strategien er, at kommunerne langs Rings 3 skal udpege grønne bykiler, der kan tilføre bykvalitet og øgede 4

5 GRØN BLÅ STRATEGI KOMMUNERNE UDPEGER GRØNNE BYKILER I KOMMUNEPLANEN UDVALGTE GRØNNE BYKILER UDPEGES I FINGERPLANEN DEN VIDERE PROCES FORELØBIG KORTLÆGNING Strategien bygger på en kortlægning af eksisterende grønne områder og forbindelser udpeget af Ringbykommunerne og bearbejdet af COWI til en samlet, men ikke udtømmende kortlægning. muligheder for friluftsliv, bevægelse og klimatilpasning. De grønne bykiler er som udgangspunkt defineret som grønne og blå områder i byzonen, der er alment tilgængelige og indeholder almennyttige funktioner. Der er indledningsvis i processen blevet afholdt en workshop, hvor kommunerne kom med et første bud på en kortlægning af deres grønne og blå områder. Efterfølgende er der afholdt en workshop, hvor områderne er blevet kvalificeret og strategiens mål og principper er blevet afprøvet. Strategien bygger på input fra de to workshops og den videre bearbejdning og kategorisering af områderne. Kortlægningen af de grønne og blå områder og forbindelser er ikke udtømmende og er angivet omtrenteligt i strategien. Sådan bruges strategien Strategien er et værktøj og ikke en fysisk plan. Strategien skal danne grundlag for at kunne udpege grønne bykiler, men den efterfølgende planlægning af de grønne arealer sker i kommunerne og i Naturstyrelsen, som har plankompetencerne. Strategien sikrer, at overblikket og de grønne sammenhænge på tværs er synlige, og at vi trækker i samme retning. Strategien er udarbejdet, så de grønne områder og forbindelser er vist på et overordnet niveau. Der vil derfor være brug for at justere, supplere og afgrænse områderne mere detaljeret i den konkrete udpegning af grønne bykiler, som sker i de enkelte kommuners kommuneplaner og øvrige plandokumenter. Strategien indeholder en række anbefalinger og principper til, hvordan alle de grønne områder og forbindelser kan styrkes og bindes sammen. Dette gælder både i planlægningen af de nye byudviklingsområder og kommunernes grønne områder. Også her er der tale om hensigter og ikke konkrete udpegninger. Endelig er strategien tænkt som en markør af alle de skønne grønne og blå områder som kommunerne rummer, og som tilsammen kan være med til at give hele Ringbyen en grøn identitet. SÅDAN GØR VI GRØN/BLÅ STRATEGI Grøn/Blå Strategi indeholder et første fælles billede af Ringbyens net af grønne og blå områder og forbindelser samt en metode til at kategorisere og udpege grønne og blå områder og forbindelser i de enkelte kommuner. 2. KOMMUNERNE UDPEGER GRØNNE BYKILER På baggrund af Grøn/Blå Strategi skal de enkelte kommuner, i samarbejde med deres nabokommuner, kortlægge og udpege deres grønne bykiler og indarbejde dem i Kommuneplan FINGERPLAN Ved næste fingerplanrevision skal kommunerne i dialog med Naturstyrelsen blive enige om hvilke grønne bykiler, der skal udpeges i Fingerplanen. 4. PROCESSEN FORTSÆTTER Ved kommuneplanrevision 2021 kommer der evt. nye grønne bykiler til i kommuneplanerne. Disse kan ved efterfølgende fingerplanrevision, løftes op i Fingerplanen. 5

6 AFSÆT VISION I Ringbyen er det grønne og blå uden grænser. Her fastholder, udvikler og forstærker vi det grønne og blå med en koordineret og bæredygtig indsats i og på tværs af kommunegrænser, interesser og ejerskab. Det grønne og blå skaber merværdi, nye muligheder, investeringssikkerhed, klimasikring og rammen om det gode liv. Visionen giver tydelig fælles retning for arbejdet med at udpege grønne bykiler. Stragien sikrer et stærkt fælles billede og grundlag at gøre det ud fra. Letbanen giver nye grønne muligheder Letbanen langs Ring 3 vil give en forbedret tilgængelighed til en række grønne områder, ligesom byudviklingen og omdannelsen giver mulighed for at integrere det grønne og blå fra starten. Den fremtidige byudvikling omkring letbanestationerne skaber samtidig nye behov for arealer til rekreation og grønne oplevelser, både i og omkring byerne. Med Grøn/Blå Strategi har Ringbykommunerne fået et fælles udgangspunkt for at styrke og udvikle en grøn identitetsskabende profil i kommunerne langs letbanen. En profil som kan være med til at skabe opmærksomhed omkring de grønne og blå værdier som vi allerede har, men som også kan udvikles over tid, til glæde for både de enkelte kommuner og for regionen som helhed. Det grønne betaler sig I en række undersøgelser er det grønne og muligheden for at kunne nyde skove, grønne byrum og landskaber et afgørende element for menneskers livskvalitet. I projekterne GEVIBB I og II - Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet - nævnes nærhed til det grønne enten i form af park eller bynær 6

7 natur som en ud af ti tommelfingerregler for at øge boligernes værdi. En ny undersøgelse fra Nordea-fonden viser, at 8 ud af 10 byboere finder det vigtigere for deres livskvalitet at bo tæt på grønne områder end ved caféer. I storbyer rundt omkring i Europa har man også fokus på det grønne som en vigtig parameter for bosætning og det gode liv. I Bordeaux har man fx satset på en stor grøn park som åbningstræk for en konkret byomdannelse og dermed skabt et sted som både skaber kvalitet i byen, men også økonomisk merværdi til de ejendomme der planlægges for i området omkring parken. Grøn investeringssikkerhed De fælles grønne og blå værdier i Ringbykommunerne skaber ikke kun værdi lokalt. De giver også fremtidige bygherrer og byudviklere en investeringssikkerhed som rækker langt ud over kommunegrænsen. Ved at tænke det grønne og blå sammen på tværs kan der skabes synergi mellem de rekreative og landskabelige oplevelser. Nye rekreative initiativer og samarbejder, kan sættes i værk, og missing links kan erstattes af nye forbindelser, på lokalt, kommunalt og regionalt niveau. Værdien af et hus stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver ekstra 10 ha park eller bynært naturareal, der findes inden for 500 m gangafstand og med op til 2 % for hver 10 ha grønt areal, der findes inden for m gangafstand. (Uddrag af pubikationen Byliv der betaler sig, udarbejdet i forlængelse af dialogprojekterne GEVIBB I og II) 7

8 AFSÆT DEN GRØNNE RINGBY I DAG HERLEV LYNGBY TAARBÆK GLADSAXE Den grønne kontekst Ringbykommunerne ligger i et strøg mellem Hovedstadens tætte by og de åbne landskaber mod vest. Mod vest er det grønne karakteriseret af Fingerplanens store grønne kiler der griber ind i Ringbyen, mens den østlige kant er kendetegnet af Vestvolden og de grønne ringe og store gamle parkområder i København. ISHØJ RØDOVRE GLOSTRUP ALBERTSLUND VALLENSBÆK HVIDOVRE BRØNDBY Fingerplanens grønne kiler De store kiler fra kyst til kyst Turen gennem Ringbyens landskaber er varieret. Fingerplanens store kiler ligger som grønne pauser i Ringbyen. Tager man turen fra nord mod syd kan man opleve Dyrehavens og Mølleåens gamle skov- og ådalslandskaber, sølandskaberne ved Lyngby Sø og Bagsværd Sø, Hjortespringskilens moseog englandskaber, de nye skove ved Vestskoven, fritidslandskaberne i Den Grønne Kile ved Vallensbæk og Strandparken og kysten i Ishøj. Byudviklingsområder Letbanetracé Kortet viser hvordan Fingerplanens grønne kiler griber ind i Ringbyen og skaber store grønne pauser, hvor by og landskab bindes sammen. På kortet ses også tracéet for den kommende letbane og de udpegede byudviklingsområder langs med den nye letbane. Det bygrønne i Ringbyen Det grønne i Ringbykommunerne - imellem Fingerplanens grønne kiler - spænder over naturområder, grønne byrande, byparker, sportsområder og friluftsområder som kolonihaveområder samt mindre grønne åndehuller eller restarealer. Områderne har forskellige karakter afhængig af deres størrelse, plejeniveau og beliggenhed. Ligesom deres rekreative værdier, tilgængelighed og betydning for byen og nærområdet varierer. Det grønne i byudviklingområderne I byudviklingsområderne optræder det grønne meget forskelligt. Nogle områder er i dag meget urbane. Her kan der i omdannelsesprocessen tænkes i at indarbejde nye grønne forbindelser eller mindre grønne områder, der kan styrke områdernes kvalitet eller indgå i områdernes fremtidige klimatilpasning. Andre omdannelsesområder er idag naturområder, hvor byudviklingen i områderne skal spille sammen med at friholde grønne strøg og kiler, der kan sikre den rekreative værdi i de nye bolig- eller erhvervsområder. 8

9 LYNGBY TAARBÆK GLADSAXE HERLEV RØDOVRE GLOSTRUP ALBERTSLUND VALLENSBÆK HVIDOVRE BRØNDBY ISHØJ Signat Ringbyen ligger i et grønt strøg fra kyst til kyst omgivet af Fingerplanens grønne kiler mod vest og Vestvolden mod øst. I Fingerplanens grønne kiler ligger store sø områder som fx Bagsværd sø. Foto: Vestvolden er en del af Københavns gamle landbefæstningsanlæg og et vigtigt rekreativt strøg. 9 stier

10 AFSÆT Ringbyen strækker sig fra kyst til kyst. Både kyststrækningen ved Køge Bugt Strandpark og langs Øresund i Lyngby-Taarbæk Kommune rummer store rekreative værdier og mange fritidsfaciliteter. Foto: Kyststrækningen i Brøndby Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune Ringbyen har mange forskellige typer grønt og blåt Ringbyens forskellige grønne og blå områdetyper rummer med deres natur, rekreative indhold og placering varierede værdier og potentialer i fremtidens Ringby. Nogle er væsentlige grønne områder med byliv og stor social værdi. Nogle spiller en vigtig rolle i at sammenbinde letbanen og byområderne rekreativt til de store grønne kiler. Nogle har mere lokal rekreativ betydning, mens andre er afgørende grønne og blå sammenhænge og identitetskabere i bylandskaberne. Mangfoldigheden er stor og tilsammen udgør Ringbyens grønne og blå områder en bred vifte af natur- og fritidsoplevelser. For at give et overblik over de forskellige områdetyper, er de vist i det følgende med tilhørende eksempler. 10

11 Naturområde Ejby Mose i Glostrup er et stort naturområde med mange stier. Et varieret landskab med bakker og søer, som giver dyrelivet rige muligheder og med tæt samspil til byområderne. Grøn byrand Den grønne byrand ved Dyregården i Brøndby er et grønt bælte der ligger i byens rand. Her opleves kontrasterne mellem bebyggelserne, motorvejen, S-toget og det rekreative naturstrøg i byens kant. Naturområderne Naturområderne danner sammenhæng mellem by og land og indeholder åbne vidder og et rigt dyre- og planteliv. Områderne indeholder vigtige forbindelser for mennesker og dyr. Grønne byrande De grønne byrande er ofte smalle områder eller beplantningsbælter der følger byernes kant og danner overgange fra byen til landskabet eller større veje eller jernbaner. Mange af de grønne byrande indeholder nærrekreative aktiviteter for byområderne. 11

12 AFSÆT Hospitalsparken i Herlev er et fint eksempel på et parkområde, hvor naturen møder det mere plejede grønne og hvor der samtidig er plads til mange brugere. Lyngby Stadion har gode faciliteter til Idræt. Alle kommuner i Ringbyen har sports- og fritidsanlæg som fx golfbaner, fodboldbaner og lign. Parker De større og mindre parkområder eller kirkegårde er kendetegnede ved at de ligger centralt i byerne, de har et højt plejeniveau og ofte klart definerede funktioner. Sport- og fritidsområder Sportsområder og fritidsområder som fx kolonihaver er kendetegnet ved at være målrettet specifikke anvendelser og særlige målgrupper. Områderne er tilgængelige, men giver ofte ikke rum for selvorganiserede aktiviteter og ophold. 12

13 I flere af Ringbyens kommuner er gode stiforbindelser i de grønne områder, som her i Ejby Mose. I nogle kommuner er der etableret rekreative ruter i byen og i landskabet, fx i form af Kløverstier. Kløverstier er et landsdækkende koncept. En Kløversti består af fire ruter, der udgår fra samme punkt. Hver rute har en bestemt længde og farve. Kysten ved Ishøj og Vallensbæk rummer store naturværdier. Samtidig er kysten et vigtigt trækplaster for både sejlsport, badning og friluftsliv. Grønne forbindelser De grønne forbindelser er veje eller stier, der i sig selv er grønne eller som fører ud til noget grønt. Det kan være eksisterende forbindelser eller forbindelser der planlægges. De blå forbindelser og områder som fx vandløb og søer er ofte integreret i de øvrige områder og er sjældent selvstændige områder. Vandløb og grøfter er vigtige blå/grønne forbindelser. Grønne restarealer Nogle af de grønne områder er mindre arealer der ikke indeholder tydelige funktioner. Flere af arealerne er under tilgroning. Restarealerne rummer et stort potentiale for at kunne udnyttes til nye anvendelser. 13

14 STRATEGI STRATEGI OG METODE Et fælles udgangspunkt Grøn/Blå Strategi danner et samlet og fælles billede af det eksisterende og det potentielle grønne og blå i Ringbyen. Dette fælles billede er på nuværende tidspunkt ikke udtømmende. Det er et oplæg som de enkelte kommuner kan arbejde videre med i deres arbejde med de grønne og blå strukturer, og deres udpegning af grønne bykiler. 14 Nye fælles mål Formålet er, at alle Ringbykommuner udpeger bykiler og øvrige grønne og blå strukturer på samme måde og ud fra samme mål, som brikker i en samlet struktur. Herved opnås en stærk regional sammenhængende grøn identitet i Ringbykommunerne. En identitet som giver retning og overblik over det grønne og rekreative indhold i hele Ringbyen, så fremtidens indsatser kan prioriteres og målrettes i et fælles udviklingsbillede for det grønne og blå.

15 EN FÆLLES METODE Strategien fastlægger en metode til at udpege og planlægge for grønne bykiler og øvrige grønne strukturer i Ringbyen. Metoden indeholder principper for, hvordan det grønne og blå kan indgå i et overordnet hierarki, og hvad de grønne områder skal indeholde og/ eller bidrage med for at opfylde deres roller i Ringbyens grøn/blå struktur. Når vi kender dette hierarki af grønne områder kan vi bruge det aktivt i planlægningen og udviklingen af de grønne områder i fremtiden. Metoden kan bruges til at udpege grønne bykiler, som skal indarbejdes i Fingerplanen. Metoden tager udgangspunkt i den eksisterende grønne struktur som Fingerplanens grønne kiler definerer. Strategien er suppleret med en række inspirationseksempler på forskellige typer grønne og blå områder. Eksemplerne viser bl.a. hvordan det grønne kan bruges som attraktion, til at styrke biodiversitet, sundhed og bevægelse, til klimahåndtering og det grønne i forhold til tilgængelighed. Metoden og inspirationseksempler vises på de følgende sider GRØN BLÅ STRATEGI KOMMUNERNE UDPEGER GRØNNE BYKILER I KOMMUNEPLANEN UDVALGTE GRØNNE BYKILER UDPEGES I FINGERPLANEN DEN VIDERE PROCES Strategien bygger på følgende mål Det grønne og blå skal bruges til at understøtte Ringbyens grønne identitet og til at arbejde med en bevidst grøn variation og mangfoldighed i de enkelte områder og kommuner imellem og langs hele letbanen Det grønne og blå i Ringbyen udvikles ud fra det fælles billede af Ringbyens grønne og blå DNA Det grønne og blå skal skabe værdi for borgere og erhvervsliv - også i forbindelse med byudvikling og byomdannelsen Det grønne og blå i Ringbyen skal udvikles med henblik på at forbinde og skabe større sammenhæng mellem de enkelte blå og grønne områder Det grønne og blå skal være med til at nedbryde grænser og skabe sammenhæng til naboområder, over kommunegrænser, i forhold til interessenter, privat/offentligt og sociale fælleskaber 15

16 STRATEGI Figur 1 Kilerne og Vestvolden udgør Ringbyens store landskabsstrøg Figur 2 De store landskabsstrøg danner en DNA streng som opdeler Ringbyen i 5 mellemrum. Et fælles billede af Ringbyens grønne og blå DNA Fingerplanens grønne kiler og Vestvolden danner en grøn ramme omkring Ringbyen. I princippet som en grøn DNA streng med 5 mellemrum, som letbanen løber igennem. Der kan godt ligge flere kommuner i hvert mellemrum. I de 5 mellemrum er det op til de 10 Ringbykommuner at planlægge og drive de grønne og blå områder der i netop deres kommune skal sikre plads til den daglige rekreation og sundhed, skabe biologisk sammenhæng og biodiversitet, være fremtidige bufferarealer for klimatilpasning samt sikre at det grønne og blå skaber merværdi i byområderne og i de nye byudviklingsområder. 16

17 DE GRØNNE BYGGESTEN GRØNNE BYKILER De grønne bykiler kan både bestå af større ubrudte områder eller af flere men sammenhængende lokale grønne arealer og forbindelser. Områderne kan både have et bymæssigt og et naturnært udtryk. De grønne bykiler indarbejdes både i kommuneplanerne og i Fingerplanen. bymæssigt naturnært LOKALE GRØNNE AREALER De lokale grønne arealer henvender sig primært til lokalområdet. Områderne kan både kan have et bymæssigt og et naturnært udtryk. De lokale grønne arealer kan indarbejdes i kommuneplanerne. Figur 3 I de 5 mellemrum finder vi Ringbyens grønne byggesten. Det er Ringbyens grønne og blå områder, som kan opdeles som vist til højre. FORBINDELSER Forbindelser kan både være grønne og blå. De kan både have et bymæssigt og et mere naturnært udtryk. Forbindelserne kan indarbejdes i kommuneplanerne. De grønne byggesten Mens Fingerplanens store grønne kiler udgør DNA strengen, som giver rytme og struktur på hele letbanestrøget, udgør de grønne og blå områder i mellemrummene Ringbyens grønne byggesten. De grønne byggesten er offentligt ejede arealer og offentligt tilgængelige arealer. De større og vigtigste grønne områder med rekreativ og biologisk betydning bliver de fremtidige grønne bykiler. De mindre grønne områder med lokal betydning bliver lokale grønne arealer. Forbindelser sikrer en grøn og blå sammenhæng mellem bykilerne eller mellem letbanens stationer. Inde i byudviklingsområderne kan der arbejdes med samme principper for at skabe plads til fremtidige grønne bykiler, lokale grønne arealer eller forbindelser. 17

18 AFSÆT LYNGBY TAARBÆK GLADSAXE HERLEV ALBERTSLUND GLOSTRUP VALLENSBÆK BRØNDBY RØDOVRE HVIDOVRE ISHØJ INSPIRATIONSKORT 18

19 Principper for kortlægning af de grønne byggesten Metoden beskriver en række principper, der kan hjælpe kommunerne når de skal kortlægge og udpege og kategorisere, hvad der i fremtiden skal være grønne bykiler, lokale grønne områder og forbindelser. Principperne er anvendt til at udarbejde det første udkast til en grøn/blå struktur for Ringbyen, som er vist på inspirationskortet til venstre. Principperne kan også give retning når områderne skal videreudvikles, så der sikres en sammenhængende grøn struktur på tværs af kommunegrænser og variation i områdernes indhold. Ved at kommunerne benytter de samme principper kan der skabes et fælles fodslaw og overblik over Ringbyens grønne og blå strukturer i fremtiden. På de følgende sider beskrives principperne mere detaljeret. Vandløb og grøfter har potentiale som blå forbindelser. INSPIRATIONSKORT Inspirationskortet er blevet til på baggrund af processen - den foreløbige kortlægning og de to workshops. Kortet viser de forslag til bykiler, lokale grønne områder samt eksisterende og nye forbindelselser som kommunerne har antydet. Kortet er et inspirationskort til den videre proces i de 10 Ringbykommuner, hvor alle kommuner skal definere deres egne bykiler, lokale grønne områder og forbindelser. Ringbyens afgrænsning Forslag til bykiler eller lokale grønne områder Byudviklingsområder Forslag til forbindelser Fingerplanens grønne kiler Vigtige sammenhænge som kan udvikles eller styrkes 19

20 STRATEGI GRØNNE BYKILER Definition Grønne bykiler kan både være større grønne områder eller flere mindre områder der hænger sammen. De kan både være grønne områder eller mere urbant udformede områder i byerne. De er områder med betydning for byområdet, fx i kraft af deres størrelse eller indhold af rekreative muligheder. Grønne bykiler rummer flere funktioner og tilgodeser flere brugergruppers behov for daglig rekreation og byliv. Ligesom de bidrager til at binde by og landskab sammen og har betydning for PRINCIPPER FOR GRØNNE BYKILER at sikre biodiversitet i byområderne. Endelig rummer de grønne bykiler særlige destinationer - noget at gå efter. Samspil med byen Mindst ét og gerne flere principper skal være opfyldt før et område er en grøn bykile De grønne bykiler danner bindeled mellem byen og landskabet omkring byen. De grønne bykiler går igennem byområderne og medvirker til at nedbryde barrierer i byen og på tværs af kommunegrænserne. De grønne bykiler sikrer biodiversitet og grønne og blå sammenhænge for mennesker og dyr i byerne og skaber forbindelse mellem byen og landskabet omkring. 20

21 Esplanadeparken i Brøndby De grønne bykilers indhold De grønne bykiler er mangfoldige både i forhold til udseende og anvendelse. De kan rumme en lang række forskellige faciliteter og skaber rum for sundhed, klimatilpasning, oplevelser og sociale fællesskaber. De grønne bykiler rummer mindst én særlig oplevelse eller destinationer - noget at gå efter eller besøge I de grønne bykiler er der plads til det uventede og midlertidige.? Principperne for grønne bykiler skal bruges som guidelines til at udpege de grønne områder i Ringbykommunerne som i fremtidens grøn/blå struktur skal vægtes særligt højt og udgøre en grøn/blå rygrad i byområderne og i samspillet til fx Fingerplanens store grønne kiler. 21

22 STRATEGI Inspiration En stor del af Ringbyens arealer som har potentiale som GRØNNE BYKILER er allerede udpeget som parker eller naturområder, der i visse tilfælde også er fredede arealer. I disse områder er det muligt at øge kvaliteten og skabe plads til fx mere sundhed og klimatilpasning. Det er vigtigt at sikre deres sammenhæng med Fingerplanens grønne kiler Det grønne som attraktion De grønne bykiler kan indeholde mange forskellige aktiviteter. Park La Vilette i Paris er indrettet med mange forskellige aktiviteter, fordelt på den grønne flade. Det gør parken attraktiv som besøgsmål for mange mennesker. På Amager Fælled, København er et samlet naturområde tæt på storbyen. I Naturpark Amager er der er aktiviteter for de besøgende. Herudover er der mulighed for at leje cykler og ride på hesteryg. Naturskolen har også en café, som er et velbesøgt udflugtsmål. 22

23 Udvikling af det grønne og blå i byudviklingsområderne Botanisk have og bypark, Biodiversitet I bykilerne har flora og fauna gode levevilkår. Her er der plads til at dyr og planter kan udvikles og spredes. I Birkerød skærer grønne kiler sig helt ind til byen. Her mødes den uplejede natur med byens kant. I kilerne er der sikret gangstier, og flere af kilerne har græssende køer eller får. Skovområder Skovområder har stor værdi som rekreative områder og som spredningskorridorer for dyr og planter. Der skal ikke store skovplantninger til før et område opleves som skov. 23

24 STRATEGI Sundhed og bevægelse Grønne bykiler har både plads og potientialer til sundhedsfremmende aktiviteter. Det er vigtigt at de anlæg som etableres i kilerne både har plads til den organiserede og selvorganiserde idræt. Søndermarken, København byder på løberuter og endda en testbane, hvor man via digital belysning kan måle sin tid undervejs. På Stige Ø i Odense er etableret en række fritidsaktiviteter i et nyanlagt naturområde. Her er bl.a. rulleskøjtebaner og hoppeområder. 24

25 Klima Bykilerne er oplagte som bufferzoner for regnvand. Enten som naturligt formede søområder eller som mere formede anlæg. FORELØBIGt I Sillebro Ådal i Frederikssund har en genslyngning af åen, nye regnvandsbassiner og nye træbroer skabt en attraktiv grøn/blå bykile midt i byen. Skaterbane, Roskile Nansen Parken, Bærum Kommune, Norge samler regnvand i et fælles søområde som samtidig udgør et rekreativt anlæg. Tilgængelighed Hvis de grønne bykiler skal bruges er det vigtigt med god formidling af adgangen. God skiltning fx ved ankomsten eller ved letbanestationerne kan vær med til at styrke brugen af de grønne områder. Ved Vestvolden, København giver informationsstandere både analog og digital information om stedets muligheder og kulturarv. 25

26 STRATEGI LOKALE GRØNNE AREALER Definition De lokale grønne arealer er mindre grønne områder eller urbane områder med et grønt eller rekreativt indhold. De er lokale åndehuller med plads til fx ophold, leg, gennemgang eller hundeluftning i byen. Deres funktioner er få og de henvender sig til nærområdet eller en begrænset målgruppe. De lokale grønne arealer bidrager med variation i byen og giver plads til naturen. PRINCIPPER FOR LOKALE GRØNNE AREALER Samspil med byen Mindst ét og gerne flere principper skal være opfyldt før et område er et lokal grønt areal De lokale grønne arealer spiller en rolle for et mindre område og de ligger som åndehuller i byen eller i byudviklingsområderne. De er små grønne pauser i byen. De lokale grønne arealer er med til i mindre skala at nedbryde barrierer i byen Sammen kan de lokale grønne arealer virke som trædesten for naturen og det rekreative liv i byen, og sikre åndehuller og grønne sammenhænge for mennesker, planter og dyr. 26

27 De lokale grønne arealers indhold De lokale grønne arealer er mangfoldige både i forhold til udseende, størrelse og anvendelse. De kan rumme både én eller flere funktioner eller faciliteter der kan tilgodese sundhed, klimatilpasning, oplevelser og rum for sociale fællesskaber. Det lille grønne område med søen ligger i Hersted Industripark. Området rummer potentiale for at blive en spændende lokal grønt areal med plads til en grøn frokostpause for de omkringliggende virksomheder eller muligheder for at bruge området som klimatilpasningsareal. De lokale grønne arealer har primært betydning for nærområdet. Lokale grønne arealer kan udvikles og fungere alene, eller forbindes med andre lokale arealer, så de på sigt kan udvikles til grønne bykiler. + Principperne for lokale grønne arealer skal give indspil til at videreudvikle de mange mindre områder i kommunerne og se dem i sammenhæng, så områderne i det store billede bidrager med forskellige oplevelser eller anvendelsesmuligheder. 27

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

LOOP CITY. hvidbogen

LOOP CITY. hvidbogen LOOP CITY hvidbogen Udarbejdet af Ringby - Letbanesamarbejdet maj 2011 INDEX HVIDBOG Forord: Kortbilag: Resume: 5 6 8 Høringssvar: Region Hovedstaden Albertslund Kommune Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET

GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET PARTER MILJØMINISTERIET KØBENHAVNS UNIVERSITET REGION HOVEDSTADEN KØBENHAVNS KOMMUNE RINGBY KOMMUNERNE AARHUS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE SKANDERBORG KOMMUNE BY & HAVN KILDEBJERG RY A/S KOLOFON Tekst

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

gladsaxe.dk Motions- og legepladsstrategi for Gladsaxe Kommune September 2013

gladsaxe.dk Motions- og legepladsstrategi for Gladsaxe Kommune September 2013 gladsaxe.dk Motions- og legepladsstrategi for Gladsaxe Kommune 1 September 2013 2 Indhold Gladsaxe i vækst - motion, leg og byliv 4 Status på motions- og legepladser i Gladsaxe Kommune 4 Motions- og legepladser

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Struer bymidte & havn

Struer bymidte & havn Struer bymidte & havn Forundersøgelse Sammenhæng Bymidte & Havn UDDRAG Forbindelsen mellem bymidte og havn skal styrkes Formålet med forundersøgelsen af sammenhængen bymidte og havn er at belyse, hvordan

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Politik Politik for for Herning Herning Kommune

Politik Politik for for Herning Herning Kommune Erhverv Parkpolitik Politik Politik for for Herning Herning Kommune Samarbejde med borgere En mangfoldighed af oplevelser Udvikling af grønne områder Grønne indfaldsveje Klimaet og de bynære grønne områder

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Forslag til Fingerplan 2013. Punkt nr. 4 - Forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring Bilag 1 - Side 1 af 22. Hovedbudskaber

Forslag til Fingerplan 2013. Punkt nr. 4 - Forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring Bilag 1 - Side 1 af 22. Hovedbudskaber Bilag 1 - Side 1 af 22 F Forslag til Fingerplan 2013 Hovedbudskaber Bilag 1 - Side 2 af 22 Forslag til Fingerplan 2013 - Hovedbudskaber Udgivet af Miljøministeriet Redaktion: Naturstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Nem adgang til Ring 3 og motorvejsnettet. Nu udbydes dette moderne kontorlejemål i en markant

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

PROJEKT#GRØNNE OPLEVELSER I SILLEBRO ÅDAL 2013

PROJEKT#GRØNNE OPLEVELSER I SILLEBRO ÅDAL 2013 Frederikssund Kommune har stort fokus på natur og sundhed. Vi vil derfor i samarbejde med en række foreninger skabe et unikt bynært multifunktions naturområde til gavn for borgere i alle aldre. Samtidig

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen.

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen. Gang i Vallensbæk I samarbejde med TrygFonden sætter Indenrigs- og sundhedsministeren fokus på fysisk aktivitet i 2007 under overskriften Gang i Danmark med Kronpris Frederik som protektor. Gang i Danmark

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur

UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur TEMA 1 Bynaturen som social løftestang TEMA 2 Utterslev Mose for hele byen TEMA 3 Sammen om naturparken 2 UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur Naturparken Utterslev Mose er Københavns

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Projekt Målsætning med projektet var at øge den nuværende viden om investeringer i byliv og byrums-kvaliteter At operationalisere begreberne byliv

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Gladsaxe i vækst. Planstrategi 2012. gladsaxe.dk

Gladsaxe i vækst. Planstrategi 2012. gladsaxe.dk GLADSAXE Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 gladsaxe.dk Indholdsfortegnelse Hvad er en planstrategi 2 Hvordan er strategien bygget op 2 Forord 3 Storby i vækst 4 Levende Gladsaxe 6 Gladsaxe i forandring

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Opsamling og inspiration. Fra dialogmødet om fælledens fremtid

Opsamling og inspiration. Fra dialogmødet om fælledens fremtid Opsamling og inspiration Fra dialogmødet om fælledens fremtid at skabe et fælles billede af fælledens fremtidige udvikling Intro Synpunkter fra dialogmødet 12. november 2012 Den 12. november 2012 blev

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Præsentabel ejendom Hvis I er på udkig efter et

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere