Beredskab mod seksuelle overgreb

Transkript

1 W eb ud ga ve Beredskab mod seksuelle overgreb Familie og Forebyggelse

2 Indhold Forord4 Begreber6 Tegn og signaler9 Tavshedspligt12 Forebyggelse13 Eksisterende tiltag16 Relevante links til yderligere oplysninger18 Illustrerede beredskaber18 2 3

3 Forord Beredskabsplanerne er udfærdiget ud fra hvem den mistænkte er og er en guide til, hvorledes ledere og medarbejdere skal forholde sig, hvis der opstår mistanke eller viden om, at et barn eller en ung er/har været udsat for seksuelle krænkelser Videnscentret for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn 1 ud Udover denne beskrivende pjece og de fire beredskabsplaner, har Myndighedsområdet i Familie og Forebyggelse deres egne retningslinjer i forhold til, hvordan de skal agere, når der modtages en underretning omhandlende seksuelle overgreb Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i håndteringen af mistanke om overgreb mod børn og unge Det tværfaglige samarbejde er afgørende, og beredskabsplanerne er derfor udviklet i et samarbejde mellem familieområdet, skoleområdet, PPR, daginstitutionsområdet, SSP og Politiet Der er desuden indhentet vejledning og inspiration fra SISO1, primært fra deres inspirationskatalog til udarbejdelse af skriftligt kommunalt beredskab Et godt beredskab består af gode ord og anvendelige anvisninger der afspejler liv Denne pjece kan både læses isoleret samt betragtes som baggrund for at skabe et levende beredskab for de ansatte der arbejder med børn og unge i Horsens Kommune Et godt beredskab er levende Det er ord på papir og det er ord på en skærm - men skal det gøre en forskel, skal det leve og være en integreret del af arbejdet med børn og unge i det daglige møde i dag- og døgninstitutioner Beredskabet skal evalueres og justeres løbende, så det altid er aktuelt ga ve Kommunerne har et særligt ansvar i forhold til at sikre, at børn og unge får de bedst mulige vilkår for god trivsel og udvikling Der påhviler kommunerne et ansvar i forhold til at håndtere opgaven, når et barn lider overlast eller på anden måde udsættes for svigt Erfaringsmæssigt er sager vedr seksuelle overgreb nogle af de vanskeligste at håndtere, hvilket er medvirkende årsag til, at socialministeren har pålagt kommunerne at lave et beredskab for lige netop denne type sager W eb Denne pjece omtaler kort det forebyggende arbejde for at undgå seksuelle overgreb finder sted, herunder hvilke tegn og signaler, man skal være opmærksom på Derudover findes der i pjecen information om hjælpeforanstaltninger i Horsens Kommune samt henvisninger til, hvor man kan læse mere detaljeret om emnet Pjecen underbygger fire illustrerede beredskabsplaner, som er tilgængelige for alle ledere og medarbejdere i Horsens Kommune, der arbejder med børn og unge 4 5

4 Begreber Overgreb Overgreb defineres i dette beredskab udelukkende som seksuelle overgreb Overgreb kan også have karakter af fysisk eller psykisk vold, hvilket kan have lige så vidtrækkende konsekvenser som seksuelle overgreb Dette beredskab er dog udelukkende udfærdiget i forhold til situationer, hvor der er mistanke om eller kendskab til seksuelle overgreb Seksuelle overgreb er seksuelle aktiviteter, som barnet inddrages i, og som det ikke kan forstå rækkevidden af og udviklingsmæssigt ikke er parat til Det er en handling, som krænker barnets integritet, og hvor den krænkende part udnytter barnets afhængighed eller egen magtposition Seksuelle overgreb involverer indirekte ofte både fysisk og psykisk vold I Straffeloven (STL) skelnes mellem forskellige former for handlinger, der kan defineres som seksuelle overgreb mod børn: Voldtægt (STL 216) Samleje eller anden kønslig omgang mellem institutionspersonale og indsatte/ anbragte (STL 219, 224, 225) Samleje eller anden kønslig omgang med barn under 15 år (STL 222, 224, 225) Samleje eller anden kønslig omgang med person under 18 år, der er pågældendes adoptivbarn, stedbarn eller betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse (STL 223, 224, 225) Samleje eller anden kønslig omgang mod betaling med en person under 18 år (STL 223a, 224, 225) Børnepornografi (STL 230, 234, 235) Blufærdighedskrænkelse (STL 232) Begrebet seksuelt overgreb anvendes tilsvarende, når et barn udviser seksuelt grænseoverskridende adfærd overfor et andet barn I denne forbindelse er der alene tale om børn under 15 år, dvs under den kriminelle lavalder Der er tale om et seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer (Kempe, CH (1978) Blufærdighedskrænkelse Blufærdighedskrænkelse handler om det forhold, at en person gennem sin adfærd opfører sig uterligt og derigennem krænker andres blufærdighed og/eller vækker forargelse ved sin adfærd Den uterlige handling skal have relation til noget seksuelt og være af en vis grovhed for at kunne begrunde straf for blufærdighedskrænkelse Blufærdighedskrænkelse omfatter fx beføling inden for eller uden på tøjet, kys, verbal uterlighed, beluring, forevisning og optagelse af utugtige billeder 6 7 Kønslig omgængelse Udtrykket anden kønslig omgængelse end samleje anvendes i straffeloven som udtryk for handlinger, der har samlejelignende karakter og fungerer som erstatning for samleje Sådanne krænkelser ligestilles strafmæssigt med samleje Pædofili En pædofil er en person som retter sin seksualitet, sine seksuelle fantasier og adfærd mod børn Mennesker, der er optaget af børnepornografi, betegnes som pædofile Nogle pædofile føler sig kun seksuelt tiltrukket af børn og ikke af voksne Pædofili er almindeligvis en kronisk tilstand Den forstyrrede seksualitet følges af udpræget besvær med at fungere socialt Pædofili karakteriseres ved, at personen inden for de seneste seks måneder gentagne gange har haft fantasier, seksuelt begær eller adfærd med seksuelt indhold med et mindreårigt barn Den pædofile er per definition ældre end 16 år og er mindst fem år ældre end barnet 2 2 Jf Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders IV (3022)

5 Incest Ordet incest kommer fra det latinske incestum (-us), der bedst oversættes med blodskam eller kønsforhold mellem nære slægtninge Ordet incest indgår ikke direkte i straffelovens tekst, men er alligevel et klart defineret juridisk begreb I STL 210 tales om samleje mellem slægtninge i lige nedstigende linje, samleje mellem søskende eller anden kønslig omgang indenfor det direkte slægtskab Stedforældre, pleje- og adoptivforældre og andre voksne omsorgspersoner for barnet defineres juridisk uden for begrebet incest/ blodskam Krænker Begrebet krænker er ikke en diagnose, men relaterer sig til den grænseoverskridende/krænkende handling, en person udøver over for en anden person Det er ikke muligt at udpege krænkere alene ud fra deres sociale baggrund, status, alder mv Der findes flere forskellige beskrivelser af typer af krænkere Der kan således findes opdelinger i to, tre eller flere typer Desuden opdeles ofte i mandlige og kvindelige krænkere Generelt beskrives krænkere som asocial i tænkemåde, føler sig forfulgt, har en lav angsttolerance og et lavt selvværd Deres handlinger er ofte impulsstyrede, og de søger at opfylde egne behov gennem seksuelle handlinger Grooming Begrebet grooming kommer fra engelsk og kan oversættes med grænsenedbrydningsproces En grooming-proces betyder, at krænkeren med forførelse, løgn og manipulation får barnet til at gå med til seksuelle aktiviteter Der er tale om en nøje planlagt strategi med det formål for øje at opnå en relation til et barn, som gør en seksuel relation mulig Tegn og signaler Børn har forskellige måder at reagere på, når de er udsat for overgreb eller andre former for omsorgssvigt De tegn og signaler børn udviser, når de er udsat for overgreb kan være identiske med de tegn og signaler, børn udsat for andre former for omsorgssvigt, udviser Der kan være ændring i deres psykiske trivsel, de kan vise fysiske forandringer, eller de kan vise sociale og adfærdsmæssige tegn Det kan bla være ved at vise en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed De kan mistrives generelt, ligesom de kan opleve sociale og følelsesmæssige vanskeligheder Generelt gælder det, at hvis et barns adfærd afviger fra, hvad du normalt kan forvente af et barn i den pågældende alder, så er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet Børn, som har oplevet overgreb kan blive indadvendte, stille og isolere sig De kan også blive udadvendte, aggressive og styrende Reaktionen afhænger af forskellige faktorer: Overgrebets karakter, omfang, barnets alder på overgrebstidspunktet, barnets relation til krænkeren samt barnets medfødte ressourcer og netværk De samme faktorer har indflydelse på, hvordan barnet mestrer at komme videre i livet Eksempler på et barns reaktioner, når de oplever sociale og følelsesmæssige vanskeligheder: Barnet virker angst/skræmt Barnet bliver meget ukoncentreret i sine aktiviteter Barnet holder sig meget for sig selv eller bliver holdt uden for af de andre børn Barnet klæber til de voksne eller tager afstand fra dem Barnet har fysiske tegn på omsorgssvigt Feks manglende renlighed eller blå mærker Barnet bliver meget indadvendt eller aggressivt Barnet er ukritisk i sin kontakt Barnet er ekstrem påvirkelig af uro i omgivelserne Barnet udviser hyperaktivitet, som ikke umiddelbart ser ud til at stamme fra medicin Barnet har ufrivillig vandladning eller afføring Barnet går tilbage til et tidligere udviklingstrin Barnet strejfer påfaldende rundt, tavshed 8 9

6 ud ga ve Reaktion/respons eb W Fagperson Barn 10 Reaktionerne betyder ikke i sig selv, at et barn eller en ung er udsat for overgreb Men hvis flere af reaktionerne optræder hos et barn på samme tid, kan det være tegn på, at noget er galt, og at du skal drøfte dine observationer med en kollega eller din nærmeste leder Tegn/reaktion Ved større børn kan eksempler på bekymrende adfærd også være selvskadende adfærd, misbrug og isolering fra omverdenen Børn og unge skal ikke selv være ansvarlige for at gøre opmærksom på, at de udsættes for seksuelle overgreb Professionelle skal så tidligt som muligt sørge for at være opmærksomme på reaktioner og signaler, som kan være udtryk for, at et barn udsættes for overgreb eller udsætter andre for det Du skal reagere på det, du ser og hører Det er en falsk antagelse, at børn selv fortæller, når de er klar Det er svært for børnene at få det sagt højt, og det kræver derfor en kompetent voksen, der tør spørge og handle Hvis barnet oplever, at fagpersonen er i stand til at forholde sig lyttende og neutralt spørgende, og samtidig er i stand til at rumme hvad barnet fortæller, vil det være understøttende for barnets proces, lyst og mulighed for at afdække overgrebene Når et barn udviser tegn eller reaktioner, der indikerer, at det har været udsat for seksuelle overgreb, har fagpersonens reaktion betydning for, hvordan barnet videre reagerer - eventuelt med nye tegn Figuren illustrerer, at der er tale om en kontinuerlig og proces, hvor fagpersonen ikke alene skal være opmærksom på de tegn, barnet udviser, men også på egne reaktioner og de tegn og signaler, man sender videre til barnet Barnet har en underlig, påfaldende og negativ adfærd Barnet påfører sig selv smerte, selvdestruktiv adfærd Barnet klager over psykosomatiske smerter Selv om barnet ikke direkte fortæller omgivelserne om de seksuelle overgreb, vil det i mange tilfælde udsende tegn, der peger i den retning Tegnene kan være diffuse og flertydige, og som fagperson må man derfor være klædt på til at forholde sig til et problemfelt, der ofte er omgærdet af faglig tvivl og manglende vished og beviser 11

7 Tavshedspligt Som offentligt ansat har du tavshedspligt, når en oplysning er betegnet som fortrolig ved lov eller anden gyldig bestemmelse, eller når det er nødvendigt at holde oplysningen hemmelig for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser Hensynet til beskyttelsen af bla enkeltpersoners personlige forhold betyder, at du ikke uberettiget må give oplysninger videre om fx enkeltpersoners strafbare forhold, helbredsforhold, økonomiske forhold og lignende Du kan ikke ved tjenstlig ordre blive pålagt tavshedspligt i videre omfang, end hvad der følger af lovgivningen I forhold til sager om seksuelle overgreb gælder som udgangspunkt de almindelige regler om tavshedspligt Man skal altså ikke drøfte mistanker eller oplevelser med nogen, der er sagen uvedkommende Politiet skal have mulighed for at foretage afhøringer, uden at der kan rejses mistanke om, at de ansatte eller forældrene har aftalt, hvordan de opfatter hændelsesforløbet Barnet må ikke afhøres af de ansatte Dette skyldes, at politiet skal have mulighed for at foretage afhøringer af barnet, uden at det har været udsat for andres påvirkning Man må naturligvis stadig tale med barnet, også om de svære ting, hvis barnet ønsker det, så længe samtalen ikke får karakter af en afhøring Forebyggelse Forebyggelse er et begreb, der bruges i mange forskellige sammenhænge I denne sammenhæng skal det forstås som forebyggelse af, at der opstår uberettiget mistanke mod en medarbejder, der arbejder med børn og unge Det er vigtigt at finde en balance i forebyggelsen, da en evt bekymring for at blive mistænkt ikke må begrænse medarbejderens pædagogiske arbejde Det er af central betydning, at børn og unge får den professionelle omsorg, de Fire skridt der forebygger 1 Den enkelte institution, skole, sundheds- og dagplejen lærer barnet om dets rettigheder, om kroppen og egne grænser Det kan eksempelvis ske ved at arbejde med sociale kompetencer i den personlige kontakt og på internettet 2 Den enkelte institution og skole mv sikrer, hvordan man løbende skærper opmærksomheden og viden hos medarbejderne har behov for, og en medarbejders frygt for at blive uberettiget mistænkt for seksuelle overgreb må ikke have indflydelse på relationen til børnene og de unge Det er vigtigt, at der i arbejdet med børn og unge tages stilling til, hvordan man undgår situationer, hvor en uberettiget mistanke kan opstå Som medarbejder er man en professionel fagperson der skal være bevidst om de normer og grænser, det enkelte barn har 3 Det indskærpes løbende, at medarbejderne er forpligtet til at være opmærksomme på forhold der bekymrer dem og give disse bekymringer videre til drøftelse med den nærmeste leder 4 Den enkelte institution og skole mv udarbejder spilleregler for omgangsformen mellem voksne og børn Herunder de fysiske rammer; fx om medarbejdere er alene med børn i længere tid af gangen 12 13

8 Inspirationsmateriale til forebyggelse af seksuelle overgreb i de enkelte institutioner Den bedste forebyggelse mod overgreb på børn er en praksis, hvor der er et fælles værdigrundlag, en klar målsætning, en synlig ledelse og et arbejdsklima, hvor det er naturligt at diskutere sin egen og hinandens måde at gøre tingene på Forebyggelsen starter ved ansættelsessamtalen Det er lederens ansvar, at der indhentes straffeattest og børneattest på alle ansøgere over 15 år Vær særlig opmærksom, hvis der er mange forskellige ansættelser og eventuelle huller i CV et Indhent altid referencer Viden Som ansat i en institution skal man være bevidst om forskellige normer og grænser for samvær Som ansat er man fagperson, hvilket skal afspejle sig i sprog, kropsligt udtryk og handling Det er vigtigt, at medarbejdergruppen har fælles normer og spilleregler for omgangen med børn De skal være medansvarlige for kulturen på arbejdspladsen og være med til at sikre åbenhed i kommunikationen Det er vigtigt at få afstemt med hinanden, hvilken kultur der gælder på den enkelte arbejdsplads En gang årligt skal gældende spilleregler gennemgås og eventuelt justeres Åbenhed Nedenfor følger en række spørgsmål, som er velegnede til en debat om normer: Har vi den nødvendige viden om børns normale seksuelle adfærd? I hvilket omfang kan voksne være alene med børn/ unge? Hvor kan voksne være alene med børn/ unge? Sender man nye medarbejdere alene på tur med børn/ unge? Har vi regler for hvem der sover sammen med børn/ unge, når man fx er på koloni? Må en voksen køre alene med børn/ unge i bil? Går man i bad/ klæder om sammen med børn/ unge? Kontakter man børn/ unge i fritiden personligt/ telefonisk/ via sms/ facebook/ Arto mfl? Er det ok at give børn/ unge knus, kys, kram, sidde på skødet? Hvilket sprog taler man indbyrdes som voksne og i forhold til børnene? Hvilke ord bruges der om seksuelle handlinger og kønsorganer? Hvad er acceptabel påklædning? Hvordan håndteres pres/konflikter, fx hvis en ung truer med at sige, at medarbejderen har krænket vedkommende, hvis et krav gennemføres Er der situationer som kan opfattes som kontroversielle, som der skal laves regler om Fx besked til nærmeste leder og notatpligt Hvordan fastholdes spillereglerne i medarbejdergruppen (fx skrives ned, sættes på opslagstavlen, tages op med faste mellemrum mv) Hvordan introduceres nye medarbejdere til spillereglerne? Hvordan meldes spillereglerne ud til forældre og andre voksne samarbejdsparter? Dialog Handling 14 15

9 Eksisterende tiltag Team mod seksuelle overgreb Horsens Kommune har et særligt ekspertteam, der kan benyttes som sparringspartnere i vanskelige situationer vedr seksuelle overgreb Temaet består af fagpersoner fra forskellige områder indenfor børne- og ungeområdet De har alle en særlig viden om, hvordan man håndterer situationer, hvor en mistanke om seksuelle overgreb opstår Teamet kan indkaldes ad hoc, når der er behov for det, ligesom en repræsentant fra Politiet med særlig viden inden for området også kan deltage i gruppen, hvis der er behov for det Man kan som leder eller medarbejder kontakte teamet for at aftale et tidspunkt, hvor man kan komme og præsentere den konkrete problematik Teamet tilbyder et sparringsrum, men er ikke beslutningstagere for de fremtidige handlinger i sagen Henvendelse sker gennem PPR sekretær Laila Bertelsen, der koordinerer tidspunkt mm Man bliver herfra også bedt om at sende en kort skriftlig opsummering af sagen På baggrund af den korte beskrivelse fremlægges problematikken for teamet, hvorefter der sker en drøftelse med inddragelse af de forskellige fagligheder, der er repræsenteret i gruppen Der kan evt aftales opfølgende møder Sagerne kan også drøftes anonymt Teamet kan derudover bruges i akutte situationer, hvor der er behov for sparring og hjælp til, hvordan man skal agere i forhold til en specifik problematik Medlemmerne kan i de situationer kontaktes direkte for en evt drøftelse pr tlf Team mod seksuelle overgreb afholder ikke generelle oplæg eller undervisning Det er de enkelte institutioner og skoler, der, ligesom indenfor andre faglige områder, står for den generelle kompetenceudvikling Teamet består pt af: Psykolog Helle Aaberg Rasmussen Familierådgiver Jette Kjærsgaard Familiebehandler Jette Bækkelund Gruppebehandling Familiebehandlingen i Horsens Kommune tilbyder et gruppeforløb for piger i alderen år, der har været udsat for seksuelle overgreb Man skal visiteres til forløbet via Myndighedsafdelingen i Familie og Forebyggelse, da det er en foranstaltning efter Serviceloven Der er løbende optag, så der altid er mulighed for at tilgå gruppen uden ventetid Hjælp til de implicerede Afhængig af den enkelte situation kan der altid iværksættes individuel hjælp og støtte til alle de parter, der er involveret i en sag vedr seksuelt overgreb Dette gælder sig både ift barnet/den unge, forældrene, den mistænkte mv Hjælp og støtte omfatter professionel terapeutisk behandling og andre former for relevant behandlingsarbejde 16 17

10 God adfærd i Horsens Kommune: SISO: Socialstyrelsen: Støttecenter mod incest: Landsforeningen mod seksuelle overgreb: Børnetelefonen: Illustrerede beredskaber I Horsens Kommune ønsker vi, på tværs af alle afdelinger, at enhver hændelse og ethvert signal om overgreb tages alvorligt og behandles med stor grundighed, uanset om bekymringen eller mistanken opstår på baggrund af en henvendelse fra en forælder eller en medarbejder - eller på anden vis Der er derfor, som omtalt i forordet, udfærdiget fire beredskaber, som alle medarbejdere og ledere der arbejder med børn og unge, har kendskab til De fire illustrerede beredskaber er udformet afhængig af, hvem mistanken er rettet imod Beredskaberne guider medarbejdere og ledere skridt for skridt, hvordan de skal handle i den enkelte situation W eb ud Derudover er der udfærdiget en handleguide, som beskriver, hvad man skal være generelt skal være opmærksom på i arbejdet med udsatte børn og unge Handleguiden kan findes på Horsens Kommunes hjemmeside, ligesom mange institutioner og skoler har modtaget et fysisk eksemplar ga ve Relevante links til yderligere oplysninger Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge FAMILIE OG FOREBYGGELSE 18 19

11 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Layout & Tryk: Grafisk Afd, Horsens Kommune, MA Telefon: wwwhorsensdk Sundhed og Socialservice