Salmer: Lihme Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus

Transkript

1 Es 44,22-28, Ef 4,22-28, Mark 2,1-12 Salmer: Lihme Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus Sognehuset i Rødding Giv mig Gud 29 Spænd over os O, hvor søde himmeltoner 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 438 Hellig Æblesalme (Svensk mel.) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus Et æble om dagen holder doktoren borte! Det er en livsvisdom de sidste mange generationer er vokset op med. Det stod endda på engelsk i den begynderbog i dette sprog jeg fik udleveret som 12 årig for en del år siden. Sætningen er et udtryk for den tænkning omkring liv og sundhed, som handler om, at man selv bestemmer, hvordan det skal gå en. Du er hvad du spiser, er en anden sætning som peger i samme retning og rationalet er, at man gennem sin kost og i videre forstand sin levevis, selv bestemmer om man skal være sund eller syg, om man skal leve længe eller kort. Og det da sikkert rigtigt et langt stykke hen ad vejen, at der er sammenhæng mellem den måde man lever på og den måde ens krop og psyke fungerer på. Det irriterende er bare, at det ikke altid er sådan. Der er storrygere der er blevet 90 og 100 år, der er mennesker der har 1

2 levet sundt og dyrket motion, der dør som 50-årige eller 5 årige. Det er simpelthen ikke sandt, at man selv er herre over, hvordan det skal gå en. Man kan gøre en masse for at få et godt helbred og et langt liv, men uanset hvor meget man anstrenger sig, kan der ske alt muligt uventet så det hverken bliver æblerne eller gulerødderne eller blåbærrene der kommer til at bestemme ens livslængde og livskvalitet, men derimod en eller anden tilfældig celleforandring i en fjern afkrog af kroppen, en sær mikrobe der sad på det æble man spiste eller en dødelig svamp, der voksede mellem de lækre champignons, man fandt på engen. Det er ikke sådan at man selv bestemmer, hvordan det skal gå en. Der er så uendeligt mange faktorer der afgør, hvad der skal ske en og ens egen vilje og indsigt er kun én blandt mange faktorer. Alligevel falder vi igen og igen tilbage i troen på, at det til syvende og sidst er os selv der bestemmer, at der os selv, der er herrer over vort liv og vor skæbne. Et af de flere gange tilbagevendende temaer i Jesu forkyndelse var, at der ikke er sammenhæng mellem ens levevis og ens skæbne. Han siger det helt klart i forbindelse med en ulykke i Siloa, hvor et tårn var væltet og havde knust nogle mennesker. Den almindelige mening har åbenbart været, at disse ulykkelige mennesker måtte have gjort noget forfærdeligt siden det skulle gå dem så slemt, men Jesus afviser det og siger, at de ikke havde været værre end alle andre. Og han lader faktisk noget helt tilsvarende komme til udtryk i den episode, vi har hørt om i dag. 4 venner kommer slæbende med en kammerat, der er lam. Da der er så mange mennesker omkring Jesus at de ikke kan komme til, laver de hul i taget på huset hvor han er og hejser den lamme ned gennem taget. Da Jesus ser deres 2

3 tro, siger han til den lamme, at hans synder forlades ham. Det er i grunden meget mærkeligt. For det var jo formodentlig ikke det, de var kommet for. Rygtet gik, at Jesus kunne helbrede mennesker. Umiddelbart inden denne fortælling, har vi Markusevangeliet hørt om hvordan Jesus helbredte en mand der var spedalsk. Så også de fire venner var selvfølgelig kommet for at deres ven skulle blive helbredt for sin lammelse. Og ifølge fortællingen er grunden til den tilgivelse af den lammes skyld vennernes tro. Og her kommer vi til noget, som er meget selvfølgeligt i Biblen mens ikke særligt selvfølgeligt hos os: hvordan det skal gå en afhænger ikke kun af en selv, det afhænger også, og måske især, af ens omgivelser. I et samfund uden sygesikring og uden pensionsordninger var det helt afgørende at mennesker sørgede for hinanden, at man havde netværk der kunne sørge for en, når man ikke kunne tage hånd om sig selv. Men også at man havde mennesker, der kendte en og som bad for en, når ens egne bønner blev svage og modløse. Vennernes anstrengelser for at bringe den syge hen til Jesus er en bøn til Jesus. Og Jesus lader ikke deres anstrengelser være forgæves. Hvad den syge end selv måtte have gjort af skidt betyder ikke længere noget, for der er mennesker omkring ham for hvem han betyder så meget at de påtager sig halsbrækkende og livsfarlige anstrengelser for at hjælpe ham. Alene vennernes indsats viser, at det ikke er skyld og gamle forbrydelser, der bestemmer den syges liv, men de venners kærlighed til ham som betyder, at de gør alt for at hjælpe ham. Men hvad har det med Gud at gøre og med mandens skyld over for Gud at gøre? spørger vi sammen med farisæerne og de skriftkloge i fortællingen. Jo det har meget med Gud at gøre. For kærligheden mellem mennesker har alt med Guds kærlighed til os at gøre. Menneskers kærlighed er ingen ting i sig selv, men den magt og 3

4 kraft og udholdenhed og styrke der bor i menneskers kærlighed henter den hos Gud som er Herre over og ophavsmand til al kærlighed på jorden og i himlen. Men da nu farisæerne og de skriftkloge hidser sig op over, at Jesus ved at erklære mandens synder for døde og borte spotter Gud, som alene har magt og ret til at tilgive synder, så siger Jesus: men så får I da et tegn på at mandens synder er tilgivet. Og så gør han det, som kun Gud kan gøre: han fjerner med et ord den lammelse, der havde ødelagt mandens liv ligesom Gud i sin tid ved skabelsen med ord kaldte den virkelighed frem som før ikke havde været til. Hvad er det Markus fortæller med denne episode? Han fortæller os, at det ikke er sådan at Gud sidder oppe i sin himmel og fører bog over godt og ondt og uddeler belønning og straf i henhold til bogens balance mellem debet og kredit. Men ifølge Markus lader Jesus os vide, at vi mennesker holder hinandens liv i vore hænder. Vi kan gøre vore medmenneskers liv til himmerig eller helvede, alt efter om vi tilgiver og elsker eller dømmer og hader hinanden. Men vi får også at vide, at Gud i diskussionen om hvor vidt der nu skal tilgives eller dømmes har valgt side: Gud har valgt tilgivelsen, Gud har valgt kærligheden. Og det betyder, at når vi dømmer hinanden og hader hinanden, så gør vi det på egen regning og risiko.. Der er ingen Gud i himlen, vi kan tage til indtægt for vore domme og for vort had. For Gud har valgt side. Gud er og vil tilgivelse og kærlighed. Gud har taget de dømtes, de udstødtes, de foragtedes parti. Det liv Gud vil og det liv Gud velsigner, det er livet i kærlighed, overbærenhed, solidaritet mellem mennesker. Et æble om dagen holder lægen borte? Det kan godt være, somme tider, hvis der ikke støder andet til. Men i fælleskab med hinanden, 4

5 at pode æbletræer, plante dem, høste frugterne og dele dem med hinanden, det er liv under himlens velsignelse. At bære hinandens byrder og at bære hinanden, når én ikke selv kan gå længere, det er det liv Guds velsignelse lyser over og lyser igennem. Amen. 5