Sådan bliver din virksomhed slank og grøn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan bliver din virksomhed slank og grøn"

Transkript

1 22 INNOVATION BY COMMUNICATION 24. JUNI 2013 The New Abnormal: Verdensøkonomien har ikke kurs mod ny ligevægt, mener risikoforskere Moderniseringsaftale: Regering, kommuner og fagbevægelse har taget et vigtigt skridt fremad For få danskere arbejder i internationale organisationer, og det koster Danmark indflydelse Byrådets Dovne Robert er baner vej for embedsmandsvælde i kommunerne Sådan bliver din virksomhed slank og grøn LEAN og GREEN er en slagkraftig kombination. Virksomheder som Tesco, Marks & Spencer og Toyota har skabt bemærkelsesværdige resultater ved at integrere produktivitetsforbedringer og miljøeffektivitet. Strategien er oplagt for danske virksomheder, mener international ekspert. Læs side

2 22 RESUME Den vigtige tillidsreform POLITISK MANDAG Regeringen vil modernisere den offentlige sektor for 12 milliarder kr. Varm luft, mener den borgerlige opposition. Men i virkeligheden er de potentielle besparelser mange gange større. The New Abnormal NYE RISICI Verdensøkonomien står foran et risikabelt strukturelt skifte. Strømmen af billige penge fra USA og Europa til de nye økonomier vil tørre ind, mens Kina har sat gang i et planlagt økonomisk gearskifte. Slank og grøn: Adgangsbilletten til fremtidens vækst NYE MULIGHEDER Ny bog afslører opskriften bag førende globale virksomheders succes. Strategien ligger lige til højrebenet for danske virksomheder, mener bogens forfatter. Manglende udlængsel koster international indflydelse NYE RISICI Afsløringen af, at den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, tapper data fra kunderne hos de store it-virksomheder, giver nye muligheder for konkurrenterne på det langt mere regulerede europæiske datamarked. Obama støtter Merkels plan for det nye Europa NYE MULIGHEDER Tyskland er blevet USA s privilegerede partner i Europa. Barack Obama støtter nu åbenlyst Angela Merkels plan for det nye Europa. Denne plan er på dagsordenen ved næste uges EU-topmøde. Fondsstøtte puster nyt liv i amerikanske medier NYE MULIGHEDER Almennyttige fonde har kastet sig ind i de traditionelle mediers overlevelseskamp. Digitaliseringen har sat nyhedsformidlingen under enormt pres, men nye ejerskabsmodeller, sponsorater og fundraising kan frigøre ressourcer til kvalitetsjournalistik. Markedsføring er irrelevante virksomheders pris MM BLOG Sociale medier kræver passion, visioner og ægte begejstring. Derfor kan virksomheder ikke outsource deres online-tilstedeværelse til eksterne reklamebureauer. I stedet skal de slippe den autentiske nørd løs. For mange Dovne Robert er i kommunalpolitik MM BLOG Mens debatten om Djøf-elitens stadig større indflydelse i lokalpolitik buldrer, møder byrådsmedlemmer uforberedte op, når de skal træffe store beslutninger. Mange har ikke engang læst de papirer, som de udskældte djøf ere har udarbejdet MANDAG MORGEN HOLDER SOMMERFERIE Ugebrevet holder sommerferie og er tilbage mandag den 12. august. Læserne ønskes en god sommer! 02 MM juni 2013

3 POLITISK MANDAG Bjarke Møller ansvarshavende chefredaktør, Mandag Morgen Regeringens planer om at modernisere den offentlige sektor er blevet udråbt til varm luft af den borgerlige opposition. Men tilslutningen fra kommuner, regioner og faglige organisationer er et vigtigt skridt fremad i forhold til den helt nødvendige hovedrengøring i det offentlige bureaukrati. Den vigtige tillidsreform Disse brede formuleringer kan faktisk komme til at gøre en meget stor forskel, hvis de følges op af dygtig ledelse, klare performancemål og konkrete bud på, hvordan de daglige arbejdsprocesser kan optimeres. DET VAKTE STORT POSTYR, da S-SF i sin tid foreslog, at danskerne skulle arbejde 12 minutter mere om ugen, og at man ad den vej kunne de offentlige finanser med 15 milliarder kr. De borgerlige partier kaldte det varm luft, men beskyldte dog ikke desto mindre regeringen for løftebrud, da de kuldsejlede trepartsforhandlinger gav dødsstødet til planen. Forleden indgik regeringen så en uventet trepartsaftale med fagbevægelsen, der skal sikre effektiviseringer i den offentlige sektor for 12 milliarder kr. frem mod Det lyder næsten for godt til at være sandt, og de borgerlige partier har igen været hurtige til at erklære det for varm luft. De har en pointe: Beløbet virker grebet ud af det blå, og det er svært at gennemskue forudsætningerne bag dette skøn. Men det nøjagtige tal er i grunden temmelig ligegyldigt. For skal man tro eksperterne, er potentialet i den tillidsreform og de produktivitetsforbedringer, regeringen lægger op til, langt større end 12 milliarder kr. Og rent politisk er det perspektivrigt, at regeringen nu har formået at få kommunernes, regionernes og ikke mindst fagbevægelsens opbakning til at effektivisere og modernisere den offentlige sektor. Det trænger den til. TILLID ELLER BØLLEBANK At lærernes hårdt prøvede formand, Anders Bondo Christensen, distancerer sig fra aftalen, er måske ikke svært at forstå i lyset af forårets træfning med kommunerne og Finansministe- 03 MM juni 2013

4 riet. Det er mindre klart, hvordan FOA s formand, Dennis Kristensen, kan udlægge aftalen sådan, at Bjarne Corydon nu kommer og giver de offentligt ansatte bøllebank. I givet fald omfatter finansministerens tæskehold Dennis Kristensens kolleger i OAO og FTF. Regeringen og den ledende del af fagbevægelsen har aftalt at lave en tillidsreform, hvor dialog, åbenhed og klare mål bliver en del af dagligdagen i stedet for mistillid og stram topstyring. Hvem kan dog være uenig i det? Aftalen opstiller syv principper, og man kan med god ret sige, at de virker luftige. Se også tekstboks. Hvad betyder det f.eks. konkret, når man enes om, at ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar? Kan formuleringen overhovedet bestå banalitetstesten? Ja, det kan den desværre, for det er langtfra altid tilfældet i dag. Det samme gælder målsætningerne om, at styringen skal fokusere på mål og resultater, at opgaveløsningen skal baseres på evidens, og at innovation skal belønnes. Disse brede formuleringer kan faktisk komme til at gøre en meget stor forskel, hvis de følges op af dygtig ledelse, klare performancemål og konkrete bud på, hvordan de daglige arbejdsprocesser kan optimeres. OPLAGTE FORBEDRINGER Mandag Morgen har tidligere udarbejdet en casesamling til produktivitetskommissionen med 18 gode eksempler på, at tillidsbaseret ledelse, innovation og nytænkning af arbejdsprocesserne kan give store produktivitetsgevinster. Og da kommissionens formand, Peter Birch Sørensen, på folkemødet på Bornholm præsenterede kommissionens seneste delrapport, sagde han, at det offentlige kan opnå produktivitetsgevinster på 10 pct. Det er slet ikke urealistisk. Flere lean-eksperter har tidligere over for Mandag Morgen peget på, at den potentielle gevinst meget vel kan ligge på pct. på ét år. På landets hospitaler er produktiviteten hævet med op til 15 pct. inden for de sidste tre år, og hvis alle folkeskoler var lige så effektive som i de mest effektive kommuner, ville produktiviteten kunne løftes med 12 pct. Det svarer til en engangsgevinst på over 5 milliarder kr. Område for område er det muligt at gøre tingene langt smartere. Reglerne kunne f.eks. forenkles meget mere. I 1950 erne fyldte beskæftigelseslovgivningen 421 sider. I dag fylder den over sider. Der er masser af den slags eksempler på, at man har gjort velfærdssamfundet unødigt bureaukratisk. Det sluger ikke bare tid og ressourcer fra opgaveløsningen i velfærdens institutioner, men hæmmer også innovation og nytænkning. ET VIGTIGT SKRIDT Den nye tillidsreform åbner for en tiltrængt hovedrengøring i den offentlige sektor, og det er positivt, at fagbevægelsen, med de nævnte undtagelser, har taget medansvar for processen. Engagementet fra medarbejderne og deres organisationer bliver vigtigt for, hvordan reformen udmøntes i dagligdagen. Man kan komme særdeles langt, hvis der er vilje til det. Og af den grund bør de borgerlige partier også lade de taktiske hensyn vige og melde sig ind i kampen. Der er brug for et bredt og dedikeret politisk engagement, hvis ambitionerne skal indfries. I stedet for at betragte velfærden som en møllesten om halsen på dansk økonomi, kan man gøre den til en vigtig driver for fornyelse, som er med til at hæve den samlede velstand i samfundet. Det er ikke for tidligt at komme i gang. I stedet for at betragte velfærden som en møllesten om halsen på dansk økonomi, kan man gøre den til en vigtig driver for fornyelse, som er med til at hæve den samlede velstand i samfundet. 04 MM juni 2013

5 SYV PRINCIPPER Regeringen indgik i sidste uge en aftale om modernisering af den offentlige sektor med Akademikerne, Danske Regioner, FTF, KL og OAO. Parterne tilsluttede sig syv principper, der skal være styrende for samarbejdet. 1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater. 2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen. 3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar. 4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation. 5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker. 6. Ledelse og engagement skal fremme innovation. 7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet. Samtidig bør man speede den digitale revolution op, f.eks. med målrettede investeringer i fibernet, så man kan begynde at udnytte velfærdsteknologierne fuldt ud og dele arbejdsopgaver på tværs af de eksisterende siloer i den offentlige sektor. Højere produktivitet er nøglen til højere velstand i Danmark. Allerede i maj 2009, da mange mainstreamøkonomer stort set kun talte om det generelle arbejdsudbud, opfordrede Mandag Morgen den daværende borgerlige regering til at oprette en national produktivitetskommission. Det er godt, at S-R-SF-regeringen har gjort alvor af ideen, og at kommissionen begynder at konkretisere forslagene til en mere effektiv og veldrevet offentlig sektor. Den nye miniaftale om en tillidsreform er et vigtigt skridt i den rigtige retning. 05 MM juni 2013

6 NYE RISICI Erhvervsledere skal tage sig i agt for The New Abnormal New Normal er en illusion, mener to af verdens førende risikoeksperter. Kinas investeringstunge økonomi og billige penge fra centralbankerne i USA og Europa har de seneste fem år holdt verdensøkonomien oven vande. Men nu lægger den amerikanske centralbank forsigtigt op til at skrue ned for seddelpressen, mens Kina forbereder et kursskifte fra investeringstung råvareøkonomi til efterspørgselsdrevet serviceøkonomi. Topchefer og politikere går galt i byen, hvis de tror, at virksomhedernes, nationernes og verdens økonomi er på vej igennem en forudsigelig genopretning en proces, der nok er smertefuld, men i sidste ende fører frem til bedre tider med ny vækst og ingen fare. Rentestigninger, kursfald og vigende efterspørgsel i de nye vækstøkonomier er nogle af de udfordringer, der rejser sig i horisonten og truer det økonomiske opsving i USA og de spæde tegn på økonomisk bedring i det kriseramte Europa. Forestillingen om A New Normal, som Danske Banks uheldigt timede marketingskampagne gjorde til folkeeje sidste år, er allerede i dag en illusion. I stedet skal erhvervsledere og politikere vænne sig til The New Abnormal: en verden, der ikke alene er præget af pinefuld lavvækst, gældsafvikling og sociale spændinger, men også af ubeslutsomt lederskab nationalt, regionalt og globalt. Denne dystre diagnose kommer i analysen The New Abnormal, som er skrevet af to af verdens førende risikoanalytikere, Ian Bremmer, der er leder af risikokonsulentvirksomheden Eurasia Group, og Nouriel Roubini, økonomiprofessor ved Stern School of Business på New York University. De konstaterer, at verden anno 2013 er præget af manglende globalt lederskab: Hverken USA s præsident, Barack Obama, Tysklands kansler, Angela Merkel, eller den nye kinesiske ledelse i Beijing udfylder for alvor deres globale ledelsesrolle. Med henvisning til sidste uges G8-topmøde i Nordirland skriver de to analytikere polemisk om en G-Zero -verden, hvor ingen stormagter eller internationale fora alene har evnen og viljen til at påtage sig det globale lederskab. Men amerikanerne, europæerne og kineserne er hver for sig, ifølge de to amerikanske analytikere, mere optagede af interne dagsordener end af at håndtere manglende vækst, truende valutauro, accelererende 06 MM juni 2013

7 MARKEDSURO I FORSOMMEREN 2013 Prisudviklingen på udvalgte finansielle markeder maj-juni 2013 Dollarkursen Olieprisen Aktier i nye økonomier Amerikanske aktier maj 20. juni maj 20. juni maj 20. juni maj 20. juni MM FIGUR 1 De finansielle markeder har i de seneste uger været præget af kraftige kursudsving. Det begyndende opsving i USA har fået den amerikanske centralbankchef, Ben Bernanke, til at antyde, at det snart kan være slut med bankens massive udpumpning af billige lån. Samtidig har også den kinesiske centralbank markeret en strammere pengepolitisk kurs. Begge dele slår igennem på oliepriser og aktiekurser. Kilde Thomsen Reuters, Financial Times. klimaforandringer og andre kollektive udfordringer. USA SKRUER NED FOR SEDDELPRESSEN Bremmers og Roubinis dramatiske spådomme er i de seneste uger blevet bekræftet af betydelig uro på finansielle markeder over hele verden. Aktiekurserne er faldet dramatisk i de nye økonomier i Asien og Sydamerika og i USA og Europa. Samtidig stiger renterne, verdensvalutaerne svinger kraftigt, og priserne på olie og andre råvarer falder ved udsigten til en ny økonomisk opbremsning. Se figur 1. Nervøsiteten tog yderligere til i sidste uge, da Ben Bernanke, den amerikanske centralbankchef, forsigtigt gjorde det klart, at den amerikanske økonomi gradvist skal ud af den life support, som har holdt den i live siden det finansielle sammenbrud i 2008: Den amerikanske centralbanks hurtigt roterende seddelpresse og udstedelse af ekstremt billige lån til finansielle virksomheder. Centralbankernes indsprøjtninger af likviditet skaber ikke kreditter for realøkonomien, men øger derimod gearingen og risikoviljen i de finansielle markeder, skriver Bremmer og Roubini. Se figur 2 på næste side. De billige lån er i vidt omfang blevet investeret i de nye emerging economies, der igen har levet højt på den nærmest umættelige efterspørgsel fra Kinas investeringstunge økonomi med til tider tocifrede vækstrater. Den såkaldte south-south-trade er steget med over pct. i løbet af det seneste tiår, men ingen af de nye økonomier er nu i stand til at opretholde de hidtidige vækstrater. Jacob Kirkegaard, økonom ved den ansete amerikanske tænketank Peterson Institute for International Economics i Washington, er enig i, at verdensøkonomien er på vej ind i en ny og risikofyldt fase. Bremmer og Roubini har deres egne forretningsmæssige interesser i at påpege risici. Men de har helt ret i, at man ikke bare kan indstille 07 MM juni 2013

8 KAN AKTIERNE HOLDE PRISEN? Det amerikanske aktieindeks Standard & Poors, MM FIGUR 2 Aktiekurser over hele verden er steget kraftigt siden sammenbruddet i Men stigningerne afspejler i højere grad det lave renteniveau fra centralbankerne end reelle fremskridt i realøkonomien. Udsigten til stigende renter i Kina, USA og efterfølgende Europa får analytikere til at frygte en kraftig korrektion på aktiemarkederne. Kilde Bloomberg. automatpiloten på, at væksten i de nye økonomier forbliver på pct. om året. Man skal heller ikke tro, at den amerikanske økonomi er på vej ind i en ny højvækstperiode, som vi så i 1990 erne. Og det samme gælder for de andre industrialiserede lande i bl.a. eurozonen, siger Kirkegaard. Han råder danske erhvervsledere til at have skarpt fokus på økonomiske, politiske og sociale risici i de nye økonomier, som trods den aktuelle opbremsning fortsat vil være hjemsted for en væsentlig del af væksten i verdensøkonomien. Begrebet The New Abnormal beskriver i en vis forstand det faktum, at fordi krisen i de sidste fem år har været så hård i industrilandene, har man måske overset nogle risici i de nye økonomier. Og det er farligt. Den kinesiske vækstmodel er ikke langtidsholdbar. Det ved de kinesiske ledere godt selv, og derfor er de ved at lægge den om. Det kommer til at ramme et land som Brasilien, der er vokset meget ved at være råvareeksportør, påpeger han. Omvendt indebærer skiftet i Kina og stoppet for billige penge fra Vesten også muligheder for danske og andre erhvervsfolk. Der vil være muligheder for virksomheder, der sælger forbrugsvarer og avanceret udstyr. Samtidig betyder faldet på aktiemarkederne i de nye økonomier, at det bliver billigere at investere i lokale virksomheder. Endelig kan man sige, at når disse lande ikke længere bliver oversvømmet af billige penge fra Vesten, så skal de til at arbejde lidt for deres investeringer. Det må alt andet lige betyde, at lokale regeringer og beslutningstagere også bliver mere modtagelige for argu- 08 MM juni 2013

9 menter fra internationale investorer. Det er helt klart en fordel, siger Kirkegaard. BANKERNE HAR FORTSAT LIG I LASTEN Adrian Blundell-Wignall, underdirektør i OECD og ekspert i den finansielle sektor, finder det helt naturligt, at den amerikanske centralbank nu tager de første forsigtige skridt i retning af en exitstrategi. Vi havde en finanskrise, som var resultatet af dårlig regulering i finanssektoren. Det fik centralbankerne til at træde ind med billige penge som krisehjælp. Men det har nu stået på i fem år, og det kan jo ikke fortsætte i det uendelige, siger Blundell-Wignall. Han påpeger samtidig, at Vesten efter hans opfattelse endnu ikke har fået løst det strukturelle problem, der består i, at bankerne med deres blanding af detailbankvirksomhed og investeringsbankvirksomhed fik lov til at vokse sig alt for store. Finanssektoren havde i begyndelse af 1990 erne cirka 5 pct. af indtjeningen blandt virksomhederne på Standard & Poors 500-indeks. I begyndelsen af 2000 erne var andelen steget til 36 pct. Det er jo helt galt. Finanssektoren bør spille en rolle som en slags forsyningsvirksomhed, der stiller kapital til rådighed for investorer. I stedet blev bankerne selv investorer, som satte sig på 36 pct. af indtjeningen. De store investeringsbanker mistede store dele af den indtjening, og derfor måtte centralbankerne træde til med likviditet. Det kunne ikke være anderledes, siger den australske finansekspert. Han påpeger samtidig, at Kina nu er stødt på de samme problemer i finanssektoren. Kineserne er begyndt at prøve at håndtere det. Og man må håbe, at det fører til nogle bankkrak undervejs. Problemet i Europa har været, at man ikke har villet lade banker gå ned. Og det har betydet, at en masse banker i Europa fortsat ligger inde med tab, som de kun meget langsomt kan afskrive, siger Blundell-Wignall. Om det var The New Normal eller The New Abnormal, Dansk Bank blev ramt af i sidste uge, må være op til læseren at vurdere. Men i hvert fald står det klart, at der var tale om et betydeligt skifte i dansk finanstilsyns-tradition, da Finanstilsynet beordrede banken til at øge sin afdækning af risici i forbindelse med erhvervsudlån. Pålægget fra Finanstilsynet til Danske Bank, der aktuelt er den svageste af de seks store banker i den nordiske region, vakte international opsigt, og den britiske finansavis Financial Times rådede i en kommentar banken til ikke at anke Finanstilsynets afgørelse, sådan som bankens ledelse truede med i sine første kommentarer. Claus Kragh MULIGHEDER OG RISICI 5 globale muligheder: Kina omstiller fra investerings- til forbrugsog serviceøkonomi. Transatlantisk frihandelsaftale åbner nye markeder. Tyrkiet, Brasilien og andre har brug for velfærdsprodukter og -løsninger. USA bliver verdens største olieproducent i 2020 og får råd til grønne investeringer. Global skattejagt skaffer penge til nye offentlige investeringer. 5 globale risici: Vigende efterspørgsel i Kina, Brasilien og andre nye økonomier. Krig i Syrien kan destabilisere Mellemøsten. Nervøse aktiemarkeder verden over. Rentestigninger på vej i USA, Europa og Asien. Manglende strukturreformer i finanssektoren. 09 MM juni 2013

10 NYE MULIGHEDER Slank og grøn: Adgangsbilletten til fremtidens vækst Kombineret fokus på miljøeffektivitet og produktivitetsforbedringer har skabt opsigtsvækkende resultater i en række globale virksomheder. Ny bog udpeger Lean and green som fremtidens vinderformel. Forfatteren mener, at strategien ligger lige til højrebenet for danske virksomheder. Virksomheder som supermarkedskoncernen Tesco, stormagasinet Marks & Spencer og bilgiganten Toyota sparer hvert år milliarder af kroner på systematisk reduktion af energi- og miljøspild. Penge, der slår igennem direkte på bundlinjen. Samtidig har selskaberne stor succes med at øge deres økonomiske vækst gennem grøn innovation og målrettede programmer, der hjælper leverandører og kunder til også at reducere deres miljøomkostninger. Det fremgår af en ny bog, Creating a Lean and Green Business System, som blev præsenteret i sidste uge i London. Bogen har forsøgt at sætte virksomhedernes succes på formel, og ifølge en af bogens hovedforfattere, professor Peter Hines, er det en bold, der ligger lige til højrebenet for danske virksomheder. Fælles for succesvirksomhederne er nemlig, at de alle arbejder målrettet på at integrere deres aktiviteter inden for miljøeffektivitet med produktivitets- og forbedringsfilosofien lean. Og det er to discipliner, som i forvejen er forankret dybt i mange danske virksomheder. Danmark har et indlysende og meget stærkt grønt miljø. Samtidig er Danmark blandt de nationer i Europa, hvor lean-filosofien har fået bredest fodfæste, fastslår Peter Hines, der er stifter af Lean Enterprise Research Center på Cardiff University og grundlægger af den globale konsulentvirksomhed SA Partners. GRØNNE VÆKSTMASKINER Hemmeligheden bag virksomhedernes succes er, at Lean og Green er ligeværdige og bærende søjler i deres forretningsstrategi og gennemsyrer hele deres kultur og værdisæt. Resultatet af denne manøvre taler sit eget tydelige sprog. De seneste år har Tesco f.eks. øget sin globale omsætning med knap 9 pct. om året, mens CO2-udledningen blot er øget med 2 pct. I Storbritannien er det lykkedes supermarkedskæden at skære 5 pct. af CO2-udslippet, hvilket bl.a. har reduceret den årlige energiregning i de britiske butikker med 20 millioner kr. På lande- 10 MM juni 2013

11 vejene har selskabet sparet ton CO2 ved at nedbringe vejtransporten med 20 millioner kilometer pr. år. Og Tescos over carbon footprint-mærkede produkter er faldet i kundernes smag og omsætter årligt for knap 12 milliarder kr. En anden af succesvirksomhederne, Marks & Spencer, kom så at sige baglæns ind i Lean and Green-strategien. Det skete, da man allerede i 2007 begyndte at arbejde med lean for at nedbringe de forventede omkostninger ved at gøre stormagasinkoncernen mere bæredygtig. Kalkylen var dengang, at det over en 5-årig periode ville koste op mod 2 milliarder kr. at forfølge målene om bl.a. at skære en fjerdedel af energiforbruget og gøre koncernen CO2-neutral. I stedet har koncernen sparet over 600 millioner kr. Og ved at gøre Lean and Green til en stadig vigtigere del af arbejdskulturen, nu i hele leverandørkæden, er det lykkedes at vride et komfortabelt overskud på over 6 milliarder kr. ud af en omsætning på ca. 85 milliarder. TOYOTA SOM GRØN FRONTLØBER Udvalgte bilproducenters CO2-effektivitet Producent Toyota GM Fiat Volkswagen Ford Honda Daimler (Mercedes) Økonomigevinster afledt af Toyotas Kaizen-program for systematisk miljøforbedring (mia. yen) Reduktion af energiomkostninger Reduktion af omkostninger til affaldshåndtering Salg af genbrugsprodukter Andet I alt MM ton co2 pr. produceret bil 0,86 0,93 0,98 1,05 1,06 1,10 1, ,3 0,3 12,4 0,7 15,7 ton co2 pr. mio. usd i omsætning 33,0 58,0 36,9 47,3 41,1 33,3 28, ,3 1,0 4,4 0,6 7, ,5 FIGUR 1 Toyotas grønne forbedringskultur har gjort selskabet til et globalt benchmark for et nyt lean and green konkurrenceparadigme. Kilde Creating a Lean and Green Business System, CRC Press juni ,3 6,7 6,8 15,3 Danmark har et indlysende og meget stærkt grønt miljø. Samtidig er Danmark blandt de nationer i Europa, hvor lean-filosofien har fået bredest fodfæste. Peter Hines Cardiff University Den mest rendyrkede udgave af lean and green-forretningsmodellen finder man hos Toyota. Det var den japanske bilkoncern, der oprindelig dannede skole for hele lean-tankegangen med sit minutiøse Toyota Production System, der går ud på, at det, vi gør i dag, skal være bedre end det, vi gjorde i går. Med dette mindset formår Toyota i dag ikke alene løbende at forbedre kvaliteten og øge effektiviteten i hele koncernen. Koncernen nedbringer også år for år sine selskabers og produkters miljø- og energiaftryk. I dag er Toyota den af de store bilproducenter, der udleder mindst CO2 pr. produceret bil. Og trods en allerede topeffektiv produktion formår Toyota hvert år at finde besparelser på op mod 1 milliard kr. gennem systematiske miljøforbedringsprojekter. Se figur 1. FRA LEDELSESVÆRKTØJ TIL KULTUR Toyotas succes har fået andre store bilproducenter såsom General Motors, Volkswagen og Ford til at slå ind på lean and green-vejen for ikke at blive sat helt af i den globale konkurrence. Og det er også variationer af Toyotas forret- 11 MM juni 2013

12 ningsmodel, der i dag går igen hos både Tesco og Marks & Spencer samt hos førende globale selskaber som Unilever, Coca-Cola, Walmart, General Electric og Dupont. I disse virksomheder er lean ikke længere et værktøj, der blot forvaltes af produktionsfolk, procesteknikere og systemanalytikere til at skabe produktivitets- og kvalitetsforbedringer. Det er et integreret tankesæt, som gennemsyrer hele organisationen, og som spiller tæt sammen med selskabernes mål, værdier og organisering af miljø- og bæredygtighedsarbejdet. Som Marks & Spencers chef for responsible sourcing, Louise Nicholls, citeres for i den nye bog: For os er lean en motor for forbedringer inden for miljø og etik. Virksomheder, der vil hente samme gevinster som Toyota, Tesco, Marks & Spencer m.fl., kan dermed ikke blot nøjes med at lade specialister og udvalgte afdelinger dykke ned i lean-værktøjskassen. De bliver nødt til at gøre lean and green til et fælles tankesæt og en driver for succes i hele virksomheden. Som Peter Hines konstaterer: Uden forankring i forretningsstrategien og engagement fra medarbejderne er leaning og greening af processerne næppe særligt bæredygtigt. Både som forsker og konsulent for globale virksomheder har Peter Hines erfaret, at det er ret enkelt at bruge lean til at nedbringe en virksomheds miljøaftryk. Den største udfordring er at gøre effekten vedvarende. Det kræver, at ikke mindst topledelsen forstår behovet for, at lean og miljø tænkes sammen fra bund til top i hele organisationen. SKAB LÆRENDE, GRØN ORGANISATION Lean er imidlertid et oplagt værktøj til at skabe engagement omkring miljø, påpeger bogens forfattere, der ud over Peter Hines tæller Keivan Zokaei, konsulent i SA Partners, Andy Wood, topchef for bryggeriet Adnams PlC, og Hunter Lovins, præsident for Natural Capitalism Solutions. Lean handler i bund og grund om at skabe en lærende organisation, som systematisk eliminerer alle former for begrænsninger for organisationens økonomiske mål, skriver de i bogen. Og i den sammenhæng indebærer miljø- og ressourcespild betydelige begrænsninger. Forfatterne giver 10 gode råd til, hvordan virksomheder kan forene arbejdet med lean og miljø. Det første og vigtigste er, at lean and green ikke må reduceres til en ren værktøjsdisciplin, men kræver konstant fokus på den bagvedliggende filosofi: At alle skal bidrage til, at virksomheden drives så effektivt, økonomisk og miljørigtigt som muligt. Se figur 2. SÅDAN BLIVER DIN VIRKSOMHED STRØMLINET OG GRØN 10 gode råd til at forankre lean & green i din organisation Betragt lean & green som en succesfilosofi frem for et sæt af værktøjer og teknikker. Anvend lean & green i hele organisationen - ikke bare de dele, som lærebøgerne taler om. Fokuser på at optimere hele processer frem for individuelle afdelinger. Alt, hvad du gør, skal handle om at skabe værdi for dine kunder, din organisation, dine medarbejdere og det omgivende samfund. Stil dig ikke tilfreds med at kopiere andre. Overvej din egen tilgang ud fra, hvad du gerne vil opnå. Gør det klart for alle, hvad du prøver at opnå - og hvorfor. Afstem din kommunikation og dine vigtigste præstationsmål, så de understøtter en lean & green-organisation. Afsæt tilstrækkeligt med ressourcer i form af folk og uddannelse i hele organisationen - ikke bare dine forbedringsagenter. Ledere kan ikke nøjes med at tale om lean & green - de må demonstrere i deres handlinger, at de mener det alvorligt. Sørg for, at systemer for økonomi, belønninger og anerkendelse opmuntrer til lean & greenaktivitet og motiverer dine folk. MM FIGUR 2 Lean & green handler i bund og grund om, at alle medarbejdere skal bidrage til at virksomheden drives så effektivt, økonomisk og miljørigtigt som muligt. Kilde Creating a Lean and Green Business System, CRC Press juni MM juni 2013

13 BLIV EN AF FRONTLØBERNE I MANDAG MORGENS LEAN & GREEN-NETVÆRK Mandag Morgen og den britiske konsulentvirksomhed SA Partners etablerer nu et Lean & Green-netværk for danske virksomheder og organisationer. Netværket vil gennem praktiske workshops og detaljeret coaching fra SA Partners eksperter udforske perspektiver og muligheder for anvendelse af lean and green i Danmark. Med udgangspunkt i modeller og værktøjer, som er beskrevet i SA Partners og den amerikanske greenbizz-guru Hunter Lovins nye bog, Creating a Lean & Green Business System, vejledes netværkets medlemmer i, hvordan de konkret kan indbygge den nye kultur i deres forretningsmodel. Netværket er det første af sin slags i Danmark. Du og din virksomhed har dermed mulighed for at være blandt frontløberne inden for et tankesæt, der vurderes at blive et af de vigtigste omdrejningspunkter i fremtidens globale konkurrence. Interesserede kan finde mere information om netværket og tilmelde sig på Lean-Green. Skal synergieffekten mellem lean og green udnyttes fuldt ud, kræver det, at miljøviden og -bevidsthed bredes ud til de yderste led i organisationen og det er en opgave for miljøorganisationen. Som Keivan Zokaei påpeger: Det handler ikke om, at lean-eksperter skal lære grønne eksperter, hvad de skal gøre. Det handler om, at lean og green-miljøerne skal samarbejde om, hvordan grønne gevinster implementeres og bevares. Budskabet er, at de organisationer, der formår at få alle medarbejdere til at bidrage til løbende at nedbringe miljøomkostninger og skabe nye grønne værdier, har etableret en effektiv motor for bæredygtig vækst. Bjarke Wiegand 13 MM juni 2013

14 NYE RISICI Danskernes manglende udlængsel koster international indflydelse Antallet af danske ansatte i EU-systemet stagnerer, og Udenrigsministeriet frygter, at det koster Danmark indflydelse. Men de danske ministerier er selv med til at hæmme lysten til at gøre international karriere, siger en dansk EU-embedsmand. Sidste år bestod ingen danskere den frygtede concour optagelsesprøven til EU s embedsmandslinje. Globaliseringen giver internationale organisationer en stigende betydning, og danske medarbejdere i EU, FN og andre organisationer kan sikre lydhørhed for danske synspunkter. Men danske medarbejdere er underrepræsenteret i europæiske organisationer, og det koster Danmark indflydelse på den internationale scene. Europaminister Nicolai Wammen (S) har nedsat en taskforce, der skal se på, hvordan man kan øge andelen af danskere i EU-systemet ikke mindst i lyset af sidste års optagelsesprøve til EU s embedsmandslinje, som ikke en eneste dansker bestod. Se figur 1 på næste side. Men på fire måneder har taskforcen blot afholdt to møder, og den er først klar med anbefalinger ved slutningen af året. Samtidig peger kritikere nu på, at problemet ikke begrænser sig til EU s centrale embedsapparat, men genfindes på tværs af en række internationale organisationer herunder EU s mange agenturer, der ligger spredt ud over hele unionen. Og i nogle tilfælde modarbejder de danske ministerier ambitionen om at øge repræsentationen, lyder det fra flere danskere i EU-systemet, som Mandag Morgen har talt med. De venter spændt på anbefalingerne fra Wammens taskforce, men peger på en række konkrete barrierer, som man godt kan begynde at nedbryde med det samme. MINISTERIER SKAL SELV BLIVE BEDRE Ét gennemgående opråb lyder, at der skal større politisk pres på den danske centraladministration om at tage internationaliseringen alvorligt også i deres egen personalepolitik. Det skal være karrierefremmende at have international arbejdserfaring. Det er ikke altid tilfældet i dag, viser en undersøgelse foretaget blandt Djøfs medlemmer. 31 pct. af de erfarne djøf ere vurderer, at et internationalt jobforløb har givet tilbageskridt i karrieren ved hjemkomst. 14 MM juni 2013

15 SKRUMPENDE INDGANG FOR DANSKE EU-EMBEDSMÆND Få danskere består den såkaldte concour, der er hovedvejen til en karriere som embedsmand i EU s institutioner danske ansøgere. 7 gik videre fra første runde. 2 bestod anden runde danske ansøgere. 6 gik videre fra første runde. 2 bestod anden runde danske ansøgere. 2 gik videre fra første runde. 0 bestod anden runde. MM FIGUR 1 Anledningen til Wammens taskforce var de stadigt dårligere resultater for danske kandidater til EU s prøve for embedsmænd. Kilde Udenrigsministeriet. Det er derfor også et område, som europaministeren har øje på med sin taskforce. Jeg tror bestemt, at vi bredt i ministerierne skal være bedre til at sikre vilkårene for danske udsendte. Vi skal styrke mulighederne for, at det er en gevinst at have været ude og gøre sig internationale erfaringer, og ikke en barriere i forhold til ens karriere, siger Nicolai Wammen til Mandag Morgen. Men i enkelte tilfælde har ministerierne faktisk modarbejdet intentionerne om at sikre bredere dansk repræsentation. Jesper Schou Hansen har siden sommeren 2010 været eneste danske embedsmand i EU s institut for ligestilling i Vilnius, hvor han har haft en attraktiv seniorstilling i kommunikationsafdelingen. Men han har besluttet at vende hjem til Danmark hurtigst muligt uden planer om at rejse ud igen. Årsagen er, at Udenrigsministeriet har hjemkaldt hans hustru, som ellers var udsendt til den danske repræsentation i Vilnius. Det var anledningen til, at Jesper i 2010 opsagde sit private job i København og fik arbejde i EU-agenturet i Litauen. Men da Udenrigsministeriet af sparehensyn sidste år valgte at tilbagekalde de ansatte i repræsentationen i Vilnius to år før tid, skete det uden hensyntagen til de ansattes familier, eller til om deres partnere var ansat i internationale organisationer. Jeg synes, at det er en rigtig god politik, at man vil have danskere i internationale stillinger. Men så er man også nødt til at følge op på det og sørge for, at man som minimum lader være med at modarbejde det, siger Jesper Schou Hansen. Han fortæller, at han blev mødt med et nå, da han påpegede det uhensigtsmæssige i, at hjemkaldelsen også ville betyde tab af dansk tilstedeværelse i en international organisation. Den oplevelse har formentlig sat en stopper for Jesper Schou Hansens internationale karriere. Det dæmper lysten til at rejse ud. Det er jo nok ikke lige det, vi fremover vil takke ja til, når ministeriet håndterer situationen på den måde. Man skal tænke på, at det også er mennesker med familier, man har med at gøre, siger han. Han er generelt positiv over for Nicolai Wammens forsøg på at skabe opmærksomhed om problemet. Men han savner større gennem- 15 MM juni 2013

16 slagskraft i resten af det politiske system og i embedsværket. Hvis ikke europaministeren eksempelvis får overtalt udenrigsminister Villy Søvndal og de andre ministerier til at bakke op om en fælles koordineret indsats, kommer der ikke til at ske noget gennembrud, vurderer Jesper Schou Hansen. WAMMEN SATSER PÅ BRED POLITISK OPBAKNING Europaminister Nicolai Wammen er enig i, at han ikke kan stille meget op med de store udfordringer alene. Men det bliver heller ikke tilfældet, siger han. Der er ingen tvivl om, at det ikke er nok, at kun en europaminister er optaget af sagen, hvis der ikke i de andre ministerier er en åbenhed og velvilje. Men det oplever jeg også, at der er, siger han. Vi er allerede i gang med drøftelser sammen med en række andre danske ministerier og EU-Kommissionen, siger han. DANSKERE DRUKNER I EU S PERSONALE Ansatte i EU-Kommissionen fordelt på nationalitet, pct. AT MT SL SK PT RO PL LU LT LV CY SE FI NL HU HR UK IT Andre FR BE ES EL BG CZ DE IE DK EE BE BG CZ DK DE EE IE EL ES FR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SL SK FI SE UK HR Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland Grækenland Spanien Frankrig Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Storbritannien Kroatien Andre 17,6 2,2 1,6 1,3 6,8 0,7 1,5 3,6 7,0 9,9 11,1 0,4 0,8 1,1 0,5 2,2 0,5 2,1 1,5 4,5 2,6 3,6 0,8 1,2 1,8 1,8 3,8 0,3 7,1 MM FIGUR 2 Ud af de knap ansatte i EU-Kommissionen er blot 421 danskere. Det svarer til 1,3 pct., hvilket er mindre end Danmarks befolkningsandel på 1,6 pct. I EU's tre yngste lønklasser er danskerandelen nede på ca. 0,8 pct. Kilde EU-Kommissionen og Udenrigsministeriet. 16 MM juni 2013

17 Han er heller ikke enig i, at arbejdet går for langsomt. Der har kun været to møder i taskforcen. Men derudover har jeg holdt en række møder, som også har haft til formål at styrke mulighederne for at sikre, at så mange danskere som muligt er ansat i EU, siger han. Han forklarer, at han sammen med universiteterne og uddannelsesminister Morten Østergaard eksempelvis er på vej med et fælles initiativ på området. UDENRIGSMINISTERIETS LANGVARIGE INDSATS I Udenrigsministeriet erkendte man allerede for mange år siden, at der var brug for en bedre koordineret indsats for at få flere danskere ind i internationale organisationer. I globaliseringsanalysen fra 2006 lød konklusionen, at globaliseringen giver de internationale organisationer en stigende betydning. Der er derfor god grund til at søge at fremme danske synspunkter og værdier, og sikre en regelmæssig udveksling af viden og oplysninger, gennem en målrettet placering af danskere i de organisationer, der har størst betydning for Danmark, lød ræsonnementet, som stadig er at finde på ministeriets hjemmeside. I fem år har Birgitte Møller været ansat til at koordinere arbejdet med at få flere danskere ind på internationale poster. Globaliseringen er kommet for at blive, så vi må opruste og forstærke vores repræsentation i de internationale organisationer. I Danmark har vi nogle værdier, som vi tror på, og som vi gerne vil have fremmet internationalt, siger Birgitte Møller. Hendes indsats er spredt på tre områder: For det første arbejder hun for at skabe mere opmærksomhed om de internationale karrieremuligheder, så danske kandidater i det hele taget søger dem. For det andet prøver hun at reklamere for særligt dygtige danske kandidater, når vigtige stillinger bliver ledige i internationale organisationer. Og for det tredje koordinerer hun udnyttelsen af den ressource, det er at have danskere placeret i organisationerne. Vi misbruger dem ikke. Men vi bruger information til at tage pulsen rundt omkring, eksempelvis hvis vi skal lancere et dansk initiativ, forklarer hun. Lige nu er hendes indsatsområde det samme som for Nicolai Wammens taskforce: EU. For mens danskere stadig er ret godt repræsenteret i f.eks. FN, ser det anderledes kritisk ud i EU s institutioner, hvor andelen af danskere nu er på vej ned under de magiske 1,6 pct., der er den andel, som vores størrelse berettiger til. Se figur 2 på forrige side. Hovedfokus er i øjeblikket EU. Vores sigte er, at vi bør have 1,6 pct. af stillingerne. Det ser ikke helt galt ud nu, men mange danske EU-embedsmænd er på vej på pension, og vækstlaget blandt yngre danskere er meget lille, siger hun. I de tre yngste lønklasser er vi kun halvt så godt repræsenteret, som vi burde være. Og eftersom EU næsten udelukkende ansætter fra bunden, så kan vi regne ud, at der i fremtiden også vil være lavere dansk repræsentation på chefniveau, siger hun. EU-ARBEJDE UDEN CONCOUR En dansker med international indflydelse er Morten Kjærum, som sidder i direktørstolen i EU s agentur for grundlæggende rettigheder i Wien. Han er den eneste dansker i det 100 mand store agentur, og han undrer sig over, at han ikke modtager særligt mange jobansøgninger med danske frimærker. Vi får meget, meget få ansøgninger fra danskere. Det gælder alt lige fra studenterjob til kandidat- og seniorjob, siger Morten Kjærum. I 2011 havde vi 11 stillinger opslået, men modtog kun 5 danske ansøgninger ud af et felt på ansøgere. I år har en enkelt opslået stilling indkasseret 634 ansøgninger, men ingen danske, siger han. EU-agenturerne er ellers et helt oplagt sted for danskere at søge, fordi man ikke skal gennem den frygtede concour, som er påkrævet ved de fleste ansættelser i både EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet. De fleste af de 45 decentrale EU-agenturer og 17 MM juni 2013

18 FÅ DANSKERE I AGENTURER Danske ansatte i EU s agenturer og institutter, antal og pct. Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS), Paris Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), Ljubljana Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Paris Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), Bilbao Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE), Vilnius Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA), Bruxelles Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA), Lissabon Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Athen Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), London Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Helsinki Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, Frankfurt am Main Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser (FRONTEX), Warszawa Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Stockholm Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Parma Den Europæiske Politienhed (EUROPOL), Haag Det Europæiske Miljøagentur, København Antal Pct. 0,0 0,0 1,0 1,5 2,0 0,5 0,8 1,6 1,9 0,5 3,4 1,3 1,4 1,6 1,2 23,6 MM FIGUR 3 Selv om man ikke skal bestå den frygtede concour for at få job i EU s 45 agenturer og institutter, er der stadig ikke mange danske ansatte. Kun miljøagenturet i København har en stor repræsentation af danskere. Kilde Mandag Morgens rundspørge hos agenturerne. -institutter, der ligger spredt rundt omkring i hele Europa, har deres egne procedurer. Alligevel er danskerne ofte heller ikke her særlig godt repræsenteret med undtagelse af EU s Miljøagentur, som ligger i København. Se figur 3. Agenturerne er derfor også et oplagt sted at sætte ind med nogle hurtige tiltag, såsom oplysningskampagner, der kan gøre danskere opmærksomme på mulighederne. Der mangler nemlig oplysning og vejledning om de mange karrieremuligheder i internationale organisationer, siger Morten Kjærum. Han peger på, at uvidenhed ganske enkelt er en af de største barrierer for danskeres internationale karriereforløb. I Danmark er man meget traditionel i sin jobsøgning og sin orientering. I andre lande er der en anden opmærksomhed, og man træner de studerende til at orientere sig mod internationale stillinger, siger han. Vores uddannelsesinstitutioner kan gøre meget mere, både gennem studievejledningen og ved op igennem studiet at gøre de internationale institutioner mere levende, f.eks. ved at arrangere besøg fra ansatte, siger han. FAMILIEBARRIEREN En anden barriere er familielivet. Det er faktisk hovedårsagen til, at mange højtuddannede vender hjem til Danmark efter internationalt arbejde, viser Djøfs internationale 18 MM juni 2013

19 FAMILIEN TRÆKKER DJØF ERNE HJEM Årsagerne til, at djøf ere med internationalt arbejde vender hjem, pct. Sociale/familiemæssige grunde 58 Kontrakten udløb / tidsbegrænset ansættelse 53 Udsigt til flere faglige udfordringer i Danmark 27 Et job med mulighed for at anvende internationale kompetencer 14 Et job i Danmark med bedre løn end i udlandet MM FIGUR 4 Sociale eller familiemæssige grunde er den væsentligste grund til, at danskere vender hjem. Over halvdelen (58 pct.) af de hjemvendte djøf ere har denne grund som en af de tre vigtigste årsager. Det viser, at der skal tænkes mere i at pleje udstationeredes familieforhold, hvis man vil have danskere ud at arbejde i verden. Kilde Djøf s internationale undersøgelse undersøgelse. Se figur 4. Også Morten Kjærum mener, at familielivet er en af de væsentligste forhindringer for at lokke danskere til udlandet. Det er særlig svært, hvis begge parter i et forhold forsøger at gøre karriere samtidig. Den enes udlængsel kan være en hindring for den andens karriere. Der er mange dobbelte karriereforløb i Danmark. Det vil sige, at det er svært at rykke ud, fordi man er bundet til sin partner. Og selv om lønningerne er gode, kan en enkelt god hyre sjældent hamle op med to danske akademikerlønninger, siger Morten Kjærum. Ofte vil den anden part kun tage med til udlandet, hvis vedkommende selv kan finde et meningsfuldt internationalt arbejde. Det var netop, hvad der lykkedes for Jesper Schou Hansen og hans hustru i 2010, da de begge fik job i Vilnius. Men da det blev forpurret af pludselige nedskæringer i ministeriet, blev de slået tilbage til start. Den slags oplevelser medvirker til at afholde folk fra at søge internationale job, påpeger Jesper Schou Hansen. Han er nu i gang med at søge arbejde i København. Andreas Baumann 19 MM juni 2013

20 NYE MULIGHEDER Obama støtter Merkels plan for det nye Europa Sidste uges G8-topmøde i Nordirland førte til to vigtige transatlantiske aftaler om skat og frihandel. Barack Obamas efterfølgende besøg i Berlin viste, at USA nu ser Tyskland og ikke Storbritannien som sin vigtigste europæiske partner på det økonomiske område Denne uges EU-topmøde vil føje nye brikker i spillet om den europæiske bankunion. Barack Obamas lille europaturne i sidste uge vidner om historisk gode relationer mellem Europa og USA. G8-topmødet i Nordirland og statsbesøget i Berlin var begge varsler om, at den amerikanske præsident er klar til både at styrke samarbejdet over Atlanten på det politisk-økonomiske område og til at støtte den dybtgående yderligere integration af det europæiske samarbejde, som Tysklands konservative kansler, Angela Merkel, lægger op til. Disse planer ventes at komme et lille nøk videre ved næste uges EU-topmøde i Bruxelles. Amerika og Europa har før udrettet ekstraordinære ting sammen. Og jeg tror på, at vi kan skabe en økonomisk alliance, der er lige så stærk som vores diplomatiske og sikkerhedspolitiske alliancer, sagde Obama ved pressemødet i nordirske Lough Erne efter G8-topmødet. G8-topmødet førte til to konkrete og opsigtsvækkende politiske resultater: Frihandel. Aftalen mellem USA og EU om i begyndelsen af juli at indlede forhandlinger i Washington om det, der kan blive en historisk frihandelsaftale mellem de to nært forbundne kontinenter. Skatteunddragelse. En aftale mellem G8-landene og vigtigst af alt: mellem USA, Storbritannien og EU om at gennemtvinge informationspligt for myndighederne i amerikanske, europæiske og caribiske skattely, således at skattemyndigheder på begge sider af Atlanten kan opkræve skatter hos multinationale selskaber, som i dag profiterer kraftigt af bankhemmelighed og anden diskretion i skattelyene. Som det traditionelt sker i forbindelse med den slags politiske topmøder, kan medierne straks mønstre analytikere og interessenter, som af den ene eller den anden grund mener, at der er svagheder i de indgåede aftaler. Således blev der i forbindelse med den transatlantiske frihandelsaftale peget på, at Frankrig havde stillet sig på bagbenene for at forsvare Europas audiovisuelle industrier. Franskmæn- 20 MM juni 2013

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere