Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats."

Transkript

1 Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats. 1

2 Viceadmiral Otto Kofoed Hansens strategiske opfattelse var både blevet klarlagt under hans indsats i Forsvarskommissionen af 1902 som afløser for marinens primære kommitterede, kommandør Johannes Nyholm, og i en lille pjece udgivet under eget navn i foråret 1909: Den mest sandsynlige og derfor forsvarsdimensionerende trussel mod Danmark var et britisk indtrængningsforsøg efter et større slag i Nordsøen: Dette ville udløse en tysk operation mod Danmark, der ville true landets eksistens. For at undgå en tysk forhåndsbesættelse med opgave af møde den engelske trussel skulle vi selv kunne løse tysk forsvars opgaver på dansk land og søterritorium. Dansk forsvars profil skulle derfor som en tillidsforanstaltning gøre klart for Berlin, at landet ville indsætte sine militære styrker mod en sådan britisk neutralitetskrænkelse. Kofoed Hansen var en gammeldagschef, der havde ret, og som ikke følte behov for at forklare sig. Begavede kolleger tænkte selvfølgelig som han. Han havde i forbindelse med forsvarsforligsarbejdet søgt at få samlet al myndighed over værnet i viceadmiralembedet. Det lykkedes ikke helt. Marineministeriet bevarede kontrol over økonomi, personeldispositioner og materiel, det sidste via Orlogsværftet. Kofoed Hansen insisterede på en balanceret flåde, dvs. konkret på behovet for supplement og afløsning af de større enheder (panserskibene og krydserne). Her var han 2

3 uenig med mange yngre i søofficerskorpset. 2

4 Blev af de yngre officerer såsom Hjalmar Rechnitzer, som de repræsenterede, set som fornyende ungtyrkere. Ved at satse på ny teknologi, primært undervandsbåde og fly, ville de give flåden en rolle i Danmark forsvar, som selv hærens officerer kunne se var relevant. I de foregående år var problemet, at mange søofficerer, herunder disse to, ikke havde mulighed for ærligt at overbevise sig selv eller andre om, at panserskibe, selv ikke nye, mere moderne enheder, kunne bidrage væsentligt over for en overvældende tysk flåde. Torpedobådene kunne give et bidrag, men kun i mørke. Garde: Den robuste tidligere polarforsker Garde på bl.a. Konebådsekspeditionen havde som Direktør i Marineministeriet i 1909 været afgørende for beslutningen om at anskaffe en undervandsbådsflotille. I september 1911 byttede han job med den tre år og 11 Tordenskjoldsnumre yngre Jøhnke og overtog stillingen som chef for værnets lille planlægningsenhed, Flaadens Stab, der til daglig arbejdede i ministeriet, men ved efter formering af sikringsstyrken eller mobilisering ville indgå under viceadmiralen som Flaadens Overkommandos stab. Jøhnke: Jøhnke, der i efteråret 1911 således overtog stillingen som Direktør, viste sig som en dygtig og åben leder af Marineministeriet. Han var i alt væsentligt enig med Garde, når dennes faglige vurderinger kom i modstrid med viceadmiralen. 3

5 Wenck havde meget tidligt markeret sig som sit værns førende intellektuelle og blev dybt respekteret af sine kolleger for dette og for sine personlige egenskaber. Som premierløjtnant havde han i marts 1900 i Søløjtnantselskabet fremlagt en analyse af et tysk kupangreb på Københavns Havn, der konkluderede, at angrebet det blev gennemført frækt direkte ind i havnen ville det ikke møde modstand. Hans beskrivelse gav præcis, hvad der skete 40 år senere. Det eneste effektive forsvar ville være at samle kystbefæstningens vinterbemanding på Middelgrundfort og sikre et effektivt beredskab ved flest muligt af dette forts pjecer. Han forsøgte hele perioden op til Verdenskrigen at få hæren til at forstå, at kystforterne skulle have et vagtsystem svarende til et skibs. I de næste år spillede han en væsentlig rolle i diskussion og meningsdannelse i søløjtnantskorpset. I 1910 var Wenck kommende chef for Eskadrens Torpedobådsflotille, der skulle modtage de ni nye torpedobåde. Han afleverede, naturligt for ham, en prisopgave til Søløjtnantselskabet, der analyserede de nye bådes taktik og anvendelsesmuligheder. Den operative anvendelsesmulighed, som han anbefalede, var fremskudt i den nordlige del af Kattegat og Skagerrak i natangreb mod en indtrængende britisk flåde, herunder dennes slagskibe. Den valgte strategiske ramme var i en alliance med Tyskland, hvor de tyske styrker, der kontrollerede stræderne, dannede rygstød for de danske torpedobådes indsats. Opgaven blev godt bedømt af Selskabets bedømmelsesudvalg, men Marineministeriets 4

6 Direktør, dvs. Garde, fandt at den anbefalede operative indsættelse var for ambitiøs, men den meget omfattende og grundige opgave blev dog alligevel belønnet med, hvad der svarer til over kr i dag. I januar 1912 havde Wenck et indlæg i Søløjtnantselskabet, der indgik i en diskussion her af præmisserne for operationsplanlægningen. Han anfægtede det synspunkt, at dansk neutralitet kunne være i tysk interesse og så krigsudbruddet som det gunstigste tidspunkt for et forsøg på at tvinge Danmark til alliance. Det var dog muligt, at angrebet alligevel ikke kom straks, og denne mulighed dannede grundlag for resten af foredraget. Efter en nederlag i Nordsøen ville Danmark dog med sikkerhed få et ultimatum. Wenck understregede nu, at det var afgørende, at valg af side her ikke blev overladt til tilfældigheder, men byggede på en forståelse af landets interesser. Det måtte ikke ske på grundlag af sympati, men gå den vej, der kunne sikre statens eksistens bedst. Staten skulle gennem diplomati sikre sig, at man ikke udsættes for krav, der tvinger af hensyn til suverænitet og ære tvang til valg af den objektivt set forkerte side. Tyske krav om at besætte Fyn, Langeland, Sprogø og Kattegatsøerne skal således betragtes som acceptable, men ikke en kontrol med Sjælland og hovedstaden. Man skulle i øvrigt ikke lade sig tvinge til en forkert beslutning af en britisk bombardementstrussel ved krigsudbruddet. Muligheden for et forsøg ville falde ved indfasningen af flere danske undervandsbåde. Man skulle dog længst muligt opretholde strikt neutralitet, ikke på forhånd indgå en hemmelig defensivalliance med Tyskland. Udviklingen af undervandsbådsvåben samt miner og torpedobåde skulle reducere den tyske fristelse til at invadere Sjælland tidligt i krigen. Man skulle have 12 undervandsbåde, så man kunne have 6 i Sundet, 3 i Storebælt og 3 i Smålandsfarvandet. Men hvis det nødvendigt at acceptere krigsdeltagelse, måtte man aldrig blive Tysklands fjende. Det er indlysende, at Wenck med denne opfattelse vandt sympati hos viceadmiralen, men samtidig var ret uegnet som brobygger mellem flådens og hærens synspunkter. 4

7 Som ung premierløjtnant gennemgik Lorck i Hærens højeste uddannelse, Generalstabsuddannelsen i officersskolens ældste klasse, på det tidspunkt, hvor hovedlæreren var skaberen af den moderne danske hær, oberstløjtnant Arnold Kühnel. Det gav ham et godt indblik, hvordan hærens ledende officerer tænkte. Han kunne som Garde ikke afvise, at hærens folk kunne have ret, når de anså den mest sandsynlige angrebstrussel var tysk, og at en fælles planlægning med Generalstaben også måtte indholde den mulighed. Han havde som sagsbehandler i Marineministeriets Stab forgængeren for Flaadens Stab under Kofoed Hansen, Garde, Topsøe Jensen og Rechnitzer, været med til i 1906 til kommissionsarbejdet at udarbejde Graabogen Den danske stats militærpolitisk stilling og ordningen af landets forsvar. 5

8 Planen var Levende dokument, der i staben blev udviklet på godt 1½ år fra efteråret 1911, da Garde byttede job med Jøhnke fra Direktørstillingen og overtog stillingen som Stabschef for Flaadens Stab. Operativ tjeneste, der også indebar sejlende tjeneste, var nu blevet forudsætningen for senere at kunne blive Defensionschef og Kommanderende Admiral. Staben omfattede ud over Garde og de to kaptajner også premierløjtnanterne Ipsen og Bonde på deltid. Garde betragtede som lovteksten det (som nævnt) som sin opgave at samordne planlægningen med hærens generalstabs planlægning, dette på trods af værnschefernes grundlæggende forskellige trusselsopfattelse. Dette må betragtes som årsagen til, at sagsbehandleren blev den generalstabsuddannede Lorck og ikke direkte inddrog Wenck, der i sine strategiske konklusioner lå tæt på Kofoed Hansen. Planen blev gennemtænkt og afprøvet ved krigsspil og øvelser fra 1910 til 1913, herunder med Generalstaben og Defensionen, der jo dannede operativ bro mellem de to værn. Lorck skrev og Garde rettede til, som det ses på eksemplet i hjørnet. Løbende tilføjelser og rettelser blev nødvendiggjort af, at flåden modtog nye torpedobåde og undervandsbåde i forlængelse af Søværnsloven af Planen blev anvendt som grundlag for de detaljerede forsvarsforberedelser, herunder 6

9 ikke mindst i defensionschefen, kontreadmiral Christian Middelboes, mineringsplaner, beredskabs og forsvarsplaner ved København, samt for neutralitetsforsvarsforberedelserne i Smålandsfarvandet. Kofoed Hansen var indtil sommeren 1912 stærkt skepsis med hensyn til værdien af andet end en gentagelse af hans strategiske grundopfattelse fra forsvarskommissionsarbejdet: Den mest sandsynlige og dimensionerende trussel mod Danmark skulle være det senere britisk indtrængningsforsøg efter et større slag i Nordsøen da muligheden af dette kunne udløse en tysk operation mod Danmark, der ville true landets eksistens. For at undgå en tysk forhåndsbesættelse skulle vi selv kunne løse tysk forsvars opgaver på dansk land og søterritorium. Indledningsvis så han hovedparten af operationsplanens øvrige dele planstudierne for krigens sandsynlige faser og de affødte behov for dansk indsats som irrelevant tankespind for hypotetiske situationer. Han fik i sin skepsis støtte af andre ældre officerer, såsom Johannes Nyholm. Som Kommanderende Admiral skulle han nok beslutte og handle, når situationen opstod. Kofoed Hansen var i årene før krigen gået i gang med at skabe det radiotelegrafinetværk, der ville give ham grundlaget og effektiv kontrol. Det lykkedes dog Garde at få viceadmiralen til at acceptere, at studierne forblev en del af operationsplanen. 6

10 Tysk kupangreb før krigsudbrud for at sikre lukning af stræderne. Afspejlede Wencks og hærens trusselopfattelse. Svaret var tidlig etablering af sikringsstyrke af de to værn, minering og kupforsvar. 7

11 Tysk angreb umiddelbart efter krigsudbrud for at lukke stræderne. Afspejlede hærens trusselopfattelse. Svar minering, hærens fremskudte forsvarsindsats og undervandsbåde i Køge Bugt og Smålandsfarvandet. 8

12 Briternes indledningsvise forsøg på at lukke Nordsøen. Tilstedeværelse med instruks ved Færøerne og Island. 9

13 Britisk observationsblokade af Tyskebugten med trissel mod Esbjerg og evt. operationer i Skagerrak Nordlige Kattegat. Tilstedeværelse og forsvar af Esbjerg og i det nordlige Kattegat. 10

14 Britiske operationer ind i Kattegat for at fremskyde blokaden til nordenden af stræderne med risiko for sammenstød her og tysk behov for at kontrollere Danmark. Flådens bidrag til Limfjordforsvaret. Tilstedeværelse og forsvar i Kattegat og Storebælt med Smålandsfarvandet samt ved Sjællands forsvar. 11

15 Britiske indtrængningsoperationer og tilknyttede landsætnings og bombardementsoperationer i Danmark. Tilstedeværelse og forsvar i Kattegat, Sundet Nord og Storebælt med Smålandsfarvandet samt ved Sjællands forsvar mod invasion og bombardement. 12

16 31. juli beordredes kaptajn Bojesen med en afdeling med et kommandoskib, to undervandsbåde og en torpedobådsdivision til Smålandsfarvandet som forudset i operationsplanen. Undervandsbådene afgik nord om Sjælland 1. august. 3. august fik den tyske gesandts note med forespørgsel om Danmarks stilling Kofoed Hansen til at blive bekræftet i sin opfattelse af, at Tyskland ønskede og accepterede dansk neutralitet. 5. august søgte og fik Kofoed Hansen afgørende indflydelse på den danske regerings beslutning om at svare positivt på den tyske henvendelse om at minere Storebælt mod begge sider, på trods af, at beslutningen brød med Neutralitetserklæringen fra december For at lægge og sikre spærringen i Storebælt udskilte han ca. halvdelen af den af Nyholm kommanderede Eskadren i en 2. Eskadre, som Garde gjordes til chef for med Lorck som stabschef. Wenck blev fungerende stabschef i den etablerede Flådens Overkommando. Set positivt kan man sige, at viceadmiralen sikrede sig, at ledelsen i Storebælt havde gennemanalyseret den strategiske situation i hovedstrædet. Set mere kritisk kan man læse beslutningen om tage Wenck og at sende de to folk væk, der havde lavet operationsplanen, som at han tog en stabschef, som så på nødvendigheden af et positivt forhold til Tyskland som han selv. Viceadmiralens motiver var næppe klare, men snart opdagede han, at Garde så fundamentalt anderledes end han selv på opgaven i Storebælt ved en krigsførendes, dvs. 13

17 et britisk, forsøg på at gennembryde spærringen. Viceadmiralen ville have 2. Eskadre til at kæmpe hårdt mod forsøget, Garde så ikke modstand mod nogen stormagtsflåde som en dansk neutral pligt. 13

18 Indtil sommeren 1913, hvor Klaus Bertsen var regeringschef og forsvarsminister, svarede flådens planlægning nogenlunde til, hvad regeringen mente: Man ville forsvare neutraliteten ved territoriets periferi, idet man dog samtidig ville gå langt for at undgå krig med Tyskland. I værnenes forsvarsforberedelser var det kun den del af hærens planlægning, der forudsatte et langvarigt af et hjørne af en landesdel (København hhv. Mors), der var i modsætning til regeringens hensigt. Dette ændredes, da den radikale mindretalsregering kom til magten derefter. Ganske vist var udenrigsminister Scavenius enig med Kofoed Hansen i, at neutralitetsforsvaret skulle gives maksimal troværdighed i Tyskland ved at være åbent rettet mod England, men ved et de facto stormagtsangreb var han enig med forsvarsminister Munch: Man skulle ikke kæmpe eller lynhurtigt standse kampen, man skulle kun protestere mod agressionen. En krigsdeltagers angreb eller invasion gjorde i øvrigt ikke, at man blev modstanderens allierede. Hvis Danmark blev invaderet af først den ene og så den anden, skulle Danmark forholde sig passivt. Deltagelse som part i krigen ville blot øge lidelser og ødelæggelser. 14

19 I. Fandt aldrig sted pga. den tyske hærs veto af involvering og Wilhelm II s beslutning fra vinteren Kupforsvarsberedskabet blev opretholdt og forbedret i begge værn under hele krigen. II. III. IV. Fandt aldrig sted pga. den tyske hærs veto og senere manglende styrker. Flåden mistede muligheden for som planlagt at deltage i forsvaret af Østsjælland med undervandsbåde, da Sundet blev lukket med tyske minespærringer i vinter 1915/1916 og forår Eneste forberedelse var instruksen til ISLANDS FALK Fandt aldrig sted som forudset, men nærmede sig virkeligheden fra sommeren Stationsskib ved Esbjerg og forberedt minespærring i Grådyb. Stadig opbygning af overvågning og tilstedeværelsen i Skagerrak Kattegat. V. Fandt aldrig sted, fordi de rådige og nye britiske styrker blev anvendt ved Dardanellerne og Slaget ved Jylland endte uafgjort. Forebyggelse efter tysk panik ved britisk Kattegatsoperation 2. november 1917 ved diskret overdragelse situationsbilledet fra Skagerrak Kattegat fra Marineministeriet til det tyske gesandtskab. Maksimal deltagelse i hærens forsvar af Sjælland og i Limfjorden. Stadig bedre forsvar af København mod bombardement fra Køge Bugt. VI. Var tæt på at blive udløst i efteråret 1917, men skete reelt først i december 1918, nu med base på Københavns Red. Opbygning af overvågning i Skagerrak Kattegat. Bombardementsforsvar af København med undervandsbåde i Sundet Nord. Viceadmiralens fastholdelse af direktiv til 2. Eskadre om at slås. Udbygning af denne eskadre med undervandsbåde og fly fra

20 A. Mineringen af Storebælt passede fuldstændigt ind i Kofoed Hansen foretrukne strategiske optræden, men frustrerede flere af hans kolleger, hæren og kongen. B. Overraskede generelt. Årsagen var, at der jo ikke kom en hurtig afgørelse i Nordsøen. Pressede flådens personel og ikke mindst det ofte meget gamle materiel og Orlogsværftet. C. Hverken danske politikere eller militære forstod, at krigsførende stormagter mangler styrker til nye projekter, når de valgt deres strategi og lavet deres satsning. De militære forstod ikke helt, at man gennem diplomatiske forhandlinger kunne sikre indrømmelser, der mindskede behovet for at anvende militære midler (Randzau Scavenius forhandlingerne i ) D. Overraskede generelt. Ganske vist forudså Rechnitzer (som den gamle britiske flådechef Fisher) mulighederne for anvendelsen af undervandsbåde i folkeretsstridig handelskrig. Både Wenck og Garde forudså muligheden af, at briterne sendte undervandsbåde ind i Østersøen og Garde erkendte, at Flinterenden var det sandsynlige passageområde. Men ingen forudså det spektrum af problemer, som dette ville give for neutraliteten, bl.a. med krigshandlinger i territorialfarvandet som ved E.13 i 1915 og Bjerregaard i 1917 og det tyske behov for spærring af Sundet. E. Man havde ikke set muligheden af, at dette i situationer kunne få briterne til at tage risikoen ved en indtrængen. F. Undergravede allerede 1915 og med fuld vægt 1916 Kofoed Hansens tese om den tyske interesse i dansk neutralitet. G. Denne ville forstærke tysk behov for kontrol over Nordjylland, hvis krigen blev udvidet til Norge. 16

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et

Læs mere

Den Danske Flåde 1914

Den Danske Flåde 1914 Michael H. Clemmesen, brigadegeneral (pens.) seniorforsker ved Center for Militærhistorie Indledning Den Danske Flåde 1914 Da krigen brød ud i august 1914 var Danmark neutralt. Denne neutralitet og landets

Læs mere

Hærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp

Hærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp HOVEDPUNKTERNE Hærens grundopfattelse under kampagnen i 1870 1880 erne Flådens oprindelige syn Højres grundopfattelse Venstres grundopfattelse Kühnels variation Kofoed Hansens opfattelse De radikales dominerende

Læs mere

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

Denne lille historie drejer sig i alt væsentligt om tre søofficerer: Kommandør Thomas Vilhelm Garde: Chef for Flådens lille Stab i Marineministeriet,

Denne lille historie drejer sig i alt væsentligt om tre søofficerer: Kommandør Thomas Vilhelm Garde: Chef for Flådens lille Stab i Marineministeriet, Denne lille historie drejer sig i alt væsentligt om tre søofficerer: Kommandør Thomas Vilhelm Garde: Chef for Flådens lille Stab i Marineministeriet, polarforsker, (født 1859 og således 53 år gammel i

Læs mere

Min baggrund: 1964-2004: officer i hæren sluttende som brigadegeneral og rektor for det baltiske forsvarsakademi 1981-: Historiker med fokus på

Min baggrund: 1964-2004: officer i hæren sluttende som brigadegeneral og rektor for det baltiske forsvarsakademi 1981-: Historiker med fokus på Min baggrund: 1964-2004: officer i hæren sluttende som brigadegeneral og rektor for det baltiske forsvarsakademi 1981-: Historiker med fokus på nordeuropæisk militærhistorie 1890-1940 Bogen kom i 2010

Læs mere

De punkter af betydning, jeg vil dække, med en slide til hver.

De punkter af betydning, jeg vil dække, med en slide til hver. Billedet er fra matrosoprøret i Kiel i 1918, den voldsomt pinlige ydmygelse af Den Kejserligske Marine, en plet på æren, der måtte renses, selv om det betød marinens undergang. Kun derved ville den tyske

Læs mere

Tak for invitationen.

Tak for invitationen. Tak for invitationen. Det er nu anden gang, at jeg er blevet inviteret til at holde et foredrag på grundlag af bogen. Det er en betydelig udfordring at skulle udvælge elementer, så man fik en rimeligt

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008. (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1

Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008. (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1 Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008 (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1 Køge blev under 1. Verdenskrig inddraget i det fremskudte forsvar af København,

Læs mere

Tysk planlægning mod Danmark 1892-1940

Tysk planlægning mod Danmark 1892-1940 Foredraget med noter findes på www.clemmesen.org Tysk planlægning mod Danmark 1892-1940 Det var et sammenhængende forløb med en planlægning, der stadig udviklede sig og når muligt blev konkretiseret. Den

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

H.P. Hanssen den danske generalstabs stjerneagent Z i Berlin 1

H.P. Hanssen den danske generalstabs stjerneagent Z i Berlin 1 Michael H. Clemmesen H.P. Hanssen den danske generalstabs stjerneagent Z i Berlin 1 8 3 2012 Den sønderjyske leder, medlem af den tyske Rigsdag fra 1906, Hans Peter Hanssen. Den danske generalstabs agent

Læs mere

Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født.

Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født. Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født. De første år af krigen havde givet ødelæggelsen af den foregående

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Artikel til KHT nr. 3, 2011: Deadline 3/10 2011

Artikel til KHT nr. 3, 2011: Deadline 3/10 2011 Michael H. Clemmesen Brevduer og fyrtårnsbesøg. Russisk efterretningsaktivitet og interesse i Danmark op mod 1. Verdenskrig. Denne artikel er den første af tre, som Ole Haaber opfordrede mig til at skrive,

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45. Forord af Hans Christian Bjerg.

FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45. Forord af Hans Christian Bjerg. FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45 Forord af Hans Christian Bjerg. Udgivet af Søværnet 1995 Indholdsfortegnelse Forord ved overarkivar H. C. Bjerg 11 I. Indledning. 17 Af kommandør

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

»Lige langt fra Militarismens overmodige Dasken paa Sabelskeden som fra Selvopgivelsens Jammerlighed«

»Lige langt fra Militarismens overmodige Dasken paa Sabelskeden som fra Selvopgivelsens Jammerlighed« »Lige langt fra Militarismens overmodige Dasken paa Sabelskeden som fra Selvopgivelsens Jammerlighed«J.C. CHRISTENSEN OG DANSK SIKKERHEDS-, UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK 1901-09 AF JENS OLE CHRISTENSEN

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Tunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse

Tunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse Michael H Clemmesen 13 01 2010 Tunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse Ideen om et bygge en fremskudt fæstningslinje i passet mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord var ikke ny, men

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

KAMPEN OM ØSTERSØEN. Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid Af FINN ASKGAARD

KAMPEN OM ØSTERSØEN. Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid Af FINN ASKGAARD KAMPEN OM ØSTERSØEN Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid 1654-60 Af FINN ASKGAARD Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København 1974 Indholdsfortegnelse Fortale. 5 Forfatterens forord

Læs mere

Michael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love

Michael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love Michael H. Clemmesen, militærhistoriker Krigen og dens love Hovedpunkter Hvad det betyder at være kritisk avislæser igennem 50 år og historiker Krigens Love som et hårdt tilkæmpet valg, der aldrig er eller

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Truslen mod Danmark i den kolde krig

Truslen mod Danmark i den kolde krig Truslen mod Danmark i den kolde krig Forelæsning 27 10 2005 for Kungl Krigsvetenskapsakademien & Kungl Örlogsmannasällskapet 1 Tak for indbydelsen. Det er en stor ære at få mulighed at forelæse for denne

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Mine småhistorier er i alt væsentligt korte resuméer af historier fra de to bøger fra Syddansk Universitetsforlag fra 2010 og fra tidligere i år.

Mine småhistorier er i alt væsentligt korte resuméer af historier fra de to bøger fra Syddansk Universitetsforlag fra 2010 og fra tidligere i år. Mine småhistorier er i alt væsentligt korte resuméer af historier fra de to bøger fra Syddansk Universitetsforlag fra 2010 og fra tidligere i år. 1 Først meget kort om den strategiske ramme: Externe maritime

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

En lus mellem to negle

En lus mellem to negle Henning S0by Andersen En lus mellem to negle Dansk-norsk neutralitetspolitik 1801-1807 ODENSE UNIVERSITETSFÖRLAG Indhold Forord 11 Indledning 13 I Beslutningstagerne og beslutningsprocessen i Danmark 1801-1807

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Det lille land før den store krig

Det lille land før den store krig Det lille land før den store krig Michael H. Clemmesen Det lille land før den store krig De danske farvande, stormagtsstrategier, efterretninger og forsvarsforberedelser omkring kriserne 1911 13 Syddansk

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Helsinki-konventionens

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

københavns GADS FORLAG

københavns GADS FORLAG københavns BEFÆSTnING T i l Fæd r el a n d e t s F or s va r GADS FORLAG Kort fra 1912 over Københavns Befæstnings inddeling i fronter, afsnit og distrikter. Københavns Befæstning Til Fædrelandets Forsvar

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det danske Gesandtskab i Washington

Det danske Gesandtskab i Washington Udgiverselskab for Danmarks nyeste Historie i Det danske Gesandtskab i Washington 1940-1942 Henrik Kauffmann som uafhængig dansk gesandt i USA 1940-1942 og hans politik vedrørende Grønland og de oplagte

Læs mere

Dansk forsvar under tysk dominans

Dansk forsvar under tysk dominans 1 Dansk forsvar under tysk dominans Kampen om magten over forsvarspolitikken. 1872-1905 i Michael H. Clemmesen Fra byggeriet af Garderhøjfortet. Den politiske og teknologiske ramme Frankrig blev i 1870

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Kapitel 1 Danmark besat

Kapitel 1 Danmark besat Kapitel 1 Danmark besat Der lå intet dansk-tysk mellemværende bag besættelsen. Når den blev opfattet som et nederlag for den hævdvundne neutralitetspolitik, var det for så vidt korrekt, som denne ikke

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR SØVÆRNETS GRUNDLÆGGENDE KONTRAKTOFFICERSUDDANNELSE

SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR SØVÆRNETS GRUNDLÆGGENDE KONTRAKTOFFICERSUDDANNELSE Underbilag 1 til Beskrivelse af SØVÆRNETS kontraktofficersuddannelse. SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR SØVÆRNETS GRUNDLÆGGENDE KONTRAKTOFFICERSUDDANNELSE 1. INDLEDNING

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

Bekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. LBK nr 582 af 24/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2017/000334 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige

Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige beslutning om at gå i krig Vejen til den letvægtsoptionen

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY NOTAT BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY Indledning De danske F-16 fly planlægges pt. anvendt indtil ca. 2020, hvorefter de knap 40 år gamle fly vil være nedslidte og teknologisk

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Sat og tryk:

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

German Junior Open 2010

German Junior Open 2010 German Junior Open 2010 Day 1 Danmark var repræsenteret af Thomas, Lasse og Marcus fra henholdsvis Kolding, Kolding og Sport92 i U15 rækken ved dette års German Junior Open. Lasse og Marcus skulle spille

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ

FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FOR DINE BEDSTE KANDIDATER AKADEMIUDDANNELSEN 2015 HER STARTER REJSEN FOR FREMTIDENS OFFICERER Når Forsvaret nu søger kandidater til officersuddannelserne,

Læs mere

Forskelle og ligheder i den officielle beslutningstagning i Norge og Danmark i perioden april til juli 1940

Forskelle og ligheder i den officielle beslutningstagning i Norge og Danmark i perioden april til juli 1940 Forskelle og ligheder i den officielle beslutningstagning i Norge og Danmark i perioden april til juli 1940 1. Indledning Den tyske militære og diplomatiske offensiv mod de tre skandinaviske lande kulminerede

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere