ÅRSRAPPORT 2006 / ROCKWOOL FONDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSRAPPORT 2006 / ROCKWOOL FONDEN"

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2006 / ROCKWOOL FONDEN Foghbold: Statsminister Anders Fogh Rasmussen besøgte boldklubben B1909 i Odenseforstaden Vollsmose, hvor Rockwool Fonden er med i et projekt, der med bolden som omdrejningspunkt arbejder på integration. B1909 går helt nye veje og»tænker skævt«i samarbejde med skoler, gymnasium, foreninger, kirken, fagforeningen, daginstitutioner, AMU Centret, kommunen og boligselskaber. Foto: Lars Skaaning/Polfoto

2 Årsrapport for december 1981 besluttede seks medlemmer af familien Kähler at stifte Rockwool Fonden. Som grundkapital i Fonden overførte de seks familier hver 25 % af deres aktier i Rockwool. Det 25. år for Rockwool Fonden blev præget af stor aktivitet, såvel med færdiggørelse og præsentation af projekter, som er startet i tidligere år, som med indgåelse af aftaler om nye projekter. Donationer i 2006 Rockwool Fondens bestyrelse bevilgede i ,8 millioner kroner mod henholdsvis 13,1 millioner og 32,7 millioner kroner i de to foregående år. Årets resultat før donationer blev på 22,2 millioner kroner. Egenkapitalen udgjorde ved udgangen af ,4 milliarder kroner. Indvandring og integration I juni 2006 udsendte Rockwool Fondens Forskningsenhed rapporten»en befolkning deler sig op?«. Rapporten blev udarbejdet af cand.oecon., ph.d. Anna Piil Damm, Handelshøjskolen i Århus sammen med Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. I Fondens undersøgelse er landet opdelt i boligområder, som er konstrueret af kvadrater på 100 x 100 meter, som muliggør et bedre datamæssigt grundlag for undersøgelser af befolkningens boligmønstre. Er der forskel på, hvor de etniske indvandrere og danskerne bor? Er der forskel på, hvor rige og fattige bor, og er der forskel på, om kvarterer er særligt præget af folk med ingen eller høj uddannelse, høj eller lav løn? Rapporten viste, at landets fire største byer i de seneste 20 år har udviklet sig vidt forskelligt i forhold til indvandrernes boligmønstre. På trods af at andelen af indvandrere er steget i København og Aalborg, bor indvandrerne i dag lidt mere som danskerne i forhold til, hvad de gjorde for 20 år siden. I Odense og Århus er det gået lige modsat. Rapporten viser også, at flygtninge integreres lettere på det danske arbejdsmarked, hvis de bor sammen med landsmænd. Bor de derimod sammen med flygtninge fra andre nationer, forringer det deres jobmuligheder og arbejdsindkomst. De sidste 20 år har kun givet små forskydninger i, hvor meget personer, der ligner hinanden i forhold til løn, uddannelse eller sociale ydelser, bor adskilt fra andre. Danskere bor lige så blandet som for 20 år siden. Forskernes resultater blev på pressemødet kommenteret af integrationsminister Rikke Hvilshøj fra Venstre og politisk ordfører for Socialdemokraterne Henrik Sass Larsen. Arbejdsudbud og velfærd I november 2006 offentliggjorde Forskningsenheden publikationen»skat, arbejde og lighed«. De deltagende forskere var her professor Peder J. Pedersen fra Århus Universitet, professor Claus Thustrup Kreiner og lektor Henrik Jacobsen Kleven - begge Københavns Universitet - samt Torben Tranæs og Niels-Kenneth Nielsen fra Forskningsenheden. Forskerne så på begrebet indkomstmobilitet og fandt, at der kun er små forskelle på fremtidsudsigterne for børn fra forskellige kår. Det hjælper at have højtlønnede forældre, men det er ingen garanti for selv at komme til at tilhøre de højtlønnede resten af livet. Omvendt er man heller ikke dømt til et liv med lav indkomst, fordi man er født af forældre med lav uddannelse eller lav indkomst. Forskerne fandt også dokumentation for, at den fattigste femtedel af befolkningen har svært ved at ændre på deres situation. Sådan var det både i 1980 erne og i 1990 erne. Til gengæld er der høj indkomstmobilitet for resten af befolkningen - også for indvandrere. Det skal kunne betale sig at arbejde - derom er der bred politisk enighed. Forskerne dokumenterer i rapporten, at hvis man oven i den almindelige trækprocent medtager moms, afgifter og eventuelt mistede tilskud fra det offentlige, så har selv lavtlønnede en marginalskat på mindst 60 %. For lavtlønnede er skatten på at få et arbejde i gennemsnit oppe over 80 %, og for visse grupper over 95 %. Forskerne havde også stillet spørgsmålet»kan skatterne stige og stige og stadig give flere penge i statskassen?«. Svaret var et nej. Stiger skatterne over et vist punkt, vil yderligere stigninger kunne betyde færre penge til det offentlige. Rapporten viser, at der er stor forskel på, hvor effektivt de forskellige håndtag i det danske omfordelingsmaskineri virker. Når der tages højde for, at både skattebetaling og indkomstoverførsler påvirker vores adfærd, så er det at give 1 krone fra de rige til de fattigere typisk forbundet med en udgift, der er langt over 1 krone - medmindre overførslen sker meget målrettet. På pressemødet blev forskernes resultater kommenteret af skatteminister Kristian Jensen fra Venstre og af skattepolitisk ordfører for Socialdemokraterne John Dyrby Paulsen. Sort arbejde Forskning i den sidste del af Forskningsenhedens tre hovedområder Sort Arbejde blev omtalt i et nyhedsbrev udsendt i april 2006 med Claus Larsen som forfatter. Her siges det, at befolkningen i Danmark arbejdede mindre sort i 2005 end i Den nye undersøgelse 2 / ROCKWOOL FONDEN / ÅRSRAPPORT 2006

3 Foto: Leif Tuxen Af Tom Kähler formand for Bestyrelsen viste, at faldet i det sorte arbejde især skyldtes, at de, der arbejder sort, arbejder færre timer end tidligere. Den gennemsnitlige ugentlige sorte arbejdstid faldt med mere end én time fra godt fem i 2001 til knapt fire i Forskningsenhedens eksperter har i beretningsåret stillet deres viden og kompetence til rådighed i forbindelse med EU- Kommissionens overvejelser om en eventuel måling af det sorte arbejdes omfang i EU s medlemslande, og hvor netop den målemetode, der er udviklet i Forskningsenheden igennem de sidste 20 år, har vakt Kommissionens interesse. Bestyrelsen vil være positiv over for at stille vor ekspertise til rådighed, hvis det besluttes at gennemføre analyserne baseret på den målemetode, Forskningsenheden har udviklet. Opgaven bliver i så fald at sikre projektets faglige kvalitet. Avisdebatten om de arbejdsløse Endelig udsendte Forskningsenheden en publikation forfattet af Bent Jensen»Træk af avisdebatten om de arbejdsløse fra 1840 erne til 1940 erne«. I første omgang udsendtes bind I, der omhandler debatten indtil og med Bind II udsendes i foråret Projekter uden for Forskningsenheden I august 2006 præsenteredes projektet»hjemmehjælp - mellem myter og virkelighed«. Forskerne bag undersøgelsen var professor Jørgen Goul Andersen og kandidatstipendiat Jeppe Agger Nielsen fra Aalborg Universitet. Ældreplejen har været i fokus på den politiske dagsorden og i medierne og er et område, hvor det offentlige samlet anvender 30 milliarder kroner om året. Forskerne var overraskede over, at der er så ringe statistik på området, som tilfældet er. Politikerne i kommunerne har med andre ord ikke de nødvendige og tilstrækkelige redskaber til at kunne evaluere, om de gør det godt nok, sammenlignet med andre, og politikerne på landsplan har svært ved at vurdere, om de får tilstrækkeligt»value for money«i ældreplejen. Undersøgelser har vist, at hjemmehjælpen er det område, hvor befolkningens tillid til den offentlige service er lavest. Forskerne dokumenterer i rapporten, at det faktisk ikke står så skidt til. Brugernes tilfredshed med kerneydelsen - den personlige pleje - er stor. Det samlede ressourceforbrug er steget pænt. Til gengæld er der skåret betydeligt ned på den praktiske hjælp, specielt rengøringen. Indsatsen er koncentreret mere om de svageste, men det er svært at få overblik over, hvordan pengene bruges, og om indsatsen virker. Forskernes resultater blev på pressemødet kommenteret af socialminister Eva Kjer Hansen fra Venstre, administrerende direktør i Kommunernes Landsforening Peter Gorm Hansen og administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup. Unge og alkohol»unge, fester og alkohol«- er overskriften på en undersøgelse, som professorerne Peter Gundelach og Margaretha Järvinen fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet står bag. I forskerteamet deltog derudover ph.d.-stipendiat Jakob Demant og ph.d.- stipendiat Jeanette Østergaard også fra Sociologisk Institut. Resultaterne blev fremlagt i september En hovedkonklusion var, at danske unges forbrug af alkohol er et af de højeste i Europa. Undersøgelsen viser, at det høje alkoholforbrug er forankret i en særlig livsstil med fester og fuldskab som omdrejningspunkt. Ofte er fuldskab forbundet med prestige blandt de unge. Undersøgelsen viser dog, at forbruget nedsættes, hvis forældrene sætter grænser for deres barns alkoholforbrug, og hvornår deres barn skal komme hjem fra en fest. På pressemødet kommenterede daværende familieog forbrugerminister Lars Barfoed fra Det Konservative Folkeparti forskernes konklusioner sammen med folketingsmedlem Elisabeth Geday, Det Radikale Venstre. Projekter i 3. lande Det var en af to nye hovedaktiviteter, som bestyrelsen sidste år besluttede sig for at gå aktivt ind i. Der er etableret en erhvervsskole på Sri Lanka i samarbejde med Røde Kors og et landbrugsudviklingsprogram i Tanzania i samarbejde med organisationen»projekt U-landshjælp til Selv-hjælp«, hvor småbønder i otte landsbyer vejledes i, hvorledes de kan beskytte jorden mod udtørring, overgå til bedre sorter og gøde korrekt. Disse to projekter er i efteråret 2006 blevet godkendt til at indgå i Clinton Global Initiative. Organisationens initiativtager og stifter, USA s tidligere præsident Bill Clinton, har opfordret Rockwool Fonden til at indgå i samarbejdet. Fondens mindre donationer Donationer til dette formål er omtalt i Årsrapporten på side Fonden har i alt modtaget og behandlet ca ansøgninger dækkende mange formål. Nyt bestyrelsesmedlem Efter 17 års medlemskab af Rockwool Fondens Bestyrelse udtrådte sekretær Lis Rasmussen. Som nyt medlem af Bestyrelsen er indtrådt international business manager i Rockwool International A/S Connie Enghus. Tak fra Bestyrelsen Bestyrelsen takker medlemmerne af Programkomiteen og alle forskere såvel i som uden for Forskningsenheden samt vore samarbejdspartnere i øvrigt for en engageret og veludført indsats i ÅRSRAPPORT 2006 / ROCKWOOL FONDEN / 3

4 Unge har europarekord i druk Danske unges debutalder er også den laveste - forældrenes ansvar, mener to politikere Én knapt så heldig rekord er i fokus i Rockwool Fondens undersøgelse»unge og alkohol i Danmark«: Danske unges forbrug af alkohol er et af de højeste i Europa, deres debutalder er en af de laveste, og de er europarekordindehavere i fuldskab. - Det er bekymrende, at de unge finder det naturligt at drikke så meget, når de fester, sagde daværende familie- og forbrugerminister Lars Barfoed, Konservative, på pressemødet 1. september i København. Hér blev bogen - der er redigeret af professorerne Peter Gundelach og Margaretha Järvinen fra Københavns Universitet - præsenteret. Lars Barfoed pointerede, at det er forældrenes ansvar, og de bør derfor sætte grænser for deres børn. Højere afgifter og aldersgrænser for køb af alkohol tror han ikke på, men informationskampagner og hjemmesider mener han kan være politikernes bidrag til at fjerne rekorden. Forbrugerordfører Elisabeth Geday, Radikale, deltog også i pressemødet, og hun er enig: - Forældrene skal lære at styre de unges alkoholforbrug ved eksempelvis ikke at give dem øl med, når de skal til fest. Men som politikere må vi også vise, hvilken vej vi skal gå, ved at lægge en handlingsplan, der skal komme problemet til livs, sagde hun. Debutalderen er 14 år Undersøgelsen fortæller blandt andet, at i gennemsnit er debutalderen for fuldskab 14 år. 3/4 af de årige har drukket alkohol inden for de sidste 30 dage, og blandt dem har cirka halvdelen inden for den sidste måned prøvet at»binge-drikke«, dvs. drukket mere end fem genstande ved en anledning. Der er flere forklaringer på det høje forbrug. Den danske alkoholkultur er præget af lethed. Priserne er lave, og det samme er aldersgrænser for køb af alkohol i butikker. Desuden anser både de unge og deres forældre alkohol for at være relativt ufarligt, og især de unge nedtoner de negative erfaringer med alkohol. Prestige og fællesskab Bogen viser, at det høje alkoholforbrug er forankret i en særlig livsstil med fester og fuldskab som omdrejningspunkt. De unge fester typisk i weekenden, helst i hjem, hvor forældrene ikke er hjemme, eller holder sig for sig selv. Festerne fungerer som et slags frirum for de unge. Blandt de unge er erfaringer med alkohol og fuldskab forbundet med prestige. Unge, der drikker meget og tit går til fester, bliver betragtet som mere modne og foran. De, der ikke drikker, opfattes som barnlige eller bagud. Hvis man som teenager vil være med i fællesskabet, kan det derfor være svært ikke at drikke alkohol. Forbindelsen mellem alkohol og popularitet skaber et drikkepres, som er svært at modstå for den enkelte. Drenge og piger drikker lige meget. Men måden, de drikker på, er forskellig. For pigerne er alkohol og fester i højere grad forbundet med at flirte, score eller danse. Mens drengene ofte drikker bare for at drikke. Og mens piger primært drikker til fester, hvor begge køn er til stede, drikker drengene også i rene drengegrupper. Forældre misforstår Mange forældre opfatter alkohol som noget naturligt og mener, at unge kun lærer grænserne for, hvor meget de kan tåle, ved at overskride dem. En udbredt opfattelse blandt forældrene er også, at man ikke skal opstille regler, men blot vise den unge tillid. Men undersøgelsen viser, at forbruget nedsættes, hvis forældrene sætter grænser for deres barns alkoholforbrug, og hvornår deres barn skal komme hjem fra fest. Bogen fortæller også, at et højt alkoholforbrug findes i alle sociale lag. Professorerne Margaretha Järvinen og Peter Gundelach, foto tv., peger i undersøgelsen på, at forældrene skal sætte grænser for børns alkoholforbrug - og familie- og forbrugerminister Lars Barfoed og Elisabeth Geday, Radikale, foto th., er enige i forældrenes ansvar. 4 / ROCKWOOL FONDEN / ÅRSRAPPORT 2006

5 Foto: Stig Stasig Myter om skat, arbejde og lighed punkteret Forældres indkomst og uddannelse har kun ringe betydning for, om man selv bliver fattig eller rig Skatteminister Kristian Jensen, tv., og Socialdemokraternes skattepolitiske ordfører John Dyrby Paulsen er enige om, at»skat, arbejde og lighed«må kunne give den politiske debat et løft. Th. formand for Rockwool Fonden, Tom Kähler. En række myter om skat, arbejde og lighed punkteres. Forældrenes indkomst og uddannelse har kun ringe betydning for, om man selv bliver fattig eller rig. Antallet af danskere, der er selvforsørgende, er steget de sidste 20 år. Selv lavtlønnede betaler 60 % i skat. Og det høje danske skattetryk er ikke nødvendigvis en god idé for statskassen. Dét er nogle af de konklusioner, der kan drages efter Rockwool Fondens Forskningsenhed 24. november 2006 på et pressemøde præsenterede rapporten»skat, arbejde og lighed«. Politikere: væsentligt bidrag til debatten - Det er klart, at det her er et væsentligt bidrag til debatten og til at få nye aspekter ind. Jeg håber, at vi får et bredere fundament til at tage debatten, sagde skatteminister Kristian Jensen, Venstre. Og Socialdemokraternes skattepolitiske ordfører John Dyrby Paulsen supplerede: - Den er væsentlig, fordi vi som politikere nemt forfalder til floskler! erklærede han med forventning om, at rapporten kan forbedre den politiske debat. Lighed i Danmark Blandt konklusionerne er, at der er lighed i det danske samfund på den måde, at højog lavindkomstgrupperne kommer fra alle sociale lag, og at ens forældre er lavtlønnede ikke udelukker, at man selv bliver højtlønnet. I 1993 undersøgte Rockwool Fonden også skatte- og velfærdssystemet i rapporten»arbejdslyst og velfærd en umulig cocktail?«. Siden dengang er der sket en stigning i antallet af danskere i den erhvervsaktive alder år, som er selvforsørgende: fra 56 til 69 %. Rapporten viser det totale skattetryk inklusive trækprocent, moms og afgifter. Her viser det sig, at det ikke kun er højtlønnede, der betaler en høj marginalskat det gør alle.»selv de lavtlønnede betaler 60 % i skat af en lønstigning de højtlønnede betaler over 70 %.«Undersøgelsen dokumenterer også, at dét at skifte overførselsindkomst ud med arbejde kun giver en beskeden gevinst. Endnu en myte punkteres: højere skat betyder ikke nødvendigvis flere penge i statskassen, når skatteprocenten har passeret de 70:»Jo højere skatteprocent, jo færre penge er der til den enkelte. Men jo færre penge er der i øvrigt også til staten.«forklaringen er, at ekstra skat påvirker adfærden. Stiger skatten, vælger nogle at arbejde færre timer, andre undlader at søge job eller forfremmelse til højere løn, mens andre igen erstatter hvidt arbejde med sort. Værktøjer ikke effektive - Nogle af de skatteværktøjer, politikerne står med i hånden, er ikke særligt effektive, siger rapportens redaktør Torben Tranæs, og sammenligner med at slå søm i en væg med en hammer uden hoved. Skatteministeren kvitterede med et smil: - Der, hvor vi står og skal slå søm i væggen, er der risiko for kortslutning, for der er strømførende kabler inde i væggen ÅRSRAPPORT 2006 / ROCKWOOL FONDEN / 5

6 Foto: Niels Nyholm Succes ved at tænke skævt Boldklubben B1909 har valgt sin helt egen model for integration i Vollsmose - Grunden til at vi er nået længere er, at vi har lov til at tænke skævt Ordene kommer fra Christian Frederiksen, næstformand i fodboldklubben B1909, en tåget og regnfuld januardag på klubbens grønne anlæg i skyggen af betonmurene i Vollsmosebebyggelsen. En Odense-forstad med 80 % af de voksne på overførselsindkomst, beboere fra 80 nationaliteter og med 60 % af børnene af anden etnisk oprindelse. Samtidig et område fyldt med problemer, og den manglende respekt går begge veje hånd i hånd med massevis af myter. Med fodbolden som våben har boldklubben sat sig for at integrere indvandrerne i det danske samfund. - Jeg troede, det kunne gøres på et år, noterer Christian Frederiksen. Optimismen var dog for stor - men troen har han ikke mistet; den er vokset i takt med at flere og flere inddrages i arbejdet med at rive de mentalt kilometerhøje betonmure ned. - Den dag borgerne siger»vollsmose er en del af Odense«, så er der integreret!, erklærer Christian Frederiksen med entusiasme. Fodbolden omdrejningspunktet Fodbolden er omdrejningspunktet med uddannelse som en uhyre vigtig ledetråd: Den tidligere smed, som i årevis har arbejdet med belastede unge i Odense Kommune, lægger vægt på, at projektet i B som Rockwool Fonden støtter økonomisk - ikke må blive kommunaliseret med risiko for kasser, kassetænkning og bureaukrati. Fodbold er et godt samlingspunkt, fordi reglerne er ens for alle, og så gribes det utraditionelt an også pædagogisk: - Vi skal ha' noget at ta' fra dem! lyder meldingen fra næstformanden. Det betyder, at en ung spiller, som ikke passer sin lektielæsning og skole eller begår dumheder, kan blive sat af holdet til fordel for én, som måske ikke er helt så god en boldspiller. Og det er kun de, der passer fodbold og skole, som indstilles til udvalgte hold. - Uanset hudfarve, så er skolegangen Rollemodeller er ét af de midler, B1909 bruger: - Vi laver et»hierarki«, hvor de små ser op til de ældre. Der er status i at komme på 1. eller 2. holdet og i at blive træner i vores fodboldskole. Derfor ser de små op til de store, fortæller Troels Mansa. Han er ansat i Get2Sport - et landsdækkende forsøg, som Danmarks Idræts- Forbund har lavet for at få unge af anden etnisk oprindelse og svagtstillede danskere ind i idrætsforeningerne. vigtigst af alt. Sammen med et godt foreningsliv, hvor de får gode kammerater og socialisering. De oplever danskheden gennem foreningen. B1909's holdning er, at med placeringen i Vollsmose, så har idrætsforeningen også et ansvar for at gøre noget: - Men vi er ikke en socialpædagogisk fodboldklub! Vi er en fodboldklub med stærke danske traditioner. Mangler forældreopbakning Christian Frederiksen siger, at det er et problem i mange familier, at når børnene fra 4. klasse får lektier for, så mangler der forældreopbakning til at læse dem. Når ingen gør noget, lærer børnene ikke at skrive og tale dansk, og de kan derfor hverken læse videre eller få en læreplads. Børnene mangler opbakning fra forældrene, men ved stille og roligt at arbejde med dem i idrætsforeningen styrkes børnene og forældrene inddrages, så de får forståelse for nødvendigheden af at lære noget og af at have social kontakt med andre; ikke mindst danske børn og unge. Ser op til rollemodeller De små ser op til de store, der spiller bold, er trænere, passer deres skole og opfører sig ordentligt Groft sagt deler hans arbejde sig i tre dele: B1909, Fjordager IF's Fodboldafdeling og de øvrige aktiviteter. Blandt hans funktioner er at inspirere trænere og ledere samt at aflaste trænerne eksempelvis med de Troels Mansa: - Jeg kan registrere, der sker en forvandling med de unge. Både fodboldmæssigt, skolemæssigt og socialt. Det gør, at vi andre gider blive ved 6 / ROCKWOOL FONDEN / ÅRSRAPPORT 2006

7 Breder sig som ringe i vandet Det startede med, at der blev indrettet et værested for de yngste børn: Når de kommer i klubben, roterer de mellem værestedet - hvor de læser lektier med hjælp fra skolelærere og lærerstuderende - boldbanerne og legeområder med spil og computere. I dag er der lektiehjælp til alle i folkeskolen, og næste udvidelse bliver, at der i samarbejde med nabogymnasiet Mulernes Legat Skole tilbydes lektiehjælp i gymnasiet til de unge. Der er også etableret samarbejde med byens største arbejdsplads, Lindøværftet, som har givet unge lærepladser, og B1909's erhvervssponsorer trækkes der også på for at skaffe lærepladser. - Vi tror på det, fordi vi ikke kører alene. Hvis vi tror, 9'erne ka' klare det her alene, så ka' vi godt pakke sammen. Via netværket får vi ressourcer - men vi bevarer 9'ernes islæt! pointerer Christian Frederiksen. Masser af medvirkende Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Boldspil-Union er også med i udviklingsarbejdet, den lokale kirke - som har kontakten til imamerne - bruges også, ligesom Odense Kommune, fagforbundet 3F, Arbejdsministeriet og AMU Fyn er med. B1909 sørger eksempelvis for, at fædrene og voksne brødre kan få opdateret deres skolekundskaber og få AMU-kurser, så de kan komme i voksenlære. Nu også pigefodbold Det nyeste er, at også piger spiller bold og læser lektier med kvindelige lærere: - Pigerne kommer væk hjemmefra - de får ellers aldrig et fritidsliv, men sidder hjemme og passer deres søskende, fortæller Christian Frederiksen. Næste skridt er at involvere boligselskaber, grundejerforeninger og daginstitutioner, så børn i alderen op til fire år kan spille bold struktureret på de mange grønne arealer i området - en slags indskoling til boldklubben og dermed til integration. Og som Christian Frederiksen optimistisk siger om Vollsmose, som ikke mindst i medierne har fået et dårligt ry: - De, der laver ballade, er de samme - men det er et fåtal. Kan vi være med til at forme flertallet af de unge og gi' dem et ordentligt liv, så har vi fat i noget af det rigtige Træning på B1909's baner med Vollsmose i baggrunden. Næste skridt er, at boligselskaber, grundejerforeninger og daginstitutioner og de grønne arealer inddrages. Foto: Niels Nyholm mange praktiske problemer, der melder sig i forbindelse med integration. Utraditionelt samarbejde Traditionelt arbejder danske idrætsforeninger alene, men også hér har B1909 valgt at gå nye veje og indledt et tæt samarbejde med Fjordager IF's Fodboldafdeling - en klub med i alt medlemmer og en placering i et parcelhusområde få kilometer fra Vollsmose. Nogle af de bedste ungdomsspillere - og bedste betyder, at de spiller godt bold og passer skolen - flyttes til Fjordager IF's Fodboldafdeling, hvor de deltager på FIF/B1909-holdene. På den måde kommer de i kontakt med en forening, hvor flertallet er danskere. Når de er ynglinge, kommer de tilbage til B1909, hvor de så kan optræde som forbilleder for de andre unge. B1909 bidrager blandt andet med en efterspurgt vare; nemlig trænere til Fjordager, og de bedste spillere kan senere komme på hold i B1909 og FC Fyn, så begge foreninger har fordele af samarbejdet. De unge lærer dermed også at tale»det sociale sprog«. Der indlægges også ture til fodboldstævner i udlandet, som er med til at give oplevelser, sammenhold og respekt for andre. Troels Mansa siger, at flere af de unge kan blive aggressive, når de på og uden for banen kommer i pressede situationer, og det er nemt at slå fra sig med hjælp fra kammeraterne. Derfor arbejdes der med stresshåndtering, samtaler med de unge og forældremøder samt tæt kontakt til de fire skoler i området. - Jeg kan registrere, at der sker en forvandling med de unge. Både fodboldmæssigt, skolemæssigt og socialt. Og turene til fodboldstævner skaber et sammenhold, der holder. Det gør, at vi andre gider blive ved RESULTATERNE ER FLOTTE I B1909: Juniorholdet på år: For første gang har alle, nemlig 18, gennemført 9. klasse. 14 er fortsat i 10. klasse, mens fire går i 10. klasse på en skole med fodboldlinje. Ynglingeholdet på år: to er fortsat i lære, mens de resterende 33 er under uddannelse i gymnasiet, teknisk skole og handelsskole. ÅRSRAPPORT 2006 / ROCKWOOL FONDEN / 7

8 Foto: Stig Stasig Danskerne bor stadig socialt blandet Mens ikke-vestlige indvandrere bor dør om dør - Den danske befolkning bor fortsat meget blandet, fastslår cand.polit. Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Hun har sammen med cand.oecon. Anna Piil Damm, Handelshøjskolen i Århus, og forskningschef Torben Tranæs undersøgt, hvem der bor i samme nabolag. Rige og fattige, højtuddannede og ufaglærte, arbejdsløse og beskæftigede bor ofte i de samme områder. Bor lige så blandet som i 1985»En befolkning deler sig op?«er titlen, og den kortlægger udviklingen fra 1985 til 2003: - Resultatet er klart: vi kan ikke påvise entydige tendenser til, at rige, veluddannede i højere grad søger sammen, mens fattige bistandsklienter er overladt til andre kvarterer. Vi bor fortsat lige så blandet som dengang, fortæller Torben Tranæs. Undersøgelsen viser også, at ikke-vestlige indvandrere som den eneste befolkningsgruppe i udtalt grad bor adskilt fra den øvrige befolkning. - De, der har svært ved at klare sig, søger sammen med landsmænd. De svage har særligt brug for netværk, mener Torben Tranæs. Minister: taler sit tydelige sprog Minister for flygtninge, indvandrere og integration Rikke Hvilshøj, Venstre, kommenterer undersøgelsen i bogen, og hun deltog i pressemødet 8. juni 2006 i København. Hun hæfter sig ved, at en stor del af de ikke-vestlige indvandrere har bosat sig i bestemte boligområder og over de 20 år er blevet mere og mere isolerede. Samtidig fremhæver hun en anden ting: - Rockwool Fondens publikation taler sit tydelige sprog, når den viser, at en høj andel af overførselsmodtagere øger sandsynligheden for, at både danskere og indvandrere flytter væk fra et område. Ministeren føjer til, at hvis mønstret fortsætter med, at de, der kommer i arbejde, flytter væk, vil der gå lang tid, før problemerne er løst. Hun slog fast, at regeringen ønsker at standse ghettoiseringen, og at der er sat penge af til at modvirke denne udvikling. Socialdemokraternes daværende integrationsordfører Henrik Sass Larsen har også kommenteret i bogen, og han deltog ligeledes i pressemødet. Henrik Sass Larsen hæfter sig ved manglen på forskningsbaseret fakta i debatten: - Den kvantitative, empiriske forskning er så godt som fraværende på dette område. Derfor er det dejligt, at Rockwool Fondens Forskningsenhed nu har taget fat på opgaven, siger han. Unikt datagrundlag Der er benyttet en helt anden metode for at kortlægge de gamle og de nye danskeres valg af boligområder; en undersøgelse, som er udsprunget af Rockwool Fondens undersøgelser af indvandreres integration i det danske samfund. At undersøge ikke-vestlige indvandreres placering på Danmarkskortet kan hverken gøres via kommuner eller postnumre, da det giver et meget upræcist billede. Derfor er landet delt op i områder på 100 gange 100 meter, og disse små områder er så slået sammen til naturlige boligområder med henholdsvis 150 og 600 familier. Dette stærke og unikke datagrundlag tog det et år at samle - og i samarbejde med Danmarks Statistik er det sikret, at der er anonymitet, så enkeltpersoner eller husstande ikke kan genkendes. At samle data på denne måde er ikke blot tidskrævende, men også dyrt. Til gengæld regner Rockwool Fonden med at kunne bruge disse data til andre formål. Integrationsminister Rikke Hvilshøj og Socialdemokraternes daværende integrationsordfører Henrik Sass Larsen på pressemødet: De er enige om vigtigheden af, at Rockwool Fonden har lagt dokumentation frem. 8 / ROCKWOOL FONDEN / ÅRSRAPPORT 2006

9 - Vi investerer i rigtig gode data. En opgave, som kan være vanskelig at løfte for universitetsforskerne. Omvendt betyder det, at vi er en attraktiv samarbejdspartner, siger Torben Tranæs, chef for Rockwool Fondens Forskningsenhed, som på billedet interviewes til TV2. Spændende udfordring! Foto: Stig Stasig Gode data - og forskningsmetoder, der fortsat forbedres - er vigtige elementer - Vi skal hele tiden investere i at holde vore metoder ajour. Det er en udfordring - men også en spændende udfordring! Udfordringen er i høj grad taget op af forskningschef Torben Tranæs, der siden september 2003 har stået i spidsen for Rockwool Fondens Forskningsenhed. Og 2006 blev et markant år, når man ser på mængden af offentliggjort forskning fra Forskningsenheden. Flere delprojekter I flere år har der været en tradition for, at forskningen offentliggøres i tre udgaver: En meget detaljeret bog med masser af data for forskere og andre eksperter. En»boghandlerbog«, som er til at gå til også for politikere og journalister. En populærudgave, som især henvender sig til gymnasier, studiekredse etc. Men Torben Tranæs har udvidet arbejdsfeltet - ikke mindst for at holde metoderne ajour: - Ofte er der deltemaer, som springer ud af de store projekter. Dem bruger vi som»motion og uddannelse«, så vi videreudvikler vores arbejdsmetoder - og det ender stort set også altid med offentliggørelse i en eller anden form. Stærkt datagrundlag Én af grundene til, at der udspringer deltemaer, er fordi Forskningsenheden eksempelvis har mange mennesker med i undersøgelserne eller - som det fremgår af artiklen på side 8 om»en befolkning deler sig op?«- ved at dele landet op i boligområder på 150 og 600 husstande: - Vi investerer i rigtig gode data. En opgave, som kan være vanskelig at løfte for universitetsforskerne, som ikke har penge til det. Omvendt betyder det, at vi er en attraktiv samarbejdspartner for blandt andre universiteterne, bemærker Torben Tranæs. Han føjer til, at når der samarbejdes med eksterne forskere, så kan de koncentrere sig om dét, de er gode til: at analysere. Mere internationalt Forskningen inddrager flere og flere udenlandske forskere. Dels fordi emnerne i større udstrækning bliver internationale - men også fordi Danmark ikke har eksperter på alle de områder, der forskes i. For Forskningsenhedens medarbejdere betyder det til gengæld, at deres arbejde bliver mere spændende, fordi de indgår i et internationalt forskernetværk. At data er en bekostelig affære, men til gengæld udnyttes meget, beskrives sådan: - Der er sat penge i banken og afkastet kommer løbende. ÅRSRAPPORT 2006 / ROCKWOOL FONDEN / 9

10 25 år Af Bent Jensen Rockwool Fondens første 25 år har budt på ganske mange publikationer. Rockwool Fondens Bestyrelse traf på et tidligt tidspunkt beslutning om, at den primært ville interessere sig for støtte af forskning rettet mod forståelse af samfundssammenhænge og miljø. I 1983 tog Fondens daværende formand, Claus Kähler, kontakt med tidligere departementschef i Finansministeriet Erik Ib Schmidt om sagkyndig bistand. Tog først fat på danskernes tidsforbrug Erik Ib Schmidt fik stor betydning for Fondens første projekter, hvor han stillede forslag om emner og forskere, og i 1986 blev der taget initiativ til et forskningsprojekt i Fondens eget regi:»tid og forbrug«. Projektet blev ledet af cand.polit. Gunnar Viby Mogensen, der havde en baggrund som forskningsleder i Socialforskningsinstituttet, og Erik Ib Schmidt. Med afsæt i en lang række datakilder analyseredes ændringerne i danskernes tidsanvendelse på arbejde, uddannelse, transport og fritid fra 1960 erne til slutningen af 1980 erne. Disse ændringer blev sat i forhold til forskydninger i forbruget med det sigte at afdække sammenhænge og strukturændringer. Hovedresultatet var, at de erhvervsaktive trods kortere formel arbejdsuge og længere ferier havde fået et større arbejdspres, idet gør-det-selv arbejde, undervisning og transport lagde øget beslag på tiden. Og i takt hermed var forbruget af langvarige forbrugsgoder vokset markant.»vi har fået større velstand. Men har vi også fået et bedre liv?«spurgte Erik Ib Schmidt i debatbogen»behøver vi at nå det hele?«(1990). Projektet blev publiceret på pressemøder i 1989 og 1990, med den mest detaljerede omtale i rapporten»time and consumption«(1990). Oprettede forskningsenhed Oplevelsen i omgivelserne af kvalitet og samfundsmæssig relevans gav Fondens Bestyrelse mod på at lade aktiviteterne fortsætte i det, der kom til at hedde Rockwool Fondens Forskningsenhed under ledelse af Gunnar Viby Mogensen. Ambitionen var at etablere en fast ramme for udarbejdelsen af analyser og beskrivelser af centrale samfundsproblemer. I løbet af 1990 nedsatte Fonden desuden en programkomité med den opgave at behandle ideer og tanker til nye projekter, dels for at sikre en høj videnskabelig standard, dels for at undgå at kræfterne bruges på områder, der allerede er dækket af andre forskere. Programkomitéen høres således altid, inden Bestyrelsen træffer endelig beslutning om et forskningsprojekt. Vedtager Bestyrelsen et projekt, bliver det fuldt ud finansieret af Fonden, men projektledelsen har ansvaret og arbejder helt uafhængigt af Fondens administration og bestyrelse. Hvad mener befolkningen om politikerne? Det første projekt efter»tid og forbrug«var»befolkningen og politikerne tillid eller mistillid?«med publicering i Forskerne professor Jørgen Goul Andersen, lektor Hans Jørgen Nielsen, professor Niels Thomsen og professor Jörgen Westerståhl kortlagde, hvordan synet på politikerne havde udviklet sig gennem de seneste år. Projektet dokumenterede i bogen»vi og vore politikere«, at tilliden til det repræsentative demokrati var rodfæstet. Men analyserne viste også, at tilliden til politikerne var faldet markant. Flere forhold forklarede den øgede mistillid, herunder svækkelsen af det politiske rodnet og ændringer i den politiske journalistik. Forskningstemaer videreføres Gennem»Tid og forbrug«blev der udviklet nogle centrale forskningstemaer, der blev videreført i årene derefter. Allerede gennem sin tidligere forskning havde Gunnar Viby Mogensen beskæftiget sig med analyser af det sorte arbejde, og denne interesse blev fastholdt i»tid og forbrug«og derefter i Forskningsenheden med tilbagevendende undersøgelser af omfanget og strukturen af det sorte arbejde i Danmark. Et andet tema i»tid og forbrug«var danskernes arbejdstidsmønstre og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Dette tema blev i 1990 ført videre i et nyt selvstændigt projekt. Målet var at analysere, hvor godt arbejdsmarkedet fungerede under indtryk af de fortsatte nedsættelser af arbejdstiden. To bøger fra »Den faste arbejdstid er fortid«af cand.polit. Helle Schönemann-Paul, cand. psych. Eszter Körmendi og cand.polit. Thomas Gelting og»hvornår vil vi arbejde?«af mag.scient.soc. Benedicte Madsen og cand. psych. Mette Nayberg - viste samstemmende, at der var sket en opblødning af de stive arbejdstidsmønstre. Fleksibiliteten i arbejdstidsmønstrene var svagt, men systematisk voksende, og arbejdet foregik mere og mere på skæve tidspunkter kroner i præmie Samtidig med dette projekt 10 / ROCKWOOL FONDEN / ÅRSRAPPORT 2006

11 udskrev Rockwool Fonden en prisopgave med en præmiesum på kroner om den dengang meget store ledighed. Besvarelserne skulle blandt andet fremkomme med forslag til reformer, der kunne bringe svage grupper ind på arbejdsmarkedet. Fleksibilitetstemaet vedrørte i stort omfang arbejdsmarkedets effektivitet med afstikkere til befolkningens arbejdsudbud. Dette tema - befolkningens arbejdsudbud - blev gennem nye initiativer videreført frem til i dag. Befolkningens lyst til at arbejde Her tænkes på projektet»velfærd og incitamenter«, indledt i Formålet var at skaffe ny viden om, hvordan velfærdsstaten og skattesystemet påvirker befolkningens lyst til at arbejde. Projektet blev indledt med en fremstilling af den allerede foreliggende viden om emnet i Danmark, Storbritannien, Sverige og Tyskland. Ved tilblivelsen af denne oversigt deltog en række internationale forskere med Cambridge-professoren A.B. Atkinson i spidsen. I»Welfare and Work Incentives. A North European Perspective«fra 1993 konkluderede forskergruppen, at der faktisk skete reduktioner i arbejdsudbuddet som følge af påvirkningen fra overførselsindkomsterne og de skatter, der var nødvendige for at finansiere dem. Det dominerende indtryk var dog, at de fleste negative virkninger var ret små. Hvad driver værket? Herefter begyndte de danske forskere med deltagelse af professor Nina Smith fra Handelshøjskolen i Århus og professor Peder J. Pedersen fra Århus Universitet på dataindsamlingen. I 1995 blev de første empiriske resultater præsenteret i»hvad driver værket? Om sammenhængen mellem socialpolitik, skattelovgivning og arbejdsudbud i dagens Danmark«. I 1998 fulgte analyserne af en ny runde af undersøgelser, publiceret i»beskæftiget ledig på efterløn«. Forskerne påviste betydelige problemer med de økonomiske incitamenter til at arbejde for blandt andre ufaglærte arbejdere og lavtlønnende funktionærer. Danskernes moral Under»Tid og forbrug«blev det sorte arbejde med afstikkere til danskernes samfundsmoral som tidligere nævnt også analyseret. Fonden udvidede interessen for samfundsmoralen, da projektet»borgerne og lovene«blev igangsat i 1996 med professor Jørgen Goul Andersen og lektor Hans Jørgen Nielsen som forskere. Undersøgelsen afdækkede, hvordan danskerne ser på overholdelse af lovene, om nogle lovovertrædelser er acceptable, og hvilken rolle moralen har for overholdelsen af lovene. Selv om danskerne hovedsageligt er et lovlydigt folk, viste analyserne, publiceret i bogen»borgerne og lovene«(1998), at samfundsmoralen var faldet i løbet af de seneste år. Integration af indvandrere I Fondens prisopgave fra 1991 var der fokus på, hvordan svage grupper med en lav produktivitet kom ind på et arbejdsmarked med høje mindstelønninger. Netop denne interesse blev videreført, da Fondens bestyrelse i 1997 besluttede at prioritere»indvandrerne og deres levevilkår«højt blandt dens aktiviteter. Som angivet med projektets titel skulle det afdække indvandrernes levevilkår i mødet med det danske velfærdssamfund. En væsentlig faktor ville her være forløbet af integrationen på arbejdsmarkedet. For at skitsere den internationale baggrund for indvandringen og det historiske forløb i Danmark indtil midten af 1990 erne udsendte Forskningsenheden en første oversigtspræget publikation i »Indvandringen til Danmark. Internationale og nationale perspektiver«- af den engelske demograf, dr. David Coleman og den svenske økonom, professor Eskil Wadensjö. Bogen dokumenterede det meget store demografiske potentiale, der findes for indvandring fra ikke-vestlige lande, og den analyserede den konkrete indvandring til Danmark siden 1960 erne. Herefter fulgte interview i Danmark af repræsentative grupper af ikke-vestlige indvandrere. Interviewene blev gennemført på enten dansk eller originalsproget af et korps af andengenerationsindvandrere. De første interviewresultater blev publiceret i 2000 i bogen»mislykket integration?«af Gunnar Viby Mogensen og professor Poul Chr. Matthiessen med opfølgende analyser og ny publicering i 2002 i bogen»indvandrerne og arbejdsmarkedet«. Af analyserne fremgik det, at integrationen på arbejdsmarkedet gik meget langsomt, og at indvandrere fra ikke-vestlige lande årligt kostede det danske samfund omkring ti milliarder kroner eller 0,8 % af BNP omkring årtusindskiftet. Den svage kontakt til arbejdsmarkedet medførte, at 38 % af kontanthjælpen blev udbetalt til de 5 % af befolkningen, som ikkevestlige indvandrere udgjorde på undersøgelsestidspunktet. Sort arbejde i internationalt perspektiv Den seneste forskning drejer sig om internationaliseringen af forskningen i sort arbejde og indvandrernes levevilkår samt nyt om»velfærd og incitamenter«. Mod slutningen af 1990 erne begyndte Forskningsenheden at analysere ÅRSRAPPORT 2006 / ROCKWOOL FONDEN / 11

12 25 år de sorte sektorer i vores nabolande: Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland. Af cand.polit. Søren Pedersens»The Shadow Economy in Germany, Great Britain, and Scandinavia«fra 2003 fremgik det, at det sorte arbejdes andel af BNP omkring årtusindskiftet toppede i Tyskland med 4,1 % af BNP. Danmark lå næsten på samme niveau, mens Norge og Sverige lå noget lavere. Helt i bunden befandt Storbritannien sig med 1,2 % af BNP. Chefskifte i 2003 i Forskningsenheden Fra efteråret 2003 overtog Forskningsenhedens nye forskningschef, cand. polit., ph.d. Torben Tranæs ansvaret for aktiviteterne i Forskningsenheden, herunder forskningen i det sorte arbejde. Torben Tranæs kom til enheden i september 2003 fra en stilling som forskningsprofessor i Socialforskningsinstituttet. Ved siden af de fortsatte analyser af det sorte arbejde i Danmark, har især forholdene i Tyskland været genstand for tilbagevendende analyser, gennemført af Torben Tranæs og cand.polit. Claus Larsen i samarbejde med den tyske økonom, professor Lars P. Feld. På det seneste har EU- Kommissionen vist interesse for enhedens arbejde, og aktuelt er det sorte arbejde et af de forskningsfelter, der bliver yderligere styrket gennem ansættelse af ny akademisk arbejdskraft, der skal arbejde sammen med enhedens rutinerede forskere. Tyskland og Danmark kan sammenlignes En yderligere internationalisering af Forskningsenhedens aktiviteter fandt sted, da Bestyrelsen besluttede at bede Forskningsenheden gennemføre interviewundersøgelser i Tyskland blandt ikke-vestlige indvandrere, således at indvandrernes levevilkår og integration på arbejdsmarkedet i Tyskland og Danmark kunne sammenlignes på et ensartet datagrundlag. Sammen med den tyske migrationsforsker, professor Klaus F. Zimmermann fremlagde Torben Tranæs resultaterne på et pressemøde i Berlin i efteråret Bogen»Migrants, Work, and the Welfare State«, skrevet af et internationalt forskerhold, afdækkede, at Tyskland er bedre end Danmark til at sikre integration på arbejdsmarkedet. Blandt forklaringerne var, at indvandrerne i Danmark er dårligere uddannet og har mindre erhvervserfaring, når de kommer til landet, end tilfældet er for Tysklands vedkommende. Derudover er den økonomiske tilskyndelse til at arbejde betydeligt større for ikke-vestlige indvandrere i Tyskland end i Danmark. En befolkning deler sig op Forskningen i indvandrerforhold er videreført. Senest i sommeren 2006 med publiceringen af»en befolkning deler sig op?«skrevet af cand.oecon., ph.d. Anna Piil Damm fra Handelshøjskolen i Århus, cand.polit. Marie Louise Schultz-Nielsen fra Forskningsenheden og Torben Tranæs, om blandt andet indvandrernes bosætningsmønstre. Analysen viste, at danskerne i høj grad bor på kryds og tværs ved siden af hinanden. Rige med fattige. Højtuddannede med ufaglærte etc. Som den eneste gruppe i befolkningen havde ikkevestlige indvandrere dog en bosætning, der var meget koncentreret og adskilt fra resten af befolkningens. Skat, arbejde og lighed På det seneste er der gennemført ny forskning i emnet»velfærd og incitamenter«med publiceringen i 2006 af bogen»skat, arbejde og lighed«. Her analyserer Torben Tranæs sammen med cand. polit. Niels-Kenneth Nielsen fra Forskningsenheden, lektor Henrik Jacobsen Kleven og professor Claus Thustrup Kreiner fra Københavns Universitet samt professor Peder J. Pedersen fra Århus Universitet, befolkningens muligheder for at opnå indkomster og dermed blive selvforsørgende. Endvidere undersøger forskerne, om børn af veluddannede forældre eller forældre med en høj indkomst har bedre muligheder for selv at opnå en høj indkomst end børn af ufaglærte eller fattige forældre. Som angivet med titlen kommer også skatternes betydning under dissektion: Hvor høje er for eksempel de effektive skatter på arbejde i forskellige indkomstgrupper, og hvor effektivt fungerer det danske omfordelingsmaskineri? Nogle hovedresultater er, at forældrenes indkomst kun har ringe betydning for, hvilken levefod børnene - den dag de bliver voksne - har udsigt til. Om skatternes betydning konkluderer Torben Tranæs i Forskningsenhedens nyhedsbrev:»det er på den ene side lykkedes at skabe et af verdens mest udbyggede velfærdssystemer uden at svække arbejdslysten hos arbejdsmarkedets kernetropper afgørende. Men der er på den anden side også klare tegn på, at dele af skattesystemet er ineffektivt i forhold til hovedformålet at skrabe penge ind til det offentlige«. Undersøgelsen viser, at lavtlønnede betaler 60 % i skat af en lønstigning, og højtlønnede over 70 %. 12 / ROCKWOOL FONDEN / ÅRSRAPPORT 2006

13 Fokus på økonomien i Grønland De fleste forskningsprojekter er, som det fremgår af de foregående sider, foregået i Rockwool Fondens Forskningsenheds regi. Men der er også sat andre projekter i gang. Det første større eksterne forskningsprojekt blev gennemført af professor, dr.oecon. Martin Paldam, Aarhus Universitet, i 1994 og drejede sig om»grønlands økonomiske udvikling«. Professor Paldam konkluderede i sin undersøgelse, at det grønlandske samfund ikke udvikler sig. Dette skyldes, at konkurrenceevnen over for andre dele af verden er meget ringe. Således er lønniveauet en del højere end i Danmark, til trods for at uddannelsesniveauet er lavere. Det er bloktilskuddet fra Danmark, som ligger bag det høje omkostningsniveau og dermed bag den manglende udvikling, fastslog professor Paldam. Samfundsudviklingen beskrevet på ny måde I 1995 præsenterede en forskergruppe under ledelse af fhv. rigsstatistiker, professor Hans Zeuthen publikationen»en velfærdsindikator for Danmark«. Her prøvede forskerne på en ny måde at beskrive samfundsudviklingen. I modsætning til den traditionelle måde at måle velfærd på, nemlig ved nationalproduktet (BNP), blev der her taget hensyn til andre vigtige forhold, som for eksempel miljøforurening og fritid. 37 projekter i u-landene gennemgået Professor, dr.oecon. Martin Paldam, Aarhus Universitet, præsenterede i 1997 sit forskningsprojekt om»dansk u-landshjælp Altruismens politiske økonomi«. Martin Paldam besøgte 37 projekter i ni lande og konkluderede blandt andet, at succesraten svarer til Verdensbankens - og hvis Danida havde holdt sig fra Afrika, landbrug og statsvirksomheder, ville projekterne stort set være forløbet godt. I sin gennemgang af forskningen forklares, at der er ved at være konsensus hos forskerne om, at lande, der modtager hjælp, ikke klarer sig bedre end lande, der ikke gør det. Temperaturen taget på sundhedssektoren I de følgende år blev gennemført et projekt, hvor den danske sundhedssektor var i fokus. I 1999 udkom bogen»international vurdering af organisation og finansiering af det danske sundhedsvæsen«redigeret af professor Terkel Christiansen. Blandt andet pegede forskerne på, at den primære sektor er ret effektiv, mens det inden for sygehussektoren kniber med incitamenter til at forbedre indsatsen. Året efter samlede professor, dr.phil. Jørn Henrik Petersen, Syddansk Universitet, en række forskeres konklusioner i publikationen»sygt og sundt. Om danskernes ønsker til sundhedsvæsenet«. Det generelle billede var, at danskerne følte tillid til og tilfredshed med deres sundhedsvæsen. Fra socialisme til markedsøkonomi I 2002 havde professor Martin Paldam igen færdiggjort et projekt for Fonden. I»Udviklingen i Rusland, Polen og Baltikum«blev luppen sat på landenes overgang fra socialisme til markedsøkonomi. Det var gået bedst i Polen og Estland, mens Litauen fulgte nært efter. Grundlæggende konstaterer Martin Paldam, at de fem lande er inde i en positiv udvikling, og skønner, at de med den nuværende udvikling om 20 år vil nå samme økonomiske niveau som i lande som Portugal og Grækenland, og om 50 år samme niveau som de rige vestlige lande. Myter og virkelighed om hjemmehjælp I 2006 præsenterede professor Jørgen Goul Andersen og forskningsstipendiat Jeppe Agger Nielsen, Aalborg Universitet, publikationen»hjemmehjælp mellem myter og virkelighed«. Forskerne har her sat fokus på et område, hvor mange er overbevist om, at det står helt galt til. Hovedbudskabet var, at hjemmehjælpen er væsentligt bedre end sit rygte, men viste også, at det billede af høj brugertilfredshed og stigende serviceniveau, som man ofte drager frem, er overdrevet og til dels bygger på statistiske fejl. Forskerne peger derfor på behovet for en væsentligt bedre kortlægning af forholdet mellem ressourceforbrug og serviceniveau. Højt alkoholforbrug blandt danske unge Den sidste publikation i Fondens 25. år blev»unge, fester og alkohol«redigeret af professorerne Peter Gundelach og Margaretha Järvinen. Forskerne konstaterede, at danske unges forbrug af alkohol er et af de højeste i Europa, og at debutalderen for fuldskab er en af de laveste. Forskerne giver os et indblik i, hvad det er for faktorer, der er af betydning for, at de unge drikker så meget, og ser på både sociale forhold, livsstil, venskaber, forældrenes rolle og ikke mindst de unges indbyrdes hierarki. Forskningen blev gennemført af forskere ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Fuldstændig liste på: ÅRSRAPPORT 2006 / ROCKWOOL FONDEN / 13

14 Sætter processer i gang Perspekt-projektet sætter refleksioner i gang hos eleverne, så de når frem til egen holdning Foto: Niels Nyholm - Det er spændende, men svært, som underviser: Hér handler det ikke om at formidle, men om at sætte processer i gang. Om at eleverne via refleksioner når frem til deres egen holdning. Sådan opsummerer Jane Vinter Moscoso»Perspekt«, og hun føjer til, at der ikke er en facitliste. Forebygger i tide Perspekt testes på Abildgårdskolen i en 6. klasse og en 9. klasse. Opbygning af sociale færdigheder og kreativ tankegang samt problemløsning er tre nøgleord i undervisningen, der skal styrke eleverne. Erfaringen viser, at senere frafald på tekniske skoler og gymnasier skyldes fejlvalg, mangelfulde forudsætninger for den valgte uddannelse, problemer med at indgå i studierelaterede arbejdsformer og manglende selvstændighed. Perspekt skal forebygge frafaldet ved at sætte ind på et tidligere tidspunkt. Misforstået undervisning Det er ikke fordi, der hidtil ikke er gjort noget for at hjælpe: - Der bliver tilbudt masser af undervisning. Man putter informationer på informationer ind i folk - men når man ikke kan handle på baggrund af de informationer, så nytter det ikke. Det er personlige kompetencer, det handler om, mener Jane Vinter Moscoso. Ved at styrke de personlige kompetencer, bygges det enkelte menneske op til bedre at kunne håndtere informationerne. Der er således i undervisningsmaterialet ganske lidt læse- og skrivearbejde. Det meste er interaktivt og består af billedmateriale, der diskuteres, praktiske øvelser, rollespil, leg og diskussionsoplæg. - Eleverne lærer at skelne mellem fakta og mening, konstaterer Allan Mads Knægt. Han føjer til, at det også har vist sig at have en god effekt på elevernes danske stile, idet de er blevet bedre til at argumentere. Udgangspunkt i hverdagen For at gøre tingene interessante, tages udgangspunkt i situationer fra hverdagen: skolen, hjemmet etc. - Og det er bygget op, så eleverne skal smide eksempler på bordet. Det betyder alle kan begå sig og være med, understreger Allan Mads Knægt. Samtidig lærer eksemplerne, debatten og rollespillene eleverne at vurdere sig selv og at kunne vurdere og forstå andre. - Centralt i programmet er at tænke i bredde og ikke følge den første indskydelse. Man skal finde alternativer og vurdere dem. Dén færdighed kan anvendes rigtig mange steder! siger Allan Mads Knægt. Jane Vinter Moscoso mener, at der i mange integrationsprojekter har været taget et forkert udgangspunkt: - Alt for meget er hæftet op på kulturforskelle - men dét, der betyder noget, er de sociale færdigheder. Grundig evaluering Inden forløbet startede, er eleverne blevet testet, og det bliver de igen efter forløbet for at se, om det har virket. Kognitiv psykolog Leif Waage er den uafhængige ekspert, som vurderer forløbet, som også evalueres af LG Insight, som er et analyse- og rådgivningsfirma med blandt andet stor erfaring i vurdering af integrationsprojekter. Desuden er der en følgegruppe, som blandt andet repræsenterer Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet og Odense Kommune. Eleverne i 6B på Abildgårdskolen har taget godt imod den nye undervisningsform: - Næsten inden vi har stillet spørgsmålene, har de fingrene oppe for at svare! fortæller lærer Lene Harbo begejstret. 14 / ROCKWOOL FONDEN / ÅRSRAPPORT 2006

15 Foto: Niels Nyholm Perspektiv og respekt Lene Harbo, th.: - Jeg synes, at specielt de sociale færdigheder har de haft meget glæde af. Masser af gevinster for eleverne Lærer Lene Harbo meget begejstret for Perspekt: Ordforrådet øges, eleverne tænker selv, problemer løses i samarbejde og de bliver bevidste om betydningen af kropssproget - Jeg synes, der er en sidegevinst: Eleverne har fået rigtig mange brugbare ord. Det er virkelig en stor gevinst for dem. Konstateringen kommer fra lærer Lene Harbo, som tester Perspekt på sin 6. klasse på Abildgårdskolen. Men det er ikke kun sidegevinsten, der er god - hun er også ret begejstret for lektionerne: - Jeg kan mærke på eleverne, at det er nyt og spændende. Især rollespillene er de meget begejstrede for. Givende dialog Lene Harbo kalder det meget givende, at læreren ikke underviser i gængs forstand, men lægger ting frem i en dialog, hvor eleverne skal fortælle, hvad de mener er løsningen: - Næsten inden vi har stillet spørgsmålene, har de fingrene oppe for at svare! fortæller hun begejstret. Ingen danskere i klassen Lene Harbo har undervist på skolen i 30 år: - Der har næsten altid været fremmedsprogede elever, men der er kommet flere og flere. Og nu er der ikke en eneste dansker i klassen. De 14 elever i 6. klassen kommer fra Jordan, Syrien, Palæstina, Tyrkiet og Somalia. Ifølge Lene Harbo har mange familier otte-ni børn, så der måske ikke bliver så megen tid til at tale med forældrene. I stedet taler de med deres søskende, men det er ikke nødvendigvis den bedste måde at få udvidet det danske ordforråd på. Sociale færdigheder Lene Harbo og hendes kollega Ingrid Lauritzen har brugt alle dansk- og historietimer samt nogle engelsktimer på Perspekt, og undervejs i pilotprojektet kan lærerne se mange positive resultater: - Jeg synes, at man kan mærke, at specielt de sociale færdigheder har de haft meget glæde af, vurderer Lene Harbo. I den forbindelse venter hun, at det blandt andet fører til, at eleverne bliver mere bevidste om måden, de taler til hinanden på. Hun nævner også, at eleverne får nogle værktøjer, så de kan tackle problemer sammen med kammeraterne, så de kan komme videre på en god måde. - De taler sammen, og de ser på hinanden nu. Kropssproget har de lært om. Det er ikke kun det verbale sprog - kropssproget har stor betydning, når man kommunikerer, fastslår hun. Perspekt kalder Jane Vinter Moscoso og Allan Mads Knægt det undervisningsprogram, de med støtte fra Rockwool Fonden har udviklet. I slutningen af 2006 gik pilotprojekterne i gang på Abildgårdskolen i Vollsmose i Odense. Undervisningen er lavet til klasse og folkeskolens ældste klassetrin. Baggrunden er, at statistikken viser, at op mod 60 % af unge med anden etnisk baggrund dropper ud fra tekniske skoler og gymnasier. Ved at sætte ind med undervisning, der styrker evnen til samarbejde og gør børnene i stand til at træffe selvstændige beslutninger på baggrund af deres egen hverdag, er chancen for, at de bedre kan klare en uddannelse, øget betragteligt. Der arbejdes med et kognitivt program: via situationsbestemt undervisning skabes refleksion og mulighed for at udvikle/ anvende alternative tænkemetoder - og dermed alternative handlemåder. Hvert klassetrin får 60 undervisningslektioner, som i det skriftlige materiale fylder cirka 350 sider. Perspekt er en sammentrækning af perspektiv og respekt. Rockwool Fonden finansierer også en opfølgning, så eleverne følges til de bliver 19 år, så effekten kan måles. ÅRSRAPPORT 2006 / ROCKWOOL FONDEN / 15

16 Rockwool Fondens Årsrapport i uddrag Resultatopgørelse 2006 kr Nettoindtægter Administrationsudgifter Resultat før donationer Donationer Resultat efter donationer Formue pr. 31. december 2006 kr Bunden fondskapital Disponibel fondskapital Egenkapital Rockwool Fonden Rockwool Fonden er stiftet ultimo 1981 som en almennyttig fond med det formål at støtte videnskabelige, humanitære, kunstneriske eller sociale formål samt at bidrage til forbedring af miljø og samfundsudvikling. Bestyrelse * = medlem af Forretningsudvalget Tom Kähler, direktør, formand Lars Nørby Johansen *, direktør, næstformand Henning Christophersen*, tidl. viceformand for EU- Kommissionen og tidl. minister Mogens Lykketoft*, tidl. udenrigs- og finansminister Claude Brasero, direktør Anders Eldrup, direktør* Connie Enghus, international business manager Bo Kähler, direktør Gustav Kähler, fabrikant Søren Kähler, civilingeniør. Programkomité Jørgen Goul Andersen, professor Peter Gundelach, professor Poul Chr. Matthiessen, professor, dr.polit. Torben Tranæs, forskningschef, ph.d. Eskil Wadensjö, prof., dr. Revision PricewaterhouseCoopers Rockwool Fondens Administration Poul Erik Pedersen, direktør 1. april 2007 tiltræder cand. jur. Elin Schmidt som direktør Jonna Stoltz, regnskabsassistent Brigitte Ditlevsen, fondssekretær Hovedgaden Hedehusene telefon fax Hjemmeside: På findes vejledning til personer, der vil søge støtte fra Fonden. Rockwool Fondens Forskningsenhed Torben Tranæs, forskningschef, ph.d. Sejrøgade København Ø telefon fax Hjemmeside: Årsrapport Tekst og tilrettelæggelse: Erling Madsen/ajour Tryk: Hedehusene bogtrykkeri 16 / ROCKWOOL FONDEN / ÅRSRAPPORT 2006

17 - 40 % af det sorte arbejde udføres inden for familien, og yderligere 50 % inden for kredsen af venner og bekendte, fortæller Claus Larsen, som står bag Rockwool Fondens seneste undersøgelse af sort arbejde i Danmark. Danskerne arbejder mindre sort Foto: Bo Jarner Det er typisk mænd, men til gengæld arbejder kvinderne længere og til lavere løn Danskerne arbejder mindre sort, og sortarbejdende kvinder arbejder flere timer sort om ugen end mændene - og så er der ikke længere geografiske forskelle på det sorte arbejde. Det er nogle af konklusionerne i den seneste kortlægning af sort arbejde i Danmark. Rockwool Fondens Forskningsenhed offentliggjorde undersøgelsen i april 2006, og tallene for viser en nedgang i forhold til 2001, der var topåret for sort arbejde. Faldet er fra cirka 207 millioner sorte timer i 2001 til 153 millioner timer i Bag undersøgelsen står Claus Larsen, og han siger om årsagerne til faldet: - Det er umuligt at sige præcist! Men han har dog nogle bud på ting, der kan spille ind: Opsvinget i byggeriet har»beslaglagt«arbejdskraften til hvidt arbejde I august 2004 lancerede regeringen fairplaykampagnen, som sætter fokus på, at det er unfair og umoralsk at arbejde sort EU-udvidelsen mod øst har ført til, at østeuropæiske håndværkere har arbejdet for private og muligvis løst nogle af de opgaver, som før blev lavet sort af danske håndværkere. Færre kvinder, men de arbejder mere og tjener mindre Siden 1994 har Rockwool Fondens Forskningsenhed løbende målt sort arbejde på en ensartet måde, og andelen af faglærte, som arbejder sort, er faldet fra halvdelen i 1994 til en tredjedel i Men det er fortsat først og fremmest mænd, der arbejder sort - og primært i aldersgruppen år. - Dobbelt så mange mænd som kvinder arbejder sort. Og kvinderne arbejder nu i gennemsnit sort 4 timer og 43 minutter om ugen mod mændenes knapt fire timer, siger Claus Larsen. Men det er stadig mændene, som tjener mest, selv om begge køn har haft»lønfremgang«på sort arbejde: Fra 2001 er mænds timeløn steget godt 13 % fra 121 til 137 kroner, mens kvinder er steget med 10,5 % fra 104 til 115 kroner. Sort arbejde for familie og venner Geografisk er der siden slutningen af 1990'erne sket en udjævning: tidligere var sort arbejde især udbredt i Jylland og på Fyn, nu er det lige udbredt i alle dele af landet % af det sorte arbejde udføres inden for familien, og yderligere 50 % inden for kredsen af venner og bekendte, fortæller Claus Larsen danskere er interviewet til undersøgelsen i , som viser, at værdien af sort arbejde faldt til 46 milliarder kroner i 2005; et fald fra 3,8 % af BNP i 2001 til 3,0 % i De fleste sorte penge går til almindeligt forbrug Størstedelen af de sorte penge går til almindeligt forbrug og skaber dermed omsætning og indkomst, der betales skat og moms af: - Det er svært at sige, hvad nettoeffekten er, for det afhænger af, hvor meget af arbejdet, der ville blive udført med regning, hvis sort arbejde ikke var en mulighed, siger Claus Larsen. På spørgsmålet om, hvad alternativet til sort arbejde er, svarer en tredjedel, at det ville blive lavet hvidt, den næste tredjedel vil lave det som gør-det-selv, mens den sidste tredjedel ikke ville blive udført. ÅRSRAPPORT 2006 / ROCKWOOL FONDEN / 17

18 Landbrugsprojektet i Tanzania Foreløbig er 500 landbrug med i et projekt, der både giver afgrøder, forbedrer jorden og styrker avlen - og hvor hvert landbrug skal give stiklinger og viden videre til tre andre Rockwool Fondens Bestyrelse besluttede i 2005 at engagere sig i to nye ben. Det ene drejer sig om udviklingshjælp til 3. lande. Gennem forskningsprojekter havde Fonden i tidligere år beskæftiget sig med udviklingshjælp. Det fremgår af professor Martin Paldams publikationer for Fonden, at der nu er ved at være enighed blandt økonomer om, at de lande, der modtager udviklingsbistand, generelt ikke klarede sig bedre end de lande, der ikke modtager hjælp. Denne opfattelse kunne logisk enten føre til, at man undlod at beskæftige sig med området, når de hidtidige bestræbelser havde båret så ringe frugt - eller man kunne prøve, om man ved den rette design af projekterne kunne finde frem til former for udviklingsbistand, der faktisk formår at starte en positiv udvikling. Vi valgte det sidste. Økonomerne har mange bud på de generelt dårlige resultater af u-landsbistand: korruption reduktion af konkurrenceevnen som følge af et højere omkostningsniveau i områder, der modtager bistand ødelæggelse af incitamenter til at gøre en produktiv indsats, når andre, der modtager gaver, opnår en forbedret levefod uden at yde noget landenes udnyttelse af det valutamæssige råderum, som I midten den tanzaniske agronom Dominick Ringo, som forklarer de lokale bønder, hvordan de skal gøre. Resultaterne er allerede imponerende og begejstringen er stor. u-landsbistanden medfører, til øget import af varer og ydelser, der ikke virker vækstfremmende. Undersøgt først Med henblik på at finde frem til et projekt, der så vidt det var muligt var designet til at undgå ovennævnte problemer, besøgte Fondens formand og dennes hustru en del projekter i Tanzania i juli Blandt andet besøgte de det danske NGO Projekt U-landshjælp til Selvhjælps landbrugsprojekt i Arusharegionen, hvor denne NGO i et samarbejde med et højtkvalificeret lokalt landbrugsrådgivningsfirma, RECODA, tilbød landmænd bosiddende i tre landsbyer bananstiklinger og bedre majstyper samt rådgivning i de bedst mulige dyrkningsteknikker. Dette projekt var begyndt i 2003, og der var allerede her to år efter tydelige tegn på, at mange af de involverede små landbrug havde opnået en betydelig indtægtsfremgang. Der indgår ingen betalte udenlandske medarbejdere i projektet. 500 landbrug med Baseret på dette prototypeprojekt blev der truffet aftale mellem konsulentfirmaet RECODA, Projekt U- landshjælp til Selvhjælp og Rockwool Fonden om, at Fonden ville finansiere et større projekt omfattende otte landsbyer, hvilket til at begynde med involverer cirka 500 landbrug. Hver hjælper tre andre Der lægges som ved prototype-projektet vægt på, at ingen modtager andet end frø, bananstiklinger samt uddannelse og rådgivning. Samtidig aftales det, at hvert landbrug skal aflevere tre gange det antal bananstiklinger, som man modtager, til tre andre landbrug, med vejledning om dyrkningsmetoder. Sideløbende med jordbrugsforbedringen sker der en forbedring af landbrugenes husdyrhold, idet landsbyerne bliver i stand til at foretage inseminering med sæd fra højtforædlede kvægtyper, ligesom der sker avlsmæssig forbedring af geder og høns. Endelig foregår der uddannelse om mange andre forhold, såsom sygdomsbekæmpelse, hygiejne, afsætning af de færdige produkter, etc. Projektet blev igangsat i maj Her med udgangen af 2006 er bananpalmer blevet plantet i syv af de otte landsbyer. Den 8. landsby var i regntiden afskåret fra omverdenen på grund af erosion af vejene som følge af kraftig nedbør. Der er etableret et fint samarbejde med regionens myndigheder. 18 / ROCKWOOL FONDEN / ÅRSRAPPORT 2006

19 Syning, engelsk og computer er de tre ting, de tamilske og muslimske kvinder undervises i på skolen. Giver kvinderne et håb Skole på Sri Lanka hjælper kvinder i gang efter Tsunamien - Det er en stor udfordring. Især efter konflikten blev optrappet i august Men det er vigtigt at have projekter som dette - det er nemlig også et fredsprojekt og det styrker folk i området. Projektet giver også kvinderne håb. Selv om betingelserne er barske, er østrigeren Martha Wirtenberger ikke i tvivl om, at Rockwool Fonden og Dansk Røde Kors har sat noget godt i gang på Sri Lanka. Uroligheder bremser Muslimske og tamilske kvinder fra 18 til 30 år deltager i undervisningen, der strækker sig over tre måneder. Hvert hold er på cirka 80 og det betyder, at der på et år cirka undervises 225. Eleverne skal typisk rejse et pænt stykke til og fra skolen. Men det forekommer ofte, at der mangler elever nogle dage, fordi pludselige uroligheder i deres område eller på vej til skolen gør, at de ikke kan komme frem. Prøver at skabe et frirum At hverdagen er så barsk, kan man også mærke på skolen: - Alle er anspændte og nervøse. Mange sidder uroligt med benene og kan ikke sidde stille ret længe. De slapper lidt af på skolen - men aldrig helt; de er på vagt, konstaterer Martha Wirtenberger. Alligevel er det lykkedes at skabe et frirum på skolen: - Og en gang om måneden samler vi de studerende og deres forældre. Så har eleverne forberedt sange og skuespil. Der er mad og drikke, og vi forsøger at glemme krigen. Og vi kan se det hjælper. Der er også stor interesse for undervisningen, og eksempelvis dannes der ofte små grupper, som finder sammen om ekstra engelskundervisning efter skoletid. Flere elever har kunnet fortsætte på universitet, ligesom flere er startet med at sy for naboer og venner. - De lærer meget og her er et fællesskab. Og når man ser, hvordan de udvikler sig, er det meget motiverende at arbejde med, pointerer Martha Wirtenberger. Underviserne er lokale, og de kører nu selv skolen. Mærker fælles smerte Martha Wirtenberger har brugt et år på Sri Lanka med at hjælpe erhvervsskolen i gang, og hun siger, at det ikke»bare«er et job: - Man får venner. Du ka' mærke en fælles smerte og frygt - og lader på en måde dine venner bag dig, når du rejser Tsunami og krig Sri Lanka er en ø sydøst for Indien, og hed tidligere Ceylon. 74 % er singalesere, 18 % tamiler og 8 % muslimer. Især siden 1970'erne har der været intern strid mellem regeringen, som domineres af singaleserne, og tamilerne. Oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre vil have selvstyre i øst og nord, som bevægelsen har kontrol over. Under norsk ledelse blev der forhandlet våbenhvile i 2002, men i august 2006 blussede kampene op igen med voldsom kraft. Sri Lanka blev hårdt ramt af Tsunamien, som dræbte og gjorde en halv million hjemløse. Rockwool Fonden besluttede at finansiere et projekt, der ledes af Dansk Røde Kors i samarbejde med Sri Lankas Røde Kors. Det drejer sig om en erhvervsskole, der underviser i syning, engelsk og computere. Foto: Erling Madsen Martha Wirtenberger: - Når man ser, hvordan de udvikler sig, er det meget motiverende at arbejde med. ÅRSRAPPORT 2006 / ROCKWOOL FONDEN / 19

20 - Der er for lidt statistik på det her område, hvor vi bruger 30 milliarder kroner om året! sagde professor Jørgen Goul Andersen, tv. på pressemødet, hvor socialminister Eva Kjer Hansen, th., gav ham ret: - Ældresektoren i Danmark er stadig et mysterium - ingen ved, hvad der foregår, sagde hun således. Foto: Stig Stasig Socialminister: Nu kan vi lægge fordommene på hylden Eva Kjer Hansen tog kritikken til sig og glædede sig over kritisk rapport om ældreplejen»med offentliggørelsen af Rockwool Fondens uvildige rapport kan vi forhåbentlig begynde at lægge fordommene på hylden og koncentrere os om det, der virkelig gælder. Nemlig at sikre de ældre en god og værdig alderdom.«med disse ord i et indlæg i Frederiksborg Amts Avis 26. august 2006 fulgte socialminister Eva Kjer Hansen, Venstre, op på rapporten»hjemmehjælp - mellem myter og virkelighed«, som fem dage forinden var blevet offentliggjort på et pressemøde i København. Og ministerens ønske blev 24. januar 2007 indfriet: Hér blev Socialministeriet og Kommunernes Landsforening enige om, hvordan statistikken på ældreområdet fremover skal være, for at den kan bruges til noget. 23 nøglepunkter indgår i vurderingen af, om kommunerne bruger milliarderne på ældrepleje fornuftigt. Bedre end sit rygte Cand.scient.adm. Jeppe Agger Nielsen og professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet stod bag den første kortlægning af ældreplejen i Danmark. Den viser, at hjemmehjælpen er dét område, hvor befolkningens tillid til den offentlige service er lavest: 75 % af danskerne mener ikke, hjemmehjælpen fungerer godt nok, og næsten lige så mange, 71 %, mener, der bruges for få penge. Men undersøgelsen dokumenterer, at det faktisk ikke står så skidt til, som flertallet mener. Men der er sket forskydninger, og der er områder, hvor der er kritik. Det offentlige har opprioriteret området, så der fra 2000 til 2005 er brugt yderligere 8 %; både målt i personale og i kroner men det er svært at få overblik over, hvordan pengene bruges. 30 milliarder kroner uden styring De to forfattere har en forklaring på det manglende overblik på et økonomisk tungt område, der gennem fem-seks år har haft stor medie- og politikerbevågenhed: - Der er for lidt statistik på det her område, hvor vi bruger 30 milliarder kroner om året! konstaterer Jørgen Goul Andersen således. Og i undersøgelsen fortælles, at statistikken er mangelfuld og nogle steder direkte vildledende. Problemet er, at statistikken ikke er ens fra kommune til kommune - eller fra år til år i samme kommune. Faktisk konstaterer undersøgelsen, at det er svært præcist at se, hvor mange penge, der bruges på ældreområdet. På pressemødet pointerede Jeppe Agger Nielsen derfor: - Der er brug for en bedre registrering på cpr-nummer. Grænsen for dokumentation er ved at være nået i kommunerne, men der skal ikke registreres mere men på den rigtige måde. 20 / ROCKWOOL FONDEN / ÅRSRAPPORT 2006

Sort arbejde i Tyskland

Sort arbejde i Tyskland Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 26 Sort arbejde i Tyskland Lars P. Feld og Claus Larsen Syddansk Universitetsforlag Odense 2012 Sort arbejde i Tyskland Arbejdspapir nr. 26 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Fakta om Tryghedsmåling 2011. Hovedkonklusioner I det følgende er samlet nogle af rapportens væsentligste konklusioner.

Fakta om Tryghedsmåling 2011. Hovedkonklusioner I det følgende er samlet nogle af rapportens væsentligste konklusioner. Fakta om Tryghedsmåling 2011 Tryghedsmåling 2011 er en videnskabelig undersøgelse og den femte i rækken af målinger, der siden 2004 har fulgt danskernes tryghedstilstand. Seneste måling var i 2009. Målingen

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 ----------------------- DET TALTE ORD GÆLDER -------------------------- Socialdemokraternes og SFs topfolk siger,

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Hvad nytter det at have gode ben, hvis hovedet ikke er med?

Hvad nytter det at have gode ben, hvis hovedet ikke er med? Hvad nytter det at have gode ben, hvis hovedet ikke er med? Fremtidens idræt i Grønland, fredag d. 19. august 2016 Trine Hammershøy, Det Sociale Netværk / headspace Danmark Foreningen Det Sociale Netværk

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Danmark ville have bedre læsere - og fik det

Danmark ville have bedre læsere - og fik det folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Invitation til Decemberkonference. Tilbud og aktviteter: Ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark. Decemberkonference 2010

Invitation til Decemberkonference. Tilbud og aktviteter: Ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark. Decemberkonference 2010 Invitation til Decemberkonference Oktober, nr. 1, 2010 Torsdag den 16. december 2010 inviterer Center for frivilligt socialt arbejde til Decemberkonference 2010 under overskriften: "Flere frivillige -

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om skat

Det siger FOAs medlemmer om skat FOA Kampagne og Analyse 28. november 2008 Det siger FOAs medlemmer om skat FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om skat via forbundets elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00

I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00 I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00 Del: Mange kommuner ved ikke, om borgerne er tilfredse med ældrepleje,

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne 3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere