IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD"

Kristian Søndergaard
8 år siden
Visninger:

1 IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD AV j. REKST AD MED >ENOLISH SUMMARY,, 00 3 PLANCHER NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND l, NO. 8. UDGIVET AF NORSK GEOLOGISK FORENING. K R l S T l A N l A 1908.

2 A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI.

3 lagttagelser over landets hævning :etter istiden paa øerne i Boknfjord. Av J. Rekst ad. Under en re1se for den geologiske undersøgelse sommeren 1907 fik jeg anledning til at gjøre nogle iagttagelser over landets hævning paa øerne i Boknfjorden. Paa øerne her optræder tre vel utviklede trin, som viser landets hævning, i form av strandvolde, terrasser og strandlinjer i fast fjeld. De to øverste h in, og fornemmelig det øverste, har betydelige dimensioner, der viser, at landet i længere tid maa ha holdt sig med samme havnivaa. Det andet trin her ligger omtrent i den halve høide av det øverste. Naar man sammenligner dets høide med den paa det nordlige Jæderen fundne for tapestidens havnivaa av ØYEN 1), saa blir det tydelig, at det andet trin paa øerne svarer til tapestiden her. Paa Mosterø, Rennesø, Klosterø og Fjøløen er saadanne strandvolde og tr.rrasser særdeles fremtrædende. Befolkningen har da ogsaa lagt merke til dem og opfattet dem rigtig som merker efter tidligere høiere havstande. 1) ØYEN, Tapes-niveauet paa Jæderen. (Vidensk. Selsk. Skr. natmv. kl nr. 7. Hl03). Norsk geo!. tidsskr. B. 1908, no. 8.

Paa øerne her optræder tre vel utviklede trin, som viser landets hævning, i form av strandvolde, terrasser og strandlinjer i fast fjeld.

4 Vi vil nu betragte de enkelte lokaliteter, hvor maaling av høiden utførtes, noget nærmere. Ved maalingen anvendtes en.)omme-teodolit og nivellerstang, indelt i centimeter, Som basis for nivelleringen benyttedes tangranden (den øverste kant i fjæren av fucus vesiculosus), og overalt, hvor det lot sig gjøre, maaltes samtidig høideforskjellen mellem flomaal og tangranden. I et netop utkommet arbeide av KoLDERUP 1) anfører han, at han anser middelvandstand som den heldigste basis for saadanne maalinger. Ja, teoretisk kan det være saa, men i praksis'? Paa hvormange steder i vort land kjendes middelvandstand? Kolderup opgir da ogsaa selv denne basis som ikke anvendelig og benytter istedet ved sine maalinger i Bergensfeltet det daglige {lomaal som basis: men dette synes ikke at være noget heldig valg. Det daglig tlomaal varierer som bekjendt fra dag til dag. Det avhænger av maanens stilling, av lufttryk, av vindretning o. s. v. Der er en ret betydelig forskjel paa springflo og nipflo. Det daglige flomaal har paa Vestlandet en variationsamplitude av omkring et par meler i aarets løp. Dette er da ogsaa grunden til, at de fleste, som har fm etat mere nøiagtige maalinger, har maattet opgi flomaal som basis, uagtet det ligger nærmest for haanden. Tangranden derimot har den fordel, at den for ethvert sted holder sig kon stant, saalænge havnivaa og de fysikalske forhold ikke forandres. Man kan følgelig komme tilbake efter en aarrække og kontrollere maalingen fra denne basis. Relationen m llem tangrand og flomaal er for de for skjellige egne av kysten forholdsvis mindre godt kjendt. 1) Km,m:RtJP, Rergensfp)te[ og traktt>r i senglaeial og postglaeial tid. (Bergens Mus. Aar!.. 1\)07, nr. 14, s. 18).

samtidig høideforskjellen mellem flomaal og tangranden. I et netop utkommet arbeide av KoLDERUP 1) anfører han, at han anser middelvandstand som den heldigste basis for saadanne maalinger.

6 6 her 0,74 m. Det øverste av den lavere strandvold 14,7 m. o. tangr. Denne har betydelig størrelse og strækker sig tversover den bugtformede indsænkning her. Den bestaar næsten utelukkende av forholdsvis store rullede stene. Foranstaaende billede viser et parti av denne strandvold. Toppen av den øverste strandvold paa Fjøløen ligger. m. o. taogr. Den har, som ogsaa billedet av den viser, en betydelig utstrækning, og den bestaar av sand, grus og rullede stene. Bak den er der en laguneformig indsænkning, konfr-. fig. 2. Klosterøen, hvorpaa Utstein kloster ligger, har store terrasseflater. Det meste av den dyrkede mark ligger paa disse. Mellem de lo bergknauser Byrefjeld og Knebersfjeld Pr der et eid, hvor havet, da landet laa dypest nedsænket, dannede et grundt sund. østsiden av Knebersfjeld og Byrefjeld løper der langs folen en imponerende væg fremstaat ved havets erosion mot disse fjelde. Denne erosionsvæg ligger med sin nedrn del i nivaa med øverste terrasse- og strandvoldtrin. I sydog vestsiden har brændingen utarbeidet et strandlinjeformet indhak i fjeldfoten samt flere smaa huler i samme høide. Paa vestsiden av Klosterøen maaltes høiden av strandvoldene. Her fandtes høideforskjellen mellem tlomaal og tangranden at være O, 71 m. Ryggen av den laveste strandvold her ligger 5,7 m. o. tangr. Denne strandvold bestaar av sand og rullede s!ene, og bak den e1 der en laguneforrnig indsænkning. Den anden strandvold ligger m. o. tang1. Den ligger altsaa i nivaa med den lavere strandvold paa Piøløen (14,7 m. o. tangr.). 0verste kant av vaip-n i skaret mellem Knebersfjeld og

Den har, som ogsaa billedet av den viser, en betydelig utstrækning, og den bestaar av sand, grus og rullede stene. Bak den er der en laguneformig indsænkning, konfr-. fig. 2.

8 7 Byrefjeld samt foten av det lrandlinjefonuede indltak ligger :!4, 7 m. o. tangr. Paa østsiden av Klosterøen høiden omtrent 1 km. nordenfor dampskibsbryggen, hvor der er særdeles gode tenasser og strandvolde. Høideforskjellen mellem øverste flomaal og her 1 m. Det øverste av den lavere strandvold ligger 18 m. o. tangr. Det øverste av en bred, svakt skraanende strandflate ligger 24,7 m. o. tan gr. Den marine grænse ved foten av en opragende bergkoll ligger her 26,6 m. o. tangt'. Langs sydøstsiden av paa Rennesø er der ved foten av det bratte fjeld, Vik jeldet, en stor terrasse av løse masser. Her er to trin; men det lavere er kun li tet fremtrædende. Det øverste derimot er betydelig. Ved nivellement fandtes: Høideforskjel mellem flornaa[ og tangrand 0,&6 m. Det lavere terrassetrin m. o. tangr. Øverste kant av det høiere terrassetrin 29 m. o. tangr. Den marine grænse her 32 m. o. tangr. Langs den nordøstre side av Askøen og Mosterøen str ækker der sig en fremtrædende terrasserække svarende til det øverste nivaa. I Bokn sogn maaltes høiden av nogle terrasseflater og en strandlinje ved Boknsund. Ved Breivik paa vestsiden av Store. Bokn fandles høideforskjellen mellem øverste flomaal og tangranden at være 0,87 m. Ved sigt fra Breivik til søndre Stokke paa Karmøeu fandtes øverste kant av den derværende terrasseflate at ligge m. o. tangr.

Det øverste av en bred, svakt skraanende strandflate ligger 24,7 m. o. tan gr. Den marine grænse ved foten av en opragende bergkoll ligger her 26,6 m. o. tangt'.

9 8 V ed Sæbø pna det uonlø llige av Store Bokn er der en utstrakt lerra seflate i m. o. tangr. Høidesforkjel mellem flomaal og tangrand ved Sæbø 0,57 m. Ved Aksdal paa det sydvestlige av Lille Bokn er der en markeret strandlinje i fast berg, hvis øverste kant ligger 35,5 m. o. tangr., konfr. fig. 4. Paa det kart over Karmøen med omgivelser, om ledsager Bømmeløen og Karmøen, er der avsat en strandlinje paa den nordøstlige side av Lille Bokn; men jeg har ikke kunnrt finde nogen opgave over, hvor høit den ligger. Ved Skaare kirke ved Haugesund har man forholdsvis utstrakte flater i rn. o. h. {aneroid), og ved Bjørgene paa det nordlige av Karmoen ligger den marine grænse m. o. h. (aneroid). Det øverste strandvold - og terrassenivaa paa øerne Boknfjonlen markerer grænsen for største n edsænkning av landet ved slutningen av istiden (marine grænse). Intet steds kumle der paavises merker efter nogen høiere havstand. Illustrerende er i saa henseende forholdet ved K nebersfjeld og Byrefj eld paa Klosterøen. Her er der som foran berørt en steilvæg langs foten av disse fjelde dannet ved havets erosion. Til dens dannelse rnaa der være medgaat el langt tidsrum, det kan vi se av dens betydelige dimensioner, konfr. fig. 3. Ovenfor erosionsvæggen foten kunde intet spor findes paa disse fjelde efter nogen høiere havstand. Paa Fjølø, paa Mosterø og paa Rennesø er forholdet ganske idet heller ikke paa disse steder merker efter noget høiere ha vnivaa end det o verste hes temte kunde findes. Disse høider for den senglaciale marine grænse paa

Paa det kart over Karmøen med omgivelser, om ledsager Bømmeløen og Karmøen, er der avsat en strandlinje paa den nordøstlige side av Lille Bokn; men jeg har ikke kunnrt finde nogen opgave over, hvor

12 9 øerne i Boknfjorden stemmer ganske godt med den av REUSCH ved Malletuva fund ne (22 n1.). 0YEN2) derimot angir den marine grænse ved Malleluva!il 69,G m. Dette, lror Jeg efter mine iagttageber. uhta være altfor høit. Isobaserne, linjerne for like hævning av landet, ga ar paa strækningen fra Karmsund til Stavanger i retningen NV SO eller paa det nærmeste parallelt med sundene mellem øerne nord for Stavanger. DE GEER 3) lar isobaserne paa denne strækning løpe i nord-sydlig retning. Efter hans kart skulde den marine grænse ligge høiere paa øerne i Boknfjorden end ved Karmsund og endnu høiere ved Stavanger ; men nu ligger, som ovenanførte maalinger viser, den marine grænse høiere ved Karmsund end paa øeme ved Boknfjorden. Dette forløp av isobaserne (NV -SO) stemmer ogsaa godt med landets omrids, hvilket de som bekjendt i hovedtrækkene følger. 1) Hvonueget har Jæderen efter istiden va ret nedsa nket under (Norsk geolog. B. 1, nr. 4). ") ØYEN, Tapes-ni1 eanet paa Jæderen. Skr. L Malh. Natur1. Kl. 1903, Nr. 7, S. 8. 3) DE GEER, Skandina1 iens gt ngraliske Utveekling eftpr Istiden. Stoekholm

Isobaserne, linjerne for like hævning av landet, ga ar paa strækningen fra Karmsund til Stavanger i retningen NV SO eller paa det nærmeste parallelt med sundene mellem øerne nord for Stavanger.

13 Summary of Contents. Raised beaches occur on the islands m the outer part of the Boknfjord, north-west of Stavanger. They are found at three different levels above the sea. The highest of these raised beaches marks the limit of of the land in this region at the end of the lee Age, and Iies 25-3 > rnetres above sea-leve!, the second occurs melres, and the lowest about 6 metres (see figs. 1, 2, a and 4) above the sea. These lines indicate the suecei:lsive emergence of the laud in post-glacial times. The lines of equal upheaval of the land {isohases) here run NW -SE, and the upheaval deereases towards SW, and increases towards NE.

The highest of these raised beaches marks the limit of of the land in this region at the end of the lee Age, and Iies 25-3 > rnetres above sea-leve!

Relaterede dokumenter

TERRÆNGETS FORMER VED HOL KIRKE I HALLINGDAL KRISTIANIA 1913 HANS REUSCH NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND 11, NO UTGIT AV

TERRÆNGETS FORMER VED HOL KIRKE I HALLINGDAL AV HANS REUSCH NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND 11, NO. 12. - UTGIT AV NORSK GEOLOGISK FORENING. l KRISTIANIA 1913 A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI AlS. Terrængets