YDELSER 3 ORGANISERING 12
|
|
- Peder Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skødstrup Skole
2 INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER 9 SPECIALUNDERVISNING, SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND OG LOKAL STØTTE 10 FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER 11 ORGANISERING 12 UNDERVISNINGSANDEL 12 PLANLAGTE TIMETAL 12 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING 13 KOMPETENCEDÆKNING 14 ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO 16 RESSOURCER 17 DEMOGRAFIOPLYSNINGER 17 KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE 18 ELEVTAL 18 ELEV-LÆRER RATIO 20 ELEVVANDRING 20 ØKONOMI 21 MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR 22 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 23 FYSISKE RAMMER 24 2 KVALITETSRAPPORT
3 YDELSER 95 % MÅLSÆTNINGEN Aarhus Kommune arbejder målrettet på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Alle medarbejdere, som til daglig arbejder med børn og unge fra 0-18 år, har et skærpet fokus på 95 % målsætningen. På 6-16 års området har Børn og Unges ledelse i 2012 besluttet en fælles ramme for opfølgning. Alle skoler har en generel indsats i forhold til fravær og overgange. Desuden udvælger og gennemfører den enkelte skole en konkret lokalt besluttet indsats. Fremadrettet styrkes indsatsen for de ældste børn og unge yderligere via implementering af folkeskolereformen og en forstærket udskolingsindsats. Hvilken indsats på skolen i forhold til fravær er særlig betydningsfuld for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Vi er en projektorienteret udskoling, hvor eleverne inddrages og dermed bliver mere ansvarlige for egne projekter og får større forståelse for egne kompetencer og læringsmetoder. I målsætning af den enkelte elev og i elevplaner bruger vi kriterierne fra uddannelsesparathed fra UU-Århus- Samsø, så eleverne allerede i folkeskolen bliver trænet i kriterier for uddannelsesparathed både personligt, social og fagligt. Disse kriterier har også betydning for vores rammer og mål for at arbejde projektorienteret gennem hele udskolingsforløbet. Vi arbejder tæt sammen med UU- vejleder og FU om udsatte unge, hvor vi laver fælles indsats i forhold til enkelte unge eller grupper af unge. Vi har udveksling med flere forskellige lande, som motiverer til sprogkundskab. Hvilke samarbejdsrelationer mellem skolen og andre aktører (fx om overgange) er særligt betydningsfulde for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Vi arbejder sammen med Egå gymnasium, hvor lærere med samme fag fra Gymnasie og Folkeskole laver undervisningsforløb om samme emne, hvor gymnasieklasse kommer og underviser elever i folkeskolen, hvor vores elever får lov til at bruge gymnasiets faglokaler m.m. Vi arbejder sammen med Handelsgymnasiet på Vejlbycentervej, hvor de inviterer vores 9. klasser til en temadag på deres skole, hvor de underviser vores elever. Hvilket konkret tiltag på skolen er særligt betydningsfuldt for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Samarbejdet om de særligt udsatte elever, hvor vi arbejder forebyggende med bekymringselever fra 7-9. Klasse i samarbejde med FU og UU. 3 KVALITETSRAPPORT
4 500 kommunale fritidsjob I tilknytning til 95 % målsætningen har byrådet besluttet, at der på tværs af magistratsafdelingerne skal oprettes 500 kommunale fritidsjob. Initiativet er en håndsrækning til unge i alderen år, der har svært ved at finde et fritidsjob ved egen hjælp, men som skønnes at kunne profitere af et fritidsjob fagligt, personligt og/eller socialt. I Børn og Unge skal vi ved fælles hjælp have etableret 120 fritidsjob til unge fra denne målgruppe inden udgangen af, samt yderligere 90 fritidsjob ved udgangen af I forhold til målgruppen for de 500 fritidsjob har vi i skolen...:... på nuværende tidspunkt ansat følgende antal unge tilhørende målgruppen 0... etableret følgende antal fritidsjob siden oktober konkret hjulpet følgende antal unge med at få et fritidsjob siden oktober UDVIKLING AF UDSKOLINGEN Behovet for en forstærket udskolingsindsats i Aarhus er bl.a. temasat i forlængelse af 95 % målsætningen og ved byrådsbehandling af den seneste kvalitetsrapport. Byrådet har således sat fokus på vigtigheden af en tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges overgang til ungdomsuddannelse. Det styrkede fokus på udskolingen i Aarhus flugter med indholdet i aftalen om den nye folkeskolereform, som skal gennemføres fra skoleåret 2014/2015. Reformen medfører bl.a. obligatorisk valgfag fra 7. klasse og mere systematisk arbejde med Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Ja Nej Er valgfagsudbuddet på skolen en konkret indsats for at tone eller lave linjer i udskolingen? Uddybende kommentar: Vi har en projektorienteret udskoling, hvor vi vægter højt, at eleverne har mange muligheder for valg af processer og produkter i deres projekter. Derfor har vi valgfag som film, IT, drama, billedkunst, musik osv. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilket omfang er UEA integreret i undervisningen i udskolingen? Uddybende kommentar: 4 KVALITETSRAPPORT
5 PÆDAGOGISK IT Byrådet har med de seneste budgetforlig besluttet, at Børn og Unge skal være i front, når det handler om at udnytte pædagogisk it til at løfte kvaliteten. Med afsæt i byrådets børn og unge-politik er det bærende hensyn, at brugen af pædagogisk it skal fremme børnenes og de unges læring, udvikling og trivsel, styrke rummeligheden og/eller styrke samarbejdet med forældrene. At digitalisere handler således ikke om at sætte strøm til som et mål i sig selv. Arbejdet med pædagogisk it skal bidrage positivt til de mål for børnene og de unge, som byrådet har sat. Beskriv kort skolens strategi/mål for arbejdet med pædagogisk it På Skødstrup Skole vil vi i samspil med den kommunale digitale strategi sikre, at eleverne får gode muligheder for at tilegne sig læring gennem it samt udvikle de digitale kompetencer, der skal til for at kunne være aktive borger i dagens samfund. Vi vil udnytte de fordele, der er for skolens ansatte ved at bruge it i det daglige arbejde i forbindelse med samarbejde med kollegaer, kommunikation med forældre samt planlægning, gennemførelse og evaluering af aktiviteter og undervisning. Målet er at: It understøtter at alle lærer mere. It og medier skal være en naturlig og integreret del af leg og læring i skole- og SFO-tiden. It skal understøtte elevernes læring i alle fag. Læring gennem it i såvel SFO som i undervisning udvikles gennem kurser og systematisk kollegial inspiration og sparring. It skal understøtte elevernes kreativitet og innovation. It og digitale læremidler bruges til øget anvendelse af undervisningsdifferentiering og understøttelse af inklusion. It skal understøtte medarbejdernes samarbejde og kommunikation med og imellem medarbejderne, eleverne og forældrene. It skal fremme elevernes tilegnelse af digitale kompetencer og etik. Understøtte mulighederne for at klasser kan blive fuldt ud digitale. Hvordan er brugen af digitale læremidler med til at understøtte læring, udvikling og trivsel for alle elever på skolen - giv eksempler? Elevernes læring ift. de læringsmål, der er opsat. Klassetrivsel.dk ift. det at afdække og i talesætte det sociale i klasserne. Cd-ord og it-rygsæk som kompenserende værktøj til de elever fra 4. til 9. klasse der har brug for det. Frilæsning.dk og matematikfessor.dk som faglige hjemmesider der understøtter undervisningsdifferntiering. Skoletube der muliggør at elevarbejdet kan deles internt i klassen og præsenteres for forældrene. Hvordan har skolen gjort brug af de 32 it-ressourcepersoner? Indtil nu har skolen kun brugt skolens egen deltager i 32-projektet. Han indgår i vores interne it-gruppe. I marts måned er der truffet aftaler om et spotkursus i digitale læremidler. 5 KVALITETSRAPPORT
6 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 0-25 % % % % Skønsmæssig andel af eleverne, der medbringer egne enheder til brug i Færdselsundervisning undervisningen (bærbar(faghæfte computer, 20) tablet er og/eller et af folkeskolens smartphone mv.), obligatoriske jf princippet fag/emner i børnehaveklasse og på klassetrin. Faget om bring er ikke your tillagt own device? selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag indenfor de obligatoriske fags timeramme. Førstehjælp er et af elementerne i færdselsundervisningen. Der er erfaringsmæssigt stor variation mellem skoler og lærere i, hvordan førstehjælpsundervisningen foregår. Børn og Unge-byrådet har i ønsket, at der sættes fokus på førstehjælp som en del af den obligatoriske undervisning i færdselslære. Børn og Unge-byrådet anbefaler at styrke og udvikle førstehjælpsundervisningen, så børn og unge får de redskaber, der skal til, for at de kan yde god førstehjælp. Ja Nej Har skolen udpeget en færdselskontaktlærer? Ja Nej Har skolebestyrelsen udstukket retningslinjer for tilrettelæggelse af det obligatoriske emne færdselslære? I hvilke fags obligatoriske timeramme undervises der i førstehjælp? Bh.kl.-3. klassetrin I tematiske forløb der indeholder flere fag som dansk, n/t m.v klassetrin Undervisningen i 1. hjælp er ikke systematisk fastlagt i fagene. Indgår i tematisk undervisning men ikke på alle klassetrin klassetrin Undervisningen i 1. hjælp er ikke systematisk fastlagt i fagene. Hvordan er skolens arbejde med færdselsundervisning, herunder førstehjælp, koordineret? Koordination af færdselsundervisning på Skødstrup skole varetages af en lærer med ansvar for trafik og en afdelingsleder. Skolepatruljen har hvert år et uddannelsesforløb med deltagelse af færdselspolitiet. Skolepatruljen varetager i samarbejde med børnehaveklasseledere færdselsundervisningen på 0. Klassetrin og gåprøve. På 6. Klassetrin varetager årgangens lærere undervisningen i færdselslære på cykel og i den forbindelse afvikles cykelprøve i samarbejde med politi og trafikansvarlig lærer. 6 KVALITETSRAPPORT På ældste trin arbejdes med risikoadfærd i trafikken med foredrag og oplæg fra trafikofre, debat, projektopgaver og meget mere.
7 Den resterende undervisning varetages af de enkelte lærere og pædagoger. MILJØLEDELSE Børn og Unge arbejder aktivt på at styrke en bæredygtig udvikling i skoler og dagtilbud. Vi har en løbende pædagogisk opgave i at styrke miljøbevidstheden og bruge el, vand, varme og andre ressourcer med omtanke. Skoler der ved at lave en lokal miljøhandlingsplan har vist, at de arbejder systematisk med at gøre en indsats for miljøet, får tildelt det grønne håndtryk. En lokal miljøhandlingsplan vil typisk indeholde beskrivelse af tværfaglige/tilbagevendende pædagogiske aktiviteter og tekniske tiltag. Ja Nej Har skolen en miljøhandlingsplan, som er revideret indenfor de sidste to år? Der anvendes nøgletal for skolens forbrug af el, varme og vand for de seneste tre år som indikator for miljøindsatsens effekt, idet forbruget kan påvirkes af både tekniske og pædagogiske tiltag. Nøgletallene for el, varme og vand er udregnet i forhold til antal kvadratmeter og antal elever. Nøgletal for skolens forbrug 2012 El (kwh / m2) Varme (kwh / m2) Vand (m3 pr. kvm.) 0,14 0,14 0,12 0,18 7 KVALITETSRAPPORT
8 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Med vedtagelsen af Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO har byrådet betonet den dannende opgave, som SFO varetager som en ligestillet del af skolens samlede virksomhed. SFO en arbejder sammen med skolens undervisning på at fremme børnenes trivsel, læring og udvikling på klassetrin. Der er lokalt fokus på den inddragende og samarbejdende proces, hvor undervisningsdel og SFO sammen og hver for sig medvirker til at indfri målene. Pædagoger, lærere og øvrige medarbejdere indgår hver med deres særlige kompetencer i et tæt samarbejde om at skabe helhed og sammenhæng i barnets hele skoleliv. De temaer, som skolerne lokalt arbejder med, indgår løbende som punkter i kvalitetsrapporten og i den lokale udviklingsplan. Hvilke temaer blev der arbejdet med i skoleåret 2012/13? - Forældresamarbejde - Tilbud om Lektiehjælp på forældreniveau - Idræt og bevægelse - Barnets sociale, kulturelle og personlige udvikling - Kreativitet og musiske aktiviteter - Natur og udeliv Hvilke temaer arbejdes der med i skoleåret /14? - Idræt og bevægelse - Barnets sociale, kulturelle og personlige udvikling - Kreativitet og musiske aktiviteter - Natur og udeliv Hvordan arbejder skolen generelt på at udvikle lærer-pædagogsamarbejdet, herunder samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel? Vi arbejder med : - Forventningsafstemning/aftale/kontrakt i de enkelte klasseteam ved skoleårets start - Pædagogtimer fordeling i undervisning: 0. kl-12t. ; 1.kl-10t. ; 2.kl-6t. ; 3.kl-6t. ; 3.kl-6t. ; 4.kl-6t. - Afdelingsmøder samlet for både pædagoger og lærere 8 KVALITETSRAPPORT - TUS
9 - TUS - Indskolingsaftener INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER - Fælles årsplanlægning Aarhus Kommune har igangsat kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber. Projektet løber hen over skoleårene /12, 2012/13 og /14 og involverer alle medarbejdere på skolerne, på forskellig vis. Indsatsen skal ses i lyset af et ønske om at ruste lærere og pædagoger på skolerne til bedst muligt at imødegå fremtidens udfordringer. Uddannelsen af inklusionsvejledere til udvikling og understøttelse af lokale inkluderende skolekulturer er et centralt element. Ja Nej Har undervisningsdelen en plan for inklusionsvejledernes virke? Hvis ja, beskriv den kort Inklusionsvejlederne laver sparringsforløb med lærere, som ønsker besøg. De er med i undervisningen 4 lektioner og giver efterfølgende sparring til lærerne om, hvad der virker godt i forhold til adfærdsledelse ( pædagogik, rammesætning, tegn, struktur m.m.) og læringsledelse (metoder, differentiering, alsidighed, rammesætning, tydelighed m.m.). Ja Nej Har SFO en en plan for inklusionsvejledernes virke? Hvis ja, beskriv den kort Vi har en pædagoguddannet inklusionsvejleder på Skødstrup skole. Hun indgår i samarbejdet med de læreruddannede vejledere. Opgaven i SFO har bestået i udarbejdelse af inspirationsmateriale til inklusion det forefindes nu i alle afdelinger. Planen er at inklusionsvejlederen fremadrettet skal have fokus på refleksion over rollen som pædagog i undervisning observation og fælles refleksion. Pædagogrollen i undervisningen vil fylde fremadrettet i ny folkeskolereform. 9 KVALITETSRAPPORT
10 SPECIALUNDERVISNING, SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND OG LOKAL STØTTE Der ydes specialundervisning, anden specialpædagogisk bistand og lokal støtte til børn, hvis udvikling kræver en særlig opmærksomhed. Målet er at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af undervisningen, uanset om støtten ydes inden for rammerne af den almindelige folkeskole eller i form af særlige undervisningstilbud. Som det fremgår af Aarhus Kommunes Børn og unge-politik skal børn og unge med særlige behov opleve at være ligeværdige deltagere. De har krav på, at der gøres en særlig indsats og sikres tilgængelighed til de aktiviteter og tilbud, der udbydes, for at styrke deres samlede trivsel, læring og udvikling. Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skriftlige principper for specialundervisning, specialpædagogisk bistand og lokale støtteforanstaltninger? Evt. bemærkning fra skolen: Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres uden for klassens skema 5% 10 KVALITETSRAPPORT
11 s målsætninger i forhold til fremadrettet organisering af specialundervisningen Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen og den lokale støtte foregår uden for klassens skema Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen og den lokale støtte foregår i skolens støttecenter Det er ambitionen, at en større del af den lokale støtte ydes som støtte i almenklassen I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Bidrager specialcentret til kvalitetssikringen af skolens specialpædagogiske indsats? Er specialcentret en integreret del af skolen og et naturligt forum for de specialpædagogiske initiativer? FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER Ja Nej Er specialklasserne repræsenteret i skolebestyrelsen? Er der for specialklasserne fastsatte procedurer for forældreinddragelse og - godkendelse af individuelle elevplaner? 11 KVALITETSRAPPORT
12 ORGANISERING UNDERVISNINGSANDEL Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på baggrund af den planlagte tid brugt på undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid. / /13 /14 /14 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 34,0% 33,9% 34,9% 35,1% / /13 /14 /14 Gennemsnitligt antal planlagte undervisningstimer pr. fuldtidsansat lærer PLANLAGTE TIMETAL Timefordelingsplanen er en opgørelse over de planlagte årlige timer fordelt på klassetrin og fag. Timefordelingen er et udtryk for skolens egne prioriteringer både økonomisk og pædagogisk. Timefordelingsplanen afspejler ikke skolernes prioriteringer i forhold til fx holddannelse, tolærerordninger, temauger, lejrskoler osv. Undervisningstimer /14 Klassetrin Antal planlagte undervisningstimer Vejledende timetal Minimumstimetal KVALITETSRAPPORT
13 / /13 /14 /14 Difference i forhold til minimumstimetallet Difference i forhold til det vejledende timetal ,0 57,2 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING Ministeriet for Børn og Undervisning gennemførte i 2010 og en undersøgelse af omfanget af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i alle folkeskoler samt årsager til aflyste timer. Afdækningen skete med udgangspunkt i fire uger i november måned. Opgørelsen gentages hermed i kvalitetsrapporten med afsæt i november. Tallene opgøres på baggrund af det samlede antal planlagte undervisningstimer for alle klasser (inkl. fx specialklasser, modtagelsesklasser, undervisning på hold, enkeltmandsundervisning mv.). Gennemført og aflyst undervisning nov nov. nov. nov. Timer læst efter planen 90,1% 89,5% 4196 Vikarundervisningstimer 9,4% 10,3% 423 Selvstændige undervisningstimer 0,1% 0,1% 0 Vikartimer uden undervisning 0,1% 0,1% 1 Aflyste timer 0,4% 0,0% KVALITETSRAPPORT
14 Årsager til at timer måtte afholdes uden undervisning nov nov. nov. nov. Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg e.l. Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx ekskursioner, klasserejser, lejrskoler) 68,0% 61,0% 1 13,0% 3,0% Læreres efteruddannelse, kurser 0,0% 31,0% Læreres afspadsering og ferie 6,0% 3,0% Vakante stillinger 0,0% 0,0% Andet 13,0% 2,0% KOMPETENCEDÆKNING Et centralt element i aftalen om en folkeskolereform er målet om fuld kompetencedækning, så eleverne i folkeskolen bliver undervist af lærere, som har linjefagskompetencer eller tilsvarende kompetencer. I foråret gennemførte Undervisningsministeriet en undersøgelse af linjefagsdækningen på landets folkeskoler med henblik på at gøre status på kompetencedækningen i folkeskolen. Nedenstående tal er indberettet af skolen. Linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer er her opgjort samlet. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. s leder er her blevet bedt om at foretage et skøn. Antal timer Andel med linjefag/tilsvarende kompetencer Andel uden linjefag/tilsvarende kompetencer Dansk % 23% Engelsk % 10% Fransk % 0% Tysk % 32% 14 KVALITETSRAPPORT
15 Historie % 47% Kristendomskundskab % 81% Samfundsfag % 67% Matematik % 46% Geografi % 42% Natur/teknik % 88% Fysik/kemi % 0% Biologi 450 0% 100% Idræt % 24% Sløjd % 0% Hjemkundskab % 62% Musik % 29% Billedkunst % 48% Håndarbejde % 70% Samlet for alle fag/kl.trin % 37% Evt. bemærkning fra skolen: 15 KVALITETSRAPPORT
16 ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO Når vi i SFO en organiserer arbejdet med børn med de mest vidtgående handicap......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene Når vi i SFO en organiserer arbejdet med børn med særlige behov......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene 16 KVALITETSRAPPORT
17 RESSOURCER DEMOGRAFIOPLYSNINGER Skoledistriktet /12 Skoledistriktet 2012/13 Skoledistriktet /14 /14 Antal skolebørn bosiddende i skoledistriktet Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasser på egen distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasse på anden distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i specialklasser og modtagelsesklasser Andel af distriktets skolebørn indskrevet på andre undervisningsformer Andel af distriktets skolebørn indskrevet på privatskoler 89,8% 90,1% 90,1% 64,7% 4,1% 4,7% 4,6% 15,7% 1,2% 1,0% 0,8% 2,5% 2,0% 2,0% 2,6% 2,7% 2,9% 2,2% 2,0% 14,4% / /13 /14 /14 Andel af skolens elever med bopæl i skoledistriktet 97,7% 97,6% 96,8% 80,4% Skoledistriktet /12 Skoledistriktet 2012/13 Skoledistriktet /14 /14 Andel af børn i skoledistriktet i alderen 7-17 år med anden etnisk herkomst end dansk 4,7% 3,9% 3,4% 19,6% 17 KVALITETSRAPPORT
18 KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i skoledistriktet. Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er blevet registreret hos politiet. Skoledistriktet Skoledistriktet 2012 Skoledistriktet Procentandel sigtede årige 0,5% 0,0% 0,4% 0,7% Procentandel sigtede årige 2,6% 2,0% 2,0% 3,2% Skoledistriktet Skoledistriktet 2012 Skoledistriktet Antal sigtelser for årige Antal sigtelser for årige ELEVTAL Elever skolen Klasser skolen Kl.kvotient skolen Kl.kvotient kommunen Specialklasse Modtagelsesklasse Bh. modtagelsesklasse Bh. Klasse klasse klasse KVALITETSRAPPORT
19 3. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt almindelige klasser (1. 9. kl.) Alle klasser / /13 /14 /14 Antal elever med dansk som andetsprog Andel elever med dansk som andetsprog 2,6% 2,7% 3,2% 20,2% 2012 Antal elever indskrevet i SFO (0.-4. klasse) Andel elever indskrevet i SFO med anden herkomst end dansk 3,6% 3,6% 3,2% 13,6% Andel elever indskrevet i SFO med handicap 2,7% 2,3% 1,6% 3,8% 19 KVALITETSRAPPORT
20 2012 Andel elever i 0. klasse indskrevet i SFO 91,8% 97.0% 95.9% 96,9% Andel elever i 1. klasse indskrevet i SFO 99,0% 99.1% 100.0% 97,1% Andel elever i 2. klasse indskrevet i SFO 98,0% 98.1% 99.1% 95,4% Andel elever i 3. klasse indskrevet i SFO 95,8% 97.0% 98.1% 90,8% Andel elever i 4. klasse indskrevet i SFO 93,6% 87.0% 91.9% 82,5% ELEV-LÆRER RATIO / /13 /14 /14 Antal elever i alt pr. fuldtidslærerstilling 15,0 16,0 16,6 12,2 ELEVVANDRING 2010/11 / / /13 Andel elever der bliver på skolen hele skoleåret 98,8% 97,9% 98,0% 96,9% Frastrømning i alt Tilstrømning i alt KVALITETSRAPPORT
21 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. Siden har der været særligt fokus på overholdelse af de udmeldte budgetter. Det har derfor krævet særlige aftaler at overskride budgettet Undervisningsdelens samlede budget SFO s samlede budget Samlet budget pr elev i undervisningsdelen Samlet budget pr elev i SFO Undervisningsdelens regnskab 2,8% 1,0% 3,5% SFO s regnskab 4,5% 3,7% -2,6% 21 KVALITETSRAPPORT
22 2012 Undervisningsdelens akkumulerede status ultimo året 1,7% 1,3% 6,0% - SFO s akkumulerede status ultimo året 19,9% 22,2% 8,8% - Nedenstående opgørelse viser de midler, der er tildelt specifikt til børn med handicap i SFO i henhold til ny budgettildelingsmodel vedr. børn og unge med handicap i pasnings- og fritidstilbud. SFO en Ressourcer tildelt til børn med særlige behov Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Tallene vedr. sygefraværsdage pr. periode samt antal sygefraværsperioder giver en indikation af, om der er tale om langtids- eller korttidssygefravær Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for medarbejdere i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for medarbejdere i alt 19,5 15,0 10,6 14,3 5,6 4,4 3,1 4,7 3,5 3,4 3,4 3,0 22 KVALITETSRAPPORT
23 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for undervisningspersonalet i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for pædagogisk personale i SFO i alt 15,1 12,5 6,4 12,2 5,0 4,0 2,2 4,1 3,0 3,1 3,0 3,0 22,5 14,8 11,8 19,5 4,5 3,3 2,5 5,0 5,0 4,4 4,7 3,9 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en række undersøgelser. Social kapital er et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes trivsel måles som en del af ArbejdsPladsVurderingen (APV en). Af nedenstående fremgår arbejdspladsens resultat af undersøgelsen på 3 udvalgte fokusområder: Medarbejdernes vurdering af egen tilfredshed med jobbet som helhed deres arbejdsplads som attraktiv arbejdspladsens sociale kapital Kilde: ArbejdsPladsVurderingen (APV en) 23 KVALITETSRAPPORT
24 FYSISKE RAMMER Andelen af forældre til børn på skolen, der er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.)...de udendørs faciliteter og arealer (skolegård, boldbaner mv.) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 26,0% 41,9% 36,6% 46,7% 56,2% 63,9% 61,4% 65,2% Andelen af forældre til børn i SFO, der er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil mv.) 39,0% 52,2% 54,1% 60,5%...de udendørs faciliteter og arealer 71,1% 76,2% 72,9% 74,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 24 KVALITETSRAPPORT
YDELSER 3 ORGANISERING 12
Lisbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Tranbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Ellekærskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Læssøesgades skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Holme Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Beder Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Skåde Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Elev Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Rosenvangskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Skovvangskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Kragelundskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Bavnehøj Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Gammelgaardsskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Risskov Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Hårup Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Viby Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Katrinebjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL-
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Kragelundskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Mårslet Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Tilst Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Højvangskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Grønløkkeskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Åby Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Hasle Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Solbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Tilst Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Samsøgades Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Strandskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Hasle Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Sødalskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER
Læs mereN.J. Fjordsgades Skole
N.J. Fjordsgades Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Solbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Sabro-Korsvejskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Jellebakkeskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Sødalskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Engdalskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Skæring Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER
Læs mereCenter 10 - Århus High School
Center 10 - Århus High School INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION
Læs merekvalitetsrapport skoler Kvalitetsrapport baggrundsrapport for langagerskolen
kvalitetsrapport skoler Kvalitetsrapport baggrundsrapport for langagerskolen indhold Ydelser 95 % målsætningen Pædagogisk it Førstehjælpsundervisning Miljøledelse Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO 3
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Skæring Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
Engdalskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund
Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mere1) Timer, hvor der er foregået undervisning (tæller som undervisningstimer):
Spørgeskema til undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen Kun til orientering selve dataindsamlingen foregår i elektronisk spørgeskema. Definitioner Tidsmæssigt er undersøgelsen
Læs mereKompetencedækning i Silkeborg Kommune
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende
Læs mereVirksomhedsplan Durup Skole klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Durup Skole 0.- 6. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper
Læs mereIndholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen
DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOLKESKOLER. Kvalitetsrapport LOKALRAPPORT FOR FOLKESKOLE
KVALITETSRAPPORT R Kvalitetsrapport LOKALRAPPORT FOR INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR...2 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT....3 EFFEKT.... 4 Læring og udvikling.... 6 Trivsel og sundhed....14
Læs mereNotat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den
Notat 1 - Kompetencedækning i folkeskolen 20172018 Modtager(e): Børne og Skoleudvalget cc: [Navn(e)] Kompetencedækning i folkeskolen 2017/2018 Undervisere med undervisningskompetencer i det pågældende
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereStyrelsen for It og Læring
Styrelsen for It og Læring Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette?
Læs mereAlbertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007
Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen
1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereUdkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING
Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse
Læs mereTil folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013
NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs merefor Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret
Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.
Læs mereFORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013
FORÆLDREMØDE 11. marts 2013 12. marts 2013 13. marts 2013 BAGGRUND FOR STRUKTURÆNDRINGEN Økonomi nu og her- og fremadrettet Lave klassekvotienter, elevtal, mulighed for klassesammenlægninger nu og her
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mere