Nye valgmuligheder ved. CORPORATe. fondsbegrebet. Corporate Fokus: Aftalefrihed ved Frivillige medarbejderrepræsentationsordninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye valgmuligheder ved. CORPORATe. fondsbegrebet. Corporate Fokus: Aftalefrihed ved Frivillige medarbejderrepræsentationsordninger"

Transkript

1 JURIDISK Nyhedsmagasin Nr. 01/2011 CORPORATe NEWSLETTER Horten yder full-service juridisk rådgivning til virksomheder i det private erhvervsliv og den offentlige sektor Corporate Fokus: fondsbegrebet Nye valgmuligheder ved fusion og spaltning Aftalefrihed ved Frivillige medarbejderrepræsentationsordninger Væsentlige ændringer som følge af selskabsreformen Brug af sociale medier i markedsføring Muligheder og begrænsninger

2 Indholdsfortegnelse Søren Hornbæk Svendsen Ansvarshavende redaktør Side 4 Corporate Fokus: Fondsbegrebet Første artikel i en serie på fem artikler om fonde: Hvad er en fond? Velkommen til årets første nummer af Corporate Newsletter Side 7 Nye valgmuligheder ved fusion og spaltning Hvilke nye muligheder giver fase 2 i den nye selskabslov for fravalg af dokumenter i forbindelse med fusion og spaltning af danske selskaber? Hvordan vil den økonomiske situation udvikle sig i 2011? Det er et spørgsmål, mange gerne vil kende svaret på. Selvom meget er forbedret siden krisens lavpunkt, har det økonomiske opsving i Danmark været langsomt og beskæftigelsesløst og primært været drevet af væksten i det offentlige forbrug. I 2011 forventes et fald i det offentlige forbrug, som dermed ikke længere vil være med til at bidrage til væksten. Herudover er der ikke udsigt til, at beskæftigelsen vil stige, ligesom det må forventes, at reallønsudviklingen og skatte- og afgiftsstigninger vil lægge en dæmper på det private forbrug. Der er med andre ord ikke umiddelbart udsigt til et opsving i den økonomiske vækst i Danmark i Den gode nyhed er dog, at den globale økonomi er inde i en solid vækstfase, der især drives af BRIK- og MIT-landene. Den globale valutafond skønner blandt andet i deres seneste prognose, at den globale produktion vil vokse med 4,4 pct. i Den mindre gode nyhed er, at væksten stort set er gået uden om EU, og at den europæiske gældskrise endnu ikke er overstået. Lande som især Grækenland og Irland, men også Portugal og Spanien, der alle har en skrøbelig finanspolitik, kan medvirke til, at den europæiske gældskrise forsætter med at brede sig i Derudover er USA s gigantiske gæld på over 80 billioner kroner også en medvirkende faktor til at gøre situationen usikker. Inden for den danske banksektor har vi senest oplevet Amagerbankens konkurs, hvilket blandt andet har trukket negative overskrifter i udlandet samt svækket tilliden til den danske banksektor og de statslige tilsynsmyndigheder. Positivt er det dog, at Sverige og især Tyskland skiller sig ud ved at være kommet hurtigt og stærkt ud af krisen med en høj vækst, hvilket er gavnligt for den danske eksport. Der er altså umiddelbart gode udsigter for dansk eksport, og det er derfor også eksporten, der ventes at trække den vækst, der trods alt forventes i den danske økonomi i I USA - en af de største faktorer i den globale økonomi er der udsigt til en moderat vækst i 2011 på baggrund af øget privatforbrug gennem skattelettelser, men væksten i det private forbrug ventes dog at aftage i 2012, og nettoeksporten forventes at være negativ. Herudover er arbejdsløsheden og den manglende jobskabelse forsat et stort problem for den amerikanske økonomi. Den generelle samfundsøkonomiske situation, det opsparede behov for at gennemføre transaktioner og den vækst, der trods alt har været i økonomien, har haft en positiv indvirkning på vores arbejdsopgaver. Vi oplever en øget aktivitet inden for M&A. Der er flere auktionsprocesser og typisk et større antal bydere, end vi har oplevet de seneste år. Adgangen til finansiering er ligeledes blevet bedre. Blandt andet har vi for første gang i lang tid set mezzaninlån anvendt i forbindelse med virksomhedsoverdragelser. Der er altså tegn på øget risikovillighed, bedre finansieringsmuligheder og en tiltro til markedet. Der er dog forsat et større udbud af end efterspørgsel efter virksomheder. Efterspørgslen koncentrerer sig i højere grad end før finanskrisen om de bedste virksomheder, herunder særligt virksomheder eksponeret mod vækstmarkeder. I dette nummer af Corporate Newsletter har vi valgt at fokusere på et par interessante nye muligheder inden for den nye selskabslov, ligesom vi har sat fokus på et par væsentlige markedsføringsretlige udfordringer. Endelig starter vi i dette nummer op på en artikelserie om fonde. God læselyst! Side 8 Aftalefrihed ved frivillige medarbejderrepræsentationsordninger Hvilke væsentlige ændringer er der som følge af selskabsreformen sket i reglerne om frivillige medarbejderrepræsentanter? Side 10 Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ulovlige lån fra selskab til ejere eller ledelsesmedlemmer undersøges nu af SKAT. Side 13 Videreoverdragelse af immaterielle rettigheder i trepartsforhold Indehaveren af en retmæssigt videreoverdraget immateriel rettighed nyder ikke bedre beskyttelse end enhver anden rettighedsindehaver i tilfælde af mellemleddets konkurs. Side 14 Pas på grøn markedsføring! Forbrugerombudsmandens nye vejledning om miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen er netop blevet udstedt. Side 16 Brug af sociale medier i markedsføringen Hvilke muligheder og begrænsninger giver de sociale medier i markedsføringen? Side 19 Nyansatte jurister Corporate Newsletter udgives af: Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup Tlf: Fax: Mail: Web: Ansvarshavende redaktør: Søren Hornbæk Svendsen, Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsbrev kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Corporate Newsletter produceres af 727 Redaktionen af dette nummer er afsluttet 25. februar Titel: Corporate Newsletter ISSN: (papirform) ISSN: (online) X SIDE 02 CORPORATE NEWSLETTER/LEDER SIDE 03 CORPORATE NEWSLETTER/INDHOLDSFORTEGNELSE

3 Jim Øksnebjerg Torsten Hoffmeyer Claus Ditlev Poulsen Advokatfuldmægtig CORPORATE FOKUS Fondsbegrebet Hvad kendetegner en fond? Hverken lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde indeholder en definition af begrebet fond. Der gælder dog en række uskrevne fondsretlige grundsætninger, som skal være opfyldt, før der er tale om en fond. Disse er: 1. Enheden skal have en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formuesfære. 2. Enheden skal have et eller flere bestemte formål. 3. Rådighedsbeføjelserne over enheden skal tilkomme en selvstændig ledelse. 4. Enheden skal som sådan kunne erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, dvs. at den er en selvstændig juridisk enhed. 5. Ingen fysisk eller juridisk person uden for enheden skal have ejendomsretten til enhedens formue, dvs. at ejendomsretten til enhedens formue tilkommer enheden som sådan. Opfylder en enhed ovenstående kriterier, er der som udgangspunkt tale om en fond. Der kan i visse tilfælde være tale om en vurdering, idet en juridisk konstruktion kan antages at være omfattet af visse af kriterierne, men ikke omfattet af andre af disse. Fonde deles af fondslovene op i erhvervsdrivende og ikke erhvervsdrivende fonde. Hvornår foreligger der erhvervsdrift? Begrebet erhvervsdrivende fond er ofte genstand for misforståelser, idet erhvervsdrift ofte forveksles med tilfælde, hvor det tilsigtes at oparbejde et overskud. En fond anses i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde 1, stk. 2, for erhvervsdrivende, hvis den: 1. overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag, eller 2. udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom, eller 3. har den i 3 og 4 i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) anførte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed af den i nr. 1 eller 2 nævnte art, eller 4. udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed, i henhold til vedtægt eller aftale, og har en betydelig andel i dens driftsresultat uden at have den i nr. 3 anførte forbindelse med virksomheden. Hvorvidt en fond er erhvervsdrivende afgøres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. lov om erhvervsdrivende fonde 3. Som det fremgår af ovenstående beskrivelse, er det ikke et krav, at der oparbejdes et overskud ved hjælp af fondens virksomhed. Ofte har fonde i deres formålsbestemmelse en bestemmelse om, at fonden er almennyttig og almenvelgørende. En sådan bestemmelse er imidlertid ikke afgørende for, hvorvidt fonden anses for erhvervsdrivende. Det afgørende ved vurdering af, om en fond er erhvervsdrivende, er fondens forventede og faktiske aktiviteter. Fonde er en vigtig faktor i såvel dansk erhvervsliv som dansk økonomi. I denne artikel beskrives fondsbegrebet, herunder nogle af de særegenskaber en fond besidder. Artiklen er den første i en artikelserie om fonde. Indledning Fondsbegrebet har på den ene eller den anden måde været kendt i dansk ret siden middelalderen. Den retlige regulering af fondsområdet stammer imidlertid først fra 1984, hvor der for første gang blev indført lovgivning vedrørende fonde. Før 1984 blev fonde udelukkende stiftet på aftaleretligt grundlag, og der var ingen regler om registrering af disse. I 1984 vedtog Folketinget lov om fonde og visse foreninger samt lov om erhvervsdrivende fonde. Lov om fonde og visse foreninger regulerer forholdene for de ikke-erhvervsdrivende fonde. Lov om erhvervs driv- en de fonde regulerer forholdene for de erhvervsdrivende fonde. Disse regler gælder som udgangspunkt for alle fonde, selvejende institutioner, legater og stiftelser. Fondslovene indeholder primært regler om ledelse, regnskabs aflæggelse og tilsyn. Herudover indeholder lov om erhvervsdrivende fonde regler om registrering og offentlighed. Erhvervsdrivende fonde er tillige omfattet af reglerne i årsregnskabsloven. SIDE 04 CORPORATE NEWSLETTER/Fondsbegrebet Et kendetegn ved fonde er, at der ikke ligesom i selskaber og foreninger er nogen ejere/medlemmer, som på en generalforsamling eller via et lignende organ har mulighed for at føre kontrol med bestyrelsen. På grund af dette manglende tilsyn indførtes der med fondslovgivningen i 1984 regler om fondsmyndighedens tilsyn med fondene. Fondsmyndighedens opgave er først og fremmest at påse, at fondene administreres i overensstemmelse med fondslovgivningen og fondens vedtægter. Herudover har fondsmyndigheden mulighed for at afsætte bestyrelsesmedlemmer, som ikke varetager deres bestyrelseshverv på betryggende vis. Desuden skal fondsmyndigheden godkende ekstraordinære dispositioner samt ændringer i fondens vedtægter. For de ikke-erhvervsdrivende fonde er Civilstyrelsen fondsmyndighed. For de erhvervsdrivende fonde er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som udgangspunkt fondsmyndighed, dog er Civilstyrelsen fondsmyndighed for fonde med blandede formål, eksempelvis familiefonde. æ SIDE 05 CORPORATE NEWSLETTER/Fondsbegrebet

4 Hvis fonden i forbindelse med sin erhvervsdrift eksempelvis via en vedtægtsbestemmelse er pålagt at udleje en ejendom til en bestemt leje, er fonden uanset dette erhvervsdrivende. Forskellen mellem markedslejen og den leje, som opkræves, betragtes i den forbindelse som uddelinger. Erhvervsfondsloven finder ikke anvendelse på fonde, hvis erhvervsdrift er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens samlede formue. Undtagelser til fondslovene Idet der findes en lang række fonde, hvor en anden offentlig myndighed fører tilsynet med fondene, er visse former for fonde ikke omfattet af fondslovene. Sådanne undtagne fonde er eksempelvis selvejende institutioner på det sociale område og fonde oprettet med hjemmel i den kulturelle lovgivning såsom teatre. I den forbindelse er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at hvis en offentlig myndighed er stifter af en fond, kan den samme myndighed efter administrativ praksis ikke være tilsynsmyndighed for fonden. Også fonde med efter omstændighederne ikke-uvæsentlige erhvervsmæssige aktiviteter kan være undtaget fra fondslovene, hvis den enkelte fond som vilkår for godkendelse eller tilskud (f.eks. EU-regional fondsmidler) fra det offentlige er undergivet (fornødent) tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning. En fonds bestyrelse skal udpeges i overensstemmelse med fondens vedtægt. Er et bestyrelsesmedlem udpeget til fondsbestyrelsen, kan vedkommende ikke afsættes i valgperioden. Det er derfor vigtigt, at man ved udformning af vedtægten eller ved en påtænkt opdatering nøje overvejer bestyrelsens sammensætning, herunder udpegningsmetoden, om bestyrelsesmedlemmer skal besidde særlige kompetencer og valgperiodens længde. Ifølge fondsretlige grundsætninger skal fondsbestyrelsen have mindst ét bestyrelsesmedlem, som er uafhængig i forhold til stifter. Hvis stifter er en fysisk person, må stifter og dennes nærtstående ifølge fondslovene ikke udgøre flertallet af bestyrelsesmedlemmerne. Kravene til uafhængigheden i forhold til stifter og i øvrigt legatmodtagere og beneficianter er i administrativ praksis blevet skærpet de seneste år, således at der i højere grad lægges vægt på, at fondsbestyrelsen kan fungere uafhængigt. I den forbindelse inddrages blandt andet spørgsmålet, om fondsbestyrelsen jævnligt vil opleve problemer med beslutnings dygtig heden grundet inhabilitet for de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Jim Øksnebjerg, advokat Torsten Hoffmeyer, eller advokatfuldmægtig Claus Ditlev Poulsen, Nye valgmuligheder ved fusion og spaltning Jim Øksnebjerg Claus Ditlev Poulsen advokatfuldmægtig Fase 2 af den nye selskabslov trådte i kraft den 1. marts Herefter er det alene reglerne om ejerregistret, som ikke er trådt i kraft. Med fase 2 gives der en række nye muligheder for fravalg af dokumenter i forbindelse med fusion og spaltning af danske selskaber. I denne artikel gennemgås kort disse nye valgmuligheder. Fondes ledelse Som nævnt ovenfor skal en fond have en selvstændig ledelse. Dette betyder, at fondens øverste myndighed er bestyrelsen. Der er så ledes ikke en generalforsamling eller lignende, som kan afsætte fondsbestyrelsen. Indledning Fusions- og spaltningsreglerne har hidtil været relativt komplicerede og stillede krav om udarbejdelse af en lang række dokumenter, hvilket skyldes, at der ved fusioner og spaltninger er væsentlige hensyn at tage til kreditorer, aktionærer og medarbejdere. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye selskabslov blev det vurderet, at det skulle være lettere at omstrukturere kapitalselskaber, dvs. aktie- og anpartsselskaber. Den nye selskabslovs regler om fusioner og spaltninger har således til hensigt at lette fusions- og spaltningsprocesserne i forhold til i dag. Dette gør sig især gældende for anpartsselskaber. Ved spaltning er der følgende fravalgsmuligheder: -- Plan (kun for ApS og kun hvis det alene er ApS er, der deltager) -- Redegørelse (både A/S og ApS) -- Mellembalance (både A/S og ApS) -- Vederlagsudtalelse (både A/S og ApS) -- Erklæring om kreditorernes stilling (både A/S og ApS) -- 4 ugers-perioden mellem offentliggørelse af plan og afholdelse af generalforsamling (kun for ApS) I det tilfælde, hvor man fravælger en fusions- eller spaltningsplan, er der visse indholdskrav til indholdet af den beslutning, som generalforsamlingen i de deltagende selskaber skal træffe. I forbindelse med ikrafttræden af fase 1 af selskabsloven, blev det muligt for anpartsselskaber at træffe beslutning om gennemførelse af en fusion eller spaltning umiddelbart efter, at fusions- eller spaltningsplanen var offentliggjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Herudover skal man være opmærksom på, at visse af fravalgsmulighederne udelukker hinanden. Eksempelvis er det ikke muligt i samme fusion at fravælge erklæring om kreditorernes stilling og 4 ugers-perioden mellem offentliggørelse af planen og afholdelse af generalforsamling. Fravalgsmuligheder Idet fase 2 af selskabsloven nu er trådt i kraft, har kapitalejerne fået yderligere muligheder for i enighed at fravælge en række dokumenter og procedurer. Ved fusion er der følgende fravalgsmuligheder: -- Plan (kun for ApS og kun hvis det alene er ApS er, der deltager ) -- Redegørelse (både A/S og ApS) -- Mellembalance (både A/S og ApS) -- Vederlagsudtalelse (både A/S og ApS) -- Erklæring om kreditorernes stilling (Både A/S og ApS) -- 4 ugers-perioden mellem offentliggørelse af plan og afholdelse af generalforsamling (kun for ApS) Anvendelse Der er med de nye regler gode muligheder for en let, smidig og hurtig gennemførelse af en fusion eller spaltning. Det er imidlertid vigtigt, at man i relation til den konkrete omstrukturering nøje overvejer hensigtsmæssigheden af de respektive fravalg. De enkelte fravalg kan således have indflydelse på forskellige forhold, f.eks. procestiden og om der er klarhed om vilkårene for omstruktureringen. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Jim Øksnebjerg, eller advokatfuldmægtig Claus Ditlev Poulsen, SIDE 06 CORPORATE NEWSLETTER/Fondsbegrebet SIDE 07 CORPORATE NEWSLETTER/Nye valgmuligheder ved fusion og spaltning

5 Lise Lotte Hjerrild Kia Pham Cand.merc.jur. Aftalefrihed ved frivillige medarbejderrepræsentationsordninger Som led i selskabsreformen er reglerne om etablering af frivillige med arbejderrepræsentationsordninger ændret væsentligt. Efter det nugældende regelsæt har selskaberne og medarbejderne mulighed for at fravige en række formelle procedureregler ved udvælgelse af med arbejderrepræsentanter til selskabets bestyrelse eller tilsynsråd og har således større aftalefrihed i forbindelse med udformningen og iværksættelsen af ordningerne. Muligheden omfatter også selskaber, som opfylder kriterierne for at anvende den legale ordning, men hvor medarbejderne ikke har udnyttet deres ret til at indføre medarbejder repræsentation efter loven. Som følge af ændringerne kan der være behov for at revurdere eksisterende ordninger eller anledning til at genoverveje mulighederne for at etablere en frivillig ordning. (Det bemærkes, at de tidligere regler om medarbejderrepræsentation nærmere er beskrevet i Corporate Newsletter 02/2008) Medarbejderrepræsentation efter de nugældende regler I forbindelse med selskabsreformen er reglerne for medarbejderrepræsenta tion med visse ændringer videreført i i den nye selskabslov. Reglerne er efterfølgende blevet uddybet i en bekendt gørelse om medarbejderrepræsentation. Frivillige ordninger om medarbejderrepræsentation er særskilt reguleret i bekendtgørelsens 24. Legale ordninger I hovedtræk er de tidligere regler om lovpligtig medarbejderrepræsentation (legale ordning) opretholdt. Retten til at begære selskabs- eller koncernrepræsentation, svarende til halvdelen af de øvrige ledelsesmedlemmer, omfatter stadig medarbejdere, som er ansat i selskaber, der de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt 35 medarbejdere. Herudover gælder der fortsat et ufravigeligt lighedsprincip, hvor de medarbejdervalgte repræsentanter i de øverste ledelsesorganer (bestyrelse eller tilsynsråd) skal tillægges samme rettigheder, pligter og ansvar som øvrige ledelsesmedlemmer. En af de væsentligste ændringer ved de legale ordninger er, at en række formelle regler vedrørende vedtagelsen og iværksættelsen kan fraviges ved enighed mellem ledelsen og medarbejderne. Tidligere skulle der eksempelvis afholdes en ja/nej-afstemning om, hvorvidt der skulle indføres en medarbejderrepræsentationsordning, ligesom der som udgangspunkt skulle afholdes valg hvert fjerde år. I dag kan valg- ud valget ved enighed bestemme, at der skal afholdes valg uden forud gående ja/nej afstemning og/eller vedtage, at valgperioden i stedet skal være et, to eller tre år. Frivillige ordninger I forbindelse med udformning og iværksættelse af frivillige ordninger om medarbejderrepræsentation, var selskaberne og medarbejderne tidligere bundet af de samme formelle regler, som fandt anvendelse ved den legale ordning. I realiteten var der således ikke forskel på de formelle regler ved den legale ordning og ved frivillige ordninger. Ifølge de nugældende regler kan selskabets ledelse og medarbejdere i enighed beslutte at etablere frivillige ordninger om selskabs- eller koncernrepræsentation, der afviger fra de formelle regler, og har så ledes aftalefrihed ved udformning af frivillige ordninger om medarbejderrepræsentation til selskabets øverste ledelsesorgan. Det er således muligt at opstille regler om valgperiode, kravene til valgbarhed, valgret, frister mv. på den måde, som det enkelte selskab finder mest hensigtsmæssigt. Aftalefriheden indebærer dog ikke, at reglerne vedrørende med arbejder - repræsentanternes ansættelsesretlige beskyttelse samt tid spunkt for indtrædelse i det øverste ledelsesorgan kan fraviges. Hertil kommer, at fristen for anmeldelse til Erhvervs- og Selskabs styrelsen af medarbejderrepræsentanternes indtrædelse i det øverste ledelsesorgan, er ufravigelig, jf. nærmere nedenfor. Hvornår kan virksomheder etablere frivillige ordninger? Frivillige ordninger om medarbejderrepræsentation kan etableres, hvis betingelserne for at benytte sig af den legale ordning ikke er opfyldt samt i de tilfælde, hvor betingelserne er opfyldt, men hvor medarbejderne ikke har udnyttet deres ret til medarbejderrepræsentation efter loven. Det bemærkes, at frivillige ordninger om medarbejderrepræsentation ikke fratager medarbejderne retten til at benytte sig af den legale ordning. Medarbejdere, som er ansat i et selskab, hvor betingelserne for at anvende den legale ordning er opfyldt, eller i et selskab, der på et senere tidspunkt opfylder betingelserne, kan således til enhver tid kræve, at medarbejderrepræsentation bliver indført efter reglerne ved den legale ordning. Ansættelsesretlig beskyttelse Selvom frivillige ordninger om medarbejderrepræsentation giver mulighed for at fravige de formelle procedureregler, som finder anvendelse ved den legale ordning, har det imidlertid ikke været hensigten at fravige reglerne om medarbejderrepræsentanternes ansættelsesretlige beskyttelse. Medarbejderrepræsentanterne skal således stadig tillægges samme rettigheder, pligter og ansvar som øvrige medlemmer af selskabets øverste ledelsesorgan, ligesom reglerne om at beskytte repræsentanterne mod afskedigelse og anden forringelse ikke kan fraviges. Sidstnævnte beskyttelse omfatter tillige medarbejdervalgte suppleanter. Indførelse af frivillige ordninger, indtrædelse og anmeldelse etc. Beslutningen om at etablere frivillige ordninger om medarbejderrepræsentation, herunder selskabs- og/eller koncernrepræsentation, træffes som udgangspunkt af selskabets/moderselskabets samarbejdsudvalg. Beslutningen kan træffes ved eller efter selskabets stiftelse samt ved eller efter etablering af koncernen. Tidligere var det et krav, at selskabernes vedtægter tildelte medarbejderne i selskabet eller koncernen en ret til at vælge to eller flere bestyrelsesmedlemmer. I dag er det alene et krav, at det af selskabets vedtægter fremgår, at der er etableret en frivillig ordning. Nyvalgte medarbejderrepræsentanter indtræder i det øverste ledelsesorgan umiddelbart efter selskabets ordinære generalforsamling og vedbliver sammen med suppleanterne som medlemmer, indtil de nyvalgte indtræder i det øverste ledelsesorgan. Medarbejderrepræsentanterne og eventuelle suppleanter skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest to uger efter indtræden i det øverste ledelsesorgan. Øverste ledelsesorgan Medarbejderrepræsentanterne vælges som nævnt til det øverste ledelsesorgan. Har selskabet både en direktion og en bestyrelse, er bestyrelsen det øverste ledelsesorgan. Varetages den daglige og strategiske ledelse af en direktion, der ansættes og virkes under kontrol af et tilsynsråd, er tilsynsrådet det øverste ledelsesorgan. Er der tale om et anpartsselskab, der alene har en direktion, er det nødvendigt at omlægge selskabsstrukturen således, at anpartsselskabet ud over en direktion får et tilsynsråd eller en bestyrelse. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Lise Lotte Hjerrild, eller cand.merc.jur. Kia Pham, SIDE 08 CORPORATE NEWSLETTER/Aftalefrihed ved frivillige medarbejderrepræsentationsordninger SIDE 09 CORPORATE NEWSLETTER/Aftalefrihed ved frivillige medarbejderrepræsentationsordninger

6 Nicolai Thorsted Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer af ledelsen vil der ofte foreligge lånevilkår, som er så fordelagtige for ejeren eller ledelsesmedlemmerne, at de alene kan antages opnået i kraft af ejerens eller ledelsesmedlemmernes indflydelse i selskabet. Sådanne lån er ifølge selskabsloven som udgangspunkt ulovlige. SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har startet en fælles indsats mod ulovlige lån. Hvis lånet er ydet i strid med bestem me l - serne i selskabsloven, påser SKAT, at lånet i skattemæssig henseende pålægges en rente svarende til markedsrenten. SKAT har startet et projekt med undersøgelse af selskaber, hvor selskabets revisor i sin erklæring om årsrapporten har givet supplerende oplysninger. De supplerende oplysninger kan eksempelvis vedrøre manglende overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen eller omhandle, at ejerne eller ledelsen i selskabet har optaget ulovlige lån i selskabet. Undersøgelsen om ulovlige lån i selskaberne foretages i tæt samarbejde mellem SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Årsregnskabsloven kræver, at selskabet i årsrapporten skal angive summen af udlån til ledelsen fordelt på hver ledelseskategori. For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt. På baggrund af projektet har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på nuværende tidspunkt anmodet ledelsen af 30 selskaber om at dokumentere, at ulovlige lån på i alt 113 mio. kr. er blevet indfriet med tillæg af lovpligtige renter. Disse sager er herudover sendt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med henblik på at få vurderet, hvorvidt der skal rejses tiltale mod selskabernes ledelse for at have ydet og/eller opretholdt lånene. Når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har afsluttet sagerne, vil SKAT overtage dem og undersøge de skattemæssige forhold, herunder om der er sket korrekt forrentning, og om beløbene er tilbagebetalt. SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil det kommende år fortsætte indsatsen mod de ulovlige lån. Nærmere om forbuddet Et selskab må som hovedregel ikke direkte eller indirekte yde lån eller stille sikkerhed for selskabets ejere, ledelse eller nærtstående til disse. Forbuddet gælder ligeledes ejere og ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab. Det er dog muligt at yde lån inden for koncernforhold fra et datterselskab til dets moderselskab. Dog må et sådant lån ikke krænke eventuelle minoritetsejeres interesser eller sikkerheden for kreditorerne i det långivende selskab. Herudover kan sædvanlige forretningsmæssige dispositioner fore tages uden at komme i strid med forbuddet. Der skal foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen. En klar indikator for, om transaktionen er sædvanlig, er, at selskabet har indgået tilsvarende transaktioner med selskabets kunder. Det er ikke kun transaktionen, som skal være sædvanlig. Dette krav gælder også for vilkårene i transaktionen. Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse mv. skal ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med over for tredjemand. Det mest almindelige eksempel er salg af varer og tjenesteydelser på kredit. Kapitalejere og ledelsesmedlemmer kan således modtage kredit på samme vilkår som selskabets øvrige kunder. Endeligt er det i den selskabsretlige litteratur antaget, at der ved en aktionærs køb af en fast ejendom fra selskabet kan indgå et sælgerpantebrev i handlen, såfremt handlen er afsluttet på normale vilkår med hensyn til, (i) kontant betaling, (ii) pantebrevets forrentning, (iii) afdrag og opsigelsesvilkår, og (iv) forudsat at køber har optaget maksimalt kreditforeningslån. æ SIDE 10 CORPORATE NEWSLETTER/Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer SIDE 11 CORPORATE NEWSLETTER/Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

7 Hvis der er ydet lån i strid med selskabsloven, skal lånet tilbagebetales til selskabet med en særlig strafrente, som pt. udgør 10,05 %. Herudover er forbuddet strafsanktioneret. Ledelsesmedlemmer, som yder et ulovligt lån, kan straffes med bøde. Hvis skyldneren ikke kan tilbagebetale det ulovlige lån, indestår de personer, som har ydet eller opretholdt lånet for det tab, som selskabet måtte blive påført. Skatteretlig korrektion af renten SKAT undersøger som nævnt de skattemæssige forhold ved lån til ejere og ledelsesmedlemmer, herunder om der er sket korrekt forrentning, og om beløbene er tilbagebetalt til selskabet. Vi har nedenfor indsat tre eksempler på, hvornår SKAT foretager en skattemæssig korrektion af renten. Eksempel 1: Lånet er forrentet efter selskabslovens bestemmelser. Selskabets revisor har i selskabets årsrapport givet supplerende oplysninger om, at der er et lån, og at der er sket forrentning i overensstemmelse med bestemmelserne i selskabsloven. I denne situation foretages der ikke en skattemæssig korrektion af renten. Eksempel 2: Uforrentet lån. Selskabets revisor har i selskabets årsrapport givet supplerende oplysninger om, at der ikke er sket forrentning af lånet. I denne situation skal der fastsættes en markedsrente. Eksempel 3: Lånet er forrentet med en rentesats, som ligger over markedsrenten, men under renten efter selskabsloven. Selskabets revisor har i selskabets årsrapport givet supplerende oplysninger om, at forrentningen af aktionærlånet er under den rente, som selskabslovens kræver. I denne situation skal der fastsættes en markedsrente, fordi anmærkningen ikke har medført nogen reaktion fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og fordi aktionæren ikke selv har rettet sig efter revisorens anmærkning. Beskatning hos selskabet i hovedtræk Det selskab, der har ydet lånet, indkomstbeskattes af differencen mellem den af SKAT anslåede rente og selskabets faktiske renteindtægt. Indkomstbeskatning af en anslået rente i selskabet skal dog udelades, hvis lånet er ydet til selskabets ejer, og denne udfører arbejde for selskabet, og det samlede vederlag til ejeren (inkl. den manglende forrentning af lånet) ikke er af en sådan størrelse, at aflønningen må anses at indeholde et maskeret udbytte. Der kigges her på, om der er tale om en rimelig aflønning af ejeren for det udførte arbejde. Beskatning af ejeren i hovedtræk Løn er personlig indkomst, medens renteudgifter er kapitalindkomst. I de tilfælde, hvor rentefordelen betragtes som tillæg til ejerens arbejdsvederlag i selskabet, skal ejeren derfor medregne rentefordelen som yderligere lønindtægt og kan fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift ved opgørelsen af kapitalindkomsten. I de tilfælde, hvor manglende forrentning skal beskattes som maskeret udbytte, dvs. navnlig de tilfælde, hvor ejeren ikke udfører arbejde for selskabet, medregnes beløbet hos ejeren i aktieindkomsten. Lån, som opstår ved, at ejeren løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når ejeren er solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af ejerens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang ejeren ikke udfører et arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne, betragtes disse dog som maskeret udbytte. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Nicolai Thorsted, advokat Lasse Dehn-Baltzer, eller advokat Sanne Camilla Jensen, Nicolai Dyhr Juniorpartner Ninna Højer Jensen Advokatfuldmægtig Ny dom om videreoverdragelse af immaterielle rettigheder i trepartsforhold En dom afsagt af Københavns Byret i december 2010 i en sag om handlende videreoverdragelse af immaterielle rettigheder fastslog, at indehaveren af en retmæssigt videreoverdraget immateriel rettighed ikke nyder bedre beskyttelse end enhver anden rettighedsindehaver i tilfælde af mellemleddets konkurs. Det følger af ophavsretslovens 56, stk. 2, at overdragelse af en op havs ret ikke giver erhververen ret til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre videre overdragelsen er sædvanlig eller åbenbart for udsat. Overdrageren vedbliver at være ansvarlig for, at aftalen med ophavsmanden bliver opfyldt. Videreoverdragelse af immaterialretligheder Københavns Byrets dom af 23. december 2010 omhandlede en købers (herefter Erhververens ) antagelse af et reklame bureau (herefter Bureauet ) til fremstilling af en reklamekampagne på internettet. Bureauet indgik til brug for kampagnen aftale med en skuespiller (herefter Overdrageren ) om dennes udtænkning af og deltagelse i en række reklamespots til internettet. Til visningen af reklamematerialet købte Bureauet en hjemmeside, der blev overdraget til Erhververen efter betaling af sidste rate for kampagnen. Der var ingen aftale mellem Overdrageren og Erhververen, men Overdrageren var velinformeret om formålet med kampagnen. Bureauet blev imidlertid erklæret konkurs, før Overdrageren havde modtaget betaling for sit arbejde. På dette tidspunkt havde Erhververen betalt den fulde købesum for kampagnen og igangsat denne uvidende om, at Bureauet ikke havde honoreret Overdrageren for sin indsats. Overdrageren begærede derefter fogedforbud nedlagt mod Erhververens brug af kampagnen med støtte i, at dette var en krænkelse af hans immaterielle rettigheder. Fogedretten nedlagde forbuddet med den begrundelse, at det ikke ved aftalen mellem Overdrageren og Bureauet havde været aftalt eller forudsat, at rettighederne til de ophavsrets beskyttede værker måtte overdrages til Erhververen. Forbuddet blev stadfæstet i Landsretten, hvorved Erhververen blev pålagt at standse kampagnen. Der fulgte herefter en justifikationssag, hvor byretten tog stilling til, om den skete videreoverdragelse af hjemmesiden og visningsretten til de ophavsretsbeskyttede værker til Erhververen var sædvanlig eller åbenbart forudsat, og i givet fald om Bureauets misligholdelse af dets aftale med Overdrageren skulle have konsekvenser for Erhververen af værkerne. Afgørelsen Københavns Byret fandt, at Bureauet havde været beføjet til at over drage hjemmesiden til Erhververen med tilhørende brugsret til at vise videoklippene med den begrundelse, at fogedforbud havde forårsaget. videre-overdragelsen var åbenbart forudsat for Overdrageren, jf. ophavsrets-lovens 56, stk. 2. Erhververen havde dermed ikke krænket Overdragerens rettigheder og blev derfor frifundet. Det nedlagte fogedforbud blev ophævet, og Erhververen tilkendt erstatning for det tab, der var lidt som følge af den ødelagte kampagne, det uretmæssige Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Nicolai Dyhr, eller advokatfuldmægtig Ninna Højer Jensen, SIDE 12 CORPORATE NEWSLETTER/Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer SIDE 13 CORPORATE NEWSLETTER/Ny dom om videreoverdragelse af immaterielle rettigheder i trepartsforhold

8 Susie Stærk Ekstrand Heidi Steen Jensen Advokat Kristine Lilholt Nilsson Advokat Forbrugerombudsmanden definerer i vejledningen miljømæssige og etiske påstande meget bredt. Vejledningen omfatter derfor alle angivelser, der er egnet til at give forbrugerne det indtryk, at et produkt eller en aktivitet er et bedre valg ud fra miljømæssige eller etiske overvejelser, herunder grøn, blå, skånsom, bæredygtig, miljøvenlig eller retfærdig. Krav om dokumentation Ud over de generelle krav til markedsføringens udformning stiller Forbrugerombudsmanden også en række krav til dokumentation. Forbrugerombudsmanden giver i vejledningen udtryk for, at de faktiske forhold omkring de miljømæssige og etiske påstande, der anvendes i markedsføringen, skal kunne dokumenteres fyldestgørende. Det vil sige, at angivelserne skal kunne underbygges af udtalelser eller under søgelser fra uafhængige instanser med anerkendt faglig kompetence. Generelle fritstående udsagn uden nærmere forklaring skal kunne dokumenteres ved livscyklusvurderinger. Dokumentationskravet gælder generelt i alle former for markedsføring, men det er her blevet konkretiseret, hvad dokumentationen skal bestå af. Pas på grøn markedsføring! Forbrugerombudsmanden har netop udstedt en ny vejledning for grøn markedsføring. Vejledningen om grøn markedsføring dvs. brug af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen har været varslet længe og er nu endelig på plads. Forbrugerombudsmandens nye vejledning om miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen indeholder retningslinjerne for, hvordan såkaldt grøn markedsføring skal være udarbejdet, for at den efter Forbrugerombudsmandens opfattelse lever op til kravene i markedsføringsloven. Retningslinjerne for grøn markedsføring regulerer alle former for markedsføring af alle typer produkter og tjenesteydelser og kommer derfor til at få betydning for rigtig mange virksomheder. I det omfang, at indholdet af markedsføringen også er reguleret af andre regler, f. eks. på fødevare- og foderområdet, er det dog usikkert, i hvilket omfang retningslinjerne får betydning. Når der er fastsat helt specielle regler for et bestemt område, er det spørgsmålet, om disse skal anvendes i første række frem for de generelle regler, der findes i markedsføringsloven. Generelle krav til grøn markedsføring Det er vigtigt at være opmærksom på, at begrebet markedsføring er meget bredt defineret i lovgivningen som værende: enhver form for tilkendegivelse i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed, forudsat tilkendegivelsen er fremsat med afsætningsfremmende formål. Dette betyder, at stort set alt, hvad en erhvervsvirksomhed foretager sig, betragtes som markedsføring i lovgivningens forstand. Vejledningen indeholder først og fremmest en række generelle krav til brug af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen, blandt andet at budskabet skal være tydeligt og afbalanceret. Virksomhederne skal derfor sørge for, at det tydeligt fremgår, om den påstand, der fremføres, gælder virksomheden, en aktivitet eller selve produktet. Samtidig skal man være opmærksom på ikke at overdrive de miljø mæssige eller etiske egenskaber, som man fremhæver. SIDE 14 CORPORATE NEWSLETTER/Pas på grøn markedsføring! Samtidig har offentligheden efter Forbrugerombudsmandens opfattelse krav på at få en nærmere, letforståelig forklaring på udsagn vedrørende miljø og etik, f.eks. gennem et resume af dokumentationsmaterialet eller adgang til selve dokumentationsmaterialet. Ønsker virksomheden ikke at offentliggøre dokumentationen, anbefaler Forbrugerombudsmanden, at den erhvervsdrivende får dokumentationen kontrolleret og godkendt af en uafhængig sagkyndig. Brug af betegnelsen økologisk for nonfood produkter Forbrugerombudsmanden har i sin vejledning valgt at give for tolkningsbidrag vedrørende brug af betegnelsen økologisk for non food produkter, idet der dog i første række er tænkt på tekstiler og kosmetiske produkter. Dette fokus begrundes i, at der inden for disse områder i stigende grad anvendes udsagn om økologi i markedsføringen. I det omfang, at der ikke er fastsat særlige regler på området, enten nationalt eller i EU-lovgivningen, er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at økologisk produktion normalt er et samlet system til landbrugsforvaltning og fødevareproduktion. Når erhvervsdrivende anvender udsagn om økologi, mener Forbrugerombudsmanden derfor, at det først og fremmest er råvarerne i nonfood produkterne, der bør stilles krav til. For både tekstiler og kosmetik mener Forbrugerombudsmanden derfor, at der, når man ser bort fra tilsat vand, bør stilles krav om, at 95 % af råstoffer/ingredienser/tekstilfibre i produktet stammer fra en certificeret vegetabilsk eller animalsk økologisk produktion. For kosmetik anfører Forbrugerombudsmanden samtidig, at der kan findes produkter, hvor vandindholdet er så stort, at det ikke vil give mening at betegne produktet som økologisk, og at det i så fald vil kunne være vildledende for forbrugerne. Mærkningsordninger Vejledningen indeholder også krav til virksomhedernes brug af mærknings ordninger, symboler og certifikater, der har til formål at understrege et produkts eller en aktivitets miljømæssige eller etiske egenskaber. Bruger man mærkningsordninger, skal der gives tydelig oplysning om brug af disse på emballagen, i annoncer og andet markedsførings materiale, og kriterierne for brug af disse må kunne efterprøves og kontrolleres. Selvom en erhvervsdrivende opfylder kriterierne for brug af et specifikt mærke, symbol eller certifikat, understreger Forbrugerombudsmanden i sin vejledning, at brugen af disse i markedsføringen skal være i overens stemmelse med reglerne om god markedsføringsskik, herunder den samlede vejledning om grøn markedsføring. Eksempelvis må budskabet ikke overdrives, og brugen af disse ordninger i markeds føringen må ikke vildlede forbrugerne. Stor betydning for tilrettelæggelse af markedsføringskampagner Med vejledningen ønsker Forbrugerombudsmanden at beskytte forbrugerne mod vildledning og uetisk markedsføring, herunder modvirke forsøg på grønvask af produkter i markedsføringen. Markedsføringstiltag vurderes ud fra det helhedsindtryk, det giver forbrugeren. Derfor er det den samlede markedsføring, der skal give et rigtigt, balanceret og loyalt helhedsindtryk. Den stadigt mere intensive regulering af markedsføring gør det typisk udfordrende for virksomhederne at differentiere deres produkter. Derudover har der generelt og i takt med den generelle trend i samfundet været tiltagende fokus på storytelling i forbindelse med markedsføringen. Og det er her, at vejledningen bliver særligt relevant. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Susie Stærk Ekstrand, advokat Heidi Steen Jensen, eller advokat Kristine Lilholt Nilsson, SIDE 15 CORPORATE NEWSLETTER/Pas på grøn markedsføring!

9 Susie Stærk Ekstrand Heidi Steen Jensen Advokat Brug af sociale medier i markedsføringen I takt med forbrugernes og kundernes stigende brug af sociale netværk som f.eks. LinkedIn, Facebook og Twitter er det blevet mere interessant at bruge disse netværk i markedsføringsøjemed. Virksomheder, som ønsker at bruge denne markedsføringsform, skal imidlertid nøje overveje, hvilke muligheder og begrænsninger dette medie giver. Når virksomheden opretter en profil Når en virksomhed opretter en profil på f.eks. Facebook, vil denne side normalt blive betragtet som markedsføring i Danmark, hvis den oprettes af en dansk virksomhed. Hvis sider oprettes af udenlandske firmaer, men på dansk og rettet mod den danske forbrugere, vil disse sider i nogle tilfælde også blive betragtet som markedsføring i Danmark. Når andre skriver på virksomhedens profil Når forbrugeren gives adgang til at skrive på virksomhedens profil, kan der naturligvis skabes noget dynamik på siden. Forbrugeren kan imidlertid også komme med ytringer, som virksomheden ikke har interesse i og ikke kan sidde overhørig. Det kan f.eks. være ytringer, som er strafbare - f.eks. racistiske udtalelser - eller ytringer, som skader virksomheden på anden vis. Forbrugernes ytringer kan også være ytringer, som fremhæver virksomhedens produkter på en positiv måde. Her er virksomheden også i nogle tilfælde nødt til at gribe ind, men af andre årsager. Det skyldes, at ytringerne bliver en del af virksomhedens markedsføring. Hvis forbrugeren fremhæver egenskaber, som går langt ud over det tilladte for virksomheden, er det således ikke gratis for virksomheden at lade det stå. Det kræver derfor nogle ressourcer at have sider i sociale medier, da virksomheden bør sikre en konstant overvågning. I vilkårene for de forskellige sociale medier kan dette i øvrigt også være en betingelse. Først og fremmest skal man være opmærksom på, at siden kan fremstå som om, at den er oprettet af virksomheden selv. Er dette tilfældet, bør man som virksomhed gøre en indsats for at få ændret de elementer, der har denne effekt eller helt få lukket siden ned, da dette kan være særdeles skadeligt for virksomheden. Dernæst skal man være særligt opmærksom, hvis det er ansatte i virksomheden, der har oprettet et community site, der vedrører virksomheden og dennes forhold. Der vil således være situationer, hvor virksomheden kan blive holdt ansvarlig for udtalelser fremsat af dennes ansatte på et sådant site, ligesom det kan være skadeligt for virksomheden, hvis der af de ansatte bliver fremsat negative udsagn. Hvis virksomheden omtaler sine produkter på hjemmesiden, kan det betragtes som markedsføring af produkterne. Som tommelfingerregel vil virksomheden ikke kunne skrive mere, end hvad der f.eks. er tilladt at skrive på virksomhedens hjemmeside. De markedsføringsretlige begrænsninger er altså de samme. De sociale medier skaber imidlertid flere udfordringer. Virksomheden har en forpligtelse til at gribe ind, når der er tale om strafbare ytringer, og bør have en kontrol, der sikrer, at dette ikke sker. Hvis forbrugeren skriver grimt om virksomheden, har virksomheden også en åbenbar interesse i at gribe ind. Community sites Når der oprettes community sites af andre, men som vedrører en specifik virksomhed (eksempelvis hade- eller fan-sider), opstår der også en række juridiske problemstillinger, som man som virksomhed bør forholde sig til. æ SIDE 16 CORPORATE NEWSLETTER/Brug af sociale medier i markedsføringen SIDE 17 CORPORATE NEWSLETTER/Brug af sociale medier i markedsføringen

10 Nyansatte jurister i Horten Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister: Advokatfuldmægtig Thomas Grønkær EU, Udbud & Konkurrence Advokatfuldmægtig Charlotte Stausholm Nielsen Fast ejendom & Entreprise Dette aktualiserer, at virksomheden bør have en politik for, hvordan ansatte må udtale sig i de sociale medier, når de udtaler sig om deres arbejdsplads. Sådanne politikker bliver mere og mere udbredte, og det anbefales alle virksomheder at overveje behovet for en sådan. Spam De forskellige meddelelser, der sendes rundt via de sociale medier, skal være i overensstemmelse med gældende regulering af spam. Dette medfører, at reklamer, der lægges på facebook-sidens væg dvs. den del af væggen, som facebook-indehaveren bruger til at kommunikere med sine venner efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kun må lægges ud, hvis der er meddelt samtykke til dette. Det samme gælder reklamehenvendelser, der sendes til indbakken. Det betyder, at en erhvervsdrivende ikke må sende reklame til en profils væg, uden at have fået et forudgående samtykke til dette. Herudover har Forbrugerombudsmanden i en konkret sag udtalt, at præmiering af personer for ved brug af et facebook-ikon på f.eks. en hjemmeside at dele oplysninger med vennerne via facebookindehaverens egen væg, er udtryk for ulovlig spam, hvis meddelelsen indeholder reklame (hvilket nok ofte vil være tilfældet). Det skyldes, at den meddelelse, der lægges på væggen, automatisk sendes videre til vennernes facebook-side, hvor de vises under nyheder. Funktionen svarer altså til en Tip en ven -funktion. Konsekvenserne kan være store og behæftet med bødestraf eller tilbagekaldelse af produkterne. Derfor bør der være særlig bevågenhed, når fødevarevirksomheder opretter profiler. Yderligere bør fødevarevirksomheder altid have en politik for, hvordan virksomhedens ansatte må udtale sig i de sociale netværk. Lægemidler - særlige problemstillinger For lægemidler opstår der også helt særlige problemstillinger. Der må ikke reklameres over for offentligheden for receptpligtige lægemidler, og derfor er mulighederne for at gøre brug af sociale medier for disse produkter ikke umiddelbart til stede, da de når offentligheden. For ikke receptpligtige lægemidler er grænserne noget bredere, men også meget begrænset af den finmaskede lovgivning. Som tommelfingerregel må man henholde sig til, hvad der må skrives på virksomhedens hjemmeside, og forbrugernes dialog skal på virksomhedens sider kunne styres. Særligt gør det sig gældende for lægemidler, at alt, der kan virke salgsfremmende, i princippet kan være reklame, uanset hvem der udtaler sig. Advokatfuldmægtig David Salomonsen Offentlig Ret Advokatfuldmægtig Anne Kathrine Holm Eriksen Immaterialret & Teknologi Cand.merc.jur. Kia Pham M&A Funktioner, hvor man eksempelvis som led i en præmiekonkurrence skal tagge sig selv på et billede af en virksomheds produkt, for at deltage i konkurrencen, vil også kunne være problematiske. Dette rejser i øvrigt også problemstillinger i forhold til reguleringen af skjult markedsføring, som også er et væsentligt tema ved markedsføring i de sociale medier. Afsluttende bemærkninger Markedsføring i de sociale medier er de seneste par år blevet særdeles udbredt, og det er væsentligt at gøre sig klart, at de juridiske spilleregler finder anvendelse her i samme udstrækning som i alle andre medier. Forbrugerombudsmanden har varslet, at de sociale medier vil være et fokusområde fremadrettet, så der er god grund til at sætte sig ind i reglerne og vilkårene i de sociale medier. Fødevarer - særlige problemstillinger Når der omtales fødevarer i de sociale netværk, opstår der nogle helt særlige problemstillinger. Dette skyldes, at det er meget begrænset, hvad man må sige om fødevarer, og bevisbyrden er svær at løfte. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Susie Stærk Ekstrand, eller advokat Heidi Steen Jensen, SIDE 18 CORPORATE NEWSLETTER/Brug af sociale medier i markedsføringen SIDE 19 CORPORATE NEWSLETTER/NYANSATTE JURISTER

11 Horten er blandt landets førende advokatfirmaer. Vi rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer og har et bredt internationalt netværk. Vi er 220 medarbejdere, heraf 110 jurister, der står klar til at tage hånd om din virksomheds behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning. Corporate Newsletter på horten.dk Du kan også læse nye og gamle udgaver af Corporate Newsletter på vores hjemmeside Her kan du ligeledes opdatere dine abonnementsoplysninger og tilmelde dig Corporate Newsletter som onlinemagasin samt Hortens elektroniske nyhedsbreve inden for en lang række juridiske specialer. Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup Tlf Fax

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Selvejende institutioners juridiske status

Selvejende institutioners juridiske status Selvejende institutioners juridiske status Aarhus, den 3. november 2016 2 Hvad er en selvejende institution, og hvorfor er status vigtigt? Selvejende institution er ikke en selskabsretligt beskyttet betegnelse

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 CORPORATE COMMERCIAL Den nye selskabslov Af advokat Jacob Christensen og advokatfuldmægtig Johanna Wickenberg I forlængelse af vores nyhedsbrev fra april 2009 om det fremsatte

Læs mere

UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde. Indholdsfortegnelse

UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde. Indholdsfortegnelse Erhvervsstyrelsen, den 31. august 2015 UDKAST Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelt om lov om erhvervsdrivende fonde

Læs mere

3.1 Selskabets aktiekapital udgør kr fordelt på aktier á kr eller multipla heraf. Der udstedes ikke ejerbeviser.

3.1 Selskabets aktiekapital udgør kr fordelt på aktier á kr eller multipla heraf. Der udstedes ikke ejerbeviser. Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155426 UDKAST VEDTÆGTER FOR FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S CVR-nr. 34 08 61 92 1. SELSKABETS NAVN 1.1 Selskabets

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Den 3. juni 2014 vedtog Folketinget ny lov om erhvervsdrivende fonde. Ved loven tilpasses en lang række forhold i væsentligt omfang til

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. ANMMA Den 7. juni 2013

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. ANMMA Den 7. juni 2013 NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4609-00059 Ref. ANMMA Den 7. juni 2013 Opdateret notat om forbrugerindflydelse og medarbejderrepræsentation i vandselskaber. Bestyrelsen i et vandselskab

Læs mere

Lov om erhvervsdrivende fonde er nu trådt i kraft. når overgangsregler. Ledelsen

Lov om erhvervsdrivende fonde er nu trådt i kraft. når overgangsregler. Ledelsen Lov om erhvervsdrivende fonde er nu trådt i kraft mange overgangsregler Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120

Læs mere

VEJLEDNING OM medarbejderrepræsentation i forbindelse med omstrukturering

VEJLEDNING OM medarbejderrepræsentation i forbindelse med omstrukturering VEJLEDNING OM medarbejderrepræsentation i forbindelse med omstrukturering Bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktieog anpartsselskaber 56 UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Marts 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond VEJLEDNING OM stiftelse af en erhvervsdrivende fond UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Stiftelse... 2 2.1 Stiftere... 2 2.2 Vedtægt... 3 2.3 Erhvervsdrift... 5 3.

Læs mere

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. likvidation VEJLEDNING OM likvidation UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Beslutning om at træde i likvidation... 1 3. Valg af likvidator... 2 4. Anmeldelse og registrering...

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Sikring af øget åbenhed i fondene, blandt andet i forhold til ledelse, vederlag og uddelinger

Sikring af øget åbenhed i fondene, blandt andet i forhold til ledelse, vederlag og uddelinger 7. juli 2014 NY LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE Indledning Den 3. juni 2014, vedtog Folketinget en ny lov om erhvervsdrivende fonde. Loven moderniserer den eksisterende lov og medfører en række væsentlige

Læs mere

Selvfinansiering i selskaber

Selvfinansiering i selskaber Selvfinansiering i selskaber Med vedtagelsen af den nye selskabslov i 2009 blev der indført nye bestemmelser, der giver et selskab mulighed for at foretage selvfinansiering. Selvfinansiering har i den

Læs mere

Opmærksomhedspunkter for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde

Opmærksomhedspunkter for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde 7. april 2017 Opmærksomhedspunkter for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde Fondsbestyrelsens opgaver og ansvar er blevet behandlet i forbindelse med en konkret sag, som bl.a. vedrører de forhold,

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Forslag til ny regulering for erhvervsdrivende fonde

Forslag til ny regulering for erhvervsdrivende fonde Forslag til ny regulering for erhvervsdrivende fonde Af Ebbe Hørling Nielsen og Henrik Steffensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Ebbe Hørling Nielsen Telefon:

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen 18.11.2009 UDKAST Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af selskabsloven, ophævelse af aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven og overgangsbestemmelser

Læs mere

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND Nye bøger fra Gjellerup Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gjellerup.dk og få information om nye bøger. DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND JYTTE HEJE MIKKELSEN & ERIK WERLAUFF Gjellerup

Læs mere

Overordnede retningslinjer om incitamentsaflønning for Pandora A/S

Overordnede retningslinjer om incitamentsaflønning for Pandora A/S Overordnede retningslinjer om incitamentsaflønning for Pandora A/S De eksisterende overordnede retningslinjer om incitamentsaflønning for Pandora A/S, som vedtaget på den ordinære generalforsamling den

Læs mere

Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Indholdet af hæftet Generelt om eksemplerne - Selskabsretligt - Skatteretligt - Oversigt over

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

VEJLEDNING OM. Ledelses-, revisor- og vedtægtsændringer UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Ledelses-, revisor- og vedtægtsændringer UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Ledelses-, revisor- og vedtægtsændringer UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indhold 1. Ledelsesændringer... 2 1.1. Bestyrelse og tilsynsråd... 3 1.2. Direktion... 3 2. Revisorændringer...

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar 8. august 2013 Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Telefon 7614 2414 Fax 7614 2485 www.esbjergforsyning.dk post@esbjergforsyning.dk Bestyrelsesmedlemmernes

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Juli 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Ejeraftalernes stilling før og efter den nye bestemmelse i selskabsloven...

Læs mere

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær - 1 Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selskab og hovedaktionær er to forskellige enheder. Både i det civile liv og i skatteretten

Læs mere

Regnskabstema - Ledelsesvederlag efter årsregnskabsloven

Regnskabstema - Ledelsesvederlag efter årsregnskabsloven Regnskabstema - Ledelsesvederlag efter årsregnskabsloven Årsregnskabsloven stiller krav om oplysning om ledelsesvederlag i virksomhedens årsrapport. Omfanget af oplysningerne afhænger af virksomhedens

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * onstid 9-16 *

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * onstid 9-16 * ERHVERVSANKENÆVNET Fax 33 30 76 00 Ekspediti- Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * onstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 28. februar 2011 (J.nr. 2010-0022509)

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 CORPORATE COMMERCIAL Oplæg til ny selskabslov Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen Udvalget for Modernisering af Selskabsretten har i løbet af de seneste

Læs mere

Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret

Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret Thomas Gjøl-Trønning, Partner 2 Udvalgte emner Forøget offentlighed for selskaber Strengere krav til registrering i Det Offentlige Ejerregister Kommanditselskabers registrering

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Kim Füchsel. Seminar d. 30. januar 2014

Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Kim Füchsel. Seminar d. 30. januar 2014 www.pwc.dk Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Seminar d. 30. januar 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Bestyrelsens

Læs mere

Velkommen til Fondskonferencen 2014

Velkommen til Fondskonferencen 2014 www.pwc.dk/fonde Velkommen til 3. december 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Fonde i Danmark har erhvervsdrivende fonde på agendaen fordi: Erhvervsdrivende fonde har stor betydning for det danske erhvervsmiljø.

Læs mere

Vedtægter. Roskilde Forsyning Holding A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Vedtægter. Roskilde Forsyning Holding A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil:

Læs mere

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

VEJLEDNING OM. overgang mellem erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende

VEJLEDNING OM. overgang mellem erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende VEJLEDNING OM overgang mellem erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende fonde UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 1 Indhold 1. Indledning... 1 2. Overgang til LEF... 2 3. Overgang fra LEF... 3 3.1

Læs mere

Borgermøde den 27. april 2016

Borgermøde den 27. april 2016 Borgermøde den 27. april 2016 1 Navn, hjemsted og stifter Stk. 1. Fondens navn er Jyderup Fonden Stk. 2. Fondens hjemsted er Holbæk Kommune. Stk. 3. Fonden er stiftet af foreningen Jyderups Fremtid 2 Formål

Læs mere

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler UDKAST AF 11. JUNI 2012 I medfør af 5, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1135 af 7. december

Læs mere

VEJLEDNING. om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation. Udgivet af Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING. om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation. Udgivet af Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation Udgivet af Erhvervsstyrelsen September 2011 Indholdsfortegnelse Erhvervsstyrelsens vejledning om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation

Læs mere

Første gang, bestyrelsen skal forholde sig til Anbefalingerne, er i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten

Første gang, bestyrelsen skal forholde sig til Anbefalingerne, er i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten 17. januar 2015 A N B E F A L I N G E R F O R G O D F O N D S L E D E L S E Indledning Den 22. december 2014 udsendte Komitéen for god Fondsledelse ( Komitéen ) 16 anbefalinger for god fondsledelse ( Anbefalingerne

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Wirtek a/s CVR-NR

VEDTÆGTER. for. Wirtek a/s CVR-NR VEDTÆGTER for Wirtek a/s CVR-NR. 26042232 15.04.2015 1 1. Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Wirtek a/s 1.2 Selskabets hjemsted er Aalborg kommune. 2. Formål 2.1 Selskabets formål er at udvikle og

Læs mere

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ).

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 28. november 2014 Vedtægt for den erhvervsdrivende Fond dansk kyst- og naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2

Læs mere

Bekendtgørelse om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde

Bekendtgørelse om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde BEK nr 1064 af 17/11/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2011-0025602

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 11 Offentligt J.nr. 12-0173763 Dato:30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1)

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) Bekendtgørelse nr. 856 af 14.12.1990 Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Tilladelse m.m. Kapitel 3 Ejerforhold Kapitel

Læs mere

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil:

Læs mere

Bilag 1.8(a) til ejeraftale om KLAR Forsyning ApS VERSION 2015.09.14 VEDTÆGTER FOR KLAR FORSYNING APS. CVR-nr. 36 48 44 38

Bilag 1.8(a) til ejeraftale om KLAR Forsyning ApS VERSION 2015.09.14 VEDTÆGTER FOR KLAR FORSYNING APS. CVR-nr. 36 48 44 38 Bilag 1.8(a) til ejeraftale om KLAR Forsyning ApS Horten Advokat Jim Øksnebjerg Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166742 VERSION 2015.09.14 VEDTÆGTER FOR KLAR

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. $ Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Kapitalkrav Gældende ret Ny lovgivning Aktieselskabslovens 1, stk. 3, og anpartsselskabslovens 1, stk. 3: Kravene til kapitalens størrelse

Læs mere

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. I det følgende gengives med tilladelse fra Revision & Regnskabsvæsen indholdet af en artikel, som er offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, 2009, s. 31 ff. Af chefkonsulent Grethe Krogh Jensen,

Læs mere

REGLER OG RAMMER. 27. august 2014. v/ Nicolai Kryger & Jasper Kloster Pingel DAHL Advokatfirma, Esbjerg

REGLER OG RAMMER. 27. august 2014. v/ Nicolai Kryger & Jasper Kloster Pingel DAHL Advokatfirma, Esbjerg REGLER OG RAMMER 27. august 2014 v/ Nicolai Kryger & Jasper Kloster Pingel DAHL Advokatfirma, Esbjerg NICOLAI KRYGER Advokat (L) Arbejdsområder: Corporate Commercial Markedsføringsret Proces Arbejds- og

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 8. januar 2013 (J.nr. 2012-0031985) Vurderingsberetning

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

ATV-Fondens praksis inden for god fondsledelse

ATV-Fondens praksis inden for god fondsledelse ATV-Fondens praksis inden for god fondsledelse ATV-Fonden er omfattet af Anbefalinger for god Fondsledelse, jf. erhvervsfondslovens 60 og årsregnskabslovens 77 a. ATV-Fonden har behandlet anbefalingerne.

Læs mere

Første fase i selskabslovens ikrafttræden 1. marts 2010 - Ændringer, som er trådt i kraft, og ændringer, som først træder i kraft senere

Første fase i selskabslovens ikrafttræden 1. marts 2010 - Ændringer, som er trådt i kraft, og ændringer, som først træder i kraft senere 2. marts 2010 /LBU/GKJ Sag Første fase i selskabslovens ikrafttræden 1. marts 2010 - Ændringer, som er trådt i kraft, og ændringer, som først træder i kraft senere 1. Ændringer, som er trådt i kraft Selskabslovens

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

c. at udøve anden virksomhed, herunder erhvervsvirksomhed, der efter fondsbestyrelsens skøn står i naturlig forbindelse hermed."

c. at udøve anden virksomhed, herunder erhvervsvirksomhed, der efter fondsbestyrelsens skøn står i naturlig forbindelse hermed. Kendelse af 23. oktober 1995. 94-8.392. Nægtet samtykke til vedtægtsændring i en fond, der var oprettet af et forsikringsselskab, da ændringen ville medføre, at forsikringsselskabet fik en bestemmende

Læs mere

Iværksætterselskaber Kvinder i bestyrelser - 2014 Medarbejderrepræsentation Erhvervsdrivende fonde EU-selskabsret

Iværksætterselskaber Kvinder i bestyrelser - 2014 Medarbejderrepræsentation Erhvervsdrivende fonde EU-selskabsret Iværksætterselskaber Kvinder i bestyrelser - 2014 Medarbejderrepræsentation Erhvervsdrivende fonde EU-selskabsret Oplæg v/vicedirektør Victor Kjær Erhvervsstyrelsen LO-skolen d. 26. april 2014 Iværksætterselskaber

Læs mere

Kommunale forsyningsselskaber. Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen & Ellen Skodborggaard

Kommunale forsyningsselskaber. Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen & Ellen Skodborggaard Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen & Ellen Skodborggaard Kommunale forsyningsselskaber J U R IST- OG ØKONOM FOR BU N DETS FOR L AG Denne ERJ er omfattet af lov om ophavsret. Kommunale

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Januar 2013 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder med begrænset

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

Selskabsreform. selskabsrådgivning

Selskabsreform. selskabsrådgivning Erik Werlauff Selskabsreform g selskabsrådgivning (:i '"?$ THOMSON REUTERS Indhold Forkortelser 11 I. INTRODUKTION - reformen og dens baggrund 13 Fremstillingen i det følgende 15 Reformens baggrund 15

Læs mere

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue.

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue. Vedtægter Indhold 1. Virksomhedens navn... 2 2. Virksomhedens hjemsted... 2 3. Organisationsform... 2 4. Virksomhedens formål... 2 5. Ejerforhold og hæftelse... 2 6. Kunder og forbrugere... 2 7. Repræsentantskab...

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 21. maj 2012 (J.nr. 2011-0026122) Afgift som følge

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

FONDE REGNSKAB OG REVISION INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

FONDE REGNSKAB OG REVISION INDLEVELSE SKABER UDVIKLING FONDE REGNSKAB OG REVISION FONDE REGNSKAB OG REVISION Erhvervsdrivende fonde Ny årsregnskabslov Udfordringer Ikke-erhvervsdrivende fonde God regnskabsskik Tilsynsforpligtelse Kommunale overvejelser Blandet

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 PANDORA A/S, CVR-nr. 28505116 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER OM INCITAMENTSAFLØNNING FOR PANDORA A/S VEDTAGET I HENHOLD TIL SELSKABSLOVENS 139 1. INTRODUKTION I henhold til selskabslovens 139 skal det øverste

Læs mere

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nils Kjellegaard Jensen Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nyt Juridisk Forlag Forord 11 Kapitel 1. Former for lovlig uddeling af selskabsmidler 13 Kapitel 2. Ulovlig/maskeret

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar december 2015.

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar december 2015. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 2015 31. december

Læs mere

OVERSIGT OVER FONDS- OG SELVEJEOMRÅDET. Af erhvervsjuridisk rådgiver Martin Poulsen

OVERSIGT OVER FONDS- OG SELVEJEOMRÅDET. Af erhvervsjuridisk rådgiver Martin Poulsen OVERSIGT OVER FONDS- OG SELVEJEOMRÅDET Af erhvervsjuridisk rådgiver Martin Poulsen INDLEDNING Fonde og selvejende institutioner har været anvendt i Danmark helt tilbage i middelalderen og kan til dels

Læs mere

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om.

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om. November 2015 Nyhedsbrev Corporate / M&A Nyt register for reelle ejere Som led i det øgede fokus på gennemsigtighed i ejerforhold har Erhvervsstyrelsen sendt et udkast til lovforslag i høring vedrørende

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN BAGGRUND FOR FORBUDDET MOD KAPITALEJERLÅN Det er forbudt for kapitalselskaber

Læs mere

Forretningsorden for ApS

Forretningsorden for ApS Forretningsorden for ApS Denne forretningsorden gælder for bestyrelsen i CVR nr.. 1.0 Konstituering 1.1 Bestyrelsen træder sammen for at konstituere sig umiddelbart efter den ordinære generalforsamling.

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere