Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande. En undersøgelse af de nordiske landes aktiviteter på området i årene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande. En undersøgelse af de nordiske landes aktiviteter på området i årene 2004 2011"

Transkript

1 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande En undersøgelse af de nordiske landes aktiviteter på området i årene

2

3

4

5 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande En undersøgelse af de nordiske landes aktiviteter på området i årene Karsten Skov TemaNord 2012:517

6 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande En undersøgelse af de nordiske landes aktiviteter på området i årene Karsten Skov TemaNord 2012:517 ISBN Nordisk Ministerråd Denne rapport er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i rapporten afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger. Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden København K Telefon (+45)

7 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Sammenfatning... 9 Indledning... 9 Anbefalinger Indledning Danmarks indsats for miljøeffektiv teknologi Dansk erhvervslivs aktiviteter inden for miljøeffektiv teknologi Vurderinger og initiativer for miljøeffektiv teknologi i Danmark Klima- og energiområdet Miljøeffektive landbrugsteknologier Erhvervsrelateret indsats for miljøeffektiv teknologi Transportrelateret indsats for miljøeffektiv teknologi Forskellige politiske drøftelser i Danmark Danske eksempler med international succes Arbejdet med efterspørgsel i Danmark Konklusion på Danmarks aktiviteter Finlands indsats for miljøteknologi Finsk erhvervslivs aktiviteter inden for miljøteknologi Vurderinger og initiativer for miljøteknologi i Finland Finske eksempler med international succes Arbejdet med efterspørgselssiden i Finland Konklusioner på Finlands aktiviteter Islands indsats for miljøteknologi Islandsk erhvervslivs aktiviteter indenfor miljøteknologi Vurderinger og initiativer for miljøteknologi i Island Tilskud fra den islandske regerings side Islandske eksempler med international succes Arbejdet med efterspørgselssiden i Island Konklusion på Islands aktiviteter Norges indsats for miljøteknologi Norsk erhvervslivs aktiviteter inden for miljøteknologi Vurderinger og initiativer for miljøteknologi i Norge Den norske regerings strategi for miljøteknologi i Den norske regerings program for miljøteknologi Norske eksempler med international succes Arbejdet med efterspørgselssiden i Norge Konklusion på Norges aktiviteter Sveriges indsats for miljøteknik Svensk erhvervslivs aktiviteter inden for miljøteknik Vurderinger og initiativer for miljøteknik i Sverige Overblik og samlede tiltag fra regeringens side Den svenske regerings strategi for miljøteknik i Svenske eksempler med international succes Arbejdet med efterspørgselssiden i Sverige Konklusion på Sverige aktiviteter Litteraturliste

8 8. Summary Introduction Recommendations

9 Forord I Norden er vi gode til bæredygtig udvikling, grøn vækst, grøn økonomi og miljøteknologi. Men analyser viser, at vi kan blive langt bedre. Derfor bør vi være mere opmærksomme på, hvordan vi kan opnå dette, end på at rose os selv for, hvad vi allerede har opnået. Vi har ikke gjort nok, slet ikke nok. Vi må se fremad. Miljøteknologi er en del af grøn vækst eller grøn økonomi, da der er tale om de teknologiske løsninger på miljøproblemer, som kan påvirke den samlede økonomi. Denne erkendelse er vokset i takt med truslen fra klimaændringerne og finanskrisen. Klimaændringerne viser sig med stadig stigende kraft. Videnskabelige analyser beretter om stigende temperaturer på op til 6 grader inden 2100 og om øget ekstremvejr. Ressourceknaphed rammer os også i stigende omfang, ikke mindst forårsaget af øget befolkningsvækst og globalt øget forbrug. For mange naturressourcer viser der sig en fremtidig sandsynlig knaphed, som vil ændre mange menneskers dagligdag. Konklusionen på dette trusselscenarie er, at vi må handle. Vi skal opnå markante ændringer. Helst globalt, men her viser det sig ofte, at enigheden af forskellige årsager er vanskelig at opnå. Derfor må vi handle lokalt og regionalt om muligt. I denne situation er der en unik mulighed for at bruge det nordiske samarbejde bedre. Norden må vise, at vi kan gøre det meget bedre end hidtil. Norden skal være ledende inden for grøn vækst. Publikationen om miljøteknologi beskriver de nordiske landes indsats på dette område i årene fra Starttidspunktet er bestemt af EU Kommissionens initiativ om en fælles EU-handlingsplan for miljøteknologi i 2004, og man kan i beskrivelsen af de enkelte lande se, hvordan man bliver stadig bedre til at arbejde med temaet. Publikationen forsøger at afdække, hvad de nordiske lande har gjort på området i form af beskrivelse af strategi, handlingsplaner, tilskudsprogrammer og påvirkning af efterspørgslen ved regulering etc. Der viser sig et billede af lande, som alle melder ud, at de vil gøre virkelig meget for miljøteknologi. Det har dog været vanskeligt at måle resultaterne af tilltagene, da der mangler evalueringer af indsatsen. Også i efterspørgslen efter nye teknologiske løsninger viser projektet, at det er vanskeligt at afdække detaljerede eksempler på reguleringer eller økonomiske virkemidler, som fremmer efterspørgslen. Det virker som om, man ikke er helt så gode til at følge op på, hvordan teknologierne skal spredes og blive mere almindelige, for til sidst helt at afløse gamle og utidssvarende løsninger. Den foreliggende rapport er tænkt som et debatindlæg, der tilmed har en række direkte anbefalinger til landene. Der er også materiale til

10 det videre fælles arbejde, hvor man kan styrke de positioner, som allerede er udviklet, både for det enkelte land men også for fællesskabet og for at skabe international opmærksomhed og øget nordisk konkurrencekraft. Miljøministrene har gennem denne rapport et grundlag for konkrete områder, hvorpå det nordiske samarbejde bedst kan udvikles og hvordan en skærpet miljøpolitik kan bidrage til grøn vækst. Dels gennem samarbejde om udviklingen af tekniske løsninger, dels gennem regulering og stimulering af efterspørgslen på miljøteknologi. Det er vort håb i Nordisk Ministerråds sekretariat, at rapporten skal skabe en debat, som kan føre til en positiv udvikling for miljøteknologi, som igen kan hjælpe med at fremme grøn vækst og grøn økonomi. Halldor Ásgrímsson Generalsekretær Nordisk Ministerråd 8 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande

11 Sammenfatning Indledning Formålet med publikationen har været at beskrive de nordiske landes indsats for at fremme miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi. Vægten i denne beskrivelse har været på løsninger af miljøproblemer snarere end vægt på erhvervspotentiale. Det primære har været at vurdere status og se på forbedringsmuligheder land for land. Men hertil har det også været interessant at se på forskelle og ligheder de nordiske lande i mellem, samt at vurdere om der er muligheder for bedre samarbejde for at nå videre ved andres hjælp. Med udgangspunkt i EU-kommissionens initiativ om en fælles EUhandlingsplan for miljøteknologi fra 2004 blev aktiviteter i de enkelte nordiske lande, dvs. Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, for årene beskrevet. Helst med fremadrettede perspektiver om muligt. Intensionen var at indsamle det skrevne og formulerede materiale fra hvert af de nordiske lande og tegne et billede af, hvad der er sket og sker i de enkelte lande. På denne baggrund blev der formuleret spørgsmål til de enkelte lande om, hvad man havde af materiale og initiativer, indenfor f.eks. strategier, tilskud/støtte, fremme af efterspørgsel etc. Der er blevet fokuseret på antallet af virksomheder, og hvilken eksport disse virksomheder har, som en indikator for international styrke. Herefter gennemgås aktiviteter og rapporter fra de enkelte lande og ikke mindst strategier og tilskud/støtte i landene på området for miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi. Et særligt afsnit beskriver efterspørgselssiden i de enkelte lande, og der er endvidere et afsnit om eksempler på virksomheder med international succes. Endelig sluttes hvert landeafsnit af med en konklusion på, hvad beskrivelsen og analysen gav af resultat. Nedenfor beskrives, efter nogle korte bemærkninger om tendenser, hvert land med sin indsats kort som et resume af konklusionsafsnittet om landet. Yderligere detaljer fås naturligvis ved at læse den detaljerede gennemgang af landet og konklusionsafsnittet under denne gennemgang. Det skal siges, at det er forsøgt at holde en nogenlunde ensartet disposition fra land til land. Dette er dog ikke muligt, idet der er stor forskel i, hvad man konkret har gjort og ikke mindst i, hvilket og hvor meget materiale, der er tilgængeligt landene imellem. Landene kommer i alfabetisk rækkefølge.

12 Tendenser Det synes nærmest umuligt at få en bindende international klimaaftale til afløsning for Kyotoprotokollen. Samtidig kommer der rapporter fra FN s klimapanel IPCC og IEA, som viser at det bliver varmere hurtigere end man havde regnet med. Det bliver nærmest umuligt at holde en 2 graders grænse for stigning i temperaturen, og allerede nu er der vurderinger på en stigning på op til 6 grader inden Rapporter viser også, at udledningen af CO2 globalt fortsat stiger, og ekstremvejr bliver mere sandsynligt. I denne situation med global handlingslammelse er det naturligvis meget vigtigt, at enkelte lande og gerne grupper af lande går foran og viser, at det kan lade sig gøre at nå nye resultater i innovation og gennemførelse, og dermed i nedsættelse af klimagasudledninger. En vis gensidig håndsrækning mellem disse lande kan vise sig at have stor værdi, og tilmed større værdi end man umiddelbart forestiller sig. En anden tendens, som er central at fremhæve, er talen om grøn vækst eller grøn økonomi. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi synes allerede at være et lidt forældet tema. Grøn vækst eller grøn økonomi tager over med stor interesse fra mange regeringer. Som forklaret i indledningen er grøn vækst eller grøn økonomi en overordnet tilgang, mens miljøeffektiv teknologi er en underkategori under grøn vækst og som sådan en delmængde heraf. Det er for så vidt udmærket, at der også kommer interesse for en bredere tilgang, men svagheden er, at fokus bliver vanskelig at holde for miljøeffektiv teknologi. Det bliver uinteressant i offentlighedens og regeringers øjne, selvom der er brug for stabilitet og kontinuitet, hvis man skal have succes i udvikling over tid. I forsøget på at få succes med miljøeffektiv teknologi på landsplan og internationalt er det nødvendigt at betragte interessen for grøn vækst som en meget positiv bølge. Det kan give grundlaget for en mere systematisk udvikling. I denne forbindelse skaber EU Kommissionens skiftende sprogbrug også en vis forvirring om, hvor vi skal hen, og hvad der er vigtigt. Strategiskift fører nu engang til manglende kontinuitet og forvirring om kursen for indsatsen. En tredje tendens eller observation må siges at være, at området hele tiden udvikler sig med nye eksempler, rapporter, strategier og aktører. Dette gør det vanskeligt at fastholde analysen. Situationer ændrer sig hele tiden. Projektet er dermed udtryk for en status i de nordiske lande pr. 1. december 2011, hvor der er sat afslutning for projektet. Samlet set må man sige, at mængden af materiale, aktører, beslutninger, eksempler er eksploderet i de seneste par år. Det gør det nærmest umuligt at finde vej i et område som miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi, som synes at have mange tilhængere og dermed stor mulighed for succes. Med successen og ikke mindst flere tilskudsmidler flokkes virksomhederne om temaet og sender mange signaler om innovation, succes etc. 10 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande

13 Danmark I Danmark omfatter sektoren for miljøeffektiv teknologi ca. 500 virksomheder. Eksporten kan opgøres til 85 mia. DKK i 2010 med 55 mia. DKK til energisektoren, som rimelig sikkert og et meget usikkert beløb på 30 mia. DKK til miljøsektoren. Der er dog et ret stort behov for, at det statistiske arbejde prioriteres højere. Energistyrelsen og Miljøstyrelsen bør være centrale i dette arbejde henholdsvis for klima/energi og miljø, om end andre aktører udmærket kan være hovedkræfter. I Danmark lavede man i 2007 en samlet statslig strategi for miljøeffektiv teknologi, som dog snart vidste sig ikke at hænge sammen, da klima/energi blev udskilt fra Miljøministeriet og et selvstændigt Klimaog Energiministerium blev dannet. Herefter er der blevet kørt i et klima/energispor og et miljøspor. Klima/energiindsatsen er den største og mest spændende satsning i Danmark med tilskudsmidler til lidt over 1 mia. DKK i hvert af årene 2010 og Størrelsesordenen ser ud til at fortsætte selv om det største program, EUDP, får lidt mindre i Klima/energi har nået en flot form med en samlet årsrapport for de mange programmer, som eksisterer i Danmark. Det interessante ved klima/energi er naturligvis også den stadig mere direkte målsætning om et samfund uden fossile brændstoffer, som lokker eller tvinger innovationen frem. Der skal naturligvis økonomiske styringsmidler og betydelig regulering til for at nå resultatet. Miljøområdet har været stærkere i end i , hvor der har været relativt færre midler og mindre strategi. Nu er det dog besluttet, at lave et rigtigt Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) fra året 2012 under inspiration fra det mere succesrige klima/energiområde. Måske kan der nu satses på lidt større projekter, gerne i samarbejde med andre programmer i Danmark. De to andre fonde i Danmark, GUDP på landbrugsområdet og Fornyelsesfonden, er først kommet rigtig i gang i 2010 og har ikke vist mange resultater endnu. En hovedanbefaling for Danmark er, at klima/energi skal gøre sit i øvrigt udmærkede arbejde bedre med mere materiale til offentligheden, samt en klarere kobling til Danmarks store visioner på klimaområdet. De øvrige områder dvs. MUDP, GUDP og Fornyelsesfonden bør kunne hjælpe hinanden med at fremme en mere sammenhængende indsats. Finland I Finland synes det bedste bud på antallet af virksomheder at være omkring 400 virksomheder. Clean Tech Finland opgør imidlertid antallet til ca virksomheder, uden at man bliver overbevist om statistikgrundlaget herfor. Sektoren er vurderet til at have en omsætning på mia. EUR i Dette tal fastsætter Clean Tech Finland til 18 mia. EUR. I 2006 blev det vurderet, at eksporten kunne fastsættes til 2,25 mia. EUR, mens Clean Tech Finland får dette tal til 13,5 mia. EUR i På denne baggrund er det rimeligt at konkludere, at der er et stort behov Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 11

14 for talmateriale, der kan give en bedre forståelse for sektorens størrelse, og hvad der reelt sker. En statslig myndighed bør kobles på et sådant årligt talmateriale for at sikre kontinuiteten. Den uafhængige finske innovations fond, Sitra, har promoveret området frem i en række år. Sitra lavede i 2007 Finlands første handlingsplan for miljøteknologi, hvor visionen var, at Finland skulle være det mest kendte cleantech land i verden i Sitra efterspørger i sit forslag til strategi en strategisk ejer af handlingsplanen, som kun kan være regeringen. Den finske regering svarer kun indirekte ved at nævne miljøteknologi, som et område, der prioriteres. Det kan nævnes, at Finland måske er verdens stærkeste forskningsog innovationsland. Arbejdet med forskning og innovation står meget stærkt i Finland. Man har også arbejdet mere end de andre nordiske lande med brugerdrevet innovation, herunder miljøteknologi, som et middel til at fremme innovation. Finland arbejder mere intensivt med efterspørgselssiden and de andre nordiske lande ved bl.a. at udgive en publikation om regulering som efterspørgselsdriver. Finland har endvidere fokuseret mere på patenter end de andre nordiske lande. Det nærmeste man kommer en ny strategi for miljøteknologi i Finland er den finske finansieringsstyrelse for forskning og innovation Tekes publikation om grøn vækst Finlands position i miljøteknologi. Drøftelser om grøn vækst og grøn økonomi har allerede kørt i Finland i et par år. Tekes konkluderer, at Finland stadig ikke har en klar strategi og en tydelig politik for grøn vækst og miljøteknologi. Tekes rapport lover godt for fremtiden for miljøteknologi i Finland, men den skal naturligvis implementeres. Selvom regeringen arbejder med flere lovende initiativer om bioøkonomi, naturressourcer og nævner ambitioner på det miljøteknologiske områder, er der behov for en mere klar samlet regeringsudmelding fra den finske regering. Dette behøver ikke at være noget større arbejde, men kan udmærket gøres i form af en mindre publikation. Island I Island vurderes det, at der er lidt over 40 virksomheder, som kan tælles med til gruppen af miljøteknologiske virksomheder. Over halvdelen af disse virksomheder arbejder med energiteknologi, herunder 8 med speciale i geotermisk energi. Den årlige omsætning skønnes at være 700 mio. DKK og antal ansatte kan fastsættes til ca , mens eksporten kan fastsættes til 325 mio. DKK i Tallene er meget usikre, men bedre end det man hidtil ser om sådanne opgørelser i Island. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at der er et stort behov i Island for at få en mere kontinuerlig kortlægning af området år for år. Dette gælder ikke kun statistik om sektoren, men også analyser af delsektorer. Her har man set en analyse af den geotermiske sektor, som lover godt. De statslige aktører i Island har stort set ikke interesseret sig for miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi under opstarten i EU med ETAP osv. De har ikke rigtig gjort noget andet end betragtet miljøteknologi, 12 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande

15 som enhver anden form for innovation og udvikling. Interessen er kommet fra en række virksomheder, som har set mulighederne for udvikling. Med parlamentets arbejde med grøn økonomi og rapporten herom har Island dog taget et meget stort skridt fremad. Ingen andre lande i Norden har lavet en så detaljeret rapport om grøn økonomi, hvilket er bemærkelsesværdigt. Dermed har Island på en måde bragt sig på linje eller er i hvert fald godt med fra at have ignoreret området rimeligt længe. De andre nordiske lande bør interessere sig for rapporten om grøn økonomi, når den snart forelægger på engelsk. Man kan håbe, at Islands regering vil implementere samtlige anbefalinger i rapporten på en effektiv måde. Island har en helt unik situation internationalt med de store geotermiske kilder. Allerede nu udnyttes de geotermiske kilder til elektricitet, og der er tilmed en stor del af energien, som i selve udnyttelsen går tabt. Så man kan nå meget længere i udnyttelsesgrad. Internationalt er der dog en begrænsning i eksport mv., fordi langt de fleste lande ikke har samme geotermiske forhold som Island. Islands energikilder bør kunne udnyttes til at fremme en langt mere miljøvenlig transportsektor, hvilket der også arbejdes på. Det kan dog gøres langt bedre med mere fokus end i dag. På dette område og andre sideeffekter fra de geotermiske kilder synes Island at have store muligheder for at udvikle sig til et interessant miljøteknologisk land. Også samlet set, som det måske første klimagasneutrale samfund i verden, kan Island nå meget langt. Det er naturligvis en diskussion om, hvordan man skal gribe opgaven an. Det er forståeligt, at Island ønsker at tiltrække produktion af f.eks. aluminium, som kan gøres ekstra billigt ved at udnytte billig energi. I sådanne situationer må man vurdere, hvordan man kan opnå de bedste helhedsløsninger. Ud over at gennemføre anbefalinger fra rapporten om grøn økonomi bør den islandske regering udarbejde en strategi og en langsigtet handlingsplan for fremme af miljøteknologi. Dette er nok den vigtigste anbefaling for Island. Herudover skal disse aktiviteter gennemføres effektivt med bedre og mere målrettede tilskudssystemer, bedre anvendelse af økonomiske styringsmidler, samt fremme af efterspørgslen, hvor det giver mening i et lille land som Island. Norge I Norge er antallet af virksomheder i den miljøteknologiske sektor opgjort til ca. 300 i De har en omsætning på 18 mia. NOK og ansatte. Eksporten er opgjort til 6,7 mia. NOK i Denne eksportopgørelse bygger på 114 virksomheder og må anses for at være rimelig konservativ. Eksporttallet kan meget vel være større. Der bør i Norge være en styrkelse af statistik for miljøteknologi, både hvad angår antal af virksomheder og eksport, samt gerne underinddelinger for at give det bedste billede. En statslig aktør bør involvere sig i dette statistikarbejde eller udpeges hertil. Det bør i det mindste have en større opmærksomhed. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 13

16 I perioden fra var der mest fokus på området i Norge med miljøteknologiprojektet under Statens Forurensningstilsyn, hvor Statens Fourensningstilsyn, Innovasjon Norge og Norges Forskningsråd arbejdede sammen om at udvikle området. Udviklingsarbejdet fortsætter under den næste periode fra med Det Strategiske Råd for Miljøteknologi med flere rapporter på et generelt højt kvalitetsniveau. Som helt centralt i Norge må man nævne regeringens nye strategi for miljøteknologi i Strategien bygger på en række gode rapporter om miljøteknologi, som er blevet udarbejdet i Norge. Den har en kvalificeret udformning med fokus på 6 centrale dimensioner og et program for miljøteknologi med en ekstrabevilling på 500 mio. NOK over 3 år, primært placeret i Innovasjon Norge. Med denne strategi starter en ny fase for arbejdet med miljøteknologi i Norge. I Norge er der 3 aktører for tilskud/støttemidler: Innovasjon Norge for større bevillinger, gerne demonstrationsanlæg, Norges Forskningsråd med fokus på forskning og en række forskningsbaserede netværk, samt Enova, som er aktør på energiområdet. En hovedanbefaling til Norge er, at den nye strategi er et udmærket afsæt til at løfte ambitionen i Norge om at være bedre på miljøteknologi. Den må dog føres ud i livet med bedre styr på statistik, teknologiområder, styringsmidler og indsatser etc., så der kan komme mere sammenhæng mellem politikudmeldinger og styringsmidler eller indsats. Sverige I Sverige har der været ganske meget fokus på tal om sektoren for miljøteknik, som er det brugte begreb i Sverige. Det samlede antal virksomheder opgøres til i 2009, hvoraf der dog er et stort antal enmandsvirksomheder. Der vurderes at være ca ansatte med en omsætning på 119 mia. SEK. Eksporten er for 2009 vurderet til at være 40 mia. SEK. Uden tvivl haves et godt statistisk grundlag i Sverige til at lave en bedre vurdering af antallet af virksomheder. Den nye svenske strategi taler om nogle hundrede virksomheder. Dette kan givetvis være virksomheder med tanke på Sveriges økonomiske størrelse. Myndigheden for tillväxtpolitiska studier har fremover fået til opgave at forbedre det svenske talmateriale. Som noget helt særligt i Norden har Sverige lavet en særlig enhed for at fremme miljøteknologi, Swentec, Sveriges miljøteknikråd. Swentec blev etableret i 2005 og blev lukket med udgangen af Swentec havde et budget årligt på mio. SEK og det seneste år 7 ansatte. Samlet set må man sige, at Swentec har formået at løfte arbejdet i Sverige for miljøteknik med en lang række af aktiviteter. Swentec har tilmed lavet et forslag til handlingsplan på området. Man kan slå fast at skal et område bringes fremad, er en central enhed med kun denne opgave en oplagt mulighed at anvende. På en måde er det ikke en fordel for Sveriges miljøteknik, at man lukker Swentec, Man kan kun håbe, at den nye 14 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande

17 strategi vil være så meget mere målrettet, at den i gennemførelsen kan løfte noget af det arbejde, som Swentec har udført. Fra den svenske indsats er det værd især at nævne hållbare städer, som helt unik blandt de nordiske lande. Intet andet land har taget opgaven med at fremme bæredygtige byer ved at lave et særligt program for dette. Der er ganske meget arbejde med bæredygtige byer, både fra delegationen selv og fra Riksdagen, men også fra VINNOVA, som har lavet en særlig rapport om perspektiverne ved at arbejde konstruktivt med bæredygtige byer. De andre nordiske lande kunne virkelig lære noget af Sverige på dette vanskelige område. Den svenske regering offentliggør sin nye strategi for miljøteknik den 1. september 2011 som tilmed hedder strategi for udvikling og eksport af miljøteknik. Strategien omfatter især det internationale område og eksporten. Strategien er prisværdig kort og meget målrettet på en række centrale områder. Der er ikke så mange anbefalinger, som man tidligere har arbejdet med, hvilket givetvis er en fordel. Den skal følges op, og der synes blandt andet at mangle et klart centrum for ansvaret for strategien. Der er dog i Sverige kommet en meget klar regeringsudmelding, om end der stadig mangler en klarere arbejdsdeling mellem statslige aktører. Miljøeffektiv teknologi og/eller miljøteknologi Projektet startede med at tage udgangspunkt i begrebet miljøeffektiv teknologi, der som det engelske begreb ecoefficient technology har udgangspunkt i EU s ETAP arbejde. Dette var bestemt ud fra opfattelsen, at miljøeffektiv teknologi bedre kunne rumme også specielt klima- og energiområdet, mens miljøteknologi nok blev opfattet som mere gammeldags. Gennemgangen viser, at alle de nordiske lande er meget prægede af ETAP-indsatsen og fremhæver, at den måde de anvender begrebet på er i overensstemmelse med ETAP. Herved bliver det tydeligt, hvor centralt EU s aktiviteter står. De påvirker medlemslandene i betydelig grad og også lande som Norge, der i vidt omfang følger EUkommissionsaktiviteter. Man kunne ønske sig, at ETAP holdt sin fornyelseskraft ved lige. Det viser sig, at Norge, Finland, og Island anvender begrebet miljøteknologi, Sverige anvender miljøteknik, mens kun Danmark bruger miljøeffektiv teknologi, og Danmark har tilmed kun har gjort det i begyndelsen af perioden Nu bruger Danmark også hyppigt miljøteknologi. Derfor er resultatet, at man i de nordiske lande hyppigst bruger begrebet miljøteknologi. Det er også udmærket, når blot det i forståelsen også indeholder klima- og energiområdet, hvilket det ofte gør. Det synes imidlertid ikke så meget at være fra klima- og energifolkene side, eftersom de ofte bruger begrebet klima- og energiteknologi. Det vil nok under alle omstændigheder være vanskeligt at få et begreb, som alle identificerer sig. Derfor må man konkludere, at anvendelsen af et fælles begreb ligeså godt kan være miljøteknologi som miljøeffektiv teknologi. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 15

18 Cleantech begrebet bruges også hyppigt, typisk i internationale sammenhænge, fordi dette begreb opfattes som mere moderne og måske tilmed smart. Mange sammenslutninger af firmaer kaldes sig cleantech network. Det virker mere moderne og mere internationalt. Virksomhederne Antallet af virksomheder, samt antallet af beskæftigede, omsætning etc. Inden for miljøeffektiv teknologi er ganske interessant, eftersom det angiver, hvor stor en del af samfundsøkonomien, der kan henregnes til denne sektor. Tilmed er det vigtigt, hvis et land skal satse på et område, at vide præcist, hvad man har med at gøre og ikke arbejder med en forkert opgørelse, der måske er præget af et modefænomen. Der er eksempler på misforståelser af tendenser eller bølger, f.eks. IT-boblen, biotekinteresse, som ikke synes at holde osv. Det ville være meget uheldigt, hvis miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi, grøn teknologi viser sig at være et modefænomen, som ikke kan holde distancen ret længe. Derfor er et solidt talgrundlag vigtigt for docering af politik, styringsmidler, etc. Kun herved kan den bedste strategi gennemføres optimalt. Ingen kan være tjent med overdrivelser. Det vil kun virke i en kort tid. Det er imidlertid ikke nemt at opgøre antallet af virksomheder, fordi hidtidig statistik ikke kan håndtere miljøeffektiv teknologi som en branche. Det er en sektor, som går på tværs af mange brancher og områder. Dette er vanskeligt at håndtere, men måske også noget af det mere interessante, fordi det hermed bliver ganske omfattende. Det er altså ganske vanskeligt at definere, hvilke virksomheder som skal med i sektoren. Hvad med det finske selskab KONE s supermoderne elevatorsystem, som bruger meget mindre energi end de hidtidige 1 systemer? Man kommer virkelig i tvivl, om dette skal med, eftersom det åbenlyst er en meget effektiv teknologi set med energiteknologiske briller. KONE s pjece er imponerende læsning. Det vil være truende for afgrænsningen, hvis alle nye produkter, som er blevet meget energieffektive, skal med, idet stort set alle nye produkter også ofte er blevet langt mere energieffektive end de produkter, som de erstatter. Der er endvidere mange andre afgrænsningsproblemer. Skal små virksomheder med? De fleste vil vel sige, at énmands virksomheder nok ikke skal tages med. De forvirrer billedet. Man kunne sætte en fornuftig grænse ved 5 ansatte, så giver det god mening. Der er ligeledes problemet med miljøvægtningen af virksomheder, sådan som det praktiseres i Norge. Herved kommer kun relevante dele af en større virksomheds aktiviteter med. Dette er stærkt anbefalelsesværdigt. 1 KONE: Planlægning frem til KONE Eco-efficient-løsninger, 2 sider. 16 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande

19 Rapporten vurderer antallet af virksomheder i Danmark til at være ca. 500, Finland til at have over 400, Island til at have 40, Norge til at have 300, og Sverige til at have måske 600. Disse tal er dog yderst usikre, eftersom der er mange opgørelser i landene. I Danmark er der tilmed flere bud fra samme konsulentvirksomheder og i Finland et vedholdende bud på virksomheder. Der er også en tendens til, at virksomhedssammenslutninger i landene opgiver alt for mange virksomheder, som omfattet af miljøeffektiv teknologi. Det kan man kun være interesseret i som interesseorganisation. Det er i den grad blevet in at være med på cleantech, og materiale herom eksploderer. Der er simpelthen penge i at markedsføre sig indenfor miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi. Generelt må man anbefale, at der laves en årlig statistik over virksomheder i de enkelte lande. Som et minimum må man forklare, hvordan den er fastlagt eller afgrænset. Ellers kan man udefra ikke forstå, hvilke kriterier, der har været anvendt. I denne årlige statistik, eller i det mindste som grundlag herfor, bør der være en liste på virksomhedsnavne, så man ikke hele tiden skal genetablere en sådan fortrolig liste i et nyt konsulentfirma, som undersøger området. Det er vigtigt, at en statslig institution har overvågningsopgaven herfor. Det er endvidere vigtigt, at man forsøger at nedbryde de enkelte områder. Kun herved vil man få en bedre fokus på enkelte områder, som har behov for en sådan fokus for at udvikle sig. Der skal nok bruges en simpel tilgang, så antallet af enkeltområder ikke eksploderer. Èn brugbar og nogenlunde simpel tilgang kan være den, som det danske konsulentfirma Brøndum & Fliess 2 bruger til at opdele miljøeffektiv teknologi eller cleantech, som er det begreb der bruges: Først opdeler man i to områder: ét for energi og ét for miljø. Herefter opdeler man hvert af de to områder i 4 nemlig: Energi: Grøn energiproduktion, effektivisering af energiforbrug, energiinfrastruktur, energilagring, og Miljø: Bæredygtige materialer, affald og genbrug, vand og spildevand, luft og miljø. For en nærmere beskrivelse henvises til konsulentrapporten. Man kan naturligvis have en ekstrakategori under både energi og miljø for at kunne få øvrige områder, som ikke lige lader sig rubricere, med ind i de 4 kategorier. Man kan have f.eks. CCS på energiområdet og jordrensning på miljøområdet i en sådan særkategori. Man skal heller ikke holde sig tilbage fra at analysere andre eller tværgående områder som f.eks. bæredygtig byudvikling, økologisk landbrug, brændeovne, membraner, el-biler, hybridbiler osv. Gode analyser er en stor fordel og kan stærkt anbefales. Det skaber overblik og forståelse for, hvordan man kan fremme udviklingen ved brug af hvilke styringsmidler. 2 Brøndum & Fliess: Cleantech i vækstens tegn. Guldægget i dansk økonomi 2010, oktober 2010, 69 sider. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 17

20 Eksport Eksporten af miljøeffektiv teknologi er valgt som en klar indikator på, hvor international stærk et lands aktiviteter inden for området er. Danmark er opgjort til i 2010 at have en eksport på 85 mia. DKK med 55 til klima/energi og 30 til miljø. Finland er opgjort til at have en eksport på ca. 13,5 mia. EUR i Island er vurderet til at have en eksport på 325 mio. DKK i Norge er vurderet til at have en eksport på 6,7 mia. NOK i I Sverige er eksporten opgjort til 40 mia. SEK i 2009, men den kan udmærket værre større. At Danmark har en stor eksport skyldes primært vindmølleindustrien, som er meget stor i Danmark. Finland har den største eksport, hvilket er et tal der kommer fra Clean Tech Finland, og ikke er bekræftet fra officiel finsk side. Det er overordentlig vigtigt, at man kan bestemme eksportens størrelse rimelig korrekt. Med dette tal kan man vurdere, hvordan man står internationalt. Fokus kan naturligvis også være på import, som ofte vurderes som en svaghed for et land, hvorfor man forsøger at fremme hjemlandets aktører til at producere produkter, der bliver importeret. Drøftelserne i Danmark kan illustrere, hvor vanskeligt det er, når flere aktører forsøger at vurdere størrelser i eksporten. Her er der vurderinger samlet om klima/energi og miljø. Klima/energi synes at have fundet et vist fælles fodslag, men der er stadig drøftelser, mens miljødelen helt mangler et grundlag. Hvis man ikke har en aktør for hele området, som står for opgørelsen, som f.eks. i Sverige, kan man med fordel opdele eksportstatistik i en klima/energidel og en miljødel. Blot skal man huske ikke at lave overlap mellem de to opgørelser. Det er også vigtigt, at der er en statslig aktør, som har det endelige ansvar for eksporttallet og sikrer en årlig opgørelse. Altså kontinuitet og åbenhed om tallene er central. Patenter Et andet område, som det kan være interessant at vurdere et lands styrke på, er antallet af opnåede patenter. Hvis man analyserer antallet af patenter over tid f.eks. i perioden kan man få et godt overblik over, hvor stærkt et område man har med at gøre. Man kan både gøre dette samlet for miljøeffektive teknologi, men også nedbrudt på enkeltområder. Det giver et klart billede af, hvor delområdet står internationalt. Gennemgangen af de nordiske lande viser, at kun Finland har gjort dette systematisk som nævnt i Tekes nye strategi om Finlands position i miljøteknologi: Mod grøn vækst? Her bruger man en vurdering af antallet af patenter til at sige noget om styrke. Det bør på denne baggrund anbefales, at hvert af de nordiske lande forsøger at opgøre antallet af patenter, som en indikator på international styrke. 18 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande. En undersøgelse af de nordiske landes aktiviteter på området i årene 2004 2011

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande. En undersøgelse af de nordiske landes aktiviteter på området i årene 2004 2011 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande En undersøgelse af de nordiske landes aktiviteter på området i årene 2004 2011 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013 Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Maj 2013 BERETNING OM TILSKUD TIL FORSKNING, UDVIKLING OG DEMONSTRATION PÅ ENERGIOMRÅDET Indholdsfortegnelse

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Muligheder for at ansøge midler 2014 MUDP 2014 VTU-fonden Samfundspartnerskab Vandeffektiv industriel produktion EUDP +

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Sammen om et nyt Norden

Sammen om et nyt Norden Sammen om et nyt Norden Nordisk Kulturfond støtter kulturprojekter, som gentænker og genskaber det nordiske, og som udvikler kulturlivet i Norden. Fonden uddeler årligt ca. DKK 29 millioner til 200 projekter.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere