SPØTTRUP KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Transkript

1 SPØTTRUP KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN Kunde Rådgiver Spøttrup Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kirke Allé 1, Ramsing 8800 Viborg 7860 Spøttrup Tlf Tlf Sag nr Kontakt Vagn Lykke Projektleder Peter Poulsen Kvalitetssikring Peter Graves Madsen Revision nr. 3 Udgivet 31. december 2006 Forside: Spøttrup Sø blev i 1994 gendannet. Den har et søareal på ha.

2 Indholdsfortegnelse 1 Om denne plan 6 2 Indledning 7 3 Sammendrag Kloakanlæg Kloakfornyelse Etablering af nye kloakoplande Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande Anlægsudgifter Renseanlæg Planlægning Anlægsudgifter Regnbetingede udløb Vandmiljø Tiltag i planperioden Anlægsudgifter Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Tiltag i planperioden Udgifter Samlet økonomi 11 4 Planlægningsgrundlaget Lovgrundlag Kommuneplan Vandforsyningsforhold Miljøvurdering 16 5 Visioner og overordnede målsætninger 17 6 Recipienter - Vandmiljø Søer Vandløb Kildetyper Samlet belastning fra renseanlæg Samlet belastning fra regnbetingede udløb Sammenligning af udledninger 23 7 Kloakfornyelse Kloakkens omfang og alder Handlingsplan og målsætning Investeringer i kloakfornyelse december

3 7.4 Udgifter for tilstandsundersøgelse 27 8 Spildevandsanlæg Generelt Definitioner Beregningsgrundlag Regnbetingede udløb Udledning af renset spildevand Slambehandling Tømningsordning Udtræden af kloakforsyningen Separering af fælleskloak Renseanlæg status og plan Rødding Renseanlæg Balling Renseanlæg Hvidbjerg Renseanlæg Kloakerede oplande status og plan Balling Rødding Oddense Lem Ramsing Lihme Hvidbjerg Krejbjerg Rettrup Gyldendal Ålbæk Vadum Kåstrup Losseplads 4S Håsum Brodal Vejby Spøttrup Borg området Brøndum 42 9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land Renseklasse og anlægstype Spildevandsafgift Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? Tidsplan for forbedret rensning Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? Hvad koster et renseanlæg? Nedsivningsmuligheder december

4 10 Særlige forhold Nye regler for dimensionering af kloakken Regler for nye kloakker Regler for eksisterende kloakker Håndregning Offentlige og private anlæg Udtræden af kloakforsyning Betalingsregler for vejafvanding Tilslutningsret og -pligt Afgivelse af areal og pålæg af servitut Kloakprojekter - detailprojektering Lugtproblemer ved drift af kloakanlæg Trykledninger Faldende vandforbrug Straf Revision af planen Økonomi for kloakforsyningen Driftsudgifter for kloakforsyningen Anlægsudgifter for kloakforsyningen Indtægter for kloakforsyningen Samlet budget for kloakforsyningen Finansiering Udviklingen i vandafledningsbidrag og kloakfond december

5 Bilagsfortegnelse Tekst- og skemabilag: Nr. Skematype 1 Skemaforklaring 2 Oplande 3 Udløb 4 Renseanlæg Kortbilag: Nr. Kort Målestok - Signaturforklaring - 0 Oversigtskort 1: Balling 1: Rødding 1: Oddense 1: Lem 1: Ramsing 1: Lihme 1: Hvidbjerg 1: Krejbjerg 1: Rettrup 1: Gyldendal 1: Ålbæk Vadum 1: Kåstrup Losseplads 1: Håsum 1: Brodal 1: Vejby 1: Spøttrup Borg området 1: Brøndum 1: december

6 1 Om denne plan Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i Spøttrup Kommune. Derfor har Kommunalbestyrelsen udarbejdet denne Spildevandsplan I spildevandsplanen gør kommunen rede for status og planer på spildevandsområdet. Statusopgørelserne beskriver tilstanden ultimo 2006, og planbeskrivelsen dækker årene Spildevandsplan erstatter den tidligere gældende Spildevandsplan , der blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i I perioden 27. september til den 22. november 2006 har planen været offentligt fremlagt. Den 24. oktober 2006 afholdt kommunen et offentligt møde om forslaget til spildevandsplan. Spøttrup Kommune modtog i offentlighedsfasen 3 indsigelser/bemærkninger til planen. Kommunalbestyrelsen har behandlet kommentarerne, og disse har givet anledning til at planen er justeret på visse punkter. Kommunalbestyrelsens vedtog spildevandsplanen på møde den 20. december Med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af spildevandsplanen, er den Spøttrup Kommunes juridiske grundlag for at gennemføre de planlagte projekter på spildevandsområdet. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene. Det er hensigten, at spildevandsplanen skal være så aktuel og fyldestgørende som muligt samt let at opdatere fremover. Spildevandsplanen kan ses på hjemmesiden december

7 2 Indledning Spildevandsplan for Spøttrup Kommune omfatter alle offentlige og private spildevandsanlæg i kommunen, såvel eksisterende anlæg som planlagte anlæg. Spildevandsplanen beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af de offentlige spildevandsanlæg, som forventes i planperioden til og med år 2012 samt den forventede økonomi i den efterfølgende periode Spildevandsplanen beskriver desuden den fremtidige rensning af spildevand i det åbne land. Spildevandsplanen erstatter den hidtil gældende spildevandsplan Indtil år 2007 har kommunen arbejdet med en samling af spildevandet på Rødding Renseanlæg og etablering af bassiner på regnbetingede udløb. I planperioden vil indsatsen blive koncentreret omkring følgende hovedområder: Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med kommuneplan og lokalplaner. Kloakering af landsbyer så spildevandet fra ejendommene ikke er til hinder for, at målsætningen i recipienterne opfyldes. Forbedring af rensningen af spildevandet fra ejendomme i det åbne land så det ikke er til hinder for, at målsætningen i recipienterne opfyldes. Fornyelse af kloakken for at sikre kloakkens funktion fremover. Reducere belastningen fra regnbetingede udløb, så de ikke er til hinder for, at målsætningen i recipienterne opfyldes. Spildevandsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med Kommuneplan, Regionplan og lovgivningen i øvrigt. Det betyder, at der er visse krav til spildevandsanlæggenes funktion og dermed spildevandsplanen, der ikke må forringes. Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kort- og skemabilag. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb og søer. Da spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering af nye anlæg. 31. december

8 3 Sammendrag I sammendraget gennemgås hovedpunkterne i spildevandsplanen. Disse er: Kloakanlæg Renseanlæg Regnbetingede udløb Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Samlet økonomi 3.1 Kloakanlæg I Spøttrup Kommune er der ca indbyggere. Det samlede kloakerede opland udgør ca. 417 ha ultimo Heraf udgør fælleskloakerede oplande ca. 263 ha og separatkloakerede oplande ca. 154 ha Kloakfornyelse Der er foretaget en digital registrering af samtlige offentlige kloakledninger i kommunen. I løbet af 2007 vil der blive udarbejdet en plan for rammerne for kloakfornyelsen Etablering af nye kloakoplande I henhold til Kommuneplan er der udlagt arealer til nye bydele. Disse er medtaget som planlagte kloakoplande i spildevandsplanen. På baggrund af den nuværende byudvikling forventes det kloakerede opland i planperioden at blive øget med ca. 15 ha. I spildevandsplanen er der mulighed for en tilvækst på indtil ca. 80 ha. I nye byområder skal spildevand og regnvand afledes i hver sin ledning (separatkloak). Hvis det er muligt skal tag- og overfladevand nedsives på egen grund og på grundejerens egen foranstaltning. Kloakering med fælleskloak vil kun forekomme undtagelsesvist og i supplement til eksisterende fælleskloak Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande Ved kloakering af nye ejendomme i eksisterende oplande, f.eks. ubebyggede grunde, skal tag- og overfladevand nedsives på egen grund og på grundejerens foranstaltning, hvis det er muligt Anlægsudgifter I forbindelse med etablering af nye kloakoplande, forventes udgiften at blive finansieret gennem tilslutningsbidrag. Derfor er der ikke i nærværende plan afsat beløb til detailkloakering. Beregninger udført på grundlag af kloakkens aktuelle tilstand og værdi viser, at der indtil 2020 bør udføres kloakfornyelse for ca. 47 mio. kr. Dette beløb 31. december

9 består af et efterslæb på ca. 10 mio. kr. og den almindelige vedligeholdelse af kloakken, som har en genanskaffelsesværdi på ca. 260 mio. kr. Den gennemsnitlige årlige udgift til kloakfornyelse bliver ca. 3,6 mio. kr. 3.2 Renseanlæg Spildevandsrensningen foregår på de kommunale renseanlæg, som er angivet i efterfølgende tabel 3.1. Renseanlæg Type Kapacitet Belastning Recipient [p.e.] [p.e.] Balling Renseanlæg MBNDK ca Balling Bæk / Mollerup Sø Rødding Renseanlæg MBNDK ca Lille Eng Bæk / Mollerup Sø Hvidbjerg Renseanlæg MBK 600 ca. 470 Hvidbjerg Bæk / Skive Fjord I alt ca M = mekanisk, B = biologisk, N = nitrifikation, D = denitrifikation, K = kemisk 1 p.e. = 1 personækvivalent, dvs. hvad der svarer til spildevand fra 1 person Tabel 3.1 Offentlige renseanlæg i Spøttrup Kommune For den spredte bebyggelse renses og afledes spildevandet individuelt oftest ved nedsivning og sjældnere ved udledning til vandløb eller søer. For disse private spildevandsanlæg skal der som minimum være en velfungerende bundfældningstank, der er omfattet af den kommunale tømningsordning for slam fra septiktanke Planlægning Der er ingen planlagte ændringer. Hvis der i planperioden skulle opstå store ekstraordinære udgifter på Hvidbjerg Renseanlæg og Balling Renseanlæg skal det vurderes, om det er hensigtsmæssigt at nedlægge disse og transportere spildevandet til rensning på et andet renseanlæg Anlægsudgifter Der er alene behov for den løbende vedligeholdelse af renseanlæggene, hvorfor der ingen anlægsudgifter er på renseanlæggene. 3.3 Regnbetingede udløb I hele kommunen er der følgende udløb fra kloakerede områder: Udløbstype Ejerforhold Kloakfor. Øvrige Fælleskloak, overløb uden bassin 0 stk. 0 stk. Fælleskloak, overløb med bassin 10 stk. 0 stk. Separatkloak, regnvandsudløb direkte (uden bassin) 9 stk. 0 stk. Separatkloak, regnvandsudløb gennem bassin 8 stk. 2 stk. Overløb/udløb i alt 27 stk. 2 stk. Tabel 3.2 Regnbetingede udløb fordelt på udløbstype og ejerforhold 31. december

10 Det er en forudsætning for etablering af nye kloakoplande samt nye udløb, at der meddeles udledningstilladelse til udledningssted, mængder og renseforanstaltninger Vandmiljø Målsætningen er ikke overholdt i hovedparten af vandløbene. Årsagen til, at målsætningen ikke overholdes, er spildevand fra ejendomme i det åbne land, regnbetingede udløb samt de fysiske forhold i vandløbene. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse af vandløbene arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbene. Målsætningen for 5 af de 6 målsatte søer i Spøttrup Kommune er ikke overholdt. Generelt skyldes den manglende overholdelse, at udledningen af fosfor til søerne har været alt for stor i mange årtier. Udledningen skyldes spildevand fra ejendomme i det åbne land, renseanlæg og de regnbetingede udløb/overløb Tiltag i planperioden Bestræbelserne for at begrænse forureningen fra separate regnvandsudløb og overløbsbygværker til vandløb og søer i kommunen fortsætter, så disse udledninger ikke er en hindring for, at recipienternes målsætninger kan opfyldes. På de eksisterende udløb fra separatkloak er der planlagt 8 bassiner. På de eksisterende overløbsbygværker på fælleskloakken er der planlagt 3 kombibassiner, hvor det ene er en udvidelse af et eksisterende. Alle nye regnbetingede udløb skal etableres efter retningslinierne i Regionplan 2005 for Viborg Amt Anlægsudgifter Etablering af de nævnte foranstaltninger på de regnbetingede udløb koster ca. 5,8 mio. kr. Af Regionplan 2005 fremgår, at foranstaltningerne skal være udført senest i Trods dette er investeringer først valgt senere. Dette skyldes, at vurderingerne af bassiner skal indgå i en samlet plan for reduktion af fosforbelastningen af Mollerup Sø. I den forbindelse skal der tages stilling til de forslag, som giver mest miljø for investeringen, herunder en fordeling af både diffuse bidrag og punktbidrag. Samtidig skal det sikres, at målsætningen for Mollerup Sø er i overensstemmelse med kravene i Miljømålsloven. 3.4 Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land I kommunen er der ca ejendomme, der ikke er tilsluttet offentlig kloak. Af disse ligger ca. 600 ejendomme indenfor de områder, hvor amtet har stillet krav om forbedret rensning. Kommunen forventer, at ca. 60% af disse ejendomme skal have forbedret rensningen. 31. december

11 3.4.1 Tiltag i planperioden Spøttrup Kommune vil i perioden 2008 til 2012 give påbud om forbedret rensning til ejerne af de ejendomme, hvor afløbsforholdene ikke er i orden. Sammen med påbuddet skal kommunen tilbyde at etablere forbedret rensning. Hvis ejeren ønsker at modtage tilbuddet, skal ejeren betale tilslutningsbidrag, som forfalder ved kontraktens indgåelse, og årlig vandafledningsbidrag som opkræves fra anlægget tages i brug. De fleste ejendomme skal forbedre rensningen ved en individuel løsning. Dog skal landsbyerne Brodal, Håsum, Vejby og Brøndum offentlig kloakeres. Spøttrup Borg området vil også blive tilsluttet offentlig kloak, da det eksisterende private renseanlæg ikke opfylder kravene i Regionplan Udover dette vil Spøttrup Kommune fortsat tilskønne grundejerne til at få ændret gamle udløb og nedsivningsanlæg til nye nedsivningsanlæg. Normalt sker det på grundejernes eget initiativ at afløbsforholdene forbedres, typisk ved større ombygninger eller ejerskifte Udgifter Det forventes, at ejere af ejendomme med de individuelle løsninger, i stor udstrækning selv vil stå for dette. Kommunen vurderer, at skulle stå for ca. 40 renseanlæg i det åbne land. Kommunens udgifter til dette vil være ca. 1,9 mio. kr. Tilslutningsbidraget vil være ca. 0,9 mio. kr. Investeringen ved kloakeringen af de nævnte landsbyer og Spøttrup Borg området er i alt vurderet til ca. 10,3 mio. kr. Tilslutningsbidraget for landsbyerne og Spøttrup Borg området vil samlet give en indtægt på ca. 2,4 mio. kr. Anlægsudgifterne for kloakering af Brodal er afholdt i Ejendommene i Brodal vil blive tilsluttet kloakken i Samlet økonomi De efterfølgende tabeller viser de planlagte anlægs- og driftsudgifter samt forventede indtægter i de enkelte år i planperioden samt for perioden Beløbsangivelser er i mio. kr. ekskl. moms. Prisniveau er ultimo december

12 Anlægsudgifter I alt TV inspektion og planlægning 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,0 3,0 Kloakfornyelse 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 29,0 47,0 Bassiner på regnbetingede udløb 2,9 2,9 5,8 Kloakering af Håsum 4,6 4,6 Kloakering Vejby 2,5 2,5 Kloakering af Spøttrup Borg området 1,3 1,3 Kloakering af Brøndum 1,9 1,9 Renseanlæg til spredt bebyggelse 0,5 0,5 0,5 1,6 Tilslutning af Brodal til kloakken 0,0 0,0 Tømning af slammineraliseringsanlæg 2,7 2,7 Samlede anlægsudgifter [mio. kr.] 3,0 9,2 5,9 7,5 9,7 6,0 29,0 70,4 Tabel 3.3 Anlægsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2006 Driftsudgifter I alt Samlede driftsudgifter 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 28,0 49,0 Tabel 3.4 Driftsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2006 Indtægter I alt Vandafledningsbidrag - variable 5,0 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 64,4 109,6 Vandafledningsbidrag - fast 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 7,4 13,0 Tilslutningsbidrag fra landsbyer m.m. 0,7 1,4 0,5 0,3 0,3 3,2 Afvandingsbidrag fra amtsveje 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,6 1,2 Afvandingsbidrag fra kommunale veje 0,3 0,8 0,6 0,7 0,6 0,6 2,8 6,4 Samlede indtægter [mio. kr.] 7,0 11,3 10,2 10,1 9,7 9,9 75,2 133,5 Tabel 3.5 Forventede indtægter ekskl. moms. i mio. kr. prisniveau 2006 Bortset fra udgifter til kloakering i forbindelse med byggemodning finansieres drift og anlægsudgifter primært gennem en afgift på de tilsluttede ejendommes vandforbrug. Udgifter og indtægter ved detailkloakering er ikke medtaget, da de forventes at balancere over en årrække. I 2007 er vandafledningsbidraget fastsat til 21,65 kr. pr. m³ og et fast årligt bidrag på 465 kr. Begge beløb er ekskl. moms. Vandafledningsbidraget forventes i planperioden at stige. Udviklingen i vandafledningsbidraget forudsætter: at statsafgiften på spildevand er uændret i perioden, at det afgiftspligtige vandforbrug holdes på nuværende forbrug, som er ca m³ pr. år. 31. december

13 at der ikke kommer yderligere stramninger til udledninger fra renseanlæg ud over de, der p.t. er kendte. Saldoen for kloakfonden forventes pr. 31. december 2006 at vise et tilgodehavende på ca. 0,5 mio. kr. Saldoen for kloakfonden ultimo 2012 forventes at vise et underskud på ca. -3,7 mio. kr. Kloakforsyningens økonomi skal hvile i sig selv, hvilket betyder, at indtægter og udgifter under ét skal balancere. Der skal ikke nødvendigvis være balance inden for de enkelte anlægsarbejder eller inden for det enkelte år. 31. december

14 4 Planlægningsgrundlaget 4.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive: Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger. Områder hvor Kommunalbestyrelsen indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, dvs. forhold omkring ind- og udtræden af kloakforsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land herunder ejendomme med nedsivning. Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: Love: Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august Lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lov nr. 316 af 5. maj Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love, jf. lov nr. 564 af 24. juni Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni Lov om afgift af spildevand (Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998) Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg. De seneste lovændringer om miljøbeskyttelse vedrører kommunalreformen. De er beskrevet i lov nr. 569 af 24. juni 2005, som træder i kraft den 1. januar december

15 Kommunen følger opfordringen i Miljøministeriets brev af 3. november 2006 Spildevandsrensning i det åbne land. Opfordringen er, at de planlagte forbedringer omkring spildevand fra ejendomme i det åbne land, skal være afsluttet senest den 22. december Kommuneplan Kommunalbestyrelsen har i juni 2001 vedtaget Kommuneplan for Spøttrup Kommune Kommuneplanen beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i Spøttrup Kommune og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens rammebestemmelser for byudviklingen. Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år 2012, men med udgangspunkt i kommuneplanen og rammebestemmelserne udlægges følgende oplandsudvidelser, som ligeledes fremgår af kortbilagene: By Status Plan Nye oplande Kloakering [ha] [ha] [ha] [ha] Balling 94,4 110,2 15,8 - Rødding 81,4 101,9 20,5 - Oddense 52,7 65,2 12,5 - Lem 43,2 55,1 11,9 - Ramsing 28,7 35,5 6,8 - Lihme 23,1 30,4 7,3 - Hvidbjerg 27,0 29,6 2,6 - Krejbjerg 23,1 25,6 2,5 - Rettrup 5,2 5,2 - - Gyldendal 2,6 2,6 - - Ålbæk Vadum 12,7 12,7 - - Erhvervsområde Kåstrup 22,7 37,6-14,9 Håsum - 8,9-8,9 Brodal - 3,2-3,2 Vejby - 7,4-7,4 Spøttrup Borg området - 3,0-3,0 Brøndum - 1,8-1,8 Sum 416,8 535,9 79,9 39,2 Tabel 4.1 Eksisterende og planlagte kloakoplande fordelt på nye oplande og kloakering af eksisterende bebyggelser 31. december

16 På baggrund af den nuværende byudvikling forventes det kloakerede opland i planperioden at blive øget med ca. 15 ha ekskl. kloakering af landsbyer. I spildevandsplanen er der mulighed for en tilvækst på ca. 80 ha. 4.3 Vandforsyningsforhold Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og vandforsyningsplaner. Det betyder, at nedsivning af spildevand fra samlet bebyggelse kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. Drikkevandsområder er områder med særlig drikkevandsinteresse, fremgår af Viborg Amts Regionplan Af Regionplan 2005 fremgår, at nedsivning af spildevand i områder med særlige drikkevandsinteresser og i fremtidige indvindingsoplande skal begrænses. Eksisterende nedsivning af spildevand fra flere ejendomme i sådanne områder skal ændres til rensning og udledning til et vandområde, efterhånden som anlæggene ønskes ændret, udbygget eller nyvurderet af myndighederne. Vandforsyningen sker i dag fra 2 kommunale vandværker, 7 private almene vandværker, 184 ejendomme med private drikkevandsboringer og 31 markvandsboringer. Den kommunale vandforsyning dækker ca. 60 % af ejendommene i Spøttrup Kommune, og består af Regionalvandværket i Lem samt et mindre vandværk i Vester Hærup. De almene private vandværker er beliggende i: Rødding, Ramsing, Lihme, Håsum, Vejby, Rettrup og Knud Strand. Ved overvejelser om samlet nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til bestemmelserne i regionplanen, 300 m beskyttelseszoner for vandboringer samt udlagte vandindvindingsområder med specifikke beskyttelseskrav. Individuel nedsivning af spildevand og regnvand sker i stor udstrækning for fritliggende ejendomme, hvilket efter nutidige regler er en god løsning, hvis jordbunds- og grundvandsforhold samt hensynet til beskyttelse af grundvandet er i orden. 4.4 Miljøvurdering Der er foretaget en screening om spildevandsplanen skal miljøvurderes. Konklusionen er, at spildevandsplanen ikke skal miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004). Dette skyldes at spildevandsplanen: ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser, ikke påvirker et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. 31. december

17 5 Visioner og overordnede målsætninger Spøttrup Kommune har følgende visioner og overordnede målsætninger for spildevandsområdet. Visioner Kloaksystemet skal være velfungerende for at sikre borgerne den bedst mulige service. Spildevandet skal renses og udledes på en sådan måde, at påvirkningen af recipienter reduceres til et acceptabelt niveau under hensyn til økonomien. Overordnede målsætninger Spilde- og regnvand samt slam skal bortskaffes i henhold til gældende spildevandsplan på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Det skal ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisiko, hverken for borgere eller Spøttrup Kommunes driftspersonale eller fremmed vedligeholdelsespersonale. Mængden af miljøfremmede stoffer i spildevandet skal reduceres. Dette skal ske gennem dialog med virksomheder og borgere om indførelse af renere teknologi og større miljøbevidsthed. For ejendomme i det åbne land skal utidssvarende nedsivningsanlæg ændres til nedsivningsanlæg af nutidig standard. Grundvandskvaliteten skal sikres ved løbende fornyelse af kloaksystemet for at minimere udsivning af spildevand. Skader og gener som følge af overbelastning af kloaksystemet skal minimeres. Udbygningen med regnvandsbassiner skal koordineres med vandløbsrestaurering og naturgenopretning. Renseanlæggenes drift skal baseres på en miljømæssig helhedsbetragtning. 31. december

18 6 Recipienter - Vandmiljø Ved en recipient forstås her et vandløb, en sø, en fjord eller et kystområde, der modtager spildevand eller regnvand fra kloakken. 6.1 Søer I den efterfølgende tabel 6.1 er målsatte søer i Spøttrup Kommune anført, med angivelse af målsætning, om målsætningen er opfyldt, og om der er spildevandsudløb eller spildevandsoverløb til søerne. Sø Målsætning Opfyldt? Spildevandsudløb/overløb Hjerk Nor B Nej Ja Mollerup Sø B Nej Ja Spøttrup Sø B Nej Nej Kås Sø A, B Nej Nej Sønder Lem Vig B Nej Ja Skørsø A Ja Nej Tabel 6.1 Generelt skyldes den manglende overholdelse, at udledningen af næringssalte (primært fosfor) til søerne har været alt for stor i mange årtier. For alle søer gælder, at det tager lang tid inden målsætningen bliver opfyldt om overhovedet muligt. 6.2 Vandløb Tilstandsbeskrivelsen af vandløbene i Spøttrup Kommune er baseret på Viborg Amts tilsyn. Oplysningerne findes i 2007 på hjemmesiden I tabel 6.2 er angivet de vandløb i kommunen, hvor målsætningen er opfyldt i alle målestationer i det aktuelle vandløb. Målsætningen ER opfyldt Vandløb Lokalitet Målsæt ning Søer med målsætning, om den er opfyldt, og om der er spildevandsudløb/overløb Vurderet Fysisk tilstand af vandløb Brændevinsrenden 50 m før Trævel Å B Dårlige fysiske forhold Buksager Bæk Bådsgård 50 m før Otting Bæk B Dårlige fysiske forhold Bustrup Bæk 10 m før udløb fra Lem RA. B Dårlige fysiske forhold Estvad-Hvidbjerg Skelgrøft 100 m før i Krarupmølle Bæk F Febæk Hostrup Strandpark B Gode fysiske forhold Gammel Kanal Søborg Gård B Forringede fysiske forhold Grøft Abildgård Før Gedbæk B Forringede fysiske forhold Grøft Holmgård Holmgård Vest C Hostrup Bæk Hostrup Syd B Forringede fysiske forhold 31. december

19 Målsætningen ER opfyldt Vandløb Lokalitet Målsæt ning Fysisk tilstand af vandløb Kåstrup Bæk Kåstrup B Gode fysiske forhold Mejlsø Å 500 m før Trevel Å B Acceptable fysiske forhold Nyholm Bæk 200 m før Vellum Bæk B Acceptable fysiske forhold Nørhede Grøft Nørhede B Gode fysiske forhold Otting Bæk Otting Udmark B Acceptable fysiske forhold Rødding Å Os Mollerup Sø-Grundvad Gård B Gode fysiske forhold Saustrup Bæk 100 m før Vium Mølleå B Dårlige fysiske forhold Spøttrup Kanal Knud B Forringede fysiske forhold Tilløb Bligårds Bæk 50 m Os Bligårds Bæk Tilløb Febæk Tilløb fra Vr. Lem B Gode fysiske forhold Tilløb Neder Ginderup Bæk 10 m før Krejbjerg R-Anlæg Tilløb Otting Bæk 50 m Os Otting Bæk Tilløb Vellum Å Vesterby Vesterby B Acceptable fysiske forhold Tilløb Vellum Å Visholm Visholm C Vandløb Nørhede Enge Før udløb i Spøttrup Bæk C Vandløb Nørre Lem Enge 100 m før Birkemose Bæk B Gode fysiske forhold Vellum Å Refsgårdevej B Gode fysiske forhold Ålbæk Ålbækmølle B Gode fysiske forhold Vurderet: Seneste årstal for vurdering af tilstanden Målsætning: A: Skærpet B1: Gyde- og opvækstvand for laksefisk B2: Laksefiskevand B3: Karpefiskevand C-F: Vandløb med lempet målsætning Tabel 6.2 Vandløb i Spøttrup Kommune, hvor målsætningen er opfyldt Selv om målsætningen er opfyldt, har Viborg Amt konstateret, at de fysiske forhold er dårlige i 4 vandløb og forringede i 4 vandløb. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse af vandløbene arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbene. Den efterfølgende tabel 6.3 viser vandløb/målestationer, hvor amtet har konstateret, at målsætningen ikke er opfyldt. Målsætningen er IKKE opfyldt Vandløb Lokalitet Målsæ tning Vurderet Vurderet Fysiske forhold Afløb Fra Spøttrup Sø Strømhus B Dårlige fysiske forhold Afløb Sønderlem Vig Hostrup Ved Skalodde Afløb Vejby 100 m før Birkemose Bæk C Balling Bæk 100 m før Rødding Å B Dårlige fysiske forhold 31. december

20 Målsætningen er IKKE opfyldt Vandløb Lokalitet Målsæ tning Vurderet Fysiske forhold Birkemose Bæk Spøttrup 100 m før Vandløb Nr. Lem Enge B Gode fysiske forhold Bligårds Bæk Norvej B Gode fysiske forhold Bustrup Bæk 100 m Efter Udløb Fra Lem RA B Dårlige fysiske forhold Bustrup Bæk Landevejen B Forringede fysiske forhold Frammerslev Bæk 50 M Os Bligårds Bæk B Acceptable fysiske forhold Fårekær Bæk Før Næstild Bæk B Dårlige fysiske forhold Gedbæk Krejbjerg Gård B Dårlige fysiske forhold Gedbæk Nr. Andrup B Dårlige fysiske forhold Grundvad Bæk 100 m før Rødding Å B Acceptable fysiske forhold Grøft Dalsgård Ved Ebbesgård Grøft Håsum Ved Søndergård C Hvidbjerg Bæk 50 m før Estvad-Hvidbjerg Skelgr B Dårlige fysiske forhold Krarupmølle Bæk 100 m op Estvad-Hvidbjerg Skelgrøft B Acceptable fysiske forhold Krarupmølle Bæk Vejbro Brøndum-Hem B Acceptable fysiske forhold Kærsgård Bæk 50 m Os Rettrup Bæk B Acceptable fysiske forhold Kåsmark Bæk Brigsbjerg Gård B Acceptable fysiske forhold Kåstrup Bæk Gravgård B Gode fysiske forhold Landeng Å 250 m før Trevel Å B Dårlige fysiske forhold Lavhedegrøften Før Trævel Å B Dårlige fysiske forhold Lihme Bæk Amtsvejen 14 C Lille Ramsing Bæk Før Kåstrup Bæk B Dårlige fysiske forhold Lilleeng Bæk 100 m før Rødding Å B Forringede fysiske forhold Lundholm Bæk Kærsgårdsholm Kro C Neder Ginderup Bæk Kærsgård B Dårlige fysiske forhold Nedergård Grøft Nedergård B Dårlige fysiske forhold Næstild Bæk 50 m før Vium Mølleå B Forringede fysiske forhold Opperby Bæk Sdr. Lem Vej B Acceptable fysiske forhold Ramsing-Søndre Andrup Bæk Vestergård B Acceptable fysiske forhold Refsgård Bæk Refsgård B Gode fysiske forhold Rettrup Bæk Mølgård B Acceptable fysiske forhold Rødding Å Ns Mollerup Sø Nymølle B Forringede fysiske forhold Rødding Å Os Mollerup Sø Nedstrøms Neder Ginderup Bæk B Dårlige fysiske forhold Rønbjerg-Hvidbjerg Skelgrøft Bønding Plantage C Spøttrup Bæk Søndermarken B Dårlige fysiske forhold Spøttrup Kanal Spøttrup Borg B Forringede fysiske forhold Spøttrup Kanal Spøttrup Sø B Forringede fysiske forhold Sønderhede Bæk Grøft Mågevej. Vendal Strand B Gode fysiske forhold Tilløb Balling Bæk Damsgårdsvej V. Balling R-Anlæg B Forringede fysiske forhold Tilløb Grundvad Bæk Grøft Fra Ejstrup Gård Tilløb Kås Sø Sandshus B Gode fysiske forhold Tilløb Over Ginderup Ginderupvej Tilløb Uglkær Bæk Rødding Hede F december

21 Målsætningen er IKKE opfyldt Vandløb Lokalitet Målsæ tning Vurderet Fysiske forhold Tilløb Vellum Å Flintbjerg Flintbjerg C Tilløb Vium Mølleå 50 M Os Vium Mølleå B Dårlige fysiske forhold Tilløb Østkær Bæk Østkær C Torp Bæk 50 m før Trævel Å F Trævel Å Holstebrovej ' Voldsted ' B Acceptable fysiske forhold Uglkær Bæk Bro før Mollerup Sø F Vandløb Nr. Lem Enge Stærdal Mellemtoften 10 C Vandløb Sønderhøje Udsigten 100 M før Fjorden Vendal Bæk Vendal Huse B Forringede fysiske forhold Vium Mølleå Vium Mølle B Acceptable fysiske forhold Østergård Bæk Vr. Ballingvej B Gode fysiske forhold Østkær Bæk 100 m før Vandløb Nr. Lem B Dårlige fysiske forhold Vurderet: Seneste årstal for vurdering af tilstanden Målsætning: A: Skærpet B1: Gyde- og opvækstvand for laksefisk B2: Laksefiskevand B3: Karpefiskevand C-F: Vandløb med lempet målsætning Tabel 6.3 Vandløb i Spøttrup Kommune, hvor målsætningen ikke er opfyldt En væsentlig årsag, til at målsætningen ikke er opfyldt, er, at vandløbenes fysiske forhold ikke er tilstrækkelig gode. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbene bl.a. gennem vandløbsrestaurering, som kan omfatte: etablering af kunstige, overhængende brinker, placering af større sten, placering af planker eller lignende ved vandløbsbunden, etablering af strømkoncentratorer, etablering af gydebanker, etablering af faunapassage. 31. december

22 6.3 Kildetyper Kilder for tilførsel af næringsstoffer, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet opdeles normalt i punkt- og diffuse kilder. Punktkilder omfatter udledninger fra: Renseanlæg Regnbetingede udløb Særskilte industrielle udledere Dambrug Spredt bebyggelse Diffuse kilder omfatter udledninger fra: Dyrkede arealer Udyrkede arealer Atmosfærisk deposition Tilførsel af kvælstof og fosfor fra dyrkede arealer til vandløb og søer er normalt den dominerende kilde. Dette er nærmere beskrevet i Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU nr Tilførslen af kvælstof og fosfor til de danske kystvande fordeler sig som angivet i tabel 6.4. Kilde Kvælstof Fosfor [%] [%] Dyrkede arealer Naturlig baggrundsbidrag Punktkilder 5 28 Tabel 6.4 Fordeling af kvælstof og fosfor til danske kystvande i 1999 I de efterfølgende to afsnit beskrives belastningen fra renseanlæg og regnbetingede udløb i Spøttrup Kommune opdelt på aktuel belastning (status) og forventet udledning ved planperiodens udløb i Samlet belastning fra renseanlæg I den efterfølgende tabel er vist de udledte mængder i 2005 fra kommunens fire renseanlæg jævnfør Viborg Amts målinger. Renseanlæg Recipient Årlig udledning fra renseanlæg i 2005 Volumen Andel BI 5 N P [m³] [%] [kg] [kg] [kg] Balling Balling Bæk % Rødding Lille Eng Bæk % Hvidbjerg Hvidbjerg Bæk % Renseanlæg i alt % Tabel 6.5 Samlet belastning fra renseanlæg i 2005 fordelt på de enkelte renseanlæg 31. december

23 I tabel 6.5 er der i kolonne Andel angivet belastningen i forhold til den samlede udledte spildevandsmængde (volumen). Tabellen viser, at Rødding Renseanlæg udleder den største mængde Samlet belastning fra regnbetingede udløb I den efterfølgende tabel er angivet den årlige belastning af de enkelte recipienter fra regnbetingede udløb, som er opstillet efter kommunens recipientnummer. Recipientnavn Årlig belastning fra regnbetingede udløb. Volumen i [m³] og stoffer i [kg] Status Plan Andel Volumen COD N P Andel Volumen COD N P Balling Bæk 23% % Bligårds Bæk 10% % Bustrup Bæk 19% % Fårekær Bæk 2% % Hvidbjerg Bæk 4% % Lille Eng Bæk 20% % Neder Ginderup Bæk 2% % Neds, bassin i Balling 0% % Nedsiv, ved Rettrup 0% % Trævel Å 4% % Uglkær Bæk 7% % Vellum Å 4% % Vendal Bæk 4% % Venø Bugt 0% % Kommunen i alt 100% % Tabel 6.6 Samlet belastning fra regnbetingede udløb fordelt på de enkelte recipienter i status og i plan I tabel 6.6 er der i kolonne Andel angivet belastningen i forhold til det samlede udledte/aflastede volumen. Alle nye udledninger bliver forsynet med foranstaltninger (f.eks. bassin), så det sikres, at udledningen ikke er til hinder for, at målsætningen kan opfyldes/overholdes. Dette er et krav i Regionplan Sammenligning af udledninger Summerne fra tabel 6.5 og 6.6 er opstillet i efterfølgende tabel 6.7 og 6.8 for hhv. kommunen i alt og specielt for Mollerup Sø. Begge for status. Det skal bemærkes, at data fra de regnbetingede udløb er middelværdier og data fra renseanlæg er målte værdier fra december

24 Kilde Volumen BI 5 N P [m³] [%] [kg] [%] [kg] [%] [kg] [%] Renseanlæg % % % % Regnbetingede udløb % % % % Kommunen i alt % % % % For regnbetingede udløb er BI 5 = 0,2 COD mængden Tabel 6.7 Spøttrup Kommune i alt. Sammenligning af middelbelastningen fra regnbetingede udløb og målte værdier fra renseanlæg i 2005 Kilde Volumen BI 5 N P [m³] [%] [kg] [%] [kg] [%] [kg] [%] Renseanlæg % % % % Regnbetingede udløb % % % 95 26% Mollerup Sø i alt % % % % For regnbetingede udløb er BI 5 = 0,2 COD mængden Tabel 6.8 Mollerup Sø opland i alt. Sammenligning af middelbelastningen fra regnbetingede udløb og målte værdier fra renseanlæg i 2005 Til Mollerup Sø ledes det rensede spildevand fra Rødding Renseanlæg og Balling Renseanlæg samt de udledte mængder fra de regnbetingede udløb til Balling Bæk, Lille Eng Bæk og Uglkær Bæk. Begge tabeller viser, at renseanlæggene udleder den største vandmængde og den største mængde af kvælstof (N) og fosfor (P), mens mængden af BI 5 er af samme størrelsesorden. Ud fra tabellerne kan det beregnes, at omkring 69% af de udledte stofmængder, fra renseanlæg og regnbetingede udløb i Spøttrup Kommune, sker i oplandet til Mollerup Sø. 31. december

25 7 Kloakfornyelse 7.1 Kloakkens omfang og alder Spøttrup Kommune har i de senere år foretaget en registrering/opmåling af kloakken på digital form. I dag er hele kommunens kloaksystem registreret i en database. Medio 2006 er der registreret ca. 106 km offentlig kloak i Spøttrup Kommune. I den efterfølgende tabel 7.1 er der vist nogle nøgletal fra databasen over offentlige kloakanlæg medio Kloak Ledningslængder Knuder I alt Gravitation Tryk Antal [km] [km] [km] [stk.] Fælles Separat spildevand Separat regnvand Kloak i alt Knuder: Brønde og bygværker Tabel 7.1 Nøgletal over indholdet i kommunens kloakdatabase medio 2006 I Spøttrup Kommune er den gennemsnitlige alder for kloakledningerne ca. 32 år med stor aldersmæssig spredning. Den efterfølgende figur viser, hvornår kloakledningerne er udført: Figur 7.1 Etablering af kloakledninger i 5 års perioder samt den akkumule- rede længde af disse Figur 7.1 viser, at en stor del af kloakledningerne er udført i årene , samt at der er sket en større byudvikling i perioden kombineret med etablering af transportledninger ved nedlæggelse af renseanlæg. 31. december

26 7.2 Handlingsplan og målsætning For at bevare kloakkens værdi bedst muligt, skal der foretages en løbende vedligeholdelse af denne. Konstaterede problemer udbedres inden omkostningerne eller generne for omgivelserne bliver for store. Kloakforsyningen tilbyder brugerne bl.a. følgende servicemål: 1. Brugerne skal altid kunne aflede spildevandet. 2. Sammenbrud eller tilstopning af kloakken må ikke ske under normal påvirkning/drift. 3. Opståede problemer afhjælpes hurtigst muligt. 4. I alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande gælder, at regnvandsbetingede oversvømmelser af terræn fra kloakken som minimum ikke må ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. 5. I alle øvrige kloakoplande kan 100% udnyttelse af ledningernes kapacitet højest accepteres én gang hvert andet år i fælleskloakerede områder og én gang hvert år i separatkloakerede områder. 6. Kloakken skal fornys i den takt den forældes. 7. Fornyelse af kloakken skal så vidt muligt koordineres med andre ledningsejere. 8. Generende lugtgener for omgivelserne fra kloakken skal minimeres. 9. Rotter skal bekæmpes bl.a. ved brug af rottespærre. 10. Kloakken skal være opdateret gennem digital kortlægning. 7.3 Investeringer i kloakfornyelse I forbindelse med opgørelse af værdien af kloakken med edb programmet DAKAR, er der foretaget en beregning af genanskaffelsesværdien ultimo Denne er ca. 260 mio. kr. Genanskaffelsesværdien for kommunens tre renseanlæg skønnes til ca. 25 mio. kr. I DAKAR er der mulighed for at beregne de fremtidige investeringer over en lang periode for kloakken ekskl. renseanlæg. Beregningerne viser bl.a., at der ved udgangen af 2005 mangler at blive udført kloakfornyelse for ca. 10 mio. kr., for at overholde ovennævnte servicemål og bevare kloakkens værdi. Investeringerne er beregnet efter opgravning af ledningen. I den efterfølgende figur 7.2 er vist forslag til investeringer i fornyelse og vedligeholdelse af kloakken gennem de næste 45 år. 31. december

27 Figur 7.2 Akkumulerede afskrivninger af kloakken i perioden med angivelse af forslag til årlige investeringer prisniveau 2005 Figur 7.2 viser, at der er et aktuelt fornyelsesbehov på ca. 10 mio. kr. Figur 7.2 viser også, at hvis der investeres ca. 3,6 mio. kr. årligt fra 2008 vil efterslæbet blive indhentet i Herefter skal der investeres ca. 2,5 mio. kr. årligt. 7.4 Udgifter for tilstandsundersøgelse For at finde frem til behovet for den løbende kloakfornyelse, skal der foretages en undersøgelse af kloakken herunder TV-inspektion. Udgifterne til undersøgelsen er angivet i efterfølgende tabel fordelt på de opgaver undersøgelsen omfatter. Undersøgelse Mængde Enhedspris Udgifter [kr.] [mio. kr.] Opmåling af brønde Afsluttet - 0,0 Udarbejdelse af brøndrapporter Afsluttet - 0,0 Spuling og TV-inspektion af ledninger 87 km á ,2 Kloakfornyelsesplaner 87 km á ,9 I alt - - 3,0 Tabel 7.2 Oversigt over udgifter ved tilstandsundersøgelsen De samlede udgifter til undersøgelsen forventes afsluttet i Dette giver en årlig udgift på ca. 0,5 mio. kr. mio. kr. 31. december

28 8 Spildevandsanlæg 8.1 Generelt Definitioner Ved spildevandsanlæg forstås anlæg til afledning og rensning af hus- og industrispildevand samt tag- og overfladevand fra byer og fra spredt bebyggelse. Offentlige spildevandsanlæg: Kloak- og rensningsanlæg etableret som offentlige kloakanlæg efter kendelse eller optaget som offentlige gennem spildevandsplanlægningen. Til de offentlige spildevandsanlæg hører stikledninger ført frem til skel. I Spøttrup Kommune forestår Kommunalbestyrelsen anlæg og drift af de offentlige spildevandsanlæg. Private spildevandsanlæg: Et spildevandsanlæg, der tjener én eller flere ejendomme er et privat spildevandsanlæg, når anlægget drives og/eller vedligeholdes af den eller de grundejere, der har nytte af anlægget. Et privat spildevandsanlæg kan være tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Kloakanlæg, fællessystemer: I fællessystemer afledes spildevand og regnvand i samme ledning. I fællessystemer er der normalt et eller flere overløbsbygværker til aflastning af opspædet spildevand til bassin og/eller recipient, således at kloakledninger og renseanlæg ikke bliver overbelastet ved store nedbørshændelser. Kloakanlæg, separatsystemer: I separatsystemer afledes spildevand og regnvand i hvert sit ledningssystem. Spildevandet ledes til renseanlæg. Regnvandet ledes - eventuelt gennem et bassin - til den nærmeste egnede recipient Beregningsgrundlag Der er for de offentlige kloakanlæg i Spøttrup Kommune udført beregning af de aflastede stofmængder til recipienter i status- og i plansituationen. Indbyggertallet i Spøttrup Kommune er p.t. ca Der forventes en tilvækst i indbyggertallet på ca. 200 til ca indbyggere i år I spildevandsplanen er der mulighed for en tilvækst på ca. 80 ha. Det forventes at ca. 20% af dette vil blive udnyttet. 31. december

29 Placeringen af områderne fremgår overordnet af kortbilag 0 og detaljeret af kortbilagene 1 til 17. I tekstbilag 1 er detaljeret forklaret forudsætningerne for de enkelte data Regnbetingede udløb Viborg Amt har administrative retningslinier som er anvendt for dimensionering af bassiner på de regnbetingede udløb. På kortbilagene er vist omtrentlige steder, hvor bassinerne skal placeres. Ved detailprojekteringen må det forventes, at placering og udformning bliver konkretiseret, eventuelt ændret. Pumpestationer: I spildevandsplanen er der kun medtaget nødoverløb fra pumpestationer, hvis det er i forbindelse med et regnbetinget udløb. Nødoverløb, der i sjældne tilfælde forekommer pga. strømsvigt eller mekanisk svigt, er ikke medtaget. Hvis der er fejl med en pumpestation, giver den automatiske overvågning (SRO-anlæg) besked om problemet. Kommunens døgnberedskab afhjælper straks sådanne driftsproblemer Udledning af renset spildevand I Spøttrup Kommune er der følgende offentlige renseanlæg med en kapacitet over 30 p.e. Renseanlæg Type Kapacitet Belastning Recipient [p.e.] [p.e.] Balling Renseanlæg MBNDK ca Balling Bæk / Mollerup Sø Rødding Renseanlæg MBNDK ca Lille Eng Bæk / Mollerup Sø Hvidbjerg Renseanlæg MBK 600 ca. 470 Hvidbjerg Bæk / Skive Fjord I alt ca M = mekanisk, B = biologisk, N = nitrifikation, D = denitrifikation, K = kemisk Tabel 8.1 Offentlige renseanlæg (p.e. = spildevand svarende til én person) I Regionplan 2005 er der opstillet en særlig rensningsplan for Limfjorden, som har været gældende i mere end 15 år. Renseanlæg med en kapacitet på mere end personækvivalenter (p.e.) skal foretage en skærpet rensning for fosfor til højest 1 mg/l og kvælstof til højest 8 mg/l. I Spøttrup Kommune er rensningsplanen gældende for Rødding Renseanlæg og Balling Renseanlæg, da disse anlæg har en kapacitet på mere end p.e. I kommunen er der følgende private renseanlæg med en kapacitet over 30 p.e. 31. december

30 Sted Kapacitet Bustrup Efterskole 270 p.e. Spøttrup Borg området 235 p.e. Tabel 8.2 Private renseanlæg med kapacitet over 30 p.e. Renseanlægget for Spøttrup Borg området er et mekanisk anlæg. Regionplan 2005 angiver, at renseanlæg med en kapacitet over 30 p.e. også skal rense spildevandet biologisk. I 2009 er det planlagt, at renseanlægget for Spøttrup Borg området nedlægges og spildevandet transporteres til Rødding Renseanlæg Slambehandling Slammet fra kommunens renseanlæg behandles på slammineraliseringsanlægget på Rødding Renseanlæg. Slammineraliseringsanlægget blev etableret i Planlagte forhold Slammineraliseringsanlægget forventes at skulle tømmes i Tømningsordning I Spøttrup Kommune har der siden 2004 været en obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke. Ordningen omfatter ca ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, og som i forbindelse med afløbssystemet for husspildevand har etableret en bundfældningstank (septiktank, trixtank eller lignende tanke). Den fælles tømningsordning omfatter: Bundfældningstanke ved helårsboliger tømmes hvert år. Tanke ved sommerhuse tømmes hvert andet år. Tømning finder sted på et tidspunkt, som kommunen fastsætter. Tømningen sker normalt ved oppumpning af bund- og flydeslam og en efterfølgende vandfyldning af tanken. Grundejerne skal herudover sørge for, at tanken bliver tømt, når der er behov herfor. Den regelmæssige tømning sikrer, at det efterfølgende nedsivningsanlæg ikke stopper til. Tømningsordningen finansieres af bidrag fra de deltagende ejendomme, og ordningens økonomi skal hvile i sig selv Udtræden af kloakforsyningen Der er ikke udpeget specielle områder/oplande, hvor kommunen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis. 31. december

31 I områder med fælleskloak kan større nedbør give kapacitetsproblemer i kloakken, med deraf følgende opstigende kloakvand i kældre. Problemet kan f.eks. løses ved at anlægge en større ledning eller ved at reducere tilstrømningen af overfladevand. Sidstnævnte kan ske ved at brugerne nedsiver tagog overfladevandet på egne grunde. Dette er ofte en god løsning, hvis jordbunds- og pladsforholdene er gunstige og grundvandet ikke står for tæt ved terræn. Derfor vil der kunne forekomme tilfælde, hvor kommunen gerne vil drøfte med grundejerne, om de vil være interesseret i at nedsive regnvandet og dermed udtræde af kloakforsyningen for tag- og overfladevandets vedkommende. Den økonomiske kompensation herfor skal indgå i aftalen. Beløbet kan maksimalt være lig med tilslutningsbidraget for regnvand, som er 40% af det aktuelle tilslutningsbidrag for ejendommen Separering af fælleskloak I forbindelse med den kommende kloakfornyelsesplanlægning vurderer kommunen, om det er hensigtsmæssigt at foretage en separering af fælleskloakken. I de tilfælde det er hensigtsmæssigt, skal grundejeren for egen regning sørge for, at kloakken separeres i regn- og spildevand på egen grund. 8.2 Renseanlæg status og plan I de efterfølgende afsnit gennemgås kommunens renseanlæg ved at beskrive: Eksisterende belastninger Planlagte ændringer og belastninger Rødding Renseanlæg Eksisterende belastninger Rødding Renseanlæg er et anlæg fuldt udbygget i 1999 for fjernelse af organisk stof, kvælstof og fosfor. Anlægget har en kapacitet på p.e. og bliver i dag belastet med ca p.e. Anlægget renser spildevandet fra Rødding, Oddense, Ramsing, Ålbæk, Vadum, Lihme, Lem, Krejbjerg og Gyldendal. Planlagte forbedringer og belastninger Brodal, Vejby og Spøttrup Borg området forventes kloakeret og spildevandet fra ca. 210 p.e. transporteret til Rødding Renseanlæg. 31. december