Faktaark til Energistrategi 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faktaark til Energistrategi 2050"

Transkript

1 Hasforth, Torsten Stormgade København K Tlf Fax Faktaark til Energistrategi 2050 Kontoret for National Energi J nr. / Hasforth, Torsten

2 AKT BILAG 1 [ 1 faktaark uafhængighed giver forsyningssikkerhed ] Uafhængighed af kul, olie og gas giver forsyningssikkerhed Det er regeringens mål, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Det indebærer en fuldstændig omstilling til ren grøn energi. Det er en kæmpe opgave. Men der er flere gode grunde til at gå i gang. Verdens stigende efterspørgsel efter energi Frem mod 2050 vil verdens befolkning stige med 50 pct. fra 6 til 9 mia. mennesker. Befolkningen i de store vækstøkonomier vil opleve øget velstand og få et kraftigt stigende behov for mere energi. Det internationale energiagentur (IEA) vurderer, at verdens energibehov vil stige med 34 pct. frem til Over 90 pct. af denne vækst vil ske uden for OECD-landene. Kina alene vil øge sit energiforbrug med 75 pct. Denne vækst vil sætte verdens energiressourcer under pres, og prisen på de fossile brændsler vil formentlig stige. Hvis vi stadig er afhængige af fossile brændsler, risikerer vi derfor at stå med en meget dyrere energiregning end i dag. Med omstillingen væk fra anvendelse af kul, olie og gas sættes kursen mod at realisere regeringens vision om dansk uafhængighed af knappe og dyre fossile brændsler i Strategien er den første af sin slags i verden. Det er samtidig en forsikring, der sikrer os forsyningssikkerhed og mere grøn energi. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 1

3 AKT BILAG 2 [ 2 faktaark uafhængighed reducerer drivhusgasudledningerne ] Uafhængighed af kul, olie og gas reducerer drivhusgasudledningerne Vi har et ansvar for, at Danmark yder sit bidrag til at begrænse den globale opvarmning. Uafhængighed af kul, olie og gas er samtidig vejen til at reducere udledningen af drivhusgasser. De fossile brændsler udgør en meget betydelig kilde til udledningen af drivhusgasser, som medfører globale klimaændringer. En udfasning af de fossile brændsler frem mod 2050 vil reducere udledningen af drivhusgasser med 75 pct. Danmarks udledning af drivhusgasser (mio. ton CO2e) På baggrund af anbefalinger fra FN s internationale klimapanel, IPCC, har EU som led i en samlet indsats fra de udviklede lande tilsluttet sig et mål om at reducere udledningerne af drivhusgasser med pct. i 2050 i forhold til Opfyldelse af EU-målsætning Med en udfasning af fossile brændsler i energi- og transportsektoren og en deraf følgende reduktion af drivhusgasudledningen med 75 pct. vil Danmark yde et meget stort bidrag til at opfylde vores andel af EU-målsætningen såvel som vores andel af målet om at begrænse den globale opvarmning til 2 grader C, som aftalt i København i Hertil kommer mulige tiltag til reduktioner af udledningen af drivhusgasser uden for energisektoren. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 2

4 AKT BILAG 3 [ 3 faktaark uafhængighed bidrager til grøn vækst ] Uafhængighed af kul, olie og gas bidrager til grøn vækst Danmark har de sidste 10 år formået at udnytte det stadig større internationale marked for energiteknologier. Eksporten af energiteknologi og -udstyr udgjorde i 2009 knap 12 pct. af den samlede danske eksport af varer. Det er næsten en fordobling i forhold til Og det er en mærkbar udvikling i forhold til vores europæiske nabolande, hvor stigningen har været ganske beskeden. Energiteknologiens andel af den samlede vareeksport Mange lande skal de kommende år også omstille deres økonomi til at være mindre afhængig af fossile brændsler. Det vil medføre, at markedet for vedvarende energi- og klimateknologier og energieffektiviseringsløsninger for alvor vil vokse globalt. Ifølge det Internationale Energiagentur (IEA) vil det samlede behov for investeringer i vedvarende energi i energiforsyningen udgøre 6 billioner dollars i perioden Og udviklingen vil ikke kun ske i udviklede lande. I Kina er det f.eks. målsætningen, at 15 pct. af energiforbruget i 2020 skal komme fra ikke-fossile brændsler. Med regeringens udspil styrkes mulighederne for danske virksomheder inden for vedvarende energi og energieffektivisering. Et stærkere og større dansk hjemmemarked vil løfte danske virksomheder hjemme, hvor teknologier kan demonstreres tæt på, hvor produktionen finder sted. Det vil også styrke danske virksomheder på eksportmarkederne, hvor danske teknologier kan bidrage til at mindske afhængigheden af fossile brændsler på verdensplan. Et marked, der vil vokse betydeligt på både kort og langt sigt. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 3

5 AKT BILAG 4 [ 4 faktaark tiltag ] Tiltagene i regeringens udspil Regeringen ønsker at sætte en klar kurs mod et Danmark, som er uafhængigt af fossile brændsler. Det kræver et energieffektivt samfund, som er baseret på vedvarende energikilder. Regeringen vil styrke anvendelsen af de vedvarende energikilder, som allerede anvendes i betydeligt omfang i vores energisystem primært vind, biomasse og biogas. Samtidig vil regeringen fremme, at andre former for vedvarende energi kan udbredes. Derfor lægges der op til en betydelig udbygning med vind både til lands og til vands. Det vil ske ved opførsel af en ny havvindmøllepark på 600 MW ved Kriegers Flak, støtte til opførelse af 400 MW kystnære havmøller inden for 10 km fra de danske kyster og sikring af en fortsat udbygning af vindmøllekapaciteten på land. Der gives mulighed for et øget skift til biomasse væk fra kul og naturgas i kraft-varmeværkerne. Det vil ske gennem øget aftalefrihed mellem varmekunder og de store værker samt frit brændselsvalg for de mindre værker. Regeringen vil markant øge indsatsen for energieffektivisering i husholdninger og i erhvervslivet. Der indgår blandt andet en forøget energispareforpligtelse for energiselskaberne og øgede krav i bygningsreglement, hvilket sikrer en styrket energispareindsats. Et stop for installation af nye oliefyr fra 2017 og en øget iblanding af biobrændstof i transportsektoren i 2020 bidrager til at begrænse anvendelsen af olie, mens biogas får nye afsætningsmuligheder gennem støtte til opgradering til naturgasnettet og til procesformål. Ud over initiativer, der direkte bidrager med en omstilling fra fossile brændsler frem mod 2020 omfatter strategien initiativer, som lægger de langsigtede rammer på plads og initiativer, som øger vores viden, så fremtidige beslutninger tages på et oplyst grundlag. Energistrategiens tre spor Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 4

6 Samlet oversigt over regeringens initiativer Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 4

7 AKT BILAG 5 [ 5 faktaark 33 pct. reduktion af fossile brændsler ] 33 pct. reduktion af fossile brændsler i energisektoren i 2020 Med regeringens strategi tages et væsentligt skridt frem mod realisering af målet om uafhængighed af de fossile brændsler i Samlet reduceres anvendelsen af fossile brændsler til energiformål i Danmark med 18 pct. fra 2009 til Udfasningen af de fossile brændsler vil foregå i forskellige tempi forskellige steder i energisystemet. Fokus på energisektoren Det er i energisektoren, dvs. i el- og fjernvarmeproduktionen og husholdningernes og erhvervenes energiforbrug, at alternativerne til fossile brændsler er billigst og allerede tilgængelige. Derfor fokuseres regeringens indsats til omstilling i første omgang her. I energisektoren reduceres anvendelsen af fossile brændsler med 33 pct. i 2020 i forhold til Reduktionen opnås primært som et resultat af regeringens nye initiativer for energieffektivisering samt øget anvendelse af vind og biomasse. Note: ekskl. transport, ikke-energi (smøreolie o.l.) samt indvinding og raffinering Der kan forventes at ske en markant effektivisering i transportsektoren i løbet af de næste 10 år. En markant omlægning af transportsektoren til ikke-fossile alternativer vil derimod realistisk set ikke ske i den periode. Det er således både teknisk og økonomisk vanskeligt at forestille sig et markant skifte på kort sigt. Men der forventes at ske en stabilisering af olieanvendelsen allerede i dette årti, bl.a. som følge af øget iblanding af biobrændstoffer. At realisere målet i 2050 vil kræve fortsættelse af eksisterende initiativer og iværksættelse af nye i perioden efter Herunder også i transportsektoren. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 5

8 AKT BILAG 6 [ 6 faktaark 33 pct VE ] Markant udbygning med vedvarende energi Målet om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 kræver, at energiforsyningen omlægges til vedvarende energi. Regeringen giver med udspillet et solidt afsæt for denne omlægning. Med regeringens pakke af initiativer til udbygning af især vind og biomasse vil andelen af vedvarende energi i det endelige energiforbrug nå op på 33 pct. allerede i 2020 mod knap 19 pct. i Dermed sikres en overopfyldelse af Danmarks EU-målsætning om 30 pct. vedvarende energi i I figuren vises merudbygningen med vedvarende energi som følge af udspillet i forhold til den hidtil forventede udbygning. Udbygningen med vedvarende energi vil samtidig sikre, at Danmark fastholder en plads i den absolutte verdenselite. Med de nye initiativer vil Danmark sandsynligvis være blandt de tre lande i verden, der løfter den vedvarende energi-andel mest frem mod Positiv udvikling i VE-andel accellererer Regeringens udspil sikrer dermed, at den positive udvikling i VE-anvendelsen accelereres yderligere. Det skyldes især en fortsat stigende anvendelse af biomasse til el- og fjernvarmeproduktion. Udbygningen med vind i elproduktionen stiger også mærkbart som følge af udbygningen med havvind på Kriegers Flak og med den allerede besluttede Anholt vindmøllepark samt udbygningen med kystnære møller og landmøller. Dertil kommer vedvarende energi i transport-sektoren i form af biobrændstoffer og en øget anvendelse af vedvarende energi til individuel opvarmning i takt med den gradvise udfasning af oliefyr. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 6

9 AKT BILAG 7 [ 7 faktaark udbygning med VE i elsektoren ] Udbygning med vedvarende energi i elsektoren Med regeringens strategi vil andelen af vedvarende energi i den danske elforsyning blive omtrent fordoblet frem mod En høj andel af vedvarende energi i elforsyningen skaber et godt fundament for den øgede elektrificering af energiforbruget, som på mellemlangt sigt ser ud til at være en afgørende brik i omstillingen til et energisystem uafhængigt af fossile brændsler. En effektiv anvendelse af el har store perspektiver som erstatning for anvendelse af olie og gas til transport, opvarmning og proces. Med regeringens forslag til udbygning med vindkraft og øget anvendelse af biomasse vil andelen af vedvarende energi udgøre ca. 62 pct. af det samlede elforbrug i 2020 mod 29 pct. i Andel vedvarende energi i elproduktion 2009 og 2020 Vindkraft vil dække ca. 42 pct. af elforbruget Vindkraft alene vil i 2020 dække ca. 42 pct. af elforbruget mod 19 pct. i 2009 og sætter dermed helt nye standarder for indpasning af vindkraft. Ingen andre lande i verden dækker så stor en andel af forbruget med vindkraft. Dette stiller øgede krav til fleksibilitet i den øvrige elproduktion og i elforbruget. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 7

10 AKT BILAG 8 [ 8 faktaark finansiering ] Omkostninger og finansiering Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler er ikke gratis. Der skal investeres i mere energieffektiv teknologi og vedvarende energi. Investeringerne vil betyde sparede brændselsomkostninger, men teknologierne er på den korte bane ofte dyrere end de fossile alternativer. Samtidig må omstillingen ikke belaste de offentlige finanser. Derfor er der anvist finansiering til omstillingen. Der er udsigt til offentlige underskud i mange år endnu, og de danske skatter er høje i forvejen. Det er klart, at statens indtægter fra afgifter på kul, olie og gas vil falde i takt med udfasningen af fossile brændsler. Der er derfor brug for at lukke hullet i statskassen, så det statslige budget er holdbart og bidrager til at fremme omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler. Udgifterne til omstillingen skal derfor fortrinsvis bæres af energiforbrugerne. Alle initiativer er fuldt finansierede Den samlede pakke af initiativer og finansiering er udformet med tre afgørende hensyn for øje: at de offentlige finanser ikke forringes, at danske virksomheders konkurrenceevne og beskæftigelse ikke forringes, men at der gives nye vækstmuligheder og at der er stabile rammer om de danske husholdningers økonomi. Hertil kommer på kortere sigt finansiering af konkrete initiativer over finansloven via interne omprioriteringer, herunder anvendelse af resterende midler i skrotningsordning for oliefyr. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 8

11 AKT BILAG 9 [ 9 faktaark system uden fossile brændsler ] En fleksibel strategi Det er muligt at tegne konturerne af et energisystem uden fossile brændsler i 2050 og identificere en række af de bærende elementer i systemet. Men det er ikke muligt præcist at forudsige økonomisk vækst, teknologiudvikling eller brændselsog CO2-priser 40 år frem i tiden. Derfor er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt i dag at fastlægge i detaljer hvilket energisystem, der vil være optimalt i Med strategien for uafhængighed af fossile brændsler fokuseres derfor både på en konkret indsats her og nu og på at skabe en fleksibel ramme om omstillingen på længere sigt. Det afgørende er, at der skabes rammerne for, at markedets aktører sikrer den mest omkostningseffektive omstilling i lyset af den faktiske udvikling de kommende 40 år. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 9

12 Der tegner sig et billede af en række centrale og uomgængelige elementer i et fremtidigt energiog transportsystem uden fossile brændsler: Det er nødvendigt og omkostningseffektivt at effektivisere energiproduktion og -forbrug En større del af energiforbruget vil være elektrificeret, hvilket også bidrager til effektiviseringen af energisystemet Vedvarende energi skal på sigt udgøre hele energiproduktionen gennem udbygning med vindkraft og fremme af en effektiv anvendelse af biomasse-ressourcerne I takt med udbygningen med vedvarende energi stiger behovet for et mere intelligent energisystem med el-udveksling med udlandet, men også fleksibelt elforbrug, øget lagring mv. Det er oplagt, at det konkrete samspil mellem de forskellige teknologier har betydning for, hvordan energi- og transportsystemet bedst udformes. Løbende vurdering af udbygningen af forsyningssystemet Udbygningen af forsyningssystemet må løbende vurderes i lyset af de faktiske muligheder for effektivisering. Og forholdet mellem vind, solceller, bølgekraft og andre VE-teknologier må løbende revurderes i takt med den teknologiske udvikling. Tilsvarende må omlægningen fra fossile brændsler til biomasse løbende vurderes på baggrund af mulighederne for bæredygtig og forsyningssikker biomasse. En eventuel anvendelse af kul og betydningen for udbygning med vindkraft må også ses i lyset af, om der kommer et kommercielt gennembrud til CCS-teknologien (lagring af CO2 i undergrunden). Udviklingen af konkurrencedygtige alternativer En særlig afgørende usikkerhed gælder udviklingen af konkurrencedygtige alternativer til forbrændingsmotoren. Hvilke løsninger, der bliver dominerende i transportsektoren, vil samtidig have konsekvenser for andre dele af energisystemet. Skulle det vise sig teknisk og økonomisk uholdbart at omlægge transportsektoren til ikke-fossile alternativer, er man nødt til at håndtere forsynings-sikkerhedsproblemet og klimabelastningen på anden vis. Og sidst men ikke mindst må behovet for udveksling med udlandet ses i lyset af de relative priser på el ved import overfor dansk regulerbar produktion eller eventuelle nye lagringsmuligheder. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 9

13 AKT BILAG 10 [ 10 faktaark forsyningssikkerhedsafgift ] Forsyningssikkerhedsafgift Regeringens energipolitiske initiativer er fuldt finansieret. Det gælder også de afgiftstab, der følger af lavere energiforbrug, og ikke mindst selve omstillingen væk fra forbrug af fossile brændsler. Statens indtægter vil falde i takt med udfasningen af fossile brændsler. I 2020 vil provenutabet udgøre i alt ca. 1,6 mia. kr. Regeringen vil derfor indføre en forsyningssikkerhedsafgift, der øger energiafgiften på alle brændsler til rumvarme dvs. kul, olie, naturgas og biomasse. Afgiften indføres både for den kollektive fjernvarmeforsyning og for brændsler til individuel opvarmning. Forsyningssikkerhedsafgiften kombineres med en mindre nedsættelse af de eksisterende afgifter på brændsler, hvorved den eksisterende afgiftsfavorisering af biomasse reduceres. Forsyningssikkerhedsafgiften indføres gradvist, og i 2020 vil provenuet udgøre 2 mia. kr. Af hensyn til konkurrenceevnen lempes energiafgifterne på el og på fossile brændsler til procesformål for erhvervslivet med 0,4 mia. kr. i forhold til det, der ellers var planlagt i forårspakken 2.0. I alt udgør det samlede provenu 1,6 mia. kr. i 2020, hvormed det samlet sikres, at regeringens udspil er provenuneutralt for de statslige finanser. De præcise afgiftssatser skal endeligt fastlægges i forbindelse med den kommende konkrete udmøntning i lovforslag. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 10

14 Forsyningssikkerhedsafgiften vil påvirke husholdningerne Forsyningssikkerhedsafgiften vil især påvirke husholdningerne. Det skal ses i sammenhæng med, at varmeforbrugerne vil opnå en række fordele ved de øvrige initiativer i udspillet. Forslaget om ændret varmeafregning og frit brændselsvalg giver en lang række husholdninger øget adgang til opvarmning baseret på biomasse og biogas, der er lavere beskattet. Indsatsen for energibesparelser øges, hvilket forbrugerne vil nyde fordel af. Forsyningssikkerhedsafgiften giver i sig selv et incitament til at effektivisere energiforbruget til opvarmning fx ved at isolere boligen bedre eller vælge varmepumpe ved udskiftning af olie- og gasfyr. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 10

15 AKT BILAG 11 [ 11 faktaark strategi 2050 og langsigtet mål ] Energistrategi 2050 og vejen mod uafhængighed af fossile brændsler En omstilling af energisystemet til uafhængighed af fossile brændsler kræver igangsættelse af en omfattende indsats, som skal fortsætte de næste 40 år. Indsatsen bygger videre på den energipolitik, der har været ført siden den første oliekrise i I 2050 skal efterspørgslen af energi til vores bygninger, apparater, produktionsprocesser og transport tilfredsstilles mere effektivt og med vedvarende energi. Omstillingen af energisystemet kræver både, at vedvarende energi skal erstatte energi produceret med fossile brændsler, herunder at el skal udgøre en større andel af energiforbruget, og at produktionen og anvendelsen af energi skal være mere effektiv. Milepæle for 2020 Energistrategi 2050 er et vigtigt skridt på vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. Med strategien nås følgende milepæle i 2020: Anvendelsen af vedvarende energi stiger fra 19 pct. i dag til 33 pct. i Primært som følge af udbygning med vind på havet og på land og øget anvendelse af biomasse i el- og varmeproduktionen. Ser man særskilt på elsektoren vil vedvarende energi udgøre hele 62 pct. af det samlede elforbrug i 2020 mod 27 pct. i dag. Og vindkraft vil dække ca. 42 pct. af elforbruget mod 18 pct. i dag. Effektivisering af energiforbruget i husholdninger og erhverv medfører, at bruttoenergiforbruget falder med 6 pct. i 2020 i forhold til i dag. Primært som følge af en skærpelse af energiselskabernes energispareindsats og stramning af komponentkrav, herunder udfasning af oliefyr. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 11

16 AKT BILAG 12 [ 12 faktaark effekt på husholdningerne ] Beskedne virkninger for husholdningerne I de kommende år vil der være et stigende pres på de fossile ressourcer. Husholdningernes omkostninger til energi vil derfor øges som følge af de forventede stigende globale energipriser. Udgifterne til energi kan reduceres ved et lavere energiforbrug gennem energibesparelser og - effektiviseringer, og ved at konvertere væk fra anvendelsen af olie og naturgas til opvarmning. Regeringen ønsker at øge energispareindsatsen og at fremme konverteringen væk fra i første omgang olie og senere også naturgas. Det vil kræve investeringer for husholdningerne, men det vil samtidig reducere varmeudgifterne efter konverteringen og begrænse sårbarheden over for stigende energipriser. Som energiforbrugere skal husholdninger bidrage til at finansiere omstillingen. Udspillet betyder som udgangspunkt en lidt højere regning til varme og el. Dette er en konsekvens af den nye forsyningssikkerhedsafgift på energi til opvarmning, omkostninger til udbygning med vedvarende energi i elproduktion og en stigende nettarif som følge af den forøgede besparelsesindsats. Husholdningerne kan også vælge at reducere energiforbruget gennem energibesparende tiltag som fx nye vinduer og bedre isolerede vægge. Her vil husholdningerne opnå en hjælpende hånd gennem energiselskabernes øgede energispareindsats. Samlet set vil energieffektiviseringer være en gevinst for husholdningerne, fordi omkostningerne til energirenovering vil være mindre end den reducerede udgift til energi. Udviklingen i udgifterne til opvarmning af et typisk parcelhus med forskellige opvarmningsformer fremgår af tabellen nedenfor: Som det fremgår af tabellen vil prisstigningerne som følge af regeringens udspil være begrænsede set i forhold til den prisstigning, der må forventes at komme under alle omstændigheder pga. stigende globale energipriser. Stigninger vil ske gradvis og det giver husholdningerne gode muligheder for at reducere energiforbruget via energieffektiviseringer, der Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 12

17 understøttes af strategiens øgede indsats for energibesparelser. Der er også muligheder for at reducere opvarmningsudgifterne ved at skifte opvarmningstype, f.eks. fra olie- eller naturgasfyr til en varmepumpe. Elprisen forventes uden udspillet at stige fra knap 2,00 kr./kwh i 2010 til ca. 2,16 kr./kwh i Udspillet betyder, at denne prisstigning øges med ca. 6 øre/kwh (ca. 3 pct.) svarende til ca. 250 kr. per år for en gennemsnitlig familie i et parcelhus. Ved anvendelse af mere energieffektive apparater og belysning kan elforbruget i en gennemsnitsfamilie reduceres med væsentlig mere end 3 pct. Elomkostninger, Kr./år med nuværende priser Basis, dvs. inkl. forventet stigning i energipriser Stigning som følge af nye tiltag og afgifter i udspillet, ændring ift basis El til lys, apparater m.v Den samlede energiregning for et parcelhus, som opvarmes med olie, naturgas eller fjernvarme baseret på kraftvarme, vil isoleret set i 2020 stige med ca. 900 kr. svarende til 4-5 pct. i forhold til den nuværende udgift. For huse som opvarmes med træpillefyr vil stigningen isoleret set være knap dobbelt så stor, men det er stadig en økonomisk attraktiv opvarmningsform. I mange tilfælde vil stigningen i energiregningen helt eller delvist kunne elimineres ved energibesparelser og skift af opvarmningsform. Forudsætningerne for beregningerne: Der er tale om et parcelhus på 150 m2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh og et elforbrug på kwh. Oplysninger i faste priser i 2010 niveau. Brændselspriser er fra Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, april Der regnes med en rente på 5 pct. For energibesparelserne på 5 pct. er der regnet med en marginal udgift på 6 kr. per sparet kwh per år og en gennemsnitlig levetid på 30 år. Det svarer til en annuiseret omkostning på 0,39 kr./kwh. Der er regnet med, at en varmepumpe koster kr. mere end et nyt olie- eller naturgasfyr. Denne merudgift afskrives over 15 år. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 12

18 AKT BILAG 13 [ 13_faktaark_ _strategien_og_erhvervenes_energiudgifter3 ] Strategien og erhvervenes konkurrenceevne Prisen på el, brændsler og CO 2 -kvoter forventes at stige på både lang og mellemlang sigt. Energieffektive virksomheder vil derfor have en konkurrencemæssig fordel. Regeringen ønsker at styrke indsatsen for energieffektiviseringer i erhvervene markant, så danske virksomheder kan rustes endnu bedre til en fremtid med højere priser på energi. Virksomheder kan hos energiselskaberne opnå energirådgivning og tilskud til indkøb af energieffektivt produktionsudstyr i endnu større omfang end i dag. Dette skaber bedre rammer for investeringer i energieffektiviseringer, hvilket kan blive til gavn for erhvervenes konkurrenceevne. Omstillingen skal finansieres af dem, der bruger energien Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler skal finansieres af dem, der bruger energien. Det private erhverv bruger samlet set godt halvdelen af det danske energiforbrug ekskl. transport. Dette betyder, at også erhvervene via PSO-betaling og nettariffer skal bidrage til udbygningen med vedvarende energi og energieffektiviseringer. Erhvervene under ét kompenseres dog for den nye forsyningssikkerhedsafgift gennem en lempelse af energiafgiften. Tabel 1: Fremstillingserhvervenes energiudgifter fordelt på energitype i mio. kr. (2010-priser) Dagens energipriser Inkl. stigende energipriser Inkl. nye afgifter mv. som følge af udspillet Inkl. energibesparelser som følge af udspillet Ændring ift. basis Olie Naturgas Elektricitet Fjernvarme Anm.: De i tabellen angivne energibesparelser som følge af udspillet er ekskl. meromkostninger i forbindelse med investeringer i energieffektiviseringer. De angivne tal er forbundet med stor usikkerhed. Energiudgifterne udgør generelt en beskeden andel af erhvervenes samlede produktionsomkostninger. For de fleste virksomheder vil meromkostningerne som følge af udbygning med vedvarende energi og bidrag til energieffektiviseringer samt forsyningssikkerhedsafgiften være relativt overkommelige. For et mindre antal energiintensive og konkurrenceudsatte virksomheder kan de højere energipriser dog belaste konkurrenceevnen. Af hensyn til disse virksomheder vil regeringen lempe energiafgiften på el og industribrændsler, så der kun sker beskedne stigninger i erhvervenes energiudgifter i forhold til den generelle udvikling i energipriser frem mod Denne lempelse tilgodeser de industribrancher, der rammes hårdest af stigningen i PSO og nettariffer. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 13

19 Gode muligheder for tilpasning Betaling til PSO og nettariffer stiger fra dagens niveau gradvist frem mod Dette giver virksomhederne gode muligheder for at tilpasse sig de nye rammevilkår. Mange virksomheder kan f.eks. reducere deres driftsudgifter ved at vælge grønne alternativer i forbindelse med den naturlige udskiftning af nedslidte maskiner og produktionsudstyr. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 13

20 AKT BILAG 14 [ 14_faktaark_ _energiudgifter[1] ] Erhvervenes energiudgifter: to case-eksempler Størstedelen af den danske beskæftigelse er i sektorer, hvor energiudgifterne udgør en relativ beskeden andel af de samlede produktionsomkostninger. For disse virksomheder vil meromkostningerne som følge af omstillingen til fossil uafhængighed være forholdsvist begrænsede. For visse energitunge fremstillingsvirksomheder kan stigningen i PSO-betaling og nettariffer dog betyde mærkbare merudgifter. Af hensyn til disse virksomheder foreslår regeringen en kompenserende lempelse af energiafgiften på el og industribrændsler. Lempelsen tilgodeser virksomheder i energiintensive og konkurrenceudsatte brancher, der rammes hårdest af stigningen i PSO og nettariffer. Erhvervenes energiudgifter er illustreret ved to konkrete virksomhedstyper. Eksempler på energiudgifterne i 2020 ved 2050-udspillet (2010-priser) Anm. De angivne tal er forbundet med usikkerhed, idet der udestår en endelig konsolidering af grundlaget for afgiftsændringerne. For den mellemstore kontorvirksomhed vil ekstraudgifterne som følge af regeringens udspil være relativt begrænsede i størrelsesordenen kr. årligt i Dette svarer til ca. 140 kr. pr ansat. Virksomheden får ikke i nævneværdigt omfang glæde af lempelsen på procesenergi og vil typisk ikke være konkurrenceudsat. For den energitunge industrivirksomhed medfører stigningen i PSO og nettariffer ekstraudgifter på knap 4 mio. kr. årligt i 2020 før lempelsen. Virksomheden har stor fordel af lempelsen på procesenergi, der reducerer ekstraudgifterne ved det samlede regeringsudspil til ca. 1,3 mio. kr. årligt. Dette svarer til ca. 1,3 pct. af virksomhedens energiudgifter eller ca kr. pr. ansat. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 14

21 Der er i de to cases ikke medregnet driftsbesparelser som følge af energieffektivisering og/eller omlægning til vedvarende energi. Virksomheder, der udnytter potentialet for at gennemføre rentable energibesparelser, kan reducere deres energiudgifter yderligere. Ekstraudgifterne er desuden opgjort i 2020, hvor udgifterne som følge af 2050-udspillet vurderes at være størst. Forudsætninger for beregningerne: Kontorvirksomheden får leveret 2 TJ naturgas til opvarmning af rum og brugsvand. Derudover har virksomheden et elforbrug på 0,35 mio. kwh årligt, der primært bruges til belysning, i kontorapparater mv. Industrivirksomheden får leveret 600 TJ naturgas årligt. 585 TJ af gassen anvendes som brændsel i industriprocesser og 15 TJ af gassen anvendes til opvarmning af rum og brugsvand. Derudover har virksomheden et elforbrug på 55 mio. kwh årligt. Heraf anvendes 40 mio. kwh i energitunge processer såsom drift af industrimaskiner, mens 15 mio. kwh anvendes i energilette processer såsom belysning. Tilbagerulningen af energiafgifterne i forbindelse med Serviceeftersynet af Forårspakke 2.0 indgår i basisforløbet dvs. i kolonnen Samlede energiudgifter før udspil. Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Faktaark 14

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

energistrategi 2050 Sammenfatning fra kul, olie og gas til grøn energi

energistrategi 2050 Sammenfatning fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning Februar 211:6 Henvendelse om udgivelsen kan ske til: Klima- og

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Aftale. om den danske energipolitik 2012-2020

Aftale. om den danske energipolitik 2012-2020 Den 22. marts 2012 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 2 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende globale efterspørgsel efter energi presser priserne på de fossile brændsler

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 2 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende globale efterspørgsel efter energi presser priserne på de fossile brændsler

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Efter Danmark fik ny regering i 2011 har der været nok at se til.

Efter Danmark fik ny regering i 2011 har der været nok at se til. Nordisk netværk Redegørelse 2013, Danmark: Efter Danmark fik ny regering i 2011 har der været nok at se til. Arbejdsløse i DK er ca. 158.400 tusinde og efterlønsreformen hvor dagpengeperioden er nedsat

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke.

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke. Den 21. februar 2008 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KlimaKommissionens anbefalinger i et vækstperspektiv

KlimaKommissionens anbefalinger i et vækstperspektiv KlimaKommissionens anbefalinger i et vækstperspektiv Møde i Vækstforum den 25. 26. november 2010 REGERINGEN Klimakommissionens anbefalinger i et vækstperspektiv Møde i Vækstforum den 25. 26. november

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Energipolitisk redegørelse 2012. Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken

Energipolitisk redegørelse 2012. Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken Energipolitisk redegørelse 2012 Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken 9. maj 2012 1. Ny ambitiøs energiaftale der skaber en grøn økonomi i vækst Den 22.

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende Omstillingen skal også ske af hensyn til klimaet. 2 globale efterspørgsel

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere