Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst
|
|
- Ingrid Rasmussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole. Analysen bygger på data fra indskolingsundersøgelserne af ca børn født i perioden Side 1 af 9 Analysens hovedkonklusioner Hvert 8. barn i 0./1. klasse er overvægtig eller svært overvægtig. Flere piger (14 pct.) end drenge (10 pct.) er overvægtige eller svært overvægtige ved skolestart. Der er en større forekomst af overvægt blandt indvandrere og børn af indvandrere end blandt børn med dansk oprindelse. Især børn af ikkevestlige indvandrere er i højere grad overvægtige, hvor godt hvert 5. barn er overvægtig eller svært overvægtig. Forekomsten af overvægt hos børn, der kun bor med én forældre (eller ingen af forældrene), er større end hos børn, der bor med begge forældre. Fx er ca. 15 pct. af børnene der bor med en enlig forælder overvægtig, mens den gælder ca. 10 pct. af de børn, der bor med begge forældre. Mens det er over 20 pct. af børn af forældre med grundskolen som højest fuldførte uddannelse der er overvægtig eller svært overvægtig, gælder de under 10 pct. af de børn, hvis forældre har en (kort, mellem, lang) videregående uddannelse. Der er udtalte kommuneforskelle ift. andelen af overvægtige børne i 0./1. klasse. Mens andelen er over 15 pct. i de fem kommuner med størst andel overvægtige indskolingsbørn, så er det kun omkring 7-8 pct. i de fem kommuner med mindst andel overvægtige børn.
2 Indhold Indhold Baggrund og formål Metode og data Forekomst af overvægt Karakteristik af de overvægtige børn Køn Etnisk oprindelse Familieforhold Bopælskommune Regressionsanalyse... 7 Bilag 1 Andel overvægtige/svært overvægtige børn i 0./1. klasse fordelt på kommune... 9 Side 2 af 9 1 Baggrund og formål Forekomst af overvægt i barndommen øger ikke alene risikoen for overvægt i voksenlivet. påvirker også kroppens fysiske funktioner og kan have vidtrækkende psykosociale konsekvenser for den enkelte. Derudover er det velkendt stof, at der eksisterer en udtalt social ulighed i forekomsten af overvægt blandt voksne såvel som blandt børn og unge 1, 2. Som en forebyggende og sundhedsfremmende indsats, skal den kommunale sundhedstjeneste tilbyde alle børn i den undervisningspligtige alder to forebyggende helbredsundersøgelser (hos sundhedsplejerske eller læge). Den første undersøgelse skal tilbydes i 0. eller 1. klasse og den anden umiddelbart før undervisningspligten ophører 3. Med udgangspunkt i målingerne fra indskolingsundersøgelserne indrapporteret til den Nationale Børnedatabase, er formålet med denne analyse at undersøge forekomsten af overvægt hos børn, når de starter i skole. 1 Forebyggelsespakke overvægt, Sundhedsstyrelsen, blandt børn i Region Hovedstaden i perioden , Statens Institut for Folkesundhed, Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, 9. BEK nr af
3 2 Metode og data Når danske skolebørn vejes og måles ved indskolingsundersøgelserne registreres resultaterne i Den Nationale Børnedatabase, der administreres af Sundhedsdatastyrelsen (SDS). Databasen har eksisteret siden 2009, men den kommunale indberetning har først været obligatorisk fra december Ud fra vægt- og højdemålingerne indberettet til børnedatabasen, beregner SDS børnenes BMI (Body Mass Index) ud fra køns- og aldersstandardiserede vægtkurver, som baseres på internationale grænseværdier 4. BMI udregnes dermed anderledes for børn end for voksne (kg/m 2 ), da særlig alder og pubertetens indtræden har betydning for børn og unges ideal højde- og vægtsammensætning. Side 3 af 9 I denne analyse indgår indskolingsmålinger fra i alt fire fødselsårgange (2006, 2007, 2008 og 2009). Som hovedregel ville disse børn, grundet den danske undervisningspligt 5, være starte i 0. klasse i august i hhv. 2012, 2013, 2014 og 2015, hvilket dækker over perioden, hvor dataindberetning fra kommunerne har været obligatorisk. For skoleåret 2017/2018 (gælder især foråret 2018) er der imidlertid ikke komplet dækning i data. Dette vil dog i princippet kun kunne få betydning for den gruppe af børn, der er født i 2009 og som er startet et år senere i skole, og som dermed vil gå i 1. klasse i skoleåret 2017/2018. For børnene gælder, at de på målingstidspunktet var imellem 5 og 9 år gamle 6. Såfremt det enkelte barn har en registreret højde-vægt måling i både 0. og 1. klasse, benyttes kun den første måling. Sammenlagt baserer denne analyse sig på BMI-oplysninger fra i alt børn. Dette svarer til ca. 92 pct. af elevårgangene. Den ikke komplette dækning af årgangene må forventes primært at skyldes, at indskolingsundersøgelserne er et frivilligt tilbud til barnet og dets familie. Blandt børnene uden målinger kan derudover nævnes at 26 pct. ikke går på en kommunal folkeskole, samt at 24 pct. har en anden oprindelse end dansk. Derudover er 38 pct. af børnene uden målinger født i årgang Extended International (IOTF) Body Mass Index Cut-Offs for Thinness, Overweight and Obesity in Children. Kilde: 5 Undervisningspligten gælder fra august i det kalenderår barnet fylder 6 år. 6 Ca. 92 pct. var enten 6 eller 7 år ved målingen.
4 3 Forekomst af overvægt Ca. 12 pct. svarende til godt hvert 8. barn er overvægtig i 0. eller 1. klasse, jf. figur Figur Andel af børn i 0./1. klasse der er overvægtige/svært overvægtige 8,6 2,5 9,3 Side 4 af 9 Normalvægt Undervægt 79,6 Note: Fødselsårgange Indskolingsmålinger, 0. eller 1. klasse. Der ses ingen nævneværdig udvikling over de fire fødselsårgange 7, hvorfor data også vil blive analyseret uafhængigt af fødselsår i den resterende del af analysen. I de følgende afsnit gives en karakteristik af de overvægtige børn beskrevet ud fra køn, etnisk oprindelse, familieforhold samt bopælskommune. Slutteligt analyseres betydningen af de enkelte parametre i en regressionsanalyse. 7 Andel overvægtige/svært overvægtige: 11,7 pct. (2006), 11,9 pct. (2007), 11,8 pct. (2008) og 11,8 pct. (2009).
5 4 Karakteristik af de overvægtige børn 4.1 Køn er hyppigere forekommende hos piger end hos drenge i 0./1. klasse. Mens det er tæt på 14 pct. af pigerne, der er enten overvægtige eller svært overvægtige, så gælder det 10 pct. af drengene, jf. figur Figur Andel af børn i 0./1. klasse der er overvægtige/svært overvægtige fordelt på køn Side 5 af ,1 7,9 Drenge 2,8 10,8 Piger Note: Fødselsårgang Indskolingsmålinger, 0. eller 1. klasse. 4.2 Etnisk oprindelse Blandt børnene i 0./1. klasse ses en overhyppighed af overvægt blandt indvandrere og efterkommere ift. etnisk danske børn. Særligt blandt ikke-vestlige efterkommere synes der at være en stor forekomst af overvægt, hvor ca. hvert femte barn er overvægtig eller svær overvægtig, jf. figur Figur Andel af børn i 0./1. klasse der er overvægtige/svært overvægtige fordelt på etnisk oprindelse ,1 8,9 4,9 10,4 4,4 12,6 2,9 10,8 6,5 14,4 0 Vestlig Ikke-vestlig Vestlig Ikke-vestlig Dansk Indvandrere Efterkommere Note: Fødselsårgang Indskolingsmålinger, 0. eller 1. klasse
6 4.3 Familieforhold Børn der ikke bor med begge deres forældre er hyppigere overvægtige end de børn, der bor med begge forældre. Størst er forekomsten af overvægt blandt gruppen af børn, der bor med en enlig forælder, jf. figur Figur Andel af børn i 0./1. klasse der er overvægtige/svært overvægtige fordelt på familietype Bor ikke med forældre 12,8 2,4 Side 6 af 9 Bor med enlig forælder Bor med én forælder + ny partner 11,7 11,2 2,9 3,7 Bor med begge forældre 8,7 2, Note: Fødselsårgang Indskolingsmålinger, 0. eller 1. klasse. Familietypen er opgjort pr. 1. januar i kalenderåret for målingen. Såfremt dette ikke har været muligt, er den opgjort pr. 1. januar i det efterfølgende kalenderår. Kigger man på forældrenes højest fuldførte uddannelsesniveau, er der også forskelle at spore ift. forekomsten af overvægt hos børnene. Blandt børn af forældre med grundskolen som højest fuldførte uddannelse er over dobbelt så mange af børnene overvægtige, end det er tilfældet for gruppen af børn, hvis forældre har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Særlig andelen af svært overvægtige er høj blandt børn af forældre med grundskolen som højest fuldførte uddannelse i forhold til de øvrige grupper, jf. figur Figur Andel af børn i 0./1. klasse der er overvægtige/svært overvægtige fordelt på forældres højest fuldførte uddannelse Grundskole 14,3 6,9 Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse 11,3 11,0 3,4 4,4 Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse 8,5 8,4 1,8 1,7 Lang videregående uddannelse og Ph.d. 6,2 0, Note: Fødselsårgang Indskolingsmålinger, 0. eller 1. klasse. Der benyttes uddannelsesniveauet for den højest uddannede forælder. Børn, der ikke bor hos sine forældre, eller hvor forældres uddannelsesoplysninger er uoplyst, indgår ikke i opgørelsen. Uddannelsesniveau er opgjort primo 2017.
7 4.4 Bopælskommune Der er udtalte forskelle i forekomsten af overvægt og svær overvægt blandt børn i landets kommuner (se bilag 1). Mens over 18 pct. af børnene i 0./1. klasse bosat i hhv. Ishøj og Langeland kommuner er overvægtige eller svært overvægtige, så gælder det fx kun ca. 7 pct. af børnene bosat i Gentofte Kommune og Rudersdal kommune, jf. figur Figur Andel af børn i 0./1. klasse der er overvægtige/svært overvægtige fordelt på familietype 20 Side 7 af Note: Fødselsårgang Indskolingsmålinger, 0. eller 1. klasse. Bopælskommune er opgjort pr. 1. januar i kalenderåret for målingen. Såfremt dette ikke har været muligt, er den opgjort pr. 1. januar i det efterfølgende kalenderår. Der vises kun data for de fem kommuner med hhv. størst og mindste andel af overvægtige børn i 0./1. klasse. For komplet oversigt over kommuner se bilag Regressionsanalyse Som præsenteret ovenfor i afsnit synes forekomsten af overvægt at kunne være relateret til væsentlige sociodemografiske forhold hos barnet og dets familie. Imidlertid vil der være en vis intern korrelation imellem de forskellige karakteristika præsenteret ovenfor (og andre ikke-inkluderede karakteristika), hvilket gør det svært at udtale sig om eventuelle isolerede effekter af hver enkelt parameter på risikoen for børns overvægt. For at imødekomme dette, vises på næste side resultaterne af en logisk regressionsanalyse, jf. tabel 1.
8 Tabel 1. Resultater fra logistisk regressionsanalyse Køn Dreng 1 OR p-værdi Pige 1.43 <.001 Fødselsårgang Årgang Årgang Årgang Årgang Familietype Bor med begge forældre 1 Bor med én forælder + ny partner 1.15 <.001 Bor med enlig forælder 1.28 <.001 Bor ikke med forældre 1.37 <.001 Forældres uddannelse Lang videregående og Ph.d. 1 Mellemlang videregående 1.48 <.001 Kort videregående 1.48 <.001 Gymnasial 1.98 <.001 Erhvervsfaglig 2.18 <.001 Grundskole 2.84 <.001 Oprindelse Dansk 1 Vestlig indvandre 1.34 <.001 Ikke-vestlig indvandre 1.45 <.001 Vestlig efterkommer 1.25 <.001 Ikke-vestlig efterkommer 1.73 <.001 Note: Referencekategorien er at være undervægtig/normalvægtig, så OR-værdierne angiver effekten den givne parameter har på sandsynligheden for, at barnet er overvægtig versus ikke er overvægtig. Side 8 af 9 Regressionsanalysen bekræfter, at selve fødselsåret ikke synes at have indflydelse på risikoen for børnenes overvægt. Derimod fremkommer de øvrige parametre at være stærkt korreleret til børnenes risiko for overvægt, og dette vel og mærke når der er korrigeret for parametrenes interne korrelation. Det er med regressionsanalysen imidlertid altid vigtigt at holde sig for øje, at modellen kun kan tage højde for de parametre, som man rent praktisk tilføjer modellen. Man kan derfor heller ikke tolke resultaterne som direkte kausale sammenhænge. Derimod skal man snarere se regressionen som et analytisk værktøj, der kan benyttes til at korrigere for intern korrelation parametrene imellem, og som dermed kan være med til at identificere potentielle indikatorer for i dette tilfælde overvægt hos børn i 0./1. klasse.
9 Bilag 1 Andel overvægtige/svært overvægtige børn i 0./1. klasse fordelt på kommune Side 9 af 9 Note: Kommuner markeret med gråt (Fanø, Læsø, Samsø og Ærø) indgår ikke i opgørelsen pga. for få observationer.
Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs mereTandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereBemærkninger til mad og måltider
Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereBefolkning og folkekirke Hover Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke X-strup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 370 368 738 317 325 642 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke Vor Frue Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 152 141 293 137 127 264 05-09 år
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereBefolkning og folkekirke Lystrup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereEffekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017
Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereVedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereBilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader
Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereTilbageflytninger. Hovedkonklusioner:
U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereSøskende og sundhed. Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar Temarapport skoleåret 2017/18
Søskende og sundhed Temarapport skoleåret 2017/18 Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar 2019 Trine Pagh Pedersen Projektleder Databasen Børns Sundhed Ph.d., cand.scient.san.publ. National Statens
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereBilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger
Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereNotat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen
Notat 22. august 2016 Sagsbeh.:LHJ J.nr.: 00.22.04-A30-7-14 Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Børne- og Ungestaben På baggrund af drøftelserne i Mønsterbryderudvalget
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereHVEM ER EUD ELEVERNE?
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.6 REGION (BOPÆL)... 6 1.7 KARAKTERER... 8 1.8 FORÆLDRES UDDANNELSE...
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen
Læs mereVest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereTIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere karakteristika og kortlægning af sociale ydelser
SocialAnalyse Nr. 5 10.2017 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere karakteristika og kortlægning af sociale ydelser Hver femte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager 30 + år modtager en social ydelse
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereKarakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget
Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik
Læs mereHVEM ER EUD ELEVERNE?
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.5 REGION (BOPÆL)... 6 1.6 KARAKTERER... 8 1.7 FORÆLDRES UDDANNELSE...
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereStærk social arv i uddannelse
fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7
Læs mereSocial arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Læs mereSpecialundervisning og segregering, 2012/2013
Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne
Læs mereKontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kontant- og starthjælpsmodtagere i Nøgletal for Kommune Januar 2009 Rambøll Management A/S Nørregade 7A DK-1165 København K Danmark Telefon 3397 8200 www.ramboll-management.dk
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereAnalyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A
Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni
Læs mereFolkeskolen taber terræn i hele landet
Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereKarakteristik af børn der starter i skole
STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Janni Ammitzbøll Trine Pagh Pedersen Karakteristik af børn der starter i skole baseret på data fra Databasen Børns Sundhed Notat til Egmont Fonden, maj 19 Indholdsfortegnelse
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereDET NATIONALE FORSKNINGS- OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD BØRN OG UNGE I DANMARK VELFÆRD OG TRIVSEL 2018 APPENDIKS: BILAGSTABELLER
DET NATIONALE FORSKNINGS OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD BØRN OG UNGE I DANMARK VELFÆRD OG TRIVSEL 2018 APPENDIKS: BILAGSTABELLER 1 APPENDIKS: BILAGSTABELLER BØRN OG UNGE I DANMARK. VELFÆRD OG TRIVSEL 2018
Læs mereFattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer
Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer
Læs mereANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne
ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere
Læs mereForældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret
Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen 11.01.2018 National Institute of Public Health Introduktion Rapporten handler om forældre-barn samspillets betydning
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereElever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereSOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN
SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne
Læs mereDANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET
. april 0 DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning + 0 0 ksk@thinkeuropa.dk RESUME: At være skeptisk over for EU-samarbejdet er ikke ensbetydende
Læs mereMuslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren
Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereEvalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed
2012-2016 Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed 1 Indledning Denne rapport har til formål at evaluere resultaterne
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever
Læs mereElever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereEn fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden
En fagligt stærk folkeskole - for alle Faktaark om fagligheden 1. Det grundlæggende niveau for læse- og matematikkompetencer er for lavt 15,2 procent af de danske elever har ifølge PISA 2009-undersøgelsen
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereElevtal for grundskolen 2010/2011
Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden
Læs mere