forum Sådan gav vi slip på Søren for handicap KH med i nyt udvalg Vi er skabt til helhed og og fællesskab tro KH bladet

Transkript

1 forum Sådan gav vi slip på Søren for handicap KH med i nyt udvalg Vi er skabt til helhed og og fællesskab tro 3 KH bladet

2 Næste nummer Svend Løbner, udkommer:, mens 14. Rikke september Thomassen 2010 er på barselsorlov. Deadline: 16. august 2010 forum Medlemsblad for: Kristelig Handicapforening Forside: Fotograf: Mette Kirkegaard På billedet: Zaitun og Wycliff fra Aunt Louise School i Uganda Layout: grahiccare.dk Tryk: Øko-Tryk Oplag: 1100 stk. Ansvarshavende redaktør: Ellen Hessellund Mikkelsen Redaktør: Rikke Thomassen handicap og tro Næste nummer udkommer: November 2011 Deadline: 17. oktober 2011 Stof til bladet sendes til landskontoret. INDHOLD: 3 KH med i nyt udvalg 4 Sådan gav vi slip på Søren 6 Vi skal være forældre hele livet 7 Bestil kunstkort 8 Arbejde og fritid hænger sammen 9 Dagtilbud tæt på bofællesskabet Hjertebo 10 Spørgsmål til Svarpanelet 12 Sommerrejse til Stockholm 14 Skolehjemmet har stadig brug for hjælp 16 Første spadestik til det nye bofællesskab Sydhjørnet 17 Hjælp KH med at finde beboere 18 Nyt fra foreningen 19 Bofællesskaber 20 Andagt for KH bladet KRISTELIG HANDICAPFORENING Landskontor Vejlby Centervej Risskov tlf.: landskontor@k-h.dk web: Formål: Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund: at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende. at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser. at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier. bestyrelsen: Formand: Peder Andreasen Droshoved Vejle Ø Kasserer: Peter Green-Møller Vintoften 12 Sengeløse 2630 Tåstrup Erik Hviid Larsen Veras Allé 22, st Vanløse Ruth P. L. Larsen Annavej Fredericia Karl Lund Ansager Præstegård Præstegårdsvej Ansager Mogens Stig Nielsen Industrivej 19c 6870 Ølgod Merry Vang Elmsager Risskov Kommunikationsmedarbejder: Rikke Thomassen Tlf.: peder.andreasen@tdcadsl.dk Tlf.: peter@green-moeller.dk Tlf.: hviidlarsen@tiscali.dk Tlf.: jsl.ruth@teliamail.dk Tlf.: klu@km.dk Tlf.: tlf mogens@ostbaekhjemmet.dk Tlf.: mcvang@vip.cybercity.dk Landssekretær: Ellen Hessellund Mikkelsen Send en gave til KH KH drives hovedsageligt ved indsamlede midler. Vil du være med til at støtte denne vigtige sag, så kan du benytte gironr.: eller bankkonto: Bliv medlem Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret. Kontingent: 200,-kr. for enkeltpersoner 300,-kr. for par. Husk at melde flytning til landskontoret Ekstern kasserer Tage Lauridsen Løvsangervej Skjern Tlf.: tagevejlgaard@privat.dk Se til, at ingen går glip af Guds nåde. (Hebr 12,15)

3 Af Rikke Thomassen KH med i nyt udvalg om kirken og udviklingshæmmede Kristelig Handicapforening skal i nyt udvalg være med til at udvikle kirkens arbejde blandt udviklingshæmmede. Landssekretær i Kristelig Handicapforening (KH), Ellen Hesselund Mikkelsen, har sagt ja til at deltage i et udvalg om folkekirkens arbejde blandt udviklingshæmmede og andre med særlige behov. Jeg er utrolig glad for at være blevet spurgt om at være med i udvalget, og jeg ser frem til arbejdet, fordi jeg synes, det er meget vigtigt. Jeg glæder mig meget til at se, hvilken virkning det kan få, siger Ellen Hessellund Mikkelsen. Udvalget er nedsat af biskopperne i Danmark. Med i udvalget er biskopperne Steen Skovsgaard, Niels Henrik Arendt og Karsten Nissen, og der vil også være flere andre personer med faglig indsigt og erfaring med området. At jeg er blevet spurgt om at være med i udvalget, oplever jeg som en anerkendelse af, at KH arbejder seriøst og professionelt med udviklingshæmmede og kirke. I flere år har KH arbejdet på at blive synlige i det kirkelige landskab. Det ser nu ud til, at vi er lykkedes med at markere os. Kortlægge, støtte og udvikle Udvalget skal kortlægge det arbejde, som folkekirkens menigheder og organisationer gør blandt udviklingshæmmede og andre folkekirkemedlemmer med særlige behov. Her tænkes især på undervisning, gudstjenester, særlige kirkelige arrangementer og diakonale tiltag. Udvalget skal også komme med forslag til, hvordan man kan støtte og udvikle det folkekirkelige arbejde inden for dette område og være forum for overvejelser om, hvordan psykisk udviklingshæmmede, multihandicappede og andre, som bor på institution, bedst muligt støttes i deres grundlovssikrede ret til at udøve deres egen religion. Første møde i udvalget er den 15. september Forventninger til arbejdet Ellen Hessellund Mikkelsen har flere forventninger til udvalgets arbejde: Jeg forventer, at udvalget finder frem til noget fakta omkring, hvilke muligheder udviklingshæmmede i Danmark har for at udfolde deres tro. Jeg håber, vi kan skabe en be-vidsthed om, at den kristne kirke har et ansvar for at være kirke og menighed også for udviklingshæmmede. Forhåbentligt på en integrerende måde, så det ikke bliver med særlige menigheder for udviklingshæmmede eller os, der laver noget for dem. Men på en måde, så vi alle er sammen om det. Det er også mit håb, at kirken får øje på de udviklingshæmmede som nogen, der har noget at byde ind med i vores menighed. Samtidig håber jeg, at de udviklingshæmmede, som ikke har nogen relation til kirken, får øje på kirken som noget for dem. Som noget de har brug for, og som kan få betydning for deres liv. 3 KH bladet 3-11

4 Af Hanne Jacobsen Sådan gav vi slip på Søren Hanne Jacobsen har flere gange i Sørens opvækst snakket med ham om, at han skulle flytte hjemmefra, når han blev voksen. Hver gang sagde han nej, det skulle han ikke. Alligevel blev det en god oplevelse for både Søren og hans forældre, da han flyttede i bofællesskab. Artiklerne på side 4-6 er et uddrag af det foredrag, Hanne Jacobsen holdt i forbindelse med forældrekurset i april Vores søn, Søren, var kun knap 3 år, da vi første gang skulle forholde os til, om han fortsat skulle bo hjemme. Søren druknede, da han var 2½ år; men blev genoplivet. Han blev erklæret hjernedød efter 4 måneder, og efter 6 måneder fik vi at vide, at vi skulle beslutte, hvad Søren skulle. Skulle han bo hjemme, eller skulle han på en døgninstitution? Den mulighed, vi havde for døgninstitution lå i Nyborg 90 km. væk fra hjemmet på Nordvestfyn. Vi havde mange tanker og rigtig mange samtaler. Vi snakkede og snakkede og snakkede. Med hinanden og med venner og bekendte. Vi snakkede også med dem på sygehuset, og her var en gammel overlæge fra Nyborg. Han fortalte os lidt om, hvordan et familieliv med Søren der hjemme, som hjernedød, kunne blive. Med det arbejdspres det ville være. I får lov at give slip Men vi kunne jo ikke, vi turde jo ikke, og vi følte jo heller ikke at vi måtte sige det højt, at vi ikke magtede at tage Søren hjem. Han var vores dreng, og vi elskede ham overalt på jorden. Han var en helt anden dreng end før. Men vi kunne mærke indeni os selv, at det her det ville blive SÅ hårdt. Så sagde jeg på et tidspunkt: Jeg synes jo bare, at der er så langt til Nyborg. Og så sagde den gamle overlæge noget, som vi har været så utroligt glade for. Han sagde, at det kun var en fordel. For når Søren var så langt væk, ville vi ikke komme til at stå med et ben begge steder. Hvis han boede tæt på, ville vi hele tiden føle, at vi skulle tage ham hjem eller tage over og besøge ham. Med Søren i Nyborg ville vi få muligheden for at bruge vores ressourcer og kræfter på hinanden og vores andre to børn. Afstanden gør, at I får lov til at give slip, sagde overlægen. Da han sagde det, følte jeg, at der var noget, der ligesom løftede mig. Tænk at nogen kunne sige, at man som mor kan få lov til at give slip på sin dreng, der er knap tre år. At det er godt at kunne give slip. Det var bare så godt at høre. Vi følte, at det var rigtigt for os, at han skulle bo i Nyborg. Samtidig med at det selvfølgelige var en stor smerte. Tre uger senere skete der det under, at Søren vågnede op. Og meget meget langsomt begyndte han at udvikle sig, så han i dag er udviklet som et barn på omkring to år på de områder, hvor han er dårligst og op til 7-8 år på de områder, hvor han er bedst. Derfor blev det ikke nødvendigt med en døgninstitutionsplads, og Søren kunne komme hjem at bo. Men selve processen og overlægens ord fik alligevel stor betydning for, hvordan vi havde det, da Søren som voksen skulle flytte hjemmefra. Belastningen blev større Søren voksede og blev større, og belastningen blev også større. Det var ikke længere naturligt, at Søren tog med, når vi tog i byen om aftenen, for vi kunne jo ikke bare lægge ham i soveposen klokken halv otte. Og så sad han der som den eneste unge Vi syntes også selv, at vi trængte til et liv uden børn. Vi syntes, det var vigtigt, at Søren fik lov til at flytte på et tidspunkt, hvor vi kunne være med og støtte ham. Der er ikke nogen der kender fremtiden. Jeg ved, hvad jeg kan i dag, men jeg ved ikke noget om i morgen. Det var også vigtigt for ham, at han kunne få en udvikling og et liv som, ville gøre ham bredere. Hvor han kunne få mere ind i sit liv end det, vi kunne give ham. Vore andre børn har vi opdraget til at blive selvstændige, KH bladet

5 og vi har glædet os sammen med dem, når de er flyttet hjemmefra. Det har ikke været svært. Vi har glædet os, når de har fået venner, de har været fortrolige med. Det er godt, det er sundt, og det er sådan, det skal være. De har frigjort sig selv helt naturligt. Men sådan var det ikke med Søren. Han frigjorde sig ikke ret meget, men havde det bedst med det kendte, det fortrolige og det forudsigelige. Vigtigt med et KH-bofællesskab Da Søren var 18 år, fik han tilbud om en plads på KH-bofællesskabet Elmebo i Dianalund. Så han ville flytte langt væk hjemmefra, og dengang var der ikke bro, men færge. På det tidspunkt var jeg utroligt glad for, hvad den gamle overlæge havde sagt: Så står I ikke med et ben begge steder. I kan have lov til at holde fri, når han ikke er der. I er skilt ad på grund af afstanden. Det vigtigste var i hvert fald for os, at han fik en plads på et KH-bofællesskab. Vi troede på, at det ville blive godt, at han ville få en god hverdag, og så betød den lange afstand mindre, for det er hverdagene der er langt de fleste. Søren blev mere og mere klar Vi har op igennem Sørens skoletid sagt til ham engang imellem, at han jo også skulle flytte hjemmefra, når han blev voksen. Hver gang vi havde nævnt det, så sagde han nej, det skulle han ikke. Men nu måtte vi til at snakke med ham på en lidt mere koncentreret måde. Der gik et halvt år, fra vi fik besked om, at Søren havde fået en plads, til han skulle flytte. Og I det halve år modnedes Søren mere og mere. Det var som om, han accepterede det. Det var ikke sådan med glæde, men som om han tænkte, at det skulle han så. Det var en rigtig stor hjælp for os, at venner og naboer og lærere på skolen, ja, at alle, der havde kontakt med Søren, bakkede det op. Og ikke mindst hans brødre, der sagde til ham, at det bliver godt, Søren. Og vi skal komme og besøge dig. Det var en god hjælp. Da vi så kom så tæt på, at vi skulle pakke hans grej, oplevede vi, at han begyndte at blive glad for det. Det gik op for Søren Jacobsen på sit værelse på Elmebo kort tid efter han flyttede ind. ham, at han skulle have sine ting med: Jamen skal dét med og skal jeg også have dét med. Det syntes vi jo, at vi havde sagt igen og igen, men jeg tror, at angsten for det ukendte, i hvert fald i Sørens tilfælde, spærrede for forståelsen. Søren blev nødt til at knytte sig Selvfølgelig er afstanden stor. Men den gamle overlæge havde ret. For Søren fandt lynhurtigt ud af, at han var nødt til at knytte sig til de personaler, der var, for vi kom ikke lige i morgen eller i overmorgen. Og vi ringede heller ikke igen og igen. Da vi kom på besøg 14 dage efter, at Søren var flyttet, sad vi om aftenen og hyggede. Da Søren skulle til at i seng, sagde jeg, ligesom jeg gjorde der hjemme: Søren, nu går du ned og begynder, og så kommer jeg og hjælper dig. Så gik Søren hen til døren til sin lejlighed, og så stod han der lidt og lurede. Og så sagde han: Jeg tror nu, det er bedst med Preben. Jeg fik faktisk et lille chok. Jeg havde ikke drømt om, at nogen kunne gå ind og udfylde den plads, jeg havde haft. Og så var det endda bedre. Men jeg blev også utroligt glad. Jeg blev simpelthen så lykkelig. Det var fantastisk. KH bladet

6 Af Hanne Jacobsen Vi skal være forældre hele livet Det er nu 16 år siden, Søren flyttede hjemmefra. Vi har oplevet en kæmpestor frihed ved, at Søren flyttede. Vi har fået lov til at leve vores eget liv på vores præmisser. Uden påhæng. Vi havde aflastningsplads i hans opvækst, og det er vendt om nu. Nu er det os, der har en uge eller 14 dages sommerferie sammen med ham. Det er os, der har de forlængede weekender engang om måneden. Men det er derovre, han bor. Og han stortrives. Der bor 10 beboere, og de er meget forskellige. Efterhånden som de flyttede ind, tænkte jeg næsten hver gang: Det her er ligesom heller ikke rigtigt noget, som passer til Søren. Men det er fantastisk at se, at de bruger hinanden på forskellige måder og til forskellige ting. De får alle sammen lov til at opleve, at de er den bedste til dét og dét og dét. Det fik han ikke lov til at opleve ret mange gange hjemme hos os sammen med hans brødre og deres venner. Der fik han ikke ret mange sejre. Han glæder sig meget til at komme hjem på besøg, og vi glæder os også meget til, at han kommer. Det er bare så dejligt, for så har vi det der ekstra overskud, som gør, at vi kan få en god weekend. Samtidig har vi haft et overskud til vore andre børn, til vores børnebørn, til gamle forældre og til andre som har haft behov for, at vi var nærværende. Hvis chancen er der for et KH-hjem eller et godt hjem, så SPARK dem af sted. Selvfølgelig på en god måde. Det er SÅ godt, at få lov til at give slip og vide dem i gode hænder. Og det er det også for den øvrige familie. Vi er der jo som forældre bagved, og det skal vi også kunne holde til hele livet. Søren Jacobsen flyttede langt væk hjemmefra. Fra Fyn til Sjælland og det var inden, broen var færdig. Men der er også er fordele ved afstanden, fortæller Hanne Jacobsen. 6 KH bladet 3-11

7 Bestil kunstkort på KHs hjemmeside KH har udgivet 11 flotte kunstkort. De kan alle bestilles på Kig forbi hjemmesiden og se de flotte kort! Prisen for postkortene er: 1 stk kr. 10 stk kr. 20 stk kr. Den 19. marts 2011 afholdt KH male-kursus for beboere og andre. Det kom der 11 kanonflotte kunstværker ud af, og de er nu alle blevet udgivet som postkort, som kan bestilles på Emnet for kurset var Mig og min familie, og hver deltager medbragte et foto af sig selv og sin familie eller med relation til sig selv. Ud fra den enkeltes foto blev der udarbejdet skitser og senere malet flotte malerier. 7 KH bladet 3-11

8 AF Rikke Thomassen Arbejde og fritid hænger sammen Levefællesskabet Hertha har både bofællesskab og værkstedet på samme grund. Det giver flere fordele. Herthas væveri er et frirum. De har mange bestillinger, også nogen som er flere år gamle, men der er ikke nogen tidsfrist på, hvornår varerne kan leveres. Der er tid og ro. På billedet er Marie i gang med at strikke et barnevognstæppe. Hertha levefællesskab ligger i udkanten af den lille østjyske landsby Herskind, cirka 15 kilometer øst for Aarhus. Her bor 130 mennesker, hvoraf 20 af dem er mennesker med udviklingshæmning. Det er nu 15 år siden at en idé blev til virkelighed, og Hertha er i dag et levefællesskab med mange forskellige aktiviteter. For beboerne med udviklingshæmning er der blandt andet mulighed for at have et dagtilbud i forbindelse med deres hjem. Her er gartneri, landbrug, mejeri, køkken, bageri, vaskeri, vævestue og dramaværksted. 14 af de udviklingshæmmede, der bor i levefællesskabet, arbejder på Herthas værksteder. 6 af beboerne er af sted med bus til andre steder, og 8 kommer fra andre bofællesskaber i kommunen og arbejder i levefællesskabets værksteder. Et meningsfyldt arbejde Hver morgen begynder dagen med morgensang, og efter morgensangen læser en af beboerne op, hvem der skal ud i KH bladet de forskellige værksteder. Vi har ikke problemer med at få dem op om morgenen, og vi oplever, at beboerne er meget glade for de aktiviteter, de er en del af. Det er et meningsfyldt arbejde, fortæller Per Clauson-Kaas, der bor i levefællesskabet, er ansat som leder for værkstederne, og er med i ledelsesgruppen for bofællesskab og værkstederne. Nogen af beboerne er altid i det samme værksted, mens andre skifter mellem de forskellige værksteder. To dage om ugen er Morten og Josef alene i Mejeriet. Det er de stolte af at kunne klare selv, og de tager ansvar for opgaven. Denne dag har der været nogle ekstra udfordringer, fordi der er løbet mælk ud på gulvet to dele i tragten har ikke været samlet rigtigt. Men også denne udfordring har de klaret. De er bagefter med varerne, som skal til Aarhus, men der er alligevel ro på i mejeriet. Mælken løbet direkte fra kostalden, hvor 10 køer bliver malket, og ind i mejeriet. Her kan man købe både gårdmælk (fedtprocent på omkring 4,5), minimælk, smør og andre mejeriprodukter. Hertha forsyner blandt andet århusianske restauranter og helsekostbutikker med disse helt særlige produkter. Turen til Aarhus for at aflevere varer er en særlig tur, og denne dag er det Arnanuguaq og Morten T, der skal køre med ud og aflevere varer. De har tilbragt den første del af dagen i bageriet, hvor der er blevet bagt rugbrød og andre lækkerier. Nemt med overleveringer Per Clauson-Kaas fortæller, at der også er nogle driftsmæssige fordele ved at have bofællesskab og værksteder samme sted. Som regel skal medarbejderne være på arbejde mindst 4 timer, og når de for eksempel er her halvanden time om morgenen i bofællesskabet, så kan de efterfølgende fortsætte arbejdsdagen i værkstederne i 2½ time eller mere. På den måde kan der også være en vigtig overlevering fra om morgenen og videre til værkstedet. I det hele taget er der mange beskeder og informationer, som nemt bliver givet videre, fordi det hele foregår samme sted, fortæller han. Det giver os også mulighed for at lukke værkstederne ned en uge, hvor vi i stedet fokuserer på fx teater. Og for mange er det også en overskuelig hverdag, at de ikke skal af sted med bus.

9 Dagtilbud tæt på bofællesskabet Hjertebo I mejeriet producerer de gårdmælk, minimælk, smør og andre mejeriprodukter. Hertha forsyner blandt andet århusianske restauranter og helsekostbutikker med disse helt særlige produkter. Her er Morten i gang med at pakke varer. FAKTA OM LEVEFÆLLESSKABET HERTHA Hertha er et levefællesskab, hvor 130 mennesker bor sammen. Det har eksisteret siden Der bor i alt 20 udviklingshæmmede i levefællesskabet. 11 bor i Herthahus, hvor der er nattevagt hver nat. 6 bor i Burishus, hvor der ikke er nattevagt, og yderligere 3 bor i selvstændige lejligheder i levefællesskabet. 14 af de udviklingshæmmede, der bor i levefællesskabet, arbejder på Herthas værksteder. 6 af beboerne er af sted med bus til andre steder, og 8 kommer udefra og arbejder i levefællesskabets værksteder. Herthas værksteder for mennesker med udviklingshæmning er gartneri, bageri, vævestue, landbrug, mejeri, vaskeri, køkken og drama. Nogen af værkstederne har åbent hver dag, mens andre er åbne enkelte dage om ugen. Levefællesskabet rummer også en dagpleje med 2 pædagoger og plads til 10 børn. Herthas nyeste initiativ er skolemad til Herskind Skoles børnehave. Det går i gang d. 1. januar Det er meningen, at det er udviklingshæmmede udefra, der i første omgang skal aktiveres i det nye projekt. Levefællesskabet Hertha bygger på Rudolf Steiners antroposofi. I forbindelse med det nye bofællesskab Hjertebo i Hvam er der også nogen, som arbejder på at etablere et dagtilbud for nogen af Hjertebos beboere og andre med samme behov. Tæt på bofællesskabets grund ligger en tidligere skole, og lokalerne bruges i øjeblikket ikke. En projektgruppe der ligger uden for Hjertebos regi forestiller sig at bruge skolens lokaler til dagtilbud for mennesker, der er fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Poul Møller, der også til daglig arbejder i et dagtilbud for psykisk og fysisk udviklingshæmmede, er en af dem, der arbejder med at gøre dagtilbuds-projektet til virkelighed. Han understreger, at det kun er i sin spæde begyndelse, og at der ikke er noget konkret endnu. Men han vil gerne fortælle om de tanker, de har gjort sig: Vi forestiller os at lave et dagtilbud med for eksempel frilandsgartneri, noget kreativt med ler, stof, akrylmaling eller andre ting, som passer til de mennesker, som skal bruge dagtilbuddet. Vi har også en idé om, at de selv er med til at lave den mad, der skal bruges i forbindelse med deres arbejdsdag og blandt andet bruge de grøntsager, der produceres i gartneriet. Vi kunne også forestille os noget med at lave enkle ting i træ-værksted, og opgaver hvor man kan gå i skoven og fælde træer; tage træet med hjem, kløve det og eventuelt sælge fældet træ til private. Det er også vigtigt for os at motion og sundhed bliver prioriteret højt. Vi forestiller os, at skolens gymnastiksal kan bruges i den forbindelse, og det kunne også være noget med en daglig cykel/gå-tur hver morgen. -rth KH bladet

10 Svarpanelet??? Stil spørgsmål til KH har sammensat et svarpanel, som består af en bred gruppe af mennesker med forskellige personlige erfaringer og faglig viden. Du har mulighed for at stille spørgsmål til svarpanelet ved at skrive til landskontoret enten via brev eller mail. Dit spørgsmål til panelet kan fx handle om: Regler og love At være handicapfamilie Religiøsitet Sjælesorg Seksualitet og handicap At bo i bofællesskab Pædagogik Sagsbehandling Visitation På hjemmesiden og i bladet Når du sender et spørgsmål til os, vil vi vurdere, hvilken person der bedst vil kunne besvare dit spørgsmål. Herefter sender vi spørgsmålet videre til denne person. Du vil som regel få svar på dit spørgsmål inden for en måned, og svaret vil blive sendt til dig direkte. Samtidig vil vi lægge spørgsmål og svar ud på vores hjemmeside og udvalgte svar vil løbende blive bragt i KHbladet. Hvis du ikke ønsker at få dit navn frem på hjemmesiden og i bladet, kan du skrive, at du ønsker at være anonym. Vores svarpanel svarer på enkeltstående spørgsmål, og vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde dialog med svarpanelet. Randi Rom Boye er socialpædagog og seksualvejleder. Hun svarer på spørgsmål om seksualitet og handicap. Catharina Kirk bor i bofællesskabet Annekset og har et kognitivt handicap. Hun svarer på spørgsmål om at bo i bofællesskab og at leve med et usynligt handicap. Mathilde & Jens Kirkegaard er forældre til et barn med Downs Syndrom. De svarer på spørgsmål om at være forældre til et barn med handicap. Ellen Hessellund Mikkelsen er teolog og landssekretær i KH. Hun svarer på spørgsmål om religiøsitet og sjælesorg. Christa Nielsen har en hjerneskade og er spastiker. Hun svarer på spørgsmål om at leve med et handicap. Hanne Jul Jacobsen er mor til en hjerneskadet dreng. Hun svarer på spørgsmål om at blive og være forælder til et barn med handicap. Foto mangler Helle Larsen er lektor i socialfag, bachelor i jura og bostedsleder i København. Hun svarer på spørgsmål om regler og love. Steen Kruse er uddannet socialpædagog og psykoterapeut. Han svarer på spørgsmål om at være handicapfamilie. 10 KH bladet 3-11

11 Vi er skabt til helhed og fællesskab Kristelig Handicapforening bliver ofte mødt med spørgsmålet: Hvad er det, der er særligt ved et KH-bofællesskab? Hvorfor er det vigtigt med et KRISTENT bofællesskab? Og hvorfor er det vigtigt med et BOFÆLLESSKAB? Landssekretær Ellen Hessellund Mikkelsen svarer her på spørgsmålene: Når KH opretter og støtter bofællesskaber for udviklingshæmmede sker det på baggrund af det syn på mennesket, at vi er skabt til helhed og fællesskab. Helhed at mennesket ikke bare er en krop, men også sjæl og ånd. At mennesket ikke blot har fysiske og praktiske behov, men også følelsesmæssige og åndelige behov. Det hele menneske har brug for at blive set og draget omsorg for. Dette er et grundvilkår for ethvert menneske og er en særlig udfordring, når det drejer sig om et menneske med særlige behov for hjælp til at mestre livet. Dette menneske bliver helt afhængigt af, at andre vil være med til at skabe rammer, hvor helheden kan udfolde sig. Det er et grundlæggende mål for os, at de rammer, der er for den enkeltes liv, giver mulighed for en sådan helheds-omsorg. Vi taler om kristne rammer og mener hermed, at bofællesskabet er en ramme, hvori der er udfoldelsesmuligheder for et helt menneskeliv. Hvor der ikke bare er morgenbøn og mulighed for at komme i kirke, men hvor hele miljøet og omsorgen er præget af en kristen livsholdning. Dette indebærer både omsorg og respekt for den enkelte i dennes private bolig og mulighed for delagtighed i et fællesskab. kristne kontekst er fællesskabets styrke og puls, at vi alle er fælles om at være henvist på Gud afhængige af at blive set og elsket af ham. Fællesskabet har en dybere dimension et helt fællesskab. Mennesker med særlige behov har også et særligt behov for hjælp til fællesskab. Det kan være særligt svært for dem at finde ind i et fællesskab og finde mennesker at have fællesskab med. Denne fællesskabsdimension er derfor den anden grundpille i bofællesskabet. I det ideelle samfund skulle det være muligt for alle uanset handicap at finde fællesskab og venskab der, hvor man nu bor. Men vort samfund er langt fra ideelt, og udviklingshæmmede kan nemt blive ensomme, hvis de bor alene. At finde ligesindede er også særligt vanskeligt for mennesker med udviklingshæmning. Derfor har vi brug for bofællesskaber for udviklingshæmmede og derfor må det fortsat være en samfundsopgave at støtte handicappede i at kunne bo i bofællesskaber. Som den enkelte borger har mulighed for at vælge efter hvilket fællesskab, man ønsker. Vi vil gerne støtte kristne bofællesskaber boliger med tilbud om helhed og fællesskab. Fællesskab der rummer Fællesskab er et menneskeligt grundbehov. Et fællesskab, der ser og rummer. Et fællesskab, der giver og modtager. I vor KH bladet

12 12 KH bladet 3-11

13 Sommerrejse til Stockholm Kære KHbladets læsere. Vi har sammen med mange andre været med på en dejlig sommerrejse til Stockholm. Vi har blandt andet besøgt Kongeslottet, Junibacken med Astrid Lindgrens kendte figurer, Skansen med zoologisk have, og vi har været på bådtur og oplevet Sky View på Globen 130 meter over havet. Kærlig hilsen Solglimt Til: KHbladet Fra: Solglimt 13 KH bladet 3-11

14 Af Stine Højgaard, tidligere volontør på Aunt Louise School Skolehjemmet har stadig brug for hjælp På FrøFestival samles der igen i år ind til Aunt Louise School i Uganda. Aunt Louise School er en skole og et skolehjem, for børn og unge med fysiske og psykiske handicaps i byen Masaka i Uganda. Skolen er blevet drevet af ægteparret Edward og Louise Bahane siden januar Skolen holder til i Louise og Edwards hjem, og der er omkring 15 elever. Projektet støttes blandt andet af en række faste givere i Danmark og er et projekt under Afrika in Touch. Flere af KH-bladets læsere har blandt andet gennem indsamlinger på de seneste to års FrøFestivaler også været med til at hjælpe. Disse bidrag har været med til, at der blevet råd til livsvigtige ting som mad, tøj og medicin, men også ting som senge og en stenovn til at bage brød i. Små og store fremskridt Børnene lærer og udvikler sig i det omsorgsfulde miljø på Aunt Louise School. Dette helt generelle at børnene har et trygt, kærligt og lærerigt sted at være, er hele ideen med Aunt Louise School. Derfor er det så opmuntrende og spændende måned for måned at høre beretninger fra skolen om, hvordan forskellige børn gør fremskridt. For én er det en kæmpe sejr, at lære at skrive tallene fra 1-5, en anden bliver dygtigere inden for kunsten at dyrke grøntsager, og en tredje bliver i stand til at bade sig selv. Sådanne små og store fremskridt og udviklinger fylder hverdagen på skolen. Derfor er dette også en vigtig del af det, vi ønsker at støtte på Aunt Louise School: At der bliver tid og råd til at tage sig af børnene, undervise dem og af og til at købe nye undervisningsmaterialer og farvekridt. Ønsker at købe en grund Eleverne på Frøstruphave Efterskole, hvor KH s årlige FrøFestival afholdes, har i det seneste skoleår samlet ca kroner ind til Aunt Louise School gennem cykelsponsorløb og en arbejdsdag, hvor lønnen gik til projektet. Denne store sum penge gør det muligt for projektet at gå videre med noget, der længe har været både en nødvendighed og en stor drøm: At købe en grund til skolen, hvor der enten er et hus eller kan bygges et sådant. Om pengene helt rækker er uvist, men en meget god begyndelse er der i hvert fald tale om. Dette har bragt stor glæde og lettelse hos Louise og Edward, der i den tid, de har lejet bygninger til hjem og skole, dels har kæmpet med at finde plads nok til både at bo og drive skole i et hus med tre værelser, dels har måttet finde sig i aldrig at vide, hvor længe de kunne bo der, og hvor meget huslejen ville stige. Når huskøbet er i stand, vil dette betyde, at skolens hverdag kan stabiliseres endnu mere, og der vil være mange fordele ved at være herrer i eget hus for Louise og Edward. (Det vil naturligvis blive sådan at hus og jord købes til projektet, og at det ejes og kan sælges af Afrika in Touch, hvis projektet ophører.) 14 KH bladet 3-11

15 Stine Højgaard har arbejdet som volontør på Aunt Louise School i sommeren 2009 og er nu med i støttegruppen for Aunt Louise School under Afrika in Touch ( Kom og vær med som gæst på FrøFestival Der er flere muligheder for at være med som gæst på årets FrøFestival fra d september. Søndag er der gudstjeneste kl Det er gratis at deltage i gudstjenesten, og der kan købes frokost for 35 kr. (Tilmelding til frokost nødvendigt). Fredag byder vi velkommen til Elvis-show kl Entré 75 kroner, inkl. Kaffe. Stigende priser på mad I seneste mail beskrev Edward, hvordan priserne konstant stiger i Uganda. Majsmel, ris og bønner, som er afgørende bestanddele i hverdagskosten, stiger voldsomt i prisen, og skolen har svært ved at købe mad nok til børnene, for de penge de har budgetteret med. Dette er en afgørende udfordring og bekymring, da sult virker meget negativt ind på hverdagslivet på skolen. Selvom skolen har lejet et mindre jordstykke, hvor de dyrker grøntsager, er det langt fra nok til at holde alle munde mætte. På sigt kan huskøbet og et større jordstykke forhåbentligt delvist afhjælpe dette problem, men ikke desto mindre ønsker vi på kort sigt, at forsøge at samle flere penge ind, så Louise og Edward kan arbejde ud fra et større budget til indkøb af mad. Flere tudser til Afrika Der er fortsat mange ting, man kan være med til at give dem og støtte dem i. De daglige behov stikker fortsat meget i øjnene. Der er brug for hjælp til at give børnene, hvad de trænger til: Mad, tøj, undervisning, bøger og sæbe til badet. Samtidig er der store fremtidsdrømme, som du også kan være med til at gøre endnu mere realistiske, og der vil også blive brug for større ting som en tavle til det nye klasseværelse, en ny kørestol og andre hjælpemidler. Jeg kan derfor bedst afslutte med at sige: Tag dine mønter og sedler med til FrøFestival i september, så vi kan få samlet en masse tudser ind, som vi kan sende til Uganda i Afrika. Din hjælp vil betyde uendelig meget godt for de kære børn på Aunt Louise School!! Cirkus Krone glæder sig til at komme og være sammen med deltagerne på årets FrøFestival lørdag aften, hvor de viser deres cirkusforestilling. De medbringer det store cirkustelt, og forestillingen bliver både med hunde, heste og klovne. Desværre er der ikke plads til ekstra gæster til cirkusforestillingen lørdag aften. 15 KH KH bladet

16 Første spadestik til Sydhjørnet Kolding Kommunes borgmester var med til at tage de første spadestik til det nye bofællesskab Sydhjørnet Bjarne Ingemansen, pårørende til en kommende beboer og formand for Sydhjørnets bestyrelse, tog det andet spadestik. Onsdag den 25. maj blev de første spadestik taget til Bofællesskabet Sydhjørnet i Vamdrup. Ud over samarbejds-partnere, pårørende og andre med relation til projektet var også en række journalister og fotografer mødt op. Kolding Kommunes borgmester, Jørn Pedersen, tog det første spadestik. Bjarne Ingemansen, pårørende til en kommende beboer og formand for Sydhjørnets bestyrelse, tog det andet spadestik. Kristelig Handicapforenings formand, Peder Andreasen, skulle også have taget et spadestik, men nåede desværre ikke frem. Kolding Kommunes borgmester, Jørn Pedersen, sagde i forbindelse med spadestikket blandt andet: I dag er ikke blot et spadestik for et bofællesskab til beboere med Aspergers syndrom eller en anden beslægtet udviklingsforstyrrelse. Det er også et spadestik til et privat byggeri på et område, hvor det ofte er det offentlige, der står bag. Og det glæder mig, at andre er parat til at bygge bofællesskaber. Jeg fornemmer, at jeres beboere vil komme hertil fra forskellige steder i landet. De vælger jer, fordi Bofællesskabet hviler på Kristelig Handicapforenings værdigrundlag. Bofællesskabet forventer at de første beboere kan flytte ind omkring marts rth KH bladet

17 Af Ellen Hessellund Mikkelsen Hjælp KH med at finde beboere Der er tre nye KH-bofællesskaber på vej, men der mangler beboere for at få bofællesskaberne helt fyldt op. KH vil meget gerne i kontakt med flere, der ønsker at bo i et kristent bofællesskab. Der er tre nye bofællesskaber på vej, som alle mangler navne på interesselisterne for at være sikre på, at bofællesskaberne bliver fyldt helt op. Du kan hjælpe ved at fortælle i din omgangskreds, kirke eller andet fællesskab, at der er nye bofællesskaber på vej, og at det er muligt at blive skrevet op på interesselisten. Alle projekter planlægger at de første beboere kan flytte ind i løbet af første halvår Projekt Hjertebo i Hvam (mellem Viborg og Aalborg). Målgruppen for beboere på Hjertebo er handicappede, som primært er psykisk udviklingshæmmede. Læs mere på Projekt TreHusE i Høje-Taastrup. Målgruppen er beboere der er psysik udviklingshæmmede. Der vil være en gruppe med et massivt hjælpebehov og en gruppe med et mindre behov. Læs mere på Projekt Sydhjørnet i Vamdrup ved Kolding. Målgruppen for projekt Syd er unge med aspergers syndrom eller en anden beslægtet udviklingsforstyrrelse eller unge med brug for samme type støtte som disse. Læs mere på 17 KH bladet 3-11

18 KH bladet Nyt fra foreningen v. Rikke Thomassen Tilmeld dig nyhedsbrevet Som noget nyt kan du tilmelde dig et -nyhedsbrev fra KH. Der vil blive sendt et nyhedsbrev ud 1-2 gange om måneden, og det vil indeholde oplysninger om aktuelle aktiviteter, artikler og andre nyheder og informationer. Tilmeld dig på eller ved at sende en mail til rikke@k-h.dk. Mød os på facebook Det er nu også muligt at finde Kristelig Handicapforening på facebook. Facebooksiden supplerer hjemmesiden og vores nye -nyhedsbrev, og vi håber, at vi på denne måde kan blive mere synlig som forening og sag. Vi vil blandt andet bruge siden til at informere om aktuelle arrangementer, kurser og andre ting. Det er nemt at anbefale KH til andre ved at klikke synes godt om, så det håber vi, at mange af jer vil gøre. Du finder KH ved at logge ind på facebook og søge på Kristelig Handicapforening. Der er også et link til vores facebook-side på Ruth P. L. Larsen er ny næstformand Kristelig Handicapforenings bestyrelse holdt bestyrelsesmøde den 29. august. Her blev Ruth P. L. Larsen valgt som ny næstformand. Peder Andreasen fortsætter som formand, og Peter Green- Møller fortsætter som kasserer. På billedet fra venstre: Karl Lund, Mogens Stig Nielsen, Merry Vang, Peder Andreasen, Ruth P. L. Larsen, Peter Green-Møller. (Fraværende: Erik Hviid Larsen). Kalender september: FrøFestival 4. oktober: Kursus for ansatte: Professionel omsorg KH marts: bladet Kursus for ansatte: 2 Seksualitet marts: Årsmøde Vinderen af 1.-præmien Familien Markussen fra Aakirkeby vandt dette års hovedpræmie i Kristelig Handicapforenings lotteri en rejsecheck på kroner. Overrækkelsen foregik på Bofællesskabet Valmuen i Aakirkeby af områdesælger på Bornholm Noomi Bak. Familien består af Karen og Jesper samt børnene Maria, Tobias og Nicklas, som nu glæder sig til en ferie. Søskendekurserne aflyst På grund af meget få tilmeldinger er vi desværre blevet nødt til at aflyse søskende-kurserne i efteråret. Vi vil arbejde på at komme med lignende kursus-tilbud senere. Kanonflotte forum kunstkunstværker Handicappede er ikke ludobrikker handicap Guds kærlighed kan og rumme smerten for tro 2 11 Modtog du KHbladet i maj? Vi har desværre oplevet problemer med PostDanmarks adressering og omdeling af KHbladet i maj. Vi ved, at alle ikke har modtaget bladet, men vi ved ikke hvem, der mangler at modtage det. Kontakt KH hvis du/i ikke har modtaget bladet, så vil vi sende det til dig/jer. 18 KH bladet 3-11

19 Bofællesskaber Østbækhjemmet Ledere: Inge og Mogens Stig Nielsen Industrivej Ølgod Tlf web: ostbaekhjemmet.dk Valmuen Ledere: Lisbeth og Arne Dejbjerg Hansen Kannikevangen Aakirkeby Tlf.: web: valmuen-aakirkeby.dk Kernehuset Ledere: Kirsten T og Torben N Hansen Rugvænget Ans Tlf.: kernehuset1@os.dk web: kernehuset-ans.dk Solglimt Ledere: Else Marie og Jan Lavdal-Pedersen Nørrevænget Vildbjerg Tlf Fax: solglimt@herning.dk web: solglimt-vildbjerg.dk Elmebo Ledere: Jette og Preben Nielsen Elmevej 4 B 4293 Dianalund Tlf.: Fax: elmebo@mail.tele.dk web: elmebo.dk Skærvebo og Annekset Leder: Erik Laursen Haremarksvej Løsning Tlf.: Fax: skaervebo@lafnet.dk web: skaervebo.dk Frøjkgården Ledere: Jytte og Mogens Jacobsen Thorsvej Holstebro Tlf.: Mogens.Jacobsen@Holstebro.dk web: asperger-holstebro.dk Ganerbo Leder: Marianne Strange-Petersen Klostervej Skjern Tlf.: ganerbo@mail.dk web: ganerbo.dk Bofællesskaber på vej Projekt Hjertebo i Hvam Kontaktperson: Formand: Anders Jensen tlf.: akkj@post.tele.dk web: hjertebo.dk Projekt TreHusE i Storkøbenhavn Kontaktperson: Formand: Bent Rosenkrands tlf.: bent@rosenkrands.name web: trehuse.dk Projekt Sydhjørnet i Vamdrup Kontaktperson: Formand: Bjarne Ingemansen tlf.: ab.ing@mail.tele.dk Antologi om at leve med kronisk sygdom og handicap Hvordan lever man et liv med kronisk sygdom og handicap? For mange kan det give anledning til flere eksi stentielle overvejelser. Bogen Hvad i alverden er meningen? er skre vet til mennesker, der lever med en kronisk sygdom eller et handicap, enten selv eller som pårørende. Behandlere, læger, sundhedspersonale, psykologer, præster og andre vil også kunne hente større indsigt i, hvilke problemstillinger, udfordringer og tanker, som optager kronisk syge eller handicappede mennesker og deres pårørende. Bogen har to hoveddele. Første del har fokus på den psykiske og sociale dimension med blandt andet kapitler om at føle sorg og afmagt og om depression. Der er også kapitler om relationerne blandt andet om parforholdet og hvordan det påvirker børn at vokse op i en familie, der er ramt af kronisk sygdom. Bogens anden hoveddel handler om nogle af de religiøse spørgsmål og overvejelser, som livet med sygdom og handicap kan give. Her findes bidrag om, hvordan troen både kan hjælpe og udfordres, og hvordan man kan bruge troen til at finde trøst, håb og mening. Bogen er redigeret af Lisbeth Riisager Henriksen, og bidragene er skrevet af en række fagpersoner, der har emnet tæt inde på livet i kraft af deres arbejde, uddannelse og forskning. -rth Titel: Hvad i alverden er meningen? Om at leve med kronisk sygdom og handicap Redaktør: Lisbeth Riisager Henriksen Vejledende pris: 249 kr. Forlag: Unitas Forlag 19 KH bladet 3-11

20 Til eftertanke andagt Af Lydia Kousholdt B DFFATTAATFDFADADTFDDDATDATTFTADFADFFFDTDADFTDAADFTADTATFAFDTAFFFFF Tak for alle gode gaver! Herre, Herre, Herre, Herre, tak for alle gode gaver, som du skænket har. Herre, Herre, Herre, Herre, tak for alle gode gaver, som du skænket har. Med musik og glade takkesange, vil vi takke dig for gaver mange. Med musik og glade takkesange vil vi synge højt din pris. Jeg kender én, der gerne vil have det her bordvers sunget som godnatsang. Og, ja, man kan jo tænke, at det er lidt sjovt, at det ikke rigtig passer på det tidspunkt af dagen, men hvorfor ikke? Det er da herligt at kunne sige Gud, min Herre, tak for alle de gode gaver, han har givet mig i løbet af dagen; og gøre det, som det sidste, inden jeg ligger mig til at sove. Ja, og så rent faktisk bruge noget af det, han har givet os, til at sige tak med: musik, vores stemme! Hvad har du, at sige Gud tak for i dag? KH bladet Vejlby Centervej 46, 8240 Risskov