Åbningsfest med 2187 genstande

Transkript

1 Juli 2013 NYT Åbningsfest med 2187 genstande Fredag 30. august åbner vi Møntergårdens nye udstillingsbygning med et brag og du er inviteret sammen med familie og venner. Åbningsfesten fortsætter hele weekenden med aktiviteter, underholdning og gratis entre. Det kulturhistoriske museum Møntergården, der har til huse i stemningsfulde bygninger, der stammer fra renæssancen og frem til i dag. Med åbningen af den nye udstillingsbygning får Odense en kulturel smeltedigel for kreativitet, viden og oplevelser, der danner rammen om formidling og udstillinger med Fyn som omdrejningspunkt. I udstillingsbygningen åbner samme dag den helt nye udstilling Fyn midt i verden. Udstillingen indeholder bla. et Hawk-missil fra 1982, der torsdag den 28. juni fandt vej til Møntergården. I 1982 var det blevet besluttet at opstille to Hawk-eskadriller ved Højstrup vest for Odense. De skulle være med til at styrke det danske luftforsvar, men sagen blev en politisk varm kartoffel, der førte til stor folkelig modstand. Modstanderne var nervøse for, at de fynske eskadriller ville gøre Odense til et potentielt mål for atombomber. I 2004 blev Hawksystemet udfaset af forsvaret. Vi glæder os til at byde alle velkommen fredag 30. august. Du vil kunne læse om programmet for åbningsfesten på museum.odense.dk i løbet af august. Marketingkoordinator Lone Weidemann, Publikum og turisme side 1

2 Fusion af Fyns Kunstmuseum & Brandts Odenses vision om at skabe en ny billedkunstinstitution er for alvor sat i gang, når Fyns Kunstmuseum, Museet for Fotokunst og Kunsthallen Brandts fusionerer fra den 1. juli Odense Kommune har en vision om at skabe en moderne og slagkraftig billedkunstinstitution, som odenseanerne og resten af Danmark opsøger for at opleve noget af den mest interessante billedkunst. Med fusionen ønsker Odense at skabe et unikt billedkunsttilbud, som ikke blot er en kopi af de tilbud, man kender fra andre byer. Det skal være noget andet - og mere. Visionen er bl.a., at den nye institution skal udvikle selve måden, man oplever kunst på. Til at lede den nye kunstinstitution er Mads Damsbo udnævnt til direktør. Han har siden 2008 været leder af kunsthallen Gl. Holtegaard. Om ansættelsen fortæller by- og kulturrådmand Steen Møller, at det har været vigtigt at ansætte en person, som er karismatisk og visionær og som tør sprænge rammerne for billedkunstformidling: Med fusionen ønsker vi at skabe et unikt billedkunsttilbud, som ikke blot er en kopi af de tilbud, man kender fra andre byer. I Mads Damsbo har vi fundet en direktør, som kan være med til at udvikle et billedhus af international karakter, som odenseanerne kan være stolte af. Der vil fortsat blive vist kunstudstillinger i bygningen Jernbanegade 13, 5000 Odense C. Har du spørgsmål angående besøg, undervisningsforløb, samlingen eller administration på Fyns Kunstmuseum, skal du kontakte forkontoret på Brandts, Gitte Munk, tlf Marketingkoordinator Lone Weidemann, Publikum og turisme Pernille Lykkes boder fattigt hus får nye klæder Fredag 30. august åbner de såkaldte Pernille Lykkes boder på Møntergården i nyt gammeldags look. Boderne - et bindingsværkshus med fire små lejligheder - blev oprindelig oprettet i 1617 af adelsfrøkenen Pernille Lykke som bolig til fattige folk. De har siden stået i Møntestræde og været bolig for mange generationer af mindre bemidlede folk. To af lejlighederne bliver indrettet med interiør fra henholdsvis 1600-tallet og årene Trods fattige kår i begge perioder, vil man opleve en verden til forskel - rå, kalkede vægge, sparsomt indbo, små blyindfattede ruder og åbent ildsted i den ene lejlighed, og blomstret tapet, kakkelovn, gasmåler, plyssofa og nips over alt i den anden. Lige nu er restaureringshåndværkerne i fuld sving med at renovere lejlighedernes vægge, gulve, lofter og døre. De arbejder de fleste hverdage mellem kl. 9 og 15, hvor alle er velkomne til at komme og hilse på. side 2

3 Museet har planer om at åbne en udstilling om bodernes historie og fattigvæsnet i købstaden Odense i den tredje lejlighed. Lejligheden og udstillingen forventes klar i løbet af Man kan læse mere om Pernille Lykkes boder på museets hjemmeside. Vi glæder os til at byde jer velkommen til et fattigt hus i nye klæder! Museumsinspektør Dyveke Skov Larsen, Formidling og satsninger Efterlysning af genstande til Pernille Lykkes Boder For tiden arbejdes der på livet løs for at få istandsat Pernille Lykkes Boder på Møntergården. En af de originale, gamle lejligheder skal indrettes, som de så ud omkring Selvom vi har mange gode ting på museets magasiner, mangler vi alligevel enkelte effekter, der kan gøre de gamle rum levende. Man skal kunne fornemme, hvordan det var at bo i de små lejligheder dengang. Derfor bringer vi nu en efterlysning i håb om, at nogle af jer kan hjælpe os. Da lejligheden skal indrettes som i 1940, er det vigtigt, at tingene er fra den periode eller tidligere (ca ). Desuden er det vigtigt, at tingene ikke er alt for dyre eller fine (f.eks. ikke Kgl. Porcelæn), da det var folk fra jævne kår, som boede i lejlighederne. Til Pernille Lykkes Boder mangler vi: Tøj og tekstil: - Blondestof i bomuld til gardiner, 2 vinduer - 2 gardinstænger i mørkt træ med knopper for enden, længde ca. 100 cm - Dug til bord (bordpladen måler 81,5 x 46 cm), blomstret eller spraglet - Bordtæppe (bordpladen måler 100 x 100 cm), ensfarvet - Pude og dyne - Krøluldsmadras (bredde ca. 80 cm) - Dameoverfrakke - Damesko - Håndtaske Køkken og service: - Blå eller hvide emaljeting: kaffekande, saltkar, sodabeholder, sæbeskål, rivejern, fejebakke, natpotte, øse - Krukker til gryn, mel, sukker (emalje, fajance eller lign.) side 3

4 - Dåser til madvarer (kaffedåse, kagedåse, margarinedåser el. lign.) - Tallerkner, imiteret musselmalet - Hverdagskaffekopper (fajance, porcelæn el. lign.) - Knive, gafler, skeer med træ- eller benskaft. Ikke rustfrit stål Nips til stue: - Vaser - Figurer - Pynteskåle - Urtepotter og potteskjulere Diverse: - Gammelt kortspil - Hørerør - Vandhane fra 1930 erne, messing uden gevind Kan du hjælpe os med en eller flere af ovenstående genstande, vil det have stor værdi for museet. Henvendelse vedr. disse genstande kan ske til Karsten Stenderup på eller kbs@odense.dk (evt. med billede, men ikke noget krav). På forhånd tak for hjælpen! Museumsinspektør Dyveke Skov Larsen og museumsinspektør Lise Gerda Knudsen, Formidling og satsninger Udgravningerne på I. Vilhelm Werners Plads Foranlediget af byomdannelsesprojektet Thomas B. Thriges Gade, har Odense Bys Museer påbegyndt den største samlede undersøgelse af en middelalderlig bykerne i en dansk by nogensinde. Den igangværende undersøgelse omfatter kernen af karréen mellem Overgade og Albani Torv. Husene i karréen blev revet ned i forbindelse med etableringen af Thomas B. Thriges Gade, men undersøgelser dengang, viste at de hvilede på to middelalderlige kældre, hvoraf den ene endte med at blive flyttet og i dag er kendt som ruinen. side 4

5 Arkæologerne har været i gang med undersøgelsen siden midten af maj. De første par uger er blevet brugt på at få registreret og fjernet de moderne forstyrrelser, som der er i området i form af spor efter kældre, kloakgrøfter og moderne brønde. Resultatet af dette er at arkæologerne nu er klar med et stort udgravningsfelt, som viser spor efter stampede lergulve og kældre fra bag- og sidehuse tilhørende en bebyggelse som er orienteret mod Overgade. Mod Albani Torv afløses bebyggelseslagene af meget organiske lag som formentlig stammer fra gårdspladser og haver. Disse yngste lag er dateret til tidlig nyere tid og en af opgaverne bliver at finde ud af hvor langt tilbage i tid, dette område har fungeret som gårdspladser og haveområder. De tidligere undersøgelser i begyndelsen af 1970erne i områdets nordvestlige hjørne peger på en nedre datering ramme i 1000-tallet, men det er tvivlsomt om funktionen har været den samme gennem samtlige århundreder. Der er mange muligheder for at få en guidet rundvisning og komme helt tæt på den historiske udgravning sammen med arkæologerne fra Odense Bys Museer. Der er gratis rundvisning mandag til torsdag kl og fyraftens-rundvisning hver tirsdag kl Mødestedet er ved ruinen på I Vilhelm Werners Plads bag rådhuset. Arkæologerne fra Odense Bys Museer er hver onsdag også at finde i et arbejdende værksted tæt på udgravningen. Her kan du se og høre om, hvordan fundene bliver analyseret, dateret og behandlet. I Infoboksen på Fisketorvet bliver de nyeste fund udstillet, og her er der mulighed for at finde historier og billeder fra Odenses fortid i den digitale vidensbrønd. Arkæolog Maria Rasmussen, Kulturarv Optakten til Carl Nielsen 2015 skudt i gang Den 7. juni mødtes 120 repræsentanter fra orkestre, musikskoler, koncertarrangører, teatre og andre kulturinstitutioner for at skyde fejringen af Carl Nielsens 150 års fødselsdag i 2015 i gang. Det skete i Odense Koncerthus naturligvis i forbindelse med årets Carl Nielsenkonkurrence og med henvisning til de aktuelle særudstillinger om Anne Marie Carl-Nielsen på Fyns Kunstmuseum og i Carl Nielsen Museet. Initiativet til mødet var taget af Carl Nielsen 2015-netværket, som Det Kgl. Bibliotek og Odense Bys Museer skabte for et par år siden. Det omfatter i dag en række af de store kulturinstitutioner som Det Kgl. Teater, Det Kgl. Musikkonservatorium, Odense Symfoniorkester, Danmarks Radio, Syddansk Musikkonservatorium m.fl. I mødet fortaltes om netværkets ideer for 2015, som omfatter alt fra internationale orkestres besøg i Danmark over operaopsætninger og TV-dokumentarfilm til bogudgivelser. Hertil naturligvis en række internationale satsninger som f.eks. samarbejdet med New York Philharmonikerne om indspilning af alle Nielsens symfonier og koncerter og det europæiske radiosamarbejde, EBUs satsning på Nielsen i Nielsen-året skal dog ikke blot være de store spektakulære nationale og internationale begivenheder. Det skal også rumme en lang række arrangementer afviklet rundt i hele Danmark. Netop derfor mødet den 7. juni. Kulturminister Marianne Jelved satte i sin tale rammen om side 5

6 Nielsen-året og der blev givet flere inspirationsoplæg til, hvorledes året kan fejres for både voksne og børn og for alle, der kan lide musik. Der er ikke etableret et Nielsen-sekretariat. I stedet bruges moderne teknologi i form af en medieplatform skabt af Nielsen-netværket i samarbejde med DR. Platformen er i første omgang et intranet for alle, der har planer om aktiviteter i Fra midten af 2014 gøres platformen offentlig tilgængelig og vil indeholde et væld af informationer om Carl Nielsen og hans musik og ikke mindst en samlet international kalender over alt det, der kommer til at ske. Hvis man vil bidrage til Nielsen-året er der mulighed for at komme med ved at gå ind på adressen: Vi ser frem til samarbejdet og god fornøjelse. Museumschef Torben Grøngaard Jeppesen, Ph.d. På tur med Anne Marie Carl-Nielsen Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen ville år være fyldt 150 år, og det fejrer Fyns Kunstmuseum og Carl Nielsen Museet blandt andet med udgivelsen af en rutefolder til Anne Marie Carl-Nielsens skulpturer i det offentlige rum i Region Syddanmark. En særlig koncentration af kunstneren værker findes i og omkring fødeegnen Kolding, i Ribe og på Fyn. Vidste du for eksempel, at du kan finde et værk af Anne Marie Carl-Nielsen på Skamlingsbanken? Eller at hun var kvinden bag tre bronzeporte til Ribe Domkirke? Med folderen "På tur med Anne Marie Carl-Nielsen i hånden kan du tage på sommerudflugt i det fynske og det jyske og gå på opdagelse i Anne Marie Carl-Nielsens mange skulpturer. Hent folderen på dit lokale turistkontor og på kulturinstitutioner nær hendes værker fra d. 15. juli. Anne Marie Carl-Nielsen på mobilen Fra efteråret 2013 kan du også downloade app en "Kultur i bevægelse", som guider dig til Anne Marie Carl-Nielsens skulpturer i det fynske - og med app en "Historisk Atlas" gå på opdagelse i hendes værker i hele Region Syddanmark. Folderen "På tur med Anne Marie Carl-Nielsen" er udgivet med støtte fra Region Syddanmark, mens arbejdet med app'en "Kultur i bevægelse" og "Historisk Atlas" sker i samarbejde med Kulturregion Fyn med støtte fra Kulturministeriet. Museumsinspektør Ellen Egemose, Formidling og satsninger Krostuen er åben! Søndag d. 22. juni 2013 åbnede et nyt spisested i Den Fynske Landsby. Fremover kan gæster i Landsbyen nyde en frokost eller en kop kaffe og et stykke kage i Krostuen, som er nyindrettet i den gamle Sortebro Kro, der ligger på Landsbyens hovedgade. side 6

7 Krostuen drives af gourmetkokken John Kofoed, der også forpagter restaurant Sortebro Kro. Sortebro Kros berømte køkken er kendt for sit fokus på gode råvarer og udsøgte menuer. Menukortet vil være et andet i Krostuen, men holdninger til maden den samme. Åbningstiden for KROSTUEN er 1. juli -15. september kl Samt i efterårsferien og ved særlige store arrangementer i Landsbyen. Krostuens historie Når Den Fynske Landsbys nye spisested åbner d. 22. juni, genfinder bygningen den funktion, som den havde for 150 år siden, mens den endnu lå ved landevejen og betjente rejsende mellem Nyborg og Svendborg. Krostuen, som ligger i hjertet af bygningskomplekset, var det sted, hvor tørstige rejsende kunne hvile sig med et glas øl, mens hestene fik pusten igen i rejseladen. Kernen i den nuværende Sortebro Kro stammer fra 1805, da Christian Hansen fra Hesselager byggede et tolænget husmandssted, der fik navnet Sortebrohus. Dengang bestod bygningen af storstue, ølkammer, alkove, sovekammer med Kamin at kaage Mad i, dagligstue, forstue, bryggers og materialerum. I udlængen var plads til dyr og afgrøder fra det lille landbrug. I 1840 blev husmandssteder udvidet med endnu en længe, og endelig i 1861 betegnes huset i forsikringspapirerne som krosted. I årene forinden er det blevet indrettet med skænkestue, gæstekamre m.v., så man var klar til at modtage de rejsende. Det er denne kroindretning, der i dag genfindes når man besøger Krostuen i Den Fynske Landsby. Museumsinspektør Lise Gerda Knudsen, Formidling og satsninger Lige i øjet filmplakater fra Polen I tiden før jerntæppet smeltede, skabte polske kunstnere deres helt egne versioner af filmplakater - ofte med et skarpt kunstnerisk og politisk budskab. Udstillingen Lige i øjet, der giver et indtryk af de polske filmplakaters imponerende spændvidde, kan opleves på Mediemuseet i Odense frem til den 1. september Overraskende fortolkninger Det er måske ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det! At det er en plakat for Olsenbanden på flugt antydes diskret af bowlerhatten, cigaren og rangervognen med det stjålne blik. Den, set med danske øjne, overraskende fortolkning af noget så velkendt som en Olsenbande film er på mange måder karakteristisk for den polske filmplakat. - Lige i øjet viser eksempler på både den stærke kunstneriske tradition inden for polsk plakatkunst og på en helt særegen tilgang til filmmarkedsføring, der frigør sig fra den traditionel- side 7

8 le kommercielle udformning af filmplakater, siger museumsinspektør Lise Kapper fra Mediemuseet. Fra 1950 erne og frem til 80 erne arbejdede de polske plakatkunstnere udenfor det globale underholdningsmarked og tilrettelagde selv den visuelle kommunikation for nationale såvel som internationale film. Kombinationen af plakatmediet med dets massekommunikative afsæt og det subjektive, kunstneriske udtryk skabte en lang række smukke, sære, politiske, og frem for alt overraskende fortolkninger af de film, som plakaterne skulle markedsføre. Øjet som metafor Et samarbejde mellem Det Danske Filminstituts billed- og plakatarkiv, Odense Internationale Filmfestival og Mediemuseet har gjort udstillingen med de omkring 50 plakater mulig. Plakaterne er specielt udvalgt fra Billed- og Plakatarkivets samling af polske filmplakater, og udstillingen på Mediemuseet spænder over perioden fra midten af 1950 erne og til sidst i 70 erne. Et gennemgående træk i de polske filmplakater er deres brug af øjet som visuel metafor for filmmediet. Den indholdsmæssige sammenhæng med Odense Internationale Filmfestivals (OFF) visuelle identitet, der også bygger på øjet som symbol, har givet anledning til en præsentation af de polske filmplakater sammen med OFFs plakater fra perioden Udstillingen er blevet til med støtte fra den polske ambassade i Danmark og blev åbnet af kulturattaché Joanna Tamborska torsdag 20. juni. Udstillingen kan ses frem til 1. september 2013 på Mediemuseet, Brandts Torv 1, 5000 Odense C. - Vi er utrolig glade for at kunne samarbejde med Mediemuseet om udstillingen med polske filmplakater, der i 1960'erne og 1970'erne etablerede sig internationalt som en højt udviklet kunstart. Flere polske kunstnere samarbejdede i øvrigt i den periode med danske og andre nordiske filminstruktører, som f.eks. Henning Carlsen, om at lave plakater til deres film. Det er måske også årsagen til, at der findes en så stor samling af polske filmplakater i Cinematekets arkiver. Udstillingen på Brandts er også en fin supplering til OFF Odense Internationale Filmfestival 2013 hvor der udover nye film i hovedkonkurrencen også vises et udvalg af prisvindende polske kortfilm fra de sidste 10 år, fortæller kulturattaché Joanna Tamborska. Journalist Jesper Kingo Pedersen, Publikum og turisme 1864 optages i Den Fynske Landsby En hel uge af optagelserne til DR1s tv-dramaserie og film 1864 bliver med Den Fynske Landsby i Odense som location. Miso Film er producent og Ole Bornedal er instruktør på den største og dyreste danskproducerede tv-dramaserie nogensinde. Optagelserne til den historiske store tv-dramaserie med et budget på ca. 173 mio. kr. har været i gang siden april, og hele produktionsholdet kommer snart til Fyn. side 8

9 Store krav Den Fynske Landsby bliver en helt unik kulisse, når tv- og filmdramatiseringen af Tom Buk- Swientys succesromaner Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als begynder til september. - Det her drama svinger mellem spirende følelser af kærlighed og sentimentalitet, til de værste eksplosioner og den mest brutale krig, man nogensinde har oplevet i dette land. Så unikke locations, som Den Fynske Landsby, er i samspil med skuespillerne med til at gøre dramaet autentisk, intenst og levende, fortæller instruktør Ole Bornedal. Til glæde for Den Fynske Landsby En stor del af tv-serien og filmen forgår på Fyn, og det glæder FilmFyns direktør Bo Damgaard. Han tror på, at FilmFyns investering i dramatiseringen vil være med til at skabe stor synlighed og synergi for Fyn og Den Fynske Landsby. Når hele produktionsholdet, anført af instruktør Ole Bornedal og skuespillere som Nicolas Bro, Pilou Asbæk, Sidse Babett Knudsen, Rasmus Bjerg, Zlatko Buric, Rasmus Botoft, Søren Sætter Lassen, Henning Jensen, Waage Sandø, Henrik Prip, Helle Fagralid samt hovedrolleindehaverne Jens Frederik Sætter- Lassen, Maria Søderberg og Jakob Ofterbro begynder optagelser i Den Fynske Landsby, vil det utvivlsomt give de besøgende en ekstra oplevelse. - Det bliver en spændende udfordring at deltage i en stor historisk tv-dramaserie, hvor Den Fynske Landsby kan være med til at formidle historien i sine enestående autentiske rammer. Deltagelsen i projektet forventer jeg får følgevirkninger, både når optagelserne finder sted, men også på sigt skulle det gerne skabe mere synlighed og dermed være til glæde for Den Fynske Landsby. Vi ser frem til at modtage både publikum og hele produktionsholdet omkring 1864, siger museumschef Torben Grøngaard Jeppesen fra Odense Bys Museer sendes på DR1 otte søndage kl i efteråret Journalist Jesper Kingo Pedersen, Publikum og turisme Nyt job til overinspektør ved Fyns Kunstmuseum Gertrud Hvidberg-Hansen. Gertrud Hvidberg-Hansen har fået nyt job og tiltræder stillingen som direktør for Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst den 1. august. Vi ønsker Gertrud et stort tillykke herfra, siger Torben Grøngaard Jeppesen og fortsætter, Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst er et meget fint museum med en flot samling, og der er ingen tvivl om, at Gertrud vil blive stedet en rigtig god leder. Gertrud har ydet en kæmpe indsats for Odense Bys Museer gennem årene, siger han, og hun har skabt mange nationalt og endog internationalt synlige resultater både i forskningsarbejde og med udstillinger heriblandt udstillingen Himmelgåder-dansk kunst og astronomi (2012), der vakte stor opmærksomhed. Ligesom Livslyst - sundhed-skønhed-styrke i dansk kunst (2008) viste nye veje i dansk kunstformidling. Begge udstillinger, som blev lavet i samarbejde med side 9

10 Fuglsang Kunstmuseum, blev ledsaget af solide forskningsbaserede publikationer, som ud over den forskningsmæssige side præsenterer emnerne bredt formidlende. Det er derfor en stor kapacitet på kunstområdet, som nu drager til Faaborg. For Odense Bys Museer er det en stor glæde, at vi har været med til at fostre en så dygtig kunsthistoriker og nydt glæde af hendes indsats i en årrække, tilføjer Torben Grøngaard Jeppesen. Aktuelt har Gertrud blandt andre stået bag særudstillingen Ildsjæl, Anne Marie Carl-Nielsen 150 år, som kan opleves indtil 24. november på Fyns Kunstmuseum. Marketingkoordinator Lone Weidemann, Publikum og turisme Ny ph.d. til museumsinspektør ved Odense Bys Museer Museumsinspektør ved Odense Bys Museer, Camilla Schjerning, forsvarede fredag d. 7. juni sin ph.d.-afhandling Følelsernes fællesskaber: Moralske følelser og sociale relationer i København på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Afhandlingen handler om moralske følelser og fællesskaber i København i perioden På baggrund af retsmateriale afdækker Camilla Schjerning hverdagens konflikter, som de udspillede sig i byens huse, baggårde, gader og retssale, og ser nærmere på, hvad dette kan fortælle os om forestillingerne om rigtigt og forkert hos den almindelige københavner. Hvad var det for hændelser, der satte følelserne i kog, og fik folk til eksempelvis at stikke deres nabo en ørefigen eller det, der var værre? Og hvordan hang folks reaktioner, og måden de fortalte om dem i retten, sammen med deres sociale tilhørsforhold, de sociale relationer og livet i byen i al almindelighed? Sagerne viser, hvordan bestemte moralske antagelser og følelseskulturer synes at reproduceres i bestemte fællesskaber, miljøer og kvarterer i byen og hvordan disse kulturer er forbundet til forskellige fællesskabers identiteter. Eksempelvis synes der på visse punkter at have eksisteret en særlig moral og en særlig følelseskultur blandt visse dele af det militære fællesskab og blandt flådens folk i Nyboder. Det skabte et til tider noget anspændt forhold mellem det civile og det militære fællesskab i byen. Hvordan vil afhandlingens resultater blive brugt på Odense Bys Museer? Først og fremmest skal afhandlingens resultater anvendes som udgangspunkt for forskning i den odenseanske byhistorie. Hvordan så forholdene ud i Odense, og hvordan adskiller de sig eller er lig forholdene i København, og hvad kan årsagerne til ligheder og forskelle være? Var der anderledes moralske følelser på spil blandt odenseanerne og var der bestemte kvarterer i byen, hvor særlige kulturer trivedes? Et smugkig i nogle af byens retsprotokoller har allerede afsløret at visse problematikker, såsom det let anspændte forhold mellem militær og civil også synes at være et tema i Odense. For det andet skal den viden og de indsigter, som arbejdet med afhandlingen har bragt med sig, anvendes til at føje nye perspektiver på forståelsen og formidlingen af Odenses kulturhistorie. Det vil blandt andet komme til udtryk i byvandring og artikler, der fokuserer mere på historien om hverdagen på byens under- og skyggeside end på konger og prominente borgere. side 10

11 Et andet spændende emne er de sansemæssige oplevelser ved at bevæge sig igennem de odenseanske gader i fortiden. Museumsinspektør Camilla Schjerning, Kulturarv ODENSE BYS MUSEER Overgade 48, 5000 Odense C Tlf museum@odense.dk side 11