Redderen Nr. 2 marts årgang

Transkript

1 Redderen Nr. 2 marts årgang

2 2 Redderen 34. årgang Kolofon REDDERNES LANDSKLUB Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Produktion: PE Offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, tlf: Indhold Side 4 Side 14 Side 17 Utilsigtede hændelser Siden efteråret har også ambulancefolk skullet rapportere utilsigtede hændelser til en central database. Målet er udelukkende læring, og der er ikke straf indbygget i systemet. Kritik af Responce De underminerer tilkæmpede arbejdsforhold til skade for hele redderområdet, siger østjyske 3F-folk om Horsens-firmaet, som ifølge avis kæmper med anstrengt økonomi. Tema: Årsmøde i Vejle Bygningen i Vejle dannede rammen om Reddernes Landsklubs årsmøde, hvor studierejselegat blev uddelt til tre paramedicinere. Også Redder Af Verden afholdt generalforsamling. Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr Leder... 3 Vi kan lære meget af utilsigtede hændelser Morten tog paraderne ned igen... 6 Ny Katastrofe og Risikomanager-uddannelse... 8 Redaktøren fejrede jubilæum Ledelse af fremtiden i Redning Kritik af Responce fra østjyske 3F-afdelinger Responce fik kunstigt åndedræt TEMA: RLs Årsmøde Travlt år i Redder Af Verden En Redders forsikringer Studierejselegat til helikopter-reddere... 24

3 Nr. 2 marts 2011 Leder Responce på godt og ondt Det var surt for de kolleger i Horsens/Skanderborg-området, der mistede deres vante arbejdshverdag, da Responce rykkede ind på scenen. Men på andre områder var der spændende perspektiver ved den ambitiøse opkomling. Nye køretøjer, nye opbygninger, ny teknologi og nye løsninger skulle afprøves, og kappestrid om at udvikle ambulanceområdet mest muligt kan kun hilses velkommen. Det er næppe heller nogen hemmelighed, at fremkomsten af Responce fungerede som en lynafleder for nogle politikeres modvilje mod Falcks markante position på ambulancemarkedet. Men på ét område har Horsens-firmaet skuffet fælt set med redderøjne. Vi havde håbet, at deres entré på markedet kunne give et løft i løn- og arbejdsforhold, fordi der nu var konkurrence om at tiltrække dygtige ambulancefolk. Desværre ser vi det modsatte. Responce-ansatte går næsten foran ledelsen i forsøget på at sælge ud af erhvervede goder og rettigheder. Det er besynderligt, og det starter en negativ spiral. Allerede nu er der enkelte eksempler på, at vi får forelagt uspiselige ændringer i vores arbejdsforhold - med henvisning til, at sådan gør de også hos konkurrenten. Opfordringen til kollegerne i Responce er klar: Vi behøver ikke være enige om alt. Men lad os holde en samlet front, så ingen kan drive en kile ind mellem os og flå et velordnet overenskomstområde i stykker. Det er muligt, Responce har forregnet sig i en grad, så man ifølge Horsens Folkeblad måtte have kunstig åndedræt fra regionen. Men det er ikke på ryggen af redderne, at selskabet skal ride stormen af! Note Helikopter får et halvt år ekstra 3 Akutlægehelikopteren, som dækker Region Sjælland og Region Hovedstaden, skulle oprindeligt have været i drift som forsøg i halvandet år, men nu har helikopterens sponsor, Tryg- Fonden, valgt at forlænge ordningen med seks måneder. Dermed bliver helikopteren, der drives af Falck DRF Luftambulance, forlænget til den 30. april Det sker, fordi der gennemføres en lignende forsøgsordning i Midt- og Nordjylland fra april 2011 til maj Evalueringerne af begge forsøgsordninger vil danne baggrund for anbefalinger om en fremtidig akutlægehelikopterordning i Danmark. - Jeg er rigtig glad for, at TrygFonden har besluttet at forlænge den sjællandske forsøgsordning frem til udgangen af april Det betyder, at sjællænderne får glæde af deres lægehelikopter et halvt år mere, og at vi får det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om en fremtidig helikopterordning i Danmark, siger indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder. Akutlægehelikopteren på Sjælland har base i Ringsted, hvor den inden for godt 20 minutter kan nå frem til patienter overalt på Sjælland. Den har i perioden 1. maj 31. december 2010 gennemført 538 missioner. Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på Et års medlemskab koster 100 kroner. Indsættes på reg. nr konto nr REDDER AF VERDEN DANMARK

4 4 Redderen 34. årgang Vi kan lære meget af utilsigtede hændelser Ambulancebehandlere har nu pligt til at rapportere utilsigtede situationer. Det kan eventuelt ske anonymt og der er ingen straf forbundet med det Af Flemming F. Kyster I sygehusvæsenet har sundhedsansatte siden 2004 været underlagt en pligt til at indberette såkaldte utilsigtede hændelser. Siden september sidste år er denne pligt blevet udvidet, så den blandt andet også omfattet det præhospitale område. Det betyder, at ambulancefolk over assistentniveau SKAL rapportere utilsigtede hændelser, mens assistenter KAN gøre det. En utilsigtet hændelse er en situation, som forvolder eller kunne have forvoldt patienten skade. Baggrunden kan være en fejl, en misforståelse, samarbejdsproblemer, en uheldig proces, svigtende udstyr eller andet. Man skal kun indberette hændelser, der har med patientsikkerhed at gøre - ikke hvis der sker fejl eller uheld, som intet har med patienters ve og vel at gøre. Indberetningen sker til en database kaldet Dansk PatientSikkerheds Database (DPSD) og kan ske via en hjemmeside med samme adresse: Egne eller andres hændelser - Man skal både skrive, hvis man selv er impliceret i en utilsigtet hændelse, eller hvis man bliver opmærksom på hændelser hos andre, fortæller Mette Cassøe, afdelingsleder i korslægeenhed vest. Mette Cassøe, afdelingsleder i korpslægeenhed vest.

5 Nr. 2 marts Eksempler på andres fejl kan være, hvis en sygehusafdeling tager imod patienten på en uhensigtsmæssig måde, eller hvis AMK giver for specifikke ordinationsanvisninger uden at have set patienten. - Det kan selvfølgelig også gå den anden vej. Eksempelvis er der mindre sygehusafdelinger, som har rapporteret om patienter, som de mener, redderne burde have kørt til større afdelinger med det samme, beretter Mette Cassøe. Ingen straf Hun understreger kraftigt, at systemet ikke eksisterer for at kolleger eller faggrupper skal dunke hinanden i hovedet med anklager. - Fokus er på hændelsen, ikke personerne. Og målet er læring, læring, læring, betoner afdelingslederen. At systemet ikke er tænkt som en klapjagt på sundhedspersoner underbygges blandt andet af, at der ikke er nogen sanktioner indbygget i rapporteringssystemet. Man kan altså ikke på baggrund af egen eller andres melding til DPSD blive straffet af arbejdsgiveren, Sundhedsstyrelsen eller domstolene (men hvis en alvorlig forseelse tages op uafhængigt af DPSD, så giver en rapportering til DPSD dog ikke immunitet for personlige tiltag). Desuden bliver alle personoplysninger slettet, når en sag er færdigbehandlet på regionsniveau og sendes videre til Sundhedsstyrelsen, og adgangen til at søge i databasen er meget restriktiv. Langt sejt træk Der venter dog et langt sejt træk, før alle reddere helt naturligt og uden bekymringer sætter sig til tasterne for at rapportere om egne eller andres uhensigtsmæssige hændelser, erkender Mette Cassøe. Dels skal kendskabet til databasen og formålet med den udbredes mere, og dels skal redderne turde sænke paraderne lidt mere. - Her i indkøringsfasen har jeg været i telefonisk kontakt med de reddere, som er blevet peget på i andres indrapporteringer. Og de er virkelig i forsvarsposition, indtil jeg får forklaret, hvad det handler om. At det ikke er dem men hændelsen, der er interessant. Det er hændelsen, vi skal bruge, så vi på et højere plan kan drage erfaringer, lave statistik, blive klogere og finde løsninger til gavn for de patienter, som det hele jo handler om. - Jeg er klar over, at der findes nogle spøgelser hvad angår klager og sanktioner internt i korpset. Men dem skal vi have manet i jorden, for dette system er rigtig godt og bygger på nogle helt rigtige principper, mener afdelingslederen. Hun tilføjer, at samtlige reddere, hun har talt med, har været meget imødekommende, når de først har fået forklaret sammenhængen. Skrev om sig selv Mette Cassøe ved godt, at der skal noget til, før man rapporterer om egne eller makkerens uheldige dispositioner. - Men én af de cirka 20 rapporteringer, der foreløbig er kommet fra Falckreddere, går faktisk på personens egne dispositioner i forbindelse med medicingivning. Jeg synes, det er utroligt godt gået, for jo flere mulige uhensigtsmæssigheder, vi får frem i lyset, jo bedre kan vi forebygge dem til gavn for patienterne, påpeger Mette Cassøe. Læs mere på side 6-7 Frivillige brandfolk kører selv til stedet Nogle steder i Sverige, hvor fuldtids- eller deltidsbrandvæsnet har lang kørevej, findes der såkaldte Räddningsvärn en frivillig styrke, som er et supplement til det ordinære beredskab. I Hilleshögs Räddningsvärn har man ifølge webmagasinet tjugofyra7.se ændret rutinerne, så de frivillige brandfolk selv vurderer, om de ved alarmering skal køre til brandstationen, eller om de i egen bil skal køre direkte til brand- eller ulykkesstedet. - Det hændte, at man kørte lige forbi den trafikulykke, man var alarmeret til, for at køre til brandstationen og hente brandbilen. Det føltes underligt, siger den overordnede for blandt andet Hilleshög Räddningsvärn, Niclas Renlund. Derfor blev instrukserne lavet om, og erfaringerne har ifølge magasinet været positive. Kan gøre en forskel - Det er i det tidlige stadie, vi kan gøre en forskel, siger medlem af værnet Henrik Lindh. Niclas Renlund tilføjer: - Det vigtige er, at vi bryder hændelsesmønstret på ulykkesstedet, ikke om vi kommer fem eller ti mand. Tjugofyra7.se fortæller, at de frivillige blandt andet har lamper, indsatsbeklædning og pulverslukker liggende i deres privatbiler, og deres hurtige tilstedeværelse har i nogle tilfælde gjort en forskel. Blandt andet blev en kvinde reddet ud af et røgfyldt køkken, og ilden blev slukket, så den ikke spredte sig fra køkkenet til resten af huset. En anden gang, hvor en brand blev taget i opløbet, var, da én nåede frem efter blot tre minutter og slukkede en mindre brand på en altan. Desuden har medlemmer af værnet nogle gange kunnet konstatere, at adressen fra alarmcentralen var forkert, og har dermed sparet de efterfølgende brandfolk for at køre forkert og miste værdifulde minutter. Ifølge et svensk brandværn kan hurtig tilstedeværelse i egen bil i nogle tilfælde gøre en forskel, så det ikke ender som på billedet. (Billedet har ikke relation til omtalte brandværn eller område). (Foto: falck.com).

6 6 Redderen 34. årgang Rapporteringssystemet omkring utilsigtede hændelser kan hjælpe redderne og gavne patientsikkerheden, mener Morten Mølgaard. Morten tog paraderne ned igen Morten Mølgaard blev bekymret, da en tur blev rapporteret som utilsigtet hændelse men nu er han positiv over for systemet Af Flemming F. Kyster - Jeg tænkte på Patientklagenævnet. Forestillede mig en eller anden standret i København og var samtidig bekymret for patienten og bekymret for mit job. Jo, Morten Mølgaard, behandler på station Rønde, var temmelig rystet, da han i efteråret 2010 hørte, der var kommet en klage (hed det sig) over en indsats en måneds tid tidligere. Her havde han og ambulanceassistenten i en kørsel 2 hjulpet en mand, der var kommet til skade med sin ryg. Efter nogle dage med mange spørgsmålstegn og spekulationer fik han en opringning fra Mette Cassøe, afdelingsleder i korpslægeenhed vest, som satte tingene på rette plads. - Der var ikke tale om en klage til patientklagenævnet, og jeg havde ikke gjort noget, der skadede patienten. Det drejede sig om en hændelse rapporteret i databasen for utilsigtede hændelser, fortæller Morten Mølgaard. Tog det med ro Efter telefonsamtalen med Mette Cassøe tog Morten Mølgaard forløbet med ophøjet ro. Han er tilfreds med den pågældende indsats men er også helt overbevist om,

7 Nr. 2 marts at man altid kan lære og blive klogere. Og det kan rapporteringssystemet hjælpe til med, vurderer han. Han og kollegaen deltog således i en samtale med bla. Mette Cassøe, hvor hændelsen blev gennemgået og drøftet, og også dette foregik på en afslappet og konstruktiv facon, siger Morten Mølgaard. Han har indvilget i at medvirke i denne artikel for at være med til at afmystificere rapporteringssystemet omkring utilsigtede hændelser. Godt værktøj - Alle reddere kender til historier om tidligere klager i Falck, og alle har en mening om disse, men efter at have prøvet systemet med utilsigtede hændelser, er jeg ikke bekymret for dette. Jeg synes tværtimod, det kan blive et godt værktøj, som vi bør tage til os. - Vi reddere er meget ærekære. Vi vil gerne gøre det perfekt for patienterne, og vi er måske ikke altid så gode til konstruktiv kritik men det kan vi jo arbejde på, bemærker Morten Mølgaard med et smil. Mette Cassøe tilføjer, at alle stationsledere er blevet orienteret om DPSD. De er også klædt på til at fortælle redderne, at en eventuel anmeldelse til DPSD absolut ikke er nogen katastrofe, som kræver løftede parader. Fakta om rapportering af utilsigtede hændelser Siden 1. september 2010 har ambulancebehandlere haft pligt til at rapportere om egne eller andres utilsigtede hændelser, som har forårsaget eller kunne have forårsaget patientskade Hændelserne skal rapporteres til Dansk PatientSikkerheds Database (DPSD), som drives af Patientombuddet. Man kan rapportere elektronisk via hjemmesiden www. dpsd.dk. Gå ind på Rapporter hændelse og herefter Start rapportering Primærsektoren og sektorskift. Skriv eventuelt din beskrivende tekst i et Word-dokument eller lignende og kopier den over i den elektroniske formular, så teksten ikke går tabt, hvis teknikken driller. Får du problemer med indrapporteringen, er du velkommen til at kontakte korpslægeenheden. DPSD sender rapporteringen til den region, som skal analysere hændelsen. Når det er sket, sendes den uden personoplysninger til Sundhedsstyrelsen, som bruger databasen til at forbedre patientsikkerheden. Man kan indsende anonymt. Men af hensyn til evt. opklarende spørgsmål appellerer DPSD til at opgive kontaktoplysninger Der er ikke sanktioner i rapporteringssystemet, så man kan ikke risikere straf fra arbejdsgiver, regionen, Sundhedsstyrelsen eller domstolene på grund af rapportering til dpsd. dk. Formålet er udelukkende læring og erfaringsopsamling til gavn for patientsikkerheden Se evt. mere på

8 8 Redderen 34. årgang Ny Katastrofe og Risikomanageruddannelse er nu i fuld gang Studerende på Katastrofe og Risikomanager uddannelsen i praktik i Næstved, hvor de prøver strålerør. Reddere og brandfolk er blandt de faggrupper, som ny uddannelse appellerer til Katastrofe og Risikomanageruddannelsen er en professionsbachelor uddannelse på 3½ år, som er rettet mod, at give de studerende et bredt fundament til at kunne varetage et job inden for det danske og internationale beredskab. Uddannelsen gik i luften i september 2010, hvor det første hold på 45 studerende startede på uddannelsen. På uddannelsens første modul har de studerende været igennem et forløb, der bl.a. omhandler samfundstrusler, risikoperception, terrorsikring og risikobaseret dimensionering. På uddannelsens andet modul har Marcello Francati fra Københavns Brandvæsen og Ivar Serritzlew fra Ingeniørhøjskolen undervist de studerende i bygningskendskab, hvor de studerende bl.a. har fået indblik i bygningslære, lovgivning, funktionsbaserede brandkrav mv. Som en del af dette modul har de studerende været i praktik i 3 uger i kommunernes forebyggende afdelinger, hvor de har deltaget i brandsyn, tilsyn og fået indblik i byggesagsbehandlingen i kommunen. Uddannelsen består af 14 moduler og indeholder forskellige fagområder bl.a. CBRNE, Organisation og Ledelse, International praksis og samarbejde, Formidling, Projektledelse, Innovation, Analyse og Forebyggelse mv. Praktik Da Katastrofe og Risikomanageruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse indgår der en betydelig del praktik i uddannelsen. Praktikken udgør samlet set 1 år af den 3½ års uddannelse og praktikken finder sted i de enkelte dele af beredskabet. Således kommer de studerende allerede på første modul ud i et mindre ophold på landets 5 beredskabscentre, hvor de bl.a. lærer nogle af de færdigheder, der indgår i den grundlæggende brandmandsuddannelse, samt får et godt kendskab til beredskabscentrenes arbejds- og ansvarsområder. Udover praktikperioden i kommunernes forebyggende afdelinger er de studerende i praktik i beredskabets afhjælpende afdelinger, hvor de bl.a. skal arbejde med Organisationskultur, Motivation, Ledelse og Organisationsforståelse. På uddannelsen 2. år, der har et international fokus, er det planen, at de studerende skal i praktik i det internationale beredskab enten i en dansk afdeling eller i en international afdeling. David Pepke, som er studerende ved Katastrofe og Risikomanageruddannelsen, ønsker, at benytte muligheden for at komme i praktik i udlandet. Han arbejder derfor på at indgå et praktiksamarbejde med CDEMA (Caribbean Disaster Emergency Management Agency). Flere af de studerende på uddannelsen ønsker ligesom David Pepke at komme til udlandet i deres praktikperiode og ellers er der også muligheder for at arbejde med det internationale beredskab i nogle af de større NGOér i Danmark. Hvem søger ind på Katastrofe og Risikomanageruddannelsen? De studerende der søger ind på uddannelsen er typisk lidt ældre end på andre grunduddannelser. Mange af de studerende har været ude og arbejde nogle år, og ser uddannelsen som en mulighed for at komme til at arbejde med det internationale område eller som et muligt karriereløft i det danske beredskab. Således er nogle af de nuværende studerende

9 Nr. 2 marts Kristina Holm er i praktik på Bornholm, hvor de studerende har øvet "mand overbord". Emil Petersen og Christina Kragh på brandsyn i Fields i København. på uddannelsen allerede uddannet som Redder, Sygeplejersker, Indsatsledere og Holdledere og flere af de øvrige studerende har været i berøring med beredskabet. Derudover er der selvfølgeligt en del studerende, der kommer direkte fra gymnasiet og som gerne vil ind og arbejde inden for beredskabsområdet. Fakta om uddannelsen Jobmuligheder Udviklingen går i retning af, at der bliver mere og mere fokus på beredskabsområdet og krav til de opgaver som skal løses inden for dette område. Så derfor er den nye uddannelse helt i tråd med denne udvikling. "De studerende på uddannelsen får en solide profil inden for det danske og internationale beredskab. Uddannelsen indeholder moduler inden for bl.a. Projektledelse, Risikovurdering, Innovation, Formidling og Ledelse og selvom disse fagområder vil kunne bruges inden for mange typer af virksomheder, forventer vi, at de kommende studerende primært vil blive ansat i det nationale og internationale beredskab" udtaler Lars Zwisler, der er uddannelsesleder på Katastrofe og Risikomanageruddannelsen på Metropol. Katastrofe og Risikomanageruddannelsen er en professionsbachelor på 3½ år. Uddannelsens sigte er at klæde dig fagligt på til et job inden for det danske eller internationale beredskab. Nogle af de fagområder, der blandt andet indgår i uddannelsen er: samfundssikkerhed, risikovurderinger, beredskabsplaner, viden om farlige kemiske og biologiske stoffer, terrorsikring, ledelse, International samarbejde og udvikling, krisepsykologi og kommunikation, projektledelse, innovation mv.. På uddannelsen er der i alt 1 års praktik, som er fordelt i det forebyggende og afhjælpende beredskab samt inden for det internationale beredskab. Læs mere på:

10 10 Redderen 34. årgang Regionsdirektør Sean Bisgaard fortalte om sit mangeårige samarbejde med Morten Andersen. Redaktøren fejrede jubilæum Engagementet og viljen til at hjælpe andre blev fremhævet, da RL-næstformand Morten Andersen rundede 25 år i Falck Af Flemming F. Kyster 1. februar 1986 havde Morten Andersen, fællestillidsmand i Vestsjælland, næstformand i Reddernes Landsklub og redaktør for nærværende blad, første arbejdsdag i Falck. Fredag eftermiddag den 4. februar blev de 25 års jubilæum behørigt fejret på Morten Andersens hjemstation, Slagelse. Blandt de mange gratulanter var regionsdirektør Sean Bisgaard, som medbragte en gave, Morten Andersen måske ikke lige vidste, han ønskede sig: Løbetøj samt en plads på Falck-holdet til Broløbet Storebælt halvmaraton. - Da du i sin tid søgte ind i korpset, skrev du jo blandt andet i ansøgningen, at du var meget fysisk aktiv, forklarede en smilende Sean Bisgaard i sin tale. Går langt for at hjælpe Regionsdirektøren kom også ind på et tema, som gik igen i de øvrige taler, nemlig jubilarens evne og vilje til at række en hånd ud til dem, der har brug for hjælp. Under sin karriere i Forsvaret før han kom til Falck blev Morten Andersen dekoreret for at undsætte en nødstedt kammerat. - Det siger noget om, hvem du er. Du

11 Nr. 2 marts er altid klar til at hjælpe, og du vil gå længere for at hjælpe end de fleste, lød det fra Sean Bisgaard. Tak for lån Ønsket om at hjælpe kollegerne er ifølge Sean Bisgaard også motoren bag jubilarens store arbejde inden for især social ansvarlighed og for en god seniorpolitik i Falck. Desuden evner fællestillidsmanden at agere hurtigt og fleksibelt, når det spidser til, og det er med til at sikre arbejdspladser for kollegerne, påpegede regionsdirektøren. Morten Andersens store engagement har ind i mellem trukket veksler på arbejdstiden, og Sean Bisgaard sagde pænt tak for lån og tilføjede en lille undskyldning til Morten Andersens hustru Bente. - Men jeg håber, vi må låne ham et stykke tid endnu, sagde regionschefen. En samler Niels Nordskov, tidligere mangeårig stationsleder i Slagelse, fremhævede også den retfærdighedssans og hjælpsomhed, som karakteriserede hans daværende modpart på stationen. Og selv om de kunne diskutere højlydt, så var der gensidig respekt og parathed til kompromis er. - Du er en samler. Gennem teamwork og dialog er du et fortrinligt bindemiddel mellem ledelse og medarbejdere, og du vil det bedste for kollegerne, for kunderne og for Falck. Du er et fornemt eksempel på, at foran ære går ydmyghed, lød det fra Niels Nordskov. Skiftedag i Region Sjælland Den 1. marts var der skiftedag i Region Sjælland, skriver bla. beredskabsinfo. Læge- og sygeplejerskebiler udgik af beredskabet - det samme gjorde i øvrigt flere redderbemandede akutbiler - og blev afløst af i alt seks akutbiler, der bemandes med paramedicinere. En anden af nyhederne var, at Region Sjælland indsatte sin egen akutbil i Tappernøje. Det var formanden for det præhospitale udvalg i Region Sjælland, Jens Ravn, som foretog den officielle indvielse af akutbilen og dermed også skød regionens nye akutberedskab i gang. - Jeg bor selv i et af regionens udkantsområder og er meget tryg ved og stolt af, at vi nu kan tilbyde borgere i mit nabolag og andre borgere i regionens udkantsområder hjælp fra veluddannede paramedicinere døgnet rundt, lød det fra formanden, der bor på Møn. I Region Sjællands større byer er der nu indsat paramedicinerambulancer, så der i alt er 16 enheder i Region Sjælland, der er bemandet med paramedicinere døgnet rundt. Akutbiler bemandet med paramedicinere vil sammen med primærambulancerne udgøre rygraden i Region Sjællands beredskab. (Arkivfoto) Driftssikker som en Escort Der var mange gratulanter ved receptionen i Slagelse, blandt andre redningsdirektør Lars Vester. Også Vagn Flink, formand for Reddernes Landsklub, havde i sin tale rosende ord til sin næstformand, som han betegnede som særdeles driftssikker. Lige så driftssikker som de Ford er ikke mindst Ford Escort som den gamle mekaniker Morten Andersen har en særlig svaghed for. - Der er et gammelt foto i Falck-Huset, hvor en Ford Escort står på en ladvogn. Hver gang Morten ser det billede, bemærker han, at det må være opstillet for hvorfor skulle en Escort have brug for en ladvogn?, lød det fra Vagn Flink, som takkede næstformanden for sin store indsats i landsklubben og udtrykte ønsket om et fortsat godt samarbejde.

12 Redderen 34. årgang LedeLse af fremtiden I ledelse og kærlighed gælder alle kneb Det er vist ikke helt sådan ordsproget er, men udover krig og kærlighed, er ledelse nok et af de emner, der er flest, der har skrevet om. Hvorfor? Nok fordi ledelse ikke bare påvirker vores arbejdsdag, men indirekte rækker langt ind i vores privatliv i form af vores humør, vores arbejdstider osv. Når jeg skriver, at i ledelse gælder alle kneb, skal I forstå det på den måde, at vi skal gøre alt, vi kan, for at bruge de værktøjer, der findes til at understøtte relationerne mellem ledere og medarbejdere. Lean, IT og kommunikation er blot tre af dem. Og jeg vil knytte et par ord til disse. Hvaffor en Lean? Mange af jer vil høre om Lean, hvis det ikke allerede er sket. Alle chefer og en række ledere har været på kursus i Lean henover de seneste måneder. Mange spændende projekter har været på bordet, og er blevet analyseret og gennemarbejdet. Alt fra at kigge på udkaldetider i assistancerøret til administrative processer i stabsfunktionerne. Lean vil fortsætte og det handler om at gøre os mere effektive, der hvor vi kan. Det handler om at bruge vores tid på de rigtige ting, og ikke bare gøre tingene rigtigt. Det handler ultimativt om at gøre det, der skaber værdi for vores kunder. Det sidste er faktisk hele essensen i Lean og det er det, vi altid skal stræbe efter. Om vi er reddere, ledere eller direktører, så skal jo lige netop dét altid være vores pejlemærke. Skaber det værdi for kunden? Lean er ikke, som det nogle gange får skæld ud for, et besparelsesværktøj. Lean er ikke en organisatorisk spiseforstyrrelse. Lean er fokus på løbende forbedringer, eller som det hedder i Lean-sprog Kaizen. I analysen af, hvad der skaber værdi vil man som regel finde noget, man kan gøre hurtigere, smartere med mindre spild. Det gælder også ledernes egen tid den tid, der altid er en knap ressource, og som lederne hellere vil bruge på personaleledelse end på administrative rutiner. På den måde er lean et værktøj, der kan bruges af os alle og i mange sammenhænge. Jeg hørte om en chef, der skyndte sig hjem for at leane sin kælder efter kurset til stor fryd for resten af familien, der nu kunne bruge mere tid på at hygge sig end på at lede efter ting i kælderen! Samtale fremmer forståelse Vi kan nok alle sammen huske den reklamekampagne, der havde det slogan. Det var før samtalekøkkenets tid, men er citeret mange gange. Nok fordi der er så meget rigtigt i det. Det gælder selvfølgelig også i Falck. Vi ved godt, at betingelser for at tale meget sammen, leder og medarbejder, er vanskeligere i Falck end i de fleste andre virksomheder. Men indenfor rammerne af det, der kan lade sig gøre, skal vi tale sammen. Vi skal tale sammen indenfor rørene og på tværs af rørene. Om hvad vi vil, og hvad vi ikke vil. Vi skal tale sammen om det der går godt, og det der ikke går godt. Om vores gode resultater og vores dårlige. Om vores medvind og vores modvind. Og vi skal gøre det på den gode måde. På den måde, hvor tingene bliver sagt også dem der kan være både trælse at sige og trælse at høre.

13 Nr. 2 marts redning... og forståelse fremmer samtalen En klog mand sagde engang til mig: Hvis der er noget, du ikke forstår, er der noget, du ikke ved. Den gode samtale bygger på, at vi forstår hinanden, eller stræber mod at forstå hinanden. Forstår hvad den anden mener, og hvorfor han mener det. Hvad han tænker, og hvorfor han tænker det. Og ikke mindst hvad han føler, og hvorfor han føler det. Dette mener jeg gælder generelt og i allerhøjeste grad også i relationen mellem leder og medarbejder. Ledelse går nok aldrig helt af mod Jeg er sikker på, at lederne er vigtige for en virksomhed også selvom man har så mange selvstændige og kompetente mennesker, som vi har i Falck. Man kan diskutere hvor mange ledere der skal være, hvilke typer de skal være, hvad de skal kunne og hvad de skal udrette altså skal det være knælangt, hellangt eller lårkort. Når organisationer skifter struktur kan moden også skifte. Der kan opstå behov for nye kompetencer, nye fokusområder osv. Derfor må lederne være for-andringsparate og derfor må medarbejderne støtte lederne i at finde nye veje. Jeg ved, at mange stationsledere sammen med redderne har fundet vej til ikke bare som kommunikationsform men også SMS og de sociale medier som for eksempel Facebook. Nye tider, nye udfordringer, nye veje. Distanceledelse og kommunikation Nogle ledelsesdyder går aldrig af mode. De følger vores værdier, og for at den enkelte leder kan leve op til disse, er der behov for, at vi hele tiden holder øje med, hvad der kan understøtte lederne. I en specialiseret, eller rørdelt, organisation har mange ledere fået en stor geografi, de skal lede. Det giver en række udfordringer. Samtidig ligger det i tiden, at vi som mennesker gerne vil kommunikere med vores leder tovejskommunikere vel at mærke. Det giver også nogle udfordringer. I en større undersøgelse gennemført af HR afdelingen er det to af konklusionerne. Og dem tager vi med os i den kommende tids lederudvikling. God ledelse er der en facitliste? Så hvad er god ledelse i fremtidens Falck? Der er virkelig mange bud på dette alle rigtige eller forkerte alt efter hvem der bedømmer dem. Så nej, der er jo ikke en facitliste ledelse er en relation mellem to individer, og alene af den grund, kan der aldrig være en facitliste. Men vi tror på, at vi løbende kan forbedre os gennem udvikling så det skal vi altid blive ved med. I alle ender, kanter og hjørner af organisationen. Lars Vester Pedersen Redningsdirektør

14 14 Redderen 34. årgang Bo Petersen (tv) og Hans Rasmussen (th) fra 3F Horsens og Peter Bæk fra 3F Århus, Sommervej, er bekymrede over udviklingen i Responce. Kritik af Responce fra østjyske 3F-afdelinger Horsens-firmaet isolerer sig og underminerer arbejdsforhold til skade for hele redderfaget, mener østjyske 3F-folk Af Flemming F. Kyster Det var en historisk dag, da det nystartede Responce den 1. december 2009 overtog ambulancekørslen i Horsens/ Skanderborg-området. Nye ambulanceoperatører er som bekendt ikke en hverdagsbegivenhed herhjemme, og det var imødeset med spænding, hvordan Responce ville løfte opgaven. I dag vil de fleste nok medgive, at der ambulancefagligt ikke er noget at udsætte på den nye spiller, som tværtimod har bidraget med interessante nye bud på ambulanceopbygning, teknologiske løsninger med videre. Men når det kommer til de indre linjer arbejdsforhold, overholdelse af overenskomst med videre så er begejstringen til at overse. I al fald hvis man spørger de tre 3F-afdelinger i Responceområdet: 3F Horsens, 3F Søhøjlandet og 3F Aarhus/Sommervej. Ligeglade med navnet - Responce indgik med 3F og DI en overenskomst, som er sammenlignelig med Falck-overenskomsten. Det var en meget vigtig aftale, for det betød, at man ikke kunne opnå konkurrencemæssig fordel ved at presse medarbejdernes løn- og arbejdsforhold. Alt for ofte ser man, at det er medarbejderne, der betaler, når udbud presser priserne, men de tilstande

15 Nr. 2 marts vil vi for alt i verden undgå på ambulanceområdet, fortæller Peter Bæk, formand 3F Århus/Sommervej. - Så længe de overenskomstmæssige rammer er de samme, er vi fuldstændig ligeglade med, om der står Responce eller Falck på ryggen af redderne. Men problemet er, at Responce, herunder medarbejderne, er i gang med at forringe disse rammer, og det kan smitte negativt af på hele redderfaget, mener Peter Bæk. Anden model Kernen i striden mellem 3F og Responce er, at ambulanceselskabet næsten fra start indførte en døgnvagtsmodel, som der slet ikke er hjemmel til i 3F/DI-overenskomsten. I stedet for 103 vagtdøgn med maksimalt 150 minutter uden for normal arbejds-tid, opererede Responce med en model med 92 døgn og maks 258 minutter. Dette på trods af, at man i flere positive og konstruktive møder i optaktsfasen (mellem Responce og 3F) ikke på nogen måde gav udtryk for, at 103/150 var uønsket. Ændrede karakter Efter sommerferien 2010 ændrede møderne dog karakter og attituden hos Responce-folkene blev mere afvisende, efterhånden som premieren nærmede sig, beretter forhandlerne fra 3F. En del af uenigheden bestod også i, at 3F havde svært ved at se, hvordan Responce s bemanding kunne hænge sammen på de foreliggende vagtformer. Den uautoriserede kørselsform fik 3F til at trække forbundets godkendelse af Responce s brug af døgnvagten som vagtform tilbage, lige som man hidtil forgæves bad Arbejdstilsynet gribe ind over for, at Responce kører med døgnvagter uden at have tilladelse til det. I øvrigt har der også været problematikker omkring blandt andet områdereddere, overtidsbetaling og spisepauser, hvor firmaet ifølge 3F har trådt langt ved siden af overenskomsten. Krav om bod 3F har for længe siden rejst krav om en bod på i alt 1,7 millioner kroner for brud på overenskomsten, og hele det sagskompleks har nu kurs mod arbejdsretten. - Vi fører ikke sag for at skade Responce, men for at beskytte de lønog arbejdsforhold, som redderne har tilkæmpet sig gennem årtier, og som også Responce-redderne fik gavn af fra dag ét, forklarer Hans Rasmussen, faglig sekretær hos 3F Horsens. Anderledes OK-krav Han og de øvrige lokale 3F-folk var noget forundrede, da de i starten af 2010 modtog Responce-reddernes ønsker og krav til OK 2010-forhandlingerne. De indebar blandt andet større lønspredning fordelt på individuelle kompetencer, krav om at alle Responcereddere kunne samles i én 3F-afdeling (Skanderborg), mere flydende spisepauseinterval, brug af sanitetsfolk fra Forsvaret som afløsere og forsikring og

16 16 Redderen 34. årgang pension skulle flyttes til arbejdsgivers tyske moderselskab. I 3F-øjne var flere af kravene stik modsat de principper og holdninger, forbundet har til at skabe forbedrede løn- og arbejdsvilkår på redderområdet. Kollektiv udmelding 3F s indsats er hidtil ikke blevet belønnet med klapsalver blandt redderne hos Responce. Tværtimod meldte de sig næsten alle kollektivt ud allerede i januar 2010 og dannede en sektion hos Frie Funktionærer. - Jeg synes, det var ærgerligt og uklogt. De satte jo sig selv uden for indflydelse, for det er os, der har overenskomsten. De har ikke rigtig nogen at forhandle med, siger Bo Petersen, 3F Horsens. Han tilføjer, at uden 3F-tillidsfolk i Responce-systemet har forbundet ingen mulighed for at kontrollere, om eventuelle nye aftaler ville blive overholdt. Stærke frontfigurer Ifølge 3F-afdelingernes kilder blev Responce-reddernes drastiske skridt med kollektiv udmeldelse taget efter et fællesmøde, hvor reddernes talsmænd ikke lagde skjul på, hvad deres holdning til sagen var. 3F blev angiveligt fremstillet som en hindring for at kunne køre døgnvagt og fik i det hele taget hårde ord med på vejen. Talsmandskollegiet har ifølge kilderne stor loyalitet over for ledelsen og har stor indflydelse blandt kollegerne. Deres holdninger over for Falck og 3F er angiveligt så markante, at skridt imod en normalisering af situationen nok ikke skal forventes fra den kant. Det er i øvrigt ikke kun medarbejderne, der går egne veje. Ledelsen har fra årsskiftet valgt at melde Responce ud af Dansk Industri, som ellers har bistået firmaet på blandt andet mæglingsmøder i sagen anlagt af 3F. En glidebane Men hvis redderne i Responce selv accepterer det, 3F opfatter som forringede vilkår, kan de så ikke bare selv rode med det? - Problemet er, at man åbner en glidebane. Responce opnår en konkurrencefordel ved næste udbud, hvis deres medarbejdere er billigere end andres. Så må de andre stramme skuren for at kunne være med, og så har vi en ond spiral, som smadrer reddernes løn- og arbejdsforhold. Vi har set sørgelige eksempler på wild west-tilstande på busområdet og med den siddende patienttransport, og det må ikke ske på ambulanceområdet, understreger Peter Bæk. Han og de øvrige østjyske 3F-repræsentanter er overbeviste om, at 3F vil få medhold i den arbejdsretlige sag, som nærmer sig en afgørelse dog desværre i et mere mageligt tempo, end 3F kunne ønske sig. Avis: Responce fik kunstigt åndedræt Region Midtjylland på kant med loven om udbudsret, skriver Horsens Folkeblad Regionsrådet i Region Midtjylland har bag lukkede døre balanceret på kanten af loven om udbudsret. Det skete for at holde liv i det lokale ambulancefirma Responce. Det viser en række fortrolige dokumenter fra Region Midtjylland, som Horsens Folkeblad er kommet i besiddelse af. Dokumenterne viser blandt andet, at regionspolitikerne i maj sidste år gav Responce 13,7 millioner kroner ekstra om året for at udføre arbejdet, fra 1. juli 2010 til kontraktens udløb i november Ændringen er så stor en forøgelse af kontraktsummen, at jeg har svært ved at se, hvordan det kan være lovligt, siger ekspert i udbudsret Michael Steinicke til Folkebladet. Regionsrådspolitikerne VAR orienteret om, at reglerne kunne blive overtrådt. De fortrolige dokumenter indeholder nemlig en udtalelse fra en advokat, som regionen bad vurdere den ændrede kontrakt. Advokaten skrev, at omlægningen af beredskabet og dermed prisen er behæftet med en betydelig tvivl i forhold til udbudsrettens rammer. Juristen skrev også, at en overtrædelse af reglerne gav Region Midtjylland pligt til snarest at gennemføre et nyt udbud af ambulancetjenesten i delområde Horsens. For at redde Responce Det skete bare ikke, og det høje millionbeløb blev af regionsrådspolitikere over for Folkebladet dengang forklaret med flere ændringer i ambulanceberedskabet i Horsens-området. Men ifølge dokumenterne blev de knap 14 millioner ekstra kroner i lige så høj grad givet for at redde Responce. I et fortroligt notat fra Sundhedsplanlægningen i regionen fra den 10. maj 2010 står blandt andet: - Accepten af forslaget (ændringerne red.) er en forudsætning for, at Responce A/S kan fortsætte driften (...) Med henblik på at sikre stabilitet i varetagelsen af opgaven i området samt at bevare konkurrenceelementet på udførelsen af ambulancetjenesten i hele regionen er det afgørende, at Responce A/S fastholdes som aftalepart. Hele vejen igennem har Responce tilsyneladende haft svært ved at få økonomien til at hænge sammen. I marts kun tre en halv måned efter at Responce overtog ambulancekørslen - kontaktede ambulancefirmaet regionen, fordi firmaet var i pengenød. Af et fortroligt notat fra regionen fremgår, at ambulancekørslen gav så stort et underskud for Responce, at firmaet var tæt på at trække sig fra kontrakten.

17 Nr. 2 marts 2011 TEMA: RL ÅRSMØDET 17 Flere store udfordringer RL-formand Vagn Flink gjorde status i sin mundtlige beretning Af Flemming F. Kyster RL-formand Vagn Flink berørte i sin mundtlige beretning de spredte arbejdsnedlæggelser, der var i starten af februar (dog meget begrænset i Falck), blandt andet som reaktion på regeringens planer om at afskaffe efterlønnen. - Hvis planerne bliver en realitet, så betyder det, at vi på den lange bane kommer til at arbejde, til vi er 71 år. Min holdning er, at nogle af jer nok kan arbejde, til I er 71 år. Men jeg har svært ved at forestille mig, at vores medlemmer generelt kan køre skiftevagt som 68-årige, køre udrykningskørsel midt om natten og tage hånd om patienterne. Det er ikke godt for vores område, hvis efterlønnen bliver afskaffet. Formanden kritiserede også en øget egenbetaling som kompetencefonden foreløbig har valgt at dække til AMUkurser samt loft over tilskud til overnatning/kost i forbindelse med kurser og skoleophold. Mange ansøgninger Apropos kompetencefonden, så er der virkelig kommet hul på antallet af ansøgninger til fonden, oplyste formanden. - Vi behandler i øjeblikket ansøgning nummer 700 og derover. Der er virkelig kommet mange på det seneste, og det skal I fortsætte med. Vi er ved at lægge sidste hånd på nogle retningslinjer, så man i forvejen kan se, hvilke kurser det kan betale sig at søge til. Uden at foregribe retningslinjerne, så peger pilen imod, at fonden giver til alle AMU-kurser dog minus de kurser, som Falck bør betale for at holde jer kørende, fortalte Vagn Flink. Man er også velkommen til at søge til REDDERNES LANDSKLUB Årsmøde i RL Torsdag den 10. februar dannede Bygningen i Vejle rammen om Reddernes Landsklubs Årsmøde. Her er nogle af indtrykkene fra årsmødet, der samlede fremmødte.

18 18 Redderen 34. årgang TEMA: RL ÅRSMØDET Vagn Flink, formand for Reddernes Landsklub, fortalte i sin beretning om nogle af de opgaver, RL står over for. studieture og konferencer, men der skal være et fagligt fornuftigt indhold, og der er ingen automatik i forhold til bevillinger til sådanne formål, tilføjede han. Presses i regionerne - Et område, hvor vi hele tiden bliver udfordret, er i forhold til regionerne. Alle regioner har haft forskellige udbud, og det udfordrer virkelig vores overenskomstmæssige rettigheder og tryghed i ansættelsen. I langt de fleste kontrakter er det aftalt, at de kan ændres med meget kort varsel. Hvad gør man så, når en region ændrer på sin opsætning med måske to måneders varsel, og vi skal bruge måske et halvt år for at flytte rundt? Vi bliver virkelig presset denne vej rundt. Arbejder politisk - Vi arbejder politisk med regionerne i denne tid. Vi har mange møder, og noget af det, vi tager fat i, er at forberede næste udbudsrunde. Kan vi påvirke politikerne, så kollegerne kan få lidt mere tryghed og stabilitet, så er meget nået. Vi har blandt andet nogle meningsudvekslinger med politikerne i Region Midt omkring brugen af paramedicinere, sygeplejersker og læger. Vi ønsker at få beskrevet forskellene mellem disse faggrupper, så vi en gang for alle kan blive fri for de diskussioner om, hvem der kan hvad. Det er en opgave, som Reddernes Udviklings Sekretariat vil gå ind i. Desværre for mange En anden udfordring er, at vi er for mange. Jeg tror, det er første gang, mens jeg har været ansat, at det har været tilfældet. I nogle regioner har man lavet afspadseringsordninger for at kunne holde kolleger i job, andre steder har man måttet afskedige kolleger, fordi der er for mange. Endelig afventer man lidt i nogle regioner for at se, hvordan situationen er fremadrettet. Vi gør, hvad vi kan for at holde så mange kolleger som muligt i gang, men det er virkelig en udfordring, vi har at vi for første gang i årtier uddanner elever til arbejdsløshed. Det er kedeligt for de unge, og det er kedeligt for os, for vi kommer til at mangle dem på et tidspunkt, konstaterede formanden, som takkede medlemmer og bestyrelse for deres indsats i årets løb. Pluk fra den skriftlige beretning Dette er en af de vejledninger, der er under revision. Der er 3399 medlemmer af Reddernes Landsklub, hvilket giver en organisationsprocent på cirka 90. I 2010 har der i alt været 15 RL-medlemmer i Nicaragua. Der var i alt 75 ansøgninger. Der er i løbet af årene sendt meget materiel til Nicaragua, og der tages i løbet af 2011 stilling til, om projektet skal fortsætte, eller om man skal rette fokus mod andre steder i verden til udsendelse af kolleger. Planudvalget for brand og redning er i gang med revisioner af flere af de kendte vejledninger, blandt andet omkring tavlevogn, asbest og stiger. Ligeledes i støbeskeen er en vejledning for gravide reddere et emne, der har været noget overset i korpset. Tilskud til RAV Redder Af Verden stillede på årsmødet forslag om, at RL yder 10 kroner pr. RLmedlem årligt til RAV s arbejde. Motiveringen var, at internationale projekter og eventuel etablering af en udrykningsenhed kræver en vis økonomisk ballast. RL-bestyrelsen stillede dog et modforslag, nemlig at RL kunne yde et éngangstilskud på kroner. Dette blev accepteret af RAV, som takkede for donationen. Vang blev æret Årsmødet startede med at holde et øjebliks stilhed til ære for RL-sekretær Ebbe Vang, som døde i april sidste år efter længere tids sygdom. En tier på kontingentet RL-bestyrelsen foreslog på årsmødet at hæve kontingentet til Reddernes Landsklub for 2011 til 310 kroner en stigning på 10 kroner. Kasserer Jan Heine Lauvring motiverede forslaget med, at justeringen er nødvendig for at opretholde aktivitetsniveauet i RL på længere sigt. Han tilføjede, at kontingentet har været uændret i en årrække. Forslaget blev enstemmigt vedtaget af de fremmødte.

19 Nr. 2 marts 2011 TEMA: RL ÅRSMØDET 19 Travlt år i Redder Af Verden Af Flemming F. Kyster Lige inden RL s årsmøde afholdt Redder Af Verden generalforsamling. Og det havde været et år præget af stor aktivitet, fremgik det af formand Jarl Udsens beretning. Han har i sin tid på formandsposten oplevet en medlemsfremgang fra 17 til 75 medlemmer, som repræsenterer hele landet fra Bornholm til Vestjylland. Også bestyrelsen er bredt geografisk fordelt, og det har medvirket til, at der har været få egentlige bestyrelsesmøder drøftelser er i stedet foregået via telefon, mail og sociale netværk. Men med de mange bolde i luften, som RAV har, kan det blive hensigtsmæssigt med flere møder, ved hjælp af webkamera/internet samt også rigtige møder, påpegede formanden. Brug for flere Formanden tilføjede, at der også i 2011 er brug for aktive medlemmer, der giver en hånd, blandt andet en fotograf og deltagere til et pr-udvalg. - Redder Af Verden siger tak for enhver indsats, I har givet foreningen, og ser frem til et fortsat godt arbejde i klubben, til gavn for udlandsrejsende, projekter i udlandet, og indsatser med udrykningsenheder, sluttede Jarl Udsen beretningen. Bestyrelsen RAV s bestyrelse er konstitueret således: Formand: Jarl Udsen Næstformand: Pamela Nilsen Sekretær: Frank Thisgaard Kasserer: Stefan Junker Pedersen Bestyrelsesmedlem: Per Aastrup Suppleant: Jens Humlebæk Mange tiltag I årets løb er der søsat en række tiltag, fortalte Jarl Udsen. Det gælder blandt andet: Arbejdsgruppe som gransker mulighederne for udrykningsenhed til internationale katastrofeområder. Oprettelse af database og medlems kartotek Udarbejdelse af nyt logo Der er arbejdet for større udbredelse og kendskab til klubben Hjemmeside i luften med hjælpe fra RL s webmaster Erling Fihl Organiseret besøg fra Bomberos i Nicaragua Organiseret studietur til udrykningsenhed i Spanien Udvalg har fået fremstillet diverse RAVmerchandise Jarl Udsen, formand for RAV. REDDER AF VERDEN DANMARK

20 20 Redderen 34. årgang TEMA: RL ÅRSMØDET Stemmer fra debatten Karl Aage "Kalle" Pedersen, Århus Syd. Kalle, Århus Syd, mente, at sikkerhedsarbejdet er under pres efter regionens udbud. - Jeg oplever, arbejdsmiljøet på ambulanceområdet er trykket tilbage siden udbuddet i Region Midt. Jeg troede, det stod i udbudsmaterialet at niveauet skulle holdes, og nu afdøde Ebbe Vang gjorde stort arbejde for at holde dem op på det. Men jeg tror desværre ikke, det blev forstået, sagde Kalle, som mente, at regionerne lader hånt om deres udbyderansvar. I øvrigt beklagede han den forskel, han så på sikkerhedsarbejdet og tillidsfolkene område. Sikkerhedsfolk burde også kunne få afspadsering til deltagelse i årsmødet, og i det hele taget oplevede han sikkerhedsområdet som noget, man koblede lidt til eller fra efter behov. Den kreativitet, der fra højere sted bruges på at omgå arbejdsmiljøregler, skulle bruges på at styrke området, mente han. RL-formand Vagn Flink fortalte, at det er svært at få købt både tillids- og sikkerhedsfolk fri, for korpset vil nødig undvære begge grupper på én gang. Samme problematik findes i forbindelse med december-konferencerne i Silkeborg, hvor man gerne ville have en dag eller to, hvor begge grupper var samlet. Mange emner berører begge områder, påpegede formanden. - Jeg synes dog generelt, at samarbejdet mellem tillids- og sikkerhedsfolk er betydeligt bedre end i gamle dage, hvor man nogen gange havde den opfattelse, at de bekrigede hinanden lidt. Det er ikke mit indtryk, at det er sådan længere. En ting er sikker: Hvis vi ikke samarbejder på tværs af vores områder, så er der kun én vinder, det er arbejdsgiver, og én taber, det er vores medlemmer, fastslog Vagn Flink. Han tilføjede, at han var enig i, at regionerne efter udbuddene giver udfordringer på arbejdsmiljøområdet. - Hvis vi tager en problemstilling op med AMK, så er standardsvaret tal med jeres arbejdsgiver. Gør vi så det, siger de, det kan vi ikke gøre noget ved, det er ikke os, der disponerer det. Den der Rundkørsel, den skal vi have fundet en vej ud af, understregede Vagn Flink. Jørgen, Vordingborg. Jørgen, Vordingborg, fulgte op på et indlæg fra Claus fra Nordjylland, som opfordrede RL til at bearbejde myndighederne for at sikre ordentlige adgangsforhold til lægehuse, ældreboliger med videre. - Vi skulle i vores området have bygget ældreboliger. Vores afdelingsformand spurgte os, hvad der skulle tages højde for, og vi understregede, at elevatorerne skulle være så store, at de ældre mennesker kunne transporteres på båre, sagde Vordingborg-redderen. Men da det kom til stykket skulle der spares på byggeriet, så elevatoren blev forholdsvis stor men ikke stor nok til at rumme en båre. I samme område blev der opført et lægecenter, og hér havde redderne forhåbninger om gode adgangsforhold. Men det blev ikke tilfældet, og som forsvar sagde lægehuset, at de er, som loven kræver det. - Og det er nok kernen i sagen. Det er lovene, der skal ændres, hvis der skal ske forbedringer på området. RL-formand Vagn Flink bemærkede, at der desværre ikke er meget udvikling på området: - Vi diskuterede også dette for 20 år siden, så vi er desværre ikke kommet en tøddel videre. Det er et problem, som skal løses politisk; vi skal ind og have fat i lovgivningen. Men man tager sig til hovedet, når man tænker på, hvad byggerier koster, at man så sparer 50 centimeter på elevatoren. Michael, Aalborg, spurgte til de kroner, som i RL s budget var afsat til politisk lobbyisme. Han ville høre, hvad de skulle gå til, og om de var forbeholdt ét bestemt parti. Jan Heine Lauvring pointerede, at det er valgår i år, hvorfor bestyrelsen har valgt at afsætte nogle midler til at bruge politisk. Vagn Flink tilføjede, at landsklubben for år tilbage gav politiske tilskud lidt i det skjulte. Men nu er det sat på regnskabet, og det synliggør, at der afsættes midler til politiske aktiviteter. Han understregede, at pengene ikke er bundet op på et bestemt parti. De skal bruges der, hvor de menes at kunne give størst effekt og indflydelse, uanset om det er på blå eller rød side. Én spurgte til en stigning i RL-budgettet til møder og rejser, som nu andrager kroner. RL-kasserer Jan Heine Lauvring fortalte, at det blandt andet tidligere havde været lidt nemmere at få sponsoreret mødelokaler og forplejning hos 3F-afdelinger. Desuden har man satset mere på todages møder, som er lidt dyrere, men som til gengæld også giver et meget bedre udbytte for RL-bestyrelsen etc. Hvad dækker Tilskud til foreninger, spurgte en deltager. Svaret var, at punktet måske nærmere skulle hedde medlemskaber, for det dækker over medlemsskaber af blandt andet Dansk Ambulance Råd og Dansk Råd for Genoplivning.