Susi og Peter Robinsohns Fond. Asyl betyder fristed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Susi og Peter Robinsohns Fond. Asyl betyder fristed"

Transkript

1 Susi og Peter Robinsohns Fond Asyl betyder fristed Årsberetning 2009

2 Indhold Asyl betyder fristed Forord - derfor en støtte til asylansøgerne 3 Støttekredsen/Borgere for Asyl 4 Det nødvendige modspil Brænder for børnene - 5 interview med Mona Ljungberg En uge uden fattigdom - 6 ferieophold i Montenegro Samvær giver overskud - 8 en ferie i Lalandia Aktive for asylansøgere - 10 Bedsteforældre for Asyl Vi skal kunne rumme hinanden - 11 interview med Leif Bork Hansen Ud af lejren: 12 Klippekort og cafépenge Et frikvarter fra asyllivet - 14 på højskole og ferieophold Om Susi og Peter Robinsohns Fond 17 Alle artikler er skrevet af journalist Lissen Jacobsen (DJ). Forord og afslutning af Susi og Peter Robinsohns bestyrelse. Design LJ/EJ.

3 Forord Derfor en støtte til asylansøgerne Susi og Peter Robinsohns Fond blev stiftet i 1994 af søskendeparret Robinsohn. Fondens formål er at støtte de svageste i samfundet, de udsatte og nødlidende. Det betyder at give dem en håndsrækning til at komme videre i deres liv og forhåbentlig igen få mod på at se fremad og få overskud til at klare dagen og vejen. Mange af fondens bevillinger går til enlige mødre og deres børn. Her har vi en gruppe i det danske samfund, som kæmper en daglig kamp for at få tilværelsen til at hænge sammen, og selv om en relativ lille bevilling fra fonden ikke ændrer på den ofte hårde hverdag, så er den en opmuntring og dermed en støtte. I 2009 besluttede fonden at give en forholdsvis stor bevilling til to initiativer, der forsøger at støtte og hjælpe asylansøgerne i Danmark. Det er en gruppe, der må siges at være særdeles udsat og dermed for manges vedkommende i reel nød. Det er muligt, at Danmark kan siges i en eller anden forstand at overholde sine forpligtelser i henhold til internationale konventioner med hensyn til asylansøgere. Men at det er mennesker, der udsættes for ekstrem belastning, er der næppe nogen uenighed om. Forældre og børn lever ikke i årevis under lejrlignende omstændigheder, uden at det får alvorlige konsekvenser for deres sundhed og sociale velfærd. Men det er sådan, den danske regering har besluttet at behandle denne gruppe mennesker, som jo i forvejen ofte kommer fra krig og frygt og mareridtsagtige omstændigheder. For børnene er en sådan opvækst langt fra, hvad man kan kræve af et humant samfund, men det er altså, hvad de udsættes for. Og hertil kommer, at mange af dem efter år i Danmark sendes tilbage til et land, de ikke har nogen kontakt til. To organisationer gør et storslået arbejde for at lindre på denne situation for asylansøgerne i Danmark. Det er Støttekredsen for Flygtninge i Fare og Bedsteforældre for Asyl. Her lægger frivillige et kæmpearbejde i dag efter dag og år efter år at yde en humanitær og menneskelig indsats, der i det mindste kan lindre den smerte, som asylansøgerne dagligt oplever. De forsøger at give disse mennesker det håb, der ligger i at møde medmennesker, som vil dem det godt. Dermed er de et korrektiv til den behandling, som disse mennesker bliver udsat for af de offi cielle myndigheder. Denne prisværdige indsats besluttede Susi og Peter Robinsohns Fond i 2009 at ville støtte. Derfor fi k begge de to organisationer hver en bevilling på kr , som de efter eget valg kunne anvende i deres indsats for asylansøgerne og deres børn. Resultatet af denne indsats er der rapporteret om i den foreliggende publikation. Bestyrelsen for Susi og Peter Robinsohns Fond, november 2010 Birthe Gamst Therese Halskov Niels Michelsen Gert Hallig Per Schultz Jørgensen

4 Det nødvendige modspil Støttekredsen For Flygtninge i Fare har som første prioritet at sikre asyl til fl ygtninge og give dem en fremtid i sikkerhed og under menneskeværdige forhold. I 2010 har Støttekredsen skiftet navn til Borgere for Asyl. Støttekredsen for Flygtninge i fare startede i 2001 som en lille sluttet kreds med det formål at fremlægge dokumentation og oplysning om fl ygtninges vilkår i Danmark. Mere præcist ville den dokumentere det skred, der var i gang: At asylpolitik var ved at blive forvandlet til udvisningspolitik. Det har været et fortsat skred nedad igennem de snart 10 år, der er gået. Men det skyldes ikke en manglende indsats fra Støttekredsen, som nu hedder Borgere for Asyl. De har arbejdet hårdt og engageret på mange planer for at hjælpe asylansøgere og altid med det fremmeste formål at sikre mennesker på fl ugt fra deres hjemlande rettigheden til et nyt, sikkert hjemsted ifølge FNs fl ygtninge- og menneskerettighedskonventioner. Samt ikke mindst for at tilgodese asylbørn så godt som overhovedet muligt og altid med udgangspunkt i de individuelle grupper af asylbørn og deres forskellige vilkår. Helt at forhindre tvangsudsendelser er den måske vigtigste del af indsatsen. Det gør Støttekredsen/Borgere for Asyl ved at gå dybt ind i hver enkelt sag, som den kommer i berøring med, ligesom den til stadighed følger og holder kontakt med asylansøgerne, efter at de har fået afslag og er hjemsendt. Den yder et aktivt modspil til den inhumane fl ygtningepolitik i Danmark. Stor viden Børnene og de unge ligger forkvinde og medstifter Mona Ljungbergs hjerte allernærmest. Hun lægger mange kræfter i at holde kontakt med hjemsendte børn og unge. Det gør hun bl.a. ved at chatte med de unge på Facebook. Støttekredsen benytter sig i høj grad af internettets muligheder og har i årenes løb samlet en kolossal mængde af informationer og fakta om dansk asylpolitik, som kan læses på kredsens hjemmeside. Det er læsning, der burde få enhver op af stolen. Dokumentation er vigtig, og asylcenterbørns egne billeder og beretninger har været udstillet og er samlet i en bog. At sprede oplysninger og viden om asylansøgere og om retssikkerhed og menneskerettighedsforhold for asylansøgere i Danmark er en vigtig opgave. Støttekredsen/ Borgere for Asyl har kulegravet, hvordan fl ygtningesager er blevet behandlet af de forskellige myndigheder og har oparbejdet en specialviden på området, som de færreste kan matche. Mona Ljungberg suppleres i bestyrelsen af fem andre frivilligt arbejdende, ligesom mange mennesker giver økonomisk støtte. Et løft for livet Mona Ljungberg var under krigen i Bosnien i 1990erne udsendt for Mellemfolkeligt Samvirke til frivilligt arbejde i kroatiske fl ygtningelejre. Her blev hun dybt engageret i fl ygtninge og senere i deres vilkår i Danmark. I 2008 arrangerede hun et ferieophold i Montenegro for nogle af de børn og unge, der var blevet tvangsudsendt hovedsageligt til Kosovo. Her rejste hun selv rundt for at fi nde frem til børnefamilierne, der bor spredt ud over landet under elendige forhold og i stor fattigdom. I sommeren 2010 blev endnu et ferieophold i Montenegro muligt på grund af den store donation på i alt kr. fra Susi og Peter Robinsohns Fond. Det betød et ophold væk fra den trange hverdag, som disse børn og unge er blevet tvangsudsendt til. Et ferieophold, som giver et tiltrængt fysisk og psykisk løft så stort, at de færreste nok har fantasi til at begribe størrelsen af det. Det fortæller vi om i denne publikation. Støttekredsen for Flygtninge i fare, altså nu Borgere for Asyl, har sangeren Povl Dissing og digteren Benny Andersen som ambassadører. Mona Ljungberg tilføjer: Vi elsker at kunne være aktive for forbedring af de svagest stillede verdensborgeres livskvalitet. Sammen kan vi gøre noget, som vi ikke kan hver for sig.

5 Brænder for børnene Støttekredsen for Flygtninge i fare brugte en del af donationen på en ferie i Montenegro for en større gruppe hjemsendte børn og unge fra Kosovo, der til daglig lever under elendige boligforhold med fattige og ofte traumatiserede forældre. Mona Ljungberg fortæller. institutioner. Under krigen i Bosnien i starten af 1990erne, meldte hun sig som frivillig for Mellemfolkeligt Samvirke og blev der i halvandet år. Hun ser tilbage på det som noget Her ses Mona Ljungberg sammen med nogle af pigerne af det bedste, hun har gjort: - Dit liv bliver så enkelt. De menneskelige relationer er det eneste, der betyder noget. Man kommer så tæt på folk, og de nære relationer og det sociale liv er det vigtige, ikke det materielle. Når alle har lige lidt, er det nemmere. Siden dengang har Mona Ljungbergs liv været fokuseret på at hjælpe fl ygtninge og asylansøgere i Danmark, bl.a. som en af initiativtagerne til Støttekredsen. Hun holder altså også linjen åben til familier, hun lærte at kende i danske asylcentre, inden de blev tvangsudsendt i 2006 og før. Hun er en af de ildsjæle, der Efter det meste af en barndom i danske asylcentre blev en stor gruppe børn og unge sammen med deres forældre og mindre søskende for nogle år siden sendt tilbage til Kosovo af de danske myndigheder. Her har familierne siden forsøgt at få tilværelsen til at hænge sammen i et land, hvor de ikke mere hører hjemme, og hvor det er næsten umuligt at skabe sig et ordentligt liv. Støttekredsens formand Mona Ljungberg har fulgt og holdt kontakt med disse unge i årevis og ved, i hvor høj grad de trænger til det åndehul, som en ferie kan give. Ikke mindst fordi de unge får en chance for at gense andre unge, som de blev venner med gennem årene i dansk asylcenter. De unge bor meget spredt i Kosovo i usle boliger og ofte med forældre, der er for syge til at skaffe sig en levevej. Mona Ljungberg tøver ikke med at sige, at disse unge og deres små søskende faktisk har det værre, end de havde i de danske asylcentre. Mona Ljungberg er uddannet socialpædagog og har bl.a. arbejdet i døgninstitutioner for anbragte børn og unge og med alvorligt syge børn i daggiver asylansøgerne håb. Tabet af sikkerhed - Når de kommer til Danmark, er sikkerheden det vigtigste. De har mistet deres hjem, har været på fl ugt og har sultet. Det er svært at tro på, at der nu er fred og ro, og frygten for at blive sendt hjem er stor, for tænk hvis der bliver krig og ballade igen? De kommer her ikke med forventninger om at blive forsørget, siger Mona Ljungberg, men: - De må jo ikke arbejde! Hvorfor? Er det fordi, man er bange for, at de falder til og gerne vil blive her? Se på børnene. De er bange for, at det sker igen: At de skal rykkes op med rode. Det er hele tiden, mens de er her, deres højeste ønske at måtte blive her og komme i skole som andre børn. Men vi ser også, at der opstår et tæt fællesskab imellem mange fl ygtninge, og de får stor tolerance for hinanden på tværs af det hele. Men det er langtfra alle, der knytter sig til andre, for de er bange for at miste hinanden igen. De oplever hele tiden tab. - Jeg synes, at der bliver brugt en hel masse penge på at gøre tilværelsen elendig

6 for de her mennesker. Man må tænke mere nuanceret i forhold til asylansøgerne. Hvorfor kan de ikke arbejde og tjene penge i lejrene f.eks. og betale husleje af det og se, hvordan tingene fungerer. Der er alt for lang ventetid, alene på at få genenmført interviews med fl ygtningene - ofte fra et til halvandet år. Og nåleøjet, man skal igennem for at få midlertidigt ophold eller asyl, er bare blevet smallere og smallere gennem årene. I Norge har man integreret Børnekonventionen i udlændingeloven. Dét er børnenes tarv. Men som Mona Ljungberg også siger: - Måske kan vi ikke tage alle verdens problemer på vores skuldre. Men vi kan godt tage nogle af dem! Formålet med ferie og rekreation er at styrke børnene på alle måder. De profi terer af at være væk fra fattigdommen og de håbløse forhold, de lever under til daglig. Det er værdifuldt for dem, at de ved, at nogle tænker på dem og gør noget for dem. Gensynet og samværet med venner er så vigtigt. De er hinandens bedste terapeuter. Læs mere på: En uge uden fattigdom For andet år i træk kunne børn og unge fra Kosovo komme på et ferieophold i Montenegro. I 2009 var det Susi og Peter Robinsohns Fond, der gav midlerne til Støttekredsen for Flygtninge i fare. Hjemsendte Kosovo-børns ferie i den lille by Ulcir ved havet i det sydlige Montenegro er med til at styrke båndene og bevare venskaberne, som de unge opbyggede, mens de i årevis boede i asyllejre i Danmark. Efter hjemsendelsen i 2006 og endnu før er det svært at holde kontakt, fordi de bor i forskellige dele af Kosovo, og de ikke har råd til at rejse for at besøge hinanden. De lever med forældre, der for manges vedkommende er stærkt traumatiserede af først krig, siden af livet i asyllejr og hjemsendelsen. De unge kan også selv have traumer, for de har set og oplevet rigtig grimme ting. I Danmark fi k de skabt et fællesskab og et håb for fremtiden. Så blev de igen revet op og placeret et sted uden meget fremtidshåb og med dårlig infrastruktur. De fælles ferier kan være med til at bevare de unges relation, og imens bliver infrastrukturen i Kosovo langsomt bedre, så måske kommer venskaberne til at bære igennem. Sådan fortæller Henriette Rasmussen, som var en af de to frivillige udover Mona Ljungberg, som rejste til Kosovo i sommeren Hun husker den måde, som børnene og teenagerne satte pris på samværet og på at kunne nyde de rigelige måltider. - De var bare glade i en hel uge, hvor de havde tid til at genopfriske de familielignende situationer fra Danmark og fik en pause fra det barske liv med fattigdom og syge forældre. Det var som en uge i paradis, hvor de kunne dele håb og drømme og oplevelser båret frem af glæde og samvær. Det var meget meningsfyldt. Hårdt, men godt Sammen og hver for sig rejste hun og Mona rundt til forskellige byer og landsbyer for at hente børnene og for at tale med forældrene. De børn, som ikke kunne komme med, nogle fordi de ikke turde forlade forældrene, tog de i stedet med på en udfl ugt, og gav dem masser at spise og nyt tøj. Mange af dem ejede kun det tøj, de havde på.

7 - De har elendige boligforhold, forældrene er for syge til at arbejde, hvis de ellers kan få ét, så de lever i fattigdom. Almindelige mennesker i Kosovo har det meget bedre, fortæller Henriette. De unge bor i bl.a. Pristina, Prizren, Bragaz og en del i en svært tilgængelig bjerglandsby. Efter nogle dage stødte Sofi e Szymanski til, og så gik turen i bus til Ulzin i Montenegro, der er smukt, billigt og ikke kræver visum. Køreturen på 12 timer foregik om natten, fordi der simpelt hen er for varmt om dagen. Sofi e og Henriette er antropologistuderende på hhv. 25 og 30 år. - Vi var 20 personer på turen. Fem-seks smådrenge, teenagepiger og nogle unge drenge. De var, som unge nu er. De fjantede og drillede os, som man kan forvente. Vi gik ture, tog til stranden og badede, spiste på restaurant, så fjernsyn, dansede og legede. De var meget glade. Vi havde ikke særligt mange alvorlige samtaler, men alligevel var det meget intenst, og det var tydeligvis rigtig godt for dem. Vi havde også talt meget om, hvad denne tur skulle være for dem. - Inden turen var jeg rædselsslagen for, om jeg var moden nok til denne opgave, og det var hårdt, rent fysisk men også psykisk at se dejlige, søde børn og unge, der ikke har samme muligheder som os andre. Og at se forældrene i øjnene og love, at man nok skulle passe godt på deres børn, fortæller Henriette. En god kim lagt - Mona er en ildsjæl, og arbejdet med fl ygtninge er hendes livsprojekt. Hun får ting til at ske. Sofi e og jeg fi k det på en måde foræret. Vi havde ikke samme nære kendskab til deres triste historier og kender ikke regionen som sådan, så det var på en måde mere uforpligtende. Selv om det var hårdt arbejde - det var det. Men man får så meget igen, når man gør noget for andre, siger Henriette. Mona Ljungberg understreger, at hun og de andre ikke var der som socialpædagoger, men for at give de unge en god oplevelse. - Jeg tager dem på godt og ondt. De er ikke mønsterbørn, men jeg kan rumme dem og deres problemer, og de er jo også bare teenagere, der kan fi nde på at opføre sig skidt, ligesom andre gør det. Nogle har posttraumatisk stresssyndrom og har det svært med grænser. Men jeg elsker dem, siger Mona. I 2008 tog Mona alene rundt for at samle børnene og de unge sammen. Det var ensomt og hårdt at være alene voksen om det, fordi man bliver dybt berørt af samtalerne med forældrene. Så hun var meget glad for, at de i 2009 var to voksne om at hente og bringe børnene tilbage og tage pæn afsked med hele familien. - Jeg ved, at kimen til noget godt bliver lagt på de her ture. Det betyder meget for disse børn og unge, at der er nogen, der tænker på dem. Ferien styrker dem på alle måder, siger Mona Ljungberg. Henriette tilføjer, at de unge følger meget med i, hvad der sker i Danmark, og de længes tilbage. Mange har boet længere i Danmark end i Kosovo. - Hvis Kosovo bliver en del af EU, så vil de nok ikke tøve med at prøve Danmark igen. Her har de i det mindste en chancen for at sikre sig et bedre liv. Alle fotos: Sofi e Szymanski

8 Samvær giver overskud 31 børn, unge og enkelte voksne nød en ferie i Lalandia, som Støttekredsen for Flygtninge i Fare brugte en del af donationen til Alle fotos: Støttekredsen Selv om nogle børn og unge efter mange år har fået asyl eller humanitært ophold i Danmark sammen med deres familier, og nogle bor i egne boliger, så har de alligevel brug for at blive både set og tilgodeset. Ikke mindst har de brug for at være sammen. For mange har boet i samme asylcenter i årevis, klemt sammen under små forhold og med en svær skæbne til fælles, for senere at blive sendt til forskellige centre, og de kan have et stort behov for at kunne bevare venskabet. Familierne er desuden fattige og har ikke selv mulighed for en ferie. Turens formål var at samle nogle af disse unge, der kom til Danmark for otte, 10 eller 12 år siden og har levet som fl ygtninge i et asylcenter det meste af deres liv. Derfor indbød støttekredsen en række unge mellem 14 og 20 år sammen med to familier med både store og små børn til at komme med på et ferieophold i juni Det gav tildelingen fra Susi og Peter Robinsohns Fond mulighed for. Ferie giver frirum De unge var lykkelige for tilbuddet og var med til at vælge, at det blev til fem dages tur til Lalandia i Billund. Det blev et frirum fyldt med oplevelser og venskab. Støttekredsen og især den engagerede forkvinde Mona Ljungberg kender sine fl ygtningefamilier og ikke mindst børnene og de unge. Så hun havde en god idé om, hvem der skulle have chancen for at komme med. Støttekredsen havde regnet med 20 tilmeldinger, men fik 35. Til gengæld faldt nogle så fra, mens andre kom til. Mona Ljungberg er klar over, at mange asylansøgere har svært ved at planlægge og overholde aftaler. Det usikre liv præger dem og deres evne til se fremad, så hun var helt med på, at det tog lidt tid at få det hele organiseret. Mange var også påvirket af den ulykkelige situation omkring de irakiske fl ygtninge, som havde søgt tilfl ugt i Brorsonskirken i maj for at undgå hjemsendelse. En irakisk mor med småbørn blev inviteret med til Lalandia sammen med børnenes mormor, for at de kunne komme lidt væk fra disse problemer. Et par unge drenge meldte fra af den simple grund, at de

9 ugentlige kostpenge skulle hentes på en af de dage, som turen strakte sig over. De blev tilbage, mens resten af familien tog afsted, således at familien ikke skulle gå glip af pengene, som der er hårdt brug for hver eneste krone af. På vej ud Endelig kom den store fl ok afsted i en bus med gratis kørsel over Storebælt og blev installeret i fem huse i det store sommerhusområde ved Lalandia i Billund. Husene har alle moderne hjælpemidler, boblebad og sauna, terrasser og masser af grønne arealer. Her fi k de unge fem dage til at nyde livet og prøve at leve ligesom andre unge. De unge kom fra Irak (fl est), men også fra Albanien, Kosovo, Iran og Somalia. Flere af disse unges familier havde for ganske nylig fået humanitært ophold eller asyl i Danmark efter mange år i asylcenter. Fra Støttekredsen deltog foruden Mona Ljungberg også idrætslærer Mette Roerup, der fornylig var kommet med i børne-unge-gruppen samt museumsinspektør Susanne Jensen. Hun arbejder for Furesømuseerne, der er i gang med at oprette et immigrantmuseum. Endelig var Miran på 26 år med som praktisk hjælp. Han boede på det tidspunkt sammen med hele sin familie, der også var med på turen, i Brorsonskirken sammen med mange andre udvisningstruede irakere. Det samme gjaldt for den anden deltagende familie. Alle havde stærkt brug for at komme væk fra denne ekstreme situation. På den næstsidste dag i Lalandia fi k de besked om, at de første syv mænd var blevet arresteret, da de kom ud til asylcentret for at hente kostpenge. Men ellers var det fem dage med masser af glæde, udfl ugt til Legoland, vandliv i badelandet og fælles aftensmad, hvor alle deltog i madlavningen. Som det udtrykkes så fi nt i kredsens egen rapport fra turen: Der var både tid til tant og fjas, men også tid til individuelt samvær og snakke med de unge om stort og småt. De unge har en fælles opvækstbaggrund i centrene, men er ved siden af lige så individuelle og individuelt påvirket og har lige så individuelle forældre som andre unge. Alt taget i betragtning med så mange mennesker tæt sammen i fem dage og alle børn og unge med yderst vanskelige opvækstbetingelser, var der forbavsende få konfl ikter. Et liv som andre Det var sjovt og intenst arbejde både med hensyn til planlægning og afvikling af turen, men også meget givende, skriver Mona Ljungberg og Mette Roerup: De unge var taknemlige for, at nogen tænker på dem, og de forstår bedre, hvor svært det er at komme ud i samfundet efter mange år i centrene. De har haft mangelfuld skolegang og levet med helt andre normer. Men de nød at gense deres venner og have tid sammen. Det blev fem dage med et liv, der ligner andre unges. Det er noget helt nyt, når man har levet som asylansøger i årevis, og i mange tilfælde har forældre, der har det yderst dårligt. En donation som denne betyder uendelig meget. For samvær giver overskud.

10 Aktive for asylansøgere Bedsteforældre for Asyl er en gruppe engagerede mennesker, der aktionerer for at skabe bedre vilkår for (afviste) asylansøgere i Danmark. I foråret 2009 modtog græsrodsbevægelsen Bedsteforældre for Asyl en donation på kroner fra Susi og Peter Robinsohns Fond. Pengene blev brugt til at give et antal asylansøgere i Danmark et ferieophold og til andre rekreative tiltag. Bedsteforældre for Asyl blev etableret i oktober 2007 for at gøre en indsats for en mere human asylpolitik i Danmark. En af bevægelsens mange aktive Gerd Gottlieb siger: - Vi har alderens styrke, erfaringer og levet liv samt ansvarsfølelse over for de næste generationer. Fordi vi er frisat tidsmæssigt, har vi netop den nødvendige tid og overskuddet til at tænke på andre og til at handle. Hver eneste søndag mellem kl. 14 og 15 står et større antal bedsteforældre foran asylcentrene i hhv. Sandholm, Kongelunden og Avnstrup for at skabe opmærksomhed om asylansøgerne. Mange har boet der i mange år uden at få svar, mens andre har fået afslag, men kan ikke hjemsendes, fordi de f.eks. er statsløse, uden papirer eller vil være i fare, hvis de vender tilbage. De er havnet i et hul mellem forskellige regelsæt: Deres behov for beskyttelse er ikke anerkendt - for de har jo ikke fået asyl. Samtidig kan de ikke nødvendigvis tvangshjemsendes, men må blive i centrene uden udsigter og i konstant usikkerhed. Bedsteforældre for Asyl viser også fl aget ved andre lejligheder. De aktionerer hver måned i København og så småt også på Fyn og i Jylland. Især en episode skabte overskrifter i april Omkring 30 af bedsteforældrene sad i tilhørerlogen i Folketinget og brød ud i sang, idet integrationsminister Birthe Rønn-Hornbech gik på talerstolen under førstebehandllingen af endnu et forslag til lov om ændring af udlændinge- og integrationsloven. Sangen var Benny Andersens Barndommens Land med bl.a. dette vers: Verden er stor. Kaldes Moder Jord. Der fi ndes børn, der må fl ygte, men du har intet at frygte. Ingen skal mishandle dig - håber jeg. - Det var bydende nødvendigt, forklarer Gerd Gottlieb. Vi er dybt bekymrede over alle de stramninger, der hele tiden fi nder sted og i endnu højere grad udelukker de svageste. Disse mennesker er alt for nedbrudte til at opfylde de kriterier, der kræves for at få asyl. De ellers rolige bedsteforældre blev slæbt ud af politiet, imens den oprørte integrationsminister skældte ud over deres civile ulydighed. Hver af de tilstedeværende aktivister fi k senere en anselig bøde for denne udåd. Bedsteforældre for Asyl arbejder på mange fronter og måder. Mange er kontaktpersoner i et af de tre centre for fl ere fl ygtningefamilier, som de hjælper med bl.a. at læse og forstå de mange papirer om deres rettigheder, som det nærmest er umuligt at klare selv. Taber autoritet - De fl este kender ikke samfundet og har aldrig været i et dansk hjem. De lever isoleret i et center, de er præget af udslukthed og udmattelse, sover dårligt, går i asyltøj og føler sig mindreværdige. Forældrene må ikke gå til danskundervisning, så hen ad vejen mister de deres autoritet over for deres børn, som kan tale dansk, forklarer Gerd Gottlieb. - De er vant til, at ingenting varer - udover ventetiden og uvisheden. Deres venskaber og kontakter brydes konstant, så de magter ikke selv at udvikle en trofasthed, fordi de er så vant til at blive skuffet. Derfor var de lidt skeptiske over for vores tilbud om en ferie, men donationen kom til at glæde rigtig mange mennesker, ikke mindst børnene. AFVIST - Asylansøgere i Danmark er en meget vigtig bog. En dokumentation af de forhold, som afviste asylansøgere bydes. Om lovgivningen - og om, hvordan den udmøntes og opleves i praksis. Samt 20 beretninger om menneskeskæbner. Forlag: Tiderne Skifter.

11 Vi skal kunne rumme hinanden Leif Bork Hansen er en af de mange aktive i Bedsteforældre for Asyl. Han mener, at vi har brug for en eksistentiel revolution. Leif Bork Hansen i snak med en asylansøger uden for Sandholm. Fotos: Lissen Jacobsen Hvis asylsagerne blev ordentligt behandlet fra starten, ville det slet ikke være nødvendigt for Bedsteforældre for Asyl og andre lignende grupper at kæmpe. Men asylansøgerne er blevet en industri. - Det koster mere at opretholde centrene og spærre disse mennesker inde end at løse problemet og give fl ygtninge asyl. Det offi cielle Danmark har accepteret, at folk lever isoleret i lejre i både fem og 10 år og alligevel ender med at få afslag på deres asylansøgning. Men det er meget vigtigt ikke at affi nde sig med, at folk sidder fanget i årevis. Sådan siger Leif Bork Hansen, der er præst i Lyngby Kirke. Hans liv ændrede sig, da fl ygtninge fra borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien i 1992 kom til det nye asylcenter i Lyngby. Han engagerede sig hurtigt i disse medmenneskers situation, og i årene efter blev han landskendt for sin støtte til fl ygtninge, der gik under jorden. Derfor er han naturligt nok en af de mange aktive i Bedsteforældre for Asyl, som i oktober 2010 har stået sammen i tre år og kæmpet mod det, som Leif Bork Hansen kalder en absurd asylpolitik. Det har de bl.a. gjort ved søndag efter søndag at skabe opmærksomhed omkring asylansøgerne ved at demonstrere foran de tre asylcentre Sandholm, Kongelunden og Avnstrup foruden talrige andre aktioner, bl.a. i Folketinget. Vi deler denne jord - For mig er åbenheden det vigtige. At vi skaffer folk på fl ugt et sted at være. Vi skal ikke kun have med hinanden at gøre på statens betingelser. Det er horribelt, som vi i Europa igen dyrker staten hellere end menneskeligheden og ikke vil betale for at være ordentlige mod hinanden.det etniske fjendebillede er en erstatning for det fjendebillede, der forsvandt efter den kolde krig, og vi føler os truet på vores identitet. Men vi ønsker at skabe forståelse for fl ygtninge. - Bedsteforældre for Asyl appellerer til stadighed afgørelser om hjemsendelser, og det er lykkedes at ændre mange af dem. Vi følger også mennesker, der efter måske 10 års venten i et asylcenter alligevel er blevet hjemsendt. Det handler ganske simpelt om medmenneskelighed. Vi deler denne jord, og verden hænger sammen. Det er ikke håbløst På spørgsmålet om vi har råd og plads til alle, siger Leif Bork Hansen klart JA. Han afviser argumentet om, at systemet vil blive udnyttet, hvis et land som Danmark bare er pivåbent: Man skal begynde et sted og ikke bare mene, at det alligevel er håbløst at gøre noget. Den enkelte person eller sag er afgørende. - I Bedsteforældre for Asyl kender vi hinanden på kryds og tværs og trækker på hinandens ressourcer og kompetencer. Vi er en bevægelse. Nogle gør ét, mens andre gør noget andet. Vi er kontaktpersoner for familier, skriver Karen Vad tv. og Gerd Gottlieb ved Sandholm breve og hjælper med at fi nde vej i systemet, og vi demonstrerer. - Jeg spørger ligesom den tyske præst Martin Niemüller, der var i koncentrationslejr fra 1937 til 1945: Er vi medmennesker eller modmennesker?

12 UD AF LEJREN-AKTION: Klippekort og cafépenge Sommerpakke gav asylansøgere mulighed for en sjælden tur ud i det normale samfund. Et klippekort og nogle hundrede kroner til hver vakte kæmpestor glæde. Asylansøgerne på Sjælland er fortrinsvis fordelt i centrene i Sandholm, Avnstrup og Kongelunden. Alle tre ligger langt fra, hvad de fl este ville kalde alfarvej. Jo, der er busser, men ikke særlig ofte, og hvad værre er: På en asylansøgers meget skrabede budget er der dybest set slet ikke råd til at benytte sig af busser eller tog særlig ofte. Dette bidrager i høj grad til den isolation fra det danske samfund, som asylansøgere lider under. Et er, at man er tvunget til i årevis at bo på asylcenter, hvilket i sig selv er svært nok. Noget andet er, at behovet og muligheden for at knytte kontakter med andre mennesker, f.eks. danskere, er næsten lig nul, ligesom det praktisk talt er umuligt at holde kontakten med familie og venner, der er fl yttet ud. Så at modtage noget så enkelt som et gult klippekort og lidt lommepenge gør en enorm forskel, og da Bedsteforældre for Asyl delte disse ting ud i de tre centre i sommeren 2009, var glæden og overraskelsen stor. Familier med børn Fra Kongelunds-gruppen fortæller Tove Krag og Lisbeth Algreen: - Vi demonstrerer foran asylcentret hver søndag, men plejer faktisk ikke at være indenfor. Men siden vi startede vores kvindegruppe for to år siden, har vi dog kunnet forbedre kommunikationen, og vi kommer hver 14. dag i Røde Kors Kvindecenter ved siden af Kongelunden. Det er for enlige kvinder med børn, som har det bedst med ikke at bo for tæt op af de mange mænd og de mange psykisk syge på selve centret. - Vi havde på forhånd fået at vide, at der var 29 familier med i alt 45 børn i de to centre og havde valgt, at netop de skulle modtage en gave hver. Røde Kors fortalte ikke, hvem der boede hvor, så vi måtte selv ind og fi nde dem. Vi måtte spørge os frem til i hvilke familier, der var børn. Alle var hjælpsomme og forstod godt, at donationen var begrænset til børn og deres forældre. Det viste sig, at den ene familie slet ikke var dét, men fire uledsagede børn på 16 år, og de fik naturligvis også del i gaven. - Det var lidt grænseoverskridende at gå ind og med de åbenlyse sproglige begrænsninger at forklare, hvorfor vi var der. Vi havde fået skrevet en tekst på fl ere sprog, der skulle forklare om Bedsteforældre for Asyl, men ikke på alle sprog. Desuden er nogle af asylansøgerne analfabeter. Men det vakte jo en utrolig glæde og forbavselse sådan at modtage et klippekort til hver samt lommepenge: 300 kroner pr. voksen og 200 kr. pr. barn under 12 år, som giver en chance for at slippe lidt væk fra centret. Bor isoleret - At opleve den varme, vi mødes med, er det hele værd. Man kan se, at det betyder noget for dem at vide, at der er mennesker udenfor, som ved, at asylansøgerne er derinde i centret. De har brug for kontakt med almindelige mennesker udenfor. Det er så jammerligt, som de venter og venter uden at vide, hvad de venter på. De har ingen udsigter, understreger Lisbeth Algreen og fortsætter: - Hvorfor skal de bo så isoleret? Der er ingenting ude i Kongelunden, bortset fra larmen fra lufthavnen, som de absolut ikke har brug for. De er mennesker med krigstraumer og har ikke godt af al den støj, som der også er i Sandholm med de militære øvelsesområder tæt på. Og får de endelig en aftale med eksempelvis en psykiater, har de ikke penge til at tage bussen derhen. Det er absurde forhold. - Der er god mening med at

13 gøre det her, som bedsteforældrene gør. Det er utroligt, at så mange danskere affi nder sig med de forhold, vi byder asylansøgerne. Alene de lange ventetider. I det mindste burde de gives humanitært ophold, imens de venter på den årelange sagsbehandling. Også andre fik I Sandholm modtog otte familier ligeledes en god sommerpakke med klippekort og penge til f.eks. en tur til København. I tasken lå også diverse turistbrochurer foruden kort over København. Men sagen kom til at stille sig lidt anderledes i Avnstrup. Her var planlagt de samme sommerpakker med klippekort og cafépenge. De fl este af de planlagte modtagere var irakere, og da de på det tidspunkt befandt sig i Brorsonskirken i angst for tvangsudsendelse, besluttede Hanne Geist, at pengene i stedet skulle uddeles kontant. Hanne Geist bor i området tæt ved Avnstrup og tager sig af asylansøgere derfra. - Pengene faldt på et meget tørt sted. Og hvad skulle de i den situation med klippekort og cafépenge? spørger hun. Også hun havde en oversættelse med præsentation af Bedsteforældre for Asyl. Der var tale om familier, som har været afviste asylansøgere i mere end tre år, og som stod til hjemsendelse. En familie var gået under jorden, en anden er nu bosat i Jelling - på 11. år uden asyl. En kvinde havde mere behov for at besøge sin familie i Nykøbing Falster, og en anden sidder i kørestol. Ingen fra målgruppen blev forbigået, fortæller Hanne Geist. Kajaksejlads - Summen, de fi k, svarer til den, der blev udbetalt i klippekort og cafépenge. Familierne fi k mellem kr. og kr., en enlig kvinde uden barn fi k kr. Til disse Ud af lejren-aktioner blev brugt godt halvdelen af donationen fra Susi og Peter Robinsohns Fond, ca kroner. Desuden fi k seks unge fra Kongelunden lov til på en enkelt dag at lære at sejle i kajak med hjælp fra en instruktør i Dragør Kajakklub og på initiativ af Hanne Molin. En billig, men også meget glædelig fornøjelse i et liv, der sjældent byder på de store oplevelser.

14 Et frikvarter fra asyllivet Asylansøgerbørn og deres forældre holdt ferie på Løgumkloster Højskole og Kattinge Værk. De to ophold kom i stand ved hjælp af den store donation til Bedsteforældre for Asyl. Mange fl ygtningefamilier har boet i dansk asylcenter i helt op til 10 år. Det er en levevis, som slider på selv den stærkeste person, og netop dét er de fl este ikke mere. Uvisheden om, hvornår dommen falder - asyl eller ej - er barsk at leve med, og en udvisning er mere sandsynlig end opholdstilladelse. Man bor tæt sammen på asylcentrene og har næsten ingen penge til rådighed. At komme ud af asylcentret og opleve en smule nyt og rart i hverdagen er der sjældent mulighed for. Det koster ganske simpelt for mange penge på et skrabet asylansøgerbudget. Alene det at køre med bus eller tog tærer voldsomt på pengene, og en decideret ferie kommer normalt slet ikke ind i billedet. Donationen på kroner til Bedsteforældre for Asyl blev derfor brugt til at give nogle af disse hårdt prøvede mennesker et lille frikvarter fra hverdagen, og blandt dem var nogle unge børnefamilier, der fi k en uges ophold på Løgumkloster Højskole. Men hvor mærkeligt det end måtte lyde, så er det ikke så nemt at få lov til at give denne Rømø, kanotur og en masse samvær mellem danskere og asylansøgere. - Samtidig er det rigtig godt, når asylansøgere kommer i kontakt med både andre asylansøgere og med danskere. Det sker ofte gennem børnene, fordi børn nemt formidler kontakt, dér hvor voksne ofte har berøringsangst, siger Nanna Carlsen, som er pensioneret skolelærer og desuden har undervist fl ygtninge og indvandrere. Hun har længe engageret sig i asylproblematikken som bl.a. kontaktpergave. En af de aktive bedsteforældre, Nanna Carlsen, som tog med på højskole for egen regning, fortæller: Kræver overskud - Asylansøgere er generelt så mærket af det uvisse liv i centrene, at de er angste for forandringer, eller de frygter, at det skader deres sag, hvis de er væk nogle dage. De to familier, som jeg tog med, skulle overtales, men til gengæld fi k de også udover opholdet lov til at mærke forventningens glæde, hvilket er en sjælden luksus. Man skal ikke tro, at det er nemt. Man tænker nok, at de da må være jublende lykkelige og taknemlige for denne mulighed, men faktisk kræver det, at de har nogle kræfter - at de har et overskud. For det er mennesker, som har mange grunde til at være helt nede. Men allerede første dag sad forældrene i højskolens have og betragtede deres børn, og så kom det stille fra en af dem: Hvor har vores børn det godt. - De fik i den korte periode en form for normalt liv sammen med danskere gennem de daglige programmer og tilbud, og det var godt for dem at mærke varme og interesse fra de andre deltagere, fortæller Nanna Carlsen. Nogle unge, tidligere kursister hjalp til og legede med børnene, og både børn og forældre fi k en masse oplevelser: Sejltur på Gudenåen, tur i hestevogn, skovtur, musik, badetur til

15 son for fl ygtninge i Sandholm. Hun har jævnligt en lille dreng på besøg, som mener, at hun er hans danske mormor. Pressede Også børnefamilier fra asylcentret i Avnstrup kom på højskole. Hanne Geist fortæller, at de to familier, hun sendte på højskole, var et indlysende valg. De kunne dansk og havde det fornødne overskud til at tage alene afsted, og de blev meget glade for kontakten med danskere. Den ene familie var en iransk lærer og hans journalistuddannede kone med to børn, den anden familie fra Hviderusland. Denne familie er siden fl yttet til Esbjerg med deres to børn, idet en ansættelsessamtale i samme periode på sygehuset gik godt. Den iranske familie var på det tidspunkt meget presset og havde tidligere haft opholdstilladelse i Danmark i 10 år. Men efter at være fl yttet til Dubai af familiære grunde, var den kommet tilbage og var fejlagtigt anbragt i Avnstrup og var her ved at bryde sammen. Familien tog mod tilbuddet om højskole, bor nu i Ringsted på starthjælp og har i april 2010 fået opholdstilladelsen tilbage. - Det er ikke ulovligt at flytte for så at komme tilbage, fortæller Hanne Geist, som også understreger, hvor mange forfærdelige skæbner, man får indblik i: Mennesker, der udvikler skizofreni. Mennesker, der bare forsvinder. Men man oplever også, at tingene indimellem lykkes. Hanne Geist er tidligere gymnasielærer, der bor tæt ved Avnstrup og længe havde været harmfuld over den danske asylpolitik og nu bruger rigtig meget af sin tid i Avnstrup-lejren. Harmoni og kontakt En kvinde fra Kasakhstan ville gerne have været med på højskole, fordi hun virkelig interesserer sig for kunst, natur og dansk kultur, men desværre ikke kunne tale dansk. Hun kom i stedet med på ferieophold på Kattinge Værk. Det er Københavns kommunes natur- og aktivitetscenter ved Roskilde Fjord og Boserup Skov. Her deltog Hanne Geist sammen med bl.a. Nina Lørring og 40 asylansøgere. Det blev dage med godt samvær på kryds og tværs. - Børnene plejer at være ukoncentrerede og urolige, men det slog mig, hvor rolige og trygge de blev her. De turde gå længere væk fra forældrene, blev fokuserede og trygge i deres leg og brugte virkelig mulighederne på stedet. Her var en stabilitet og harmoni, som smittede af på forældrene, der ellers har svært ved at slippe centret og slappe af. De er meget belastede af deres usikkerhed og mangel på overskud. Hele deres tilværelse er jo så usikker, siger Nina Lørring, der er involveret i kvindegruppen i Sandholm-lejren. - Udover at se børnene trives så godt, var det bedste ved sommerlejren, at der blev skabt så mange gode kontakter imellem de 40 deltagere fra Iran, Irak, Afghanistan,

16 Albanien, Hviderusland og Turkmenistan. Men også mellem os bedstemødre, der var med. Vi var tre, som boede der hele ugen, og seks til otte andre, der kom hver dag for at hygge og hjælpe med. I køkkenet var der livlig snak på - Hele den sidste dag sad de bøjet over håndarbejdet, og det var rørende, at de ville give os gaver, fortæller Hanne Geist, som også deltog. Minderne fra sommerlejren i 2009 står lyslevende for Nina Lørring, som stadig har kontakt med fl ere af deltagerne og med asylansøgere i al almindelighed. En iransk mor og hendes to drenge har været på besøg i hendes sommerhus. Denne familie og fl ygtningene. Man kunne se, hvordan de åbnede mere og mere op og blev fortrolige med, at de var et sted, hvor der var glæde og respekt omkring dem. Højskolen er eminent til sådanne kulturmøder. Mange danskere har brug mange sprog, og det var ikke mindst de irakiske deltagere, som stod for de spændende retter. Samarbejdet omkring alt det praktiske var rigtig fi nt, og stemningen mellem de forskellige asylansøgere af mange nationaliteter blev meget bedre end den, der ofte er på asylcentre. Samtidig var det godt for os bedsteforældre at have mere tid sammen med dem end normalt. Mange aktiviteter Kattinge Værks seks kanoer blev brugt fl ittigt af børnene, ligesom der blev fi sket fra de to motorjoller. Børnene fodrede høns og kaniner og var glade for alt fra lejrbål og popkorn til historiefortæller, enmandscirkus og spillemænd. De voksne hyggede sig bl.a. med at sy hårbånd til pigerne og gaver til bedstemødrene. er nu udeboende i et Røde Kors-hus i Nordsjælland, men på samme økonomiske vilkår som før, da asylansøgere ikke må arbejde. - De lever stadig i usikkerhed. Men jeg kan garantere dig, at de hellere ville bo i en halvanden værelses lejlighed i sikkerhed end i det hus, de har til rådighed nu. Men denne familie har faktisk en usædvanlig evne til at leve næsten som normalt, og det er ellers meget svært for de fl este. - Det var dejligt at have så meget tid sammen i sommerlejren og lære hinanden så godt at kende. Alle tog derfra med følelsen af at have haft en god ferie væk fra den triste tilværelse i asylcentrene. Kulturmøder Løgumkloster Højskoles forstander Vita Andresen ser med glæde tilbage på asylsøgernes ophold i Det var dejligt at opleve samspillet mellem kursisterne for at se, at det ikke er farligt at være sammen med asylansøgere, og de skal ikke gå rundt i den tro, at dem får jeg ikke noget med at gøre. - Vi har både før og efter haft folk med anden etnisk baggrund med på vores familiekurser. Vi får sponsormidler fra EGV (Ensomme Gamles Værn), som giver os mulighed for at hjælpe mindrebemidlede familier, og de seneste år har det ofte været folk med en anden baggrund end dansk. Og vi vil meget gerne have fl ere fl ygtningefamilier med. - Man kan se at bare det at møde en fl ig af forståelse, løfter åget lidt fra deres skuldre, siger hun. Fotos: Nanna Carlsen og Nina Lørring

17 Susi og Peter Robinsohns Fond Susi og Peter Robinsohns fond blev stiftet i Den er en social fond, der beskæftiger sig med at yde støtte til mennesker i økonomisk trange og belastende livssituationer. Det kan være den enlige forsørger uden for arbejdsmarkedet, der er ramt af fattigdom og sygdom og samtidig skal opbygge grundlaget for sine børns opvækstvilkår. Det kan også være den hjemløse, der er sat ud af sin bolig og samtidig kæmper med et misbrug. Det kan også dreje sig om initiativer og projekter for børn og unge, som lever under vanskelige og uværdige forhold, og hvor der ikke kan opnås tilstrækkelig eller nogen støtte fra det offentlige. Hjælpen til asylansøgeres børn er et eksempel på en sådan prioritering fra fondens side. Også andre grupper i samfundet såsom mennesker, der lider af handicap såvel psykisk som fysisk støttes af fonden. Det kan være støtte til særlige ferie- eller sportsaktiviteter for børn med handicaps, og det kan være støtte til væresteder, som skaber netværks- og kulturaktiviteter for mennesker med f.eks. psykiske lidelser og psykosociale problemer. Fondens støtte kan også gives til socialt udviklings- og miljøarbejde, herunder informations- og undervisningsaktiviteter. Det kan eksempelvis dreje sig om, at medborgere hjælpes tættere på arbejdsmarkedet, til en uddannelsesmæssig kvalifi cering for at imødegå eksklusion. Fonden kan således give støtte til enkeltpersoner og familier, til gruppebaserede netværksaktiviteter og til bredere og/eller tematiserede sociale projekter. Et fælleselement er, at støtten skal være til gavn for såvel socialt udsatte som marginaliserede medborgere og en forbedret trivsels- og livssituation. Der skal være tale om støttesituationer, hvor der ikke kan opnås tilstrækkelig eller nogen støtte fra det offentlige. Fonden har gennem årene uddelt betydelige støttebeløb. Antallet af ansøgninger har været stadigt stigende. År: Antal: I 2008 blev der udbetalt i alt kr i støtte. I 2009 blev der ydet støtte til 334 enkeltpersonansøgninger og 138 gruppe- og projektansøgninger, herunder til de to donationer som denne publikation sætter fokus på. Der blev i 2009 uddelt støtte for samlet kr , og støtten fordelte sig med kr. til enkeltpersonansøgninger og kr. til gruppe- og projektansøgninger.

18 Fondens bestyrelse behandler ansøgninger på fi re årlige møder, og ansøgningsfristerne er 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Uddeling af støtte sker efter ansøgning, men kan også fi nde sted uden ansøgning. Ansøgninger indsendes til fondens administrator ved anvendelse af en særlig ansøgningsblanket. Med virkning fra årsskiftet 2010/11 indføres et digitalt ansøgningssystem, idet ansøgere skal indtaste deres ansøgninger via fondens hjemmeside Fondens administrator vil dog fortsat yde ansøgere bistand med at udfærdige ansøgningerne til fonden, såfremt de ikke selv råder over de fornødne forhold til at ansøge digitalt. Henvendelser til fonden rettes til: Susi og Peter Robinsohns Fond c/o Advokatfi rmaet Gert Hallig Vesterbrogade 12, 2. sal, 1620 København V Gerne via info@robinsohnfonden.dk Fondens bestyrelse består af: Professor, dr. phil. Per Schultz Jørgensen, professor, socialoverlæge, Ph.D. Niels Michelsen, konsulent, socialrådgiver, cand. scient. soc. Birthe Gamst, socialrådgiver, lektor, Therese Halskov (død ) og advokat Gert Hallig. København, november 2010.

Velkommen til Ronald McDonald Hus

Velkommen til Ronald McDonald Hus Velkommen til Ronald McDonald Hus Huset Hvert år bliver mange danske børn alvorligt syge. De er eksempelvis født for tidligt, har en hjertefejl, bliver pludselig ramt af kræft eller har brug for at få

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Forældre og børn sommer 2011

Forældre og børn sommer 2011 Forældre og børn sommer 2011 1. Hvilken aktivitet har du deltaget i? Djursland-lejr 23,5% 8 Falster-lejr 38,2% 13 Dagtur med Agape 28. maj 0,0% 0 Dagtur med Agape 29. maj 0,0% 0 Døgntur med Agape primo

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011.

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 20. februar 2012 Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 09/05239 Filnavn: NOTAT Sagsbeh.: CKO Om meddelelse

Læs mere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Bedsteforældre for asyls. Demonstration foran Sjælsmark. Referat. Søndag den 11. januar kl.14-15

Bedsteforældre for asyls. Demonstration foran Sjælsmark. Referat. Søndag den 11. januar kl.14-15 Bedsteforældre for asyls Demonstration foran Sjælsmark Referat Søndag den 11. januar kl.14-15 Referent: Birgitte Kjersgaard Tovholder: Leif Bork Hansen Vi mødtes i snestorm, det var koldt og blæsende,

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10 Åbent brev til regeringen, Folketingets partier og medierne fra 1 / 10 SOS mod Racisme, Bedsteforældre for Asyl og Et anstændigt Danmark vedr. den danske asyl- og udlændingepolitik. Ovenstående 3 foreninger

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø 16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Værdighed den røde tråd i ældreplejen

Værdighed den røde tråd i ældreplejen Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,

Læs mere

Rejsebrev: At være barn på Filippinerne.

Rejsebrev: At være barn på Filippinerne. Rejsebrev: Maayong pasko! Dette betyder glædelig jul på Cebuano, den filippinske dialekt de taler i Cebu. Dette udtryk blev vi især mødt med, den sidste tid vi tilbragte på Filippinerne. At gå på gaden

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Folkebevægelsen for asylbørns fremtid

Folkebevægelsen for asylbørns fremtid Folkebevægelsen for asylbørns fremtid Asylsøgende børn og unge i Danmark har #rettilentrygbarndom Asylsøgende børn, unge, uledsagede mindreårige og børnefamilier i det danske asylsystem inviterer sammen

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Kirkens Korshær. Socialt arbejde blandt fattige familier i København. Dorte Olsen - do@kkdrejervej.dk

Kirkens Korshær. Socialt arbejde blandt fattige familier i København. Dorte Olsen - do@kkdrejervej.dk Kirkens Korshær Socialt arbejde blandt fattige familier i København Kirkens Korshær i 103 år Vores tilbud er: Varmestuer Rådgivning, støttende samtaler og sjælesorg Børne- og familiearbejde og aktiviteter

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og altid over det ene og det andet. Den gør det kun for

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Dilemma 1: Vil du som ambassadør hjælpe manden med at få beskyttelse, så han kan komme til Danmark eller afvise manden?

Dilemma 1: Vil du som ambassadør hjælpe manden med at få beskyttelse, så han kan komme til Danmark eller afvise manden? Dilemma 1: Vil du som ambassadør hjælpe manden med at få beskyttelse, så han kan komme til Danmark eller afvise manden? Er det humant at tvinge flygtninge til at tage ud på en ofte lang rejse for at søge

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen

Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen Handicappolitik 2018 Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Dilemma 1: Vil du som ambassadør hjælpe manden med at få beskyttelse, så han kan komme til Danmark eller afvise manden?

Dilemma 1: Vil du som ambassadør hjælpe manden med at få beskyttelse, så han kan komme til Danmark eller afvise manden? Dilemma 1: Vil du som ambassadør hjælpe manden med at få beskyttelse, så han kan komme til Danmark eller afvise manden? Er det humant at tvinge flygtninge til at tage ud på en ofte lang rejse for at søge

Læs mere

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933 Det var et vildt år Foto: Sanne Agatz - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933 Ansvarlighed, demokrati og godt bomiljø Siden 2012 har vi i boligforeningen arbejdet målrettet med vores

Læs mere

INDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018

INDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018 Handicappolitik 2018 INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken i Horsens Kommune Målgrupper Handicapbegrebet Handicapkonventionen fra De Forenede Nationer Vision, værdier og menneskesyn Fokus o Børn,

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere