Motivation og ledelse i Forsvaret

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motivation og ledelse i Forsvaret"

Transkript

1 HA 6. semester Forfattere: Bachelorafhandling Linda Pedersen (300439) Kamilla Møller (300505) Vejleder: Mai Skjøtt Linneberg Motivation og ledelse i Forsvaret -en analyse af konstablers motivation, med henblik på hvordan kampvognseskadronerne ved Jydske Dragonregiment kan motivere konstabler til at tage en lederuddannelse. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, 2012 Institut for Marketing og Organisation

2 Executive summary The Danish Army has experienced a staff shortage on the levels of management. In order to solve this problem, it is necessary for the Danish Army to be able to attract draftees or privates first class for further education. Since privates first class already have chosen a career path in the Army, the privates first class are seen as the most natural choice for further education. In order to clarify, how privates first class from the tank squadrons can be motivated for further education, a case has been chosen. The case of this thesis is the second platoon at Jutland Dragoon Regiment, which is led by a first lieutenant, who has the responsibility for 15 privates first class. In order to answer the problem statement of this thesis, there has been constructed a questionnaire to the privates first class and a personal interview has been carried out. The questionnaire was necessary, as the privates first class motivation factors had to be highlighted and ranked between each other. The personal interview was also found interesting because the interview made it possible to go into details about the interaction between the privates first class and their leader. The two forms of interview supplemented each other since the two different interviews enlightened the case from different aspects. It can be concluded that the tank squadrons at Jutland Dragoon Regiment can motivate their privates first class for further education in the Army in different ways. The tank squadrons can attach importance to the selection of leaders for the privates first class, as they during the selection process have the opportunity of influencing privates first class through their choice of leaders. This is because the examination emphasises that leaders characteristics can influence other soldiers for further education. Furthermore, it can also be argued that the tank squadrons by their selection of leaders can influence characteristics among future leaders because leaders characteristics are not seen as unique. This is due to that future leaders can have the same characteristics, as their previous leaders have had. The examination confirmed the hypothesis that the privates first class generally have a negative impression of leaders. Therefore, the tank squadrons should minimise gossip among soldiers because negative gossip can affect the privates first class

3 motivation for further education to the affected types of leaders. This can be done by introducing a system, which makes it possible for the soldiers to be open and honest with each other. This system could be based on giving and receiving constructive criticism in different ways so the soldiers individual needs can be taken into consideration. The tank squadrons can also motivate the privates first class by valuing hygiene factors equal with motivation factors, according to Herzberg s two factor theory. This is because the privates first class both appreciate the hygiene factor personal challenges and the motivation factor responsibility. Therefore, the tank squadrons should incorporate minimum a hygiene factor in their way of motivating the privates first class instead of only focusing on motivation factors, if they want the privates first class to further educate. The tank squadrons can do this by incorporating hygiene factors in the reward systems for the privates first class. Furthermore, it can also be emphasised that the current reward systems are not reflecting what the privates first class attach great value, as the privates first class are primarily rewarded by motivation factors. Finally, the findings in this thesis invite for further studies of some of the main points in order to make use of these. It can be useful for the tank squadrons to examine the opportunities of introducing a system where the soldiers can be open and honest with each other so negative gossip can be minimised among soldiers. Additionally, the use of FOKUS in the tank squadrons can be investigated further, as it has been pointed out that improvements could be made to the system.

4 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFHANDLINGENS STRUKTUR METODE LITTERATURSØGNING INDUKTIV OG DEDUKTIV METODE CASESTUDIE SOM UNDERSØGELSESDESIGN Valg af case Casestudie Kvalitetskriterier Case design KVANTITATIVE INTERVIEWS Informationsbehov Forskningsspørgsmål Metode og fremgangsmåde Spørgeskemakonstruktionen Test af spørgeskema Etiske overvejelser Metodekritik Sammenfatning KVALITATIV INTERVIEW Tematisering og design Interview Transskription Analyse Verifikation Rapportering Metodekritik Sammenfatning LITTERATURGENNEMGANG VALG AF TEORI... 24

5 3.2 MOTIVATIONSTEORI Herzbergs to-faktor teori Kritik af Herzbergs to-faktor teori Hackman og Oldhams jobdesignteori Kritik af Hackman og Oldhams jobdesignteori LEDELSESTEORI Management versus Leadership Kritik af Management versus Leadership McGregors X og Y teori Kritik af McGregors X og Y teori JYDSKE DRAGONREGIMENT KONSTABLERNE I 2. DELING ANALYSE ANALYSE AF DE KVANTITATIVE INTERVIEWS Sammenfatning ANALYSE AF DET KVALITATIVE INTERVIEW Sammenfatning DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG PETERSONS SYV-TRINS-MODEL SPØRGESKEMA RESULTATER AF SPØRGESKEMA SAMT FORKLARING AF TABELLER KVALES SYV FASER SPØRGEGUIDE BRIEFING INDEN DET KVALITATIVE INTERVIEW REGLER TIL TRANSSKRIPTION Transskription... 95

6 1 Indledning Hæren har personaleudfordringer, idet der er mangel på ledere på oversergent-niveau til kaptajn-niveau. Lederuddannelserne tager adskillige år, hvorfor dette problem ikke umiddelbart kan løses på kort sigt (Bæk, 2011). For at kunne løse problemstillingen på lang sigt, findes det derfor nødvendigt for Hæren at kunne tiltrække værnepligtige eller konstabler til at videreuddanne sig. Konstabler henviser i afhandlingen til hele konstabelgruppen, som kan ses i figur Eftersom konstabler allerede har valgt en uddannelse i Hæren, anses konstabler som værende det mest naturlige valg at videreuddanne. Hæren har dog problemer med at fastholde kompetente medarbejdere pga. utilfredshed med systemet, idet systemet af nogle medarbejdere opfattes som gammeldags og ineffektivt (Mortensen, 2009). Hærens udfordringer består derfor af, at skulle motivere soldater til at varetage højtstående funktioner, så soldaterne skaber sig en fremtid i Hæren. Forsvaret har udarbejdet en personalepolitik, som lægger vægt på at alle medarbejdere har en central rolle uanset deres funktion i Forsvaret (Forsvaret, 2005). I denne sammenhæng har Forsvaret udviklet et kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem (FOKUS) (Forsvaret, 2006). FOKUS omfatter alle medarbejdere i Forsvaret, idet systemets resultater gerne skulle afspejle hele Forsvaret. FOKUS fokuserer både på udvikling og bedømmelse, hvoraf der fokuseres på at der ikke skal være en overvægt af det ene område frem for det andet. Derudover har Forsvaret også et system til måling og udvikling af arbejdsklimaet (AKM) (Forsvarsakademiet). AKM er et elektronisk spørgeskema, som skal udfyldes hvert år af alle enheder i Forsvaret. Hæren har en anderledes ledelsesstil end civile organisationer, idet Hæren er kendt for at have en kæft-, trit- og retning-kultur (Jensen et al., 2004). Denne kultur afspejler sig bl.a. ved en soldats første pligt, som ifølge Jensen et al. (2004, s. 197) kan defineres som: Villigt og nøjagtigt at adlyde enhver lovlig, tjenstlig befaling givet ham af en foresat. Denne pligt efterleves dog ikke altid i praksis, hvorfor det er nødvendigt at arbejde med ledelse (Jensen et al., 2004). Lydighed og disciplin har været altafgøren- 1

7 de i alle militære sammenhænge, og er det også i dag (Jensen et al., 2004). Fremgangsmåden for at opnå lydighed og disciplin har dog ændret sig, da man i dag fokuserer mere på samarbejde end hidtil. Det handler derfor bl.a. om at opbygge et tillidsforhold mellem befalende og adlydende, så adlydende ikke behøver at stille spørgsmål til en given ordres lovlighed (Jensen et al., 2004). For at opbygge et tillidsforhold mellem soldaterne er det centralt at vide, hvilke værdier en soldat ligger til grund for et tillidsforhold. Ifølge Jensen et al. (2004) er korpsånd et begreb, som har betydning for Hærens effektivitet. Korpsånd handler om de bløde værdier, som forekommer ved hjælp af uskrevne regler og fælles holdninger i Hæren (Jensen et al., 2004). Korpsånd i Hæren adskiller sig fra kulturen i civile organisationer, idet korpsånd ikke nødvendigvis er styret af ledelsen, men kan forekomme spontant fra niveauerne under ledelsen (Jensen et al., 2004). Hæren anses desuden for at være en organisation, som bygger på mennesker og forståelse, hvorfor sammenholdet samt den gensidige tillid spiller en væsentlig rolle (Mortensen, 2009). Den gensidige tillid er desuden også altafgørende for, hvordan grupper klarer sig i kamp, hvis der opstår pressede situationer (Mortensen, 2009). Formålet med afhandlingen er at undersøge, hvordan kampvognseskadronerne ved Jydske Dragonregiment kan motivere konstabler til at tage en lederuddannelse i Hæren. Målet med afhandlingen er derfor at kunne bidrage med en løsning til Hærens personaleudfordringer, så kampvognseskadronerne ved, hvordan de kan motivere deres konstabler til at videreuddanne sig i Hæren. 1.1 Problemformulering Med henblik på ovenstående omhandler afhandlingen kampvognseskadronernes interne rekruttering af konstabler til ledende niveauer. Emnet analyseres ved hjælp af nedenstående spørgsmål: Hvordan kan kampvognseskadronerne ved Jydske Dragonregiment motivere deres konstabler til at tage en lederuddannelse i Hæren? 2

8 1.2 Afhandlingens struktur Afhandlingens overordnede struktur kan ses nedenfor i figur 1.2.1, som er delt op i afhandlingens kapitler. Efter indledningen gennemgås metoden, hvorunder bl.a. de kvantitative interviews samt det kvalitative interview belyses. Derefter følger en litteraturgennemgang af motivationsteorier og ledelsesteorier, så der skabes en nødvendig baggrundsviden om teorierne, inden afhandlingens case præsenteres. Litteraturgennemgangen placeres inden afhandlingens case, idet teorierne ønskes adskilt fra analysens brug af teorierne. Efter litteraturgennemgangen introduceres afhandlingens case, så den efterfølgende analyse kan tage udgangspunkt i casen. Efter dette følger en analyse af det indsamlede empiri med udgangspunkt i motivationsteorier og ledelsesteorier. Derefter diskuteres resultater fra analysen, som er mulige at sammenholde. Afslutningsvis opsummeres afhandlingens samlede besvarelse af problemformuleringen i en konklusion, hvorefter en perspektivering følger. Figur 1.2.1: Afhandlingens struktur Kapitel 1: Indledning Kapitel 2: Metode Kapitel 3: Litteraturgennemgang Kapitel 4: Jydske Dragonregiment Kapitel 5: Analyse Kapitel 6: Diskussion Kapitel 7: Konklusion Kapitel 8: Perspektivering Kilde: Egen tilvirkning 3

9 2 Metode Dette kapitel redegør for afhandlingens metode, som inddeles i følgende afsnit: litteratursøgning, induktiv og deduktiv metode, casestudie som undersøgelsesdesign, kvantitative interviews og kvalitativ interview. 2.1 Litteratursøgning Litteraturen, som anvendes i denne afhandling, er primært fundet i søgemaskinen Search på bibliotekets hjemmeside ved Aarhus School of Business. Litteraturen er fundet ved hjælp af søgeordene: motivation, employees motivation, ledelse, Herzberg, Hackman and Oldham, management, leadership, McGregor, jobtilfredshed, casestudie og Hæren. Ved hjælp af søgeordene er der fundet frem til litteratur, som herefter er studeret ud fra detaljer og resuméer. Derefter er den pågældende litteratur nærlæst med henblik på henvisninger til og fra anden litteratur. Dette skyldes, at den pågældende litteratur ofte indeholder diskussioner eller henvisninger, som er interessante at undersøge for at tilegne sig mere viden om emnet. Udover anvendelse af søgemaskinen Search er der også fundet frem til litteratur ved hjælp af Forsvarets hjemmeside. Eftersom størstedelen af litteraturen er på engelsk, oversættes de fleste begreber og definitioner til dansk for, at gøre afhandlingen læsevenlig. Der fremkommer dog enkelte begreber på engelsk, idet nogle begreber vurderes at miste betydning, såfremt de oversættes til dansk. I forbindelse med udarbejdelsen af indledningen, anvendes bogen Fra kæft, trit og retning til moderne ledelse (2004). Forfatterne Ole Jensen, Ole Olsen, Per Svensson og John Zilmer er alle oberster i Hæren. Derudover benyttes Forsvarets egen hjemmeside også, hvorfor der kan forekomme subjektivitet i indledningen. Til udarbejdelsen af afsnittet omkring induktiv og deduktiv metode tages der afsæt i bogen Case-studier af og om mennesker i organisationer: Forberedelse, feltarbejde, generering, tolkning og sammendrag af data for eksplorativ integration, test og udvik- 4

10 ling af teori (2002). Forfatteren Erik Maaløe er professor og lektor ved Aarhus School of Business. I forbindelse med udarbejdelsen af casestudie som undersøgelsesdesign, tages der udgangspunkt i to kilder. Til beskrivelsen af undersøgelsesdesignet anvendes bogen Case study research: Design and methods (2003). Forfatteren Robert Yin har en ph.d. og er præsident på COSMOS Corporation, som er en forskningsvirksomhed. Derudover anvendes artiklen Five misunderstandings about case-study research (2006) også. Forfatteren Bent Flyvbjerg har tidligere været professor ved instituttet for planlægning ved Aalborg University. Til konstruktionen af spørgeskemaerne, benyttes bogen Constructing effective questionaires (2000). Forfatteren Robert Peterson har 35 års erfaring i at skabe og administrere forskningsspørgsmål samt spørgeskemaer. Derudover anvendes artiklen Guide til gode spørgeskemaer (2006) også. Artiklen er skrevet af Henning Olsen, som er seniorforsker ved socialinstituttet. Ligeledes tages der udgangspunkt i bogen An introduction to qualitative research (2009) til udarbejdelse af interview-guiden. Forfatteren Uwe Flick er uddannet psykolog og sociolog ved universiteterne i München og Berlin. Desuden anvendes bogen InterView: Introduktion til et håndværk (2009) også. Den ene forfatter, Steinar Kvale, var professor i pædagogisk psykologi, hvorimod den anden forfatter, Svend Brinkmann, er professor i almenpsykologi og kvalitative metoder. Kapitlet omkring litteraturgennemgang tager afsæt i bøger, som omhandler motivation og ledelse. Beskrivelserne af motivationsteorierne inspireres af bogen Motivation - Motivationsteori og praktisk anvendelse (2009). Forfatteren Helle Hein har en ph.d. ved institut for ledelse, politik og filosofi ved Copenhagen Business School. Derudover anvendes bøgerne The motivation to work (2009) og Work redesign (1980) også, som er skrevet af teoretikerne Frederick Herzberg samt Richard Hackman og Greg Oldham. Frederick Herzberg var professor i organisationsteori og forfatterne Richard Hackman og Greg Oldham er henholdsvis professor i socialpsykologi og professor i organisationsadfærd. 5

11 Til beskrivelsen af ledelsesteorierne tages der udgangspunkt i bogen Om hvad ledere egentlig gør (2002). Forfatteren John Kotter er professor i lederskab ved Harvard Business School. Derudover anvendes bogen Anerkendelse i ledelse (2010) også. Forfatteren Inge Holm er en selvstændig organisationskonsulent og underviser på diplomuddannelsen i ledelse. Desuden tages der afsæt i artiklen Managers and leaders: Are they different? (2004). Forfatteren Abraham Zaleznik var professor i lederskab ved Harvard Business School. Derudover benyttes bogen The human side of enterprise (1960) også. Forfatteren Douglas McGregor var professor ved School of Industrial Management. 2.2 Induktiv og deduktiv metode Grundlæggende findes der to forskellige metoder til ens problemformulering, som henholdsvis betegnes induktiv og deduktiv (Maaløe, 2002). Den induktive metode tilegner sig viden ud fra enkelttilfælde, som f.eks. observationer, hvorefter der på baggrund af enkelttilfældene dannes teorier eller modeller. Ved den deduktive metode har forskerne allerede kendskab til teorier fra starten af undersøgelsen, hvoraf der kan udledes hypoteser, som ønskes bekræftet eller afkræftet. Både den induktive og den deduktive metode er afgørende for, hvorledes afhandlingens empiri indsamles og analyseres. Det findes vigtigt at fremhæve, at den induktive metode også kan have elementer fra den deduktive metode, eftersom der kan argumenteres for, at en forsker altid har et vist kendskab til et område inden undersøgelsen påbegyndes. Dette understreges bl.a. af Maaløe (2002, s. 101): Man kan simpelthen ikke vide, hvad det er, man ser, uden eksplicit at vide, hvordan man ser, og hvordan det tilsynekommende ellers kan anskues. Og det er netop, hvad læsning kan hjælpe en til bedre at fornemme. Det kan derfor være svært i praksis at have en ren induktiv eller deduktiv metode. I denne afhandling anvendes der både en induktiv og en deduktiv metode til afhandlingens problemformulering, hvilket kaldes for en abduktiv metode (Andersen, 1990). Dette skyldes, at afhandlingen skal indsamle ny viden, samtidig med at der skal testes hypoteser. 6

12 Den deduktive metode anvendes til udarbejdelsen af de kvantitative interviews samt det kvalitative interview, idet spørgeskemaerne og spørgeguiden er udarbejdet ud fra motivationsteorier og ledelsesteorier. Dette betyder, at teorierne ligger til grund for afhandlingens empiri. Den induktive metode dominerer i forbindelse med udførelsen af de pågældende interviews samt bearbejdningen af disse data, eftersom der under interviewene indsamles viden omkring 2. deling. Den induktive metode anses for at være vigtig under interviewene, så interviewerne forsøger at forstå respondenten ud fra dennes egen forståelse, hvorefter der på baggrund af den indsamlede empiri udledes teorier. Den deduktive metode anvendes dog også under det kvalitative interview, hvor formålet også er at teste hypoteser. 2.3 Casestudie som undersøgelsesdesign Dette afsnit omhandler overvejelser i forbindelse med afhandlingens case Valg af case Afhandlingen tager udgangspunkt i en case, som er kendetegnet ved et praktisk eksempel (Andersen, 1990). Jydske Dragonregiment findes interessant, idet Jydske Dragonregiment har den eneste Panserbataljon i Danmark, hvorved der skal forstås en bevægelig kampstyrke (Forsvaret c). Panserbataljonen kan opdeles i forskellige eskadroner, hvoraf to af eskadronerne er kampvognseskadroner (Forsvaret c). Den 1. Kampvognseskadron kan derudover yderligere deles op i tre delinger, hvoraf casen i afhandlingen, 1. Panserbataljon, 1. Kampvognseskadron, 2. Deling (2.deling), hører under Casestudie For at kunne besvare afhandlingens problemformulering, er der blevet valgt et casestudie som undersøgelsesdesign. Ifølge Yin (2003, s. 13) kan et casestudie defineres som følgende: A case study is an empirical inquiry that investigates a contemporary phenomenon with its real-life context, especially when the boundaries between phenomenon and context are not clearly evident. Definitionen af et casestudie under- 7

13 streger, at der ikke er en klar adskillelse af fænomenet og konteksten, hvilket anses for at være relevant i afhandlingen, idet casestudiet skal bidrage med fyldestgørende forklaringer Kvalitetskriterier Ifølge Yin (2003) kan kvaliteten af et casestudie vurderes ud fra tests, som omhandler validitet og reliabilitet. I casestudiet gennemgås der følgende tests: Konstruktionsvaliditet Ekstern validitet Reliabilitet Konstruktionsvaliditet Konstruktionsvaliditet omhandler sammenhængen mellem hvad der ønskes belyst samt, hvad der faktisk belyses (Yin, 2003). For at øge konstruktionsvaliditeten i afhandlingen er centrale respondenter, som empirien bygger på, blevet bedt om at give respons på konklusioner og fortolkninger, der gøres i afhandlingen. Det findes dog vigtigt at understrege, at forfatterne tager stilling til alle respondenternes kommentarer, men at alle kommentarerne ikke nødvendigvis indarbejdes i afhandlingen. Dette skyldes, at forfatterne har ret til at fortolke dataene på deres måde og ikke nødvendigvis behøver, at fortolke dataene ud fra respondenternes perspektiver (Yin, 2003). Ekstern validitet En anden form for validitetstest er en test af den eksterne validitet (Yin, 2003). Den eksterne validitet kan testes gennem generalisering (Yin, 2003). Generalisering skelner mellem statistisk generalisering og analytisk generalisering. Statistisk generalisering er, når der konkluderes noget om en population på baggrund af empirisk data, som er indsamlet ved hjælp af en stikprøve. Den statistiske generalisering forbindes typisk med forskning, idet det er muligt på baggrund af kvantitative data at lave generaliseringer. Der skal dog ikke stræbes efter statistisk generalisering, når det omhandler casestudier, idet cases ikke kan anses som værende stikprøver samtidig med, at de heller ikke skal udvælges efter at være det. Cases skal derimod udvælges efter emnet på ens eksperiment (Yin, 2003). Det er derfor vigtigt at understrege, at casestudier stræber efter den analytiske generalisering (Yin, 2003). 8

14 Yins argument omkring analytisk generalisering i casestudier, bakkes desuden op af Flyvbjerg (2006), som nævner, at der er fem misforståelser omkring et casestudie, som er vigtige at være opmærksom på, hvoraf den ene misforståelse omhandler generalisering fra en single case. Flyvbjerg mener, at det er en misforståelse, at det ikke er muligt at generalisere fra en single case, idet det afhænger af den specifikke case og dennes udvælgelse. Afhandlingens case er blevet udvalgt efter stratificeret udvælgelse (Andersen, 2006). Der blev stratificeret efter konstablernes grader, så det sikres, at alle graderne i konstabelgruppen medtages i undersøgelsen. De forskellige grader i konstabelgruppen kan ses i figur Alle graderne medtages, idet variablen vurderes at kunne påvirke konstablernes besvarelser. Efter forfatternes overbevisning, kan afhandlingens case analytisk generaliseres til kampvognseskadronerne ved Jydske Dragonregiment. Dette skyldes, at forfatterne formoder, at der er et unikt forhold mellem befalende og adlydende i kampvognseskadronerne, idet befalende er sammen med adlydende i kampvognene i alle situationer, som en kampvogn kan udsættes for. Der kan dog være særlige forhold ved den interviewede leder, som kan gøre det svært at generalisere casen til kampvognseskadronerne. Dette omhandler bl.a. lederens subjektive syn på, hvordan forholdet skal være mellem befalende og adlydende samt hans måde at lede sine konstabler på. Reliabilitet For at kunne leve op til kravet omkring reliabilitet, skal det være muligt for en forsker på et senere tidspunkt, ved at følge de samme procedurer som en tidligere forsker har fulgt, at få de samme resultater (Yin, 2003). Det er derfor vigtigt, at afhandlingens metodeafsnit omkring de kvantitative interviews samt det kvalitative interview beskrives i detaljer, så andre forskere ved præcis, hvordan indsamlingen af afhandlingens data foregår. Derudover forsøges der også løbende igennem opgaven, at undgå målefejl ved dataindsamlingerne. Dette gøres bl.a. under det kvalitative interview ved, at interviewerne anvender fortolkende spørgsmål (Kvale et al., 2009). Fortolkende spørgsmål sikrer, at der forstås det, som der skal forstås ud fra respondentens udsagn. 9

15 2.3.4 Case design Der findes forskellige måder at designe casestudiet, hvoraf der overordnet skelnes mellem et single casestudie og et multipelt casestudie (Yin, 2003). Et single casestudie beskæftiger sig med en enkelt case, hvorimod et multipelt casestudie beskæftiger sig med flere cases. Begge typer casestudier kan desuden deles op i en integreret og en holistisk tilgang (Yin, 2003). Den integrerede tilgang til et casestudie undersøger forholdet mellem interne variable i casen, hvilket betyder, at casestudiet involverer mere end en analyseenhed. Den holistiske tilgang undersøger derimod casen som helhed, hvilket indebærer, at der kun er en analyseenhed i undersøgelsen. Designet af afhandlingens casestudie er et single casestudie, eftersom der fokuseres på én case, 2. deling ved Jydske Dragonregiment. Et single casestudie anses for at være et passende design, idet afhandlingens case repræsenterer en unik case (Yin, 2003). Det, der indebærer, at casen kan betegnes som unik er, at der ikke findes en anden deling uden for Jydske Dragonregiment i Danmark, som er tilknyttet kampvogne. Forholdet mellem befalende og adlydende i casen vurderes dog også til at være unik, eftersom de er sammen i kampvognene i alle situationer. Tilgangen til casestudiet er integreret idet casen, 2. deling, skal undersøges ud fra to analyseenheder. De to analyseenheder er henholdsvis konstablerne samt deres leder. Ved at have to analyseenheder er det muligt, at belyse samspillet mellem analyseenhederne. 2.4 Kvantitative interviews Afsnittene omkring de kvantitative interviews belyser konstruktionen af spørgeskemaet samt kritikken af den valgte metode. Afsnittene tager udgangspunkt i en syvtrins-model, hvoraf nogle af trinene dog lægges sammen med for at gøre afsnittene mere overskuelige. Syv-trins-modellen fremgår af bilag Modellen understreger vigtigheden af, at en forsker er systematisk ved konstruktionen af et spørgeskema, hvorfor hvert eneste trin gøres færdig før der begyndes på et nyt (Peterson, 2000). 10

16 2.4.1 Informationsbehov Den første fase, der gennemgås for at udvikle et effektivt spørgeskema, er at forstå informationsbehovet for ens problemformulering med henblik på, hvad der førte til behovet for et spørgeskema (Peterson, 2000). Det findes i afhandlingen relevant at undersøge, hvilke motivationsfaktorer konstablerne anser som motiverende til at tage en lederuddannelse i Hæren, eftersom Hæren har personaleudfordringer. Undersøgelsen tager udgangspunkt i konstabelgruppen, så der både inddrages konstabler, overkonstabler og overkonstabler af 1. grad på baggrund af den stratificerede udvælgelse. Eftersom der er 15 konstabler i konstabelgruppen i 2.deling, findes det nødvendigt, at indsamle information fra alle 15 personer. Desuden er der et behov for at finde ud af, hvilken grad konstablerne besidder, da denne variabel forventes at kunne påvirke senere besvarelser i spørgeskemaet. For at kunne belyse konstablernes motivation, anses det som nødvendigt, at klarlægge om konstablerne generelt er tilfredse med deres arbejde. Dette skyldes, at deres tilfredshed vurderes til at kunne påvirke deres fremtid i Hæren. Der er derfor et behov for at finde ud af, om konstablerne generelt er tilfredse med deres arbejde, og om de finder forskellige faktorer i deres arbejde motiverende. Derudover findes det også relevant at undersøge, hvilke motivationsfaktorer konstablerne anser som vigtige for at ville videreuddanne sig. Motivationsfaktorerne klarlægges ved hjælp af Herzbergs tofaktor teori samt Hackman og Oldhams jobdesignteori. Dernæst er der et behov for at finde ud af, hvordan en leder kan påvirke konstabler til at tage en lederuddannelse. Dette skyldes, at samspillet mellem konstablerne og deres leder vurderes til at kunne influere konstablernes motivation. Lederens påvirkning belyses ved hjælp af Management versus Leadership samt McGregors X og Y teori. Det findes desuden også vigtigt, at undersøge konstablernes opfattelse af korporaler, sergenter og officerer, idet negative opfattelser af de ledende niveauer forventes at kunne påvirke konstablernes motivation til at videreuddanne sig til de pågældende ledertyper. Der inddrages derfor et spørgsmål i spørgeskemaet, som belyser konstablernes opfattelse af befalende ved Jydske Dragonregiment. Til sidst findes det også 11

17 nødvendigt, at undersøge konstablernes opfattelser af FOKUS og AKM, da disse personalepolitikker kan have indflydelse på konstablernes videreuddannelse Forskningsspørgsmål Efter informationsbehovet er blevet belyst, er det muligt, at udarbejde forskningsspørgsmål, som skal besvares ved hjælp af spørgeskemaet (Peterson, 2000). Forskningsspørgsmålene til spørgeskemaet er: Hvilken grad har den enkelte konstabel? Hvor tilfredse er konstablerne generelt med deres arbejde? I hvor høj grad lægges der vægt på forskellige motivationsfaktorer som f.eks. anerkendelse og kollegaer i arbejdet? I hvor høj grad lægges der vægt på forskellige egenskaber ved en leder? I hvor høj grad lægges der vægt på lederens adfærd? I hvor høj grad lægges der vægt på faktorer som f.eks. lønforhold og personlige udfordringer for at motivere konstabler til at videreuddanne sig? Hvordan er indtrykket af befalende? Hvordan er indtrykket af FOKUS og AKM? Metode og fremgangsmåde For at kunne udarbejde spørgeskemaet findes det relevant, at reflektere over metoden og fremgangsmåden ved dataindsamlingen (Hansen et al., 2008). Spørgeskemaets længde og typerne af spørgsmål skal derfor tilpasses efter hvor lang tid, der er til rådighed overfor respondenterne. Derudover skal der også tages stilling til, om der i spørgeskemaet skal forekomme følsomme spørgsmål, som respondenterne muligvis ikke er villige til at besvare (Hansen et al., 2008). Det bedste indsamlingssted for spørgeskemaerne formodes at være på Jydske Dragonregiment, da det her er muligt at samle 2. deling på ét sted. Jydske Dragonregiment vurderes også for at være det bedste indsamlingssted, idet konstablerne er i velkendte omgivelser. 12

18 Dataindsamlingsmetoden er postspørgeskemaer, eftersom spørgeskemaerne sendes til 2. deling (Olsen, 2006). Spørgeskemaerne udleveres og indsamles af en konstabel, da det er svært, at indsamle alle spørgeskemaerne på samme tid. Dette skyldes, at det er svært at forudsige, hvornår den enkelte konstabel har tid til at udfylde spørgeskemaet. Ved at lade en konstabel udlevere og indsamle spørgeskemaerne lægges der vægt på, at respondenterne har tid til at besvare spørgeskemaerne. Respondenterne har derfor mulighed for at udfylde spørgeskemaet, når de har tid, hvilket kan resultere i velovervejede besvarelser Spørgeskemakonstruktionen Efter der er blevet truffet et valg ang. indsamlingsmetoden, findes det vigtigt at tilpasse forskningsspørgsmålene til respondenterne. For at gøre dette, evalueres spørgsmålene ud fra følgende tre spørgsmål jf. Peterson (2000, s.17): 1. Kan respondenterne forstå spørgsmålene? 2. Kan respondenterne besvare spørgsmålene? 3. Vil respondenterne besvare spørgsmålene? For at kunne svare ja til de tre ovenstående spørgsmål ved evalueringen af hvert forskningsspørgsmål, findes det nødvendigt at gøre besvarelserne af spørgeskemaet anonyme. Dette skyldes, at nogle af forskningsspørgsmålene kan opfattes som følsomme spørgsmål, hvorfor nogle af respondenterne muligvis ikke besvarer spørgsmålene, medmindre besvarelserne gøres anonyme. Efter evalueringen af forskningsspørgsmålene, anses det for at være interessant at kunne rangere de forskellige underpunkter i spørgsmålene mellem hinanden. Det er derfor oplagt, at benytte likert-skalerede spørgsmål i spørgeskemaet. Likert skalaen er valgt til at være en skala fra 1-5, idet fem skala muligheder anses for at være tilstrækkelige for respondenten uden at det kan virke uoverskueligt (Peterson, 2000). I alle likert-skalerede spørgsmål er der et neutral Hverken/eller afkrydsningsfelt for, at respondenten ikke skal over- eller undervurdere det enkelte underpunkt (Hansen et al., 2008). Derudover er der også medtaget et felt i alle likert-skalerede spørgsmål, som hedder Ved ikke. Dette felt tages med i spørgsmålene for ikke, at tvinge en respondent til at svare. Der er dog en ulempe ved at have dette felt, idet det giver responden- 13

19 ten muligheden for at forholde sig passiv, så der ikke tages stilling til underpunktet (Hansen et al., 2008). Desuden er der også tilføjet et felt, som hedder Kender ikke området i et af spørgsmålene, da det er muligt, at respondenten ikke kender til området, der spørges til. Ved at feltet er medtaget, kan konstruktørerne af spørgeskemaet undgå, at en respondent som ikke kender til området sætter et tilfældigt kryds, da respondenten kan føle sig tvunget til at svare. Størstedelen af spørgsmålene i spørgeskemaet er delvist lukkede, idet det er muligt, at tilføje to punkter under underpunktet Andet (Olsen, 2006). Fordelen ved at have underpunktet Andet er, at det er muligt for respondenten at komme med dennes egne holdninger samt inddrage andre faktorer i spørgsmålene. Desuden har det dog også været nødvendigt i nogle af spørgsmålene, at inddrage et underpunkt, som hedder Uddyb gerne dit svar, idet det findes interessant at vide baggrunden for den pågældende besvarelse. Derudover anses det også som en fordel at benytte lukkede spørgsmål i spørgeskemaet, idet spørgsmålene er lette at besvare, da de typisk ikke kræver de store overvejelser for respondenten (Peterson, 2000). I forbindelse med udarbejdelsen af hvert enkelt spørgsmål til spørgeskemaet, fokuseres der på flere områder for, at spørgeskemaet kan betegnes som pålideligt og gyldigt (Hansen et al., 2008). Pålidelighed refererer til om et spørgsmål, der stilles flere gange, kan medføre det samme resultat hver gang (Hansen et al., 2008). Pålideligheden kan bl.a. sikres ved betydningen af hvert ord i et spørgsmål (Hansen et al., 2008). Ordets betydning anses for at være vigtig, idet ord kan opfattes forskelligt og eventuelt pålægges positive og negative associationer af respondenten (Peterson, 2000). Der fokuseres derfor på at anvende ord i spørgeskemaet, som er objektive, idet subjektiviteten dermed helt overlades til respondenten (Peterson, 2000). Der kan dog argumenteres for, at det ikke er muligt, at konstruere et perfekt spørgsmål, hvorfor der kun kan opstilles generelle retningslinjer for at undgå dårlige spørgsmål (Peterson, 2000). Derudover er pålideligheden også forsøgt sikret ved, at spørgsmålene er udarbejdet efter de generelle retningslinjer ifølge KISS-reglen 1 (Peterson, 2000). Ved at have KISS-reglen i tankerne ved formuleringen af spørgsmålene, stræbes der efter korte 1 Keep It Simple, Stupid 14

20 sætninger, men uden at gå på kompromis med betydningen af spørgsmålene (Olsen, 2006). Gyldighed i spørgeskemaet henviser til om der faktisk måles det, som ønskes (Hansen et al., 2008). Gyldigheden forsøges sikret ved kun at inddrage spørgsmål i spørgeskemaet, som vurderes at kunne påvirke konstablernes motivation, hvorfor der ikke forekommer spørgsmål, som kan betegnes som overflødige. Til størstedelen af underspørgsmålene tilføjes der forklaringer og eksempler, som er skrevet i kursiverede parenteser for at kunne præcisere, hvad der skal forstås ved underpunktet (Olsen, 2006). Præciseringerne står i kursiverede parenteser, idet det skal være nemt for respondenten at opfange forklaringer og eksempler. Det anses også at være vigtigt, at fokusere på konteksteffekter ved konstruktionen af spørgeskemaet (Olsen, 2006). Ved konteksteffekter menes der de måleproblemer, som kan fremkomme ved, at et spørgsmål ændrer betydning, alt efter i hvilken sammenhæng spørgsmålet placeres i spørgeskemaet. Det kan f.eks. påtænkes, at respondenten fokuserer på at besvare spørgeskemaet konsekvent, så tidligere besvarede spørgsmål påvirker besvarelsen af senere stillede spørgsmål. Derudover kan der også forekomme konteksteffekter ved besvarelse af spørgsmål, hvor respondenten skal vælge mellem forskellige svarkategorier eller emner. Det udarbejdede spørgeskema kan findes i bilag 10.2, hvoraf spørgsmålene nu vil blive gennemgået: Spørgsmål 1 - Hvilken grad har du i konstabelgruppen? Det første spørgsmål er et lukket spørgsmål, da svarkategorierne anses for at være udtømmende og gensidigt udelukkende, da det ikke er muligt for en respondent at kunne placeres i flere kategorier (Olsen, 2006). Derudover er spørgsmålet også et faktuelt spørgsmål, eftersom spørgsmålet vedrører objektive forhold (Olsen, 2006). Spørgsmål 1 er placeret som det første spørgsmål i spørgeskemaet, idet det findes vigtigt at vide, hvilken grad respondenten har i konstabelgruppen, da senere svar vurderes at kunne blive påvirket af respondentens grad. Desuden er det også bevidst, at spørgeskemaet starter med et lukket spørgsmål, for at få respondenten hurtigt i gang med at udfylde spørgeskemaet uden, at respondenten behøver gøre sig de store over- 15

21 vejelser (Peterson, 2000). Dette kan medvirke til, at respondenten er villig til at besvare spørgeskemaet. Spørgsmål 2 - Hvor tilfreds er du generelt med dit arbejde? Spørgsmål 2 er et lukket spørgsmål, eftersom der er fem svarkategorier, som gensidigt udelukker hinanden (Olsen, 2006). Spørgsmålet er desuden et holdningsspørgsmål, eftersom det belyses, hvor tilfreds den enkelte respondent generelt er med sit arbejde (Olsen, 2006). Spørgsmål 3-6 Spørgsmål 3-6 er alle generelle holdningsspørgsmål, eftersom der belyses generelle holdninger til spørgsmålenes emner (Olsen, 2006). Desuden er spørgsmålene delvist lukkede, idet respondenten har mulighed for at tilføje to punkter under underpunktet Andet. Af alle holdningsspørgsmålene skal der lægges mærke til spørgsmål 4 og spørgsmål 5 med henblik på konteksteffekter. Egenskaberne ved lederen samt lederens adfærd er blevet blandet ved hjælp af teorierne fra Management versus Leadership samt McGregors X og Y teori for at minimere konteksteffekter for henholdsvis en manager og en leader samt en teori X- og Y-leder (Olsen, 2006). Spørgsmål 7 - Hvordan er dit indtryk af følgende ledere i Hæren? Spørgsmål 7 er et lukket spørgsmål, eftersom kategorierne indenfor de ledende niveauer er udtømmende og gensidigt udelukkede (Olsen, 2006). Ved dette spørgsmål er det dog muligt for respondenten at uddybe sit svar, eftersom der typisk ligger en begrundelse bag respondentens indtryk. De tilkendegivne begrundelser forsøges anvendt i analysen ved hjælp af citater, som kan fremhæve, hvorfor konstablerne har de nævnte indtryk. Spørgsmål 8 - Hvordan er dit indtryk af følgende områder i Hæren? Spørgsmål 8 er et delvist lukket spørgsmål, idet respondenten har mulighed for at tilføje to punkter under underpunktet Andet (Olsen, 2006). Derudover er det også muligt i dette spørgsmål for respondenten at uddybe sit svar, så indtrykket kan begrundes. Begrundelserne forsøges analyseret ved hjælp af citater, som anvendes i analysen af konstablernes indtryk af FOKUS og AKM. 16

22 2.4.5 Test af spørgeskema Sidste trin inden udleveringen af spørgeskemaerne er at teste det udarbejdede spørgeskema. Det skal dog også nævnes, at spørgeskemaet er blevet testet løbende på bekendte for at kunne indarbejde forbedringer undervejs i konstruktionen af spørgeskemaet. Ved at prøveteste et spørgeskema før det udleveres, er der mulighed for at teste, hvordan spørgsmålene passer sammen med de pågældende svarkategorier i praksis samtidig med, at respondentens forståelse af de enkelte spørgsmål testes (Olsen, 2006). I forbindelse med den sidste test af spørgeskemaet blev både indholdet i spørgeskemaet samt helhedsbilledet testet. Dette er en test, som først kan foretages, når konstruktionen af spørgeskemaet er ved at være færdigt (Hansen et al., 2008). Ved hjælp af denne test af spørgeskemaet blev det fremhævet, at det var nødvendigt at omformulere nogle af egenskaberne ved en leder i spørgsmål 4. For eksempel blev Inspirerer ændret til Går forrest, idet der blev lagt forskellige betydninger i ordet Inspirerer, hvorfor det var nødvendigt at simplificere ordet. Generelt fremhævede testpersonerne, at forklaringer og eksempler til de enkelte underpunkter var nyttige Etiske overvejelser Ved konstruktionen af spørgeskemaet findes det også nødvendigt at inddrage etiske overvejelser. Hansen et al., (2008, s.161) fremhæver bl.a. følgende: Når man undersøger andre mennesker, er man både juridisk og menneskeligt forpligtet til at overveje, om de mennesker, man undersøger, på nogen måde kan blive ringere stillet som resultat af, at de har deltaget i undersøgelsen. I forbindelse med udarbejdelsen af afhandlingen blev det bekendt, at såfremt der skulle udleveres spørgeskemaer på Jydske Dragonregiment, skulle respondenterne kunne stilles til ansvar for deres besvarelser. Dette skyldes, at Forsvaret ikke ville stå til regnskab for respondenternes besvarelser, men at de pågældende respondenter skulle kunne holdes ansvarlige. Der er derfor blevet valgt, med henblik på at opnå en rimelig svarprocent, at spørgeskemaet besvares anonymt. 17

23 2.4.7 Metodekritik Eftersom der anvendes spørgeskemaer, er det vigtigt at være opmærksom på væsentlige kritikpunkter ved denne metode. Et af kritikpunkterne er, at der ved et spørgeskema ikke er mulighed for at spørge ind til forklaringer, som angives i spørgeskemaet (Olsen, 2006). Det er derfor heller ikke muligt for konstruktørerne af spørgeskemaet at vide, om respondentens svar kan ændre sig over tid. Dette betyder, at hvis en respondent skifter mening efter dataindsamlingen, medtages dette ikke. Et andet kritikpunkt er, at der ved spørgeskemaet ikke er nogen kontrol over respondentens udfyldning af spørgeskemaet (Olsen, 2006). Dette betyder, at det ikke er muligt for konstruktørerne af spørgeskemaet at kontrollere, om respondenten besvarer spørgeskemaet på egen hånd. Dette medfører, at der kan være målefejl i tabellerne i bilag 10.3 på baggrund af spørgsmål 1, som omhandler graderne i konstabelgruppen. Målefejlene kan skyldes, at de forskellige grader af respondenter kan have udfyldt spørgeskemaet sammen eller hver for sig Sammenfatning Dataindsamlingsmetoden for de kvantitative interviewes er postspørgeskemaer, som sendes til 2. deling ved Jydske Dragonregiment, hvoraf spørgeskemaerne udleveres og indsamles af en konstabel. Spørgeskemaet er bygget op omkring likert-skalerede spørgsmål, så det er muligt, at rangere de forskellige underpunkter mellem hinanden. Spørgsmålene i spørgeskemaet består desuden hovedsageligt af delvist lukkede spørgsmål, så det er muligt for respondenten at tilføje punkter til spørgsmålene. 2.5 Kvalitativ interview Afsnittene omkring det kvalitative interview er inspireret af syv faser, der gennemgås i forbindelse med planlægningen og foretagelsen af interviewet (Kvale et al., 2009). De syv faser kan ses i bilag

24 2.5.1 Tematisering og design I forbindelse med planlægningen af det kvalitative interview redegøres der for interviewets spørgsmål om Hvorfor, Hvad og Hvordan (Kvale et al., 2009). Ifølge Kvale et al., (2009, s. 125) skal der forstås følgende ud fra de tre begreber: Hvorfor: afklaring af formålet med undersøgelsen. Hvad: tilegnelse af en forhåndsviden om det emne, der skal undersøges. Hvordan: tilegnelse af et nøje kendskab til forskellige interview- og analyseteknikker og beslutning om, hvilke der skal bruges for at opnå den påtænkte viden. Det kvalitative interview skal klarlægge, hvad en leder i 2. deling gør for at motivere konstablerne til at tage en lederuddannelse i Hæren. Formålet med interviewet er både eksplorativ og hypotesetestende, idet der søges ny information om emnet samtidig med at resultater fra de kvantitative interviews bekræftes eller afkræftes (Kvale et al., 2009). Dette omhandler hypoteserne: Har konstabler generelt et negativt indtryk af ledere? samt Foretrækkes værnepligtige frem for konstabler til at tage en lederuddannelse i Hæren?. Før det kvalitative interview udføres, indsamles der information om teorier, som kan belyse den pågældende ledelsesstil. Dette skyldes, at interviewerne skal have et nødvendigt kendskab til emnet, så der kan stilles relevante spørgsmål under interviewet (Kvale et al., 2009). Ledelsesstilen belyses for at kunne vurdere, om ledelsesstilen indeholder motivationsfaktorer, som konstablerne anser for at være motiverende. For at finde frem til den pågældende ledelsesstil, belyses lederens egenskaber og handlinger. Efter der er blevet redegjort for formålet med det kvalitative interview samt anskaffet forhåndsviden om emnet, skal designet af interviewundersøgelsen fastlægges (Kvale et al., 2009). For at opnå den påtænkte viden er et personligt interview udvalgt, idet det giver mulighed for dybdegående svar fra respondenten, hvorimod dette anses for at være for omfattende i et spørgeskema (Hansen et al., 2008). Til det personlige interview udvælges én respondent, idet respondenten leder 2. deling. 19

25 Det personlige interview er et semi-standardiseret interview, da interviewet skal bidrage med subjektiv viden om et emne, som interviewerne allerede har viden om (Flick, 2009). I forbindelse med et semi-standardiseret interview udarbejdes der en spørgeguide, som er til hjælp for interviewerne under interviewet (Flick, 2009). Spørgeguiden er karakteriseret af åbne spørgsmål, så respondenten kan udtrykke sine subjektive holdninger under interviewet. Derudover fremkommer der også hypotesedrevne- og et konfronterende-spørgsmål. Visse spørgsmål har dog også narrativ karakter, eftersom respondenten bedes om at fortælle historier. Den udarbejdede spørgeguide, som fremgår af bilag 10.5, skal ikke anses som udtømmende under interviewet, idet spørgeguiden blot skal inspirere til diskussioner og historier samt sikre, at interviewernes opfattelser af vigtige emner berøres under interviewet Interview Det personlige interview foregår over én dag på Jydske Dragonregiment. Før det personlige interview begynder med respondenten, briefes respondenten om interviewet, hvoraf briefingen kan ses i bilag Det findes nødvendigt, at briefe respondenten inden interviewet begynder, idet de første par minutter af interviewet er afgørende for at skabe en god kontakt mellem respondenten og interviewerne (Kvale et al., 2009). Skabelsen af kontakt mellem respondenten og interviewerne er således vigtig for at respondenten skal føle, at der kan tales frit fra hjertet. Eftersom der også benyttes et konfronterende spørgsmål i spørgeguiden, er det vigtigt for interviewerne at være forberedt på at stille dette spørgsmål på en pæn måde overfor respondenten (Flick, 2009). Det anses også for at være vigtigt, at der ikke forekommer forstyrrelser under udførelsen af interviewet, så respondenten ikke afbrydes under en besvarelse. Interviewet foregår derfor i et lukket lokale, så respondenten ikke forstyrres af støj udenfor lokalet. Afslutningsvist under interviewet kan respondenten supplere interviewet med kommentarer, som ikke allerede er blevet nævnt. Debriefingen påbegyndes inden at der 20

26 slukkes for diktafonen for, at kunne dokumentere respondentens afsluttende kommentarer Transskription Transskription handler om at forvandle det mundtlige interview til en tekst, således det mundtlige interview er nemt at analysere (Kvale et al., 2009). Det personlige interview optages ved hjælp af en diktafon og en computer, hvorefter interviewet transskriberes. Inden transskriptionen påbegyndes, findes det relevant at tage stilling til, om udtalelserne skal transskriberes ordret, eller om der skal udelades tænkepauser og brugen af ord som Øh og Hmm (Kvale et al., 2009). Reglerne til transskriptionen fremgår af bilag Transskriptionen, som fremgår af bilag , transskriberes ordret for at kunne analysere det personlige interview i detaljer uden, at interviewernes subjektivitet skinner igennem Analyse Analysen af de kvalitative data omhandler, hvordan det er muligt at reducere ens data, så der elimineres data, som ikke anses for at være relevant samtidig med, at de der findes relevante kan reduceres og struktureres (Miles et al., 1994). Ifølge Miles et al., (1994, s. 11) kan data reducering: sharpens, sorts, focuses, discards, and organizes data in such a way that final conclusions can be drawn and verified. Citatet understreger derfor, at det er vigtigt for en forsker at organisere sine data, så der kan dannes konklusioner på baggrund af dataene. I analysen af det kvalitative interview anvendes metoden omkring marginale noter, som gør det muligt at påføre et ord eller sætninger som overskrift til store mængder af data (Miles et al., 1994). Disse overskrifter danner overordnet beskrivende koder om interviewets emner, som indeholder få fortolkninger. Dette skyldes, at der lægges vægt på, at lade respondentens udsagn være styrende for kodningen i stedet for at have låst sig fast på kategorier inden kodningen påbegyndes. Citater fra transskriptionen klippes derfor sammen i analysen, hvor der påføres kategorinavne til de forskellige emner under interviewet. 21

27 2.5.5 Verifikation Verifikation handler om at fastlægge kvalitetskriterierne reliabilitet samt validitet af interviewets data (Kvale et al., 2009). Reliabiliteten vedrører pålideligheden af de indsamlede data, hvor validiteten refererer til gyldigheden. For at kunne leve op til kvalitetskriteriet reliabilitet, skal det være muligt for andre forskere, at kunne reproducere de samme resultater fra det kvalitative interview på andre tidspunkter (Kvale et al., 2009). Dette kræver, at de metodiske overvejelser og procedurer, der gøres under det kvalitative interview, beskrives grundigt. Det er derfor vigtigt at skrive alle overvejelser og beslutninger ned, så de fremgår eksplicit. Dette kan sikre, at forskningen konstrueres logisk, så metoden er nem at følge for en anden forsker. Validiteten forsøges desuden sikret ved, at der efter interviewet udarbejdes et referat, på baggrund af transskriptionen, som sendes til respondenten. Referatet indeholder transskriberingen af de citater, der anvendes i afhandlingens analyse. Referatet giver respondenten mulighed for at tage stilling til gyldigheden af det indsamlede data, så eventuelle misforståelser afklares. Der kan dog rejses tvivl, om respondenten tager sig tid til at læse hele referatet igennem, hvorfor interviewerne efterfølgende spørger respondenten om specifikke citater. Disse citater placeres forskellige steder i referatet, for at sikre at respondenten har læst hele referatet igennem Rapportering Interviewrapportering vedrører den mængde data fra interviewet, som er vigtig at kommunikere ud til andre (Kvale et al., 2009). Resultaterne fra interviewet rapporteres i afhandlingens analyse ved hjælp af udvalgte citater. Ved at benytte sig af citater i afhandlingen, som kan henføres direkte til respondenten, rejses der dog moralske spørgsmål om, hvilke konsekvenser det personlige interview kan medføre for respondenten. Respondenten informeres derfor inden interviewet om hvad interviewet anvendes til, for at respondenten kan tage stilling til om dennes udtalelser må bruges i afhandlingen (Kvale et al., 2009). 22

28 2.5.7 Metodekritik Eftersom der foretages et personligt interview, er det væsentligt at være opmærksom på kritikpunkter af denne metode. Et kritikpunkt ved det personlige interview er interviewernes måder at præsentere spørgsmål på overfor respondenten, som kan opfattes som ledende i en bestemt retning (Flick, 2009). Dette betyder, at de kvalitative data kan være præget af interviewernes subjektivitet, hvorfor respondentens sande holdninger muligvis ikke kommer til udtryk. Et kritikpunkt af det personlige interviews udførelse er, at respondentens telefon ringede to gange under interviewet. Dette medførte, at interviewet kort blev afbrudt to gange, hvorefter det blev genoptaget. Afbrydelserne betyder, at viden kan være gået tabt under interviewet, idet respondenten blev afbrudt under sine besvarelser, hvorefter der blev stillet nye spørgsmål af interviewerne Sammenfatning Det kvalitative interview udføres ved et personligt interview med respondenten på Jydske Dragonregiment. Inden det personlige interview påbegyndes, briefes respondenten om interviewet for at skabe en god kontakt mellem respondenten og interviewerne. Afslutningsvis under interviewet foregår der en debriefing, hvor det er muligt for respondenten at supplere interviewet med kommentarer, som ikke allerede er nævnt. Det personlige interview optages ved hjælp af en diktafon og en computer, så interviewet kan transskriberes ordret. 23

29 3 Litteraturgennemgang Dette kapitel klarlægger valg af teorier samt kritik af de udvalgte. 3.1 Valg af teori Indenfor motivationsteorier fokuserer afhandlingen på Herzbergs to-faktor teori samt Hackman og Oldhams jobdesignteori. Herzbergs to-faktor teori udvælges, idet den skelner mellem indre og ydre motivation, hvilket er en opdeling af faktorer, der bruges på 2.deling. Afhandlingen har dog brug for yderligere en motivationsteori i form af Hackman og Oldhams jobdesignteori, eftersom Herzbergs to-faktor teori kun anser indre motivationsfaktorer for at være tilfredsstillende (Herzberg et al., 2009). Hackman & Oldhams jobdesignteori er en udvidelse af Herzbergs to-faktor teori, idet den stiller yderligere krav til et jobs karakteristika for at kunne betragte et job som værende tilfredsstillende (Hein, 2009). Denne teori findes derfor relevant, da afhandlingen ønsker at belyse adskillige karakteristika ved konstablernes job, som kan hjælpe til besvarelsen af problemformuleringen. Indenfor ledelsesteorier tager afhandlingen udgangspunkt i Management versus Leadership samt McGregors X og Y teori. Management versus Leadership udvælges, idet denne teori fokuserer på karaktertræk ved henholdsvis en manager og en leader (Nurmi et al., 1997). Denne skelnen mellem en manager og en leader findes relevant, idet afhandlingen belyser om lederen i 2. deling kan betegnes som en manager eller en leader. McGregors X og Y teori udvælges også for at supplere Management versus Leaderships karaktertræk med en leders adfærd, idet en leders adfærd kan ligge til grund for holdninger, som konstablerne kan have om deres leder (McGregor, 1960). 3.2 Motivationsteori Begrebet motivation stammer fra det latinske ord movere, som betyder at bevæge eller flytte sig. Ifølge Hein (2009, s. 16) kan motivation defineres på følgende måde: Motivationer er de faktorer i et individ som vækker, kanaliserer og vedligeholder adfærd i retning mod et mål. Motivation handler med andre ord om de faktorer, som påvirker en persons adfærd i en bestemt retning. 24

30 Indenfor motivation er der forskellige motivationsfaktorer, som kan påvirke det enkelte individ, hvoraf der skelnes mellem indre og ydre motivation (Elgaard et al., 2011). Den indre motivation er immateriel, da den handler om følelser, hvorimod den ydre motivation er materiel, da disse faktorer skabes af omgivelserne. For visse individer dominerer den indre motivation, hvorimod den ydre motivation er mere vigtig for andre individer. Det skal derfor fremhæves, at nogle personer kun motiveres af indre motivationsfaktorer, hvorfor ydre motivationsfaktorer kan anses som overflødige. Indenfor motivationsteorier belyses Herzbergs to-faktor teori samt Hackman og Oldhams jobdesignteori. Herzbergs to-faktor teoris pointe er, at selve arbejdet har stor betydning for jobtilfredsheden og dermed motivationen, hvilket giver medarbejderne mulighed for at udføre et meningsfuldt arbejde (Holm, 2010). Dette giver også anledning til at se på Hackman og Oldhams jobdesignteori, som undersøger hvad et meningsfuldt job er Herzbergs to-faktor teori Frederick Herzberg har udviklet to-faktor teorien, som er udviklet på baggrund af en antagelse om, at kun raske mennesker udfører sindssyge handlinger (Hein, 2009). Herzberg mener derfor ikke, at et samfund bliver sindssygt af dem, som er sindssyge, men derimod af de raske, som bliver sindssyge (Herzberg et al., 2009). Herzberg forsøger derfor at forebygge sygdomme frem for at behandle sygdomme (Hein, 2009). To-faktor teorien skelner mellem to forskellige motivationsfaktorer, hvor den ene benævnes hygiejnefaktorer og den anden benævnes motivationsfaktorer (Holm, 2010). Hygiejnefaktorerne er de ydre faktorer, som ikke skaber jobtilfredshed i sig selv, men som forebygger jobutilfredshed. Motivationsfaktorerne er derimod de indre faktorer, som skaber jobtilfredshed, da disse faktorer handler om menneskets behov for at realisere sig selv samt præstere. Det er i forbindelse med jobutilfredshed og jobtilfredshed vigtigt at konkludere, at det modsatte af jobutilfredshed ikke er jobtilfredshed, men derimod ingen jobutilfredshed (Herzberg et al., 2009). Adskillelsen af jobutilfredshed og jobtilfredshed er vigtig for 25

31 at anvende Herzbergs to-faktor teori korrekt, så der ikke udarbejdes fejlagtige konklusioner ud fra teorien. Herzberg har fundet frem til 14 faktorer gennem sine undersøgelser, som er med til at påvirke medarbejderes jobtilfredshed og motivation (Hein, 2009). De 14 faktorer indgår i to-faktor teorien og er blevet opdelt i hygiejnefaktorer og motivationsfaktorer. Faktorerne er opstillet i en tabel nedenfor: Figur : Herzbergs to-faktor teori Hygiejnefaktorer: Firmapolitik Ledelse Løn Interpersonelle relationer Arbejdsforhold Vækstmulighed Private faktorer Status Jobsikkerhed Kilde: Hein ( 2009, s. 137) Motivationsfaktorer: Præstation Anerkendelse Selve arbejdet Ansvar Forfremmelse Ifølge Herzberg knytter de to typer af faktorer sig til to behovsæt (Hein, 2009). Det ene behov er det dyrelignende behov, som fokuserer på at undgå smerte og ubehagelige situationer, hvilket vil sige, at det knytter sig til omgivelser, som omhandler ydre motivationsfaktorer (Herzberg et al., 2009). Det andet behov er det menneskelige behov, der drejer sig om evnen til at præstere og behovet for at præstere. Dette knytter sig derfor til selve arbejdet, som omhandler indre motivationsfaktorer (Herzberg et al., 2009). Herzberg fremhæver, at de to typer af behov skal dækkes hos en medarbejder, således at medarbejderen får dækket de behov, som både knytter sig til hygiejnefaktorer og motivationsfaktorer (Hein, 2009). Dette skyldes, at Herzberg anser begge faktorer som vigtige i forbindelse med jobtilfredshed (Herzberg et al., 2009). 26

32 3.2.2 Kritik af Herzbergs to-faktor teori Der eksisterer en del kritik af Herzberg to-faktor teori, hvoraf der bl.a. kan nævnes Herzbergs placering af løn (Hein, 2009). Placering af løn har været stærkt diskuteret, idet lønnen også kan anses som en motivationsfaktor, eftersom lønnen kan være en form for anerkendelse for nogle medarbejdere. Et andet kritikpunkt af Herzbergs to-faktor teori er, at nogle medarbejdere anser opdelingen af faktorerne, som en mulighed for at skyde skylden for manglende jobtilfredshed på hygiejnefaktorerne (Hein, 2009). Dette skyldes, at nogle medarbejdere ikke tager deres egen adfærd i betragtning, når årsagerne til manglende jobtilfredshed vurderes Hackman og Oldhams jobdesignteori Richard Hackman og Greg Oldham har udarbejdet jobdesignteorien, som har til formål at se på, hvordan et job kan designes, for at det virker så motiverende som muligt for en medarbejder (Hein, 2009). Teorien finder frem til hvilke elementer, der virker motiverende og tilfredsstillende for den enkelte medarbejder (Hein, 2009). En medarbejders motivation afhænger af, om der er et godt eller dårligt match mellem medarbejderen og selve arbejdet (Hackman et al., 1980). Et dårligt match kan betyde, at medarbejderen er demotiveret, og dermed kan det skabe dårlige resultater for organisationen (Hein, 2009). Et godt match kan til gengæld betyde høj motivation for den enkelte medarbejder samt positive resultater for organisationen (Hein, 2009). Et godt match mellem medarbejderen og selve arbejdet kan medføre, at man i ledelsen ikke behøver at bruge tid og ressourcer på at skabe motivation og tilfredshed blandt medarbejderne (Hackman et al., 1980). Det er derfor vigtigt, såfremt der ikke er et godt match, at ledelsen omstrukturerer arbejdet, således at der bliver et bedre match mellem medarbejderen og arbejdet (Hein, 2009). Hackman og Oldham har fundet frem til, at der er tre psykologiske tilstande, som skal opleves, for at den enkelte medarbejders motivation øges (Hackman et al., 1980). De tre psykologiske tilstande kan bl.a. ses i figur på næste side. Jobbets fem karakteristika er medvirkende til, at de tre psykologiske tilstande opleves ved en medar- 27

33 bejder. Det er vigtigt at påpege, at alle tre psykologiske tilstande skal opfyldes for, at motivationen er på det højeste niveau. Hvis en af de psykologiske tilstande ikke er opfyldt medfører det, at den samlede indre arbejdsmotivation er lav (Hein, 2009). Figur : Hackman og Oldhams jobdesignteori Jobbets karakter: Psykologisk tilstand: Resultat: Fagligt afvekslende Helhedspræg Betydning Arbejdet opleves som meningsfyldt Højere engagement Større kvalitet Selvstændighed/frihed Ansvarlighed Øget tilfredshed Feedback/naturlig tilbagemelding Viden om faktiske aktiviteter Mindsket fravær/jobskifte Kilde: Anne Bøllingtofts slides fra faget Adfærd i organisationer Den enkelte medarbejder oplever en høj indre motivation, som følge af opfyldelsen af de tre psykologiske tilstande (Hein, 2009). Det er ikke kun medarbejderens fordel, at arbejdet designes på denne måde, men det er i høj grad også en fordel for organisationen, idet organisationen opnår en højere grad af effektivitet og en højere kvalitet (Hein, 2009). Dette opnås ved, at medarbejderen pga. jobdesignet har lyst til at levere gode præstationer, som kan påvirke organisationen positivt Kritik af Hackman og Oldhams jobdesignteori Et kritikpunkt af Hackman og Oldhams jobdesignteori er, at der ikke undersøges sociale interaktioner, da disse interaktioner også anses for at have betydning for den samlede indre arbejdsmotivation (Oldham et al., 2010). De sociale interaktioner burde derfor anses for at kunne være en del af jobbets karakteristika, eftersom der ofte er interaktioner imellem medarbejderne i en organisation. 28

34 Hackman og Oldhams jobdesignteori er desuden også blevet kritiseret for at have manglende konsistens, når analyseresultaterne skal tolkes (Hein, 2009). Teorien kritiseres derfor for, at der ikke en entydig sammenhæng mellem jobkarakteristika, psykologiske tilstande og resultater, idet de fem jobkarakteristika kan forekomme afhængige (Hein, 2009). 3.3 Ledelsesteori Ledelse handler om at skabe resultater sammen med andre ifølge Hildebrandt (2011, s. 190). Det handler med andre ord ikke udelukkende om at fokusere på økonomiske resultater, men derimod om at have det menneskelige aspekt indover ledelse. Ledelse handler derfor om at samarbejde med personer om at opnå et mål. Et karakteristisk træk ved en leder er afhængigheden af andre personers handlinger, for at kunne udføre sit arbejde effektivt (Kotter, 2002). En leder er derfor afhængig af sine medarbejdere, hvorfor der findes adskillige ledelsesteorier om lederegenskaber og ledelsesstile. Afhandlingen tager udgangspunkt i ledelsesteorierne Management versus Leadership samt McGregors X og Y teori Management versus Leadership Management versus Leadership er to begreber, som ikke umiddelbart kan oversættes til danske begreber uden, at de mister betydning. Dette betyder, at de engelske begreber om henholdsvis en manager og en leader anvendes. Der er forskel mellem management og leadership, men hvorledes denne forskel defineres er forskellig alt efter, hvem der udtaler sig herom (Martin, 1999). Der er dog forskel på henholdsvis en manager og leader, når der undersøges, hvilken tilgang de har til udførelse af opgaver (Zaleznik, 2004). En manager anses for at være en problemløser, eftersom en manager fokuserer på at løse problemer ved hjælp af planlægning og kontrol indenfor den nærmeste fremtid (Zaleznik, 2004). Desuden anser en manager arbejdet som en proces med mulighed for at inddrage medarbejdere og ideer for at kunne træffe beslutninger (Zaleznik, 29

35 2004). En leader er derimod optaget af at lægge visioner for fremtiden, som ofte er forbundet med høj risiko. Desuden anses det også for at være en leaders opgave, at inspirere og motivere medarbejdere til at forfølge visioner (Zaleznik, 2004). Det handler derfor om at tilpasse medarbejderne, så de forstår visionen, hvilket kan skabe et samarbejde blandt medarbejderne (Kotter, 2002). Nedenfor er der vist en figur over henholdsvis management og leadership, som fremhæver nogle af forskellene mellem de to begreber: Figur : Management versus Leadership Management: Leadership: Kortsigtet fokus Langsigtet fokus Stabilitet Forandringer/ændringer Glad for status quo Udfordrer status quo Eksperter i fortiden Eksperter i fremtiden Problemløsning Problemidentifikation Systemer og struktur Mennesker Kontrol Tillid Belønning og straf Inspirere og motivere Kilde: Anne Bøllingtofts slides fra faget Adfærd i organisationer samt egen tilvirkning Ovenstående figur skal ikke anses som udtømmende, idet management godt kan besidde elementer fra leadership og omvendt (Kotter, 2002). De to begreber kan derfor supplere hinanden, da hver af begreberne kan være med til at skabe succes for en organisation. Det skal fremhæves, at organisationer skal finde frem til en balance mellem management og leadership, da organisationer med en svag management og et stærkt leadership ikke anses for at være bedst i alle tilfælde (Kotter, 2002). Dette skyldes, at organisationer med en stærk management og et svagt leadership kan være bedst i nogle tilfælde, hvorfor det kommer an på den pågældende organisation. 30

36 3.3.2 Kritik af Management versus Leadership Management versus Leadership er blevet kritiseret for ikke at kunne fremføre en tydelig adskillelse mellem henholdsvis en manager og en leader (Kest, 2006). Dette skyldes, at en manager og en leader kan besidde egenskaber fra begge begreber, hvorfor det kan være svært i praksis at finde ud af, hvilket af de to begreber, der dominerer ved en leder (Kest, 2006). Teoriens begrænsninger bør derfor støttes op ved hjælp af andre ledelsesteorier, som kan tage hensyn til en leders adfærd. Derudover er det også vigtigt at huske på, at det er forskelligt fra situation til situation, om der er et behov for managers eller leaders i en organisation, hvorfor der ikke findes én ideel måde at influere andre medarbejdere på (Martin, 1999). Det skal også fremhæves, at en managers evner er nemmere at identificere end en leaders evner, hvorfor der ofte opstår en ubalance mellem antallet af managers og leaders i organisationer (Martin, 1999). Denne ubalance mellem antallet af managers og leaders medfører, at nogle organisationer fokuserer mere på organisationens interesser nu og her, eftersom leaders roller ikke altid indebærer en tydelig værdi for organisationen på kort sigt (Martin, 1999) McGregors X og Y teori Douglas McGregor har udviklet en adfærdsteori, som betegnes McGregors X og Y teori (McGregor, 1960). Teorien er en ledelsesteori, som er inspireret af Maslows behovshierarkiteori ved sin illustration af, at når ledere ikke dækker medarbejdernes behov, så reagerer medarbejderne derpå (Hein, 2009). McGregors tanke er, at medarbejdere er selvmotiverende, eftersom en leder kun kan opstille rammer til at medarbejdere kan motivere sig selv (Holm, 2010). McGregors X og Y teori sætter derfor spørgsmål ved om de overhovedet ønsker at blive ledet (Holm, 2010). McGregors X og Y teori fokuserer på en leders adfærd overfor sine medarbejdere, idet McGregor vil have ledere til at reflektere over deres menneskesyn (Hein, 2009). McGregor opstiller derfor to forskellige måder at lede medarbejdere på, som henholdsvis benævnes teori X og teori Y. Ved hjælp af de to forskellige teorier forsøger McGregor at fremhæve, hvorledes et menneskesyn kan blive afgørende for ledelsesstilen (Holm, 2010). De to teorier skal ikke opfattes som hinandens modsætninger, 31

37 eftersom en leder kan have opfattelser fra begge teorier (McGregor, 1960). McGregor er dog af den opfattelse, at så længe teori X influerer en ledelsesstil, så er det ikke muligt at opdage potentialet af en gennemsnitlig person (McGregor, 1960). Teori X danner derfor grundlag for de opfattelser, som McGregor gerne vil gøre op med, hvorfor han vil udfordre teori X med sin teori Y (Hein, 2009). Ifølge Hein (2009, s. 110) har en teori X-leder følgende opfattelse af sine medarbejdere: Mennesket er af natur dovent og har en medfødt modvilje mod arbejde og vil undgå at arbejde, hvis det kan. Mennesket er af natur selvcentreret og ligeglad med organisationens mål. Og fordi mennesket ikke bryder sig om at arbejde, må de fleste mennesker tvinges, kontrolleres, dirigeres og trues med straf for at få dem til at yde en indsats for at nå organisationens mål. En teori Y-leder har ifølge Hein (2009, s. 112) følgende opfattelse af sine medarbejdere: Fysisk og mental indsats i arbejdet er lige så naturligt som leg og hvile. Mennesket har ikke nogen iboende modvilje mod arbejde - arbejdet kan være en kilde til tilfredsstillelse (og så arbejder man gerne), ligesom det kan være en kilde til straf (og så forsøger man at undgå det). Evnen til at udvise en relativt høj grad af fantasi, nysgerrighed og kreativitet i løsningen af organisatoriske problemer er udbredt i befolkningen. Konsekvenserne af henholdsvis teori X og teori Y er forskellige, eftersom teori Y er mere dynamisk end teori X, idet der er større muligheder for personlig vækst og udvikling end ved teori X (McGregor, 1960) Kritik af McGregors X og Y teori McGregors X og Y teori er blevet kritiseret for udelukkende at være en beskrivelse af to ledelsesstile (Hein, 2009). Dette anses dog for at være en overgeneralisering af teorien, eftersom teorien både beskriver to ledelsesstile, samtidig med at McGregor forsøger, at få ledere til at reflektere over deres adfærd overfor medarbejdere (Hein, 32

38 2009). Det var derfor ikke McGregors intention at udbrede teori Y-ledere, men snarere at få ledere til at reflektere over deres menneskesyn (Hein, 2009). Et andet kritikpunkt af McGregors X og Y teori er desuden, at teori Y til tider kan fremstå som værende urealistisk, da teori Y kræver at både organisationens behov samt medarbejdernes individuelle behov skal anerkendes, for at organisationen ikke tager skade (McGregor, 1960). Dette skyldes, at organisationer ikke altid både tager organisationens behov samt individuelle behov i betragtning for at nå frem til resultater (McGregor, 1960). 33

39 4 Jydske Dragonregiment Jydske Dragonregiment er en militær uddannelsesinstitution, hvis hjemsted er Holstebro Kaserne. Jydske Dragonregiment blev oprettet i 1932 ved en sammenlægning af to dragonregimenter (Forsvaret a). Ifølge Forsvaret b (s.2) skal der forstås følgende ud fra en dragon: En dragon var oprindelig en soldat, der bevægede sig til hest, men kæmpede til fods. Den teknologiske udvikling har gjort, at nutidige dragoner benytter panserede køretøjer. Jydske Dragonregiment har derfor nogle af verdens mest avancerede materialer og faciliteter til rådighed, hvor de bl.a. råder over 30 kampvogne, en række bjergningskøretøjer, specialiserede lastbiler og militære køretøjer (Forsvaret b). Jydske Dragonregiment uddanner ca. 800 værnepligtige hvert år samtidig med, at nuværende medarbejdere løbende videreuddannes (Forsvaret b). Derudover udsender Jydske Dragonregiment årligt mellem soldater til at varetage internationale opgaver (Forsvaret b). 4.1 Konstablerne i 2. deling 2. deling ved Jydske Dragonregiment har 15 konstabler tilknyttet, hvoraf de 15 konstabler har forskellige grader i konstabelgruppen. De forskellige grader i konstabelgruppen kan ses i figur på næste side. Hver konstabel har aftjent værnepligten på fire måneder, som også kaldes Hærens basisuddannelse, hvorefter de har påbegyndt uddannelsen som konstabelelev (Forsvaret b). Efter at have færdiggjort uddannelsen som konstabelelev, har nogle af konstablerne rangeret sig fra konstabel til overkonstabel eller overkonstabel af 1. grad (Den store danske). Alle graderne af konstabler i 2. deling bliver desuden ledet af én premierløjtnant, som er uddannet officer. Alle konstablerne i 2.deling har mulighed for at tage en lederuddannelse i Hæren som sergent eller officer (Forsvaret i). En uddannelse som sergent tager 26 måneder, hvorefter en sergent kan lede en gruppe på 8-10 soldater (Forsvaret e). Sergenten betegnes som en mellemleder, idet sergenten er gruppens nærmeste leder og vejleder (Forsvaret e). Derudover kan konstablerne også vælge at tage en officeruddannelse, som kan opdeles i officer eller reserveofficer (Forsvaret f). Forskellen mellem en officer og en reserveofficer er, at en reserveofficer både kan være tilknyttet Hæren som officer 34

40 sideløbende med en uddannelse eller et job i det civile (Forsvaret h). En uddannelse som officer tager 4 år, hvorefter der er mulighed for at avancere i graderne i officergruppen ved videreuddannelse (Forsvaret g). En officer betegnes som leder, da en officer kan lede et større antal soldater (Forsvaret g). Uddannelsen som reserveofficer tager derimod kun to år, og efter endt uddannelse kan en reserveofficer lede soldater på Hærens basisuddannelse (Forsvaret h). Overkonstabler samt overkonstabler af 1. grad har desuden også mulighed for at uddanne sig til korporal, såfremt Hæren finder dem egnet hertil (Forsvaret d). Korporaluddannelsen kan tages på et 3-ugers kursusforløb, hvorfor en korporaluddannelse kan betegnes, som den lavest rangerede lederuddannelse i Hæren (Forsvaret d). Figur 4.1.1: Den militære rangorden Konstabelgruppen Konstabel Overkonstabel Overkonstabel af 1. grad grad Sergent Korporal Værnepligtige Sergentgruppen Oversergent Seniorsergent Chefsergent Officergruppen Premierløjtnant Kaptajn Major Oberstløjtnant Oberst Brigade general General major General løjtnant Kilde: Egen tilvirkning General 35

41 5 Analyse Afhandlingens analyse indeholder både empiri fra kvantitative interviews samt et kvalitativt interview. De kvantitative interviews findes nødvendige, idet konstablernes motivationsfaktorer skal belyses, samtidig med at motivationsfaktorerne skal kunne vægtes imellem hinanden. Dette skyldes, at det skal være muligt, at kunne sammenligne konstablernes besvarelser. Det kvalitative interview findes også interessant, da der i denne form for interview er mulighed for, at gå i dybden med samspillet mellem konstablerne og deres leder, så lederens rolle tydeliggøres. De to interviewformer supplerer hinanden, idet interviewene belyser 2.deling fra forskellige aspekter. 5.1 Analyse af de kvantitative interviews Analysen af de kvantitative interviews struktureres således, at der analyseres et spørgsmål af gangen. Gennemgangen af spørgsmålene vil dog starte med spørgsmål 2, idet spørgsmål 1 er baggrundsvariablen for de efterfølgende spørgsmål. Tabellerne, som er blevet udarbejdet på baggrund af spørgsmålene, kan findes i bilag Spørgsmål 1 er dog blevet valgt til ikke at blive inddraget i de efterfølgende spørgsmål, eftersom resultaterne af spørgeskemaet ikke vurderes at vise markante forskelle mellem de forskellige graders besvarelser. Markante forskelle defineres som besvarelser, hvor konstablerne benytter fire af skala mulighederne i de forskellige spørgsmål. De fire skala muligheder omhandler svarkategorier, som tager stilling til underpunktet i spørgsmålet, hvorfor felterne Hverken/eller, Ved ikke og Kender ikke området ikke medtages i vurderingen. Skala mulighederne repræsenterer dermed de muligheder, der kan findes på hver sin side af det neutrale felt Hverken/eller. Den efterfølgende analyse omtaler derfor kun konstabler, hvorved der skal forstås hele konstabelgruppens besvarelser. 36

42 Spørgsmål 2 - Hvor tilfreds er du generelt med dit arbejde? Figur 5.1.1: Spørgsmål 2 Kilde: Egen tilvirkning Selvom de fleste konstabler svarer, at de generelt er tilfredse med deres arbejde, gælder det dog stadigvæk om, at forbedre den generelle tilfredshed blandt konstablerne i 2.deling. Den nuværende grad af tilfredshed viser dog klart, at konstablerne er tilfredse, hvilket alt andet lige indikerer, at konstablerne er glade for deres arbejde. Spørgsmål 3 - I hvor høj grad lægger du vægt på følgende faktorer i forbindelse med dit arbejde? Figur 5.1.2: Spørgsmål 3 (5,0) (4,6) (4,6) (3,8) (3,9) (4,3) (4,1) (4,4) (4,0) (4,2) Kilde: Egen tilvirkning 37

43 Figuren viser hvilken grad, konstablerne tillægger de forskellige underpunkter i procentsatser. Ud fra gennemsnitstallene, til højre for figuren, fremgår det, at der generelt er en vis grad af påvirkning fra de forskellige faktorer i forbindelse med deres arbejde. Ifølge Herzbergs to-faktor teori kan konstablernes besvarelser, om vægtningen af forskellige faktorer i forbindelse med arbejdet, anses for at være domineret af hygiejnefaktorer. Dette skyldes bl.a. at kollegaerne, forholdet til lederen og personlige udfordringer vægtes højere end faktorerne selvstændighed og anerkendelse af konstablerne. Ifølge Hackman og Oldhams jobdesignteori kan karakteristika ved jobbet også medføre, at motivationen øges. Konstablerne lægger i nogen grad vægt på, at arbejdet er fagligt afvekslende samtidig med, at der er en vis form for selvstændighed over arbejdet. Derudover værdsætter konstablerne også feedback i form af anerkendelse, hvilket resulterer i at de tre psykologiske tilstande i Hackman og Oldhams jobdesignteori opleves, såfremt konstablernes job indeholder disse faktorer. Dette kan derfor føre til et højere engagement, større kvalitet, øget tilfredshed og mindsket fravær eller jobskifte blandt konstablerne. Spørgsmål 4 - I hvor høj grad lægger du vægt på følgende egenskaber ved din leder? Figur 5.1.3: Spørgsmål 4 (4,1) (4,6) (4,6) (3,8) (4,5) (4,5) Kilde: Egen tilvirkning 38

44 Ifølge ledelsesteorien, Management versus Leadership, lægger konstablerne vægt på, at deres leder har egenskaber fra både en leader og en manager. Konstablerne fremhæver bl.a. i deres besvarelser, at det er vigtigt, at deres leder både kommunikerer effektivt på et sprog de forstår samtidig med, at lederen er åben for forslag samt skaber sammenhold og arbejdsglæde. Der konkluderes derfor, at konstablerne ikke foretrækker en leader frem for en manager, men at de sætter mest pris på en leder med egenskaber fra både en manager og en leader. Spørgsmål 5 - I hvor høj grad lægger du vægt på følgende adfærd ved din leder? Figur 5.1.4: Spørgsmål 5 (4,3) (3,3) (4,9) (4,1) (4,1) (2,8) Kilde: Egen tilvirkning Ifølge McGregors X og Y teori lægger konstablerne vægt på, at deres leder primært er en teori Y-leder. Dette skyldes, at konstablerne sætter pris på, at deres leder viser tillid, giver feedback og uddelegerer ansvar. Det skal dog også fremhæves, at konstablerne lægger vægt på, at deres leder udviser autoritet, som kan henvises til at være et element fra en teori X-leder. 39

45 Spørgsmål 6 - I hvor høj grad motiverer nedenstående faktorer dig til at tage en lederuddannelse i Hæren? Figur 5.1.5: Spørgsmål 6 (2,3) (3,0) (4,0) (4,3) (2,8) Kilde: Egen tilvirkning Ud fra gennemsnitstallene fremgår det, at det er forskelligt, hvilke faktorer der kan motivere konstabler, idet gennemsnitstallene varierer en del. Ifølge Herzbergs to-faktor teori kan konstablernes besvarelser om, hvad der er motiverende til at tage en lederuddannelse, både anses for at indeholde en hygiejnefaktor og en motivationsfaktor. Dette skyldes, at konstablerne værdsætter hygiejnefaktoren personlige udfordringer samt motivationsfaktoren ansvar. Spørgsmål 7 - Hvordan er dit indtryk af følgende ledere i Hæren? Figur 5.1.6: Spørgsmål 7 Kilde: Egen tilvirkning 40

46 Overordnet set kan det konkluderes, at det er officerer, som konstablerne har det mest positive indtryk af. Det fremgår desuden af de besvarede spørgeskemaer, at der er forskellige årsager til konstablernes indtryk af de ledende niveauer, som kan ses nedenfor: Figur 5.1.7: Konstablernes indtryk af de ledende niveauer Korporaler: Sergenter: Officerer: De har været igennem det hele Der er mange som ikke fortjener at bære denne Nogen er meget dårlige og andre lige så gode rang God erfaring med sit arbejde Mange unge sergenter Kan være meget gode og uden egentlig soldater- andre nogle skvat mæssig erfaring ud over hvad de har læst sig til Gode mellemledere, dog burde man i mit hoved være KS inden du blev SG Kilde: Egen tilvirkning Ifølge Herzbergs to-faktor teori kan konstablernes udsagn om korporaler, sergenter og officerer anses for at indeholde motivationsfaktoren anerkendelse. Dette skyldes bl.a., at konstablerne anerkender deres ledere for at udføre et godt stykke arbejde samt anerkender, at lederne har erfaring med deres arbejde. Der er dog nogle af konstablerne, som ikke anerkender sergenter og officerer, idet konstablerne mener, at lederne ikke har gjort sig fortjent til deres rang. 41

47 Spørgsmål 8 - Hvordan er dit indtryk af følgende områder i Hæren? Figur 5.1.8: Spørgsmål 8 Kilde: Egen tilvirkning Overordnet set har konstablerne et mere positivt indtryk af FOKUS end af AKM. Det fremgår dog af de besvarede spørgeskemaer, at der er delte meninger om FOKUS og AKM, som kan ses nedenfor: Figur 5.1.9: Konstablernes indtryk af FOKUS og AKM FOKUS: AKM: Det bliver ikke altid lavet hvert år og De siger de vil gøre noget, men der bliver brugt de forkerte ressourcer på li- har endnu ikke oplevet, at der bliver fulgt op på evt. problemer gegyldige ting, så de ting vi skal bruge er der ikke råd til Aldrig haft brug for det Det svinger Det er godt at man kan se hvor ens ledere mener man skal udvikle sig Kilde: Egen tilvirkning I forbindelse med FOKUS er det relevant, at se på Hackman og Oldhams jobdesignteori, for at se på, om der er karakteristika ved konstablernes udsagn, der kan medføre at motivationen øges. Konstablerne fremhæver at FOKUS er brugbart, idet konstablerne får at vide af deres leder, hvor de skal udvikle sig. Jobbets karakteristika indeholder dermed feedback, hvilket medfører at den psykologiske tilstand, viden om faktiske aktiviteter, opleves i Hackman og Oldhams jobdesignteori. Eftersom der kun er en psykologisk tilstand som opleves medfører dette, at den samlede indre arbejdsmotivation er lav blandt konstablerne. 42

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$ Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$! Gruppenummer:!6! Fag!og!semester:!Journalistik$F2015! Vejleder:!Mikkel$Prytz! Et!projekt!udarbejdet!af:! Maria$Bülow$Bach,$Pernille$Germansen,$$

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Motivation - en analyse af Frederiks

Motivation - en analyse af Frederiks Motivation - en analyse af Frederiks Bachelorafhandling i Adfærd i Organisationer BSS, Aarhus Universitet Af: René Bunde Bach Studienummer: 201207698 Vejleder: Anne Bøllingtoft Tegn (ekskl. mellemrum):

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Etiske og praktiske overvejelser

Etiske og praktiske overvejelser Etiske og praktiske overvejelser Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Eksamen og vejledning Dato for aflevering: 2. juni, klokken 12.00 Vejledning I: I dag, efter klokken 13 Send mig hvad

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Gusset Plate Connections in Tension

Gusset Plate Connections in Tension Gusset Plate Connections in Tension Jakob Schmidt Olsen BSc Thesis Department of Civil Engineering 2014 DTU Civil Engineering June 2014 i Preface This project is a BSc project credited 20 ECTS points written

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Motivation og ledelse

Motivation og ledelse Bachelorafhandling HA-int Opgaveskriver: Maria Bojer Vonsild Institut for Ledelse 301170 U33HAe Vejleder: Johnny Gudmar Motivation og ledelse af medarbejdere i HR-afdelingen hos Terma Handelshøjskolen,

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Motivation-og-ledelse- Af-McDonald s-stilling-

Motivation-og-ledelse- Af-McDonald s-stilling- HA#6.#Semester## # # # Bachelorafhandling# Forfattere:# Brit#Strandmark#Larsen#(201305821)# Line#Jørgensen#(201305809)# # # # # Vejleder:-- Johnny#Gudmar#Krabbe# Afleveringsdato:-- - # # # # # # # # #

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Afgangsprojekt Humanøkologi 2002

Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Medarbejderdeltagelsen betydning i forhold til virksomhedens forebyggende miljøindsats M iljøkortlægning Gennem førelse og erfaringsopsamling Vurdering M iljøhandlingsprogram

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere