Selvevaluering 2015: it-området

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevaluering 2015: it-området"

Transkript

1 Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)... 4 Elevplan... 6 Didaktisk brug af it-redskaber i undervisningen... 7 Flipped learning og læringsvideoer... 7 Samskrivning i dokumenter... 8 Tilrettelægge og gennemføre læringsprocesser baseret på Videnzonen... 8 E-bøger... 9 Portaler med læringsmedier... 9 Spil og quizzer... 9 Digitale samarbejdsformer: wiki er, blogs og hjemmesider Eleverne som producenter af film Apps/programmer til at få bevægelse ind i undervisningen Andre typer it Hvilke kilder bruger underviserne til at få hjælp til it

2 Indledning Randers Social- og Sundhedsskole har i 2015 valgt it-området som fokus for skolens selvevaluering. Selvevalueringen har været en undersøgelse af, både hvilke it-kompetencer skolens elever og undervisere har, hvordan it bliver brugt i undervisningen, hvilket it-udstyr eleverne har, og hvilke kilder underviserne bruger til at få hjælp til it. Selvevalueringen er gennemført som et øjebliksbillede, der skal bruges til at lave handlingsplan for it-området. Indsamlingen af data er derfor foregået over kort tid. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af ét spørgeskema målrettet eleverne og ét spørgeskema målrettet underviserne. Underviserne fik tilsendt link til deres spørgeskema og fik en uge til at besvare det. Der er 35 undervisere, der har besvaret spørgeskemaet, ud af 77 undervisere, svarende til 45 % af underviserne. Linket til eleverne blev lagt ud på skolens intranet. Hvert elevhold har deres egen holdside, og linket blev lagt ud på hvert holds holdside. For at sikre så høj en svarprocent som muligt blandt eleverne, blev underviserne bedt om at bruge 15 minutter på en bestemt dag til at lade eleverne besvare elevspørgeskemaet. Der er 342 elever, der har besvaret spørgeskemaet fuldt, og 21 elever har givet nogle svar. Randers Social- og Sundhedsskole har ca. 700 årselever, hvilket svarer til et større antal faktiske elever. I den pågældende uge, hvor eleverne blev bedt om at besvare spørgeskemaet, havde skolen omkring 700 faktiske elever. Svarprocenten for eleverne er således på ca. 50 %. Eleverne blev spurgt om, hvilken uddannelse de går på (figur 1). Ud fra svarene på dette spørgsmål kan vi se, at der er ikke nogen uddannelser, som ikke er repræsenterede i besvarelsen (skolens elever på grundforløb for tosprogede er indeholdt i GF1-kategorien og udgør ca. halvdelen af denne kategori). Skolens hovedforløb er vekseluddannelser, og det kan derfor variere, hvor mange hold fra de forskellige uddannelser der er inde på skolen på et givent tidspunkt. Når fordelingen af besvarelser fra de forskellige uddannelser sammenholdes med, hvilke hovedforløbshold der var inde på skolen i besvarelsesugen, stemmer fordelingen af besvarelser godt overens med fordelingen af elevhold inde på skolen. Figur 1: Hvilken uddannelse går du på Elevernes it-udstyr Eleverne blev bedt om at fortælle, hvilket it-udstyr de havde med i skole. Eleverne bliver som udgangspunkt bedt om at bruge deres egen computer, men hvis de ikke har en computer, har de mulighed for at låne en computer på langtidslån fra skolen. Det var derfor valgt, at eleverne som udgangspunkt ikke fik mulighed 2

3 for at svare Jeg har ikke it-udstyr med i skole, da de alle vil have adgang til enten eget eller lånt it-udstyr. Eleverne havde dog mulighed for at svare Andet og skrive i dette felt (og her skrive, at de ikke havde itudstyr med i skole). Eleverne havde mulighed for at svare vælge flere svar. Figur 2: Hvilket it-udstyr har du med i skole? Figur 2 viser, at 84 % af eleverne har computer med i skole, 19 % har en tablet med, 47 % har en smartphone med. Der er 362 elever, der har besvaret dette spørgsmål, og således kun 1 elev, der ikke har besvaret det. Ud af de 10 elever, der har svaret Andet, har 1 elev skrevet ingenting. Der er altså kun 2 elever ud af 363 mulige, som har svaret, at de ikke har it-udstyr med. It-kompetencer Både elever og undervisere blev bedt om at vurdere egne evner ift. basis it-kompetencer, informationssøgning og at bruge VidenZonen (skolens intranet). Herudover blev underviserne bedt om at vurdere deres evner til at bruge Elevplan. Eleverne og underviserne havde 5 svarmuligheder til spørgsmålene om basis it-kompetencer og informationssøgning: - Jeg har hørt om det og har en fornemmelse af, hvad det er - Jeg ved, hvad det er, men er ikke sikker på, jeg kan bruge det - Jeg ved, hvad det er, og kan bruge det - Jeg er god til det - Jeg er meget god til det. Til spørgsmålene om VidenZonen og Elevplan havde de desuden svarmulighederne Jeg har aldrig hørt om det og Jeg har hørt om det, men ved ikke, hvad det er. Underviserne blev også bedt om at vurdere deres evner til at bruge en række forskellige typer it-redskaber didaktisk i undervisningen, samt hvilke pædagogiske formål de bruger disse typer it-redskaber til. Eleverne blev spurgt om, hvor ofte de havde oplevet, at deres undervisere havde brugt disse it-redskaber. Spørgsmålene om brugen af it-redskaber didaktisk i undervisningen vil blive behandlet i et senere afsnit. 3

4 Basis it-kompetencer Eleverne og underviserne blev spurgt om 2 spørgsmål om deres basis it-kompetencer: hvor gode de er til at åbne og bruge software, og hvor gode de er til at gemme og finde deres filer. På spørgsmålet om at åbne og bruge software svarer 44 % af eleverne, at de er gode eller meget gode til det, og 38 % svarer, at de kan bruge det. 19 % af eleverne placerer sig i de to kategorier, hvor de er usikre på at åbne og bruge software ( Jeg har hørt om det og har en fornemmelse af, hvad det er, og Jeg ved, hvad det er, men er ikke sikker på, jeg kan bruge det herefter benævnt, at eleverne/underviserne er usikre på det). Hos underviserne er det 64 %, der svarer, at de er gode eller meget gode til at åbne og bruge software, 28 % kan bruge det, og 9 % placerer sig i de to kategorier om at være usikre på at bruge det. Når det kommer til at gemme og finde filer, svarer 60 % af eleverne, at de er gode eller meget gode til det, 26 % svarer, de kan bruge det, og 14 % er usikre på det. 81 % af underviserne svarer, at de er gode eller meget gode til det, 14 % svarer, at de kan bruge det, og kun 6 % er usikre på at bruge det. Det er således størstedelen af både eleverne og underviserne, som vurderer deres basis it-kompetencer på et niveau, hvor de kan gøre det. Der er dog en større andel af elever og undervisere, som føler sig sikre på at gemme og finde filer, end på at åbne og bruge software. Informationssøgning Inden for informationssøgning blev elever og undervisere bedt om at vurdere deres evner til at navigere og orientere sig, at downloade information (både artikler og programmer blev nævnt som eksempel), og at vurdere kilder og evaluere information. 54 % af eleverne vurderer, at de er gode eller meget gode til at navigere og orientere sig, når de søger efter information, 34 % svarer, at de kan gøre det, og 11 % er usikre på det. 77 % af underviserne føler sig gode eller meget gode til at navigere og orientere sig, 19 % vurderer, de kan finde ud af det, og kun 3 % af underviserne føler sig usikre på det. 49 % af eleverne vurderer, at de er gode eller meget gode til at downloade information, 29 % vurderer, at de kan finde ud af det, og 22 % er usikre på det. 73 % af underviserne vurderer, at de er gode eller meget gode til at downloade information, 22 % svarer, de kan finde ud af det, og kun 6 % af underviserne føler sig usikre på det. 43 % af eleverne vurderer, at de er gode eller meget gode til at vurdere kilder og evaluere de informationer, de finder, 38 % vurderer, at de kan finde ud af det, og 19 % er usikre på det. 75 % af underviserne føler sig gode eller meget gode til at vurdere kilder og evaluere informationer, 19 % vurderer, de kan finde ud af det, og 6 % føler sig usikre på det. Generelt er det den overvejende del af underviserne, der vurderer, at de har gode eller tilstrækkelige informationssøgningskompetencer. Det er også størstedelen af eleverne, der vurderer, at de har gode eller tilstrækkelige kompetencer til at navigere og finde rundt, men ca. en femtedel af eleverne er usikre på deres evner til kildekritik og at downloade information. VidenZonen (intranet) Elever Skolens intranet, VidenZonen, bliver brugt både til at give eleverne undervisningsmaterialer, kommunikere med dem omkring undervisning og opgaver, og om fællesarrangementer og generelle meddelelser for 4

5 skolen. Alle elever har tilknyttet en mailkonto og en mappe med hukommelse, som de kan tilgå hjemmefra. Eleverne kan dele file i deres mappe med andre elever og med undervisere. Eleverne blev bedt om at vurdere deres evner til at kommunikere med deres undervisere (via holdets holdside eller mail) og lave digital/virtuel videndeling med de andre elever. Herudover blev de bedt om at opgive, hvor tit de er inde på VidenZonen. 30 % af eleverne vurderer, at de er gode eller meget gode til at kommunikere med deres undervisere via VidenZonen, 33 % af eleverne svarer, at de kan finde ud af det, 31 % af eleverne føler sig usikre på at gøre det, og 7 % har aldrig hørt om det eller ved ikke, hvad det er. 25 % af eleverne vurderer, at de er gode eller meget gode til at videndele med de andre elever, 29 % svarer, at de kan bruge det, 31 % føler sig usikre på det, og 15 % har aldrig hørt om det eller ved ikke, hvad det er. 66 % af eleverne bruger VidenZonen hver dag, 29 % af eleverne bruger det flere gange om ugen, 3 % bruger det nogle gange om måneden, 1 % bruger det en gang om måneden, mens 1 % svarer, at de aldrig bruger VidenZonen. Det er således 95 % af eleverne, som bruger VidenZonen ofte. Til gengæld er der kun 63 % af eleverne, som er sikre på at kommunikere med deres undervisere via VidenZonen, og 54 % af eleverne, som er sikre på at videndele med andre elever digitalt eller virtuelt. Der er altså en del af de elever, som ofte bruger VidenZonen, som ikke føler sig hjemmevante i at bruge den, i hvert fald ikke i at bruge alle funktioner. Undervisere Underviserne har adgang til de samme funktioner på VidenZonen som eleverne. Derudover er der en personalerettet del, MedarbejderZonen, som fungerer som et personaleintranet, og der er en del, som er målrettet de forskellige uddannelser, hvor underviserne kan videndele undervisningsmateriale og lignende. Underviserne blev spurgt om at vurdere deres evner til at kommunikere fagligt med elever, dokumentere læringsaktiviteter, kommunikere digitalt med en bestemt målgruppe (f.eks. skrive på et holds holdside), og lave digital/virtuel videndeling med kolleger. 66 % af underviserne vurderer, at de er gode eller meget gode til at kommunikere fagligt med eleverne, 26 % svarer, at de kan finde ud af det, 3 % er usikre på det, mens 6 % svarer, at de aldrig har hørt om det eller ikke ved, hvad det er. 68 % af underviserne vurderer, at de er gode eller meget gode til at dokumentere læringsaktiviteter, 20 % svarer, at de kan finde ud af det, mens 6 % er usikre på det, og 6 % aldrig har hørt om det. 80 % af underviserne svarer, at de er gode eller meget gode til at kommunikere digitalt med en bestemt målgruppe, 17 % svarer, de kan finde ud af det, og 3 % ved ikke, hvad det er. 43 % af underviserne svarer, at de er gode eller meget gode til at videndele med deres kolleger, 37 % svarer, de kan finde ud af det, 15 % føler sig usikre på det, mens 6 % aldrig har hørt om det eller ved ikke, hvad det er. Der er således flere undervisere, som føler sig sikre på at kommunikere med en bestemt målgruppe, f.eks. et hold, kommunikere fagligt med eleverne eller dokumentere læringsaktiviteter, end andelen af undervisere, der føler sig sikre på at videndele med deres kolleger der er en femtedel af underviserne, som ikke er hjemmevante i at videndele med deres kolleger. 5

6 Elevplan Det var kun underviserne, der blev spurgt om Elevplan. De blev bedt om at vurdere deres evner til at kunne afgive karakterer, fraværsregistrere eleverne, dokumentere fraværssamtaler og lave skolevejledninger i Elevplan (underviserne laver skolevejledninger, når en elev, de er kontaktlærer for, skal ud i praktik). 51 % af underviserne svarer, at de er gode eller meget gode til at afgive karakterer i Elevplan, 11 % svarer, at de kan finde ud af det, 23 % føler sig usikre på det, og 15 % ved ikke, hvad det er, eller har aldrig hørt om det. 83 % af underviserne svarer, at de er gode eller meget gode til at fraværsregistrere eleverne i Elevplan, 14 % svarer, de kan finde ud af det, mens 3 % aldrig har hørt om det. 51 % svarer, at de er gode eller meget gode til at dokumentere fraværssamtaler i Elevplan, 17 % svarer, at de kan finde ud af det, 14 % føler sig usikre på det, mens 17 % ikke ved, hvad det er, eller har aldrig hørt om det. 31 % af underviserne svarer, at de er gode eller meget gode til at lave skolevejledning i Elevplan, 14 % svarer, de kan finde ud af det, 15 % føler sig usikre på det, mens 40 % svarer, at de ikke ved, hvad det er, eller aldrig har hørt om det. Det er altså især fraværsregistrering, som underviserne kan bruge Elevplan til 96 % af underviserne svarer, de kan bruge Elevplan til dette. Det er kun 68 % af underviserne, som efterfølgende kan dokumentere en fraværssamtale i Elevplan. Når det kommer til at afgive karakterer, er det kun 62 % af underviserne, som svarer, de kan bruge Elevplan til dette, mens det for skolevejledning er helt nede på 45 % - altså mindre end halvdelen af underviserne. 6

7 Didaktisk brug af it-redskaber i undervisningen Elever og undervisere blev spurgt om den didaktiske brug af en række it-redskaber. Eleverne blev spurgt om, hvor tit deres undervisere har brugt de pågældende redskaber, mens underviserne blev spurgt om henholdsvis, hvor godt de kender til redskaberne, og hvis de har brugt dem, hvad det pædagogiske formål var. Ved spørgsmålene om det pædagogiske formål, har underviserne haft mulighed for at vælge flere svarmuligheder og for at skrive andre svarmuligheder. Der er forskel på, hvilke typer it-redskaber der bliver brugt i undervisningen, og der er variation i, hvilke itredskaber eleverne oplever, der bliver brugt, mod hvor mange undervisere der har brugt disse redskaber (figur 3). Figur 3: Hvor mange undervisere bruger it-redskaberne, mod hvor mange elever der oplever, at underviserne bruger it-redskaberne Nr. Rangordning af it-redskaberne efter, hvor mange af underviserne der har brugt dem 1 Elevproducerede film 91 % 2 Quizzer og spil 82 % Rangordning af it-redskaber ift. elevernes oplevelse af, hvilke it-redskaber deres undervisere bruger i undervisningen* Undervisningsforløb, som ligger inde på VidenZonen 84 % (38 % ofte, 29 % en gang i mellem) Samskrivning for eleverne 73 % (21 % ofte, 27 % en gang i mellem) Elevproducerede film 69 % (18 % ofte, 28 % en 3 E-bøger 68 % gang i mellem) Læringsvideoer, som underviseren har lavet 69 % 4 Portaler med digitale læringsmedier 66 % (10 % ofte, 33 % en gang i mellem) 5 Apps og programmer til bevægelse 62 % E-bøger 64 % (24 % ofte, 23 % en gang i mellem) Apps og programmer til bevægelse 63 % (9 % ofte, 6 Samskrivning for eleverne 56 % 19 % en gang i mellem) Gennemføre læreprocesser inde på Portaler med læringsmedier 50 % (16 % ofte, 21 % 7 VidenZonen 47 % en gang i mellem) Digitale samarbejdsplatform for eleverne Spil og quizzer 46 % (3 % ofte, 14 % en gang i 8 31 % mellem) Digitale samarbejdsformer for eleverne (wiki, blogs og hjemmesider) 31 % (6 % ofte, 12 % en gang i mellem) 9 Flipped learning 21 % * kategorierne ofte, en gang i mellem og en enkelt eller få gange er slået sammen De it-redskaber, som der er flest undervisere, der føler sig trygge ved at bruge, er e-bøger, spil, elevproducerede film og apps og programmer til bevægelse. Der er en særlig note ift. e-bøger og portaler med læringsmedier: På GF1-forløbet findes der kun virtuelle undervisningsmaterialer fra forlagene (men ikke fysiske bøger). På GF2-forløbene kom de fysiske bøger først et par måneder efter, de første GF2-hold startede, således at holdene i starten kun havde e-bøger (ved nogle af fagene er der stadig kun e-bøger). Flipped learning og læringsvideoer Eleverne blev spurgt om, hvor tit deres undervisere har brugt læringsvideoer, som underviserne selv har produceret. 10 % af eleverne svarer, deres undervisere ofte har brugt læringsvideoer, 33 % af eleverne 7

8 svarer en gang i mellem, 26 % af eleverne svarer nogle få gange, 18 % af eleverne svarer aldrig, mens 13 % af eleverne har svaret ved ikke. Underviserne er blevet spurgt både, om de kender til at lave flipped learning i undervisningen, og om de kender til at producere læringsvideoer til at lave flipped learning. 12 % af underviserne svarer, at de er gode eller meget gode til at lave flipped learning, 23 % svarer, at de kan finde ud af det, 57 % er usikre på det, og 9 % har aldrig hørt om det. 9 % af underviserne svarer, at de er gode eller meget gode til at producere læringsvideoer, 17 % kan finde ud af det, 55 % er usikre på det, 11 % ved ikke, hvad det er, og 9 % har aldrig hørt om det. Underviserne er også blevet spurgt om, hvad det pædagogiske formål har været med at bruge flipped learning. 79 % af underviserne svarer, at de aldrig har brugt flipped learning. 12 % af underviserne har svaret eleven som producent af viden, 12 % har svaret praksisnærhed, og 15 % har svaret differentiering. 2 undervisere har også valgt andet, hvor de har skrevet henholdsvis tid til opgaveløsning og nærvær ved eleverne om specifikke opgaver og transfer. Samskrivning i dokumenter På spørgsmålet om deres undervisere har brugt samskrivning i dokumenter i undervisningen, har 21 % af eleverne svaret, at deres undervisere ofte har brugt det i undervisningen, 27 % af eleverne har svaret en gang i mellem, 25 % af eleverne har svaret nogle få gange, 14 % har svaret aldrig, mens 14 % har svaret ved ikke. På spørgsmålet om underviserne kender til at lave samskrivning i dokumenter med eleverne, har 23 % af underviserne svaret, at de er gode eller meget gode til at bruge samskrivning i dokumenter i undervisningen, 20 % af underviserne svarer, at de kan finde ud af det, 40 % er usikre på det, 14 % ved ikke, hvad det er, mens 3 % aldrig har hørt om det. Der er 47 % af underviserne, som har angivet eleven som producent af viden som det pædagogiske formål med at lave samskrivning med eleverne i undervisningen, 18 % har svaret praksisnærhed, og 29 % har svaret differentiering. Der er en underviser, som under andet har svaret icebreakere og læringsstile. 44 % af underviserne har aldrig brugt det. Tilrettelægge og gennemføre læringsprocesser baseret på Videnzonen Der har været en forskel i formuleringen mellem spørgsmålet til eleverne og spørgsmålene til underviserne. Underviserne er blevet spurgt, om de kender til at tilrettelægge og gennemføre læringsprocesser baseret på VidenZonen (skolens intranet), og hvad de pædagogiske formål har været. Eleverne er blevet spurgt, om deres undervisere har brugt undervisningsforløb, som ligger inde på VidenZonen. 38 % af eleverne har svaret, at deres undervisere ofte bruger undervisningsforløb, som ligger inde på VidenZonen, 29 % har svaret en gang i mellem, 17 % har svaret nogle få gange, og kun 6 % har svaret aldrig, mens 11 % af eleverne har svaret ved ikke. På spørgsmålet om underviserne kender til at tilrettelægge og gennemføre læringsprocesser baseret på Videnzonen, svarer 14 % af underviserne, at de er gode eller meget gode til det, 26 % svarer, de kan finde ud af det, 38 % er usikre på det, 14 % ved ikke, hvad det er, og 9 % har aldrig hørt om det. 53 % af underviserne har aldrig prøvet at tilrettelægge og gennemføre læringsprocesser baseret på VidenZonen. 32 % af underviserne har haft eleven som producent af viden som det pædagogiske formål, 18 % har haft praksisnærhed som pædagogisk formål, og 35 % har haft differentiering. En underviser har også angivet transfer og it-dannelse som pædagogisk formål. 8

9 E-bøger 24 % af eleverne har svaret, at deres undervisere ofte bruger e-bøger i undervisningen, 23 % har svaret en gang i mellem, 17 % har svaret nogle få gange, 25 % har svaret aldrig, og 11 % af eleverne har svaret ved ikke. På spørgsmålet om underviserne kender til at bruge e-bøger i undervisningen, har 40 % af underviserne svaret, at de er gode eller meget gode til det, 31 % svarer, at de kan finde ud af det, 26 % er usikre på det, og 3 % ved ikke, hvad det er. 15 % af underviserne har brugt e-bøger i undervisningen med det pædagogiske formål eleven som producent af viden, 24 % har brugt e-bøger til formålet praksisnærhed, og 35 % har brugt e-bøger i forbindelse med differentiering. 6 undervisere har angivet andre grunde 3 af disse har svaret, at de bruger e-bøger, fordi det er de eneste tilgængelige bøger. De andre 3 undervisere nævner, at det taler til eleverne og er elevernes eget medie, at eleverne kan tilegne sig teori, transfer og it-dannelse som pædagogiske formål. 32 % har aldrig brugt e-bøger i undervisningen. Portaler med læringsmedier 16 % af eleverne har svaret, at deres undervisere ofte bruger portaler med læringsmedier i undervisningen, 21 % af eleverne har svaret en gang i mellem, 13 % svarer nogle få gange, 25 % svarer aldrig, og der er 25 % af eleverne, der har svaret ved ikke. 12 % af underviserne har svaret, at de er gode eller meget gode til at bruge portaler med læringsmedier i undervisningen, 20 % har svaret, de kan finde ud af det, 31 % er usikre på det, 6 % ved ikke, hvad det er, og hele 31 % af underviserne har aldrig hørt om det. 31 % af underviserne har oplyst eleven som producent af viden som det pædagogiske formål med at bruge portaler med læringsmedier i undervisningen, 31 % har svaret praksisnærhed, og 46 % har svaret differentiering. En af underviserne har angivet transfer og it-dannelse som yderligere pædagogisk formål. 34 % af underviserne har ikke brugt portaler med læringsmedier i undervisningen. Spil og quizzer Eleverne blev spurgt om spil og quizzer i 2 separate spørgsmål. Underviserne blev også spurgt, om de kender til spil og quizzer i 2 separate spørgsmål, mens de blev spurgt i ét spørgsmål om, hvilke pædagogiske formål de har haft med at bruge spil og quizzer. 4 % af eleverne svarer, at deres undervisere ofte bruger spil i undervisningen, 12 % svarer en gang i mellem, 26 % svarer nogle få gange, og 41 % svarer aldrig, mens 17 % af eleverne har svaret ved ikke. Der er ikke nogen af underviserne, der har svaret, at de er meget gode til at bruge spil i undervisningen. 14 % af underviserne har svaret, at de er gode til det, 43 % svarer, de kan finde ud af det, 38 % er usikre på det, mens 6 % ikke ved, hvad det er. 2 % af eleverne svarer, at deres undervisere ofte bruger quizzer i undervisningen, 16 % svarer en gang i mellem, 33 % svarer nogle få gange, og 33 % svarer aldrig, mens 16 % af eleverne har svaret ved ikke. 9 % af underviserne har svaret, at de er meget gode eller gode til at bruge quizzer i undervisningen, 31 % svarer, de kan finde ud af det, 40 % er usikre på det, mens 20 % aldrig har hørt om det eller ikke ved, hvad det er. 59 % af underviserne har svaret eleven som producent af viden som det pædagogiske formål for at bruge spil i undervisningen, 9 % har svaret praksisnærhed, og 44 % har svaret differentiering. 6 undervisere har 9

10 angivet yderligere pædagogiske formål: faglig og social læring, læringsstile, afveksling, undersøge hvad eleverne ved, icebreakere, synlig læring, og eleverne kan vurdere deres eget niveau. 18 % af underviserne har ikke brugt spil i undervisningen. Digitale samarbejdsformer: wiki er, blogs og hjemmesider Eleverne er blevet spurgt om wiki er, blogs og hjemmesider i 3 separate spørgsmål. På spørgsmålet om blogs har 3 % af eleverne svaret, at deres undervisere ofte bruger dem i undervisningen, 9 % har svaret, at deres undervisere bruger det en gang i mellem, 16 % har svaret nogle få gange, 48 % har svaret aldrig, og 23 % har svaret ved ikke. På spørgsmålet om wiki er har 8 % af eleverne svaret, at deres undervisere ofte bruger dem i undervisningen, 12 % har svaret en gang i mellem, 15 % har svaret nogle få gange, og 40 % har svaret aldrig, mens 24 % af eleverne har svaret ved ikke. På spørgsmålet om hjemmesider har 5 % af eleverne svaret, at deres undervisere ofte bruger dem i undervisningen, 15 % har svaret en gang i mellem, 11 % har svaret nogle få gange, og hele 54 % har svaret aldrig, mens 15 % har svaret ved ikke. 6 % af underviserne har svaret, at de er gode eller meget gode til at bruge digitale samarbejdsformer med eleverne, 23 % af underviserne svarer, at de kan finde ud af det, 57 % er usikre på det, mens 14 % ikke ved, hvad det er. 29 % af underviserne har brugt digitale samarbejdsformer for eleverne, hvor eleven som producent af viden var det pædagogiske formål, 11 % hvor praksisnærhed var det pædagogiske formål, og 17 % hvor differentiering var det pædagogiske formål. 3 undervisere har angivet yderligere pædagogiske formål: transfer, kollaborativt arbejde mellem eleverne og kritisk kildesøgning. Hele 69 % af underviserne har ikke brugt digitale samarbejdsformer for eleverne. Eleverne som producenter af film 18 % af eleverne svarer, at deres undervisere ofte bruger elevproduktion af film i undervisningen, 28 % svarer en gang i mellem, 23 % svarer nogle få gange, og 21 % svarer aldrig, mens 10 % af eleverne har svaret ved ikke. 34 % af underviserne har svaret, at de er gode eller meget gode til at bruge elevproduktion af film i undervisningen, 31 % svarer, at de kan finde ud af det, 29 % af underviserne ved, hvad det er, men er usikre på det, mens 6 % af underviserne har hørt om det, men enten ikke ved, hvad det er, eller kun har en fornemmelse af, hvad det er. 76 % af underviserne har brug elevproduktion af film til det pædagogiske formål eleven som producent af viden, 53 % har brugt det til praksisnærhed, og 38 % har brugt det til differentiering. 3 af underviserne har også angivet opgaveaflevering, lave resume af læreroplæg, icebreaker og læringsstile som yderligere pædagogiske formål. Kun 9 % af underviserne har ikke brugt elevproduktion af film. Apps/programmer til at få bevægelse ind i undervisningen 9 % af eleverne svarer, at deres undervisere ofte bruger it-redskaber til at få bevægelse ind i undervisningen, 19 % svarer en gang i mellem, 35 % svarer nogle få gange, og 25 % svarer aldrig, mens 12 % af eleverne svarer ved ikke. 17 % af underviserne har svaret, at de er gode eller meget gode til at bruge it-redskaber til at få bevægelse ind i undervisningen, 31 % svarer, at de kan finde ud af det, 29 % ved, hvad det er, men er usikre på at 10

11 bruge det, 23 % svarer, at de har hørt om, men enten ikke ved, hvad det er, eller kun har en fornemmelse af, hvad det er. 35 % af underviserne har brugt it-redskaber til bevægelse i undervisningen til eleven som producent af viden som pædagogisk formål, 15 % af underviserne har brugt det til praksisnærhed, og 38 % har brugt det til differentiering. 6 undervisere har angivet yderligere pædagogiske formål: bevægelse, læringsstile, variation, icebreaker og fordybelse. 38 % af underviserne har ikke brugt it-redskaber til at få bevægelse ind i undervisningen. Andre typer it Eleverne blev spurgt, om deres undervisere bruger andre former for it i undervisningen. 7 % svarer, at deres undervisere ofte bruger anden it i undervisningen, 12 % svarer en gang i mellem, 13 % svarer nogle få gange, og 15 % svarer aldrig, mens 53 % af eleverne svarer ved ikke. Eleverne blev også bedt om at nævne de typer it, deres undervisere bruger. Eleverne nævnte imovie, powerpoint, link til f.eks. videoer og anden information, ipads, apps, facebook, og e-learning i naturfag. 11

12 Hvilke kilder bruger underviserne til at få hjælp til it Underviserne blev bedt om at svare på, hvor ofte de brugte deres kolleger til at løse it-problemer og til at udvikle deres it-kompetencer, hvor ofte de brugte deres nærmeste leder og undervisersupport til at få hjælp, og om de har været på kursus eller diplom-modul i it. Ud fra svarene kan vi se, at underviserne primært bruger deres kolleger eller undervisersupport til at få hjælp til it. Det er meget få undervisere, som aldrig har brugt deres kolleger eller undervisersupport. Til gengæld er det kun halvdelen af underviserne, som har gået til deres nærmeste leder, og der er kun 9 % af underviserne, som har brugt deres nærmeste leder til at få hjælp mere end bare en enkelt eller få gange. 26 % af underviserne har været på kursus eller diplom-modul i it. Figur 4: Hvem går underviserne til for it-hjælp Hvem går underviserne til for it-hjælp Aldrig En eller få gange En gang i mellem Ofte Antal af Hvor ofte har du: - Brugt undervisersupport til at få hjælp Antal af Hvor ofte har du: - Brugt din nærmeste leder til at få hjælp Antal af Hvor ofte har du: - Brugt dine kolleger til at udvikle dine it-kompetencer Antal af Hvor ofte har du: - Brugt dine kolleger til at løse et it-problem 32 % af underviserne svarer, at de ofte bruger deres kolleger til at løse et it-problem, 47 % bruger deres kolleger en gang imellem til at få hjælp til at løse it-problemer, 18 % har en enkelt eller få gange fået hjælp til at løse it-problemer, mens 3 % aldrig bruger deres kolleger til at løse it-problemer. 23 % af underviserne bruger ofte deres kolleger til at udvikle deres it-kompetencer, 40 % bruger en gang imellem deres kolleger til at udvikle deres it-kompetencer, 31 % har brugt deres kolleger til at udvikle deres it-kompetencer en enkelt eller få gange, mens 6 % har svaret aldrig. Kun 3 % af underviserne har ofte brugt deres nærmeste leder til at få hjælp til it, 6 % har en gang i mellem fået hjælp af deres nærmeste leder, mens hel 40 % svarer en eller få gange, og 51 % svarer aldrig. 32 % af underviserne svarer, at de ofte får hjælp til it af undervisersupport, 50 % får en gang imellem hjælp fra undervisersupport, mens 18 % svarer en eller få gange. Der er ingen undervisere, der svarer, at de aldrig får hjælp fra undervisersupport. Underviserne blev også spurgt, om de har arbejdet med deres it-kompetencer på andre måder. En har arbejdet med det i sit tidligere arbejde, en har arbejdet med det via sin uddannelse, og en afprøver løbende apps og programmer. 3 undervisere svarer, at de gerne vil arbejde med deres kompetencer ift. at kunne gennemføre flipped learning. 12

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever. Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,

Læs mere

Evaluering it i fagene 2012-2013

Evaluering it i fagene 2012-2013 Evaluering it i fagene 2012-2013 Dansk I hvilken udstrækning har workshopforløbet i 2012/2013 givet dig redskaber til at bruge it i din daglige undervisning? 20 7 23 51 Dansk I hvilken grad har indholdet

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Peter Dallmann, Sct. Knuds Gymnasium, 2h Ma, matematik, B. Underviser, skole, klasse/ kursus, fag, niveau. 4 moduler a 100 min. Forløbets varighed

Peter Dallmann, Sct. Knuds Gymnasium, 2h Ma, matematik, B. Underviser, skole, klasse/ kursus, fag, niveau. 4 moduler a 100 min. Forløbets varighed Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,

Læs mere

Pædagogisk it-strategi

Pædagogisk it-strategi Pædagogisk it-strategi 1. Formål Formålet med nærværende pædagogiske it-strategi er to delt: Dels vil vi gerne give vores kursister de bedste muligheder for at tilegne sig de nødvendige it-kompetencer,

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Kategorier af it i undervisningen

Kategorier af it i undervisningen Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN 2016 Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN Indhold Indledning... 2 Den didaktiske relationsmodel... 2 Læringsforudsætninger... 2 Rammefaktorer...

Læs mere

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Årets selvevaluering er foregået via et elektronisk spørgeskema. Skemaet er blevet gjort tilgængeligt for skolens lærere via et link. Undersøgelsen har ikke været

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

eskolermidt Afslutningskonference

eskolermidt Afslutningskonference eskolermidt Afslutningskonference Opsamling på eskolermidt Temaer, nedslag og perspektiver e-læring i fremtiden Hvordan vil du være beskæftiget med e-læring i de kommende år? Særlig metode? Særlig problemstilling

Læs mere

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Den digitale folkeskole Læring uden grænser Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

MIMER. En intelligent læringsplatform

MIMER. En intelligent læringsplatform MIMER En intelligent læringsplatform 2 MIMER 01 INTRODUKTION LÆRINGSPLATFORMEN MIMER Mimer er en intelligent læringsløsning, der henvender sig både til elever, forældre, lærere og skolelederne - en fælles

Læs mere

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2 6800 Varde www.vardebib.dk

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2 6800 Varde www.vardebib.dk Internetkurser Efterår 2014 Rådhusstræde 2 6800 Varde www.vardebib.dk Internetkurser efterår 2014 Velkommen til en ny undervisningssæson på. Vi har fået nye muligheder for at holde internetkurser, så vi

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Den perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk

Den perfekte undervisning, - i følge eleverne. Helle Mathiasen. Professor, projektleder hmathiasen@tdm.au.dk Den perfekte undervisning, - i følge eleverne Helle Mathiasen Professor, projektleder Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Fokus på nytænkning

Læs mere

Skanderborg Kommunes Biblioteker. Kurser efterår 2014 4102/08

Skanderborg Kommunes Biblioteker. Kurser efterår 2014 4102/08 Kurser efterår 2014 4102/08 Kom i gang med din ipad eller iphone - for begyndere Galten Bibliotek tirsdag d. 23.9. kl. 10.00-12.00 Hørning Bibliotek mandag d. 27.10. kl. 10.00-12.00 Ry Bibliotek onsdag

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Digital handleplan for område Tønder

Digital handleplan for område Tønder Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er

Læs mere

International Computer and Information Literacy Study. Lærerspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013

International Computer and Information Literacy Study. Lærerspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 International Computer and Information Literacy Study Lærerspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 FORTROLIGT ICILS-MATERIALE MÅ IKKE CITERES ELLER REFERERES Secretariat The Australian Council for Educational

Læs mere

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde Internetkurser Efterår 2014 Rådhusstræde 2 6800 Varde Internetkurser efterår 2014 Velkommen til en ny undervisningssæson på. Vi har fået nye muligheder for at holde internetkurser, så vi nu kan benytte

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Almenklasse beelser: 179 Svarprocent: 67 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole. Denne rapport

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Har arbejdet med flipped elementer i dette semester generelt i flere forløb, da det både har været teoretisk og praktisk idræt.

Har arbejdet med flipped elementer i dette semester generelt i flere forløb, da det både har været teoretisk og praktisk idræt. Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,

Læs mere

Kataloget kan også hentes som interaktiv ibook. Søg efter ipadkatalog i appen ibook på din ipad eller MacBook.

Kataloget kan også hentes som interaktiv ibook. Søg efter ipadkatalog i appen ibook på din ipad eller MacBook. Kataloget kan også hentes som interaktiv ibook. Søg efter ipadkatalog i appen ibook på din ipad eller MacBook. Om ipadkataloget Praktiske oplysninger Kurserne er alle målrettet undervisere i skolen, men

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Specialklasse beelser: 48 Svarprocent: 64 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole. Denne

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Læring & Differentiering

Læring & Differentiering Læring & Differentiering Målsætning Varierede læringsformer og arbejdsmetoder. Kortere oplæg ( 20-30 min) og mere selvstændigt arbejde alene og i grupper. Meget synligt overblik,guidning og instruktioner

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 215 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 99% (347 besvarelser ud af 35 mulige) Elevtrivsel 1 78 78 [+3] 88 4 2 Elevtrivsel Elevtrivsel - Studieretninger 1 STX - Kunstnerisk

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet

Læs mere

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2013 Pæd

Udviklingsredegørelse 2013 Pæd Udviklingsredegørelse 2013 Pæd 1. PASS er optaget af, hvordan PASS kan understøtte samarbejdet mellem skolen og praktikken for at øge udbyttet for elever og virksomheder. PASS vil derfor gerne høre, hvordan

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

E-DIDAKTIK Kursuskatalog

E-DIDAKTIK Kursuskatalog E-DIDAKTIK Kursuskatalog Workshops IKT støttet undervisning Kurserne retter sig mod anvendelsen af IKT i undervisningen og er i tråd med skolens strategi for området. UDBUD AF WORKSHOPS: Google Drive Interaktive

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

meget svært ved at anvende et enkelt layout i elektroniske tekster Er usædvanlig god til/meget god til/god til/har svært ved/har

meget svært ved at anvende et enkelt layout i elektroniske tekster Er usædvanlig god til/meget god til/god til/har svært ved/har Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan for It-kompetence STATUS it 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Produktion og formidling layout Computerskrift og tekstbehandling

Læs mere

Opsamling af årets kvalitetsarbejde med nøgleområdet lærerkompetencer og ny pædagogik.

Opsamling af årets kvalitetsarbejde med nøgleområdet lærerkompetencer og ny pædagogik. Opsamling af årets kvalitetsarbejde med nøgleområdet lærerkompetencer og ny pædagogik. Delmål 2011-12 1. Fortsat undersøge omfang og brug af nye medier, nye platforme samt IT baseret og innovativ didaktik

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Den digitale urafstemning var nem for medlemmerne

Den digitale urafstemning var nem for medlemmerne 15. april 2015 Den digitale urafstemning var nem for medlemmerne I forbindelse med urafstemningen om overenskomsten, OK15, har FOA gennemført en undersøgelse om afstemningen generelt og den elektroniske

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Internetkurser Bibliotekerne i Varde Kommune Forår 2013

Internetkurser Bibliotekerne i Varde Kommune Forår 2013 Internetkurser Bibliotekerne i Varde Kommune Forår 2013 www.vardebib.dk Rådhustræde 2 Tlf.: 7694 6917 Va Internetkurser forår 2013 Velkommen til en ny undervisningssæson på bibliotekerne i Varde Kommune.

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014

IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014 IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014 Table of Contents [hide] 1 IT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 1.1 Undervisning i, med eller gennem it et historisk rids

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Supplerende inspirationsmateriale 2 - metoder og værktøjer til digital læring

Supplerende inspirationsmateriale 2 - metoder og værktøjer til digital læring EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-OG SUNDHEDSOMRÅDET EPOS Supplerende inspirationsmateriale 2 - metoder og værktøjer til digital læring 42665 - Samspil og relationer i pædagogisk

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter , 2013 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

November Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen

November Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen November 2013 Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Formål 3 Evalueringens hovedområder 3 Undersøgelsens målgruppe 3 Metode og dataindsamling

Læs mere

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen 9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?

Læs mere

Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio, Office

Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio, Office Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio, Office 365 Efter gennemgangen af dette modul skal du: 1. Være kommet på skolens trådløse netværk 2. Kunne se dit skema og dine lektier i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 Bilag Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 De første spørgsmål handler om Hvor mange års erfaring som underviser har du? Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år Mere end 10 år Har du tidligere udviklet online kurser?

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Supplerende inspirationsmateriale - metoder og værktøjer til digital læring Leg og læring med digitale medier

Supplerende inspirationsmateriale - metoder og værktøjer til digital læring Leg og læring med digitale medier Supplerende inspirationsmateriale - metoder og værktøjer til digital læring 47732 Leg og læring med digitale medier Udviklet i TUP 14 digitale skills i AMU new practice af SOSU Fyn, UCC og SOSU Sjælland

Læs mere

DE og EF Digital indbyder hermed til konference: Den Digitale Erhvervsskole 2.

DE og EF Digital indbyder hermed til konference: Den Digitale Erhvervsskole 2. DE og EF Digital indbyder hermed til konference: Den Digitale Erhvervsskole 2. Temaet er denne gang: Digitalisering af læringsrummet DE og EF Digital har med programmet Den Digitale Erhvervsskole forenet

Læs mere

Digital dannelse/kompetence på Tietgen

Digital dannelse/kompetence på Tietgen Digital dannelse/kompetence på Tietgen FLUID seminar 27. marts 2017 Hvad vil jeg komme ind på? Relationen mellem digital dannelse og digital kompetence på en handelsskole som Tietgen. Hvorfor anvender

Læs mere

Det digitale økosystem, hvor alt hænger sammen

Det digitale økosystem, hvor alt hænger sammen i Hvidovre Kommune Det digitale økosystem, hvor alt hænger sammen Læring i skyen Med Google Apps kan du: Arbejde med elever og kollegaer i det samme dokument - på samme tid Nemt og hurtigt dele dokumenter,

Læs mere

Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio og Office365 Efter gennemgangen af dette modul skal du:

Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio og Office365 Efter gennemgangen af dette modul skal du: Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio og Office365 Efter gennemgangen af dette modul skal du: 1. Være kommet på skolens trådløse netværk 2. Kunne se dit skema og dine lektier

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

E-learning Toolbox hjælp til it-støttet undervisning på DTU. FLUID, 4. juni 2013

E-learning Toolbox hjælp til it-støttet undervisning på DTU. FLUID, 4. juni 2013 E-learning Toolbox hjælp til it-støttet undervisning på DTU FLUID, 4. juni 2013 Disposition Om LearningLab DTU E-læring på DTU hvorfor? Toolbox formål, eksempler og next step E-læringsværktøjer i brug

Læs mere

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling

Læs mere

IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne

IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne - Resultater af en analyse Workshop-seminar 19. september 2012 Lizzie Mærsk Nielsen Analysens formål Belyse anvendelsen af IKT i AMU inden for Industriens Fællesudvalg

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer?

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Blackboard og andre digitale værktøjer 1 Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Som led i Aarhus BSS blended learning strategi tilbyder Center for Undervisning

Læs mere

Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre

Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre Ældrerådet, den 25. marts 2015 Thomas Jakobsen // Direktør, Kultur- og Fritidsforvaltningen Borgerservice tilbud til ældre 16-04-2015 DUKA projekt for

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere