Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen"

Transkript

1 Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien, materialismen og idealismen. Modsat de tre andre teorier, som kun opererer med et værensområde og derfor er monistiske, så er dualismen af den opfattelse at psyke og materie begge eksisterer som to forskellige værens områder. Et af de største paradoxer i sjæl-legeme striden er at sjæl og legeme er nøje korreleret og dog ikke synes at være identiske. Argumentation for dualismen bygger sine hovedargumenter på de, ifølge den, mange forskelligheder mellem de to værensområder og forsøger derefter at give bud på hvordan relationen mellem dem fungerer. De andre teorier understøtter derimod deres argumentation gennem den høje korrelation mellem psyke og materie og anser dem derfor for at være identiske, enten i materiel eller idealistisk forstand, eller som i dobbeltaspekt-teorien som forskellige udtryk af en og samme ting. Motivation og argumentation for dualismen Dualismens position bliver motiveret af to forskellige indgangsvinkler. Den første er den klassisk kartesianske fremgangsmåde hvor udgangspunktet tages i subjektet og derefter bevæger sig ud i den tingslige verden. Her lægges vægt på den umiddelbare intuitive måde hvorpå et menneske må formodes at opleve sig selv; som et tænkende væsen eller jeg der er tilstede i sig selv og derfra erfarer en objektiv virkelighed omkring sig. Helt kort motiveres dualismen her ud fra forskelligheden mellem en beskuer og det der beskues. Den anden fremgangsmåde tager materien som udgangspunkt, og betragter den tingslige væren som det givne. Herefter inddrages det sjælelige i overvejelsen da der konstateres problemer i at inkludere det sjælelige i den materielle virkelighed, eller sagt på en anden måde, i at reducere psyken til materie. Flere klassiske eksempler illustrerer forskellighederne mellem de to værensområder; Antag at en person stikker sig på en nål. Forskellige nerveimpulser vil derefter vandre rundt i kroppen og resultere i at personen højst sandsynligvis vil vride sig i smerte og måske udbryde et højlydt av. Her forekommer beskrivelsen af situationen på en måde mangelfuld. Uanset hvor detaljeret en fysisk beskrivelse vi ville kunne give af kroppens nervesystemer, anatomi og lignende, virker det ikke som om vi når ned til selve personens oplevelse af smerten. Samme eksempel vil gælde for en drøm. Her virker det absurd at forestille sig at der er er adgang til hele det oplevelsespanorama der udspiller sig for en person gennem den grå hjerne-masse. En dygtig neurokirurg vil måske kunne lokalisere drømmen til et specielt sted i hjernen eller til nogle bestemte impulser, men selve drømmen vil stadig være utilgængelig. Det er dog vigtigt at fastslå at selvom dualismen anser psyke og materie som to forskellige værensområder så benægtes det slet ikke at de to ofte er nøje korreleret. Lægevidenskaben og psykologien har vist klare eksempler på at det mentale har indvirkning på det fysiske og omvendt. Dualismens store udfordring ligger i at beskrive sammenhængen mellem de to værensområder samtidig med at den fastholder at

2 der ikke er tale om en ren identitet imellem dem. Modsat dualismen vil f.eks den materialistiske teori have udfordringer med at forklare at sjæl og legeme er identiske med hinanden i materialistisk forstand når der på den anden side umiddelbart er så store forskelle imellem de to. Altså er det vigtigt at skelne mellem korrellation, hvor forskellige fænomener er lovmæssigt forbundne og altid følges ad, og identitet hvor de forskellige fænomener i virkeligheden ikke er forskellige, men er én og samme ting. For en dualist er det altså vigtigt at redegøre for forskellen mellem det psykiske og det fysiske. Dette gøres ofte ud fra argumentationen af følgende syv punkter: Det første punkt argumenter ud fra selvgivetheden eller nærværet af en oplevelse. Mentale fænomener har, modsat fysiske fænomener, alle det tilfælles at de opleves gennem deres tilstedeværelse eller givethed. Materiens grundbestanddele består på den anden side af atomer og molekyler som formentlig ikke indeholder nogen selvoplevelse; en sten har f.eks næppe en indre oplevelse af sig selv. I forlængelse af dette argument virker det ikke plausibelt at fysiske ting skulle indeholde nogen form for psykisk kvalitet blot fordi de fysiske partikler er sammensat i et specielt kompliceret mønster, som f.eks i en menneskekrop. Det andet punkt ligger sig op af det første og argumenterer for at alle mentale fænomener har et eksklusivt privat tilhørsforhold til den person der oplever dem. Her kan hjerne/spejls eksemplet igen hives frem for at illustrere forskellen mellem fysisk/kemiske processer i hjernen der kan beskues(under rette forhold)og selve det mentale som principielt er privat og kun kan opleves af den enkelte. Det tredje punkt påpeger at tanker, følelser, oplevelser og sanseindtryk ikke kan tillægges rumlige egenskaber ligesom fysiske ting. Man kan ikke snakke om mentale tilstande som høje, lange eller brede eller om hvorvidt en begrundelse ligger til højre eller venstre for et ræsonnoment. Derfor kan man heller ikke snakke om at noget mentalt optager rum eller kan tillægges en lokalitet på samme måde som fysiske ting. Det fjerde punkt argumenterer for at det sjælelige har en særlig kvalitativ natur i forhold til det fysiske. Fysiske ting kan vejes og måles, og det virker derfor naturligt at kunne spørge hvor meget? modsat mentale fænomener som ikke på samme måde kan måles kvantitativ men derimod kvalitativt. Her kendetegnes det mentale af et hvordan hvilket vil sige kvalitet i betydningen en indholdsmæssig bestemt præsentationsmåde, men ikke af et direkte måleligt hvor meget. Punkt fem omhandler intentionalitet, som betegnes som mange mentale fænomeners rettethed mod et objekt. Tanken om en hest er som sådan et mentalt fænomen, mens selve hesten jeg tænker på ikke er det. Mentale fænomener kan altså generalt ikke tillægges de samme egenskaber som det de omhandler. Tanken om en hest har ikke manke, hove eller hale men viser derimod hen mod noget fra sig selv forskelligt. visen eller pegen hen mod noget forudsætter at der er en bevidsthed der fortolker fænomenerne. På samme måde vil man sige at et billede forestiller noget for den der kigger på det, ikke for det selv. Punkt seks handler om sammenhæng mellem mentale fænomeners væren og deres fremtrædelsesform. Oplevelsestilstande består udelukkende i deres visen sig og der er altså derfor ingen skelning mellem hvad de fremtræder som og hvad de er. Her kan det være nyttigt at hive eksemplet om smerte op igen; oplevelsen af en smerte viser sig kun ved det den er, altså smerten viser sig kun ved at den gør ondt hvis den rent faktisk eksisterer og dermed er der. Det materielle er på den anden side ikke afhængigt

3 af at blive oplevet eller af at vise sig og hvis det opleves, ændrer det ikke på dets natur. Punkt syv drejer sig om forskellen mellem erkendelse af en oplevelsessfære og erkendelse af det fysiske. Her argumenteres der ud fra at erkendelse af noget mentalt er inkorrigibelt. Hvis man føler eller oplever en smerte vil man ikke fejlagtigt tro at man føler noget behageligt eller rart. Erkendelse af oplevelsessfærer siges altså at være empirisk eller faktuel modsat erkendelse af den fysiske virkelighed hvor der altid er mulighed for faktuelle fejltagelser hvad angår naturen og eksistensen af bestemte ting, f.eks gennem hallucinationer eller sansebedrag. Argumentation imod dualismen For det første kan man argumentere imod dualismen ud fra filosofiske økonomiprincipper. I modsætning til dualismen har både materialismen og idealismen den fordel at de er monistiske teorier og dermed ikke skal slå bro over to forskellige værensområder men blot kan redegøre for en fælles identitet. Dualismen står altså over for udfordringen med at redegøre for en kausal forbindelse mellem psyke og materie, men derudover virker det som om at der opstår et forklaringsproblem når det kommer til at overholde loven om energiens konstans; Hvordan kan noget ikke-fysik have indvirkning på noget fysisk og omvendt, når loven om energiens konstans kræver at noget fysisk udtømmende skal kunne forklares ud fra noget fysisk? Forskellige dualistiske teorier prøver på hver deres måde at komme med forskellige bud på disse to problemer, men ingen kommer frem til ubetinget succes. Udover de ovenstående to problemstillinger for dualismen er det nemmest at angribe positionen gennem argumenter for enten materialismen eller idealismen. Lykkes argumentationen for materialismen, har man fået bugt med psyken. Omvendt, lykkes man med argumenter for idealismen har man fået bugt med det materielle. Materialismen støtter meget af sin argumentation på naturvidenskabelige resultater som f.eks viser høj korrelation mellem stimuli af hjernen og direkte påvirkning af sjælelivet. En speciel materialistisk teori kaldet identitetsteorien mener at kunne argumentere for at mentale tilstande/fænomener står i stærk numerisk overensstemmelse med neurofysiologiske hjerneprocesser eller forhold og at alle oplevelsesudsagn, så vidt de handler om noget, ikke handler om adfærden, men om neurofysiologiske forhold. Identitetsteorien argumenter for at man ikke behøver at vide hvad en mental tilstand er identisk med, da det er et spørgsmål for videnskaben. F.eks kunne de gamle grækere godt identificere et lyn uden at de vidste det bestod af elektroner osv. Ved at påvise en kontingent identitet mellem psyke og materie opnår identitetsteorien en klar fordel: de kan afvise indvendinger der går ud på at oplevelses-rapporter har en anden mening end beskrivelser af neurofysiologiske forhold. En anden materialistisk teori kaldet funktionalismen konstruerer en analogi til den subjektive private adgang til mentale tilstande ved at sammenligne sjælen med en logisk konstruktion som f.eks en computer. En computer gennemløber forskellige struturelle tilstande og reagerer på forskellige måder alt afhængig af hvilke stadier den er på. På denne måde kan man sige at computeren har privat adgang til dens egne data, da det kan være svært for udestående at afgøre hvilket stadie den befinder sig på, men stadig kan observere outputtet. Samme analogi vil ifølge funktionalismen gælde for

4 sjælelivet og dermed reducere det psykiske til noget fysisk. Idealismen, på den anden side, angriber materien ved at argumentere for at vi ikke er i direkte kontakt med virkeligheden. Da fysiske objekter først skal bevæge sig igennem vores sanser vil der altid forekomme en forsinkelse af oplevelsen. Denne forsinkelse udelukker at vi kan tale om en identitet i og med at det vi direkte erfarer ikke kan være træk ved en objektiv natur. Teorien kaldes rammende for repræsentationsteorien og argumenter altså for at vi kun kan erfare egne oplevelser direkte som en form for repræsentation, og dermed aldrig er i direkte kontakt med en eventuel fysisk omverden. George Berkeley uddybede senere repæsentationsteorien ved at pointere at hvis det eneste vi er i stand til at komme i direkte berøring med er vores egne oplevelser, hvordan kan vi så på nogen måde vide at der eksisterer en ydre fysisk verden. Ethvert forsøg på at etablere bevis for en ydre fysisk verden vil altid kun bringe os i berøring med yderlige oplevelser, men sandsynligvis aldrig med noget der er uafhængigt af dem. Et andet argument for idealismen appelerer til den intuive følelse af det meningsløse i tanken om ting der eksisterer uden relation til en iagttager. Når man forestiller sig noget er man altid, måske nogen gange ubevidst, med som iagttager. Når man snakker om et objekt der ikke står i relation til et subjekt vil det i princippet lægge hensides for hvad man kan forestille sig. Konklusion Dualismen har på trods af stærke argumenter, stadigvæk en del udfordringer med at bygge bro mellem sjæl og legeme. Argumentet for selvgivethed og eksklusivitet der tilsammen danner den ontologiske subjektivitet står efter min mening som de to stærkeste argumenter for den dualistiske teori. Her kommer materialismen på mange måder til kort og forskellen mellem de to værensområder illustreres fint. Idealismen synes derimod at vise sig, ved nærmere eftersyn, som en mere værdig modstander til dualismen. Dog synes teorien at stride imod general common sense og i yderste konsekvens at havne i solipsisme, et standpunkt der næppe er plausibelt for nogen. Striden om sjæl legeme problemet er langt fra ovre endnu, men en længere redegørelse vil i dette tilfælde kræve flere linjer.

5 Litteraturliste Klawonn, Erich SJæl-legeme-problemet, positioner og argumenter, 2001, Odense Universitetsforlag

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Videnskabens udfordringer - en analyse af tværvidenskabelighed i religionsvidenskabelig hjerneforskning

Videnskabens udfordringer - en analyse af tværvidenskabelighed i religionsvidenskabelig hjerneforskning Videnskabens udfordringer Side 1 af 100 Videnskabens udfordringer - en analyse af tværvidenskabelighed i religionsvidenskabelig hjerneforskning Et projekt af: Alexander Guld Riis Andreas Stonor Kristensen

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Hvad er bevidsthed? Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

Hvad er bevidsthed? Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 Hvad er bevidsthed? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Hvad er bevidsthed? Af Erik Ansvang I sin bog Det gådefulde univers skrev den engelske fysiker James Jeans, for mange år siden dette: I nutiden

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden!

1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden! 1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden! Parterapeuten konsulterer Bjarne og Minna der har problemer i forholdet med hensyn til utroskab.

Læs mere

Virkeligheden tabt på gulvet? Kritisk kommentar til en monumental afhandling 1

Virkeligheden tabt på gulvet? Kritisk kommentar til en monumental afhandling 1 Virkeligheden tabt på gulvet? Kritisk kommentar til en monumental afhandling 1 Af Erich Klawonn Syddansk Universitet Sådan som jeg forstår det, er det det såkaldte omverdensproblem, der er hovedemnet eller

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Den buddhistiske teori om et ikke- selv

Den buddhistiske teori om et ikke- selv Den buddhistiske teori om et ikke- selv - en kritisk analyse af den buddhistiske menneskeopfattelse Henrik Lydholm Stud.mag. i Historie og Filosofi Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey.

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey. 1 KOSMISK EVOLUTION Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 Kosmisk Evolution af Alice A. Bailey Fra The Consciousness of the Atom 1 (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Østens gamle skrifter

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene

Læs mere

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

VIRKELIGHED DEN OVERRASKENDE HEMMELIGHED BAG HVORFOR NOGLE MENNESKER LEVER FANTASTISKE LIV & TILVÆRELSER - & HVORFOR ALT FOR MANGE MENNESKER IKKE GØR

VIRKELIGHED DEN OVERRASKENDE HEMMELIGHED BAG HVORFOR NOGLE MENNESKER LEVER FANTASTISKE LIV & TILVÆRELSER - & HVORFOR ALT FOR MANGE MENNESKER IKKE GØR "Der er en helt særlig årsag til at nogle mennesker lever bedre end andre. Det gode liv kræver nemlig god tænkning, god tænkning kræver en god filosofi - og god livsfilosofi får vi adgang til ved at lære

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

DLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet

DLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Chris MacDonald: 'Derfor varer lykke kort tid'

Chris MacDonald: 'Derfor varer lykke kort tid' Chris MacDonald: 'Derfor varer lykke kort tid' Vi løber alle lidt hurtigere her i december i jagten på de perfekte gaver og den perfekte julemiddag. Det giver os en umiddelbar lykkefølelse at ramme plet

Læs mere

Forholdet mellem erkendelse og virkelighed forsøg på en rationel rekonstruktion af epistemologisk common sense

Forholdet mellem erkendelse og virkelighed forsøg på en rationel rekonstruktion af epistemologisk common sense Forholdet mellem erkendelse og virkelighed forsøg på en rationel rekonstruktion af epistemologisk common sense Af Erich Klawonn Syddansk Universitet I Et af de mest fundamentale og ejendommelige aspekter

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 16 Morten Grud Rasmussen 6. november, 2013 1 Interpolation [Bogens afsnit 19.3 side 805] 1.1 Interpolationspolynomier Enhver kontinuert funktion f på

Læs mere

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 + Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Hvad ser CLAIRVOYANTE?

Hvad ser CLAIRVOYANTE? 1 Hvad ser CLAIRVOYANTE? Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 Hvad ser CLAIRVOYANTE? Af Kenneth Sørensen Fra Clairvoyance til Intuition Før man kan tage stilling til psykiske evner, skal man have en

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 2 Resume af Del 1:Edmund Husserl (1859-1938) Projekt: at beskrive hvordan verden fremtræder i ens bevidsthed. Søger en ren, streng, objektiv

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

At erkende den anden og at blive set af den anden ifølge Sartre

At erkende den anden og at blive set af den anden ifølge Sartre At erkende den anden og at blive set af den anden ifølge Sartre Eksamensspørgsmål 1 lyder som følger: Med udgangspunkt i følgende to citater ønskes en redegørelse for Sartres beskrivelse af forskellen

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Den kropumulige psykologi

Den kropumulige psykologi Den kropumulige psykologi - En undersøgelse af relationen mellem krop og bevidsthed Sara Flint Gruppe 17 Amalie Barfort Christine Bonde Julie Eskesen Mathilde Trier Reindel Sara Flint 49404 50252 48861

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ ALTERNATIV MEDICIN - ET ANDET PERSPEKTIV PÅ DANSKERNES MENTALE TILSTAND FU, 10.03.2015 v. Lasse Skovgaard, cand.mag.psyk., cand.pæd., PhD scient.san. Forsker og konsulent FOKUS? Ikke en gennemgang af

Læs mere

Skriftlig eksamen - med besvarelse Topologi I (MM508)

Skriftlig eksamen - med besvarelse Topologi I (MM508) INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI SYDDANSK UNIVERSITET, ODENSE Skriftlig eksamen - med besvarelse Topologi I (MM508) Mandag d. 14. januar 2007 2 timer med alle sædvanlige hjælpemidler tilladt. Opgavesættet

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Om at erkende verden den moderne filosofi

Om at erkende verden den moderne filosofi af samme art som fysiske processer. Et væsentligt eksempel herpå var f.eks. den engelske læge William Harveys (1578-1657) nye teorier om hjertet og blodets cirkulation fra 1628. tidligere anatomer havde

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Det antropiske princip

Det antropiske princip Det antropiske princip Vor landsmand Niels Steensen eller Nicolaus Stenonis, som han kaldtes på latin mente som sagt, at skønheden i naturen var et bevis på Guds eksistens. Kun Gud magtede at skabe en

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Dharma Dhrishti Fall 2009

Dharma Dhrishti Fall 2009 AT UNDERSØGE SINDETS NATUR Hans Hellighed Sakya Trizin or at kunne undersøge sindets sande natur, har vi brug for en basis af stabil koncentration. Derfor begynder vi med en kort beskrivelse af Fkoncentrationspraksis.

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere