>Analyse >Strategi >Idékatalog Bryghusgrunden. april 2006

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download ">Analyse >Strategi >Idékatalog Bryghusgrunden. april 2006"

Susanne Bak
8 år siden
Visninger:

1 >Analyse >Strategi >Idékatalog Bryghusgrunden april 2006

2 KINT Fonden Realdania/Realea A/S KONSUNT Gehl Architects ApS Projekt eder: Partner Jan Gehl Projekt koordinator: wa Westermark, Arkitekt MSA/SAR Projekt team: Frank Pedersen, Arkitekt MAA GH ARCHITCTS ApS Gl. Kongevej 1, 4. tv. DK-1610 Copenhagen V CVR-nr.: Tel.: Fax: mail@gehlarchitects.dk p 0 gehl architects Bryghusgrunden

3 Bryghusgrunden Indholdsfortegnelse Dette dokument er produceret af Gehl Rumprogrammerne definerer og beskriver 4 Inledning Architects for Fonden Realdania, med zoner og forhold omkring de ønskelige henblik på at belyse mulige potentialer og problemstillinger vedrørende bylivsaktiviteter og byrumskvaliteter. De illustrerer de ønskede forhold i 10 Analyse det offentlige rum, på og omkring skalaforhold men bør ikke anses som Bryghusgrunden i Købehavn. Dokumentet introducerer Bryghusgrunden i en større målfaste. 24 Strategi københavnsk kontekst og analyserer herefter en række forudsætninger, vedrørende byrums- og bylivskvaliteter i lokalområdet omkring Bryghusgrunden. 40 Idékatalog Analysen danner grundlag for en række strategiske anbefalinger på et overordnet bydelsniveau, hvorefter de specifikke rum og pladser udnævnt i strategien belyses og programmeres enkeltvis. bryghusgrunden GH ARCHITCTS P 0

4 i n l e d n i n g Inledning Bryghusgrunden - ukendt og omstridt 80 m 185 m 1:1000 Fonden Realdania har gennem sit datterselskab, Realea erhvervet Bryghusgrunden, et ca kvm stort ubebygget område syd for Det Kgl. Bibliotek mellem Knippelsbro og angebro, hensigten er at opføre Byggeriets Hus med kontorlokaler og eventuelt boliger samt som det nye tilholdssted for Dansk Arkitekturcenter med tilhørende udstillingsaktiviteter, café og andre publikumsfaciliteter. Denne, den sidste ubebyggede grund langs Københavns havn har i årevis været grundlag for diskussion: Bør man bygge her eller ej? Bør det blive en grøn park langs vandet? Fonden Realdania angriber problematikken med et konstruktivt ønske om at Bryghusgrunden skal blive en del af et livligt, aktivt og integreret bymiljø der forbinder byen med havnen, og det nye hus skal være akkumulatoren for denne integration. Det er Fonden Realdanias intention, at bebyggelsen af Bryghusgrunden skal være med til at aktivere Frederiksholms kanal, ligesom at brugsværdien og aktivitetsniveauet på de omkringliggende pladser og strøg ønskes forøget. n bygning med besøgs- og parkeringsfaciliteter som spiller godt sammen med de omgivende byrum, vil kunne skabe en gennemstrømning af mennnesker og potentielle brugere af de offentlige rum, forudsat at forholdene programmeres med et aktivt byliv for øje. Der findes et potentiale i at skabe et attraktivt, levende område med mulighed for en alsidig vifte af aktiviteter og oplevelser. Bryghusgrunden som bygning og byrum vil gennem sine aktiviteter og sin arkitektoniske udformning kunne blive en attraktion for både københavnere og byens gæster. p 0 gehl architects Bryghusgrunden

5 i n l e d n i n g Bryghusgrundens forudsætninger Siden 1962 har Københavns kommune ført en klar og langsigtet strategi med henblik på at minimere biltrafikken i den indre by. Blandt en lang række indbyrdes understøttende tiltag har man især fokuseret på gradvist at udvide et gågadenetværk, hvor kun biler med serviceerinder og udrykningskøretøjer har kørselsret. Siden 1962 hvor strøget (under stor protest fra lokale handelsdrivende) åbnedes som den første gågade, er fodgængernetværket blevet mere end seks gange så stort, og der er intet der peger på at grænsen for denne udvidelse er nået. Bryghusgrunden og Frederiksholms Kanal udgør tilsammen en smuk forbindelse mellem havnen og den gamle bymidte, og kan med rette blive den udvidelse der for første gang bringer fodgængernetværket i direkte kontakt med byens store havnerum. BYNS NY FORBINDSR UDVIKINGN AF KØBNHAVNS GÅGADNTVÆRK SIDN 1962 NTVÆRKTS POTNTI NÆST UDVIKINGSTRIN: CHR. HOMS KANA OG BRYGHUSGRUNDN bryghusgrunden GH ARCHITCTS P 0

6 i n l e d n i n g Skalereferencer Bryghusgrunden ligger mellem Christians Brygge under angebro og Søren Kierkegaardsplads ved den Sorte Diamant. Det af Fonden Realdania erhvervede byggefelts ca kvm, genemskæres af gaden Chr. Brygge og svarer i sine 185m s udstrækning langs vandet til længden på Gl.- & Nytorv. Afstanden mellem Gl.- & Nytorv og grunden, svarer til afstanden mellem Gl. & Nytorv og Kongens Nytorv. Hvor Kongens Nytorv etablerer en kontakt mellem den gamle by, de omkringliggende hovedfærdselsårer og vandet i det velbesøgte Nyhavn, så har Bryghusgrunden de samme forudsætninger til sin rådighed: Kanalen der tager fat i den gamle by og Slotsholmen, angebro som den vigtigste og mest trafikerede forbindelse mellem indre by og Amagers over indbygere, og en fremragende kontakt til vandfladen i Københavns havn. Der er således flere oplagte grunde til at inddrage Bryghusgrunden i byens eksisterende fodgængernetværk, og derigennem fortsætte den positive udvikling af København som fodgængernes by. gl. & nytorv kgs. nytorv amager torv SKAA 1: m 200 m 300 m 400 m 500 m 700 m Rummet langs Frederiksholms kanal svarer i sin udstrækning til den nordlige del af strøget fra Amagertorv til Kongens nytorv. p 0 gehl architects Bryghusgrunden

7 inledning Bryghusgrunden 100 m 200 m 300 m 400 m 500 m Nyhavn Rådhuspladsen Gl. & Nytorv Højbroplads Skalareferencerne viser hvorledes Bryghusgrunden i sin størrelse lægger sig mellem Rådhuspladsen og Gl. & Nytorv. Placeringen ud til det store havnerum gør dog at grunden har mulighed for at antage en mere åben karakter end de klart definerede byrum. bryghusgrunden GH ARCHITCTS P 0

8 Aktiviteter i n l e d n i n g Den moderne by VI FORKOMM UANST KVAITTN VI KUN FORKOMM HVOR GOD KVAITT R TI STD AKTIV I løbet af de seneste 100 år har det offentlige rum i København ændret fundamental karakter. Fra at gader og pladser primært blev brugt til nødvendige gøremål, er man siden 1970 erne begyndt at bruge byen med andre og mere rekreative mål for øje. PA SSIV VAG FRI AKTIVITTR (URBAN RKRATION) NØDVNDIG AKTIVITTR Københavns havn har ligesom byen summet af liv i alle størrelser og afskygninger. Udviklingen af havnerummet fra pragmatisk arbejdsplads til levende byrum har dog være kraftigt nedprioriteret til fordel for udviklingen af indre by. De seneste år er der dog kommet nyt fokus på havnerummets store potentialer for København BYRUMMTS UDVIKING GNNM 100 ÅR BIINVASION OFFNTIG BYRUM GÅGADR TRAFIKDÆMPNING igeledes har Slotsholmen med tiden ændret karakter, fra at være et byrum for kongernes smukt iscenesatte promenader til at være en destination for tusinder af turister HAVNRUMMTS UDVIKING GNNM 100 ÅR SOTSHOMNS UDVIKING GNNM 100 ÅR p 0 gehl architects Bryghusgrunden

9 FODGÆNGRANDSKABTS KVAITTR STIKORDSIST i n l e d n i n g Kvalitetskriterier Hvis Bryghusgrunden skal blive en levende og aktiv del af Københavns indre by, er det vigtigt at tage højde for en række forhold der berører alle brugere af det offentlige rum. Der bør lægges vægt på den rette kombination af kvaliteter for menneskers komfort og glæde i byens rum, såsom gode klimatiske forhold, mulighed for ophold og aktivitet, følelsen af tryghed på alle tider af døgnet og muligheden for at nyde de nærværende naturlige og kulturelle herlighedsværdier. Ved programmeringen af Bryghusgrunden bør man efterstræbe at opfylde så mange af de i skemaet viste kvalitetskrav som muligt. B S K Y T T S M U I G H D R F O R U D F O D S Beskyttelse mod trafik og ulykker -oplevelse af tryghed i relation til trafik, så hverken børn, forældre eller ældre behøver at være bekymrede, når de færdes på stedet Muligheder for at GÅ - plads til at gå komfortabelt - gode overflader - ingen forhindringer - interessante facader at gå langs - adgang for alle, ramper, elevatorer m.v. Muligheder for at S - rimelige se-afstande - uhindrede kig - interessante kig - belysning (til aften / nat) Muligheder for at TA og HØR - lavt støj niveau - samtalevenlige siddearrangementer, tale-landskaber Beskyttelse mod kriminalitet og vold - oplevelse af tryghed - levende byrum - funktioner der overlapper dag/nat - god belysning Muligheder for at STÅ / OPHOD - opholdszoner / kanteffekt - støttepunkter at stå ved - facader med gode detaljer, der inviterer til ophold Muligheder for G / UDFODS / AKTIVITTR - invitation til fysisk aktivitet, leg, udfoldelse og under holdning - midlertidige aktiviteter (markeder, cirkus, udstillinger) - lejlighedsvise aktiviteter (events, festivaler, spontant aktiviteter) Beskyttelse mod ubehagelige klimafaktorer - vind / træk - regn / sne - kulde Muligheder for at SIDD - siddezoner - maksimerede fordele: udsigt, sol, mennesker at se på - gode siddesteder - gode siddemøbler - godt lokalt klima DAG & NAT Hensyn om natten: - 24 timers by - forskellige funktioner - lys i vinduerne - beboere - belysning VINTR & SOMMR Vinterhensyn: - belysning - sæson aktivit. (skating, juledekor.) - ekstra beskyttelse fra ubehageligt klima H R I G H D Skala - dimensionering af bygninger og rum i forhold til den menneskelige skala Muligheder for at nyde det gode vejr - sol - varme - læ Æstetiske kvaliteter / positive sanseindtryk - godt design og gode detaljer - god udsigt - gode materialer - træer, planter, vand Stikordsliste omhandlende kvaliteten af fodgængerlandskabet. Hvis en analyse af et offentligt rum ender med et rungende JA til de ovennævnte 12 spørgsmål - har man opnået et 100%s sted. bryghusgrunden GH ARCHITCTS P 0

Relaterede dokumenter

- RUM - HUSE. Livet. Byrummene. Bygninger / bygningsmasserne BYROMSSEMINAR - MO I RANA MARTS

- RUM - HUSE. Livet. Byrummene. Bygninger / bygningsmasserne BYROMSSEMINAR - MO I RANA MARTS BYROMSSEMINAR - MO I RANA - 19. MARTS LIVByen - RUM - HUSE Mobilitet Livet kt iv ite te r Sikrer projektet mobilitet til alle? (Bevægelsesmuligheder, nødvendige og valgfrie aktiviteter) ci al ea Gå, cykle,