Årsberetning Avl & Genetik. Dato: Juni Videncenter for Svineproduktion

Transkript

1 Årsberetning 2010 Avl & Genetik Dato: Juni 2011 Videncenter for Svineproduktion

2 Forord Det forløbne år har markeret fortsat fremdrift på eksportmarkederne for vort avlsmateriale. Duroc er efterspurgt som ornerace på mange af de europæiske markeder. Vi oplevede en periode med uklarhed på det tyske marked med en ny afregningsmodel ( Maske ). Dette synes dog nu at være faldet til ro. Og der er igen træk i Duroc ornerne til Tyskland og også til Tysklands nabolande, som sammen med Danmark forsyner den tyske slagtesvineproduktion med smågrise. Det er dog primært på sosiden, at systemets virkelige styrke kommer til udtryk. LY-polten eller ingredienserne til at lave den lokalt er meget efterspurgt i mange lande. Der er ingen tvivl om, at DanAvls LY-hundyr nu er kendt og accepteret som det mest frugtbare produkt på markedet samtidig med, at DanAvl-soen også leverer et suverænt slagteprodukt. Dette er samtidig en enorm udfordring for avlssystemet. Det betyder nemlig, at vore konkurrenter på markedet ligger på lur efter den mindste skavank ved materialet. Dette tackler vi dels ved en løbende justering af avlsmålene, dels ved den markedsføringsindsats, der nu er vedtaget i forbindelse med dannelsen af DanAvl- Marketing-Udvalget (DMU) og som blandt andet har resulteret i, at DanAvl-systemet nu har sin egen markedsføringsenhed. Vigtigt er det i hvert fald, at kunderne vurderer informationen fra de forskellige udbydere af avlsmateriale og måske allerhelst lader beslutningen om valg af leverandør hvile på de produkttests, der bliver gennemført i forskelligt regi i ind- og udland. Avlsarbejdet yder sit helt store økonomiske bidrag gennem genetiske forbedringer i produktionen, men også udbytte til den danske svineproducent gennem genafgiftsindtægter på det eksporterede avlsmateriale. Dette medfører en krone for krone -reduktion i produktionsafgifterne på den danske produktion. Den forøgede omsætning af dansk avlsmateriale har øget behovet for kontrol med dets anvendelse. I det forløbne år har kontrol-holdet især fokuseret på udenlandske KS-stationer, der opstalder danske orner. En kontrol af soantallet i tyske hjemmeavlsbesætninger bekræftede også nødvendigheden af at kigge omsætningen over skulderen. Resultatet af kontrollen blev efterregninger til en del af de undersøgte besætninger. Selve avlsarbejdet er justeret en del i 2010/11. I oktober blev genomisk information (= DNAtestresultater) inddraget i indeksberegningen med henblik på en tidligere og mere nøjagtig vurdering af avlsdyrenes genetiske potentiale. Foreløbig er metoden indført i Duroc og ventes at bidrage med en forøgelse af fremgangen - målt i kroner - på ca. 20 %. I efteråret følger Landrace og Yorkshire efter. For begge racer forventes en endnu mere markant effekt af genomiske data end i Duroc. Det skyldes naturligvis, at en større del af avlsindekset hos disse racer udgøres af frugtbarhed og holdbarhed, der måles sent og kun på søerne. Vi samarbejder tæt med Aarhus Universitet om udviklingen af genomisk selektion. Indtil videre udnytter vi genomiske data til at forbedre fremgangen på de allerede kendte indeksegenskaber. Men metoden åbner for, at data registreret på nye egenskaber, der reelt kun kan måles i produktionsbesætningerne, kan indgå i avlsarbejdet. Vi har sat initiativer i gang på dette felt, foreløbig rettet mod søernes holdbarhed og

3 evne til at passe pattegrise i farestalden spændende perspektiver! Disse nye initiativer er langsigtede, og der kræves enorme datamængder for at åbne for disse muligheder. Det tager med andre ord et par år, inden vi har resultater, der gør det muligt at anvende teknikken til at bringe nye egenskaber ind i avlsmålet. Avlsmålsjusteringen, der blev gennemført i marts, omfattede derfor kun en opdatering af den økonomiske vægtning af indeksegenskaberne relativt beskedne justeringer, der ikke medførte store rangeringsændringer blandt avlsdyrene i de tre racer. Året har ellers budt på en del polemik om avlsarbejdet. Ikke mindst på frugtbarhedsområdet, hvor avlssystemet får en del af skylden for en stor dødelighed blandt pattegrise. Vi tager naturligvis disse indvendinger mod avlsarbejdet alvorligt, søger sammen med vore samarbejdspartnere at afklare, hvad der er ret og vrang i diskussionerne, naturligvis for at sikre den danske svineproducent (og andre købere af DanAvlavlsmateriale), at vi også i fremtiden er leveringsdygtige i verdens mest konkurrencedygtige avlsmateriale. I beretningen søger vi i øvrigt at give et bredt indblik i afdelingens aktiviteter. God læselyst 2

4 Indhold Forord - Af Anders Vernersen...1 Besætninger og søer...5 Besætningsstruktur - Af Anders Vernersen...5 Resultater fra avlsarbejdet...7 Avlsfremgang - Af Anders Vernersen...7 Kuldstørrelse - Af Anders Vernersen...7 Bøgildgård - Af Anders Vernersen...7 Udvikling i LY/YL-kuldindeks - Af Anders Vernersen...9 Produktionsniveau - Af Anders Vernersen...9 Driften af avlssystemet...11 Salg af avlsmateriale - Af Steen Petersen...11 KS - Af Steen Petersen...12 KS-anvendelsen - Af Steen Petersen...13 Forældreskabstest - Af Søren Balder Bendtsen...13 Avlsmål - Af Anders Vernersen...13 Økonomi...15 Afgifter - Af Steen Petersen...15 Gældende afgifter ved produktion og omsætning af DanAvl-avlsmateriale - Af Steen Petersen...16 DanAvl Marketing - Af Birgitte Pedersen...18 Forskning og Udvikling...19 Genomisk selektion - Af Bjarne Nielsen, Tage Ostersen og Mark Henryon...19 Projekt for overlevelse - Af Trine Strange...23 Avl mod skuldersår - Af Ingela Velander...24 Faldende pattegrisedødelighed i avl og opformering - Af Bjarne Nielsen...26 Pigs and Health - Af Ingela Velander...29 Code of Good Practice - Af Ingela Velander fravænnede grise pr. årsso - Af Ingela Velander...31 Ordliste

5

6 Besætninger og søer Besætningsstruktur Tabel 1 viser strukturen i avls- og opformeringssystemet. Videncenter for Svineproduktion (VSP) har i øjeblikket aftale med 29 avlere, der tilsammen har 43 besætninger med renracede dyr. Der stilles krav om, at besætningsenhederne omfatter mindst 100 søer (200 kuld/år) i Duroc og mindst 136 søer (300 kuld/år) i Yorkshire og Landrace. godkendt 117 opformeringsbesætninger, heraf 29 i tilknytning til en avlsbesætning (tabel 2). Den samlede mængde af informationsgivende kuld til beregning af avlsværdier for kuldstørrelse/lg5 (for Landrace og Yorkshire), er stk. i det forløbne år, et fald på knap 1 % i forhold til det foregående år. Det er muligt for avlere at indgå aftale med VSP om specialiserede opformeringsbesætninger uden tilknytning til besætningsejerens Aftale om Avl. På nuværende tidspunkt (maj 2011) er der Foruden de renracede søer i opformeringsbesætningerne, udgør antallet i avlsbesætningerne søer målt over året. Tabel 1. Antal søer, producerede kuld, besætninger og avlere i avlssystemet, maj Number of sows, litters produced, herds and breeders in the breeding programme, May Antal søer Renracede kuld Kuldantal Krydsningskuld Antal besætninger Antal ejere Duroc * Landrace Yorkshire I alt * Heraf 143 kuld i opformeringsbesætninger Tabel 2. Antal søer, producerede kuld og besætningsenheder i opformeringssystemet, maj Number of herds, sows and litters produced in the multiplication system, May Antal søer Renracede kuld Kuldantal Krydsningskuld Landrace Yorkshire Antal besætninger I alt

7 Besætninger og søer 6

8 Resultater fra avlsarbejdet Avlsfremgang Tabel 3 viser den økonomiske betydning af avlsfremgangen. Denne beregnes ud fra de økonomiske værdier, der anvendes i indeksberegningen samt egenskabernes gennemslagskraft i produktionsleddet. Tabel 5 viser avlsfremgangen for de enkelte racer over de seneste fire år. En af årsagerne til variationen i avlsfremgangen mellem de enkelte racer, er de forskellige avlsmål hos so- og orneracerne. Avlsfremgangen er fortsat betydelig. Kuldstørrelse I tabel 4 er kuldstørrelsen opgjort for renracede kuld, født i avlsbesætningerne i Kuldstørrelserne ligger nogenlunde på samme niveau som året før. LG5 for Yorkshire er steget med 0,9 gris, mens den for Landrace er faldet 0,3 gris. Andelen af gyltekuld er for Landrace og Yorkshire er faldet med henholdsvis 8 og 2 %- point sammenlignet med året før, mens den for Duroc uændret. Bøgildgård I 2010 blev der afprøvet orner på Bøgildgård (tabel 6). Bøgildgård har således stort set kunnet udnyttes fuldt ud i Tabel 3. Avlsfremgangens betydning for dækningsbidraget, gennemsnit af de sidste fire år. Influence of genetic improvement on gross margin. Avlsfremgang Økonomisk værdi, kr. Værdi af avlsfremgang, kr. (ved 100 % gennemslag) Gennemslag i produktionen Forbedring af DB i produktionen, kr./slagtesvin Tilvækst ( kg) 10,1 g/dag 0,14 1,42 80 % 1,14 Foderudnyttelse -0,031 FEs/kg ,11 80 % 3,29 Kødprocent 0,11 % 8,6 0, % 1,38 LG5 0,4 gris** 11** 4,35 85 % 3,69 Styrke 0,04 point * 12,5 0,44 (100 %) 0,44 Holdbarhed -0,02 %** 42,5** -0,83 (100 %) -0,83 Tilvækst (0-30 kg) 0,5 g/dag 0,09 0,05 (100 %) 0,05 Slagtesvind -0,01 kg/gris -4,9 0,04 (100 %) 0,04 Gennemsnit af de sidste 4 år og alle racer 10,48 9,18 * Duroc ** Yorkshire og Landrace Tabel 4. Kuldstørrelse for renracede kuld produceret Average litter size for purebred litters produced in the nucleus herds Kuldstørrelse, stk. Grise pr. kuld dag 5 (LG5) Procent gyltekuld Duroc 10,0-71,0 Landrace 15,3 12,3 62,1 Yorkshire 15,4 12,8 59,7 7

9 Resultater fra avlsarbejdet Tabel 5. Duroc Avlsfremgangen i de seneste fire år, angivet pr. race og år, og i gennemsnit pr. race pr. år. Genetic improvement over the last four years, stated by breed and years and by the average of each breed per year. År 100 kg), g/dag FEs/kg tilvækst Kød, % LG5, stk. Styrke, point (0-30 kg), g/dag kg Tilvækst (30- Foderudnyt- telse, Tilvækst Slagtesvind, Holdbarhed, % G *, kr. pr. år/race 06/07 19,0-0,037 0,17-0,04 3,7-0,01-9,62 07/08 12,6-0,049 0,20-0,02 0,4 0,04-9,80 08/09 15,4-0,039 0,21-0,01 2,4-0,03-9,37 09/10 18,2-0,045 0,16-0,03 2,9 0,04-10,02 Gns. 4 år 16,3-0,003 0,19-0,03 2,4 0,01-9,70 Landace 06/07-5,4-0,003-0,03 0,56-0,01-3,6 0,02-0,025 5,05 07/08 14,8-0,022 0,04 0,38 0,03-0,8-0,07-0,027 9,45 08/09 8,7-0,033 0,15 0,30 0,04-0,8-0,03-0,008 10,80 09/10 1,1-0,021 0,01 0,36 0,04-0,3-0,08-0,002 8,45 Gns. 4 år 4,8-0,019 0,04 0,40 0,03-1,4-0,04-0,016 8,44 Yorkshire 06/07-5,5-0,002-0,04 0,45 0,03-2,1-0,03-0,001 5,34 07/08 9,5-0,029 0,07 0,36 0,07-1,2-0,01-0,015 10,39 08/09 5,5-0,017 0,04 0,43 0,06-1,2-0,05-0,044 7,82 09/10 3,1-0,027-0,01 0,32 0,10-0,3 0,04-0,035 7,54 Gns. 4 år 3,2-0,019 0,02 0,39 0,07-1,2-0,01-0,024 7,77 Gns. tre racer * G = Avlsfremgang 4 år 10,1-0,031 0,11 0,40 0,04 0,5-0,01-0,020 10,48 Tabel 6. Gennemsnitsresultater for orner fra individprøvestationen Bøgildgård i Average performance for boars tested at Bøgildgård test station in kg), g/dag Foderudnyttelse, FEs/kg, tilvækst Kød, % Slagtesvind, kg Antal Tilvækst (30- Scanningsmål, mm Duroc ,38 59,9 24,3 7,1 Landrace ,46 60,1 24,7 8,1 Yorkshire ,44 60,6 24,5 8,4 I alt

10 Resultater fra avlsarbejdet Udvikling i LY/YL-kuldindeks Det avlsmæssige niveau for opformeringsbesætningernes salgspolte er faldet 0,4 indekspoint i 2010 i forhold til året før. Figur 1 viser udviklingen i LY/YL-kuldindeks for salgspolte fra opformeringsbesætningerne gennem de seneste 10 år. Gennemsnitlig indeks ,1 101,1 98,2 99,9 97,3 98,1 97,6 99,5 100,5 100, År Figur 1. Udviklingen i LY/YL-kuldindeks for salgspolte fra opformeringsbesætningerne de seneste 10 år. Trend in index of gilts sold from multiplier herds during the last 10 years. Produktionsniveau I tabel 6 ses afprøvningsresultater fra Bøgildgård, mens tabel 7 og 8 viser individafprøvningsresultater for henholdsvis orner og sogrise testet i avlsbesætningerne. Produktionsniveauet er stort set uændret i forhold til sidste år. Det totale afprøvningsomfang i besætningsindividprøven udgør mere end dyr. Antallet af dyr i stationsafprøvning på Bøgildgård (tabel 6) er ligeledes stort set uændret 9

11 Resultater fra avlsarbejdet Tabel 7. Gennemsnitlige produktionsresultater, opnået af orner i avlsbesætningerne i Average performance for boars tested in nucleus herds in 2010 Antal Daglig tilvækst, g/dag* Kød, % Styrke, Scannings- Scannings- points mål, mm vægt, kg 0-30 kg kg ,0 2,88 7,6 96,2 Landrace ,2 2,95 8,4 93,6 Yorkshire ,8 3,09 8,4 93,8 Duroc I alt * Bemærk at tilvækst kg beregnes på grundlag af vejninger af levende dyr, således er der ikke taget højde for forskel i slagtesvind racerne imellem ved beregning af tilvækst ved besætningsindividprøven. Tabel 8. Gennemsnitlige produktionsresultater, opnået af sogrise i avlsbesætningerne i Average performance for females tested in nucleus herds in Antal Daglig tilvækst, g/dag* 0-30 kg kg Kød, % Styrke, Scannings- Scannings- points mål, mm vægt, kg Duroc ,2 2,96 7,4 95,8 Landrace ,5 3,04 8,0 93,3 Yorkshire ,6 3,16 8,7 93,5 I alt * Bemærk at tilvækst kg beregnes på grundlag af vejninger af levende dyr, således er der ikke taget højde for forskel i slagtesvind racerne imellem ved beregning af tilvækst ved besætningsindividprøven. 10

12 Driften af avlssystemet Salg af avlsmateriale Det fremgår af tabel 9, at der stort set inden for alle kategorier har været en opbremsning i omsætningen i Danmark. Kun salget af produktionssæd ser ud til at stige lidt. Eksporten af avlsmateriale stiger forsat. Tabel 10 viser, at især salget af krydsningspolte er i en særdeles god udvikling. Salget af Durocsæd i udlandet var på godt doser sidste år, og i år forventes salget at stige til omkring doser. Salget af sæddoser fra Landrace og Yorkshire opgives ikke i udlandet. Med hensyn til de hvide racer er salget ikke opgjort i antal doser, men i antal produktionssøer, som anvender sæd fra DanAvl orner. Det var sidste år godt søer, mens vi forventer en udvidelse på 50 % i år. Salget af avlsdyr i både Nordamerika og Brasilien er forholdsvis det samme som året før, dog er salget af krydsningspolte faldet i Brasilien (tabel 11). I Brasilien findes der ikke KSstationer med salg til flere, men kun stationer til intern KS. Tabel 9. Salg af avlsmateriale fra DanAvl fra 2007 til 2011 i Danmark. 2007/ / / / Renracede polte Krydsningspolte LL & YY orner DD og XX orner DD og XX sæd mio. doser 4,3 4,3 4,6 4,7 4,9 LL og YY sæd Budgettal, gældende for de sidste ni måneder af 2011 Tabel 10. Salg af avlsmateriale fra DanAvl fra 2007 til 2011 i udlandet. DanBred breeding material sold outside of Denmark / / / / Renracede polte Krydsningspolte heraf fra opf.bes. i udland LL & YY orner DD orner DD sæd Hjemmeavlssøer i udlandet Budgettal, gældende for de sidste ni måneder af

13 Driften af avlssystemet Tabel 11. Salg af avlsmateriale i perioden 2008 til 2010 fra de amerikanske og brasilianske selskaber. Breeding material sold from the North American and Brazilian companies Nordamerika Brasilien Nordamerika Brasilien Nordamerika Brasilien Renracede polte Tilbagekrydsninger Krydsningspolte Orner LL & YY Orner DD & XX Sæd fra LL & YY Navnesæd DD Produktionssæd KS Samlet set har otte omsættere i alt orner på 29 forskellige udenlandske KS-stationer spredt rundt i Europa. Fordeling af racer og indeks fremgår af tabel 12. Antallet af Duroc orner i udlandet er over det seneste år faldet lidt, hvilket kan skyldes en ændring af det tyske afregningssystem. Denne ændring gav hos nogle producenter frygt for lavere afregningspriser for grise efter Duroc sammenlignet med Pietrain. De danske KS-stationer har fortsat orner med væsentlig højere avlsindeks. Dette skyldes først og fremmest en hurtigere udskiftning på de danske stationer. Det ses i tabel 12, at gennemsnitsalderen hos de udenlandske orner er noget højere i udlandet, især hos Duroc. Hos Landrace og Yorkshire er forskellen 2-3 måneder. I Nordamerika findes der godt DanAvl orner på KS, hvorfra der sælges omkring 1,3 mio. doser. I tabel 13 ses en oversigt over antallet af aktive PRRS-vaccinerede KS-orner. Tabel 13. Antal aktive PRRS-vaccinerede KS-orner i Number of active PRRS vaccinated AI boars in Aktive PRRS-vacc. Orner, april 2011 Duroc 913 Landrace 84 Yorkshire 103 I alt Tabel 12. Nøgletal for DanAvl KS-stationerne i Danmark og i udlandet for Key figures for DanBred AI-stations in Denmark and outside of Denmark in 2010 Aktive orner pr. april 2011 Indeksniveau for aktive orner pr. april 2011 Gennemsnitlig brugstid for orner i 2010, måneder Danmark Udlandet Danmark Udlandet Danmark Udlandet Duroc ,8 97,8 11,2 7,3 Landrace ,1 111,9 6,2 9,2 Yorkshire ,0 116,4 5,9 9,0 I alt

14 Driften af avlssystemet KS-anvendelsen Brugen af KS i avls- og opformeringsbesætningerne er næsten 100 % (tabel 14). Tabel 14. KS-anvendelsen i avls- og opformeringsbesætninger i 2010/11. Use of AI in nucleus and multiplier herds in 2010/11. KS-procent for renracede kuld LL YY DD Avl 98,9 99,5 99,8 Forældreskabstest Der er i 2010 godkendt Duroc, Landrace og Yorkshire avlsdyr, fordelt på de to køn ved forældretesten. Der er testet Duroc-orner, 722 Landrace-orner og 902 Yorkshire-orner. Desuden er der testet Duroc-søer, Landrace-søer og Yorkshire-søer. Der er fra laboratoriet rapporteret 87 forældrefejl, hvoraf de 27 har kunnet afkræftes ved opklarende prøver. Der er således fundet 60 tilfælde af forældrefejl, svarende til 0,9 % af de testede prøver, hvilket er på samme niveau som året før. I årets løb har testen desuden været anvendt til afklaring af en række tvivlstilfælde (fejlrandklip, tabte øremærker mv.). Derudover er der som konsekvens af DanAvl-strategi 2008, også foretaget forældreskabstest af orner på udenlandske KS-stationer. økonomiske vægte ved indeksberegningen ses i tabel 15 Tabel 15. Økonomiske vægte anvendt i indeksberegning Economic weights for calculating index. Egenskab Økonomisk vægt, kr. LG5 22,00 Foderudnyttelse -133,00 DGL 0-30 kg 0,09 DGL kg 0,14 Kødprocent 8,60 Slagtesvind -4,90 Styrke 12,50 Holdbarhed 85,00 Vægtning af avlsmål Avlsfremgangen kan forudsiges med forudsætninger om egenskabernes genetiske parametre (arveligheder og genetiske spredninger), de økonomiske vægte samt afprøvningsomfang. Figur 2 og 3 viser den forventede avlsfremgang omsat til kroner, og fordelt på de anvendte indeksegenskaber. Det er væsentligt, at indeksvægtningen altid afspejler produktionens økonomiske forhold (ellers vil produktionen efterspørge avlsdyr på subindeks frem for indeks). Forældretesten er en sikkerhedsforanstaltning, der afslører registrerings- eller sædleveringsfejl på avlsdyr, der leverer afkom til næste generation af renracede dyr. I de nu over 10 år forældretesten har været i systematisk brug, har den desuden været en nøgle til at finde årsagen til systematiske registreringsfejl i enkelte besætninger. Avlsmål Avlsmålet er senest ændret i marts De aktuelle indeksegenskaber, samt de anvendte 13

15 Driften af avlssystemet Holdbarhed 4% LG5 30% DGL0-30 2% Styrke Svind 2% 5% DGL % DGL % Kød% 7% Foderudnyt. 51% Svind 2% Styrke 6% DGL0-30 3% Foderudnyt. 38% Figur 2. Sammensætning for Yorkshire og Landrace økonomisk bidrag. Economical contribution for Yorkshire and Landrace Figur 3. Sammensætning for Duroc økonomisk bidrag. Economical contribution for Duroc. 14 Kød% 17%

16 Økonomi Afgifter Priserne på DanAvl avlsmateriale er opdelt i flere forskellige dele. For det første er der fremstillingsomkostningerne på dyret eller sæden. For det andet er der en række produkter, som ikke sælges fra avlerne. Her skal der betales en avlsafgift tilbage til avlerne. Endelig betales der genafgifter til den videre udvikling af avlsmaterialet og tilhørende forsøg med svin. Finansiering af kontrol med avlsmaterialets anvendelse og markedsføring betales også i selvstændige dele. Nedenfor omtales hvert enkelt element i prisen. Avlsafgifter Avlsafgiften anvendes til finansiering af det avlsarbejde, som avlerne gennemfører. Afgifterne varierer for de enkelte produkter. De udsendes hvert år i form af et bilag. Dette findes umiddelbart efter dette afsnit. Avlsafgifterne beregnes en gang årligt i forbindelse med fastlæggelse af avlernes indtjening. En avlsafgift, som ikke fremgår af bilaget, er den avlsafgift, som beregnes, når avlerne selv sælger et levedyr. Avlernes alternative pris for et avlsdyr er altid slagteprisen. Derfor beregnes avlsafgiften, som forskellen mellem den opnåede pris og slagteprisen. På årsbasis indbringer avlsafgifterne et beløb på 110 til 120 mio. kr. Genafgifter Genafgifterne så dagens lys i den 1. oktober. Tanken bag genafgifterne er, at udenlandske producenter, der ønsker at anvende DanAvl avlsmateriale, skal bidrage på lige vilkår med danske producenter til den videre udvikling af dels avlsarbejdet og dels de forsøg, som understøtter management af DanAvl dyrene. Det årlige provenue er ca. 70 mio. kr. Heraf kommer ca. 60 % fra danske producenter, og det resterende beløb hentes i udlandet. Indtægterne fra genafgifterne anvendes i henhold til en politisk aftale. Det betyder, at hver eneste krone, som kommer ind i genafgifter, erstatter en krone, som betales i produktionsafgifter. Kontrolafgifter Hele kontrollen med, at der indbetales samme afgifter fra en udenlandsk producent som fra en dansk, finansieres af en afgift på alle avlsprodukter. Det er en udbredt misforståelse, at der kun gennemføres kontrol i udlandet. Også danske besætninger kontrolleres. Det gælder alle besætningstyper lige fra KS-stationer over avl og opformering til produktionsbesætninger. Og ja, der er også tilfælde af regelomgåelse i Danmark. I udlandet har vi også fundet enkelte overtrædelser. Provenuet fra kontrolafgifterne udgør 1,5 mio. kr. pr. år. DMU-afgifter Markedsføring er en vigtig ting for DanAvl. Derfor opsamles der også midler hertil typisk 5 kr. for hvert solgt dyr og 19 øre for en dose sæd. I alt forventes indtægterne fra marketingsafgifterne at blive 3,5 mio. kr. årligt. Midlerne anvendes blandt andet til DanAvl Magasinet og markedsføring af DanAvls avlsmateriale i ind- og udland. 15

17 Økonomi Gældende afgifter ved produktion og omsætning af DanAvl-avlsmateriale gældende fra 1. april 2011 til 31. december 2011 Avls-, gen- og kontrolafgifter opkræves ved omsætning af avlsmateriale til slutbruger (= produktionsbesætning). Der opkræves dog også avlsafgift ved omsætning af renracet avlsmateriale mellem avls- og opformeringsbesætninger samt mellem opformeringsbesætninger. Avlsværdien 1 ved køb af avlsdyr direkte hos DanAvl-avlsbesætninger til udenlandske KSstationer kan modregnes ved opgørelse af avlsafgift til betaling. Overskydende avlsafgifter tilbagebetales ikke, såfremt køb af orner direkte hos DanAvlavlsbesætninger overstiger afgiftsbeløbet. Omsætter opkræver avls-, gen- og kontrolafgifter på vegne af VSP og Dansk Svineavl ved omsætning af såvel avlsdyr som sæd. For avlsog opformeringsbesætningernes eget avlsdyrsalg, opkræves afgifter dog af besætningsejer for VSP. VSP og Omsætterne indbetaler opkrævede avlsafgifter til Dansk Svineavl mindst hvert kvartal. Gen- og kontrolafgifter indbetales månedligt til VSP. Afregningen sker på grundlag af en kvartalsmæssig salgsindberetning. I de mellemliggende måneder foretages således en månedsvis acontoopkrævning på basis af omsætningen i det senest opgjorte kvartal. Herudover betales der kr. pr. år pr. besætningsnummer, der registreres i Databanken med henblik på kernestyring eller for KSstationer. Afgifter på avlsdyr For renracede avlsdyr solgt til en avls- eller opformeringsbesætning og orner solgt til en KSstation opkræves ikke gen- og kontrolafgift. Kode 200 renracede avlsdyr solgt fra avlsbesætningerne oppebærer samme afgifter, som renracede avlsdyr solgt fra opformering. For renracede avlsdyr solgt til en anden opformeringsbesætning opkræves ikke gen- og kontrolafgift. 1 Avlsværdien for avlsdyr er prisen til den sælgende DanAvlbesætning, fratrukket en af VSP fastsat slagtesvinepris. Avlsværdien for orner indsat på en KS-station, der har indgået Aftale om KS-Samarbejde med en given Omsætter, betragtes som en samlet pulje pr. Omsætter pr. race pr. KSstation (under Aftale om KS-samarbejde). Slagtesvineprisen for 2011 til 2012 er fastsat til 800 kr. 16

18 Økonomi Tabel 16. Afgifter på avlsdyr solgt fra en avlsbesætning. Royalties of breeding animals sold from a breeding herd. Avlsafgift, kr./dyr Genafgift, kr./dyr Kontrolafgift, kr./dyr DMU, kr./dyr LL- og YY-hundyr, brugskode 100 2,50 200,00 5,00 5,00 DD-hundyr 0,00 750,00 20,00 5,00 LY-/YL-krydsningshundyr 73,90 60,00 1,20 5,00 Tilbagekrydsningshundyr 137,90 60,00 1,20 5,00 LL- eller YY-orner 0,00 30,00 * 50,00 5,00 DD- orne, brugskode 100 0,00 750,00 20,00 5,00 DD- eller XX-orne, brugskode ,00 750,00 20,00 5,00 LL- og YY-orner (til egen opformering) 2.500,00 0,00 0,00 5,00 DD-hundyr (til egen opformering) 5.000,00 0,00 0,00 5,00 * Genafgiften er 30,00 kr. pr. so i den besætning, som én kunde køber LL- og YY-orner til. Soantallet, der anvendes, er soantallet i den besætning et år efter købsdatoen. Der betales 30,00 kr. pr. so for hver handel, der gennemføres. Der tages ikke hensyn til, hvor mange orner der indkøbes til hver levering. Der kan dog maksimalt leveres 12 orner for hver søer. Tabel 17. Afgifter på avlsdyr solgt fra en opformeringsbesætning. Royalties of breeding animals sold from a multiplier herd. Avlsafgift, kr./dyr Genafgift, kr./dyr Kontrolafgift, kr./dyr DMU, kr./dyr LL- og YY-hundyr brugskode ,50 200,00 5,00 5,00 LY-/YL-krydsningshundyr 73,90 60,00 1,20 5,00 Tilbagekrydsningshundyr 137,90 60,00 1,20 5,00 DD- eller XX-orne 800,00 750,00 20,00 5,00 LL- og YY-orner (til egen opformering) 2.500,00 0,00 0,00 5,00 DD-hundyr (til egen opformering) ,00 0,00 5,00 For renracede avlsdyr solgt til en anden opformeringsbesætning opkræves ikke gen- og kontrolafgift. Tabel 18. Afgifter på standby-dyr solgt fra en produktionsbesætning. Royalties of standby-animals sold from a production herd. Avlsafgift, kr./dyr Genafgift, kr./dyr Kontrolafgift, kr./dyr DMU, kr./dyr Standby-hundyr 178,90 60,00 1,20 5,00 17

19 Økonomi Afgifter på KS Tabel 19. Afgifter på sæd fra DanAvl-KS-stationer Royalties of semen from DanBred AI-stations Avlsafgift, kr./dose Genafgift, kr./dose Kontrolafgift, kr./dose DMU, kr./dose DD-produktionssæd 4,95 3,00 0,10 0,19 DD-navnesæd 2.500,00 750,00 20,00 0 XX-produktionssæd 6,20 3,00 0,10 0,19 LL- og YY-navnesæd 84,90 60,00 1,20 0,19 Tabel 20. Afgifter på sæd fra udenlandske KS-stationer godkendt under Aftale om KS-samarbejde. Royalties of semen from foreign AI-stations approved for Agreement on AI. Avlsafgift, kr./prod.so Genafgift, kr./prod.so Kontrolafgift, kr./prod.so DMU, kr./prod.so DD-produktionssæd, kr./dose 4,95 3,00 0,10 0,19 DD-navnesæd 2.500,00 750,00 20,00 0,19 XX-produktionssæd, kr./dose 6,20 3,00 0,10 0,19 LL- og YY-sæd, kr./prod.so/år * 39,45 30,00 0,60 0,00 * I udenlandske besætninger, som har indgået Aftale om Hjemmeavl med Omsætter, baseres afgiftsberegningen på en kvartalsvis opgørelse af soantallet i besætningen. En besætning skal som minimum indgå denne aftale for 1 år ad gangen. Derfor kræves der ikke afgifter på sæd fra LL- og YY-KS-orner på udenlandske KS-stationer godkendt under Aftale om KS-samarbejde. DanAvl Marketing DanAvl Marketing tager udgangspunkt i DanAvl strategien fra 2009, der aktivt lægger op til en øget salgs- og marketingindsats på det globale marked for DanAvl avlsmateriale. Målet for den øgede indsats er at skabe en meromsætning, der vil bringe værdi tilbage til de danske svineproducenter. De seneste år er der foretaget tiltag på marketingområdet, og i 2010 er indsatsen fortsat ved blandt andet udarbejdelsen af materialer til det tyske og russiske marked. I sensommeren 2010 blev det besluttet, at intensivere indsatsen yderligere og ansætte en fuldtids marketingchef. Målet er, at opbygge en struktureret og målrettet marketingindsats. 18

20 Forskning og Udvikling Genomisk selektion Videncenter for Svineproduktion (VSP) er for tiden projektleder på projektet Genomisk selektion, som omhandler anvendelse af genomisk selektion i svineavlen. Ved genomisk selektion anvendes DNA-information sammen med traditionelle kvantitative metoder til at bestemme selektionsindekset. Tidligere resultater har allerede vist, at genomisk selektion med fordel kan anvendes inden for svineavlen. På den baggrund begyndte VSP i foråret 2010 at implementere genomisk selektion i svineavlen. Duroc blev valgt som den første race, der rutinemæssigt skulle DNA-testes, idet halvdelen af det genetiske materiale i slagtesvinet stammer fra Duroc, og der derfor er mange Duroc-orner på KS. Konkret betød beslutningen, at der i sommeren 2010 blev iværksæt rutinemæssige DNA-test af de bedste Duroc dyr. Hver fjortende dag DNA-testes 72 dyr. VSP udvælger de dyr, som skal DNA-testes, hvorefter avlsbesætningerne bliver bedt om at indsende en hårprøve af de udvalgte dyr. Hårprøven sendes til et laboratorium i USA, som i løbet af 4-6 uger sender DNA-oplysningerne retur til VSP. I VSP indarbejder vi DNA-informationerne i indeksberegningen, således at alle DNA-testede dyr har fået opdateret indekset med DNA-informationen, inden dyrene løbes/producerer sæd første gang. I oktober 2010 blev de første indeks, hvor DNAinformation udgjorde beregningsgrundlaget, frigivet for Duroc. Dermed var genomisk selektion taget i brug for Duroc, og det har kørt som en fast del af avlsværdivurderingen for Duroc siden. Vi har beregnet effekten af genomisk selektion hos Duroc til 20 % mere genetisk fremgang og 20 % mindre indavl i forhold til ikke at anvende genomisk selektion (konventionel avl). Det forventes, at de hvide racer får implementeret DNA-information i indekset fra efteråret Vi er således godt i gang med at anvende genomisk information i avlsarbejdet. Men det er dog vigtig at påpege, at der stadig er mange løse ender, og at vi endnu er et godt stykke fra at udnytte det fulde potentiale i de DNA-tests, som rutinemæssigt gennemføres. For at komme videre har VSP derfor valgt at iværksætte et større projekt, som skal øge vores udbytte af de DNA-tests, som gennemføres. Projektet er et samarbejde mellem VSP og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (DJF). Projektet har været støttet af Innovationsloven, FødevareErhverv. Et avlssystem med genomisk selektion Et svineavlssystem, som anvender genomisk selektion, er ikke meget forskelligt fra det konventionelle avlssystem, som vi kender. I faktaboksen nedenfor beskrives de vigtigste elementer ved udvælgelsen af avlsdyr i et avlssystem med genomisk selektion. 19

21 Forskning og Udvikling Avlssystem med genomisk selektion 1. Afprøvning af dyr 2. Beregning af traditionelt avlsindeks 3. Udvælgelse af dyr til DNA-test 4. DNA-test 5. Beregning af genomisk avlsindeks 6. Kombination af traditionelt avlsindeks med genomisk avlsindeks 7. Avlsbeslutning Avlsdyrene skal stadig afprøves, og der skal udregnes et konventionelt avlsindeks. Dette avlsindeks bruges til at udvælge, hvilke dyr som er bedst, og som derfor skal DNA-testes. Ved hjælp af DNA-testen bliver det muligt at beregne et mere sikkert avlsindeks, som benævnes et genomisk avlsindeks. Det genomiske avlsindeks kan således medvirke til at beslutte, hvilke dyr der skal bruges i avlen. Det er hovedsageligt punkt 3 til 6 i ovennævnte faktaboks, som adskiller sig fra det konventionelle avlssystem. De kommende års fokus på forskning og udvikling ligger derfor inden for undersøgelse af sammenhængen mellem data fra DNA-tests og potentielle egenskaber i avlsmålet, kombination af genomiske avlsindeks med traditionelle indeks samt udvælgelse af de dyr, der skal DNA-testes. Undersøgelse til bedre metoder til beregning af genomisk avlsindeks VSP har gennemført en undersøgelse af, hvilken metode som bedst beregner genomiske avlsindeks. Beregning af genomiske avlsindeks består af tre trin. Først skal referencedyrenes genetiske niveau for en given egenskab opsummes (responsvariabel). Dernæst skal referencedyrenes DNA-test holdes op mod deres genetiske niveau ved hjælp af en statistisk metode. Til sidst skal der beregnes genomiske avlsindeks for nye avlskandidater. Formålet med dette studie var at undersøge sikkerheden på genomiske avlsindeks ved to forskellige responsvariable samt tre forskellige statistiske metoder. Der indgik DNA-testede Duroc-dyr i undersøgelsen samt målinger på daglig tilvækst for alle Duroc-dyr i avlssystemet. De tre statistiske metoder og de to responsvariable har alle tidligere været foreslået som muligheder til at lave genomiske avlsindeks. Den mest simple responsvariabel er dyrets traditionelle avlsindeks. Den anden responsvariabel er dyrets traditionelle avlsindeks, men hvor informationen fra forfædre er trukket ud, og tallet er omskaleret. Sammenligningsgrundlaget mellem metoderne var sikkerheden på genomiske avlsindeks for daglig tilvækst. Resultaterne viste, at der ikke var nogen signifikant effekt af statistisk metode (tabel 21). Til gengæld var der signifikant effekt af valget af responsvariabel. Ved at omskalere og fjerne information fra forfædre, blev sikkerheden på genomiske avlsindeks øget med omkring 30 %. 20

22 Forskning og Udvikling Tabel 21. Resultater for daglig tilvækst. Sikkerheder på genomiske avlsindeks for de tre forskellige statistiske metoder og de to forskellige måder at opsummere referencedyrenes informationen. Forskellige bogstaver indikerer, om der var signifikante (p<0.05) forskelle. Results for daily gain. Reliability of genomic selection index based on three different statistical methods and two different approached of summing up information of reference animals. Different letters indicate significant differences (P<0,05). Sikkerhed på genomisk avlsindeks Responsvariabel: Traditionelt AVLSINDEKS Traditionelt AVLSINDEKS forfædreinformation + skalering Stat. metode 1 0,255 a 0,333 b Stat. metode 2 0,252 a 0,336 b Stat. metode 3 0,246 a 0,341 b Konklusionen er, at den bedste responsvariabel er et omskaleret avlsindeks fratrukket forfædreinformation, samt at det betyder mindre, hvilken statistisk metode der vælges. På denne måde opnås den største fremgang med genomisk selektion. Undersøgelse af metoder til kombination af genomiske avlsindeks med traditionel avlsindeks Et centralt element i genomisk selektion er at kombinere DNA-information med de kvantitative metoder, vi har anvendt frem til i dag. Grundlaget for disse metoder skabes gennem de løbende registreringer, som gennemføres i avl og opformeringsbesætninger af deres medarbejdere og vores avlsteknikere. Heri indgår vores registreringer for tilvækst, skanningsmål, styrkevurdering, LG5 mfl. Via slægtskab og kvantitative statistiske metoder danner disse registreringer basis for beregning af et avlsindeks. Ved indførelse af genomisk selektion er det en udfordring at kombinere de traditionelle kvantitative metoder med den bioteknologiske information i DNA-analyserne. Udfordringen kan løses gennem to forskellige metoder. I den første metode beregnes først rene genomiske avlsværdier baseret direkte på DNAanalyserne. Derefter indgår disse avlsværdier i en statistisk model, som beregner den kombinerede avlsværdi for information fra DNA-test og traditionel avlsværdi. I den anden metode anvendes DNA-analyserne til at beregne det genetiske slægtskab mellem DNA-testede dyr. Traditionelt fremgår slægtskabet mellem dyr af slægtskabsoplysningerne, hvorfra der kan dannes et stamtræ, som fortæller, hvor meget dyrene er i familie med hinanden. Den samme information vil kunne fremskaffes ud fra DNA-test. En fordel ved at anvende DNA-information er, at det kan beregnes, hvor meget helsøskende er i familie med hinanden. Udfordringen ved denne metode er at sammenkoble slægtskabsinformationer fra DNAanalyserne med de traditionelle slægtskabsoplysninger fra stamoplysningerne. For tiden anvender vi den første af ovennævnte metoder til beregning af avlsindeksene i Duroc, men vi forventer at gå over til den anden metode på et tidspunkt. Problemet har været, at den anden metode er ny, og at der på nuværende tidspunkt ikke er udviklet software, der kan håndtere metoden på tilfredsstillende vis. Undersøgelser til optimal udvælgelse af dyr til DNA-test DNA-analyser af dyr er omkostningstungt, hvorfor det er vigtigt at minimere antallet af dyr, der skal testes. Genomisk selektion kan gøres effektivt ved omhyggeligt at udvælge, hvilke avlskandidater der skal DNA-testes. I Duroc er der årligt omkring avlskandidater. Ved omhyggelig udvælgelse af en lille procentdel af avlskandidaterne kan vi opnå en stor del af den potentielle genetiske fremgang fra genomisk selektion. 21

23 Forskning og Udvikling Den mest omfattende anvendelse af genomisk selektion kræver, at alle avlskandidaterne DNAtestes. Ud fra simuleringer kan vi dermed fastlægge den størst mulige gevinst ved anvendelse af genomisk selektion. Denne største gevinst benævnes den potentielle fremgang. Ud fra simuleringsforsøg kan vi vise, at den potentielle genetiske fremgang fra genomisk selektion kan opnås ved at DNA-teste en procentdel af avlskandidaterne (figur 4). Ved en korrekt udvælgelsesstrategi af avlskandidater, baseret på konventionelle avlsindeks uden DNAinformation, kan opnås en gevinst tæt på 100 % af den potentielle genetiske fremgang ved blot at DNA-teste 40 % af avlskandidaterne. Vi kan opnå ca. 80 % af fremgangen ved at DNA-teste 20 % af avlskandidaterne, og 60% fremgang kan opnås ved at teste kun 5 % af avlskandidaterne. Det er derfor ikke nødvendigt at DNA-teste mere end 40 % af avlskandidaterne. Der kan opnås mest genetisk fremgang ved at DNA-teste både orner og søer (figur 4). Vi kan opnå op til 15 % mere fremgang ved at DNAteste både orner og søer, frem for kun at DNAteste det ene køn. Det kan altså betale sig at DNA-teste både orner og søer i vores avlssystem. Vi kan øge avlsfremgangen og reducere indavlen endnu mere ved at indføre nogle udvælgelsesstrategier frem for at udvælge avlskandidater baseret udelukkende på konventionelle avlsindeks. Dette kan eksempelvis gøres ved at lægge mere vægt på individets afvigelse fra sine helsøskende i udvælgelsen eller ved brugen af optimal bidragsselektion, hvor forældrene er udvalgt på deres genomiske avlsværdier og på deres bidrag til et lavt indavlsniveau. Der vil klart være meget at vinde ved at implementere udvælgelsesstrategier i vores avlssystem. Disse resultater er baseret på computerværktøjet ADAM, som kan evaluere avlsstrategier hos svin ved computerbaseret simulation af vores avlssystem. Perspektiver Forskningsmæssigt er der et stort behov for fortsat fokus, da viden fra udlandet ikke kan overføres direkte på vores racer. Genomisk selektion giver bedre mulighed for avl på egenskaber, som det tidligere har været vanskeligt at avle for. Det gælder blandt andet avl for højere ph i kødet efter slagtning, bedre holdbarhed hos søer, samt bedre moderegenskaber. For at disse egenskaber kan inddrages i avlen, skal egenskaberne dog kunne måles enten i avls- eller produktionsbesætninger. Med henblik på at forbedre soegenskaberne er Avl & Genetik i gang med at opsamle data i en stor tysk sobesætning med danske LY-søer. Der opsamles data for bl.a. LG5, soholdbarhed og 14G, som er en egenskab for soens evne til at passe grise. Ved 14G registreres, hvor mange grise der fravænnes efter, at der er lagt 14 grise til soen inden for de første tre dage efter fødsel. Genomisk selektion forventes således at medføre en større fremgang på eksisterende egenskaber samt mulighed for nye egenskaber i avlsmålet, såsom holdbarhed og moderegenskaber, hvis egenskaberne kan måles. 22

24 Forskning og Udvikling Genetisk fremgang (DDK pr. år) 12 Maksimal fremgang ved genomisk selektion % DNA-testet 20% DNA-testet 10% DNA-testet 5% DNA-testet Konventionel avl 100: 0 75:25 50:5 0 25:75 0:100 Orne:So ratio Figur 4. Potentiel fremgang fra genomisk selektion ud fra forskellige procent DNA-testet avlskandidater Potential gain from genetic selection by DNA-testing different percentages of breeding candidates Projekt for overlevelse En forbedring i grisenes overlevelsesevne vil mærkbart kunne forbedre økonomien i dansk svineproduktion. Med avlsmålet LG5 forbedres bl.a. overlevelsesevnen i de første 5 dage efter faring allerede i hundyrlinjerne Landrace og Yorkshire. For yderligere at styrke overlevelsesevnen for produktionsdyret (DxYL) er arvelighed for egenskaben overlevelse blevet undersøgt. Det er særligt med fokus på, om der hos Duroc er arvelighed i overlevelsesevnen hos afkommet. Gennemførelse Dataindsamling fra en produktionsbesætning forløb over en periode på to år og blev afsluttet i sommeren De indsamlede registreringer er blevet koblet sammen med afstamningsoplysninger fra Databanken og produktionsdata fra besætningens E-kontrolprogram. I alt blev der produceret kuld af 879 individuelle YL/LY-søer og 195 individuelle Durocorner, som resulterede i levendefødte og dødfødte DxYL-krydsningsgrise, der kunne anvendes til analyser. Alle fødte grise havde kendt afstamning, og de levendefødte grise var øremærket. Grisene er blevet fulgt frem til en kropsvægt på omkring 30 kg, og registreringer af afgange, dato for afgang og årsag til afgang er løbende indsamlet for døde grise. Resultater I alt 75,8 % af alle fødte grise overlevede til 30 kg. Størstedelen af afgangene skete under faring (dødfødte) eller i de første fire dage efter faring (20 %), herefter var dødeligheden meget lav (figur 5). 23

25 Forskning og Udvikling 4,0% 3,5% 3,0% Dødelighed, % 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Dage Figur 5. Dødelighed (%) af levendefødte grise i dagene efter faring Mortality (%) of live born piglets in the days after farrowing Analysen af egenskaben total dødelighed (inkl. dødfødte) resulterede i lave arveligheder; h 2 = 0,02 baseret på Duroc-information og h 2 = 0,09 baseret på LY/YL-information. Den højere arvelighed for LY/YL kan til dels skyldes krydsningsfrodighed i LY/YL, samt en større genetisk variation mellem mødrene. Analysen viste desuden, at der er en meget lille genetisk sammenhæng mellem dødfødte grise og grise, som dør efter faring. Dette betyder, at generne bag egenskaberne dødfødt og død efter faring er forskellige, og det kan derfor overvejes, om de to egenskaber bør holdes adskilt i en eventuelt fremtidig avl for forbedret overlevelsesevne. Anvendelse Til trods for lave arveligheder viste projektet, at pattegrisedødelighed er arveligt, og dermed er overlevelsesevnen også arvelig hos grise. Genomisk selektion vil derfor være en oplagt avlsmetode ved eventuel fremtidig avl for forbedret overlevelse af Duroc-afkom. Ved traditionelt avlsarbejde har man først information på en orne i løbet af afkommets opvækst, men ved hjælp af genomisk selektion kan man få informationen, så snart der laves en DNA-typning af dyret. Dette højner sikkerheden af avlsværdien på selektionstidspunktet og dermed avlsfremgangen. Avl mod skuldersår Formålet med projektet var at undersøge, om der findes en arvelig variation eller en arvelig modstandsdygtighed overfor skuldersår, samt muligheden for at inddrage skuldersår i avlsmålet. Projektets forløb Der er gennemført en omfattende registrering af søer i ni produktionsbesætninger. I projektet er der i registreret forekomst af skuldersår hos LY- eller YL-søer med kendt afstamning. Indsamlingen af data blev afsluttet i februar 2010, og der er i alt registreret bedømmelser fra diegivningsperioder og for i alt individuelle søer. Avlsteknikere besøgte hver besætning ugentligt for at registrere og bedømme søerne i farestalden. Det betyder, at hver so er blevet målt 4-5 gange indenfor samme diegivningsperiode og i gennemsnit er blevet bedømt otte gange i løbet af projektet (over flere diegivningsperioder). 24

26 Forskning og Udvikling Størrelsen af sårene blev målt i centimeter (diameter af sår). Ved at gennemføre registreringer hver uge øges sandsynligheden for at opdage skuldersår på mere end 1 cm. Det er af stor betydning for resultaterne, at soen er registreret mange gange i hver diegivningsperiode, og det medfører også, at frekvensen af skuldersår er relativ høj. Data blev summeret for hver enkelt so (8.790 søer) for at opnå en gennemsnitlig sårstørrelse og maksimal sårstørrelse for hver so. Med maksimal sårstørrelse menes den største sårdiameter, en so er blevet registreret med i løbet af projektet. Resultater De søer havde i alt forskellige fædre af enten Landrace og Yorkshire. Mange af fædrene havde kun en datter i de opsamlede data, mens 469 fædre havde seks eller flere døtre. Det er disse 469 fædre til i alt søer, som indgår i den genetiske analyse, som nu er blevet gennemført. Der er i 18,4 % af alle diegivningsperioder registreret et sår på søerne ved mindst en af bedømmelserne i diegivningsperioden. Af de søer i projektet var 27,1 % af søerne registreret med skuldersår på mere end 1 cm i diameter. Størrelse af skuldersår i forhold til lægnummer, kuldstørrelse, antal bedømmelser per so, sæsonvariationer, soens huld, stald og besætning er blevet analyseret. Resultaterne viser, at der er forskel i frekvensen skuldersår i 1. læg og de efterfølgende læg (figur 6). Analyserne viste, at soens huld har indflydelse på, om en den får skuldersår eller ej. Der er beregnet en fænotypisk korrelation på -0,27 mellem skuldersår og huld, hvilket betyder, at søer med dårlig huld har større risiko for at udvikle større sår. Der var i undersøgelsen stor variation mellem besætninger. Derimod havde kuldstørrelse ikke nogen signifikant betydning for forekomst af skuldersår. Arvelighed for skuldersår og indvirkning af farrace, huld, besætning og årstid beregnes med forskellige genetiske modeller. Den første analyse viser, at der er en forskel i den gennemsnitlige frekvens af skuldersår for fædrenes afkom på mellem 0-70 % skuldersår (resultat fra 223 fædre med mindst 10 afkom/far). I analysen for arvelighed er der taget udgangspunkt i data fra de 469 fædre med mindst seks døtre, i alt søer, og hvor egenskaben er defineret som maksimal sårstørrelse (diameter i cm) for hver enkelt so. De foreløbige analyser viser en arvelighed på ca. 15 %. Resultatet svarer til undersøgelser i andre lande. Selv om resultaterne viser, at skuldersår har en middelhøj arvelighed, vil det være meget svært at øge modstandsdygtigheden overfor skuldersår i dansk svineproduktion gennem avlsmæssig udvælgelse. Projektets gennemførelse har vist, at der er flere ting, som vil skabe problemer. Der skal registreres rigtigt mange søer i produktionsbesætninger/referencebesætninger, hvor afstamningen for hver so med god sikkerhed skal kunne følges. Registrering af skuldersår skal udføres løbende, hvilket indebærer et ugentligt besøg af en tekniker i referencebesætningerne. 25

27 Forskning og Udvikling % skuldersår 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5, Læg Figur 6. Skuldersår (%) i forhold til soens paritet Projektet har vist, at der bruges rigtigt mange L- og Y-fædre til de hundyr, som bruges i produktionsbesætningerne. For en sikker avlsbedømmelse af fædrene er det vigtigt med mange døtre efter hver far. Endvidere er der en forsinkelse i tid fra det en orne bliver brugt på KS og frem til, at døtrene har udviklet skuldersår og kan bedømmes. Den forsinkelse betyder, at fædrene er ude af KS inden avlsvurderingen kommer. I praksis bliver det så oldefædrene til de orner, som vi bruger på KS, som vi kender avlsværdien på. Effekten af at tage skuldersår med i avlsmålet på nuværende tidspunkt vil derfor være lille. Med brug af genomisk selektion vil mulighederne sandsynligvis øges, således vil det på sigt være muligt at inddrage søernes robusthed, sundhed og holdbarhed i avlsmålet. Faldende pattegrisedødelighed i avl og opformering Avl for større kuldstørrelse (totalfødte grise i kuldet) startede tilbage i I starten var der stor bekymring for, om det overhovedet var muligt at øge kuldstørrelsen gennem avl. Arveligheden var lille og meget mindre end arveligheden for de egenskaber, der hidtil havde været en del af avlsmålet. Det stod klart, at hvis kuldstørrelsen skulle øges, var det nødvendigt at gennemføre registreringer på betydelig flere dyr end tidligere. Det blev derfor besluttet, at der også skulle registreres kuldstørrelse i opformeringsbesætningerne. Siden har historien vist, at kuldstørrelsen er steget betydeligt (figur 7). Da vi startede i begyndelsen af 1990 erne lå kuldstørrelsen på 9,5-10 totalfødte grise hos første lægs Yorkshire og Landrace søer. Siden steg kuldstørrelsen støt for begge racer. I dag får en so omkring 14 grise i sit første kuld. Pattegrisedødeligheden i avl- og opformeringsbesætninger er faldet siden indførelsen af egenskaben LG5 i avlsmålet i

28 Forskning og Udvikling Figur 7. Udviklingen i totalfødte grise i første kuld af Landrace og Yorkshire søer i avls- og opformeringsbesætninger i Progress in total number of piglet born in Landrace and Yorkshire first parity sows in breeding and multiplier herds in Den øgede kuldstørrelse betød, at vi allerede omkring år 2000 kunne konstatere, at avl for øget kuldstørrelse havde medført betydelig flere døde pattegrise. Indberetninger fra avl og opformeringsbesætninger viste tydelige tegn herpå. Flere ansvarsbeviste avlere argumenterede for, at der burde sættes ind mod den stigende pattegrisedødelighed. Problemet var størst i Landrace, som havde responderet kraftigst på avlen for større kuld. Den store stigning i kuldstørrelsen for Landrace betød, at der her var flere dødfødte pattegrise samtidig med, at der også var flere pattegrise, som døde kort efter faring. Efter flere undersøgelser bl.a. i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet, Aarhus Universitet (dengang Danmarks Jordbrugs- Forskning, Foulum) blev avlsmålet ændret i Avl for højere kuldstørrelse blev afløst af avl for levende grise på dag fem efter faring. Den nye egenskab fik navnet LG5. Udviklingen i LG5 hos første lægs søer steg kraftig i årene efter, at egenskaben blev indført som en del af avlsmålet (figur 8). I starten af 2004 viste registreringerne i avl og opformeringsbesætninger, at der i gennemsnit var 9,8 og 10,5 levende grise fem dage efter faring for henholdsvis Yorkshire og Landrace første lægs søer. Forskellen i kuldstørrelse bunder formentlig i en forskel i LG5 registreringerne mellem de to racer. Siden 2004 er forskellen reduceret, således at begge racer i dag nærmer sig det samme LG5-niveau (figur 8). 27