Susi og Peter Robinsohns Fond. Asyl betyder fristed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Susi og Peter Robinsohns Fond. Asyl betyder fristed"

Transkript

1 Susi og Peter Robinsohns Fond Asyl betyder fristed Årsberetning 2009

2 Indhold Asyl betyder fristed Forord - derfor en støtte til asylansøgerne 3 Støttekredsen/Borgere for Asyl 4 Det nødvendige modspil Brænder for børnene - 5 interview med Mona Ljungberg En uge uden fattigdom - 6 ferieophold i Montenegro Samvær giver overskud - 8 en ferie i Lalandia Aktive for asylansøgere - 10 Bedsteforældre for Asyl Vi skal kunne rumme hinanden - 11 interview med Leif Bork Hansen Ud af lejren: 12 Klippekort og cafépenge Et frikvarter fra asyllivet - 14 på højskole og ferieophold Om Susi og Peter Robinsohns Fond 17 Alle artikler er skrevet af journalist Lissen Jacobsen (DJ). Forord og afslutning af Susi og Peter Robinsohns bestyrelse. Design LJ/EJ.

3 Forord Derfor en støtte til asylansøgerne Susi og Peter Robinsohns Fond blev stiftet i 1994 af søskendeparret Robinsohn. Fondens formål er at støtte de svageste i samfundet, de udsatte og nødlidende. Det betyder at give dem en håndsrækning til at komme videre i deres liv og forhåbentlig igen få mod på at se fremad og få overskud til at klare dagen og vejen. Mange af fondens bevillinger går til enlige mødre og deres børn. Her har vi en gruppe i det danske samfund, som kæmper en daglig kamp for at få tilværelsen til at hænge sammen, og selv om en relativ lille bevilling fra fonden ikke ændrer på den ofte hårde hverdag, så er den en opmuntring og dermed en støtte. I 2009 besluttede fonden at give en forholdsvis stor bevilling til to initiativer, der forsøger at støtte og hjælpe asylansøgerne i Danmark. Det er en gruppe, der må siges at være særdeles udsat og dermed for manges vedkommende i reel nød. Det er muligt, at Danmark kan siges i en eller anden forstand at overholde sine forpligtelser i henhold til internationale konventioner med hensyn til asylansøgere. Men at det er mennesker, der udsættes for ekstrem belastning, er der næppe nogen uenighed om. Forældre og børn lever ikke i årevis under lejrlignende omstændigheder, uden at det får alvorlige konsekvenser for deres sundhed og sociale velfærd. Men det er sådan, den danske regering har besluttet at behandle denne gruppe mennesker, som jo i forvejen ofte kommer fra krig og frygt og mareridtsagtige omstændigheder. For børnene er en sådan opvækst langt fra, hvad man kan kræve af et humant samfund, men det er altså, hvad de udsættes for. Og hertil kommer, at mange af dem efter år i Danmark sendes tilbage til et land, de ikke har nogen kontakt til. To organisationer gør et storslået arbejde for at lindre på denne situation for asylansøgerne i Danmark. Det er Støttekredsen for Flygtninge i Fare og Bedsteforældre for Asyl. Her lægger frivillige et kæmpearbejde i dag efter dag og år efter år at yde en humanitær og menneskelig indsats, der i det mindste kan lindre den smerte, som asylansøgerne dagligt oplever. De forsøger at give disse mennesker det håb, der ligger i at møde medmennesker, som vil dem det godt. Dermed er de et korrektiv til den behandling, som disse mennesker bliver udsat for af de offi cielle myndigheder. Denne prisværdige indsats besluttede Susi og Peter Robinsohns Fond i 2009 at ville støtte. Derfor fi k begge de to organisationer hver en bevilling på kr , som de efter eget valg kunne anvende i deres indsats for asylansøgerne og deres børn. Resultatet af denne indsats er der rapporteret om i den foreliggende publikation. Bestyrelsen for Susi og Peter Robinsohns Fond, november 2010 Birthe Gamst Therese Halskov Niels Michelsen Gert Hallig Per Schultz Jørgensen

4 Det nødvendige modspil Støttekredsen For Flygtninge i Fare har som første prioritet at sikre asyl til fl ygtninge og give dem en fremtid i sikkerhed og under menneskeværdige forhold. I 2010 har Støttekredsen skiftet navn til Borgere for Asyl. Støttekredsen for Flygtninge i fare startede i 2001 som en lille sluttet kreds med det formål at fremlægge dokumentation og oplysning om fl ygtninges vilkår i Danmark. Mere præcist ville den dokumentere det skred, der var i gang: At asylpolitik var ved at blive forvandlet til udvisningspolitik. Det har været et fortsat skred nedad igennem de snart 10 år, der er gået. Men det skyldes ikke en manglende indsats fra Støttekredsen, som nu hedder Borgere for Asyl. De har arbejdet hårdt og engageret på mange planer for at hjælpe asylansøgere og altid med det fremmeste formål at sikre mennesker på fl ugt fra deres hjemlande rettigheden til et nyt, sikkert hjemsted ifølge FNs fl ygtninge- og menneskerettighedskonventioner. Samt ikke mindst for at tilgodese asylbørn så godt som overhovedet muligt og altid med udgangspunkt i de individuelle grupper af asylbørn og deres forskellige vilkår. Helt at forhindre tvangsudsendelser er den måske vigtigste del af indsatsen. Det gør Støttekredsen/Borgere for Asyl ved at gå dybt ind i hver enkelt sag, som den kommer i berøring med, ligesom den til stadighed følger og holder kontakt med asylansøgerne, efter at de har fået afslag og er hjemsendt. Den yder et aktivt modspil til den inhumane fl ygtningepolitik i Danmark. Stor viden Børnene og de unge ligger forkvinde og medstifter Mona Ljungbergs hjerte allernærmest. Hun lægger mange kræfter i at holde kontakt med hjemsendte børn og unge. Det gør hun bl.a. ved at chatte med de unge på Facebook. Støttekredsen benytter sig i høj grad af internettets muligheder og har i årenes løb samlet en kolossal mængde af informationer og fakta om dansk asylpolitik, som kan læses på kredsens hjemmeside. Det er læsning, der burde få enhver op af stolen. Dokumentation er vigtig, og asylcenterbørns egne billeder og beretninger har været udstillet og er samlet i en bog. At sprede oplysninger og viden om asylansøgere og om retssikkerhed og menneskerettighedsforhold for asylansøgere i Danmark er en vigtig opgave. Støttekredsen/ Borgere for Asyl har kulegravet, hvordan fl ygtningesager er blevet behandlet af de forskellige myndigheder og har oparbejdet en specialviden på området, som de færreste kan matche. Mona Ljungberg suppleres i bestyrelsen af fem andre frivilligt arbejdende, ligesom mange mennesker giver økonomisk støtte. Et løft for livet Mona Ljungberg var under krigen i Bosnien i 1990erne udsendt for Mellemfolkeligt Samvirke til frivilligt arbejde i kroatiske fl ygtningelejre. Her blev hun dybt engageret i fl ygtninge og senere i deres vilkår i Danmark. I 2008 arrangerede hun et ferieophold i Montenegro for nogle af de børn og unge, der var blevet tvangsudsendt hovedsageligt til Kosovo. Her rejste hun selv rundt for at fi nde frem til børnefamilierne, der bor spredt ud over landet under elendige forhold og i stor fattigdom. I sommeren 2010 blev endnu et ferieophold i Montenegro muligt på grund af den store donation på i alt kr. fra Susi og Peter Robinsohns Fond. Det betød et ophold væk fra den trange hverdag, som disse børn og unge er blevet tvangsudsendt til. Et ferieophold, som giver et tiltrængt fysisk og psykisk løft så stort, at de færreste nok har fantasi til at begribe størrelsen af det. Det fortæller vi om i denne publikation. Støttekredsen for Flygtninge i fare, altså nu Borgere for Asyl, har sangeren Povl Dissing og digteren Benny Andersen som ambassadører. Mona Ljungberg tilføjer: Vi elsker at kunne være aktive for forbedring af de svagest stillede verdensborgeres livskvalitet. Sammen kan vi gøre noget, som vi ikke kan hver for sig.

5 Brænder for børnene Støttekredsen for Flygtninge i fare brugte en del af donationen på en ferie i Montenegro for en større gruppe hjemsendte børn og unge fra Kosovo, der til daglig lever under elendige boligforhold med fattige og ofte traumatiserede forældre. Mona Ljungberg fortæller. institutioner. Under krigen i Bosnien i starten af 1990erne, meldte hun sig som frivillig for Mellemfolkeligt Samvirke og blev der i halvandet år. Hun ser tilbage på det som noget Her ses Mona Ljungberg sammen med nogle af pigerne af det bedste, hun har gjort: - Dit liv bliver så enkelt. De menneskelige relationer er det eneste, der betyder noget. Man kommer så tæt på folk, og de nære relationer og det sociale liv er det vigtige, ikke det materielle. Når alle har lige lidt, er det nemmere. Siden dengang har Mona Ljungbergs liv været fokuseret på at hjælpe fl ygtninge og asylansøgere i Danmark, bl.a. som en af initiativtagerne til Støttekredsen. Hun holder altså også linjen åben til familier, hun lærte at kende i danske asylcentre, inden de blev tvangsudsendt i 2006 og før. Hun er en af de ildsjæle, der Efter det meste af en barndom i danske asylcentre blev en stor gruppe børn og unge sammen med deres forældre og mindre søskende for nogle år siden sendt tilbage til Kosovo af de danske myndigheder. Her har familierne siden forsøgt at få tilværelsen til at hænge sammen i et land, hvor de ikke mere hører hjemme, og hvor det er næsten umuligt at skabe sig et ordentligt liv. Støttekredsens formand Mona Ljungberg har fulgt og holdt kontakt med disse unge i årevis og ved, i hvor høj grad de trænger til det åndehul, som en ferie kan give. Ikke mindst fordi de unge får en chance for at gense andre unge, som de blev venner med gennem årene i dansk asylcenter. De unge bor meget spredt i Kosovo i usle boliger og ofte med forældre, der er for syge til at skaffe sig en levevej. Mona Ljungberg tøver ikke med at sige, at disse unge og deres små søskende faktisk har det værre, end de havde i de danske asylcentre. Mona Ljungberg er uddannet socialpædagog og har bl.a. arbejdet i døgninstitutioner for anbragte børn og unge og med alvorligt syge børn i daggiver asylansøgerne håb. Tabet af sikkerhed - Når de kommer til Danmark, er sikkerheden det vigtigste. De har mistet deres hjem, har været på fl ugt og har sultet. Det er svært at tro på, at der nu er fred og ro, og frygten for at blive sendt hjem er stor, for tænk hvis der bliver krig og ballade igen? De kommer her ikke med forventninger om at blive forsørget, siger Mona Ljungberg, men: - De må jo ikke arbejde! Hvorfor? Er det fordi, man er bange for, at de falder til og gerne vil blive her? Se på børnene. De er bange for, at det sker igen: At de skal rykkes op med rode. Det er hele tiden, mens de er her, deres højeste ønske at måtte blive her og komme i skole som andre børn. Men vi ser også, at der opstår et tæt fællesskab imellem mange fl ygtninge, og de får stor tolerance for hinanden på tværs af det hele. Men det er langtfra alle, der knytter sig til andre, for de er bange for at miste hinanden igen. De oplever hele tiden tab. - Jeg synes, at der bliver brugt en hel masse penge på at gøre tilværelsen elendig

6 for de her mennesker. Man må tænke mere nuanceret i forhold til asylansøgerne. Hvorfor kan de ikke arbejde og tjene penge i lejrene f.eks. og betale husleje af det og se, hvordan tingene fungerer. Der er alt for lang ventetid, alene på at få genenmført interviews med fl ygtningene - ofte fra et til halvandet år. Og nåleøjet, man skal igennem for at få midlertidigt ophold eller asyl, er bare blevet smallere og smallere gennem årene. I Norge har man integreret Børnekonventionen i udlændingeloven. Dét er børnenes tarv. Men som Mona Ljungberg også siger: - Måske kan vi ikke tage alle verdens problemer på vores skuldre. Men vi kan godt tage nogle af dem! Formålet med ferie og rekreation er at styrke børnene på alle måder. De profi terer af at være væk fra fattigdommen og de håbløse forhold, de lever under til daglig. Det er værdifuldt for dem, at de ved, at nogle tænker på dem og gør noget for dem. Gensynet og samværet med venner er så vigtigt. De er hinandens bedste terapeuter. Læs mere på: En uge uden fattigdom For andet år i træk kunne børn og unge fra Kosovo komme på et ferieophold i Montenegro. I 2009 var det Susi og Peter Robinsohns Fond, der gav midlerne til Støttekredsen for Flygtninge i fare. Hjemsendte Kosovo-børns ferie i den lille by Ulcir ved havet i det sydlige Montenegro er med til at styrke båndene og bevare venskaberne, som de unge opbyggede, mens de i årevis boede i asyllejre i Danmark. Efter hjemsendelsen i 2006 og endnu før er det svært at holde kontakt, fordi de bor i forskellige dele af Kosovo, og de ikke har råd til at rejse for at besøge hinanden. De lever med forældre, der for manges vedkommende er stærkt traumatiserede af først krig, siden af livet i asyllejr og hjemsendelsen. De unge kan også selv have traumer, for de har set og oplevet rigtig grimme ting. I Danmark fi k de skabt et fællesskab og et håb for fremtiden. Så blev de igen revet op og placeret et sted uden meget fremtidshåb og med dårlig infrastruktur. De fælles ferier kan være med til at bevare de unges relation, og imens bliver infrastrukturen i Kosovo langsomt bedre, så måske kommer venskaberne til at bære igennem. Sådan fortæller Henriette Rasmussen, som var en af de to frivillige udover Mona Ljungberg, som rejste til Kosovo i sommeren Hun husker den måde, som børnene og teenagerne satte pris på samværet og på at kunne nyde de rigelige måltider. - De var bare glade i en hel uge, hvor de havde tid til at genopfriske de familielignende situationer fra Danmark og fik en pause fra det barske liv med fattigdom og syge forældre. Det var som en uge i paradis, hvor de kunne dele håb og drømme og oplevelser båret frem af glæde og samvær. Det var meget meningsfyldt. Hårdt, men godt Sammen og hver for sig rejste hun og Mona rundt til forskellige byer og landsbyer for at hente børnene og for at tale med forældrene. De børn, som ikke kunne komme med, nogle fordi de ikke turde forlade forældrene, tog de i stedet med på en udfl ugt, og gav dem masser at spise og nyt tøj. Mange af dem ejede kun det tøj, de havde på.

7 - De har elendige boligforhold, forældrene er for syge til at arbejde, hvis de ellers kan få ét, så de lever i fattigdom. Almindelige mennesker i Kosovo har det meget bedre, fortæller Henriette. De unge bor i bl.a. Pristina, Prizren, Bragaz og en del i en svært tilgængelig bjerglandsby. Efter nogle dage stødte Sofi e Szymanski til, og så gik turen i bus til Ulzin i Montenegro, der er smukt, billigt og ikke kræver visum. Køreturen på 12 timer foregik om natten, fordi der simpelt hen er for varmt om dagen. Sofi e og Henriette er antropologistuderende på hhv. 25 og 30 år. - Vi var 20 personer på turen. Fem-seks smådrenge, teenagepiger og nogle unge drenge. De var, som unge nu er. De fjantede og drillede os, som man kan forvente. Vi gik ture, tog til stranden og badede, spiste på restaurant, så fjernsyn, dansede og legede. De var meget glade. Vi havde ikke særligt mange alvorlige samtaler, men alligevel var det meget intenst, og det var tydeligvis rigtig godt for dem. Vi havde også talt meget om, hvad denne tur skulle være for dem. - Inden turen var jeg rædselsslagen for, om jeg var moden nok til denne opgave, og det var hårdt, rent fysisk men også psykisk at se dejlige, søde børn og unge, der ikke har samme muligheder som os andre. Og at se forældrene i øjnene og love, at man nok skulle passe godt på deres børn, fortæller Henriette. En god kim lagt - Mona er en ildsjæl, og arbejdet med fl ygtninge er hendes livsprojekt. Hun får ting til at ske. Sofi e og jeg fi k det på en måde foræret. Vi havde ikke samme nære kendskab til deres triste historier og kender ikke regionen som sådan, så det var på en måde mere uforpligtende. Selv om det var hårdt arbejde - det var det. Men man får så meget igen, når man gør noget for andre, siger Henriette. Mona Ljungberg understreger, at hun og de andre ikke var der som socialpædagoger, men for at give de unge en god oplevelse. - Jeg tager dem på godt og ondt. De er ikke mønsterbørn, men jeg kan rumme dem og deres problemer, og de er jo også bare teenagere, der kan fi nde på at opføre sig skidt, ligesom andre gør det. Nogle har posttraumatisk stresssyndrom og har det svært med grænser. Men jeg elsker dem, siger Mona. I 2008 tog Mona alene rundt for at samle børnene og de unge sammen. Det var ensomt og hårdt at være alene voksen om det, fordi man bliver dybt berørt af samtalerne med forældrene. Så hun var meget glad for, at de i 2009 var to voksne om at hente og bringe børnene tilbage og tage pæn afsked med hele familien. - Jeg ved, at kimen til noget godt bliver lagt på de her ture. Det betyder meget for disse børn og unge, at der er nogen, der tænker på dem. Ferien styrker dem på alle måder, siger Mona Ljungberg. Henriette tilføjer, at de unge følger meget med i, hvad der sker i Danmark, og de længes tilbage. Mange har boet længere i Danmark end i Kosovo. - Hvis Kosovo bliver en del af EU, så vil de nok ikke tøve med at prøve Danmark igen. Her har de i det mindste en chancen for at sikre sig et bedre liv. Alle fotos: Sofi e Szymanski

8 Samvær giver overskud 31 børn, unge og enkelte voksne nød en ferie i Lalandia, som Støttekredsen for Flygtninge i Fare brugte en del af donationen til Alle fotos: Støttekredsen Selv om nogle børn og unge efter mange år har fået asyl eller humanitært ophold i Danmark sammen med deres familier, og nogle bor i egne boliger, så har de alligevel brug for at blive både set og tilgodeset. Ikke mindst har de brug for at være sammen. For mange har boet i samme asylcenter i årevis, klemt sammen under små forhold og med en svær skæbne til fælles, for senere at blive sendt til forskellige centre, og de kan have et stort behov for at kunne bevare venskabet. Familierne er desuden fattige og har ikke selv mulighed for en ferie. Turens formål var at samle nogle af disse unge, der kom til Danmark for otte, 10 eller 12 år siden og har levet som fl ygtninge i et asylcenter det meste af deres liv. Derfor indbød støttekredsen en række unge mellem 14 og 20 år sammen med to familier med både store og små børn til at komme med på et ferieophold i juni Det gav tildelingen fra Susi og Peter Robinsohns Fond mulighed for. Ferie giver frirum De unge var lykkelige for tilbuddet og var med til at vælge, at det blev til fem dages tur til Lalandia i Billund. Det blev et frirum fyldt med oplevelser og venskab. Støttekredsen og især den engagerede forkvinde Mona Ljungberg kender sine fl ygtningefamilier og ikke mindst børnene og de unge. Så hun havde en god idé om, hvem der skulle have chancen for at komme med. Støttekredsen havde regnet med 20 tilmeldinger, men fik 35. Til gengæld faldt nogle så fra, mens andre kom til. Mona Ljungberg er klar over, at mange asylansøgere har svært ved at planlægge og overholde aftaler. Det usikre liv præger dem og deres evne til se fremad, så hun var helt med på, at det tog lidt tid at få det hele organiseret. Mange var også påvirket af den ulykkelige situation omkring de irakiske fl ygtninge, som havde søgt tilfl ugt i Brorsonskirken i maj for at undgå hjemsendelse. En irakisk mor med småbørn blev inviteret med til Lalandia sammen med børnenes mormor, for at de kunne komme lidt væk fra disse problemer. Et par unge drenge meldte fra af den simple grund, at de

9 ugentlige kostpenge skulle hentes på en af de dage, som turen strakte sig over. De blev tilbage, mens resten af familien tog afsted, således at familien ikke skulle gå glip af pengene, som der er hårdt brug for hver eneste krone af. På vej ud Endelig kom den store fl ok afsted i en bus med gratis kørsel over Storebælt og blev installeret i fem huse i det store sommerhusområde ved Lalandia i Billund. Husene har alle moderne hjælpemidler, boblebad og sauna, terrasser og masser af grønne arealer. Her fi k de unge fem dage til at nyde livet og prøve at leve ligesom andre unge. De unge kom fra Irak (fl est), men også fra Albanien, Kosovo, Iran og Somalia. Flere af disse unges familier havde for ganske nylig fået humanitært ophold eller asyl i Danmark efter mange år i asylcenter. Fra Støttekredsen deltog foruden Mona Ljungberg også idrætslærer Mette Roerup, der fornylig var kommet med i børne-unge-gruppen samt museumsinspektør Susanne Jensen. Hun arbejder for Furesømuseerne, der er i gang med at oprette et immigrantmuseum. Endelig var Miran på 26 år med som praktisk hjælp. Han boede på det tidspunkt sammen med hele sin familie, der også var med på turen, i Brorsonskirken sammen med mange andre udvisningstruede irakere. Det samme gjaldt for den anden deltagende familie. Alle havde stærkt brug for at komme væk fra denne ekstreme situation. På den næstsidste dag i Lalandia fi k de besked om, at de første syv mænd var blevet arresteret, da de kom ud til asylcentret for at hente kostpenge. Men ellers var det fem dage med masser af glæde, udfl ugt til Legoland, vandliv i badelandet og fælles aftensmad, hvor alle deltog i madlavningen. Som det udtrykkes så fi nt i kredsens egen rapport fra turen: Der var både tid til tant og fjas, men også tid til individuelt samvær og snakke med de unge om stort og småt. De unge har en fælles opvækstbaggrund i centrene, men er ved siden af lige så individuelle og individuelt påvirket og har lige så individuelle forældre som andre unge. Alt taget i betragtning med så mange mennesker tæt sammen i fem dage og alle børn og unge med yderst vanskelige opvækstbetingelser, var der forbavsende få konfl ikter. Et liv som andre Det var sjovt og intenst arbejde både med hensyn til planlægning og afvikling af turen, men også meget givende, skriver Mona Ljungberg og Mette Roerup: De unge var taknemlige for, at nogen tænker på dem, og de forstår bedre, hvor svært det er at komme ud i samfundet efter mange år i centrene. De har haft mangelfuld skolegang og levet med helt andre normer. Men de nød at gense deres venner og have tid sammen. Det blev fem dage med et liv, der ligner andre unges. Det er noget helt nyt, når man har levet som asylansøger i årevis, og i mange tilfælde har forældre, der har det yderst dårligt. En donation som denne betyder uendelig meget. For samvær giver overskud.

10 Aktive for asylansøgere Bedsteforældre for Asyl er en gruppe engagerede mennesker, der aktionerer for at skabe bedre vilkår for (afviste) asylansøgere i Danmark. I foråret 2009 modtog græsrodsbevægelsen Bedsteforældre for Asyl en donation på kroner fra Susi og Peter Robinsohns Fond. Pengene blev brugt til at give et antal asylansøgere i Danmark et ferieophold og til andre rekreative tiltag. Bedsteforældre for Asyl blev etableret i oktober 2007 for at gøre en indsats for en mere human asylpolitik i Danmark. En af bevægelsens mange aktive Gerd Gottlieb siger: - Vi har alderens styrke, erfaringer og levet liv samt ansvarsfølelse over for de næste generationer. Fordi vi er frisat tidsmæssigt, har vi netop den nødvendige tid og overskuddet til at tænke på andre og til at handle. Hver eneste søndag mellem kl. 14 og 15 står et større antal bedsteforældre foran asylcentrene i hhv. Sandholm, Kongelunden og Avnstrup for at skabe opmærksomhed om asylansøgerne. Mange har boet der i mange år uden at få svar, mens andre har fået afslag, men kan ikke hjemsendes, fordi de f.eks. er statsløse, uden papirer eller vil være i fare, hvis de vender tilbage. De er havnet i et hul mellem forskellige regelsæt: Deres behov for beskyttelse er ikke anerkendt - for de har jo ikke fået asyl. Samtidig kan de ikke nødvendigvis tvangshjemsendes, men må blive i centrene uden udsigter og i konstant usikkerhed. Bedsteforældre for Asyl viser også fl aget ved andre lejligheder. De aktionerer hver måned i København og så småt også på Fyn og i Jylland. Især en episode skabte overskrifter i april Omkring 30 af bedsteforældrene sad i tilhørerlogen i Folketinget og brød ud i sang, idet integrationsminister Birthe Rønn-Hornbech gik på talerstolen under førstebehandllingen af endnu et forslag til lov om ændring af udlændinge- og integrationsloven. Sangen var Benny Andersens Barndommens Land med bl.a. dette vers: Verden er stor. Kaldes Moder Jord. Der fi ndes børn, der må fl ygte, men du har intet at frygte. Ingen skal mishandle dig - håber jeg. - Det var bydende nødvendigt, forklarer Gerd Gottlieb. Vi er dybt bekymrede over alle de stramninger, der hele tiden fi nder sted og i endnu højere grad udelukker de svageste. Disse mennesker er alt for nedbrudte til at opfylde de kriterier, der kræves for at få asyl. De ellers rolige bedsteforældre blev slæbt ud af politiet, imens den oprørte integrationsminister skældte ud over deres civile ulydighed. Hver af de tilstedeværende aktivister fi k senere en anselig bøde for denne udåd. Bedsteforældre for Asyl arbejder på mange fronter og måder. Mange er kontaktpersoner i et af de tre centre for fl ere fl ygtningefamilier, som de hjælper med bl.a. at læse og forstå de mange papirer om deres rettigheder, som det nærmest er umuligt at klare selv. Taber autoritet - De fl este kender ikke samfundet og har aldrig været i et dansk hjem. De lever isoleret i et center, de er præget af udslukthed og udmattelse, sover dårligt, går i asyltøj og føler sig mindreværdige. Forældrene må ikke gå til danskundervisning, så hen ad vejen mister de deres autoritet over for deres børn, som kan tale dansk, forklarer Gerd Gottlieb. - De er vant til, at ingenting varer - udover ventetiden og uvisheden. Deres venskaber og kontakter brydes konstant, så de magter ikke selv at udvikle en trofasthed, fordi de er så vant til at blive skuffet. Derfor var de lidt skeptiske over for vores tilbud om en ferie, men donationen kom til at glæde rigtig mange mennesker, ikke mindst børnene. AFVIST - Asylansøgere i Danmark er en meget vigtig bog. En dokumentation af de forhold, som afviste asylansøgere bydes. Om lovgivningen - og om, hvordan den udmøntes og opleves i praksis. Samt 20 beretninger om menneskeskæbner. Forlag: Tiderne Skifter.

11 Vi skal kunne rumme hinanden Leif Bork Hansen er en af de mange aktive i Bedsteforældre for Asyl. Han mener, at vi har brug for en eksistentiel revolution. Leif Bork Hansen i snak med en asylansøger uden for Sandholm. Fotos: Lissen Jacobsen Hvis asylsagerne blev ordentligt behandlet fra starten, ville det slet ikke være nødvendigt for Bedsteforældre for Asyl og andre lignende grupper at kæmpe. Men asylansøgerne er blevet en industri. - Det koster mere at opretholde centrene og spærre disse mennesker inde end at løse problemet og give fl ygtninge asyl. Det offi cielle Danmark har accepteret, at folk lever isoleret i lejre i både fem og 10 år og alligevel ender med at få afslag på deres asylansøgning. Men det er meget vigtigt ikke at affi nde sig med, at folk sidder fanget i årevis. Sådan siger Leif Bork Hansen, der er præst i Lyngby Kirke. Hans liv ændrede sig, da fl ygtninge fra borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien i 1992 kom til det nye asylcenter i Lyngby. Han engagerede sig hurtigt i disse medmenneskers situation, og i årene efter blev han landskendt for sin støtte til fl ygtninge, der gik under jorden. Derfor er han naturligt nok en af de mange aktive i Bedsteforældre for Asyl, som i oktober 2010 har stået sammen i tre år og kæmpet mod det, som Leif Bork Hansen kalder en absurd asylpolitik. Det har de bl.a. gjort ved søndag efter søndag at skabe opmærksomhed omkring asylansøgerne ved at demonstrere foran de tre asylcentre Sandholm, Kongelunden og Avnstrup foruden talrige andre aktioner, bl.a. i Folketinget. Vi deler denne jord - For mig er åbenheden det vigtige. At vi skaffer folk på fl ugt et sted at være. Vi skal ikke kun have med hinanden at gøre på statens betingelser. Det er horribelt, som vi i Europa igen dyrker staten hellere end menneskeligheden og ikke vil betale for at være ordentlige mod hinanden.det etniske fjendebillede er en erstatning for det fjendebillede, der forsvandt efter den kolde krig, og vi føler os truet på vores identitet. Men vi ønsker at skabe forståelse for fl ygtninge. - Bedsteforældre for Asyl appellerer til stadighed afgørelser om hjemsendelser, og det er lykkedes at ændre mange af dem. Vi følger også mennesker, der efter måske 10 års venten i et asylcenter alligevel er blevet hjemsendt. Det handler ganske simpelt om medmenneskelighed. Vi deler denne jord, og verden hænger sammen. Det er ikke håbløst På spørgsmålet om vi har råd og plads til alle, siger Leif Bork Hansen klart JA. Han afviser argumentet om, at systemet vil blive udnyttet, hvis et land som Danmark bare er pivåbent: Man skal begynde et sted og ikke bare mene, at det alligevel er håbløst at gøre noget. Den enkelte person eller sag er afgørende. - I Bedsteforældre for Asyl kender vi hinanden på kryds og tværs og trækker på hinandens ressourcer og kompetencer. Vi er en bevægelse. Nogle gør ét, mens andre gør noget andet. Vi er kontaktpersoner for familier, skriver Karen Vad tv. og Gerd Gottlieb ved Sandholm breve og hjælper med at fi nde vej i systemet, og vi demonstrerer. - Jeg spørger ligesom den tyske præst Martin Niemüller, der var i koncentrationslejr fra 1937 til 1945: Er vi medmennesker eller modmennesker?

12 UD AF LEJREN-AKTION: Klippekort og cafépenge Sommerpakke gav asylansøgere mulighed for en sjælden tur ud i det normale samfund. Et klippekort og nogle hundrede kroner til hver vakte kæmpestor glæde. Asylansøgerne på Sjælland er fortrinsvis fordelt i centrene i Sandholm, Avnstrup og Kongelunden. Alle tre ligger langt fra, hvad de fl este ville kalde alfarvej. Jo, der er busser, men ikke særlig ofte, og hvad værre er: På en asylansøgers meget skrabede budget er der dybest set slet ikke råd til at benytte sig af busser eller tog særlig ofte. Dette bidrager i høj grad til den isolation fra det danske samfund, som asylansøgere lider under. Et er, at man er tvunget til i årevis at bo på asylcenter, hvilket i sig selv er svært nok. Noget andet er, at behovet og muligheden for at knytte kontakter med andre mennesker, f.eks. danskere, er næsten lig nul, ligesom det praktisk talt er umuligt at holde kontakten med familie og venner, der er fl yttet ud. Så at modtage noget så enkelt som et gult klippekort og lidt lommepenge gør en enorm forskel, og da Bedsteforældre for Asyl delte disse ting ud i de tre centre i sommeren 2009, var glæden og overraskelsen stor. Familier med børn Fra Kongelunds-gruppen fortæller Tove Krag og Lisbeth Algreen: - Vi demonstrerer foran asylcentret hver søndag, men plejer faktisk ikke at være indenfor. Men siden vi startede vores kvindegruppe for to år siden, har vi dog kunnet forbedre kommunikationen, og vi kommer hver 14. dag i Røde Kors Kvindecenter ved siden af Kongelunden. Det er for enlige kvinder med børn, som har det bedst med ikke at bo for tæt op af de mange mænd og de mange psykisk syge på selve centret. - Vi havde på forhånd fået at vide, at der var 29 familier med i alt 45 børn i de to centre og havde valgt, at netop de skulle modtage en gave hver. Røde Kors fortalte ikke, hvem der boede hvor, så vi måtte selv ind og fi nde dem. Vi måtte spørge os frem til i hvilke familier, der var børn. Alle var hjælpsomme og forstod godt, at donationen var begrænset til børn og deres forældre. Det viste sig, at den ene familie slet ikke var dét, men fire uledsagede børn på 16 år, og de fik naturligvis også del i gaven. - Det var lidt grænseoverskridende at gå ind og med de åbenlyse sproglige begrænsninger at forklare, hvorfor vi var der. Vi havde fået skrevet en tekst på fl ere sprog, der skulle forklare om Bedsteforældre for Asyl, men ikke på alle sprog. Desuden er nogle af asylansøgerne analfabeter. Men det vakte jo en utrolig glæde og forbavselse sådan at modtage et klippekort til hver samt lommepenge: 300 kroner pr. voksen og 200 kr. pr. barn under 12 år, som giver en chance for at slippe lidt væk fra centret. Bor isoleret - At opleve den varme, vi mødes med, er det hele værd. Man kan se, at det betyder noget for dem at vide, at der er mennesker udenfor, som ved, at asylansøgerne er derinde i centret. De har brug for kontakt med almindelige mennesker udenfor. Det er så jammerligt, som de venter og venter uden at vide, hvad de venter på. De har ingen udsigter, understreger Lisbeth Algreen og fortsætter: - Hvorfor skal de bo så isoleret? Der er ingenting ude i Kongelunden, bortset fra larmen fra lufthavnen, som de absolut ikke har brug for. De er mennesker med krigstraumer og har ikke godt af al den støj, som der også er i Sandholm med de militære øvelsesområder tæt på. Og får de endelig en aftale med eksempelvis en psykiater, har de ikke penge til at tage bussen derhen. Det er absurde forhold. - Der er god mening med at

13 gøre det her, som bedsteforældrene gør. Det er utroligt, at så mange danskere affi nder sig med de forhold, vi byder asylansøgerne. Alene de lange ventetider. I det mindste burde de gives humanitært ophold, imens de venter på den årelange sagsbehandling. Også andre fik I Sandholm modtog otte familier ligeledes en god sommerpakke med klippekort og penge til f.eks. en tur til København. I tasken lå også diverse turistbrochurer foruden kort over København. Men sagen kom til at stille sig lidt anderledes i Avnstrup. Her var planlagt de samme sommerpakker med klippekort og cafépenge. De fl este af de planlagte modtagere var irakere, og da de på det tidspunkt befandt sig i Brorsonskirken i angst for tvangsudsendelse, besluttede Hanne Geist, at pengene i stedet skulle uddeles kontant. Hanne Geist bor i området tæt ved Avnstrup og tager sig af asylansøgere derfra. - Pengene faldt på et meget tørt sted. Og hvad skulle de i den situation med klippekort og cafépenge? spørger hun. Også hun havde en oversættelse med præsentation af Bedsteforældre for Asyl. Der var tale om familier, som har været afviste asylansøgere i mere end tre år, og som stod til hjemsendelse. En familie var gået under jorden, en anden er nu bosat i Jelling - på 11. år uden asyl. En kvinde havde mere behov for at besøge sin familie i Nykøbing Falster, og en anden sidder i kørestol. Ingen fra målgruppen blev forbigået, fortæller Hanne Geist. Kajaksejlads - Summen, de fi k, svarer til den, der blev udbetalt i klippekort og cafépenge. Familierne fi k mellem kr. og kr., en enlig kvinde uden barn fi k kr. Til disse Ud af lejren-aktioner blev brugt godt halvdelen af donationen fra Susi og Peter Robinsohns Fond, ca kroner. Desuden fi k seks unge fra Kongelunden lov til på en enkelt dag at lære at sejle i kajak med hjælp fra en instruktør i Dragør Kajakklub og på initiativ af Hanne Molin. En billig, men også meget glædelig fornøjelse i et liv, der sjældent byder på de store oplevelser.

14 Et frikvarter fra asyllivet Asylansøgerbørn og deres forældre holdt ferie på Løgumkloster Højskole og Kattinge Værk. De to ophold kom i stand ved hjælp af den store donation til Bedsteforældre for Asyl. Mange fl ygtningefamilier har boet i dansk asylcenter i helt op til 10 år. Det er en levevis, som slider på selv den stærkeste person, og netop dét er de fl este ikke mere. Uvisheden om, hvornår dommen falder - asyl eller ej - er barsk at leve med, og en udvisning er mere sandsynlig end opholdstilladelse. Man bor tæt sammen på asylcentrene og har næsten ingen penge til rådighed. At komme ud af asylcentret og opleve en smule nyt og rart i hverdagen er der sjældent mulighed for. Det koster ganske simpelt for mange penge på et skrabet asylansøgerbudget. Alene det at køre med bus eller tog tærer voldsomt på pengene, og en decideret ferie kommer normalt slet ikke ind i billedet. Donationen på kroner til Bedsteforældre for Asyl blev derfor brugt til at give nogle af disse hårdt prøvede mennesker et lille frikvarter fra hverdagen, og blandt dem var nogle unge børnefamilier, der fi k en uges ophold på Løgumkloster Højskole. Men hvor mærkeligt det end måtte lyde, så er det ikke så nemt at få lov til at give denne Rømø, kanotur og en masse samvær mellem danskere og asylansøgere. - Samtidig er det rigtig godt, når asylansøgere kommer i kontakt med både andre asylansøgere og med danskere. Det sker ofte gennem børnene, fordi børn nemt formidler kontakt, dér hvor voksne ofte har berøringsangst, siger Nanna Carlsen, som er pensioneret skolelærer og desuden har undervist fl ygtninge og indvandrere. Hun har længe engageret sig i asylproblematikken som bl.a. kontaktpergave. En af de aktive bedsteforældre, Nanna Carlsen, som tog med på højskole for egen regning, fortæller: Kræver overskud - Asylansøgere er generelt så mærket af det uvisse liv i centrene, at de er angste for forandringer, eller de frygter, at det skader deres sag, hvis de er væk nogle dage. De to familier, som jeg tog med, skulle overtales, men til gengæld fi k de også udover opholdet lov til at mærke forventningens glæde, hvilket er en sjælden luksus. Man skal ikke tro, at det er nemt. Man tænker nok, at de da må være jublende lykkelige og taknemlige for denne mulighed, men faktisk kræver det, at de har nogle kræfter - at de har et overskud. For det er mennesker, som har mange grunde til at være helt nede. Men allerede første dag sad forældrene i højskolens have og betragtede deres børn, og så kom det stille fra en af dem: Hvor har vores børn det godt. - De fik i den korte periode en form for normalt liv sammen med danskere gennem de daglige programmer og tilbud, og det var godt for dem at mærke varme og interesse fra de andre deltagere, fortæller Nanna Carlsen. Nogle unge, tidligere kursister hjalp til og legede med børnene, og både børn og forældre fi k en masse oplevelser: Sejltur på Gudenåen, tur i hestevogn, skovtur, musik, badetur til

15 son for fl ygtninge i Sandholm. Hun har jævnligt en lille dreng på besøg, som mener, at hun er hans danske mormor. Pressede Også børnefamilier fra asylcentret i Avnstrup kom på højskole. Hanne Geist fortæller, at de to familier, hun sendte på højskole, var et indlysende valg. De kunne dansk og havde det fornødne overskud til at tage alene afsted, og de blev meget glade for kontakten med danskere. Den ene familie var en iransk lærer og hans journalistuddannede kone med to børn, den anden familie fra Hviderusland. Denne familie er siden fl yttet til Esbjerg med deres to børn, idet en ansættelsessamtale i samme periode på sygehuset gik godt. Den iranske familie var på det tidspunkt meget presset og havde tidligere haft opholdstilladelse i Danmark i 10 år. Men efter at være fl yttet til Dubai af familiære grunde, var den kommet tilbage og var fejlagtigt anbragt i Avnstrup og var her ved at bryde sammen. Familien tog mod tilbuddet om højskole, bor nu i Ringsted på starthjælp og har i april 2010 fået opholdstilladelsen tilbage. - Det er ikke ulovligt at flytte for så at komme tilbage, fortæller Hanne Geist, som også understreger, hvor mange forfærdelige skæbner, man får indblik i: Mennesker, der udvikler skizofreni. Mennesker, der bare forsvinder. Men man oplever også, at tingene indimellem lykkes. Hanne Geist er tidligere gymnasielærer, der bor tæt ved Avnstrup og længe havde været harmfuld over den danske asylpolitik og nu bruger rigtig meget af sin tid i Avnstrup-lejren. Harmoni og kontakt En kvinde fra Kasakhstan ville gerne have været med på højskole, fordi hun virkelig interesserer sig for kunst, natur og dansk kultur, men desværre ikke kunne tale dansk. Hun kom i stedet med på ferieophold på Kattinge Værk. Det er Københavns kommunes natur- og aktivitetscenter ved Roskilde Fjord og Boserup Skov. Her deltog Hanne Geist sammen med bl.a. Nina Lørring og 40 asylansøgere. Det blev dage med godt samvær på kryds og tværs. - Børnene plejer at være ukoncentrerede og urolige, men det slog mig, hvor rolige og trygge de blev her. De turde gå længere væk fra forældrene, blev fokuserede og trygge i deres leg og brugte virkelig mulighederne på stedet. Her var en stabilitet og harmoni, som smittede af på forældrene, der ellers har svært ved at slippe centret og slappe af. De er meget belastede af deres usikkerhed og mangel på overskud. Hele deres tilværelse er jo så usikker, siger Nina Lørring, der er involveret i kvindegruppen i Sandholm-lejren. - Udover at se børnene trives så godt, var det bedste ved sommerlejren, at der blev skabt så mange gode kontakter imellem de 40 deltagere fra Iran, Irak, Afghanistan,

16 Albanien, Hviderusland og Turkmenistan. Men også mellem os bedstemødre, der var med. Vi var tre, som boede der hele ugen, og seks til otte andre, der kom hver dag for at hygge og hjælpe med. I køkkenet var der livlig snak på - Hele den sidste dag sad de bøjet over håndarbejdet, og det var rørende, at de ville give os gaver, fortæller Hanne Geist, som også deltog. Minderne fra sommerlejren i 2009 står lyslevende for Nina Lørring, som stadig har kontakt med fl ere af deltagerne og med asylansøgere i al almindelighed. En iransk mor og hendes to drenge har været på besøg i hendes sommerhus. Denne familie og fl ygtningene. Man kunne se, hvordan de åbnede mere og mere op og blev fortrolige med, at de var et sted, hvor der var glæde og respekt omkring dem. Højskolen er eminent til sådanne kulturmøder. Mange danskere har brug mange sprog, og det var ikke mindst de irakiske deltagere, som stod for de spændende retter. Samarbejdet omkring alt det praktiske var rigtig fi nt, og stemningen mellem de forskellige asylansøgere af mange nationaliteter blev meget bedre end den, der ofte er på asylcentre. Samtidig var det godt for os bedsteforældre at have mere tid sammen med dem end normalt. Mange aktiviteter Kattinge Værks seks kanoer blev brugt fl ittigt af børnene, ligesom der blev fi sket fra de to motorjoller. Børnene fodrede høns og kaniner og var glade for alt fra lejrbål og popkorn til historiefortæller, enmandscirkus og spillemænd. De voksne hyggede sig bl.a. med at sy hårbånd til pigerne og gaver til bedstemødrene. er nu udeboende i et Røde Kors-hus i Nordsjælland, men på samme økonomiske vilkår som før, da asylansøgere ikke må arbejde. - De lever stadig i usikkerhed. Men jeg kan garantere dig, at de hellere ville bo i en halvanden værelses lejlighed i sikkerhed end i det hus, de har til rådighed nu. Men denne familie har faktisk en usædvanlig evne til at leve næsten som normalt, og det er ellers meget svært for de fl este. - Det var dejligt at have så meget tid sammen i sommerlejren og lære hinanden så godt at kende. Alle tog derfra med følelsen af at have haft en god ferie væk fra den triste tilværelse i asylcentrene. Kulturmøder Løgumkloster Højskoles forstander Vita Andresen ser med glæde tilbage på asylsøgernes ophold i Det var dejligt at opleve samspillet mellem kursisterne for at se, at det ikke er farligt at være sammen med asylansøgere, og de skal ikke gå rundt i den tro, at dem får jeg ikke noget med at gøre. - Vi har både før og efter haft folk med anden etnisk baggrund med på vores familiekurser. Vi får sponsormidler fra EGV (Ensomme Gamles Værn), som giver os mulighed for at hjælpe mindrebemidlede familier, og de seneste år har det ofte været folk med en anden baggrund end dansk. Og vi vil meget gerne have fl ere fl ygtningefamilier med. - Man kan se at bare det at møde en fl ig af forståelse, løfter åget lidt fra deres skuldre, siger hun. Fotos: Nanna Carlsen og Nina Lørring

17 Susi og Peter Robinsohns Fond Susi og Peter Robinsohns fond blev stiftet i Den er en social fond, der beskæftiger sig med at yde støtte til mennesker i økonomisk trange og belastende livssituationer. Det kan være den enlige forsørger uden for arbejdsmarkedet, der er ramt af fattigdom og sygdom og samtidig skal opbygge grundlaget for sine børns opvækstvilkår. Det kan også være den hjemløse, der er sat ud af sin bolig og samtidig kæmper med et misbrug. Det kan også dreje sig om initiativer og projekter for børn og unge, som lever under vanskelige og uværdige forhold, og hvor der ikke kan opnås tilstrækkelig eller nogen støtte fra det offentlige. Hjælpen til asylansøgeres børn er et eksempel på en sådan prioritering fra fondens side. Også andre grupper i samfundet såsom mennesker, der lider af handicap såvel psykisk som fysisk støttes af fonden. Det kan være støtte til særlige ferie- eller sportsaktiviteter for børn med handicaps, og det kan være støtte til væresteder, som skaber netværks- og kulturaktiviteter for mennesker med f.eks. psykiske lidelser og psykosociale problemer. Fondens støtte kan også gives til socialt udviklings- og miljøarbejde, herunder informations- og undervisningsaktiviteter. Det kan eksempelvis dreje sig om, at medborgere hjælpes tættere på arbejdsmarkedet, til en uddannelsesmæssig kvalifi cering for at imødegå eksklusion. Fonden kan således give støtte til enkeltpersoner og familier, til gruppebaserede netværksaktiviteter og til bredere og/eller tematiserede sociale projekter. Et fælleselement er, at støtten skal være til gavn for såvel socialt udsatte som marginaliserede medborgere og en forbedret trivsels- og livssituation. Der skal være tale om støttesituationer, hvor der ikke kan opnås tilstrækkelig eller nogen støtte fra det offentlige. Fonden har gennem årene uddelt betydelige støttebeløb. Antallet af ansøgninger har været stadigt stigende. År: Antal: I 2008 blev der udbetalt i alt kr i støtte. I 2009 blev der ydet støtte til 334 enkeltpersonansøgninger og 138 gruppe- og projektansøgninger, herunder til de to donationer som denne publikation sætter fokus på. Der blev i 2009 uddelt støtte for samlet kr , og støtten fordelte sig med kr. til enkeltpersonansøgninger og kr. til gruppe- og projektansøgninger.

18 Fondens bestyrelse behandler ansøgninger på fi re årlige møder, og ansøgningsfristerne er 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Uddeling af støtte sker efter ansøgning, men kan også fi nde sted uden ansøgning. Ansøgninger indsendes til fondens administrator ved anvendelse af en særlig ansøgningsblanket. Med virkning fra årsskiftet 2010/11 indføres et digitalt ansøgningssystem, idet ansøgere skal indtaste deres ansøgninger via fondens hjemmeside Fondens administrator vil dog fortsat yde ansøgere bistand med at udfærdige ansøgningerne til fonden, såfremt de ikke selv råder over de fornødne forhold til at ansøge digitalt. Henvendelser til fonden rettes til: Susi og Peter Robinsohns Fond c/o Advokatfi rmaet Gert Hallig Vesterbrogade 12, 2. sal, 1620 København V Gerne via Fondens bestyrelse består af: Professor, dr. phil. Per Schultz Jørgensen, professor, socialoverlæge, Ph.D. Niels Michelsen, konsulent, socialrådgiver, cand. scient. soc. Birthe Gamst, socialrådgiver, lektor, Therese Halskov (død ) og advokat Gert Hallig. København, november 2010.

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Støttet af Arbejdsmarkedets Ferie Fond

Støttet af Arbejdsmarkedets Ferie Fond Støttet af Arbejdsmarkedets Ferie Fond 229 personer, enlige og familier med børn, har været på en uges gratis sommerferiekoloni i sommeren 2006. Feriekolonierne har været fordelt på seks lejre med ca.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Antoniusfonden blev stiftet 17. januar 1949 af Landsforeningen for Mentalhygiejne. Den 17. januar er i helgenkalenderen Skt. Antonius dag.

Antoniusfonden blev stiftet 17. januar 1949 af Landsforeningen for Mentalhygiejne. Den 17. januar er i helgenkalenderen Skt. Antonius dag. FONDEN Antoniusfonden blev stiftet 17. januar 1949 af Landsforeningen for Mentalhygiejne. Den 17. januar er i helgenkalenderen Skt. Antonius dag. Fonden fik navn efter Skt. Antonius, som levede omkring

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933 Det var et vildt år Foto: Sanne Agatz - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933 Ansvarlighed, demokrati og godt bomiljø Siden 2012 har vi i boligforeningen arbejdet målrettet med vores

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

TRAMPOLINHUSET. Galleri Q Peder Skrams Gade 2 1054 København K. Kunstakademiets udstillingssted

TRAMPOLINHUSET. Galleri Q Peder Skrams Gade 2 1054 København K. Kunstakademiets udstillingssted TRAMPOLINHUSET Et mødested for asylansøgere, danskere og alle andre! En effekt af den danske asylpolitik, er at man gennem arbejds-, studie- og integrationsforbud skaber en klasse af individer, som mod

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013 Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Jeg beder for dem, der ikke er lys i mere, dem uden længselserindring og kraf. Jeg beder for

Læs mere

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside.

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside. Nyhedsmail december 2014 Nyt bestyrelsesmedlem i KIT Missionsforbundet har fået nyt bestyrelsesmedlem i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste. Posten har i en årrække været beklædt af Bjarne Nederby Jessen,

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Vi har brug for frivillige

Vi har brug for frivillige Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Principper for tildeling af tilskud

Principper for tildeling af tilskud Tilskud til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i lov om social service Ansøgningsfrist mandag den 1. september 2014 Ansøgningsskemaet downloades og gemmes som et Word dokument, der navngives med foreningens

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Referat fra stormøde i BfA 27.2.2014 i Humlebæk, kl. 11-15

Referat fra stormøde i BfA 27.2.2014 i Humlebæk, kl. 11-15 Referat fra stormøde i BfA 27.2.2014 i Humlebæk, kl. 11-15 Værtinde Gerda Herbøl bød alle velkommen. Vi var ca. 60 deltagere. og vi sang den nye sang "Det land der rummer..." af Hans Kragh-Jacobsen Mødeleder

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Er det en forbrydelse at søge asyl?

Er det en forbrydelse at søge asyl? Er det en forbrydelse at søge asyl? Danmark er et retssamfund, som respekterer internationale aftaler, og hvor man ikke kommer i fængsel uden at være kendt skyldig i noget kriminelt. Ja, det troede jeg

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Mariager Efterskole Undervisningsmiljøvurdering November 2006

Mariager Efterskole Undervisningsmiljøvurdering November 2006 Bilag 1 frekvensanalyse Baggrundsoplysninger Hvilken klasse går du i? 9.a 11.0 15,49 9.b 12.0 16,9 9.c 15.0 21,13 10.a 16.0 22,54 10.b 17.0 23,94 Hvilket køn: Dreng 37.0 52,11 Pige 34.0 47,89 Hvor godt

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

DFUNK Ung-til-Ung. Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge

DFUNK Ung-til-Ung. Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge DFUNK Ung-til-Ung Viden og inspiration til arbejdet med unge flygtninge INDHOLD Om Ung-til-ung arbejdet // side 2 Hvem er de unge flygtninge? // Side 4 Unge flygtninges muligheder, behov og udfordringer

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Asyl Dialog Tanken: Center Kongelunden & Center Sandholm et brugerstyret kursus i to dele om asylansøgeres livsvilkår

Asyl Dialog Tanken: Center Kongelunden & Center Sandholm et brugerstyret kursus i to dele om asylansøgeres livsvilkår Asyl Dialog Tanken: Center Kongelunden & Center Sandholm et brugerstyret kursus i to dele om asylansøgeres livsvilkår v. Morten Goll (initiativtager og facilitator), Joachim Hamou (co-facilitator) og Tone

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere