Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien"

Transkript

1 Udenrigsudvalget URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé En væsentlig del af udviklingsbistanden gives gennem NGO er. Internationalt er der dog kun begrænset viden om de samlede virkninger af NGO-støtten. I 2008 besluttede Danidas Evalueringskontor at gennemføre en tematisk evaluering af den støtte, der gives gennem et bredt udvalg af danske NGO er i Ghana og Etiopien. Evalueringen ser på indsatser og resultater indenfor det overordnede tema demokratisk udvikling og folkelig deltagelse i udviklingsprocessen. Derudover vurderer evalueringen, hvor anvendelige systemerne til monitorering og evaluering er til at dokumentere de opnåede resultater. Evalueringen er gennemført af konsulenter fra Nordic Consulting Group og baserer sig på dokumentgennemgang, interviews i de danske NGO ers hovedkvarterer og feltarbejde i de to lande. Overordnede konklusioner Evalueringen konkluderer, at de danske NGO er bidrager til at styrke folkelig deltagelse og demokratisk udvikling gennem deres samarbejde med partnerorganisationer i Ghana og Etiopien. Resultaterne spænder fra opbygning af lokale organisationers kapacitet til at fungere som talerør for marginaliserede grupper, til styrkelse af bl.a. kvinders rolle som sociale og politiske aktører og forbedring af samspillet mellem lokale myndigheder og borgere. Der ses især resultater på lokalt niveau, men der er også eksempler på, at danske NGO er og deres samarbejdspartnere har bidraget til ændringer af f.eks. lovgivning på nationalt plan. Civilsamfundene i de to lande fungerer under meget forskellige betingelser: I Ghana har NGO er og civilsamfundsorganisationer generelt friere vilkår end i Etiopien, som for nylig har indskrænket et allerede begrænset råderum for civilsamfundet. Evalueringen peger på, at vilkårene har stor betydning for, hvordan NGO erne arbejder, og at de generelt overvejer den lokale kontekst og finder relevante indfaldsvinkler for deres arbejde. Evalueringen konkluderer, at NGO ernes indsatser er relevante, både i lyset af Civilsamfundsstrategien fra 2000 og de nationale politikker i de to lande. De danske NGO er og deres partnere vurderes videre som effektive, når det gælder om at opnå konkrete mål. Evalueringen fremhæver, at der er skabt en bred vifte af resultater, som bidrager til at styrke folkelig deltagelse og demokratisk udvikling i de to lande. Indsatserne er fattigdomsorienterede, men det er vanskeligt at måle, hvor meget de konkret har bidraget til at mindske fattigdommen. Evalueringen har ikke kunnet vurdere omkostningseffektiviteten på en systematisk måde og peger på, at der kunne være mere fokus på at sammenligne forskellige tilgange, for at se om 1

2 man opnår resultaterne med så lave omkostninger som muligt. Evalueringen fremhæver, at NGO ernes indsats har styrket de lokale samarbejdspartnere, så de organisatorisk er bedre i stand til at klare sig selv. Om disse resultater er langtidsholdbare afhænger dog bl.a. af, om den finansielle bæredygtighed kan sikres, og her er der stadig problemer. Evalueringen peger videre på, at resultater i form af f.eks. øget lokal deltagelse og bevidsthed om rettigheder kan være svære at fastholde, hvis de involverede ikke oplever, at deltagelsen skaber konkrete forandringer. Baggrund I 2007 pegede Rigsrevisionen i sin rapport Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden på, at der burde ses mere tværgående på resultaterne af støtten til civilsamfund i udviklingslandene. I 2008 besluttede Danidas evalueringskontor at gennemføre en tematisk evaluering af støtte til civilsamfund kanaliseret gennem danske NGO er. Der blev sat fokus på indsatser og resultater indenfor demokratisk udvikling og folkelig deltagelse i udviklingsprocessen. Dette svarer til et overordnet tema i Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene herunder samarbejdet med de danske NGO er (også kaldet Civilsamfundsstrategien) fra Civilsamfundsstrategien rummer ikke nogen definition af demokratisk udvikling og folkelig deltagelse. De danske NGO er og deres partnere har forskellige baggrunde og mål, og de fokuserer derfor på forskellige områder indenfor det overordnede tema. Frem for at fastlægge en fælles definition har evalueringen sigtet på at behandle de forskellige aspekter af temaet på en systematisk måde. Evalueringen har derfor med udgangspunkt i Civilsamfundsstrategien identificeret en række resultatområder og analyserer dem som niveauer i en resultatkæde. Som det første trin i resultatkæden ses der på forståelsen og håndteringen af rammebetingelser, fulgt af kapacitetsopbygning (f.eks. om partnerne har udviklet kapacitet som politiske og sociale aktører), veje til forandring (f.eks. fortalervirksomhed, netværk, serviceydelser), ændringer i politik, praksis og magtforhold (f.eks. vedtagne politikker, beskyttelse af menneskerettigheder) og, som det sidste trin i resultatkæden, bredere udviklingsmål (f.eks. fattigdomsreduktion). Delkonklusioner Rammebetingelser: De danske NGO er som indgår i evalueringen har i vidt omfang lagt vægt på at støtte befolkningen på landet, og her har de bidraget til at skabe bedre rammer for folkelig deltagelse og demokratisk udvikling. På nationalt niveau afhænger vilkårene for NGO ernes arbejde i høj grad af regeringens holdning til civilsamfundet: I Etiopien er sket en yderligere begrænsning i rammebetingelserne og på nationalt niveau er der meget lidt involvering af civilsamfundet. I denne kontekst, hvor rettighedsbaseret fortalervirksomhed er vanskelig eller endda risikabel samarbejder danske NGO er især med aktører på det lokale niveau. I Ghana arbejdes der 2

3 ligeledes på lokalt niveau, men med bedre mulighed for at sikre sammenhæng til det nationale politiske niveau. Her er det lykkedes civilsamfundet at bevare de eksisterende, mere åbne, rammebetingelser. Kapacitetsopbygning Alle de danske NGO er har gjort en stor indsats for at styrke kapaciteten hos deres partnerorganisationer. Samarbejdspartnerne fremhæver og værdsætter, hvad de ser som et særkende for bistanden fra de danske NGO er, nemlig kapacitetsopbygning gennem langsigtede partnerskaber. I begge lande har den gjort det muligt for civilsamfundsorganisationerne at udvikle deres rolle som sociale aktører på lokalt niveau, fungere som legitime talerør for de fattige og få styrket deres målgruppers deltagelse i lokale planlægningsprocesser. I Ghana er kapaciteten også blevet styrket, når det gælder politisk engagement, gennem programmer med særligt fokus på demokratiske deltagelse. Veje til forandring Danske NGO er i begge lande har i vidt omfang støttet netværksopbygning og fortalervirksomhed. Støtte til serviceydelser er også vigtigt og medvirker til at legitimere organisationernes indsatser. Det gælder særligt i Etiopien, hvor der fra regeringens side ses med venligere øjne på serviceydelser end på andre former for engagement. Evalueringen peger på, at det er blevet fælles gods for organisationerne at arbejde med rettighedsbaseret fortalervirksomhed. De danske NGO er og deres partnere har generelt valgt en samarbejdsorienteret tilgang, snarere end en mere konfrontationsorienteret tilgang. Som mulige årsager nævner evalueringen, at Civilsamfundsstrategien baserer sig på en antagelse om at udvikling er en langsigtet proces, og at bevillingerne giver mulighed for varige partnerskaber. Dette muliggør at arbejde med det lange, seje træk frem for mere kortvarige aktivistiske tiltag. Ændringer af politikker, praksis og magtforhold Evalueringen finder, at de danske NGO er bidrager til ændring af politikker, praksis og magtforhold, især på det lokale plan. Også her spiller rammebetingelserne ind: I Etiopien, hvor der er et mere begrænset råderum, er der især opnået resultater i forhold til at forbedre beskyttelsen af de individuelle rettigheder for målgrupperne. Kvinder ser i højere grad sig selv som sociale aktører og forandringsagenter i lokalsamfundene, mens det ikke i samme omfang er lykkedes at få styrket deres politiske deltagelse. I Ghana har der været fokus på at anvende og udvide mulighederne for interaktion mellem de lokale myndigheder og borgerne. Der har været lagt vægt på at styrke kvinders deltagelse i politik, og dette er lykkedes i de områder, hvor NGO erne er aktive. Evalueringen peger også på, at lokalsamfundene i Ghana i højere grad er involveret i planlægningsprocesser, om end det ikke er klart hvorvidt dette konkret har ændret den lokale politik og magtforhold. Der gives 3

4 også eksempler på, at det er lykkedes NGO er og deres samarbejdspartnere at skabe mere overordnede ændringer i den nationale politik. Bidrag til overordnede udviklingsmål De danske NGO ers indsatser er alle fattigdomsorienterede. Evalueringen peger dog på, at det også afhænger af eksterne faktorer om fattigdomsorienteringen omsættes til bæredygtig fattigdomsreduktion. Det har været svært at måle om indsatserne konkret har mindsket fattigdommen, og i den sammenhæng fremhæver evalueringen, at koblingen mellem demokratisk udvikling og deltagelse på den ene side og opnåelse af bredere udviklingsmål som fattigdomsreduktion på den anden, må være langsigtet. Læring på tværs Evalueringen finder, at de anvendte systemer til monitorering og evaluering generelt er af høj kvalitet, men at det på lokalt niveau ikke altid er let at implementere hovedkvarterets systemer. Det fremhæves videre, at der i de enkelte lande sker en omfattende tværgående erfaringsudveksling og læring mellem organisationerne, og at de relevante parter i erfaringsudvekslingen ikke kun er danske NGO er. Anbefalinger Evalueringen indeholder en række anbefalinger der retter sig dels til de danske NGO er, dels til Udenrigsministeriet. Anbefalingerne til NGO erne omfatter bl.a.: De danske NGO er bør gennemføre analyser af forholdet mellem stat og civilsamfund for at styrke relevansen af indsatserne, og for at sikre at man anvender den bedst mulige tilgang til opnå de ønskede mål. NGO erne bør styrke indsatsen for systematisk at dokumentere resultaterne af støtten til kapacitetsopbygning hos partnerorganisationerne. Evalueringen ser en tendens til at de danske NGO ers partnere primært engagerer sig overfor staten på det nationale plan, når regeringen indbyder dem til det. Det kan være hensigtsmæssigt, hvis civilsamfundet i højere grad forsøger at definere sig egen dagsorden. De danske NGO er og deres partnere bør mere aktivt trække på de opnåede resultater, når der advokeres for et større spillerum for civilsamfundet. NGO erne har en komparativ fordel, set i forhold til staten, i det de er tæt på lokalsamfundene når de 4

5 gennemfører f.eks. borgeruddannelse (civic education). Dette kan bruges som et salgsargument overfor regeringer og donorer. Den enkelte NGO bør være opmærksom på at bevare sine komparative fordele. Hvis små organisationer er mest effektive, når de fokuserer på indsatser rettet mod lokalsamfund og lokalregeringer, så skal de ikke presses til at arbejde på nationalt niveau, men hellere gøre en indsats for at skabe forbindelse til stærke nationale netværk. Danske NGO er bør styrke monitoreringen af antagelser og risici af betydning for indsatserne. F.eks. er statens evne og vilje til at skaffe ressourcer og decentralisere beslutningskompetence afgørende for, om styrket lokal deltagelse kan føre til bedre lokal service og i den sidste ende til fattigdomsbekæmpelse. Anbefalingerne til Udenrigsministeriet omfatter blandt andet: Det er vanskeligt at definere mål for omkostningseffektivitet for f.eks. partnerskaber og kapacitetsopbygning, men det anbefales alligevel, at overvejelser herom inddrages i de danske NGO ers programmer og i dialogen mellem Udenrigsministeriet og organisationerne. Sådanne overvejelser har efter evalueringens vurdering hidtil ikke indgået i Udenrigsministeriets monitorering, men nogle rammeorganisationer er begyndt at inddrage dem i deres egne monitoreringssystemer. Danske NGO er indgår i stigende grad i globale alliancer og bidrager dermed til udvikling sammen med andre internationale NGO er. Det vil derfor blive stadig mere vanskeligt at identificere det danske bidrag til målopfyldelse. Det er derfor vigtigt, at der findes en fælles ramme for vurdering af resultaterne af de danske NGO ers indsatser. For at sikre, at den danske NGO-støtte bidrager til det overordnede mål om fattigdomsreduktion bør fattigdomsorienteringen i de danske NGOers arbejde indenfor temaet demokrati og folkelig deltagelse bibeholdes. Nye vejledninger for monitorering og evaluering bør understrege, at det skal dokumenteres, at et der sker et aktivt bidrag (det være sig direkte eller indirekte) til fattigdomsreduktion. Det er ressourcekrævende at gennemføre tematiske evalueringer, og det anbefales at Udenrigsministeriet og NGO erne aftaler, hvilke temaer der fremover skal evalueres eller benchmarkes, som en del af den overordnede monitorering af den reviderede civilsamfundsstrategi. Dette vil kunne sikre viden om udviklingen i fælles indikatorer på centrale resultatområder. UDENRIGSMINISTERIETS KOMMENTARER 5

6 Udenrigsministeriet hilser evalueringen velkommen. Det er positivt, at de danske NGO er gennem deres partnere bidrager til folkelig deltagelse og demokratisk udvikling, og måden der arbejdes på det stærke fokus på partnerskaber, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed - er i god overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien. Evalueringen fremlægger en række interessante og vigtige observationer. I forhold til overvejelserne om det vanskelige ved at måle fattigdomsreduktion ønsker Udenrigsministeriet dog at fremhæve, at både den tidligere og den opdaterede Civilsamfundsstrategi baserer sig på en antagelse om, at et stærkt og frit civilsamfund skaber bedre muligheder for både individuel og kollektiv deltagelse i socioøkonomisk og politisk udvikling noget der igen ses som en forudsætning for langsigtet bekæmpelse af fattigdom i dens mange former. I den opdaterede civilsamfundsstrategi er der lagt yderligere vægt på et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund, som et langsigtet overordnet mål for den danske civilsamfundsstøtte. Anbefalingerne rettet mod Udenrigsministeriet peger på en række vigtige emner og Udenrigsministeriet er principielt enigt i anbefalingerne. På en række områder har ministeriet dog allerede taget initiativer, der reelt tager højde for anbefalingerne. Dette sker bl.a. som led i udmøntningen af den opdaterede Civilsamfundsstrategi. Udenrigsministeriet er enigt i, at det er vigtigt at have fokus på omkostningseffektivitet. Dette er i de senere år i stigende grad blevet inddraget i dialogen med NGO erne. Især de større organisationer er blevet opfordret til f.eks. at se på enhedsomkostninger og har taget forskellige skridt for at forbedre omkostningseffektiviteten. Udenrigsministeriet er også enigt i, at der er vigtigt at finde en fælles ramme for vurdering af NGO ernes indsatser og resultater. I forlængelse af opdateringen af Civilsamfundsstrategien har Udenrigsministeriet derfor inviteret de danske NGO er til et samarbejde om at udvikle en fælles overordnet model for monitorering og afrapportering af NGO ernes indsatser indenfor Civilsamfundsstrategien. Udenrigsministeriet forventer at den nye model vil bidrage til mere tværgående information. Denne viden vil også kunne bruges i forbindelse med fremtidige tematiske evalueringer, uden at det er nødvendigt at fastlægge de specifikke temaer på forhånd. Dermed bevares muligheden for at definere den konkrete evaluerings fokus i overensstemmelse med de aktuelle behov og muligheder. *** Bokse: Ca. 15% af den danske bilaterale bistand gives gennem NGO erne (inklusive støttet til humanitære indsatser). Overordnet set fordeles støtten til rammeorganisationer, projektbærende organisationer og minipuljer, og alle tre typer er med i evalueringen. I forbindelse med udvalget af indsatser til evalueringen er der bl.a. lagt vægt på at inddrage de danske NGO ers vigtigste partnerorganisationer, og på at se på indsatser både i byer og på landet. 6

7 Følgende danske NGO er indgår i evalueringen: IBIS, CARE, Ghana Venskabsgrupperne, Ulandssekretariatet, Dansk Handicap Forbund - Ungdomskreds, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Afrika InTouch, Dansk Ethioper Mission (DEM). Derudover indgår i alt 22 partnerorganisationer. EVT flere bokse: Resultater og indsatser i forskellige sammenhænge: Ghana er et programsamarbejdsland for Danmark og rammebetingelserne for civilsamfundet er præget af åbenhed, mens Etiopien ikke er et programsamarbejdsland og hvor rammebetingelserne er mere restriktive. Etiopien er et Afrikas største og fattigste lande, mens Ghana har oplevet en betydelig økonomisk vækst siden Opdatering af civilsamfundsstrategien: Ved udgangen af 2008, dvs. ved slutningen af evalueringsperioden, trådte en opdateret civilsamfundsstrategi i kraft. Demokratisk udvikling og folkelig deltagelse er et centralt tema i begge strategier. Blandt forskellene mellem den hidtidige og den reviderede civilsamfundsstrategi kan nævnes at et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i højre grad står som et mål i egen ret i den reviderede strategi. 7

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse

Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer (2002-2008) Evalueringsspørgsmål Hvad er de konkrete

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistand til Tanzania (beretning nr. 12/2009) 10.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Generalforsamling 2012

Generalforsamling 2012 Til dagsordenens punkt 4 Forslag til politisk ramme og prioriteringer for Projektrådgivningens Bestyrelse 2012-13 (Vedtages af Projektrådgivningens Generalforsamling 28. april 2012) Forslagsstiller: Bestyrelsen

Læs mere

Indhold Sammenfatning... 3 Indledning...6 Tema 1: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat... 10

Indhold Sammenfatning... 3 Indledning...6 Tema 1: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat... 10 Danske organisationers tværgående monitorering af gennemførelse af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien i 2009 Indhold Sammenfatning... 3 Indledning...6 1. Baggrund og formål... 6 2. Data...7 3. Metode

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

8/06. Beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

8/06. Beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden 8/06 Beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. KØBENHAVN

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien...

FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien... DANSKE ORGANISATIONERS TVÆRGÅENDE MONITORERING AF GENNEMFØRELSEN AF MÅLSÆTNINGERNE I CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN 2010 FORORD INDHOLD Strategien for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien)

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ Oktober 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Total kr kr. Total til rådighed kr kr.

Total kr kr. Total til rådighed kr kr. Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2013 NGO FORUM modtog i foråret 2013 tre ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer: 1) En ansøgning fra Dansk

Læs mere

Maximum beløb der kan søges om er 200.000 kr.

Maximum beløb der kan søges om er 200.000 kr. Ansøgningsskema 2012 - Mindre kapacitetsopbygningsinitiativer Enkeltstående aktiviteter eller afgrænsede initiativer, som normalt afvikles indenfor et år Ansøgning som word dokument på MAX 4½ SIDE (eksl.

Læs mere

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI SYSTE M ATISK ME NNE SKE R ETTIGHEDSOVERVÅGNI N G MED GE NNE M SLAGSKR A FT INTRO SYSTEMATISK MENNESKERETTIGHEDSOVERVÅGNING MED GENNEMSLAGSKRAFT MISSION ˮInstitut for

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslande

Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslande Danske organisationers tværgående monitorering af gennemførelsen af Civilsamfundsstrategien 2011 DEL 1 Forord Den gældende version af Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (eller

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania Juni 2010 BERETNING OM DANMARKS BISTAND TIL TANZANIA Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning... 6 A. Baggrund...

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om

Rigsrevisionens notat om beretning om Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia December 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia (beretning

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse. Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Folkekirkens Nødhjælp (FKN) er medunderskriver af høringssvarene

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 67 Offentligt. Civilsamfundsstrategien. strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 67 Offentligt. Civilsamfundsstrategien. strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 67 Offentligt Civilsamfundsstrategien strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene December 2008 2 Civilsamfundsstrategien Forord Danmark er et

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER. langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Fotograf: Søren Rud. Lokale fiskere holder møde på stranden i Mozambique. Udarbejdet af: Udenrigsministeriet - Layout: dristig.dk - Fotos: Jørgen Skytte Mikkel Østergaard

Læs mere

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Positionspapir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd, hvor: Fundamentet

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

DIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel

DIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Denne strategi gælder indtil 2018, hvor DIEH kan fejre sit 10 års jubilæum. DIEHs kerneopgave og værdi Visionen

Læs mere

SAMMEN MOD FATTIGDOM. Mellemfolkeligt Samvirkes strategi 2012-2017, revideret udgave. Vedtaget af Rådet den 31. maj 2015

SAMMEN MOD FATTIGDOM. Mellemfolkeligt Samvirkes strategi 2012-2017, revideret udgave. Vedtaget af Rådet den 31. maj 2015 SAMMEN MOD FATTIGDOM Mellemfolkeligt Samvirkes strategi 2012-2017, revideret udgave Vedtaget af Rådet den 31. maj 2015 Vedtaget af MS-Rådet den 2. juni 2012 Fotos: Jeppe Carlsen, Miriam Dalsgaard, Tine

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,

Læs mere

Implementering af forebyggelsespakkerne

Implementering af forebyggelsespakkerne Implementering af forebyggelsespakkerne Behov for prioritering Betingelser for implementering Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i Praksis, KL Formål med Center for Forebyggelse i praksis 1/1

Læs mere

Brugerundersøgelse SWOT. Konklusioner. Civilsamfund på hovedet. Styrker og svagheder Muligheder og trusler

Brugerundersøgelse SWOT. Konklusioner. Civilsamfund på hovedet. Styrker og svagheder Muligheder og trusler Brugerundersøgelse SWOT Konklusioner Civilsamfund på hovedet Styrker og svagheder Muligheder og trusler Baggrund På baggrund af kvalita?ve interview med 3 CISU rådgivere samt 5 forskellige udviklingsorganisa?oner

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET

POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET Juni 2014 INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 4 MÅLSÆTNING OG MÅLGRUPPER FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET 7 AKTUELLE GLOBALE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 10 CIVILSAMFUND

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2011. Bente Consulting ApS * www.benteconsulting.dk

Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2011. Bente Consulting ApS * www.benteconsulting.dk Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2011 ERFARINGSOPSAMLINGSSEMINAR 2 14 JUNI 2011 Bente Consulting ApS * www.benteconsulting.dk Dagens program 09.00-09.20 Velkommen 09.20 10.15 Erfaringsopsamling

Læs mere

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015 FOLKEKIRKENS VisioN Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp Plan 2011-2015 DENMARK DEL 1 FORMÅL, VISION, VÆRDIER OG MÅL VISION AND PLAN 2011-2015, PART 1 2A) Folkekirkens Nødhjælps formål 3 Folkekirkens Nødhjælps

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere