FORSKNING I PRAKSIS M I N I - F A G F E S T I V A L R E G I O N M I D T J Y L L A N D A N N E - M E R E T E K I S S O W
|
|
- Helge Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORSKNING I PRAKSIS M I N I - F A G F E S T I V A L R E G I O N M I D T J Y L L A N D A N N E - M E R E T E K I S S O W
2 LIDT FAGLIG LIVSHISTORIE Bifag i idræt 1975 Fysioterapeut 1980 Praktiker i rehabilitering, psykiatri og privat praksis Underviser på Fysioterapeutuddannelsen i bevægelsesfaget og fysioterapi Videreuddannelse, Århus Cand. Pæd. Pæd fra DPU 2000 Konsulent i Handicapidrættens Videnscenter 2001 Ph.d Forsvaret april 2013
3 UDVIKLINGSARBEJDE SOM UNDERVISER At skrive i faglig hverdagspraksis: Undervisningsmateriale. Erfaringsudveksling med kolleger. Fastholde erfaringer i ord, billeder, logbog eller. Systematiseret refleksion over praksiserfaring: Videreuddannelsen gav et skub. Mennesket i Bevægelse (1993): Interne midler til at komme i gang (1989).
4 Pædagogisk udviklingsarbejde i nordisk samarbejde (1993-): Idræt i rehabiliteringen. Lokale udviklingsmidler. Når bevægelseshandicappede sætter scenen : Lokalt forankret udviklingsprojekt (1997) Lokale midler plus en god del fritid til kandidatuddannelse i pædagogik. Interessen samler sig omkring bevægelse, handicap og rehabilitering
5 UDVIKLINGSARBEJDE SOM KONSULENT Fagprofil: At udvikle, indsamle, systematisere og formidle viden om idræt / bevægelsesaktivitet til mennesker med nedsat funktionsevne. Eksempler på samarbejde omkring udviklingsprojekter: Idræt på hospitalet (Klinik for Rygmarvsskader, Hornbæk) Fysisk aktivitet og rehabilitering (UC Lillebælt og Bo- og Rehabiliteringscenter Bjerggaardhaven, Odense)
6 FORSKERUDDANNELSE Hvorfor? Valg af forskningsfelt Valg af uddannelsesmiljø Valg af forskningsmiljø Finansiering Målrettet eller lidt tilfældigt?
7 AT ARBEJDE MED FORSKNING Livsstil fordi man MÅ Karriere fordi man VIL? Faglig praksis fordi man HAR LYST
8 IDRÆT, HANDICAP OG SOCIAL DELTAGELSE Ph.d.-projekt Finansieret af Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde og Institut for psykologi og uddannelsesstudier, Roskilde Universitet
9 PROJEKTETS TEMA Sammenhængen mellem idrætsdeltagelse og andre sider af hverdagslivet hos mennesker med handicap Kvantitativt og kvalitativt perspektiv
10
11
12 DELTAGELSE Definition: Menneskelig aktivitet, der finder sted under bestemte betingelser, sammen med andre i en social praksis i forhold til en fælles sag. (Kritisk psykologi) Såvel en subjektiv som en objektiv oplevelse Et forhold mellem individet og samfundet
13 FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hvordan er forholdet mellem idrætsdeltagelse det øvrige hverdagsliv hos mennesker med handicap? Kvantitativt studie Hvordan oplever mennesker med fysisk handicap betydningen af at deltage i idræt set i forhold til deres hverdagsliv? Kvalitativt studie
14 BAGGRUND: HANDICAP OG DELTAGELSE Mennesker med handicap deltager i mindre grad i samfundet end andre Deres sociale netværk er begrænset De føler sig ofte devalueret som mennesker De internaliser ofte negative holdninger fra omgivelserne Barrierer i samfundet hindrer deltagelse i sociale fællesskaber Oftere uden for arbejdsmarkedet end andre Få er medlem af fritidstilbud
15 LITTERATURSTUDIE Der er ikke fundet studier, der direkte udforsker den oplevede betydning af deltagelse i idræt i hverdagslivet for mennesker med fysisk funktionsnedsættelse De fleste studier anvender kun interviews, men den metode synes ikke tilstrækkelig til at belyse spørgsmålet Vi må også se ind i hverdagslivets praksisser, f.eks. gennem observationer Participation in physical activity and everyday life of people with physical disabilities: A review of the literature. Scandinavian Journal of Disability Research 2013.
16 KVANTITATIVT STUDIE Telefon interview med 922 personer med forskellige typer af handicap: Ben, arme, hænder, syn, adfærd, intellekt Spørgsmål om regelmæssig deltagelse i idræt uden for hjemmet Analyseret sammen med oplysninger om hverdagslivet i øvrigt Samarbejde med SFI og statistiker
17 DELTAGELSE I IDRÆT 57, 3 % fysisk aktive uden for hjemmet en eller flere gange om ugen. Heraf 27,7 % i almindelig idrætsforening 28 % i fitness center 15,7 % deltager i kommunalt tilbud 4,2 % er medlem i handicapidrætsforening 70,6 % praktiserer selvorganiseret idræt 42,7 % er ikke fysisk aktive
18 DELTAGELSE I ANDRE SOCIALE KONTEKSTER Signifikant sammenhæng mellem regelmæssig deltagelse i idræt og Beskæftigelse på arbejdsmarkedet Uddannelsesmæssig status Frivilligt arbejde Fritidsundervisning Aktivt medlemskab af en handicaporganisation Kissow, A. & Singhammer,J. (2012).Participation in physical activity and everyday life of people with disabilities. European Journal of Adapted Physical Activity, 5(2)
19 KVALITATIVT STUDIE - DESIGN Kvalitativt design mhp at forstå, hvordan ting hænger sammen i praksis Fænomenologisk hermeneutik som videnskabelig ramme Metode skabt til det aktuelle formål: Forsøg på at forstå og finde mening, skabe thick data, som er sensitive for nuancer. Tæt forbindelse til informanternes levede erfaring
20 INFORMANTER 7 personer (2 kvinder og 5 mænd) med fysisk handicap i alderen år Forskellig debut af funktionsnedsættelse Alle deltager regelmæssigt i idræt: Golf, sejlsport, svømning, ridning, kørestols-rugby, spejder, elhockey Forskellige motiver for og niveau af deltagelse
21
22 HVAD FORTÆLLER DET KVALITATIVE STUDIE? Informanterne er aktive i mange andre kontekster i samfundet end blot idræt De tager erfaring med fra én kontekst til en anden også set i forhold til deres livsforløb Deltagelse i én kontekst tilskynder deltagelse i andre kontekster Idrætskonteksten giver mulighed for at udvikle færdigheder, som kan transformeres ind i andre kontekster
23 Når personerne viser sig som aktive, bliver de synlige for andre som en ressource i samfundet, og døre åbnes for deltagelse Deltagelse afhængig af, om det sociale fællesskab er parat til at yde en indsats, så personen kan bruge sine færdigheder i den aktuelle kontekst fra sin aktuelle position i forhold til den fælles sag I idræt kan personen glemme kroppen og dermed rette sin opmærksomhed mod omgivelserne
24 METODE Narrative interviews: Fortæl om dit liv med idræt. Hvad er det første du husker? Observationer af udvalgte situationer af personernes hverdagsliv, inklusiv deltagelse i idræt. Fastholdt i sceniske beskrivelser: Som jeg ser det Skema for en typisk uge i personens liv Fotos af hverdagslige hændelser som basis for dialog om personernes livsverden
25 ANALYSE Leder efter tegn i data, som kan lede til en forståelse af betydningen af idrætsdeltagelse i forhold til hverdagslivet Hermeneutisk tekstanalyse På tværs af narrativer and observationer Teoretisk refleksion
26 ANVENDELSE AF TEORIER Teorier bruges til at reflektere over og udfolde min empiriske praksis Kritisk psykologi (Holzkamp, Dreier) Kropsfænomenologi (Merleau-Ponty, Leder) Social læring læring som social praksis (Lave & Wenger) Stigma (Goffman) og liminalitet (Murphy, Turner) Den politiske krop (Foucault)
27 RESULTATER I OVERSKRIFTER Kroppen som deltager At være synlig Social anerkendelse og respekt At hjælpe andre i gang At være aktiv i samfundet Kropslige færdigheder, der muliggør deltagelse
28 KROPPEN SOM DELTAGER begrænsninger i kroppens handlemuligheder i forhold til omgivelserne bliver mindre betydningsfulde og handlemulighederne udvides, når: andre i det sociale fællesskab yder en passende støtte, når konteksten lægges tilrette, så der er plads til kroppen, som den er, og når personen tilbydes redskaber, der kan fungere som en forlængelse af kroppen i aktiviteten
29 EKSEMPEL: SCENISK BESKRIVELSE Brian er alene i båden. Det er dejligt, siger han, og smiler. Han har vinden i ryggen og farten er ret høj. Han sejler i zigzag og viser, at han har kontrol over vind og sejl. I båden har han ikke brug for hjælper. Jeg skal ud i fjorden, siger han. Jeg har lang vej igen. Sejl nu ikke for langt ud, siger coachen. Hvorfor ikke? Det er jo derfor jeg er her, siger Brian kækt og sætter sejlet op mod vinden.
30
31 FORTÆLLING Jeg lærte at sejle på højskolen, da jeg var i tyverne. Det var vidunderligt at jeg kunne være alene i en båd og styre den selv. Man kunne jo godt se lidt på riggen og pille lidt ved roret. Men læreren han sagde: Du er søn af en skipper, du må sgu lære at sejle. Så skubbede han til båden, og jeg røg derudad! Og så måtte jeg jo prøve mig frem og hive lidt i snorene. Der gik ikke så lang tid, så havde jeg faktisk fundet ud af, hvordan man skulle sejle en mini-12er. Der var jo en motorbåd, ved siden af, der kiggede lidt efter mig. Jeg har sejlet lige siden.
32 HVAD LÆRER HAN SOM KAN ÆNDRE LIVSVERDEN? Kroppen kan deltage, selv om den ikke passer ind i kulturens normalbillede af kroppen, fordi den er en del af et socialt fællesskab, der giver plads til kroppen som den er. Han får et modbillede til den forestilling, at kroppen skal normaliseres for at kunne deltage og være produktiv.
33 AT VÆRE SYNLIG Mennesker med fysisk funktionsnedsættelse føler sig generelt ignoreret eller usynlige for andre mennesker. Når de viser sig i deres idræt, oplever de, at de bliver synlige for andre på en positiv måde. De oplever positiv opmærksomhed fra omgivelserne, når andres fokus er rettet mod det særlige, de kan. Den kompetente person er objekt for de andres blik, og omgivelsernes usikkerhed over for personen ser ud til at aftage
34 EKSEMPEL: FORTÆLLING Men folk opfatter mig også anderledes, hvis jeg kommer i min cykel frem for min kørestol. Hvis folk tager sig sammen og kommer hen og spørger: Hvorfor er du i kørestol så kan jeg svare på det. Men når jeg kommer i min cykel, så er det: Sikke en fed cykel! Hvor hurtigt kan den køre? Hvor mange gear har den? Jeg vil også ha sådan een. Og så videre. Så der handler det ikke så meget om handicap, det er cyklen, de spørger til først. Så der har de et andet syn og en anden oplevelse af mig, når jeg kommer I min cykel I stedet for i kørestol. Der er helt klart en forskel. Ligemeget hvor du kommer, er der ikke mange, der taler til dig, hvis du er i kørestol. De vender den anden vej, eller hvad de nu gør.
35 SCENISK BESKRIVELSE For turen i dag har han planlagt en rute ud på landet. Første del er på en cykelsti langs vejen ind mod byen. Når han kører der, ser man tydeligt, hvor lavt han ligger i håndcyklen, nærmest som i en go-cart. Han er synlig i bybilledet, tydelig for alle, der møder ham. Nogle vinker til ham. Straks efter drejer han mod venstre, ud af byen.
36 HVAD LÆRER HAN SOM KAN ÆNDRE LIVSVERDEN? man må gøre sig synlig for at udvikle sin deltagelse Andre får mod til at støtte personens deltagelse via hjælp og anerkendelse. mulighed for at bevæge sig ind i en ny social kontekst
37 NYE PERSPEKTIVER FOR FORSKNING I DETTE OMRÅDE Fra fokus på individet til fokus på sociale fællesskaber. Sociale fællesskaber som rum for udvikling i rehabilitering. Hvordan kan vi gøre sociale fællesskaber til steder, hvor mennesker med forskellige betingelser og færdigheder kan udvikle deltagelse sammen?
38 TAK Anne-Merete Kissow Handicapidrættens Videnscenter
Idræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereIDRÆT, HANDICAP OG SOCIAL DELTAGELSE
IDRÆT, HANDICAP OG SOCIAL DELTAGELSE Ph.d.-projekt Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi 14.3.2014 PERSPEKTIV: AKTIVITET OG DELTAGELSE Aktivitet Deltagelse Udførelse af en given opgave eller handling.
Læs mereUniversitetet i Nordland,
Universitetet i Nordland, 10.11.2016 https://www.facebook.com/riisekspeditionen /?fref=ts Vend dig mot den som sidder ved siden af dig og fortæl hinanden hvad dere tenker om denne filmsnut Sammenhængen
Læs mereKan borgernes deltagelse i samfundet øges via fysisk aktivitet? Anne-Merete Kissow, ph.d., konsulent og seniorforsker ak@handivid.
Kan borgernes deltagelse i samfundet øges via fysisk aktivitet? Anne-Merete Kissow, ph.d., konsulent og seniorforsker ak@handivid.dk Det korte svar Deltagelse i fællesskaber, hvor man samles omkring idræt
Læs mereUniversitetet i Nordland, 14.11.2014
Universitetet i Nordland, 14.11.2014 Grenseløs tur gjennom Sjunkhatten nasjonalpark http://www.vhss.no/?a_id=1358 Valnesfjord Helsesportssenter, Aktivitet og deltakelse www.vhss.no deltagelse i et idrætsfællesskab
Læs mereUniversitetet i Nordland,
Universitetet i Nordland, 20.11.2017 https://www.facebook.com/riisekspeditionen /?fref=ts Vend dig mot den som sidder ved siden av dig og fortæl hinanden hvad dere tenker om denne filmsnut Sammenhengen
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereAnne-Merete Kissow. Idræt, handicap og social deltagelse
Anne-Merete Kissow Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-afhandling Ph.d.-programmet i Hverdagslivets Socialpsykologi, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet April 2013
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereProjekt: Mænd med ADHD
Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at
Læs mereSTRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb
STRESS OG MESTRING Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb OVERSIGT Baggrund for forskningsprojektet Forskningsspørgsmål Forskningsdesign Foreløbige resultater Konklusion og næste
Læs mereFriluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation
Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation Konferencen Lille indsats stor værdi Nødebo d. 21.-22. oktober 2014 Tine Soulié Handicapidrættens Videnscenter Program Handicapidrættens
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mereBevægelseseksperimentarium på Egmont Højskolen
Bevægelseseksperimentarium på Egmont Højskolen Anne-Merete Kissow, Konsulent og Seniorforsker, Ph.d. Handicapidrættens Videnscenter, Danmark, og Nasjonal Kompetansetjeneste for Barn og Unge med Funksjonsnedsettelser,
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Læs mereUnge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende
Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende v/ Anna Staal Center for Handicap og Bevægelsesfremme Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Temadag om
Læs mereHelle M. Christensen
Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs merePaedagogisk Sociologi Arbejde
Paedagogisk Sociologi Arbejde 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Paedagogisk Sociologi Arbejde Kandidatuddannelsen i Pædagogisk sociologi handler om pædagogikkens og uddannelsernes rolle i samfundet. På studiet lærer du,
Læs mereStilling Organisatorisk placering Emne/område for ph.d Partnerorganisation
4.4f 2 Dato 05. september, 2011 Initialer Igangværende ph.d.-forløb på Metropol per august 2011 Stilling Organisatorisk placering Emne/område for ph.d Partnerorganisation Ernæring Underviser F&U program
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereKræftsyg - og på arbejde
Kræftsyg- og på arbejde En antropologisk, kvalitativ analyse af arbejdets betydning for livstruede kræftramte og deres arbejdstilknytning før, under og efter behandlingsforløbet: Hvorfor ønsker de at arbejde
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereArkitektur, indretning og udsmykning
Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereKrop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed
Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund
Læs merePårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?
Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?
Læs mereProgression i arbejdsmarkedsparathed
Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.
Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten
Læs mereTendenser og perspektiver i frivilligt arbejde
Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet 20. Maj 2014, Byens Rum SFI rapport 14:09 UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE
Læs mereFrivilliges behov og motivation for uddannelse
Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereJeanette Lindholm Karsten Mellon Roskilde Universitet. Individuel kompetencevurdering i professionsbacheloruddannelser
Jeanette Lindholm Karsten Mellon Roskilde Universitet Individuel kompetencevurdering i professionsbacheloruddannelser Vejle 3. april 2014 Forskning og udvikling Tre ph.d.-projekter Udviklingsprojekter
Læs mereUNGE, IDRÆT OG RECOVERY
UNGE, IDRÆT OG RECOVERY Ejgil Jespersen, lektor, centerleder Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet FAK seminar på SDU 19.03.2014, Udviklingsprojektet Målgruppe: Unge voksne med sindslidelser
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereMasterkurser i Friluftsliv
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereTillidsbaseret Ledelse i klyngerne
Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt
Læs mere1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse
1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse Evalueringsansvarlig: Lektor Anette J. Madsen Udfærdigelse af rapport: Studentermedarbejder Søren Ebsen Futtrup Indholdsfortegnelse Besvarelsesprocent: 54,5 1.0
Læs mereSurvey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:
Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereUnges deltagelse i vejledning
Gør tanke til handling VIA University College Unges deltagelse i vejledning Vejlederkonference den Randi Boelskifte Skovhus ras@via.dk 1 Forskningsspørgsmål Hvordan udfolder uddannelses-, erhvervs- og
Læs mereEt multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.
Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereKVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre
KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereDigitale krænkelser på skemaet
Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &
Læs mereVejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
Læs mereDimittend F06 A/D. Udarbejdelse: Det lokale evaluringsudvalg: Janne Skov, Lene Lønnerup, Ulla Mulbjerg og Steffen Bader. 11.
Dimittend F06 A/D 11 august 2009 Udarbejdelse: Det lokale evaluringsudvalg: Janne Skov, Lene Lønnerup, Ulla Mulbjerg og Steffen Bader Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Søren Ebsen Futtrup
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereProgression i arbejdsmarkedsparathed
Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,
Læs mereOm evaluering af projekter og programteori
Om evaluering af projekter og programteori Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereSamskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum
Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:
Læs mereSundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform
Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform Program Kl. 14.30: Velkomst ved Liselotte Lyngsø Kl. 14.45: Hvilke sundhedsudfordringer og chancer giver den nye reform skolerne? Af skoleleder
Læs mereMotion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008.
Motion og sundhed kun for kvinder Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Evalueringsopgaven Institut for idræt v/lektor Laila Ottesen, har fungeret som faglig
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereInklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder
NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...
Læs mereAt gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod
At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs merevendepunkter uddannelse til peer
vendepunkter ❸ uddannelse til peer fokus på meningsfuld beskæftigelse VENDEPUNKTER 3: UDDANNELSE TIL PEER Vendepunkter 3 er et Peer to Peer kompetenceudviklingsforløb Kurset har til FORMÅL at opkvalificere
Læs mereIdéhæfte til brug af filmen om
1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,
Læs mereVi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK
Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?
ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereNotat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.
Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat
Læs mereSituationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe
Udviklet og afprøvet i Roskilde Kommune Situationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe Situationsanalysen giver det pædagogiske personale vigtig viden med
Læs mereCoaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse
Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk
Læs mereSeminar Rundt om handicap NNDR 2011
Seminar Rundt om handicap NNDR 2011 Fem år efter apopleksi fra sygdom til handicap Hanne Pallesen Vejlefjord Neurocenter University College Lillebælt IOB, Det Sundhedsfaglige fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereMUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle
MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater
Læs mereEfterværn og udslusning. - At være ny i samfundet
Efterværn og udslusning - At være ny i samfundet Citat fra en ung Jeg er glad for at være kommet i Bogruppen, der er så mange ting som jeg endnu ikke ved, det er jo fordi at jeg er helt ny i samfundet.
Læs mereHvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge
Regine Grytnes, ph.d. stud. regine.grytnes@vest.rm.dk Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge Epoxy konferencen Svendborg, 22. marts 2012 Aarhus
Læs mereHvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv
Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi
Læs mereKONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV
KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,
Læs mereAnkomst og registrering Velkomst IFS unge voksne og idrætten projektresultater Pause Krop og bevægelse idræt og sindslidelse Frokost
Program 09:15 Ankomst og registrering (Morgenbrød med kaffe/the) 10:00 Velkomst ved institutleder Jørgen Povlsen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU 10:05 IFS unge voksne og idrætten projektresultater
Læs mereNytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder
Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Talent som reformtiltag lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 16. januar 2017 Nationalt Center for Erhvervspædagogik Baggrund: Antropologi
Læs mereKvalitativ undersøgelse om oplevede effekter
Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard
Læs mereRECOVERY EFTER FØRSTEGANGSPSYKOSE TILBAGEBLIK DPSN S FORSKNINGSKONFERENCE OKTOBER 2014 MARI HOLEN
RECOVERY EFTER FØRSTEGANGSPSYKOSE TILBAGEBLIK DPSN S FORSKNINGSKONFERENCE OKTOBER 2014 MARI HOLEN BAGGRUND SAMARBEJDSPROJEKT MELLEM REGION SJÆLLAND, PSYKIATRISK FORSKNINGSENHED OG ROSKILDE UNIVERSITET,
Læs mereMøde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab
Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Først den ene vej og så Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju og skomagerdreng Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju
Læs mereThe missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet
De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereKompetenceudvikling i botilbud
Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et
Læs mereMål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse
Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til
Læs mere