Tema: Udvikling Rettigheder, iværksætteri og handel PENGEVIRKE - 4/2013 TEMA: UDVIKLING 01

Transkript

1 T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R PENGEVIRKE - 4/2013 TEMA: UDVIKLING 01 DIAMANTER ER VEJEN FREM 08 I Sierra Leone skal en kampagne hjælpe unge med at få andel i landets rigdomme BÆREDYGTIGE BIDDER 12 Social Food sælger søde sager som giver Value for Many. Vi har besøgt dem. SMÅ LÅN STOR FORSKEL 16 2,7 mia. mennesker har ikke adgang til en bank. Det kan mikrolån lave om på. Tema: Udvikling Rettigheder, iværksætteri og handel

2 T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R PENGEVIRKE - 4/2013 TEMA: UDVIKLING 01 DIAMANTER ER VEJEN FREM 08 I Sierra Leone skal en kampagne hjælpe unge med at få andel i landets rigdomme BÆREDYGTIGE BIDDER 12 Social Food sælger søde sager som giver Value for Many. Vi har besøgt dem. SMÅ LÅN STOR FORSKEL 16 2,7 mia. mennesker har ikke adgang til en bank. Det kan mikrolån lave om på. 02 LEDER PENGEVIRKE - 4/2013 EN KAMP DER KAN VINDES Kampen mod global fattigdom er ikke en tabt sag. På trods af at der stadig findes alt for mange mennesker, der lever i næsten ubegribelig armod og sult, er det væsentligt færre end for bare 15 år siden. I år 2000 satte FN en række mål, og en del af dem er allerede nået. Men langtfra dem alle, og der er stadig meget langt til en mere retfærdig fordeling af goderne. Ikke mindst får de allerrigeste stadig mere og mere. Alle kneb gælder for at komme videre. Basale vilkår, som adgang til for eksempel vand, mad og lægehjælp, er afgørende. Men at styrke civilbefolkningens bevidsthed om deres rettigheder er lige så vigtigt, så magthavere eller kommercielle interesser ikke uimodsagt løber befolkningerne over ende. Fair handel kan give for eksempel bønder i udviklingslande mulighed for at forbedre deres livsvilkår. Men også adgang til finansielle ydelser er vigtige. Med mulighed for lån og opsparing giver man mennesker mulighed for i højere grad selv at ændre deres skæbne. Kampen mod global sult og fattigdom kan vindes. Ikke uden indsats, og ikke uden tilbageslag. Men det er afgørende mål, der er kommet indenfor rækkevidde. Ikke mindst for de millioner af mennesker som får andre muligheder for et bedre liv. Alle midler skal i brug, og der er mange måder, man kan bidrage til at nå målsætningerne. I det her nummer af Pengevirke, der handler om udvikling, får du lidt indblik i nogle af dem. Karl Johnsen, Redaktør Pengevirke Pengevirke 4/2013 ISSN / Online: ISSN Tema: Udvikling Rettigheder, iværksætteri og handel Udgives af MERKUR Den Almennyttige Andelskasse Redaktion Karl Johnsen (ansvarshavende) kjo@merkur.dk Merkur har et redaktionelt samarbejde med Cultura Bank. Layout Jes Boesgaard Madsen og Tobias Frost Imperiet imperiet.dk Oplag: Udkommer Fire gange om året Næste gang april 2014 Frist: Bidrag til næste udgave kan mailes til Pengevirke senest 24. januar Tryk: Scanprint A/S Forside: Fotograf: Jeppe Carlsen for Operation Dagsværk. Holdninger og synspunkter, der kommer til udtryk i de enkelte artikler og indlæg, er de pågældende forfattere selv ansvarlige for. De er således ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens synspunkter. Pengevirke er trykt på RePrint papir, fremstillet af 50% genbrugsfibre og 50% cellulosefibre. Papiret er Svaneog FSC mærket.

3 PENGEVIRKE - 4/2013 INDHOLD Teenagegraviditet knuste frisørdrøm Mellemfolkeligt Samvirke kæmper for pigers og kvinders rettigheder 07 Talside 08 Diamanter er vejen frem Operation Dagsværk arbejder i 2013 for unges fremtid i Sierra Leone 12 Bæredygtige bidder Vi har besøgt den socialt ansvarlige virksomhed Social Food 14 En livline bliver kappet Amerikanske Sunrise Banks ville hjælpe somalisk lokalsamfund 15 Dine penge kan gøre gavn for verdens fattigste I Merkur kan man bidrage til udvikling i verdens fattigste lande 16 Små lån stor forskel Triodos Microfinance Fund investerer i mikrolån til fattige befolkningsgrupper 18 Halvt så mange fattige i 2015 FN s plan for fattigdomsbekæmpelse 21 Kort Nyt 22 Etnisk økologisk mad i kantinen Assiniboine Credit Union i Canada finansierer udvikling i lokalsamfund 24 Nyt fra Merkur 26 Boganmeldelser Få hele verden i skole 03 Styrke kvinders rettigheder Halver fattigdom og sult 100% Opnået 50% Opnået 100% Opnået Mindske børnedødelighed % Opnået Skabe øget globalt samarbejde 08 målpunkter Ingen klare 100% Opnået 100% Opnået 61% Opnået 05 Mindske mødredødelighed Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø 07 Bekæmpe HIV/Aids, malaria og andre sygdomme 06

4 04 TEMA: UDVIKLING PENGEVIRKE - 4/ TEENAGEGRAVIDITET KNUSTE FRISØRDRØM I det nordlige Uganda bor nogle af verdens fattigste mennesker, hvor hver dag er en kamp for overlevelse. Offentlig omsorg og borgerservice er så godt som ikke eksisterende. Så befolkningen er overladt til sig selv. Gennem Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde får disse mennesker en stemme, og bliver pludselig en magtfaktor, hvis de er mange nok, der står sammen. Af Henriette Winther, Mellemfolkeligt Samvirke - Foto: Jakob Dall for MS

5 PENGEVIRKE - 4/2013 TEMA: UDVIKLING Beatrice Pica og datteren henter vand i det lokale vandhul hver morgen. Vandet er ubeskyttet. Det vil sige, at det er overfladevand, som familien drikker. Her kommer også myg, mus, rotter og slanger. Urent vand er årsag til mange sygdomme i det nordlige Uganda Der er børn 'overalt' i det nordlige Uganda. I Amuru-distriktet er cirka halvdelen under 15 år. Blandt pigerne falder 65% ud af skolen for tidligt, for drengene er det 45%. 3. Borgermøde under mangotræet. Mellemfolkeligt Samvirke hjælper borgerne til at stå sammen om deres krav til myndighederne om bedre offentlige ydelser som rent vand, skolegang, lægehjælp og ligestilling i samfundet Helen Abwot har sine egne udfordringer med manglende behandling for en kræftknude. Alligevel vælger hun at bruge sine kræfter i borgernes sundhedsudvalg, der vil skaffe flere midler til den lokale sundhedsklinik, så det kommer hele landsbysamfundet til gode. Beatrice Pica står op med solen hver morgen, spænder datteren Jacky på ryggen med et tørklæde og går ned for at hente vand. Hun ligger på knæ over en flosset træstamme og samler vandet op fra et moset vandhul. Hun svinger den fyldte vanddunk op på hovedet og går på bare fødder hjem til hytten. - Jeg skal arbejde hårdt hver dag både med at hente vand, hente brænde til bålet, lave mad og grave i marken. Om aftenen er jeg udmattet og jeg har ikke flere kræfter, fortæller 16-årige Beatrice Pica. Hun blev gravid som 14-årig, og bor nu sammen med sin kæreste og hans familie. - Jacky var en fejltagelse. Det er vi begge enige om. Vi vil helst ikke have børn de næste fem år, forklarer Beatrice Pica. Egentlig ville hun gerne være frisør, men livet tog en brat vending, da datteren kom. UNGE UDEN FORUDSÆTNINGER Vi er i det nordlige Uganda, hvor denne historie langt fra er sjælden. Området gennemlevede en blodig konflikt i mere end tyve år indtil ,8 millioner mennesker blev drevet på flugt, og generationen af unge er i høj grad stadig både traumatiseret og uden forudsætninger for fx at dyrke jorden og tjene penge. Her bliver 80 procent af pigerne gravide inden de er 18, så de må forlade skolen i utide, og dermed kører en ond JEG ER GÅET MED I VORES LOKALE SUNDHEDSUDVALG. VI KRÆVER AF MYNDIGHEDER- NE, AT FÅ MEDICIN OG SUND- HEDSPERSONALE TIL DET SUNDHEDSHUS, VI TRODS ALT HAR HER. cirkel af fattigdom og manglende muligheder i ring. KVINDERS RETTIGHEDER ER CENTRALE Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) arbejde for at styrke pigers og kvinders rettigheder er helt centralt i det langsigtede arbejde for at udrydde fattigdom ikke kun i Amuru i Uganda, men overalt i verden hvor mennesker lever under fattigdomsgrænsen på 1,25 dollars om dagen. De underliggende grunde til fattigdom og uretfærdighed hænger nemlig tæt sammen med kønsroller. - Kvinder har ikke mulighed for at bryde ud af fattigdom på grund af de roller, de traditionelt tildeles og opfattes i. De kan ikke få en uddannelse, de har ikke adgang til netværk, teknologier, rede penge eller beslutningsprocesser. Og de har ikke kontrol over deres egen krop eller sikkerhed. Vi ved, at når kvinders situation forbedres, så forbedres

6 06 TEMA: UDVIKLING PENGEVIRKE - 4/2013 Mellemfolkeligt Samvirke (MS) er en del af den internationale føderation ActionAid. Sammen med mennesker i over 40 lande styrker MS og ActionAid menneskerettigheder for at udrydde fattigdom. Du kan oprette en konto hos Merkur, som giver renter til både dig og til MS. Læs mere på: Du kan se mere om forholdene for indbyggerne i det nordlige Uganda på: Det er 'barnets dag' på et sundhedscenter i det nordlige Uganda. Her kommer gravide og kvinder med deres børn for at blive tilset. Der er stor mangel på læger og jordemødre, så de bliver tilset af korttidsuddannet personale. familiens situation og det gavner i sidste ende hele samfundet, siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. Sammen med lokalbefolkningerne i 3000 af verdens fattigste landsbysamfund i Asien, Syd- og Mellemamerika samt Afrika arbejder organisationens ansatte og partnerorganisationer for at uddanne, oplyse og organisere borgerne. På den måde får de en fælles modstandskraft, når deres rettigheder krænkes af myndigheder, traditioner eller andre medborgere. MANGLENDE SUNDHEDSYSTEM Netop forholdene i Amuru i det nordlige Uganda viser tydeligt at Ugandas regering og magthavere systematisk forsømmer deres ansvar om at yde offentlig omsorg til befolkningen. Her er én læge til mere end indbyggere, kun 24 af 51 distrikter har et sundhedscenter og 61 procent af befolkningen har mere end 1½ times gang til det nærmeste sundhedscenter. Det er dén forsømmelse, der betyder at piger som Beatrice Pica, nok aldrig får gjort sin skolegang færdig, og det er den forsømmelse, som betyder at et spinkelt vækstlag af borgere, der ikke vil finde sig i det længere, er ved at vokse i Amuru. KRÆVER MEDICIN OG SUNDHEDSPERSONALE En af dem, der arbejder for at få bedre sundhedsforhold er 52-årige Helen Abwot. Hun er selv syg af kræft og oplever på tætteste hold, hvor ringe sundhedssystemet fungerer. - Jeg har svært ved at arbejde i marken, fordi jeg har smerter på grund af min kræft. Jeg er blevet henvist til et sundhedscenter langt væk, men har hverken penge nok eller mulighed for at LANGSIGTET UDVIKLINGS- ARBEJDE HANDLER OM OS ALLE SAMMEN, AT VI SKAL BLIVE BEVIDSTE OM, HVAD VI IKKE VIL FINDE OS I OG HANDLE DEREFTER. tage derhen. Derfor er jeg gået med i vores lokale sundhedsudvalg. Vi kræver af myndighederne, at få medicin og sundhedspersonale til det sundhedshus, vi trods alt har her, siger hun. Ved fælles indsats har borgerne i Amuru nu sat offentlig sundhed på dagsordenen på det lokale borgmesterkontor, og det er netop dét mod, der skal til for at der kommer bæredygtige og varige forandringer. MS SKABER MULIGHED FOR FORANDRINGER - I Mellemfolkeligt Samvirke er vi meget bevidste om at give folk et handlerum for at kræve forandring. Det foregår sådan set både i et område som Amuru, men også i fx Danmark, hvor folk kan være med til at presse på for politiske forandringer. Så langsigtet udviklingsarbejde handler om os alle sammen, at vi skal blive bevidste om, hvad vi ikke vil finde os i og handle derefter, siger Frans Mikael Jansen.

7 PENGEVIRKE - 4/2013 TALSIDE 07 DRIKKEVAND: 2,1 mia. MENNESKER HAR SIDEN 1990 FÅET ADGANG TIL RENT DRIKKEVAND. KILDE: DEN AMERIKANSKE PROFESSOR I ØKONOMI MICHAEL HUDSON SULT: 1/8 ÉT UD AF OTTE MENNESKER GÅR STADIG SULTEN I SENG PÅ TRODS AF MASSIVE FREMSKRIDT, OG GLOBALT ER ÉT UD AF SEKS BØRN UNDER- ERNÆREDE. KILDE: : VERDENSBEDSTENYHEDER.DK STØT GENNEM MERKUR: 3,9 mio. kr. I INDESTÅENDE PÅ VERDENSHANDELSKONTOEN DANNER BAGGRUND FOR FINANSIERING AF FAIR TRADE I FOR EKSEMPEL UGANDA OG NICARAGUA. 3,28 mio. kr. ER DER SIDEN 2008 BLEVET GIVET GENNEM CO2-SPAREKONTOEN SOM STØTTEBELØB TIL BLANDT ANDET OPFØRSEL AF SOLCELLEANLÆG I AFRIKA. 3,7 mio. kr. LÅNES UD GENNEM MERKUR UDVIKLINGSLÅN TIL MINDRE VIRKSOM- HEDER OG KOOPERATIVER I UDVIKLINGSLANDE DER PRODUCERER OG EKSPORTERER ALT FRA HONNING TIL FSC-CERTIFICERET TRÆ. FATTIGDOM: 40% - lever i ekstrem fattigdom i Afrika syd for Sahara eller i det sydlige Asien MIKROLÅN: 37 mio. kr KR KR. KILDE: VERDENSBEDSTENYHEDER.DK KR KR. RIGDOM: O KR KR * - SÅ MANGE US$ HAR VERDENS RIGESTE MAND, MEXICANEREN CARLOS SLIM HELU OG HANS FAMILIE VÆRDIER FOR. DET ER FEM GANGE SÅ MEGET SOM MOZAMBIQUES BRUTTONATIONALPRODUKT. KILDER: OG FINANCES.WORLDBANK.ORG HAR MERKURS KUNDER INVESTERET I TRIODOS MICROFINANCE FUND SOM GIVER MIKROLÅN I 22 LANDE VERDEN OVER, BLANDT ANDET TIL MENNESKER DER IKKE ELLERS HAR ADGANG TIL BANKYDELSER. *PR. 1. NOVEMBER 2013

8 08 TEMA: UDVIKLING PENGEVIRKE - 4/2013 FOTO: XXXXX XXXXXX

9 PENGEVIRKE - 4/2013 TEMA: UDVIKLING 09 DIAMANTER ER VEJEN FREM I over 25 år har Operation Dagsværk gymnasieelevernes oplysnings- og solidaritetsorganisation arbejdet for at unge i andre dele af verden kan få en uddannelse og en fremtid. I år har gymnasieeleverne samlet ind til et projekt i Sierra Leone, der skal ruste unge i lokalsamfundet til at kræve deres retmæssige andel af diamantindustriens enorme overskud. Af Sarah Lund Andersen, Kampagneleder Operation Dagsværk - Foto: Jeppe Carlsen 1. En diamantforhandler vejer nyfundne diamanter for at regne ud, hvad minearbejderne skal betales. Minearbejderne er afhængige af betalinger fra de lokale diamantforhandlere, men de bliver underbetalt for deres diamantfund, da de ikke ved, hvad diamanterne er værd. Sierra Leones undergrund er fyldt med funklende diamanter og andre værdifulde naturressourcer, men alligevel er landet et af verdens fattigste, og over halvdelen af befolkningen lever for under to dollars om dagen. Årets Operation Dagsværk projekt vil i samarbejde med udviklings-organisationen IBIS gøre noget ved den ulige fordeling af landets ressourcer. ÉN DAG FOR UDDANNELSE I SIERRA LEONE Operation Dagsværk er gymnasieelevernes oplysnings- og solidaritetsorganisation. Hvert år giver eleverne på de danske gymnasier én dag af deres uddannelse, hvor de laver et såkaldt dagsværk. De økonomiske bidrag, som gymnasieleverne får for deres arbejdsindsats, går til unge i andre dele af verden, så de også kan få en uddannelse og en fremtid. MINE WATCHERS HOLDER ØJE Da tusindvis af gymnasieelever i november skiftede skolebænken ud med arbejdstøjet, så var det for at hjælpe befolkningen navnligt de unge årige i Sierra Leones diamant-distrikt, Kono. Her skal 300 unge uddannes til såkaldte mine watchers. Sammen med lokale organisationer, embedsmænd og høvdinge skal de trænes i at kræve deres rettigheder i forhold til det store udbytte fra områdets minedrift. De bliver uddannet i landets minelovgivning, der siger at en vis procentdel af indtægterne fra mineindustrien skal gå til lokalsamfundenes udvikling. Men det sker sjældent. Ved at kende lovgivningen vil de unge mine watchers se til, at de lokale mineselskaber agerer i overensstemmelse med lovgivningen, at de f.eks. betaler den pålagte skat og at de kan fremvise gyldige minelicensaftaler. KORRUPTION OG MANGLENDE KONTROL Problemet med de manglende indtægter fra mineindustrien skyldes ofte korruption og virksomheders skattespeku- EN VIS PROCENTDEL AF IND- TÆGTERNE FRA MINEINDU- STRIEN SKAL GÅ TIL LOKAL- SAMFUNDENES UDVIKLING. MEN DET SKER SJÆLDENT.

10 10 TEMA: UDVIKLING PENGEVIRKE - 4/2013 lation. Ressourcer til kontrol er knappe i Sierra Leone, så der er ofte ingen til at overvåge hverken minedriften og dens aktiviteter eller de lokale politikere og landsbyhøvdinge, der på enten lovligeller ulovligvis modtager penge fra de store mineselskaber. Det er her de unge mine watchers kommer til at spille en stor rolle. BÆREDYGTIGT PROJEKT Projektet indtænker hele lokalsamfundet, idet de 300 unge mine-watchers skal samarbejde med lokale og nationale myndigheder, f.eks. lokalpolitikere, medier, journalister samt ministeriet for minedrift og naturressourcer i såkaldte aktionsgrupper. Sammen vil de lære at lave lokale og nationale kampagner, der skal fremme oplysning og viden om mineindustrien og befolkningens civile rettigheder. Der oprettes et kampagne- og ressourcekontor med blandt andet computere og internet, så både mine-watchers og alle andre har mulighed for at søge viden, udveksle informationer og koordinere aktiviteter. Desuden vil der blive udarbejdet en undervisningsbog, der sætter mineindustrien på skoleskemaet hos af de ældste elever i diamantdistriktet. Og sidst, men ikke mindst, vil projektet have en national dimension med oplysnings- og kampagnearbejde. UDDANNELSE ER VEJEN FREM Operation Dagsværk samarbejder i år med udviklingsorganisationen IBIS. IBIS vil stå for at implementere og gennemføre udviklingsprojektet i samarbejde med fire lokale partnere i Sierra Leone, der arbejder med retfærdighedsskabelse, uddannelse og lokal ungdomsudvikling. Projektet vil begynde i 2014 og strække sig over en treårig periode. Operation Dagsværk er kunde i Merkur GRAFIK: JES BOESGAARD MADSEN kr. har Merkur doneret til Operation Dagsværk i 2012 gennem Operation Dagsværk-kontoen. 70% af verdens diamanter eksporteres og anvendes i industrien til at skære og bore med i hårde materialer. 70% 5 Udvindingen af naturressourcer, bl.a. diamanter, guld, jern og aluminium, er Sierra Leones største industri, men alligevel så udgør sektorens bidrag i form af skatteindtægter kun omkring 3% af BNP. 3% BNP 6

11 PENGEVIRKE - 4/2013 TEMA: UDVIKLING Minearbejderne arbejder ofte i minerne 10 timer om dagen, hvor de vasker sandet med en si - en metode, som man har brugt siden den første diamant blev fundet Næsten alle unge og ældre i Sierra Leone er i besiddelse af en mobiltelefon, som kan ringe og sende sms. Det er en almindelig måde at dele information på, for internet er dyrt og svært at komme i nærheden af. 4. Små piger hjælper ofte deres mødre med at sælge frugt eller nødder på det lokale marked, hvis de ikke er så heldige at der ligger en skole i nærheden. Mange piger bliver gravide i en tidlig alder, og bliver forhindret i at fortsætte deres uddannelse. 5. Mange minearbejdere arbejder i minerne i stedet for at gå i skole, da de er afhængige af den sparsomme indtægt, deres slid betaler dem. De har ofte arbejdet i minerne siden de var børn, og håbet om at finde en stor diamant er med til at holde dem i gang. 6. Unge mellem 15 og 25 år bliver uddannet i minelovgivningen, der siger at en vis del af diamantindustrien skal gå til udvikling i deres lokalsamfund. De bliver i stand til at gå i dialog med mineselskaber og lave oplysningsarbejde, og de kommer til at kunne kræve deres borgerrettigheder. 4

12 12 TEMA: UDVIKLING PENGEVIRKE - 4/2013 BÆREDYGTIGE BIDDER Kan man forandre verden ved at købe et stykke chokolade? Måske ikke hele verden, men man kan alligevel gøre en lille forskel. Thor Thorøe solgte sin andel af is-kæden ParadIs for at starte et firma, der tager et større socialt ansvar. Af Karl Johnsen og Sara Dencker, Pengevirke - Foto: Thor Thorøe og Pengevirke I 2010 solgte Thor Thorøe sin andel af is-kæden ParadIs, for at starte et firma der er med til at løfte standarden for samarbejde med producenter i tredje verdens lande. Det førte til Social Food hvor Thor i dag er direktør, men det har også ført til etableringen af et mejeri i Mozambique og chokoladefabrikken CocoaFair i Sydafrika. Chokoladen sælges lokalt, men så småt begynder fabrikken også at kunne eksportere, så den kan bruges i de produkter, som Social Food sælger i Danmark. VALUE FOR MANY Social Foods butik i Danmark er tænkt som det distributionsled, der skal sælge de bearbejdede råvarer. Thor Thorøe lægger vægt på at tilføje værdi til alle, der tager del i produktionen af de varer, han sælger. - Du skal kunne købe et ordenligt produkt til en ordentlig pris, men vi skal også være med til at sikre, at når vi producerer en vare, så har den et perspektiv og en værdi for flere end bare den, der kommer og køber varen. Derfor er han omhyggelig med at udvælge de råvarer, han bruger. Han vil hellere bruge vanilje eller nødder fra en producent, han kender og stoler på. Han lægger også vægt på, at råvarerne kan bearbejdes lokalt, som de for eksempel bliver i et projekt i Uganda. - I stedet for at vi kun eksporterer kakaobønner, eksporterer vi kakaosmør. Det har en værdi, der er fire gange så høj. Så pengene bliver i Afrika, fortæller Thor Thorøe. Men meget af produktionen er desuden rettet mod det lokale marked. Det er ambitionen at lave billige kvalitetsprodukter, som kan købes lokalt. På DanMoz - et mejeri i Mozambique som Social Foods er medejere af - laves der blandt andet drikkeyoghurt til en lav pris, så selv mozambiquere, med en lav indtægt, kan få råd til den. Den er et godt sundt alternativ til sodavand, og det er lokale sælgere, der ellers ville være arbejdsløse, som distribuerer yoghurten. Mælken købes fra lokale småbønder, der får en god pris for mælken og oplæres i opdræt af malkekvæg. - Det er value for many. Det er værdi, som gør gavn for mange mennesker i alle led i produktionen, fortæller Thor Thorøe. FÅ EN KO OG LÆR 300 bønder leverer dagligt mælk til mejeriet. Oprindeligt var de tobaksbønder, men på grund af faldende efterspørgsel på tobak stod de pludselig uden arbejde. Bønderne har gennem USAID fået mulighed for at modtage en ko og undervisning i hvordan den skal passes, og det har givet dem indtægter, der er to til tre gange højere end da de solgte tobak. Projektet vokser hele tiden, og det er tanken at flere og flere skal have mulighed for at være med, forklarer Thor Thorøe. - Bønderne deler en tyr imellem sig, så når køerne får kalve, går kalven videre til den næste bonde. På få år vil antallet af køer stige eksplosivt, hvis alt går som planlagt. Det er mange tusinde mennesker, der på den måde bliver berørt af projektet. Både de ansatte på fabrikken, sælgerne, bønderne og deres familier. LOKAL OPBAKNING At projektet betyder noget for mange mennesker blev tydeligt, da nogle lokale politikere forsøgte at afkræve mejeriet bestikkelse. De mødte op i fabrikshallen og forlangte knap kroner. Ellers ville de lukke produktionen, fortæller Thor Thorøe: - Så sagde vi til dem: Bare gør det! Vi er ikke interesseret i at betale I må faktisk godt lukke vores fabrik. Det forstod de ikke, fortsætter Thor og forklarer hvad man sagde til dem: - Hvis I lukker vores fabrik, skal vi afskedige 50 mennesker, og desuden skal I gå ud til 300 familier og sige, at de ikke længere skal levere mere mælk til DanMoz. Hvor populære tror I lige, I bliver i lokalmiljøet?

13 PENGEVIRKE - 4/2013 TEMA: UDVIKLING Når en ko får en kalv, går denne videre til næste bonde. På den måde forventes det, at mejeriprojektet i Mozambique i løbet af de kommende år kan skabe en stigning i antallet af køer. 2. Social Food er medejere af det mozambiquiske mejeri DanMoz, som producerer mejeriprodukter af råmælken fra de lokale bønder. 3. Butikkens is-disk byder på et bredt udvalg af velsmagende økologisk is blandt andet lavet på råvarer fra projekter i Afrika. 4. Thor Thorøe er ejer af Social Food og idemanden bag projekter i både Sydafrika og Mozambique. 5. Hjemmelavet marcipan og flødebolleskum bliver med kærlighed dyppet i mørk chokolade. Politikerne forsvandt igen og siden har de ikke vist sig på fabrikken. - Det er styrken ved at gå i samarbejde med en uorganiseret organisation, som de her bønder er de er jo med til at redde os. Vi hjælper dem med uddannelse, og de får kontant betaling, når de leverer noget til os. Omvendt er de med til at sikre, at vi har et godt forhold til lokalmiljøet. HÅB OM ANDELSBEVÆGELSE Håbet for Thor er, at bønderne i løbet af en generation vil etablere noget der minder om en andelsbevægelse i Mozambique. Men det mener han ikke er muligt i dag. Der mangler stadig helt grundlægende tillid - til hinanden og til fællesskabet. - Det tog også halvfjerds år for danske bønder at omstille sig, så det er ikke noget der sker fra den ene dag til den anden, siger han med henvisning til, at der gik flere generationer fra de danske bønder blev frie til de første andelsbevægelser dukkede op. Første skridt på vejen er dog at forbedre levevilkårene for endnu flere mozambiquere og sydafrikanere. På den måde er DanMoz i Mozambique sammen med CocoaFair i Sydafrika og Social Foods kunder i Danmark, med til at skabe udvikling i Afrika. Bid for bid. Social Food er kunde i Merkur SOCIAL FOOD Der er mange flere projekter i støbeskeen blandt andet i Zimbabwe og Uganda. Det kan du følge med i på Social Foods facebook: facebook.com/socialfooddk Social Food har en butik i Ordrup nord for København, og har netop åbnet en ny butik på Gl. Kongevej på Frederiksberg i København. Produkterne, såsom chokolade, nødder og müsli kan også købes på hvor man kan læse mere om virksomheden og projekterne bag.

14 14 TEMA: UDVIKLING PENGEVIRKE - 4/2013 EN LIVLINE BLIVER KAPPET Sunrise Banks er Minnesotas socialt ansvarlige bank. Administrerende Direktør David Reiling fortæller her historien om, hvordan banken leverede en kæmpe indsats for at hjælpe et somalisk lokalsamfund. Af David Reiling, Administrerende Direktør for Sunrise Banks FOTO: SUNRISE BANKS Sunrise Banks er en familieejet, statsautoriseret lokalbank baseret i St. Paul, Minnesota. Banken har otte filialer, de fleste placeret i lavindkomstområder og ca. 185 ansatte. De fokuserer på finansiel inklusion, innovation og bæredygtighed. I 2011 lancerede Sunrise Banks en kampagne, som sigter på at stille ansvarlige og økonomisk overkommelige produkter til rådighed for forbrugere med dårlig adgang til finansielle ydelser. Se mere på: gabv.org/our-banks/sunrise-communitybanks Minneapolis, Minnesota, er hjemsted for den største somaliske befolkningsgruppe udenfor Mogadishu. I august 2009 henvendte lederne af det somaliske lokalsamfund sig til banken i desperation for at finde en måde at sende penge hjem til deres familier, som levede under barske vilkår i et land uden fungerende regering eller officielt banksystem. Vi opbyggede et forhold til det somaliske lokalsamfund baseret på tillid, og udviklede en procedure for bankoverførsler, som både var gennemskuelig, opfyldte de lovmæssige forskrifter og var billigere end eksisterende løsninger. Vi var fast besluttede på at opbygge en relation til vores somaliske naboer så vi åbnede en mikrobank i et somalisk indkøbscenter i hjertet af det somaliske kvarter i Minneapolis. Desværre sluttede det med min beslutning om at lukke de somaliske pengeoverførselskonti og nedlægge ordningen i Min beslutning blev taget på baggrund af arrestationen og domfældelsen af to somaliske kvinder i Rochester, Minnesota, for deres kanalisering af penge tilbage til Al-Shabab, som af det amerikanske udenrigsministerium anses for at være en terrororganisation med forbindelser til al-qaeda. Heldigvis var vores bank ikke på nogen måde involveret i Rochester-sagen. Medlemmer af det somaliske indvandrersamfund er blandt både vores kunder og vores ansatte så den potentielle indvirkning på deres familier i Somalia lå mig dybt på sinde. I stedet for øjeblikkeligt at afbryde pengeoverførslerne, så udbyggede vi vores engagement i lokalsamfundet og ledte efter løsninger henover en periode. Det resulterede i seks måneders intensive samtaler med det somaliske lokalsamfund, lovgivere, diplomater og myndigheder. I en samtale med USA s etiopiske ambassadør, indrømmede jeg, modstræbende, at jeg var løbet tør for ideer til hvordan vi kunne fastslå ikke blot hvem der modtog midlerne, som vi hidtil havde gjort, men også hvem der brugte midlerne og til hvilke formål. Ambassadøren var forstående, og takkede mig for min indsats. Han gik så langt som til at sige, at Præsident Obama var klar over situationen. Med dette var jeg overbevist om, at vi havde prøvet vores bedste for at finde en løsning. Hvis der skal peges på en positiv udvikling, så må det være den, at Præsident Obama iværksatte mere end $104 millioner i humanitær støtte til Somalia. I sidste ende var vores håb at finde en løsning, så vores bank kunne genoptage pengeoverførslerne, og den livlinje som de udgør til et hungersramt land uden noget banksystem eller permanent regering, samtidig med at de overførte penge ikke ender i forkerte hænder. For somalierne er der i dag kun ugennemsigtige og ineffektive måder at overføre penge til deres familier og venner i Somalia. De fleste af de somaliske pengeoverførselsbureauer er gået under jorden og går nu fra amerikanske eller ikke-amerikanske bankkonti igennem en række indviklede elektroniske overførsler, eller ofte bliver kontanter båret af en somalier, fløjet med fly og overleveret i hånden til slægtningene.

15 PENGEVIRKE - 4/2013 TEMA: UDVIKLING 15 DINE PENGE KAN GØRE GAVN FOR VERDENS FATTIGSTE I Merkur er der mange muligheder for at bidrage til udvikling i verdens fattige lande. Gennem investering eller opsparing kan man være med til f.eks. at fremme iværksætteri og energifor- syning i udviklingslandene eller salg af bæredygtige produkter til Skandinavien. Af Sara Dencker, Pengevirke STØTTEKONTI Merkur tilbyder en række Støttekonti, hvor man kan spare penge op, samtidig med at man støtter en bestemt velgørende organisation. Flere af organisationerne arbejder på at fremme udvikling rundt om i verden. Læs mere om Merkur Støttekonti på BÆREDYGTIG VERDENS- HANDELSKONTO FOTO: SVEN JENSEN Med en Bæredygtig Verdenshandelskonto, er man med til at fremme virksomheder i udviklingslande, som har certificeret bæredygtig produktion, og som eksporterer til Skandinavien. Ved at give producenterne finansiering på fair vilkår, bliver de over tid i stand til økonomisk at klare sig selv. Kreditterne er svære at få lokalt på grund af fx høje renter. Der gives også kredit til importører i Skandinavien, som ønsker at forudbetale leverandører i et udviklingsland. FOTO: NORDISK FOLKECENTER FOR VEDVARENDE ENERGI CO2-SPAREKONTO Merkurs CO2-Sparekonto er en opsparingskonto uden binding eller risiko. Pengene lånes ud til CO2-besparende projekter i Danmark, f.eks. til energibesparelser i boliger, økologisk byggeri, vindmøller og vindmølleproduktion. Samtidigt støtter man en fremtidssikring af ulandenes energiforsyning. Merkur donerer nemlig hvert år et beløb, der er afhængigt af det samlede indestående på alle CO2-konti til blandt andet solcelleprojekter i udviklingslande. KUNDE I MERKUR Som almindelig indlånskunde er man blandt meget andet også med til at finansiere lån til virksomheder der importerer Fair Trade varer eller NGO er, der arbejder med udvikling. Hvis du vil vide mere om, hvad Merkur låner penge ud til, kan du se mere på hjemmesiden minepengegoergavn.dk MIKROLÅN FOTO: TRIODOS MICROFINANCE FUND I Merkur kan man ved at investere i Triodos Microfinance Fund forbedre levevilkårene for nogle af verdens allerfattigste mennesker. Mikrolån giver lokale iværksættere mulighed for selv at skabe indkomst og økonomisk fremdrift. Investeringerne fordeles i mikrofinansielle institutioner i Latinamerika, Afrika, Asien og Østeuropa, hvorefter pengene lånes ud til mikrolånere. Jo flere penge der investeres, jo større bliver udlånspuljen. MERKUR UDVIKLINGSLÅN FOTO: CAFÉ PERU Merkur Udviklingslån drives af Merkur i samarbejde med Investeringsfonden for udviklingslande (IFU). Merkur Udviklingslån bidrager til økonomisk udvikling på et bæredygtigt grundlag i udviklingslande. Ved at købe aktier i Merkur Udviklingslån A/S udlånes penge til mindre og mellemstore virksomheder samt kooperativer i udviklingslande. Udviklingslånet er et alternativ til mikrolån, som ydes til helt små iværksættere.

16 16 TEMA: UDVIKLING PENGEVIRKE - 4/2013 FOTO: TRIODOS MICROFINANCE FUND Triodos Microfinance Fund er medejer af ACLEDA Bank i Cambodia. Bæredygtighed er central for bankens virke. For eksempel sætter ACLEDA Bank høje kriterier for bæredygtighed, når de yder mikrolån til fiskerne i Cambodias Tonle Sap Sø. Dermed er de med til at sikre fiskebestanden til fremtidige generationer af fiskere. SMÅ LÅN STOR FORSKEL I Merkur kan man være med til at finansiere mikrolån til fattige mennesker i Syd- og Latinamerika, Asien, Afrika og Østeuropa. Mennesker som ikke har adgang til almindelige banker. Af Karl Johnsen, Pengevirke

17 PENGEVIRKE - 4/2013 TEMA: UDVIKLING 17 Det er ikke noget de fleste af os tænker over til daglig. Men det er ikke en selvfølge at have adgang til en bank. 2,7 mia. af verdens voksne befolkning først og fremmest i udviklingslande - har ikke mulighed for at oprette en konto, låne penge eller købe en forsikring for den sags skyld. Det kan skyldes, at bankerne ikke vil tage sig af de helt små opsparere, eller at gebyrer æder opsparingen op. Men det kan også skyldes, at der simpelthen er for langt til en fysisk bankfilial. For mange mennesker i udviklingslande er svaret mikrolån. Mikrofinansieringsinstitutter låner penge ud til folk, der normalt ikke ville kunne få kredit, og mange steder er det mobile filialer, der betjener de små landsbyer og landområder. Mikrofinansieringsinstitutterne gør dermed en væsentlig forskel for millioner af mennesker, forklarer Femke Bos. - Det forbedrer livskvaliteten for mennesker i udviklingslande, som lever på små indkomster. Hun er Fund Manager for Triodos Microfinance Fund, der yder finansiering til mikrofinansieringsinstitutter og banker i udviklingslande, der har fokus på lavindkomstgrupper. Herigennem når de 5,2 millioner opsparere og 4,6 millioner låntagere i 22 forskellige lande i Latinamerika, Asien og Afrika. Tit er det ret små beløb der skal til, for at de kan komme i gang med at bygge en lille forretning op, fortæller Femke Bos. - Mikrolån har fokus på produktion (fremfor forbrug red.) og derfor kan de få familiernes økonomi til at vokse. Skridt for skridt, det er en trinvis proces. Pengene kan for eksempel gå til en ko, en symaskine eller en anden investering der fundamentalt kan ændre livsbetingelserne for en hel familie. Nok til at komme i gang med en lille forretning, der kan forsørge en familie. Men det er ikke alle, der er igangsættere. For andre er mikrolån en måde at låne penge til at leve af, indtil årets høst kan sælges. - Mikrofinans kan hjælpe til med at udjævne udsving i indtægter, og det er absolut afgørende for nogle familier. Langt de fleste betaler deres lån tilbage - tæt på 97 procent. Faktisk er der flere, der misligholder deres lån i den vestlige verden end blandt dem, der tager mikrolån. Men en ting er lån. Lige så vigtigt er det at stille andre services til rådighed for mennesker i udviklingslandene. Det kan være muligheden for at spare op eller adgangen til billige forsikringer forklarer Femke Bos. - Hvis familiens overhoved går hen og dør, så er der et pludseligt fald i indtægt. En livsforsikring, der udbetaler en sum til familien, vil kunne afbøde stødet i den periode hvor tabet mærkes mest. Derfor samarbejder Triodos hovedsagligt med mikrofinansieringsinstitutter, der tilbyder flere services end udstedelse af lån. Den store og nogle gange aggressive vækst og øgede konkurrence inden for mikrofinansiering har ført til, at nogle af institutterne sætter deres egne ønsker om vækst og fortjeneste over låntagernes interesser. Triodos, der har arbejdet med mikrofinans helt siden 1994, har været med til at udarbejde et sæt principper for ansvarlig investering på området for at sikre en bæredygtig vækst i sektoren. Initiativet blev taget sammen med andre investorer og væsentlige spillere på området og blev bakket op af FN. I takt med at mikrofinans vokser og giver nye muligheder for millioner af mennesker, er det vigtigt, at det er låntagernes interesse, der vejer tungest. Og selvom det er svært at måle effekten, så er Femke Bos ikke i tvivl om at mikrolån gør en forskel. - Det er noget der sker på en lille skala, men når jeg taler med familier i udviklingslande, så er mit indtryk og min erfaring, at de her lån kan være absolut afgørende for en familie. SÅDAN FUNGERER DET Som kunde I Merkur kan man investere fx. pensionsmidler eller opsparing i Triodos Microfinance Fund. Triodos investerer derefter pengene i et Mikrofinansieringsinstitut, der yder mikrolån og andre ydelser og services til lavindkomstgrupper i udviklingslande. De står så for at yde lånene til låntagerne. Triodos Microfinance Fund samarbejder med 38 Mikrofinansieringsinstitutter i 22 lande rundt om i verden. I nogle tilfælde bliver Triodos medejer og spiller en aktiv rolle i bestyrelsen, ligesom de deler deres viden om bæredygtig bankdrift. Du kan læse mere om Triodos Microfinance Fund på eller du kan kontakte din rådgiver for at høre mere. FORDELING AF LÅN GEOGRAFISK 60% af låntagerne er kvinder. 46% af låntagerne bor i landområder. Det gennemsnitlige lån er EUR (ca kr.), men der er stor forskel på størrelsen af lån fra land til land. Fra 650 kr. i gennemsnit i Indien til kr. i Bangladesh.

18 18 TEMA: UDVIKLING PENGEVIRKE - 4/2013 HALVT SÅ MANGE FATTIGE I 2015 I år 2000 vedtog alle FN's 192 medlemslande en plan for fattigdomsbekæmpelse, der blev nedfældet i den såkaldte Millennium-erklæring. Et navigeringsværktøj for det nye årtusinde, der omhandler alle sider af FN's virke, fra fred, sikkerhed og nedrustning, til fattigdom, menneskerettigheder, miljø og retfærdig handel. Af Arne Øgaard, Cultura Bank Millennium-erklæringen handler først og fremmest om at bekæmpe fattigdom og konsekvenserne af fattigdom. En række mål er allerede nået eller inden for rækkevidde. Målet om at halvere antallet af mennesker, der lever for under 1,25 dollars om dagen er nået, og en vigtig årsag til den forbedring er, at store udviklingslande som Kina og Indien har haft enorm fremgang. Alligevel er der på verdensplan stadig 1,2 milliarder mennesker, der lever i ekstrem fattigdom. EN RÆKKE MÅL ER NÅET Færre mennesker bliver smittet med HIV-virus end tidligere og nedgangen er størst i det sydlige Afrika, hvor øget adgang til behandling samtidig gør, at færre dør af sygdommen. En øget indsats omkring kontrol af spredningen af malaria er ved at slå igennem, og antallet af både dødsfald og smittede falder. Men mangel på ressourcer gør, at udviklingen er ved at stagnere. Antallet af tuberkulose-smittede er faldet jævnt siden 2002, desuden bliver flere og flere behandlet for sygdommen. Målet med at halvere antallet af mennesker som sulter, er også nået. Den økonomiske nedgang har imidlertid ført til, at kampen mod hungersnød er stagneret. Antallet af mennesker som lever i sult, er stadig meget højt; 870 millioner. Også børnedødelighed og dødsfald blandt fødende kvinder er faldet, men i fattige lande dør der stadig 15 gange så mange mødre, som i rige lande, i forbindelse med fødslen. Den positive udvikling er desuden gået i stå. Selv om antallet af børn, der går i skole er øget betragteligt siden år 2000, vil man ikke nå målsætningen for Millennium-erklæringen, hvis udviklingen fortsætter i det nuværende tempo. Næsten al vækst i antallet af børn med skolegang fandt sted mellem 1999 og Alligevel er der fortsat 123 millioner unge, som er analfabeter. Adgang til rent vand og sanitære forhold mangler stadig for millioner af mennesker, og udviklingen går for langsomt, som det ser ud nu. ØKONOMISK KLEMME Den Ulandsbistand de rige lande sætter af på statsbudgettet, falder for første gang i lang tid. En af hovedårsagerne er sandsynligvis, at flere lande har måttet stramme deres budgetter op og fokusere på at redde egen økonomi efter finanskrisen Men det vil til en hvis grad afhjælpes af, at verdenshandelen begynder at stabilisere sig igen, og at mange udviklingslande på nuværende tidspunkt har højere eksportindtægter, end de havde før krisen. Mange udviklingslande har gennem historien optaget store lån, og bruger nu hellere pengene på nedbetaling af gæld, fremfor uddannelse, sundhed og infrastruktur. Det er derfor et mål, at rige lande skal eftergive denne gæld. GRUNDLÆGGENDE PROBLEMER FN's to afdelinger UNRISD og UNDESA, der arbejder med økonomi og social udvikling, har i sine rapporter påpeget de negative sider ved nyliberalismen, som en af årsagerne til at udviklingen går for langsomt. Som betingelse for lån og bi-

19 PENGEVIRKE - 4/2013 TEMA: UDVIKLING Få hele verden i skole 03 Styrke kvinders rettigheder 01 Halver fattigdom og sult 100% Opnået 50% Opnået 100% Opnået Mindske børnedødelighed % Opnået Skabe øget globalt samarbejde 08 målpunkter Ingen klare 100% Opnået 100% Opnået 61% Opnået 05 Mindske mødredødelighed Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø 07 Bekæmpe HIV/Aids, malaria og andre sygdomme mio. færre lever for under otte kroner (1,25$) om dagen % af alle børn kommer i skole Flere piger i skole, flere kvinder i parlamenter og erhvervsliv 7 Færre bliver smittet med AIDS hvert år. Der er store fremskridt i bekæmpelse af malaria og tuberkulose 2,1 mia. mennesker har fået adgang til rent vand siden Tabet af skov er bremset. Der bliver flere fredede naturområder 4 5 Der dør færre børn om dagen nu end i 1990 Mødredødeligheden er næsten halveret, men i 2010 var der stadig 210 dødfald for hver fødsler 8 U-landenes afdrag på gæld til I-landene er faldet fra 12 til 3% af deres eksport. Kun fem lande har nået FN s målsætning om at give 0,7% af BNP i udviklingsbistand, herunder Danmark der giver 0,8% GRAFIK: JES BOESGAARD MADSEN

20 20 TEMA: UDVIKLING PENGEVIRKE - 4/2013 stand stillede Verdensbanken og IMF i 1980'erne krav om at udviklingslande måtte acceptere privatisering, handelsmæssig- og finansiel liberalisering, samt nedskæringer i statslige subsidier og reduktion af statens rolle i økonomien. Det var de frie markedskræfter, der skulle sørge for en udvikling. Denne 'usynlige hånd' ville styre til alles fordel, og indbefattede at fattigdomsbekæmpelse ikke ville kræve en indsats fra statens side. KRITIK AF VERDENSBANKEN I 90'erne blev der stigende enighed om, at denne strategi ikke var kommet de fattigste til gode. Verdensbanken blev kritiseret for at implementere den samme politik i alle lande, uden hensyn til politiske, økonomiske eller kulturelle forhold. Mens de rige lande havde udviklet deres industri ved at beskytte deres eget marked, blev udviklingslandene forhindret i at gøre det samme. Flere af de nyere rapporter fra FN-systemet tager afstand fra den nyliberale politik. Med et fokus på menneskelig udvikling, og ikke kun økonomisk vækst, har FN længe stået for andre værdier end Verdensbanken og IMF. UNRISD anbefaler en aktiv politik fra staten, for at skabe arbejdspladser og stimulere efterspørgslen af nationale produkter. MÅL FOR 2030 Arbejdet med de nye målsætninger, som skal gælde fra 2015 til 2030, er allerede i gang og i denne proces har FN modtaget usædvanligt mange inputs. Et af hovedformålene bliver fremover, at alle fattige skal hjælpes. Ikke kun halvdelen. Artiklen er fra Cultura Bank i Norge. Cultura er ligesom Merkur medlem af Global Alliance for Banking on Values, og er den eneste bank i Norge, der drives efter principperne for Social Banking. Et af FN s mål er at få flere kvinder i skole for at styrke kvinders rettigheder. Målsætningen er nået, men der er stadig mange unge kvinder, som enten slet ikke har mulighed for at gå i skole eller som falder fra for tidligt. FOTO: NORDISK FOLKECENTER FOR VEDVARENDE ENERGI

21 PENGEVIRKE - 4/2013 KORT NYT 21 VERDENSHANDEL I UNDERVISNINGEN Den Globale Handelsplads er et nyt tilbud til samfundslærere i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. Platformen samler og præsenterer undervisningstilbud, der gør det lettere at lave interessant undervisning om globale handelsspørgsmål. Den Globale Handelsplads indeholder et bredt udvalg af materialer og opgaver om international handel og dens betydning for rige og fattige lande. Det skal være muligt for eleverne at få øje på skævheder og magtforhold bag de globale handelsrelationer, der blandt andet har ført til FOTO: DENGLOBALEHANDELSPLADS.DK krav om en mere fair trade mellem u- og i-lande. Det meste af materialet er gratis og opfylder undervisningskravene på forskellige uddannelsestrin fra 8. klasse og til højniveau i STX, HHX og HTX. Undervisningsplatformen - der er sponsoreret af Danida - er etableret i samarbejde mellem De Danske Fairtradebyer og Haderslev Kommune. Læs, lær og undervis om frihandel, indkomstforskelle, Fairtrade med mere på FOTO: STUDIECYKEL.DK GRATIS CYKEL TIL STUDERENDE Få en gratis cykel i et år, og gør samtidig en forskel for studerende i den tredje verden. Sådan lyder konceptet hos det aalborgensiske firma Studiecykel.dk. Kravet er, at man skal være studerende og have lyst til at reklamere for et firma. Studiecykel.dk der har eksisteret i to år, har nu spredt sig til alle landets otte største studiebyer, og er på landsplan oppe på 500 cykler studerende har indtil videre ansøgt om at få en studiecykel, og annoncørerne udvælger ud fra en database netop den studerende, som bedst matcher deres profil. Den studerende har cyklen i et år, hvorefter den bliver givet videre. Efter fire år har cyklen tjent sin pligt i Danmark og bliver derefter fragtet til Afrika, hvor cyklerne skal hjælpe kenyanske studerende til skole. Se mere på studiecykel.dk Studiecykel.dk er kunde hos Merkur NY MUSIK- OG TEATER-EFTERSKOLE I august 2014 slår en ny musik- og teaterefterskole dørene op i bygningerne, som før husede Maglesø Efterskole. Skolen, der ligger på Sjælland, henvender sig til alle musik- og teaterinteresserede, og der er lavet samarbejdsaftaler om scenepraktik, så alle elever kommer til at stå på de skrå brædder i professionelle rammer. På efterskolen bliver der undervist i klassisk musik, rytmisk musik, sang og teater. På musiklinjen skal der opføres en orkesterskole og på sanglinjen skal der arbejdes med musikdramatisk sang. På teaterlinjen vil eleverne blive undervist i skuespilteknik, som kombineres med sang og dans. Jens Horn, musiker og tidligere efterskoleforstander, er projektleder på projektet og i skolens bestyrelse sidder en række kapacitet er inden for musik og teater. Der er stadig ledige pladser og Jens Horn kan træffes på tlf