Faktaark til Energistrategi 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faktaark til Energistrategi 2050"

Transkript

1 Hasforth, Torsten Stormgade København K Tlf Fax Faktaark til Energistrategi 2050 Kontoret for National Energi J nr. / Hasforth, Torsten

2 AKT BILAG 1 [ 1 faktaark uafhængighed giver forsyningssikkerhed ] Uafhængighed af kul, olie og gas giver forsyningssikkerhed Det er regeringens mål, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Det indebærer en fuldstændig omstilling til ren grøn energi. Det er en kæmpe opgave. Men der er flere gode grunde til at gå i gang. Verdens stigende efterspørgsel efter energi Frem mod 2050 vil verdens befolkning stige med 50 pct. fra 6 til 9 mia. mennesker. Befolkningen i de store vækstøkonomier vil opleve øget velstand og få et kraftigt stigende behov for mere energi. Det internationale energiagentur (IEA) vurderer, at verdens energibehov vil stige med 34 pct. frem til Over 90 pct. af denne vækst vil ske uden for OECD-landene. Kina alene vil øge sit energiforbrug med 75 pct. Denne vækst vil sætte verdens energiressourcer under pres, og prisen på de fossile brændsler vil formentlig stige. Hvis vi stadig er afhængige af fossile brændsler, risikerer vi derfor at stå med en meget dyrere energiregning end i dag. Med omstillingen væk fra anvendelse af kul, olie og gas sættes kursen mod at realisere regeringens vision om dansk uafhængighed af knappe og dyre fossile brændsler i Strategien er den første af sin slags i verden. Det er samtidig en forsikring, der sikrer os forsyningssikkerhed og mere grøn energi. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 1

3 AKT BILAG 2 [ 2 faktaark uafhængighed reducerer drivhusgasudledningerne ] Uafhængighed af kul, olie og gas reducerer drivhusgasudledningerne Vi har et ansvar for, at Danmark yder sit bidrag til at begrænse den globale opvarmning. Uafhængighed af kul, olie og gas er samtidig vejen til at reducere udledningen af drivhusgasser. De fossile brændsler udgør en meget betydelig kilde til udledningen af drivhusgasser, som medfører globale klimaændringer. En udfasning af de fossile brændsler frem mod 2050 vil reducere udledningen af drivhusgasser med 75 pct. Danmarks udledning af drivhusgasser (mio. ton CO2e) På baggrund af anbefalinger fra FN s internationale klimapanel, IPCC, har EU som led i en samlet indsats fra de udviklede lande tilsluttet sig et mål om at reducere udledningerne af drivhusgasser med pct. i 2050 i forhold til Opfyldelse af EU-målsætning Med en udfasning af fossile brændsler i energi- og transportsektoren og en deraf følgende reduktion af drivhusgasudledningen med 75 pct. vil Danmark yde et meget stort bidrag til at opfylde vores andel af EU-målsætningen såvel som vores andel af målet om at begrænse den globale opvarmning til 2 grader C, som aftalt i København i Hertil kommer mulige tiltag til reduktioner af udledningen af drivhusgasser uden for energisektoren. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 2

4 AKT BILAG 3 [ 3 faktaark uafhængighed bidrager til grøn vækst ] Uafhængighed af kul, olie og gas bidrager til grøn vækst Danmark har de sidste 10 år formået at udnytte det stadig større internationale marked for energiteknologier. Eksporten af energiteknologi og -udstyr udgjorde i 2009 knap 12 pct. af den samlede danske eksport af varer. Det er næsten en fordobling i forhold til Og det er en mærkbar udvikling i forhold til vores europæiske nabolande, hvor stigningen har været ganske beskeden. Energiteknologiens andel af den samlede vareeksport Mange lande skal de kommende år også omstille deres økonomi til at være mindre afhængig af fossile brændsler. Det vil medføre, at markedet for vedvarende energi- og klimateknologier og energieffektiviseringsløsninger for alvor vil vokse globalt. Ifølge det Internationale Energiagentur (IEA) vil det samlede behov for investeringer i vedvarende energi i energiforsyningen udgøre 6 billioner dollars i perioden Og udviklingen vil ikke kun ske i udviklede lande. I Kina er det f.eks. målsætningen, at 15 pct. af energiforbruget i 2020 skal komme fra ikke-fossile brændsler. Med regeringens udspil styrkes mulighederne for danske virksomheder inden for vedvarende energi og energieffektivisering. Et stærkere og større dansk hjemmemarked vil løfte danske virksomheder hjemme, hvor teknologier kan demonstreres tæt på, hvor produktionen finder sted. Det vil også styrke danske virksomheder på eksportmarkederne, hvor danske teknologier kan bidrage til at mindske afhængigheden af fossile brændsler på verdensplan. Et marked, der vil vokse betydeligt på både kort og langt sigt. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 3

5 AKT BILAG 4 [ 4 faktaark tiltag ] Tiltagene i regeringens udspil Regeringen ønsker at sætte en klar kurs mod et Danmark, som er uafhængigt af fossile brændsler. Det kræver et energieffektivt samfund, som er baseret på vedvarende energikilder. Regeringen vil styrke anvendelsen af de vedvarende energikilder, som allerede anvendes i betydeligt omfang i vores energisystem primært vind, biomasse og biogas. Samtidig vil regeringen fremme, at andre former for vedvarende energi kan udbredes. Derfor lægges der op til en betydelig udbygning med vind både til lands og til vands. Det vil ske ved opførsel af en ny havvindmøllepark på 600 MW ved Kriegers Flak, støtte til opførelse af 400 MW kystnære havmøller inden for 10 km fra de danske kyster og sikring af en fortsat udbygning af vindmøllekapaciteten på land. Der gives mulighed for et øget skift til biomasse væk fra kul og naturgas i kraft-varmeværkerne. Det vil ske gennem øget aftalefrihed mellem varmekunder og de store værker samt frit brændselsvalg for de mindre værker. Regeringen vil markant øge indsatsen for energieffektivisering i husholdninger og i erhvervslivet. Der indgår blandt andet en forøget energispareforpligtelse for energiselskaberne og øgede krav i bygningsreglement, hvilket sikrer en styrket energispareindsats. Et stop for installation af nye oliefyr fra 2017 og en øget iblanding af biobrændstof i transportsektoren i 2020 bidrager til at begrænse anvendelsen af olie, mens biogas får nye afsætningsmuligheder gennem støtte til opgradering til naturgasnettet og til procesformål. Ud over initiativer, der direkte bidrager med en omstilling fra fossile brændsler frem mod 2020 omfatter strategien initiativer, som lægger de langsigtede rammer på plads og initiativer, som øger vores viden, så fremtidige beslutninger tages på et oplyst grundlag. Energistrategiens tre spor Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 4

6 Samlet oversigt over regeringens initiativer Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 4

7 AKT BILAG 5 [ 5 faktaark 33 pct. reduktion af fossile brændsler ] 33 pct. reduktion af fossile brændsler i energisektoren i 2020 Med regeringens strategi tages et væsentligt skridt frem mod realisering af målet om uafhængighed af de fossile brændsler i Samlet reduceres anvendelsen af fossile brændsler til energiformål i Danmark med 18 pct. fra 2009 til Udfasningen af de fossile brændsler vil foregå i forskellige tempi forskellige steder i energisystemet. Fokus på energisektoren Det er i energisektoren, dvs. i el- og fjernvarmeproduktionen og husholdningernes og erhvervenes energiforbrug, at alternativerne til fossile brændsler er billigst og allerede tilgængelige. Derfor fokuseres regeringens indsats til omstilling i første omgang her. I energisektoren reduceres anvendelsen af fossile brændsler med 33 pct. i 2020 i forhold til Reduktionen opnås primært som et resultat af regeringens nye initiativer for energieffektivisering samt øget anvendelse af vind og biomasse. Note: ekskl. transport, ikke-energi (smøreolie o.l.) samt indvinding og raffinering Der kan forventes at ske en markant effektivisering i transportsektoren i løbet af de næste 10 år. En markant omlægning af transportsektoren til ikke-fossile alternativer vil derimod realistisk set ikke ske i den periode. Det er således både teknisk og økonomisk vanskeligt at forestille sig et markant skifte på kort sigt. Men der forventes at ske en stabilisering af olieanvendelsen allerede i dette årti, bl.a. som følge af øget iblanding af biobrændstoffer. At realisere målet i 2050 vil kræve fortsættelse af eksisterende initiativer og iværksættelse af nye i perioden efter Herunder også i transportsektoren. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 5

8 AKT BILAG 6 [ 6 faktaark 33 pct VE ] Markant udbygning med vedvarende energi Målet om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 kræver, at energiforsyningen omlægges til vedvarende energi. Regeringen giver med udspillet et solidt afsæt for denne omlægning. Med regeringens pakke af initiativer til udbygning af især vind og biomasse vil andelen af vedvarende energi i det endelige energiforbrug nå op på 33 pct. allerede i 2020 mod knap 19 pct. i Dermed sikres en overopfyldelse af Danmarks EU-målsætning om 30 pct. vedvarende energi i I figuren vises merudbygningen med vedvarende energi som følge af udspillet i forhold til den hidtil forventede udbygning. Udbygningen med vedvarende energi vil samtidig sikre, at Danmark fastholder en plads i den absolutte verdenselite. Med de nye initiativer vil Danmark sandsynligvis være blandt de tre lande i verden, der løfter den vedvarende energi-andel mest frem mod Positiv udvikling i VE-andel accellererer Regeringens udspil sikrer dermed, at den positive udvikling i VE-anvendelsen accelereres yderligere. Det skyldes især en fortsat stigende anvendelse af biomasse til el- og fjernvarmeproduktion. Udbygningen med vind i elproduktionen stiger også mærkbart som følge af udbygningen med havvind på Kriegers Flak og med den allerede besluttede Anholt vindmøllepark samt udbygningen med kystnære møller og landmøller. Dertil kommer vedvarende energi i transport-sektoren i form af biobrændstoffer og en øget anvendelse af vedvarende energi til individuel opvarmning i takt med den gradvise udfasning af oliefyr. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 6

9 AKT BILAG 7 [ 7 faktaark udbygning med VE i elsektoren ] Udbygning med vedvarende energi i elsektoren Med regeringens strategi vil andelen af vedvarende energi i den danske elforsyning blive omtrent fordoblet frem mod En høj andel af vedvarende energi i elforsyningen skaber et godt fundament for den øgede elektrificering af energiforbruget, som på mellemlangt sigt ser ud til at være en afgørende brik i omstillingen til et energisystem uafhængigt af fossile brændsler. En effektiv anvendelse af el har store perspektiver som erstatning for anvendelse af olie og gas til transport, opvarmning og proces. Med regeringens forslag til udbygning med vindkraft og øget anvendelse af biomasse vil andelen af vedvarende energi udgøre ca. 62 pct. af det samlede elforbrug i 2020 mod 29 pct. i Andel vedvarende energi i elproduktion 2009 og 2020 Vindkraft vil dække ca. 42 pct. af elforbruget Vindkraft alene vil i 2020 dække ca. 42 pct. af elforbruget mod 19 pct. i 2009 og sætter dermed helt nye standarder for indpasning af vindkraft. Ingen andre lande i verden dækker så stor en andel af forbruget med vindkraft. Dette stiller øgede krav til fleksibilitet i den øvrige elproduktion og i elforbruget. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 7

10 AKT BILAG 8 [ 8 faktaark finansiering ] Omkostninger og finansiering Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler er ikke gratis. Der skal investeres i mere energieffektiv teknologi og vedvarende energi. Investeringerne vil betyde sparede brændselsomkostninger, men teknologierne er på den korte bane ofte dyrere end de fossile alternativer. Samtidig må omstillingen ikke belaste de offentlige finanser. Derfor er der anvist finansiering til omstillingen. Der er udsigt til offentlige underskud i mange år endnu, og de danske skatter er høje i forvejen. Det er klart, at statens indtægter fra afgifter på kul, olie og gas vil falde i takt med udfasningen af fossile brændsler. Der er derfor brug for at lukke hullet i statskassen, så det statslige budget er holdbart og bidrager til at fremme omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler. Udgifterne til omstillingen skal derfor fortrinsvis bæres af energiforbrugerne. Alle initiativer er fuldt finansierede Den samlede pakke af initiativer og finansiering er udformet med tre afgørende hensyn for øje: at de offentlige finanser ikke forringes, at danske virksomheders konkurrenceevne og beskæftigelse ikke forringes, men at der gives nye vækstmuligheder og at der er stabile rammer om de danske husholdningers økonomi. Hertil kommer på kortere sigt finansiering af konkrete initiativer over finansloven via interne omprioriteringer, herunder anvendelse af resterende midler i skrotningsordning for oliefyr. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 8

11 AKT BILAG 9 [ 9 faktaark system uden fossile brændsler ] En fleksibel strategi Det er muligt at tegne konturerne af et energisystem uden fossile brændsler i 2050 og identificere en række af de bærende elementer i systemet. Men det er ikke muligt præcist at forudsige økonomisk vækst, teknologiudvikling eller brændselsog CO2-priser 40 år frem i tiden. Derfor er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt i dag at fastlægge i detaljer hvilket energisystem, der vil være optimalt i Med strategien for uafhængighed af fossile brændsler fokuseres derfor både på en konkret indsats her og nu og på at skabe en fleksibel ramme om omstillingen på længere sigt. Det afgørende er, at der skabes rammerne for, at markedets aktører sikrer den mest omkostningseffektive omstilling i lyset af den faktiske udvikling de kommende 40 år. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 9

12 Der tegner sig et billede af en række centrale og uomgængelige elementer i et fremtidigt energiog transportsystem uden fossile brændsler: Det er nødvendigt og omkostningseffektivt at effektivisere energiproduktion og -forbrug En større del af energiforbruget vil være elektrificeret, hvilket også bidrager til effektiviseringen af energisystemet Vedvarende energi skal på sigt udgøre hele energiproduktionen gennem udbygning med vindkraft og fremme af en effektiv anvendelse af biomasse-ressourcerne I takt med udbygningen med vedvarende energi stiger behovet for et mere intelligent energisystem med el-udveksling med udlandet, men også fleksibelt elforbrug, øget lagring mv. Det er oplagt, at det konkrete samspil mellem de forskellige teknologier har betydning for, hvordan energi- og transportsystemet bedst udformes. Løbende vurdering af udbygningen af forsyningssystemet Udbygningen af forsyningssystemet må løbende vurderes i lyset af de faktiske muligheder for effektivisering. Og forholdet mellem vind, solceller, bølgekraft og andre VE-teknologier må løbende revurderes i takt med den teknologiske udvikling. Tilsvarende må omlægningen fra fossile brændsler til biomasse løbende vurderes på baggrund af mulighederne for bæredygtig og forsyningssikker biomasse. En eventuel anvendelse af kul og betydningen for udbygning med vindkraft må også ses i lyset af, om der kommer et kommercielt gennembrud til CCS-teknologien (lagring af CO2 i undergrunden). Udviklingen af konkurrencedygtige alternativer En særlig afgørende usikkerhed gælder udviklingen af konkurrencedygtige alternativer til forbrændingsmotoren. Hvilke løsninger, der bliver dominerende i transportsektoren, vil samtidig have konsekvenser for andre dele af energisystemet. Skulle det vise sig teknisk og økonomisk uholdbart at omlægge transportsektoren til ikke-fossile alternativer, er man nødt til at håndtere forsynings-sikkerhedsproblemet og klimabelastningen på anden vis. Og sidst men ikke mindst må behovet for udveksling med udlandet ses i lyset af de relative priser på el ved import overfor dansk regulerbar produktion eller eventuelle nye lagringsmuligheder. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 9

13 AKT BILAG 10 [ 10 faktaark forsyningssikkerhedsafgift ] Forsyningssikkerhedsafgift Regeringens energipolitiske initiativer er fuldt finansieret. Det gælder også de afgiftstab, der følger af lavere energiforbrug, og ikke mindst selve omstillingen væk fra forbrug af fossile brændsler. Statens indtægter vil falde i takt med udfasningen af fossile brændsler. I 2020 vil provenutabet udgøre i alt ca. 1,6 mia. kr. Regeringen vil derfor indføre en forsyningssikkerhedsafgift, der øger energiafgiften på alle brændsler til rumvarme dvs. kul, olie, naturgas og biomasse. Afgiften indføres både for den kollektive fjernvarmeforsyning og for brændsler til individuel opvarmning. Forsyningssikkerhedsafgiften kombineres med en mindre nedsættelse af de eksisterende afgifter på brændsler, hvorved den eksisterende afgiftsfavorisering af biomasse reduceres. Forsyningssikkerhedsafgiften indføres gradvist, og i 2020 vil provenuet udgøre 2 mia. kr. Af hensyn til konkurrenceevnen lempes energiafgifterne på el og på fossile brændsler til procesformål for erhvervslivet med 0,4 mia. kr. i forhold til det, der ellers var planlagt i forårspakken 2.0. I alt udgør det samlede provenu 1,6 mia. kr. i 2020, hvormed det samlet sikres, at regeringens udspil er provenuneutralt for de statslige finanser. De præcise afgiftssatser skal endeligt fastlægges i forbindelse med den kommende konkrete udmøntning i lovforslag. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 10

14 Forsyningssikkerhedsafgiften vil påvirke husholdningerne Forsyningssikkerhedsafgiften vil især påvirke husholdningerne. Det skal ses i sammenhæng med, at varmeforbrugerne vil opnå en række fordele ved de øvrige initiativer i udspillet. Forslaget om ændret varmeafregning og frit brændselsvalg giver en lang række husholdninger øget adgang til opvarmning baseret på biomasse og biogas, der er lavere beskattet. Indsatsen for energibesparelser øges, hvilket forbrugerne vil nyde fordel af. Forsyningssikkerhedsafgiften giver i sig selv et incitament til at effektivisere energiforbruget til opvarmning fx ved at isolere boligen bedre eller vælge varmepumpe ved udskiftning af olie- og gasfyr. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 10

15 AKT BILAG 11 [ 11 faktaark strategi 2050 og langsigtet mål ] Energistrategi 2050 og vejen mod uafhængighed af fossile brændsler En omstilling af energisystemet til uafhængighed af fossile brændsler kræver igangsættelse af en omfattende indsats, som skal fortsætte de næste 40 år. Indsatsen bygger videre på den energipolitik, der har været ført siden den første oliekrise i I 2050 skal efterspørgslen af energi til vores bygninger, apparater, produktionsprocesser og transport tilfredsstilles mere effektivt og med vedvarende energi. Omstillingen af energisystemet kræver både, at vedvarende energi skal erstatte energi produceret med fossile brændsler, herunder at el skal udgøre en større andel af energiforbruget, og at produktionen og anvendelsen af energi skal være mere effektiv. Milepæle for 2020 Energistrategi 2050 er et vigtigt skridt på vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. Med strategien nås følgende milepæle i 2020: Anvendelsen af vedvarende energi stiger fra 19 pct. i dag til 33 pct. i Primært som følge af udbygning med vind på havet og på land og øget anvendelse af biomasse i el- og varmeproduktionen. Ser man særskilt på elsektoren vil vedvarende energi udgøre hele 62 pct. af det samlede elforbrug i 2020 mod 27 pct. i dag. Og vindkraft vil dække ca. 42 pct. af elforbruget mod 18 pct. i dag. Effektivisering af energiforbruget i husholdninger og erhverv medfører, at bruttoenergiforbruget falder med 6 pct. i 2020 i forhold til i dag. Primært som følge af en skærpelse af energiselskabernes energispareindsats og stramning af komponentkrav, herunder udfasning af oliefyr. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 11

16 AKT BILAG 12 [ 12 faktaark effekt på husholdningerne ] Beskedne virkninger for husholdningerne I de kommende år vil der være et stigende pres på de fossile ressourcer. Husholdningernes omkostninger til energi vil derfor øges som følge af de forventede stigende globale energipriser. Udgifterne til energi kan reduceres ved et lavere energiforbrug gennem energibesparelser og - effektiviseringer, og ved at konvertere væk fra anvendelsen af olie og naturgas til opvarmning. Regeringen ønsker at øge energispareindsatsen og at fremme konverteringen væk fra i første omgang olie og senere også naturgas. Det vil kræve investeringer for husholdningerne, men det vil samtidig reducere varmeudgifterne efter konverteringen og begrænse sårbarheden over for stigende energipriser. Som energiforbrugere skal husholdninger bidrage til at finansiere omstillingen. Udspillet betyder som udgangspunkt en lidt højere regning til varme og el. Dette er en konsekvens af den nye forsyningssikkerhedsafgift på energi til opvarmning, omkostninger til udbygning med vedvarende energi i elproduktion og en stigende nettarif som følge af den forøgede besparelsesindsats. Husholdningerne kan også vælge at reducere energiforbruget gennem energibesparende tiltag som fx nye vinduer og bedre isolerede vægge. Her vil husholdningerne opnå en hjælpende hånd gennem energiselskabernes øgede energispareindsats. Samlet set vil energieffektiviseringer være en gevinst for husholdningerne, fordi omkostningerne til energirenovering vil være mindre end den reducerede udgift til energi. Udviklingen i udgifterne til opvarmning af et typisk parcelhus med forskellige opvarmningsformer fremgår af tabellen nedenfor: Som det fremgår af tabellen vil prisstigningerne som følge af regeringens udspil være begrænsede set i forhold til den prisstigning, der må forventes at komme under alle omstændigheder pga. stigende globale energipriser. Stigninger vil ske gradvis og det giver husholdningerne gode muligheder for at reducere energiforbruget via energieffektiviseringer, der Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 12

17 understøttes af strategiens øgede indsats for energibesparelser. Der er også muligheder for at reducere opvarmningsudgifterne ved at skifte opvarmningstype, f.eks. fra olie- eller naturgasfyr til en varmepumpe. Elprisen forventes uden udspillet at stige fra knap 2,00 kr./kwh i 2010 til ca. 2,16 kr./kwh i Udspillet betyder, at denne prisstigning øges med ca. 6 øre/kwh (ca. 3 pct.) svarende til ca. 250 kr. per år for en gennemsnitlig familie i et parcelhus. Ved anvendelse af mere energieffektive apparater og belysning kan elforbruget i en gennemsnitsfamilie reduceres med væsentlig mere end 3 pct. Elomkostninger, Kr./år med nuværende priser Basis, dvs. inkl. forventet stigning i energipriser Stigning som følge af nye tiltag og afgifter i udspillet, ændring ift basis El til lys, apparater m.v Den samlede energiregning for et parcelhus, som opvarmes med olie, naturgas eller fjernvarme baseret på kraftvarme, vil isoleret set i 2020 stige med ca. 900 kr. svarende til 4-5 pct. i forhold til den nuværende udgift. For huse som opvarmes med træpillefyr vil stigningen isoleret set være knap dobbelt så stor, men det er stadig en økonomisk attraktiv opvarmningsform. I mange tilfælde vil stigningen i energiregningen helt eller delvist kunne elimineres ved energibesparelser og skift af opvarmningsform. Forudsætningerne for beregningerne: Der er tale om et parcelhus på 150 m2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh og et elforbrug på kwh. Oplysninger i faste priser i 2010 niveau. Brændselspriser er fra Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, april Der regnes med en rente på 5 pct. For energibesparelserne på 5 pct. er der regnet med en marginal udgift på 6 kr. per sparet kwh per år og en gennemsnitlig levetid på 30 år. Det svarer til en annuiseret omkostning på 0,39 kr./kwh. Der er regnet med, at en varmepumpe koster kr. mere end et nyt olie- eller naturgasfyr. Denne merudgift afskrives over 15 år. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 12

18 AKT BILAG 13 [ 13_faktaark_ _strategien_og_erhvervenes_energiudgifter3 ] Strategien og erhvervenes konkurrenceevne Prisen på el, brændsler og CO 2 -kvoter forventes at stige på både lang og mellemlang sigt. Energieffektive virksomheder vil derfor have en konkurrencemæssig fordel. Regeringen ønsker at styrke indsatsen for energieffektiviseringer i erhvervene markant, så danske virksomheder kan rustes endnu bedre til en fremtid med højere priser på energi. Virksomheder kan hos energiselskaberne opnå energirådgivning og tilskud til indkøb af energieffektivt produktionsudstyr i endnu større omfang end i dag. Dette skaber bedre rammer for investeringer i energieffektiviseringer, hvilket kan blive til gavn for erhvervenes konkurrenceevne. Omstillingen skal finansieres af dem, der bruger energien Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler skal finansieres af dem, der bruger energien. Det private erhverv bruger samlet set godt halvdelen af det danske energiforbrug ekskl. transport. Dette betyder, at også erhvervene via PSO-betaling og nettariffer skal bidrage til udbygningen med vedvarende energi og energieffektiviseringer. Erhvervene under ét kompenseres dog for den nye forsyningssikkerhedsafgift gennem en lempelse af energiafgiften. Tabel 1: Fremstillingserhvervenes energiudgifter fordelt på energitype i mio. kr. (2010-priser) Dagens energipriser Inkl. stigende energipriser Inkl. nye afgifter mv. som følge af udspillet Inkl. energibesparelser som følge af udspillet Ændring ift. basis Olie Naturgas Elektricitet Fjernvarme Anm.: De i tabellen angivne energibesparelser som følge af udspillet er ekskl. meromkostninger i forbindelse med investeringer i energieffektiviseringer. De angivne tal er forbundet med stor usikkerhed. Energiudgifterne udgør generelt en beskeden andel af erhvervenes samlede produktionsomkostninger. For de fleste virksomheder vil meromkostningerne som følge af udbygning med vedvarende energi og bidrag til energieffektiviseringer samt forsyningssikkerhedsafgiften være relativt overkommelige. For et mindre antal energiintensive og konkurrenceudsatte virksomheder kan de højere energipriser dog belaste konkurrenceevnen. Af hensyn til disse virksomheder vil regeringen lempe energiafgiften på el og industribrændsler, så der kun sker beskedne stigninger i erhvervenes energiudgifter i forhold til den generelle udvikling i energipriser frem mod Denne lempelse tilgodeser de industribrancher, der rammes hårdest af stigningen i PSO og nettariffer. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 13

19 Gode muligheder for tilpasning Betaling til PSO og nettariffer stiger fra dagens niveau gradvist frem mod Dette giver virksomhederne gode muligheder for at tilpasse sig de nye rammevilkår. Mange virksomheder kan f.eks. reducere deres driftsudgifter ved at vælge grønne alternativer i forbindelse med den naturlige udskiftning af nedslidte maskiner og produktionsudstyr. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 13

20 AKT BILAG 14 [ 14_faktaark_ _energiudgifter[1] ] Erhvervenes energiudgifter: to case-eksempler Størstedelen af den danske beskæftigelse er i sektorer, hvor energiudgifterne udgør en relativ beskeden andel af de samlede produktionsomkostninger. For disse virksomheder vil meromkostningerne som følge af omstillingen til fossil uafhængighed være forholdsvist begrænsede. For visse energitunge fremstillingsvirksomheder kan stigningen i PSO-betaling og nettariffer dog betyde mærkbare merudgifter. Af hensyn til disse virksomheder foreslår regeringen en kompenserende lempelse af energiafgiften på el og industribrændsler. Lempelsen tilgodeser virksomheder i energiintensive og konkurrenceudsatte brancher, der rammes hårdest af stigningen i PSO og nettariffer. Erhvervenes energiudgifter er illustreret ved to konkrete virksomhedstyper. Eksempler på energiudgifterne i 2020 ved 2050-udspillet (2010-priser) Anm. De angivne tal er forbundet med usikkerhed, idet der udestår en endelig konsolidering af grundlaget for afgiftsændringerne. For den mellemstore kontorvirksomhed vil ekstraudgifterne som følge af regeringens udspil være relativt begrænsede i størrelsesordenen kr. årligt i Dette svarer til ca. 140 kr. pr ansat. Virksomheden får ikke i nævneværdigt omfang glæde af lempelsen på procesenergi og vil typisk ikke være konkurrenceudsat. For den energitunge industrivirksomhed medfører stigningen i PSO og nettariffer ekstraudgifter på knap 4 mio. kr. årligt i 2020 før lempelsen. Virksomheden har stor fordel af lempelsen på procesenergi, der reducerer ekstraudgifterne ved det samlede regeringsudspil til ca. 1,3 mio. kr. årligt. Dette svarer til ca. 1,3 pct. af virksomhedens energiudgifter eller ca kr. pr. ansat. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 14

21 Der er i de to cases ikke medregnet driftsbesparelser som følge af energieffektivisering og/eller omlægning til vedvarende energi. Virksomheder, der udnytter potentialet for at gennemføre rentable energibesparelser, kan reducere deres energiudgifter yderligere. Ekstraudgifterne er desuden opgjort i 2020, hvor udgifterne som følge af 2050-udspillet vurderes at være størst. Forudsætninger for beregningerne: Kontorvirksomheden får leveret 2 TJ naturgas til opvarmning af rum og brugsvand. Derudover har virksomheden et elforbrug på 0,35 mio. kwh årligt, der primært bruges til belysning, i kontorapparater mv. Industrivirksomheden får leveret 600 TJ naturgas årligt. 585 TJ af gassen anvendes som brændsel i industriprocesser og 15 TJ af gassen anvendes til opvarmning af rum og brugsvand. Derudover har virksomheden et elforbrug på 55 mio. kwh årligt. Heraf anvendes 40 mio. kwh i energitunge processer såsom drift af industrimaskiner, mens 15 mio. kwh anvendes i energilette processer såsom belysning. Tilbagerulningen af energiafgifterne i forbindelse med Serviceeftersynet af Forårspakke 2.0 indgår i basisforløbet dvs. i kolonnen Samlede energiudgifter før udspil. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 14

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

energistrategi 2050 Sammenfatning fra kul, olie og gas til grøn energi

energistrategi 2050 Sammenfatning fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning Februar 211:6 Henvendelse om udgivelsen kan ske til: Klima- og

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 1

Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 1 Sammenfatning Energistrategi 25 - fra kul, olie og gas til grøn energi REGERINGEN Februar 211 1 Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Regeringens energiudspil Vores Energi

Regeringens energiudspil Vores Energi DI Den 25. november 2011 Nyhedsbrev Regeringens energiudspil Vores Energi Nyt energiudspil styrket indsats i forhold til VE og energibesparelser 35 pct. reduktion i udspillet Milepæle 1. Udspillets hovedindhold

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Regeringens Energistrategi 2050

Regeringens Energistrategi 2050 DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2011 Regeringens Energistrategi 2050 1. Energistrategiens hovedindhold Regeringen har i dag fremlagt energiudspillet Energistrategi 2050. Strategien sigter mod at opfylde

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere