KVALITETSRAPPORT FOR. Billund Kommune 2016/17

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT FOR. Billund Kommune 2016/17"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR Billund Kommune 2016/17 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 LÆSEVEJLEDNING... 4 Formål med kvalitetsrapporten... 4 Rapportens opbygning... 4 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 6 Politiske visioner for skolevæsenet... 6 Børnenes Hovedstad... 6 Program for Læringsledelse... 7 Skolepolitik... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen LEIS - LEGO Education Innovation Studio OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Uddannelsesstatus Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse TRIVSEL Trivsel i klasse Trivsel i klasse INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning KOMMUNALBESTYRELSENS UDTALELSE

3 FORORD I forbindelse med folkeskolereformen kom der en ny bekendtgørelse for kvalitetsrapporten på skoleområdet. Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen nr. 698 af 23/06/2014 tilsiger, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Fristen for politisk godkendelse af kvalitetsrapporten er d. 31. marts i lige kalenderår. Børne- og Kulturudvalget besluttede d. 4. november 2014 at lovgivningen for udarbejdelse og vedtagelse af kvalitetsrapporten følges, således at kvalitetsrapporten skal indeholde Karaktergivning ved folkeskolens 9. klassesprøver; herunder med de socioøkonomiske referencer Resultater af de nationale test i dansk og matematik Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Den obligatoriske trivselsmåling Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning Kompetencedækningen for kommunens samlede skolevæsen Belysning af kommunens arbejde med inklusion for det samlede skolevæsen Herudover indeholder kvalitetsrapporten en sammenfattende vurdering på skoleniveau i forhold til de nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis samt i forhold til det kommunale mål for LEIS. 3

4 LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise kommunalbestyrelsen, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål. Kvalitetsrapporten skal være grundlaget for dialogerne omkring folkeskolen: i kommunalbestyrelsen mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning mellem forvaltningen og den enkelte skoleleder om skolens kvalitetsudvikling og mellem skolelederne og de enkelte lærere og pædagoger om elevernes faglige udvikling. Kommunalbestyrelsen har ansvar for at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve enkelte skoler i kvalitetsrapporten. De offentliggjorte kvalitetsrapporter vil indgå i Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn med udviklingen i kvaliteten i folkeskolen. Behandling Kvalitetsrapporten skal beskrive det netop afsluttede skoleår, og den skal behandles på et møde i kommunalbestyrelsen senest den 31. marts i lige kalenderår. Rapportens opbygning Børne- og Kulturforvaltningen har besluttet at anvende Rambølls skabelon til udarbejdelse af kvalitetsrapporterne. Dette for at sikre, at bekendtgørelsens krav om resultatoplysninger er inddraget samt for at skabe bedre overskuelighed ved, at der er en rapport for hver enkelt skole og en samlet rapport for Billund Kommunes skolevæsen. Den kommunale kvalitetsrapport er opbygget med følgende hovedoverskrifter: 4

5 Introduktion til skoleområdet Sammenfattende helhedsvurdering Resultater Overgang til ungdomsuddannelse Trivsel Inklusion Kvalitetsoplysninger Kommunalbestyrelsens udtalelse 5

6 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET Billund Kommune havde i skoleåret 2016/17 i alt 7 folkeskoler: BillundSkolen, Vestre Skole, Søndre Skole, Sdr. Omme Skole, Børne- og ungeuniverset Hejnsvig og Vorbasse Skole, alle overbygningsskoler til og med 9. klasse samt Stenderup Skole med klasse Der var samdrift og fælles ledelse mellem dagtilbud og skole på Vorbasse Skole og i Børne- og ungeuniverset Hejnsvig. I Stenderup er der udvidet SFO med børn fra 3 år til 3. klasse. Søndre Skole var modtageskole for 7. klasses elever fra Stenderup Skole og skolen rummer desuden specialklasserække og specialundervisningscenter. Vestre Skole er kommunens skole for modtageklasser. Elevtallet var pr. 6. september 2016 på i alt elever, inkl. specialklasserække, specialundervisningscenter og modtageklasser. Kommunens 10. klasse drives af Syddansk Erhvervsskole. Elevtallet var pr. 6. september , inkl. elever i 10+. Hertil kommer elever med bopæl udenfor kommunen. Politiske visioner for skolevæsenet Børnenes Hovedstad Børnenes Hovedstad er et offentligt-privat samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden. Visionen er at Billund er Børnenes Hovedstad! Her lærer børn gennem leg og er skabende verdensborgere. Vejen mod målet rummer aktiviteter, projekter, produktion, udvikling, samarbejde og forskning, der gør Billund til Et godt sted for børn at vokse op og folde sig ud som skabende verdensborgere Et godt sted at bo og arbejde Et nationalt og internationalt centrum for nye erfaringer, viden og forskning, der understøtter læring gennem leg til gavn for børn over hele verden Den overordnede vision for Børnenes Hovedstad er foldet ud i tre felter med fokus på 6

7 Leg, Læring & Kreativitet By i Børnehøjde Børnenes Hovedstad Erhverv På tværs af de tre områder er der fokus på at inddrage børn, på at dele viden, på hvordan vi skaber nyt (making) og på at fortælle og dele de gode historier om Børnenes Hovedstad. Program for Læringsledelse I 2015 indgik Billund Kommune aftale om at deltage sammen med 12 andre danske kommuner i et 4 årigt program: Program for Læringsledelse. Program for Læringsledelse er et A. P. Møller - finansieret program, som ledes af LSP, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), Aalborg Universitet og det gennemføres i samarbejde med Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK). Programmets mål er, at de deltagende skoler efterlever skolereformens mål om, at de skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, at de skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til faglige resultater, og at de skal styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen gennem respekt for professionel viden og praksis. Programmets kvantitative kortlægninger vil være med til at dokumentere om målet nås. Kortlægningerne foretages som kvantitative spørgeskemaundersøgelser blandt alle elever, forældre lærere, pædagoger og skoleledelse på kommunens folkeskoler. I efteråret 2015 blev første kortlægning, T1, foretaget på folkeskolerne i Billund Kommune. Anden kortlægning, T2, blev foretaget i efteråret 2017 og tredje kortlægning bliver foretaget i efteråret 2019, hvor programmet også afsluttes. Resultaterne af kortlægninger er beskrevet i læringsrapporter og behandles derfor ikke i denne kvalitetsrapport. Som en del af programmet deltager pædagogisk personale samt skoleledelserne i kompetenceudviklingsforløb, hvis formål og indhold understøtter de indsatser, som kortlægningerne peger på er aktuelle for skoleområdet. Skolepolitik I skoleåret 2016/17 er der arbejdet med en skolepolitik, som blev vedtaget i byrådet i august 2017.Skolepolitikken er således gældende fra skoleåret 2017/18 og er derfor ikke en del af denne kvalitetsrapport. 7

8 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Den sammenfattende helhedsvurdering er, at der på hver enkelt skole er en stor optagethed af at udvikle skolen med henblik på at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan, at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt at styrke tilliden til og trivslen gennem respekt for professionel viden og praksis. På alle skoler arbejdes fortsat med implementering og forankring af skolereformen samt dennes mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i fokkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Skolerne nævner i deres kvalitetsrapporter blandt andet følgende som værende understøttede i forhold til at opfylde målene: Arbejdet i afdelingsteams med tæt ledelsesmæssig opmærksomhed. Resultater fra blandt andet nationale test, trivselsmålinger og kortlægninger danner udgangspunkt for samarbejdet ligesom et struktureret samarbejde med vejledere og ledelse er med til at løfte den professionelle tilgang til elevernes læring og trivsel. Flere indsatsområder i forbindelse med Program for Læringsledelse nævnes som positive elementer i forhold til at opfylde målene, blandt andet Synlige mål, Feedback og Mestring. Der er fokus på alternative måder at organisere skoledagen på, blandt andet gennem holddannelse, men også ved at inddrage omkringliggende og uformelle læringsmiljøer, ligesom flere skoler har indført fagdage, hvor der er plads til fordybelse og alternative undervisningsformer. Alt sammen er det med til at differentiere undervisningen og dermed at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Samarbejdet med Kultur- og Billedskolen samt arbejdet ind i den åbne skole med inddragelse af lokale virksomheder og foreninger er også en del af skolernes vej til at opfylde folkeskolens mål. "Sammen finder vi ud af det" nævnes også som platform for at udvikle blandt andet skole-hjem-samarbejdet. Herved mindskes betydningen af social baggrund, idet skolerne inddrager elev- og forældreperspektivet i samarbejdet. Flere skoler nævner at deres kvalitetsløft af læringsmiljøer, herunder udearealer, har været med til at øge trivslen blandt eleverne. 8

9 Ud fra de tre nationale mål er der afledt 4 nationale resultatmål: Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Den sammenfattende helhedsvurdering er, at skolerne samlet set ikke opfylder dette mål. Enkelte skoler opfylder målet på 8. klassetrin i dansk, læsning ligesom en enkelt skoler opfylder målet på 2. årgang. I matematik opfylder to skoler målet på 6. årgang og en skole opfylder målet på 3. årgang. Der har i skoleåret 2016/17 været arbejdet intensivt med netop dette mål på skolerne og kommunalt, blandt andet i Læsevejledernetværket. I dette netværk har der været fokus på faglig læsning samt Det brede læsebegreb. I arbejdet med faglig læsning er der udarbejdet læsestrategier til henholdsvis naturfagene og matematik, således at eleverne får støtte i at afkode disse fags fagbegreber og layoutmæssige opsætnng i bøgerne. Det brede læsebegreb handler om mange måder at læse på, blandt andet via billeder og andre multimodale elementer i teksterne. Der har også været fokus på at lyttelæse, dvs at få teksten læst højt, samtidig med at man selv følger med i teksten og derved får trænet både ordforråd og læsehastighed. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste elever er samlet set for Billund Kommune steget og dermed opfylder Billund Kommune overordnet set målet. På skoleniveau i forhold til dansk, læsning, er andelen fra 2. til 4. klasse steget på 2 skoler, fra 4. til 6. klasse er andelen steget på en skole, mens andelen fra 6. til 8. klasse er steget på 5 skoler. For matematik på skoleniveau gælder, at andelen af de allerdygtigste elever er steget på 3 skoler. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år 9

10 Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik er samlet set for Billund Kommune faldet og dermed opfylder kommunen målet. På skoleniveau gælder, at andelen af elever med dårlige resultater er faldet på 2 skoler i dansk, læsning fra 2. til 4. klasse. Fra 4. til 6. klasse er andelen faldet på 4 skoler og fra 6. til 8. klasse er andelen faldet på 5 skoler. For matematik gælder, at andelen af elever med dårlige resulter er faldet på 4 skoler fra 3. til 6. klasse. Elevernes trivsel skal øges Samlet set er trivslen blandt elever på 4. til 9. årgang i Billund Kommune steget en anelse fra 3,7 til 3,8, målt på en skala fra 1 til 5. Hermed ligger Billund Kommune på landsgennemsnittet Trivslen måles via 4 overordnede parametre: social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. For hver af de fire parametre gælder, at trivslen blandt elever på 4. til 9. årgang er status quo eller stigende i forhold til året før. 10

11 RESULTATER Sammen med folkeskolereformen kom også tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem professionel viden og praksis Ud fra disse nationale mål er der afledt fire nationale resultatmål: Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og mateamatik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges I afsnittet "Resultater" redegøres for, hvordan skolerne i Billund Kommune placerer sig i forhold til landsgennemnsittet målt i forhold til disse 4 nationale resultetmål. Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang 11

12 Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 16/17 16/17 13/14 16/17 BillundSkolen Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Grindsted Vestre Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Hejnsvig Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Lynghedeskolen, afdeling Stenderup Lynghedeskolen, afdeling Søndre - Nej Nej Nej Ja Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Ja Nej Ja Sdr Omme Skole Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Vorbasse Skole Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Som ovenstående figur viser opfylder folkeskolerne i Billund Kommune kun målet om, at mindst 80% af eleverne har gode resultater i dansk, læsning og matematik i enkelte tilfælde. Flere af skolerne påpeger, at der er igangsat eller igangsættes flere tiltag for at indfri dette mål. Følgende tiltag nævnes: Klassekonferencer med deltagelse af dansk- og matematiklærere, vejledere og ledelse, hvor klassens resultater fra nationale test gennemgås og der aftales støttende og differentierende tiltag på klassen Brug af "Beregneren", et elektronisk værktøj, hvor resultaterne fra de nationale test nuanceres og der arbejdes specifikt med den enkelte elevs progression. Holddannelse på tværs af årgang og klasser Et større fokus på læseindsatsen i indskolingen samt udvikling af læsestrategier på skolerne. Fokus på faglig læsning, herunder læsestrategier tilpasset fagenes individuelle fagbegreber og tekstopbygninger. 12

13 Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andelen af gode elever i dansk, læsning er for de elever, som i skoleåret 2016/17 gik i 8. klasse steget med 6,2 procentpoint i forhold til, da de samme elever gik i 6. klasse to år tidligere. På landsplan er dette tal steget med 5,9 procentpoint. Denne udvikling var, stadig for de samme elever, på 1,9 procentpoint fra 4. til 6. klasse. Den midterste figur viser, at for de elever som i 14/15 gik i 4 klasse er udviklingen af gode læsere steget med 4,7 procentpoint i 6. klasse. På landsplan er denne stigning på 1,5 procentpoint. Udviklingen for denne gruppe elever fra deres 2. til deres 4. skoleår var negativ, nemlig en tilbagegang på 6,9 procentpoint i andelen af gode læsere. Denne negative udvikling er dermed vendt. 13

14 Den sidste figur viser, at andelen af gode læsere for elever der gik i 2. klasse i 14/15 er stærkt faldende. For de samme elever i 4. klasse 2 år senere er er der 18,3 procentpoint færre gode læsere. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figuren viser, at for de elever, som gik i 3. klasse for 3 år siden og som var gode til matematik er andelen steget med 13,5 procentpoint 3 år senere i 6. klasse. På landsplan er dette tal steget med 10,6 procentpoint. 14

15 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 BillundSkolen Ja Nej Ja Ja Grindsted Vestre Skole Nej Nej Ja Nej Hejnsvig Skole Nej Nej Nej Nej Lynghedeskolen, afdeling Stenderup Lynghedeskolen, afdeling Søndre Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Sdr Omme Skole Ja Ja Ja Nej Vorbasse Skole Nej Nej Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Ja Landstal Ja Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala, er steget. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående figur viser, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning er steget på kommunalt plan fra 2. til 4. klasse og fra 6. til 8. klasse. Ligeledes er andelen af de allerdygtigste elever i matematik på kommunalt plan steget fra 3. til 6. klasse. Udviklingen i Billund Kommune følger gennemsnittet på landsplan. Det betyder, at skolerne er dygtige til at udfordre og udvikle de allerdygtigste elever, således at disse elevers progression er stigende trods et allerede høj faglig standpunkt. 15

16 Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning i 6 klasse i 14/15 til 8. klasse i 16/17 er steget med 5,0 procentpoint. På landsplan er denne stigning på 8,5 procentpoint. For de samme elever fra 4. til 6. klasse gælder, at andelen af de allerdygtigste elever er faldet med 1,7 procentpoint. I Billund Kommune er denne negative udvikling for de samme elever altså vendt fra deres 6. skoleår til deres 8. skoleår. For elever der gik i 2. klasse i 12/13 var andelen af de allerdygtigste elever steget til de samme elever gik i 4. klasse 2 år senere. For disse elever gælder, at andelen af de allerdygtigste elever er faldende fra deres 4. til deres 6. skoleår. Faldet er på 5,1 procentpoint, mod et fald på landsplan på 4,1 procentpoint. 16

17 Elever, der gik i 2. klasse i 14/15 er andelen af de allerdygtigste elever steget med 1,3 procentpoint da de samme elever gik i 4 klasse i skoleåret 16/17. Denne stigning er på landsplan 1,8 procentpoint. Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af 'allerdygtigste' til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående figur viser, at andelen af de allerdygtigste elever i matematik i 3. klasse i 13/14 er steget med 5,9 procentpoint for de samme elever 3 år senere, da de gik i 6. klasse i 16/17. Denne stigning er på landsplan på 4,5 procentpoint. 17

18 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 BillundSkolen Nej Ja Ja Ja Grindsted Vestre Skole Nej Nej Nej Ja Hejnsvig Skole Ja Ja Ja Ja Lynghedeskolen, afdeling Stenderup Lynghedeskolen, afdeling Søndre Nej Nej - Nej Nej Ja Ja Ja Sdr Omme Skole Ja Ja Ja Nej Vorbasse Skole Nej Nej Ja Nej Kommunen Nej Ja Ja Ja Landstal Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala, er faldet. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående figur viser, at andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning på kommunalt plan er faldet fra 4. klasse til 8. klasse. Ligeledes viser figuren, at andelen af elever med dårlige resultater i matematik er faldet fra 3. klasse til 6. klasse. Disse resultater følger landsgennemsnittet. 18

19 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 4. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andelen er elever med dårlige resultater i dansk, læsning er faldende for de elever der i 14/15 gik i 6. klasse til de i 16/17 gik i 8. klasse. For de samme elever gælder, at andelen er elever med dårlige resultater, da de gik i 4 klasse i 12/13 er faldende, da de gik i 6. klasse i 14/15. Denne positive udvikling følger nogenlunde udviklingen på landsplan. Den midterste figur viser, at udviklingen i andelen af de elever med dårlige resultater i dansk, læsning for elever, der i 12/13 gik i 2. klasse til de samme elever i gik i 4. klasse to år senere er steget med 0,9 procentpoint. Denne stigning er på landsplan på 3,3 procentpoint. Samme figur viser, at for de samme elever er udviklingen af elever med dårlige resultater fra klasse faldet med 2,2 procentpoint. På landsplan er dette fald på 2,4 procentpoint. 19

20 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figuren viser, at andelen af elever med dårlige resultater i matematik er faldet med 0,6 procentpoint for de samme elever fra 3. klasse til 6. klasse. På landsplan er denne udvikling et fald på 1,8 Procentpoint. 20

21 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk samlet Matematik samlet Bundne prøvefag i alt Kommunen, 16/17 6,9 6,8 7,1 Kommunen, 15/16 7,2 6,9 7,2 Kommunen, 14/15 7,0 7,2 7,0 Landstal, 16/17 6,9 6,7 7,0 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Karaktergennemsnittet for dansk (samlet), matematik (samlet) samt de bundne prøvefag ligger på kommunalt niveau på eller lidt over landsgennemsnittet. Dog ses af ovenstående tabel, at for både dansk (samlet) og matematik (samlet) er gennemsnittet for kommunen faldende over de seneste år, hvorimod gennemsnittet for de bundne prøvefag er steget en anelse. Karaktergennemsnit ved FP9 i alle prøvediscipliner Kommunen, 16/17 Kommunen, 15/16 Kommunen, 14/15 Landstal, 16/17 Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk retskrivnin g Dansk Matematik skriftlig med hjælpemid ler Matematik uden hjælpemid ler Engelsk Fællesprøv e i fysik/kemi, biologi og geografi 6,0 8,2 6,7 6,7 6,6 7,0 7,5 7,8 6,8 8,0 7,1 7,0 6,5 7,2 8,0 6,7 6,4 7,8 7,1 6,6 7,0 7,5 7,5 6,5 6,4 7,9 7,1 6,4 6,5 6,9 7,8 7,4 21

22 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. NB: "Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi" dækker fra 2016/17 og fremefter over en ny prøve, der afløser den praktiske prøve i fysik/kemi. Karakterer fra før 2016/17 dækker således over karakterer i den praktiske prøve i fysik/kemi. Karakterer fra før 2016/17 vil derfor ikke umiddelbart være sammenlignelige med karakterer fra 2016/17 og fremefter. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 22

23 Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag i 16/17, opdelt på skoler 10. klassecenter Grindsted, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) BillundSkolen 7,8 6,4 7,7 Grindsted Vestre Skole 6,6 7,1 7,0 Hejnsvig Skole 4,6 5,8 5,4 Lynghedeskolen, afdeling Søndre 7,1 6,6 7,0 Sdr Omme Skole 6,6 8,2 7,3 Vorbasse Skole 6,1 7,3 6,6 Kommunen 6,9 6,8 7,1 Landstal 6,9 6,7 7,0 Note: Specialskoler og specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 23

24 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse for bundne prøver ved FP9 i 16/17, opdelt på skoler Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference 10. klassecenter Grindsted, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle - - BillundSkolen 7,7 6.9* Grindsted Vestre Skole 7,0 6,5 Hejnsvig Skole 5,4 5,8 Lynghedeskolen, afdeling Søndre 7,0 6,8 Sdr Omme Skole 7,3 6,7 Vorbasse Skole 6,6 6,5 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved 95% signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. En statistisk signifikans på 95% udtrykker, at afgørelsen af om afvigelsen mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference er signifikant, er korrekt med 95% sandsynlighed. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående tabel viser, hvordan Billund Kommunes skoler præsterer ved de bundne prøvefag i forhold til den socioøkonomiske reference. Som tabellen viser, har BillundSkolen et signifikant højere karaktergennemsnit end andre skoler i landet med elever, som har samme baggrundsforhold. Også Vestre Skole, Lynghedeskolen, Sdr. omme Skole og Vorbasse Skole klarer sig bedre end den socioøkonomiske reference. 24

25 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. I ovenstående tabel ses, at andelen af elever med karakteren 02 eller derover for Billund Kommunes vedkommende ligger 3 procentpoint over landsgennemsnittet. Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. 25

26 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 26

27 Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik opdelt på skoler Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. I ovenstående tabel ses, at på kommunalt niveau er andelen af elever i 9.klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik på 93%. To skoler udmærker sig ved at samtlige elever har fået 02 eller derover i både dansk og matematik. 27

28 LEIS - LEGO Education Innovation Studio I 2012 indgik Billund Kommune en samarbejdsaftale med LEGO Fonden om etablering af LEIS-lokaler med tilhørende LEGO-undervisningsmaterialer på alle kommunens skoler. Tre år senere blev denne aftale fornyet og der blev opstillet kvantitative mål for skolerne vedr. deres anvendelse af materialerne. Målet er at Ved skoleårets start 2015/16 er målet 70% Ved skoleårets start 2016/17 er målet 80% Ved skoleårets start 2017/18 er målet 100% Denne opfølgning er lavet som en spørgeskemaundersøgelse målrettet henholdsvis elever i indskolingen, elever på mellemtrinnet og i udskolingen og pædagogisk personale. Spørgsmålene er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af en skoleleder, en LEIS-vejleder og en repræsentant fra forvaltningen. Sammenfattende viser resultaterne, at eleverne har anvendt LEGO i undervisningen en anelse mere på årgang og en lidt mindre på 0. til 3. årgang i forhold til året før. For både indskoling og mellemtrin/udskoling gælder dog, at ikke alle elever har brugt LEGO inden for det seneste år. I forhold til om eleverne oplever, at de har mulighed for at være mere eksperimenterende og lære mere ved at bruge LEGO i undervisningen ligger svaret på henholdsvis 4,2 og 4,1 på en skala fra 1 til 5 for indskolingen. Det er en anelse lavere end året før. Elever på mellemtrinnet og i udskolingen svarer henholdsvis 3,8 og 3,5 på samme spørgsmål. Det er status quo i forhold til sidste år. 58% af det pædagogiske personale svarer, at de anvender LEGO i deres undervisning. Dette er en stigning på 4 procentpoint i forhold til året før. På en skal fra 1 til 5 svarer det pædagogiske personale i gennemsnit 4,4 på spørgsmålet om, at anvendelsen af LEGO-materialer bidrager til elevernes læring. På samme skala svarer det pædagogiske personale 4,4 på spørgsmålet om at deres anvendelse af LEGO-materialer gør deres undervisning mere 28

29 eksperimenterende. Personalet svarer i gennemsnit 4, 5 på spørgsmålet om at LEGO-materialer stimulerer elevernes evne til at arbejde mere kreativt. Det pædagogiske personales gennemsnitlige svar ligger alle en anelse lavere end året før. I de følgende tabeller ses resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Andel af eleverne som svarer "Ja" til spørgsmålet: "Har du brugt LEGO i undervisningen inden for det sidste år?", opdelt på skoletrin Kilde: Kommunens og skolernes besvarelse af spørgeskema. Andel af eleverne som angiver, at have brugt LEGO i undervisningen på følgende spørgsmål: "I hvilke fag har du brugt LEGO i undervisningen inden for det sidste år?", opdelt på fag og skoletrin for indskoling, 2017 BillundSk olen Grindsted Vestre Skole Hejnsvig Skole Lynghede skolen, afdeling Stenderu p Lynghede skolen, afdeling Søndre Sdr Omme Skole Vorbasse Skole Kommun en Dansk 40,2% 62,6% 50,0% 94,4% 48,2% 88,6% 57,9% Engelsk 0,8% 10,9% 4,4% 0,0% 5,4% 0,0% 4,8% Kristendomskundskab 0,8% 29,9% 0,0% 0,0% 21,4% 0,0% 11,9% Matematik 47,2% 63,9% 29,4% 100,0% 23,2% 36,4% 50,0% Natur/teknologi 26,8% 9,5% 1,5% 91,7% 3,6% 6,8% 18,2% Billedkunst 0,0% 4,8% 0,0% 0,0% 1,8% 0,0% 1,7% Idræt 25,2% 8,2% 0,0% 0,0% 1,8% 0,0% 9,4% Musik 0,8% 2,7% 0,0% 0,0% 1,8% 0,0% 1,3% Øvrige fag 25,2% 35,4% 39,7% 88,9% 53,6% 0,0% 36,2% 29

30 Kilde: Kommunens og skolernes besvarelse af spørgeskema. Andel af eleverne som angiver, at have brugt LEGO i undervisningen på følgende spørgsmål: "I hvilke fag har du brugt LEGO i undervisningen inden for det sidste år?", opdelt på fag og skoletrin for mellemtrin/udskoling, 2017 BillundSk olen Grindsted Vestre Skole Hejnsvig Skole Lynghede skolen, afdeling Stenderu p Lynghede skolen, afdeling Søndre Sdr Omme Skole Vorbasse Skole Kommun en Dansk 38,0% 32,5% 75,0% 89,5% 12,8% 54,2% 26,7% 40,4% Engelsk 16,2% 9,4% 0,0% 92,1% 1,2% 36,4% 6,7% 20,4% Fransk 0,5% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 6,7% 0,3% Historie 3,2% 3,4% 20,0% 86,8% 2,3% 11,2% 20,0% 10,9% Kristendomskundskab 2,3% 6,8% 0,0% 84,2% 8,1% 4,7% 6,7% 9,7% Samfundsfag 0,9% 0,0% 0,0% 5,3% 1,2% 0,0% 6,7% 1,0% Tysk 1,4% 0,9% 0,0% 68,4% 0,0% 5,6% 6,7% 6,2% Biologi 9,3% 0,0% 5,0% 0,0% 0,0% 0,0% 6,7% 3,7% Fysik/kemi 10,6% 0,9% 0,0% 0,0% 0,0% 1,9% 6,7% 4,5% Geografi 7,9% 0,0% 0,0% 2,6% 0,0% 0,0% 6,7% 3,2% Matematik 28,2% 22,2% 5,0% 97,4% 14,0% 69,2% 20,0% 35,7% Natur/teknologi 39,4% 61,5% 40,0% 89,5% 22,1% 28,0% 13,3% 41,7% Billedkunst 15,3% 0,0% 5,0% 71,1% 2,3% 0,0% 6,7% 10,7% Håndværk og design 2,3% 0,0% 15,0% 21,1% 27,9% 0,0% 6,7% 6,8% Idræt 10,6% 3,4% 0,0% 68,4% 0,0% 2,8% 6,7% 9,5% Musik 0,9% 9,4% 0,0% 47,4% 0,0% 0,0% 6,7% 5,3% Øvrige fag 30,6% 13,7% 0,0% 13,2% 44,2% 13,1% 66,7% 24,9% Kilde: Kommunens og skolernes besvarelse af spørgeskema. Elevernes gennemsnit på spørgsmålet: "LEGO-materialerne har givet mig mulighed for at være mere eksperimenterende (bruge egne ideer / prøve sig frem) i undervisningen", opdelt på skoletrin 30

31 Kilde: Kommunens og skolernes besvarelse af spørgeskema. Elevernes gennemsnit på spørgsmålet: "Ved at bruge LEGO-materialer i undervisningen lærer jeg mere", opdelt på skoletrin Kilde: Kommunens og skolernes besvarelse af spørgeskema. Andel af det pædagogiske personale som svarer "Ja" til spørgsmålet: "Bruger du LEIS-materialer i din undervisning?" Kilde: Kommunens og skolernes besvarelse af spørgeskema. Andel af det pædagogiske personale som angiver, at have brugt LEIS-materialer i undervisningen på følgende spørgsmål: "I hvilke fag bruger du LEIS-materialer?", opdelt på skoler og fag,

32 BillundSk olen Grindsted Vestre Skole Hejnsvig Skole Lynghede skolen, afdeling Stenderu p Lynghede skolen, afdeling Søndre Sdr Omme Skole Vorbasse Skole Kommun en Dansk 48,3% 50,0% 66,7% 60,0% 40,0% 44,4% 25,0% 46,7% Engelsk 0,0% 7,7% 33,3% 0,0% 6,7% 16,7% 0,0% 7,5% Fransk 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Historie 6,9% 0,0% 33,3% 0,0% 0,0% 11,1% 12,5% 6,5% Kristendomskundskab 3,4% 15,4% 50,0% 40,0% 0,0% 11,1% 12,5% 12,1% Samfundsfag 0,0% 0,0% 16,7% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,9% Tysk 0,0% 3,8% 0,0% 20,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,9% Biologi 6,9% 3,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 2,8% Fysik/kemi 10,3% 0,0% 0,0% 0,0% 6,7% 0,0% 0,0% 3,7% Geografi 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Matematik 24,1% 38,5% 33,3% 80,0% 40,0% 38,9% 37,5% 36,4% Natur/teknologi 13,8% 26,9% 16,7% 20,0% 26,7% 16,7% 50,0% 22,4% Billedkunst 6,9% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 5,6% 25,0% 4,7% Håndværk og design 3,4% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,9% Idræt 3,4% 7,7% 0,0% 0,0% 0,0% 5,6% 0,0% 3,7% Musik 0,0% 3,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,9% Øvrige fag 34,5% 34,6% 16,7% 20,0% 33,3% 22,2% 37,5% 30,8% Kilde: Kommunens og skolernes besvarelse af spørgeskema. Det pædagogiske personales gennemsnit på spørgsmålet: "Når jeg anvender LEIS materialer i undervisningen, oplever jeg, at: - 3. Det bidrager til elevernes læring" Note: Det pædagogiske personale skulle angive deres grad af enighed med udsagnet på en skala fra 1 (Uenig) til 5 (Enig).Kilde: Kommunens og skolernes besvarelse af spørgeskema. Det pædagogiske personales gennemsnit på spørgsmålet: "Når jeg anvender LEIS materialer i undervisningen, oplever jeg, at: - 4. Det er med til at gøre min undervisning mere eksperimenterende" 32

33 Note: Det pædagogiske personale skulle angive deres grad af enighed med udsagnet på en skala fra 1 (Uenig) til 5 (Enig).Kilde: Kommunens og skolernes besvarelse af spørgeskema. Det pædagogiske personales gennemsnit på spørgsmålet: "Når jeg anvender LEIS materialer i undervisningen, oplever jeg, at: - 5. Det stimulerer elevernes evne til at arbejde kreativt" Note: Det pædagogiske personale skulle angive deres grad af enighed med udsagnet på en skala fra 1 (Uenig) til 5 (Enig).Kilde: Kommunens og skolernes besvarelse af spørgeskema. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Uddannelsesstatus Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse 33

34 Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. 9. klasseelever der fortsætter i 10. klasse, er indeholdt i kategorien Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse i tallene for 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. I tabellen ses, at 89,3% af elever, som har afsluttet 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter. Dette er en lille stigning i forhold til året før. 34

35 Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 78,1% af elever, som har afsluttet 10. klasse er 9 mdr. efter i gang med en ungdomsuddannelse. Billund Kommune ligger her noget højere end landsgennemsnittet, som er på 71,7% I Billund Kommune er der 8,2% af eleverne, som efter afsluttet 10. klasse har afbrudt en ungdomsuddannelse. Dette er højere end landsgennemsnittet, som er på 5,9%. Kun 13,7% er efter afsluttet 10. klasse ikke i gang med en ungdomsuddannelse i Billund Kommune mod 22,3% på landsplan. 35

36 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Elever tæller som værende i gang uanset om de har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 98% af elever i Billund Kommune, der har afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter. For drengenes vedkommende er tallet 100%. 36

37 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Elever tæller som værende i gang uanset om de har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse er 90% af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse. Der er her ikke stor kønsmæssig forskel, idet det for pigerne gælder, at 91% er i gang med en ungdomsuddannelse og 90 % for drengenes vedkommende. Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse 37

38 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. At forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Figuren viser, at 3 måneder efter afsluttet 9. klasse i 2016 er 32,5% af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse. Dette tal var i 2015 på 35,3%. Det forventes at 79,8% af eleverne 6 år senere har gennemført mindst en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. 15 måneder efter at elever i 2015 afsluttede 9. klasse er 79,8% i gang med en ungdomsuddannelse. 38

39 Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type Figuren viser resultater for alle skoler i skoleåret I Billund Kommune var 24,9% af eleverne i gang med en gymnasial uddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, mens 7,5% af eleverne var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. På landsplan var disse tal henholdsvis 38% og 6,7%. Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type Figuren viser resultater for alle skoler i skoleåret Figuren viser, at 15 måneder efter afsluttet 9. klasse var 65% af eleverne i Billund Kommune i gang med en gymnasial uddannelse, mens 23% var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. På landsplan var disse tal henholdsvis 69% og 18%. 39

40 Andel elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på uddannelsestype Figuren viser resultater for alle skoler i skoleåret Ovenstående figur viser, at det forventes at 62,4% af eleverne fuldfører mindst en gymnasial uddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Ligeledes ses, at 15,6% af eleverne forventes at fuldføre mindst em erhvervsfaglig uddannelse indenfor 6 år efter afsluttet 9. klasse. Det ses også, at 2,5% forventes at gennemføre en STU eller en KUU indenfor 6 år efter afsluttet 9. klasse og 0,8% forventes at fuldføre en videregående uddannelse uden en fuld ungdomsuddannelse. STU: STU er en treårig ungdomsuddannelse for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU: Kombineret ungdomsuddannelse for unge under 25 år med afsluttet 9. eller 10. klasse og uden ungdomsuddannelse. 40

41 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder 15 måneder klasse 9. klasse BillundSkolen 34,1% 89,5% Grindsted Vestre Skole 32,1% 92,5% Hejnsvig Skole 84,6% Lynghedeskolen, afdeling Søndre 37,8% 82,9% Sdr Omme Skole 45,8% 86,8% Vorbasse Skole 15,2% 89,7% Kommunen 32,5% 87,7% Figuren viser resultater for alle skoler i skoleåret Note: Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet klassetrinnet. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Af ovenstående figur ses andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse henholdsvis 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse fordelt på skoler i Billund Kommune. 41

42 TRIVSEL Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 42

43 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 43

44 Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående diagrammer viser, at trivslen på folkeskolerne i Billund Kommune generelt ligger omkring landsgennemsnittet. På de fleste parametre er der i forhold til tidligere år en lille positiv udvikling. Dette gælder dog ikke for spørgsmålet Lærer du noget spændende i skolen?, hvor der er status quo i forhold til sidste år og tilbagegang fra skoleåret 14/15. I forhold til, om eleverne oplever, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne svarer 38% Nej og 54% Ja, nogle gange. Kun 8% oplever, at de tit er med til at bestemme undervisningen indhold og/eller form. I forbindelse med Visionen om Børnenes Hovedstad har Billund kommune netop fokus på elevinddragelse (og Leg og Læring). Der planlægges kompetenceløft af det pædagogiske personale i forhold til at involvere eleverne 44

45 ligesom der i forbindelse med Billund Kommunes Makerprojekt på folkebibliotekerne er påtænkt kurser for både elever og personale. 45

46 Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel i 16/17 Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændend e i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori 'Nej' 'Ja, tit' 'Ja, tit' 'Nej' 'Nej' 'Nej' 'Nej' 10. klassecenter Grindsted, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle BillundSkolen 4,1% 7,1% 7,5% 3,0% 4,5% 7,4% 45,3% Grindsted Vestre Skole 0,4% 5,2% 4,7% 0,0% 0,4% 2,1% 24,8% Hejnsvig Skole 0,0% 12,9% 14,3% 1,2% 3,4% 3,4% 31,8% Lynghedeskolen, afdeling Stenderup Lynghedeskolen, afdeling Søndre 2,7% 16,2% 2,7% 0,0% 0,0% 0,0% 18,9% 1,0% 8,6% 9,3% 2,1% 2,1% 6,8% 47,1% Sdr Omme Skole 1,8% 5,6% 9,4% 0,9% 2,7% 5,4% 43,1% Vorbasse Skole 1,0% 3,9% 9,7% 2,0% 1,9% 9,7% 40,2% Kommunen 1,7% 7,3% 8,0% 1,6% 2,4% 5,5% 38,1% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3- gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Flere skoler skriver i deres kvalitetsrapporter, at der er et stort fokus på og en høj prioritering af elevernes trivsel, da det har stor betydning for den enkelte elevs udvikling, sundhed og læring. Nogle skoler arbejder med venskabsklasser, hvor fx en indskolingsklasse er knyttet sammen med en klasse fra udskolingen eller mellemtrinnet. Formålet er at styrke sociale relationer på tværs af klassetrin samt fagligt at arbejde med begrebet elev-til-elev-læring. Andre skoler skriver at der er iværksat tiltag i klasser eller på årgange, hvor der er enten faglige eller sociale udfordringer. Sådanne tiltag kan være undervisningsforløb, hvor der er fokus på sociale kompetencer eller trivslen i klassen. 46

47 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Af ovenstående tabel fremgår det, at trivslen blandt elever på 4. til 9. årgang er steget fra et gennemsnit på 3,7 til et gennemsnit på 3,8. Skalaen, som eleverne har svaret på går fra 1 til 5, hvor 1 angiver et negativt svar og 5 et positivt svar. Hermed ligger Billund Kommune på landsgennemsnittet. 47

48 I forhold til elevernes gennemsnitlige besvarelser for social trivsel samt ro og orden ses en lille stigning, hvorimod der er status quo på parametrene Faglig trivsel samt Støtte og inspiration. I nedenstående grafer ses elevernes svarfordeling for gennemsnittet på de forskellige parametre. Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 48

49 Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 49

50 Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/ klassecenter Grindsted, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden BillundSkolen 4,2 3,8 3,3 3,8 Grindsted Vestre Skole 4,1 3,7 3,2 3,6 Hejnsvig Skole 4,0 3,6 3,4 3,8 Lynghedeskolen, afdeling Stenderup Lynghedeskolen, afdeling Søndre 4,1 3,5 3,4 3,7 4,1 3,7 3,3 3,7 Sdr Omme Skole 4,2 3,7 3,4 4,0 Vorbasse Skole 4,2 3,7 3,4 3,8 Kommunen 4,2 3,7 3,3 3,8 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trvisel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). I ovenstående tabel ses den gennemsnitlige svarfordeling på de fire parametre fordelt på folkeskolerne i Billund Kommune. 50

51 INKLUSION Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning) Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ovenstående graf viser, at 97% af eleverne bosiddende i Billund Kommune er inkluderet i den almene undervisning. Dette tal er på landsplan 95%. Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Kommunen, 16/ ,7% Kommunen, 15/ ,2% Kommunen, 14/ ,7% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever i almenklasser, der modtager 9 eller flere timers støtte ugentligt, indgår i tabellen. Elever med bopæl i andre kommuner indgår ligeledes i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen i andelen af elever i Billund Kommune som modtager specialundervisning er faldende, fra 3,25% i skoleåret 2015/16 til 2,7% i skoleåret 2016/17. Det bør bemærkes, at elever med bopæl i andre kommuner også indgår i ovenstående tabel. 51

52 Det er derfor ikke direkte sammenligneligt med at 97% af elever bosiddende i Billund Kommune indgår i den almene undervisning. Antal elever der modtager specialundervisning i 16/17 Antal elever Procent 10. klassecenter Grindsted, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle - - BillundSkolen - - Grindsted Vestre Skole - - Hejnsvig Skole - - Lynghedeskolen, afdeling Stenderup - - Lynghedeskolen, afdeling Søndre 77 12,4% Sdr Omme Skole - - Vorbasse Skole - - Kommunen 80 2,7% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever i almenklasser, der modtager 9 eller flere timers støtte ugentligt, indgår i tabellen. Elever med bopæl i andre kommuner indgår ligeledes i tabellen. For skoler indgår elever der modtager specialundervisning i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Specialskoler er således ikke vist. For kommunen indgår alle elever i specialskoler, specialklasser, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 52

53 Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning Antal klager 16/ / /15 1 Kilde: Kommunens egen indberetning. 53

54 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Note: Kompetencedækning forstås som undervisning af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. I tabellen ses, at Billund Kommune ligger et procentpoint over landsgennemsnittet i forhold til den samlede kompetencedækning på kommunalt niveau. Ligeledes ses, at kommunen ligger på niveau med skoleåret 15/16 og lidt højere end for to år siden. I de efterfølgende tabeller belyses hvordan den samlede kompetencedækning ser ud på henholdsvis fag, klassetrin og skoler. 54

55 Kompetencedækning opdelt på fag Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Diagrammet viser, at i sprogfagene (dansk, engelsk og tysk) ligger Billund kommune på kommunalt plan højt med en kompetencedækning på 95 97%. Dette er over landsgennemsnittet på alle tre fagområder. I kulturfagene er kompetencedækningen knap så høj, med undtagelse af samfundsfag, hvor kompetencedækningen er på 96%. Trods en lavere kompetencedækning i disse fag er kompetencedækningen stadig over landsgennemsnittet. 55

56 I de naturvidenskabelige fag er kompetencedækningen for henholdsvis matematik, biologi, geografi og natur/teknologi under landsgennemsnittet, mens den for fysik/kemi er på 100% og dermed over landsgennemsnittet. I de praktisk-musiske fag ligger Billund Kommune enten lige under eller på niveau med landsgennemsnittet. Kompetencedækning opdelt på klassetrin Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. På nær på 2. årgang ligger kompetencedækningen på 80% eller over på kommunalt plan for Billund Kommune. På alle årgange, igen på nær 2. årgang, ligger Billund Kommune også over eller på landsgennemsnittet. 56

57 Samlet kompetencedækning opdelt på skoler Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. I ovenstående diagram ses at skolerne placerer sig meget forskelligt i forhold til kompetencedækning. Skolerne nævner i deres kvalitetsrapporter, at fålærerprincippet, især i indskolingen, gør, at fx historie og kristendom her læses af dansklærere. Mange temaer indenfor disse fag knytter ligeledes an til temaer i danskundervisningen. Skolerne nævner også, at de har fokus på kompetenceudvikling af deres lærere og at mange af lærerne har stor undervisningserfaring i dag, som de ikke har formel undervisningskompetence til at varetage. Derudover nævner flere skoler, at de har haft stor fokus på uddannelse af vejledere. Således har flere skoler nu uddannede læse-, mateamtik- og naturfagsvejledere. 57

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Billund Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Billund Kommune KVALITETSRAPPORT Billund Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 RESULTATER... 8 TRIVSEL... 41 INKLUSION... 47

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Statusrapport Skoleområdet

Statusrapport Skoleområdet Statusrapport 2017-2018 Skoleområdet FOR Ikast-Brande Kommune 20 1 Indhold FORORD... 3 LÆSEVEJLEDNING... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Visioner for skolevæsenet... 6 Børne- og unge politikken:...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2016/2017. Greve Kommune

KVALITETSRAPPORT 2016/2017. Greve Kommune KVALITETSRAPPORT 2016/2017 Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens formål og indhold... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2016/2017 RØDOVRE KOMMUNE

KVALITETSRAPPORT 2016/2017 RØDOVRE KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2016/2017 RØDOVRE KOMMUNE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE RØDOVRE KOMMUNE... 1 1. FORORD... 8 2. LÆSEVEJLEDNING... 9 1.1 Formål med kvalitetsrapporten... 9 1.2 Rapportens opbygning... 9 3. INTRODUKTION

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Billund Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Billund Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Billund Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2016/17 KVALITETSRAPPORT Gjessø Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR

KVALITETSRAPPORT FOR KVALITETSRAPPORT FOR DYBKÆRSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17 Kvalitetsrapport FOR Selsmoseskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Præsentation af skolen... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Bliver eleverne så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 LÆSEVEJLEDNING... 5 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 5 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SILKEBORG KOMMUNES FOLKESKOLER. Skoleåret 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR SILKEBORG KOMMUNES FOLKESKOLER. Skoleåret 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR SILKEBORG KOMMUNES FOLKESKOLER Skoleåret 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE SKOLECHEFENS FORORD... 5 1. INDLEDNING... 7 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af kvalitetsrapporten...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 4. RESULTATER... 6 Andel

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fårvang Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Kibæk Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Balleskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Haderslev Kommune 2016/17

KVALITETSRAPPORT Haderslev Kommune 2016/17 KVALITETSRAPPORT Haderslev Kommune 2016/17 1/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune INDHOLD 2 FORORD...3 3 LÆSEVEJLEDNING...4 4 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...6 5 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...7 6

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skarrild Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Kommunerapport

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Kommunerapport Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Resultat bemærkninger... 4 Resultater... 6 Socioøkonomiske forskelle...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sdr. Omme Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sdr. Omme Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sdr. Omme Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Grauballe Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gjessø Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sdr Omme Skole Billund Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sdr Omme Skole Billund Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sdr Omme Skole Billund Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skægkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skægkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skægkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.

Læs mere