DBI Retningslinie 024 VARSLINGSANLÆG Projektering, installation og vedligeholdelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DBI Retningslinie 024 VARSLINGSANLÆG Projektering, installation og vedligeholdelse"

Transkript

1 Udgave 12. marts DBI Retningslinie 024 VARSLINGSANLÆG Projektering, installation og vedligeholdelse 1

2 Forord DBI Retningslinie 024 Varslingsanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse 2. udgave marts 2010 angiver mindstekrav til projektering og installation af varslingsanlæg, for derved at sikre en passende teknisk kvalitet af udførelsen til gavn for anlægsejere, installatører og myndigheder. Denne retningslinie erstatter DBI retningslinie 24, Varslingsanlæg, Projektering og installation 1. udgave Maj Denne etningslinie erstatter Brandteknisk Vejledning24, Varslingsanlæg, af oktober DBI retningslinie 024, Varslingsanlæg, Projektering, installation og vedligeholdelse 2. udgave marts 2010 træder i kraft den 1.marts I en overgangsperiode på 6 måneder fra ikrafttrædelsesdato kan DBI retningslinie 24, Varslingsanlæg, Projektering og installation 1. udgave Maj 2007 fortsat anvendes. Nye anlæg og udvidelser, hvor byggeandragende er indsendt inden udløbet af overgangsperioden, kan færdiggøres efter DBI retningslinie 24, Varslingsanlæg, Projektering og installation 1. udgave Maj På europæisk plan udarbejdes fælles regler for prøvning og udførelse af brandtekniske installationer og for komponenter i installationer. I takt med at de europæiske harmoniserede standarder træder i kraft, kan disse standarder anvendes. Når overgangsperioden for den enkelte europæiske standard er udløbet, er det kun tilladt at anvende denne. Tidspunktet for hvornår overgangsperioden slutter, er afhængig af standardens færdiggørelse og vedtagelse og bliver derfor forskellig for de enkelte standarder. Det er tilstræbt, at denne retningslinie i videst mulig omfang er i overensstemmelse med disse, endnu ikke harmoniserede standarder. Denne retningslinie er ikke en sammenskrivning af alle de i denne retningslinie nævnte reglementer, forskrifter, bekendtgørelser, standarder m.m., men det er tilstræbt at indarbejde de dele, der skal tages i betragtning, for at projektering, installation, vedligeholdelse og kontrol er i overensstemmelse dermed. For at kunne projektere, installere og kontrollere varslingsanlæg og sammenkoblingen med andre brandtekniske installationer skal eventuelle krav og forudsætninger, der måtte være angivet i byggetilladelse og bygningens øvrige brandtekniske dokumentation, være forelagt installatøren samt inspektionsvirksomheden. Denne retningslinie gælder for nye anlæg og ændringer af eksisterende anlæg. Hvis ikke andet er aftalt med kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet), medfører ændring af antal eller placering af alarmgivere eller varslingstryk, at hele brandcellen skal opfylde denne DBI retningslinie. Denne DBI retningslinie er udarbejdet af et teknisk udvalg nedsat af DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. 2

3 Det tekniske udvalg består af: Ove Holm Jensen Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Finn Hemmingsen Tekniq, Installatørernes Organisation Bo Albin Hansen Foreningen af Rådgivende Ingeniører Jesper B. Christensen Sikkerhedsbranchen Henrik Olsen RMG Inspektion Kim Kragh Jespersen Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut DBI Retningslinie 24 Varslingsanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse 2. udgave marts 2010 vil inden udgivelsen blive udsendt til høring hos: Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Forsikring & Pension SikkerhedsBranchen Tekniq, Installatørernes Organisation Foreningen af Rådgivende Ingeniører Arbejdstilsynet Beredskabsstyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Dansk Bygningsinspektør Forening Dansk Byggeri RMG-Inspektion DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Modtagne høringssvar vil blive behandlet i det tekniske udvalg. 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Generelt Virkemåde Hvor skal der installeres varslingsanlæg Anlægstyper Interne varslingsanlæg (manuelle varslingsanlæg) Automatiske varslingsanlæg Automatiske varslingsanlæg integreret i ABA anlæg Normative referencer Ordforklaring Krav til dokumentation Projektering og installation af varslingsanlæg Generelt Varslingssignal Alarmering af personale i anvendelseskategori Optiske alarmgivere Transportable alarmgivere Aktivering af varslingssignal Placering af varslingstryk ved interne varslingsanlæg Stop af varslingssignal Forsinkelse af varslingssignal Krav til systemdele, strømforsyning og kabling Kontrol og indikeringsudstyr Status indikering Fejlovervågning Strømforsyning Nødstrømsforsyning Forbindelser til alarmgivere, varslingstryk samt andre anlæg Kabelsystemet Kredsløb for varslingstryk Kredsløb for alarmgivere Særlige krav til kredsløb for talevarslingsanlæg Kredsløb for alarmgivere, hvor varslingsanlæg er integreret i ABA-anlæg Batteriforsynede alarmgivere i radiobaserede systemer Alarmsignaler fra ABA-anlæg til varslingsanlæg Alarmsignaler fra AVS-anlæg

5 5.7 Fejlsignaler fra varslingsanlæg til ABA-anlæg Instruktion af personale Kontrol og vedligeholdelse Generelt Vedligeholdelse Driftsansvarlig person inspektion Særlige krav til færdigmelding, kontrol og vedligeholdelse, for varslingsanlæg integreret i ABA- anlæg Krav til kontrolmåling af lydtryk og taleforståelighed Udformning af målerapporter Måleudstyr for varslingsanlæg Særlige krav til systemer for talevarsling Generelt Kontrol og indikeringsudstyr Taleforståelighed Indtalt besked Anmeldelse Bilag

6 1 Generelt 1.1 Virkemåde Et varslingsanlæg er et anlæg, der har til formål at varsle personerne i bygningen om, at de skal flygte til et sikkert sted i bygningen eller til terræn i det fri i tilfælde af en brand. Dette er specielt nødvendigt for bygninger, hvor mange personer skal benytte samme flugtveje. Det er derfor nødvendigt at se på, hvor mange personer der tilsammen skal kunne benytte flugtvejene, uanset hvor mange personer der måtte være i det enkelte bygningsafsnit. Automatiske varslingsanlæg skal igangsættes af automatiske brandalarmanlæg eller automatiske sprinkleranlæg, mens manuelle varslingsanlæg udelukkende aktiveres af varslingstryk. Ved anvendelse af manuelle varslingsanlæg er det vigtigt at gøre tydeligt opmærksom på, at der også skal foretages telefonisk alarmering af 112, da et manuelt varslingsanlæg kun varsler internt. I bygningsafsnit med automatiske brandalarmanlæg eller sprinkleranlæg skal et evt. varslingsanlæg tillige igangsættes af disse anlæg. Erhvervs og Byggestyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Varsling fra varslingsanlæg skal tilpasses bygningsafsnittets brug og organisation Hvis der i bygningen er installeret automatisk brandalarmanlæg eller automatisk sprinkleranlæg, skal varslingsanlægget igangsættes af dette. Et varslingsanlæg varsler personerne i bygningen i tilfælde af brand. Varsling med talende besked bør benyttes i anvendelseskategori 3. Såfremt varsling med talende besked ikke er hensigtsmæssig som følge af bygningens anvendelse, kan den talende besked erstattes af en anden forsvarlig varslingsform, f.eks. hyletone. Bygningsreglementet af Hvor skal der installeres varslingsanlæg Bygningsafsnit med tilhørende flugtveje i anvendelseskategori 2 og 3, beregnet til mere end 150 personer, skal udføres med varslingsanlæg. I bygningsafsnit, hvor alle opholdsrum har dør til terræn i det fri, og der ikke er rum beregnet til mere end 150 personer, kan varslingsanlæg dog udelades. Bygningsafsnit med tilhørende flugtveje i anvendelseskategori 5 skal udføres med varslingsanlæg, hvis bygningsafsnittet har mere end 10 soverum eller er beregnet til mere end 50 sovepladser. To eller flere bygningsafsnit af samme anvendelseskategori, som er forbundet med fælles flugtvej, betragtes som et afsnit. Såfremt bygningsafsnit til mere end 150 personer i anvendelseskategori 3, anvendes på en måde der forringer muligheden for evakuering, skal bygningsafsnittet udføres med automatisk varslingsanlæg. Forhold der kan forringe muligheden for evakuering kan være høj musik, mørke, scenerøg mv. En bygning består ofte af flere anvendelseskategorier, f.eks. en kontorbygning i anvendelseskategori 1. Hvor der er et bygningsafsnit med mødelokaler for flere end 150 personer, skal afsnittet med 6

7 mødelokaler, betragtes som anvendelseskategori 3, og der skal installeres varslingsanlæg i afsnittet med tilhørende flugtveje. I bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, 4 og 6 udført efter Erhvervs og Byggestyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri er der ingen krav om varslingsanlæg. I bygningsafsnit udført efter en brandteknisk dimensionering kan det være nødvendigt at installere varslingsanlæg for at opnå et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Hvilke bygningsafsnit der varsles og hvordan, skal fremgå af den brandtekniske dokumentation. Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i afsnittet, alle har kendskab til afsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Det gælder eksempelvis kontorer, industri og lagerbygninger og visse garageanlæg i en og flere etager samt garager, carporte og udhuse. Anvendelseskategori 2 Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Det gælder eksempelvis undervisningsrum, skolefritidsordninger og fritidshjem, dagcentre og andre lignende rum, beregnet til mindre end 50 personer. Varslingsanlæg i denne kategori har til formål at muliggøre hurtig og samtidig evakuering af f.eks. eleverne i et eller flere undervisningsafsnit. Samtidig har varslingsanlægget til formål at varsle personale (lærerne mv.), som skal lede evakueringen og at varsle skolens kontor, således at der herfra øjeblikkeligt kan foretages alarmering af redningsberedskabet. Varslingsanlæg i bygninger med flere bygningsafsnit skal opdeles i grupper, en for hvert afsnit. Det skal af betjeningspanelet tydeligt fremgå, fra hvilket afsnit en alarm er aktiveret. Varslingssignal skal kunne afgives samtidigt i alle lokaler i et afsnit samt i kontor. I lokaler for døve eller hørehæmmede, eller lokaler hvor lydtryk over 90dB(A) under normale omstændigheder forekommer (musik-øvelokaler o.lign.), skal der suppleres med optiske alarmgivere. Anvendelseskategori 3 7

8 Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke har kendskab til afsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Det gælder eksempelvis butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre lignende rum beregnet til mere end 50 personer. Varslingsanlæg i anvendelseskategori 3 har til formål hurtigt og sikkert at varsle personale og kunder/gæster, således at personalet har mulighed for at evakuere bygningen for kunder/gæster samt bringe sig selv i sikkerhed. Varslingsanlæg i anvendelseskategori 3 bør udføres med talende besked. Såfremt talende besked ikke er hensigtsmæssig som følge af bygningens anvendelse, kan anden forsvarlig varslingsform f.eks. tonevarsling anvendes, hvis det sikres, at de tilstedeværende er bekendt med signalet. Hvis der ikke anvendes varsling med talende besked, er det en forudsætning at kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet) kan acceptere den valgte løsning. Anvendelseskategori 4 Anvendelseskategori 4 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, har kendskab til afsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Det gælder eksempelvis etage- og ungdomsboliger. Anvendelseskategori 5 Anvendelseskategori 5 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, der opholder sig i afsnittet, ikke har kendskab til afsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Det gælder eksempelvis hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater. Varslingsanlæg i anvendelseskategori 5 aktiveres af beboere eller personale og har til formål at muliggøre en hurtig og samtidig evakuering af et soverumsafsnit for beboere. Endvidere har varslingsanlægget til formål at alarmere personale i reception, vagtrum eller lignende, således at alarmering af redningsberedskabet og andre aktiviteter vil blive udført efter varslingsinstruksen. Varslingssignal skal afgives samtidigt i hele soverumsafsnittet samt i reception, vagtrum eller lignende. Betjeningsudstyr placeres i reception, vagtrum eller lignende. Varslingsanlæg i bygninger med flere soverumsafsnit skal opdeles i grupper, en for hvert afsnit. Det skal af betjeningspanelet tydeligt fremgå, fra hvilket afsnit en alarm er aktiveret. 8

9 Ved betjeningspanelet skal placeres et varslingstryk, som aktiverer samtlige grupper. Dette varslingstryk skal være tilgængeligt for beboere, når reception, vagtrum m.m. ikke er bemandet. I soverum/afsnit for hørehæmmede og døve personer skal varslingssignalets lydtryksniveau være mindst 90 db og suppleres med varslingssignal fra vibrator ved sovepladserne og/eller med blinklys anbragt synligt fra sovepladserne. Anvendelseskategori 6 Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dag- og eventuelt tillige natophold, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Det gælder eksempelvis ældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver. I anvendelseskategori 6 skal der ved aktivering af ABA anlæg og /eller AVS anlæg ske en varsling af personalet. Personalet kan, f.eks. varsles ved at ABA anlægget sender et signal for brandalarm til personalet via det på institutionen sædvanligt benyttede personaletilkaldesystem. 1.3 Anlægstyper Interne varslingsanlæg (manuelle varslingsanlæg) Ved anvendelse af interne varslingsanlæg er det vigtigt at gøre tydeligt opmærksom på, at der også skal foretages telefonisk alarmering til 112, da et internt varslingsanlæg ikke tilkalder redningsberedskabet, men udelukkende starter et varslingssignal. Interne anlæg består af et varslingscentraludstyr for tilslutning til bygningens strømforsyning, nødstrømsforsyning, alarmgivere, varslingstryk og eventuelt detektorer. Ofte vil centraludstyret også være betjeningspanelet. Enheder for interne varslingsanlæg må ikke tilsluttes et ABA anlæg. Såfremt enheder for varslingsanlæg tilsluttes et ABA anlæg, skal anlægget udføres som angivet under automatiske varslingsanlæg. Varslingstryk og alarmgivere placeres i bygningen, under hensyntagen til de aktuelle forhold, og forbindes til centraludstyret. Varslingstryk skal skiltes tydeligt med, at tilkald af redningsberedskabet skal foretages telefonisk til

10 Eksempel på internt varslingsanlæg (manuelt varslingsanlæg) Automatiske varslingsanlæg Automatiske varslingsanlæg aktiveres af automatiske brandalarmanlæg eller automatiske sprinkleranlæg, anlægstypen medfører desuden, at redningsberedskabet tilkaldes automatisk. Automatiske varslingsanlæg består af et varslingscentraludstyr, for tilslutning til bygningens strømforsyning, nødstrømsforsyning samt alarmgivere. Alarmgivere placeres i bygningen, under hensyntagen til de aktuelle forhold, og forbindes til varslingscentraludstyret I områder hvor der er installeret ABA-/AVS-anlæg skal de automatiske detektorer/sprinklere og alarmtryk aktivere varslingscentraludstyret. Betjeningspaneler for både varslingsanlæg og ABA-anlæg bør placeres i samme rum. Kan retablering af begge anlæg udføres fra ABA-anlægget, skal betjeningspanelerne placeres i samme rum. Eksempel på automatisk varslingsanlæg Automatiske varslingsanlæg integreret i ABA anlæg ABA-anlæg med integreret varslingsanlæg medfører, at tilslutningen for bygningens strømforsyning, nødstrømsforsyning, og alarmgivere er fælles for ABA-anlæg og varslingsanlæg. Alarmgivere placeres i bygningen, under hensyntagen til de aktuelle forhold, og forbindes til varslingscentraludstyret. Varslingsanlæg integreret i ABA-anlæg skal installeres i henhold til forskrift 232 for automatiske brandalarmanlæg samt vedligeholdes og kontrolleres efter retningslinie for automatiske 10

11 brandsikringsanlæg. Kredsløb i ABA anlæg hvorpå der installeres alarmgivere efter denne retningslinie, skal samtidig opfylde kravene i afsnit 5.4. Eksempel på varslingsanlæg integreret i ABA anlæg hvor alarmgivere installeres på eget kredsløb, som angivet i afsnit og Alternativt integreres alarmgivere på ABA-anlæggets kabelringforbindelse til detektorer og alarmtryk Eksempel på varslingsanlæg integreret i ABA anlæg hvor kredsløbet for alarmgivere er fælles med andre enheder som alarmtryk og detektorer, som angivet i afsnit

12 1.4 Normative referencer Der henvises til gældende udgaver af følgende: Bygningsreglementet Eksempelsamling for brandsikring af byggeri Information om brandteknisk dimensionering DS/EN 54 Branddetektering og brandalarmsystemer, indeholder følgende dele: Del 1 : Indledning. Del 2 : Kontrol- og indikeringsudstyr. Del 3 : Akustiske alarmgivere Del 4 : Strømforsyning. Del 5 : Termodetektorer Punktdetektorer Del 7 : Røgdetektorer Punktdetektorer, der fungerer ved lysdæmpning eller ved ionisering Del 10: Flammedetektorer Del 11: Manuelle brandtryk Del 12: Røgdetektorer Liniedetektorer Del 13: Kompatibilitetsvurdering af systemkomponenter Del 16:prEN Kontrol- og indikeringsudstyr for talevarsling Del 23: Brandalarmudstyr Visuel alarm Del 24:prEN Højttalere for talevarsling Del 25: Komponenter der anvender radiotransmission. DS/EN Lydudstyr til nødsituationsformål (kan anvendes frem til hvorefter DS/EN skal anvendes) Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6. Elektriske installationer B208 Basisbeskrivelse elbasisbeskrivelse bygningsinstallationer B2.400 og B2.450 Beredskabsstyrelsens driftmæssige forskrifter IEC Tests for electric cables under fire conditions DS/EN Elektroakustik Lydtrykmålere del 1: Specifikationer DS/EN Elektroakustik Lydtrykmålere del 2: Typeprøvning DS/EN Elektroakustik Lydtrykmålere del 2: Periodisk prøvning DS/EN Objektiv klassificering af taletydelighed ved taletransmissionsindeks ISO Design, installation, commissioning and service of sound systems for emergency purposes DBI Forskrift Retningslinie 232 automatiske brandalarmanlæg DBI Retningslinie for automatiske brandsikringsanlæg 12

13 2 Ordforklaring ABA-anlæg Automatisk Brandalarmanlæg med automatisk alarmafgivelse til redningsberedskabet, ofte udført efter DBI forskrift retningslinie 232 udgivet af DBI. Alarmgiver Komponent der afgiver varslingssignal (sirene, højttaler, klokke, blitz m.m.). Alarmtilstand Når alarmgivere i mindst én alarmzone er aktiveret. AVS-anlæg Automatisk vandsprinkleranlæg med automatisk alarmafgivelse til redningsberedskabet, ofte udført efter forskrift DBI retningslinie 251/4001 Sprinkleranlæg. udgivet af DBI. Automatiske varslingsanlæg Varslingsanlæg der starter når alarmtryk, detektorer, sprinklere på ABA og/eller AVS anlæg aktiveres. Redningsberedskabet tilkaldes automatisk af ABA eller AVS anlægget. Alarmtryk Tryk der ved manuel aktivering bringer et ABA-anlæg i alarmtilstand. Betjeningspanel Panel hvorfra varslingsanlægget kan betjenes. Interne varslingsanlæg Varslingsanlæg der starter når et varslingstryk aktiveres. Redningsberedskabet tilkaldes manuelt. Varslingsanlæg Anlæg til varsling af personer i tilfælde af brand eller anden situation, hvor personer skal vækkes og/eller bringes i sikkerhed. Varslingstryk Tryk der ved manuel aktivering bringer varslingsanlægget i alarmtilstand. Varslingssignal Akustisk signal, eventuelt suppleret med optisk eller vibrerende signal. IEC International Electrotechnical Commission. IEC En testmetode der måler et kabels evne til at fungere ved fuld spænding under en brand. (Kabler testet efter IEC dokumenterer ikke funktionsevne under brand og kan ikke benyttes i varslingsanlæg). DS Dansk Standard. EN Europa Norm. 13

14 ISO the International Organization for Standardization Vagtcentral Et bemandet område der modtager og behandler alarm- og fejlsignaler f.eks. fra ABA-anlæg, 24 timer i døgnet året rundt. Kontrolcentral Et område godkendt af rigspolitiet og bemandet af personale godkendt af rigspolitiet, der modtager signaler fra forskellige typer anlæg, 24 timer i døgnet, året rundt. STIPA (Speech Transmission Index for Public Address systems). Taleforståelighed kan måles med forskellige målemetoder. I denne retningslinie anvendes alene måling af STIPA, til at bestemme et talevarslingsanlægs evne til at udsende forståelig tale. Sekundære rum Rum som toiletter, depoter, arkivrum og andre rum, der kun benyttes til kortvarigt ophold.. 14

15 3 Krav til dokumentation Ved betjeningspanelet skal mindst findes følgende dokumentation. Orienteringsplaner Der skal ved betjeningspanelet for interne varslingsanlæg findes en gruppeplan for hver varslingstrykgruppe, der angiver hvilket område den enkelte gruppe omfatter og viser placeringen af varslingstryk i området. Orienteringsplaner skal udføres i henhold til forskrift 232 emne 012, dog skal det af tegningshovedet fremgå, at tegningen vedrører et internt varslingsanlæg. Betjeningsvejledning Betjeningsvejledningen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes alle de funktioner, der indgår i systemet, skal betjenes. I tilfælde af system fejl skal der foreligge en instruks der angiver, hvorledes den nødvendige sikkerhed opretholdes, imens systemet er fejlramt (evakuering, runderende vagter m.m.), samt om der eventuelt er meddelelsespligt til myndigheder og forsikringsselskab. Vedligeholdelsesvejledning Vedligeholdelsesvejledningen skal indeholde: Afprøvningsvejledning. Installationstegning (som udført) med kabelføring og placering af alle systemdele, herunder varslingstryk, alarmgivere, samledåser og kontrol- og indikeringsudstyr. Tegninger over forbindelser i evt. samledåser (gælder ikke afgreningsdåse til en enkelt alarmgiver). Kopi af certifikater/datablade for alle komponenter, der indgår i systemet. Vedligeholdelsesvejledning skal ikke placeres ved betjeningspanelet, hvis denne indgår i et overordnet vedligeholdelsessystem. Det skal angives i driftsjournalen. hvor det overordnede system kan findes. Driftsjournal Alle hændelser skal registreres inkl. dato, klokkeslæt og ansvarlig person: eksempelvis alarmer, rutinemæssige afprøvninger, registrerede fejl, udbedring af fejl og serviceeftersyn. Funktionsbeskrivelse Hvilke bygningsafsnit er omfattet af varslingsanlægget. Hvilke anlæg (ABA, AVS) aktiverer varslingsanlægget. Aktiveres varslingssignalet ikke samtidigt i alle bygningsafsnit, skal der findes beskrivelse/funktionsdiagram af, hvilke sprinklerventiler/aba-gruppeområder/varslingstrykgrupper, der aktiverer de enkelte bygningsafsnit. Placering af gruppeafbryder for strømforsyning. 15

16 Sprog Betjeningsvejledning, vedligeholdelsesvejledning samt funktionsbeskrivelse skal være på dansk. Tekst i display (adgangsniveau i henhold til DS/EN 54) samt tekst på kontrol- og indikeringsudstyr skal være på dansk. Opbevaring af dokumentation Umiddelbart ved betjeningspanelet skal opsættes et hertil velegnet skab. 16

17 4 Projektering og installation af varslingsanlæg 4.1 Generelt Den projekterende skal have adgang til alle relevante dokumenter. Dokumentationen skal mindst indeholde følgende: Plantegninger over hele området hvor der skal varsles. Hvis ikke alle områder skal varsles samtidigt skal omfanget af de enkelte områder angives. I områder hvor den forventede baggrundsstøj overstiger 65 dba, skal den forventede baggrundsstøj oplyses. Kopi af den samlede byggetilladelse. Kopi af brandteknisk dokumentation, som f.eks. strategi for brandsikringen af bygningen. I områder med talevarsling hvor den forventede efterklangstid, målt over 500Hz, 1 khz og 2 khz er større end 1,3 sekunder, skal den forventede efterklangstid oplyses. Varslingsanlægget skal være konstrueret således, at ødelæggelse af en enkelt alarmgiver ikke medfører, at hele anlægget sættes ud af drift. Denne ødelæggelse kan være kortslutning eller brud på ledninger i ledningssystemet eller i en alarmgiver. Varslingsanlægget kan gruppeopdeles, således at varslingssignalet begrænses til ét eller flere bygningsafsnit. En sådan gruppe skal dog omfatte én eller flere hele brandsektioner. Gruppeopdelingen skal være i overensstemmelse med den af kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet) godkendte varslingsinstruks. Der skal ved betjeningspanelet opsættes et varslingstryk, der samtidig starter varslingssignalet i samtlige grupper. Der skal ved betjeningspanelet være mulighed for at aktivere varslingssignalet i grupperne enkeltvis. Når kontrol- og indikeringsudstyret bringes i betjent tilstand, eller evt. låge foran betjeningspanel åbnes, må det ikke medføre, at varslingssignalet blokeres. 4.2 Varslingssignal Varsling fra et varslingsanlæg skal tilpasses bygningens brug og organisation. Ofte vil det være mest hensigtsmæssigt, at varslingen sker med talende besked. En talende besked medfører en hurtigere og mere præcis reaktion hos de personer, der bliver varslet, og dette medfører en hurtigere evakuering af bygningen. Suplerende Særlige krav til talevarslingsanlæg er beskrevet i afsnit Talevarsling bør anvendes i bygningskategori anvendelsesskategori 3. Såfremt en talende besked ikke vurderes at være hensigtsmæssig, kan tonevarsling anvendes. Til tonevarsling kan anvendes klokker, sirener m.m. Det skal ved anvendelsen af tonevarsling sikres, at de tilstedeværende er bekendt med signalet. Varslingssignalet skal have en karakter, der tydeligt kan skelnes fra andre signaler (f.eks. tyverialarm, overfaldsalarm) og fra baggrundsstøjen. 17

18 Lydstyrken må ikke kunne reguleres ned uden brug af værktøj, hverken centralt eller i rummet med alarmgiveren. Varslingssignalets lydtryk må intet sted overstige 120 dba. Benyttes anlægget til andre formål end varsling, skal varslingssignalet have højeste prioritet og funktionen af disse andre formål, skal ophøre ved alarm og ved svigt i bygningens strømforsyning. Varslingssignalet skal fortsætte indtil det stoppes manuelt. (se afsnit 4.8) Bygningsafsnit indrettet til dagophold, eksempelvisanvendelseskategori 1 2 og 3Særlige krav til systemer for talevarsling Lydudstyr for nødsituationsformål er beregnet til at udsende let forståelig information om, hvorledes personer i det område, hvor der varsles, skal forholde sig til en nødsituation. Varslingssignal til kunder og personale skal på forhånd være indtalt på et hertil egnet lagringsmedie. Varslingssignalet består af et opmærksomhedssignal, et vedvarende, pulserende eller skiftende varslingssignal efterfulgt inden for 4-10 sekunder af en på forhånd indtalt opfordring om øjeblikkeligt, under personalets ledelse, at forlade lokalerne. Herefter fortsættes skiftevis varslingssignalet og talebesked, således at perioder uden varslingssignaler eller talebeskeder ikke overstiger 10 sekunder. Varslingssignalet skal forsætte, indtil det stoppes, som angivet i evakueringsinstruksen. Opmærksomhedssignalet, der kan være en på forhånd indtalt besked i kode, gentages om nødvendigt 2-3 gange, inden den indtalte besked starter, således at personalet kan nå at forberede evakueringen. Når en alarm er aktiveret, skal systemet umiddelbart afbryde enhver funktion, der ikke er alarmfunktion (personalekald, baggrundsmusik, reklamer m.m.), det skal dog være muligt fortsat med mikrofon at give en mundtlig information. Systemet skal kunne være i stand til at sende indenfor 10 sekunder efter, at alarmsignal fra ABA-anlæg, varslingstryk m.m. er aktiveret. Systemerne skal i øvrigt opfylde kravene i denne retningslinie samt kravene beskrevet i IEC 60849: 18

19 4 General system requirements 5 System technical requirements. Kontrolmåling af lydtryk og forståelse af tale udføres efter IEC60849: Annex A Measurement of speech intelligibility (informative) Annex B Measurement method (normative) Annex C Attention drawing audible signals (informative). I bygningsafsnit, der er indrettet til dagophold, skal varslingssignalet have et lydtryksniveau, der er mindst 65dBA og mindst 6dBA til 9 dba (eller 9 db til 23 db i det relevante alarmfrekvensbånd) over normalt forekommende baggrundsstøj. Alarmgivere skal normalt anbringes i selve rummet, hvor der varsles. I sekundære rum som toiletter, depoter og arkivrum samt i mindre kontorer skal alarmgivere ikke nødvendigvis installeres i selve rummet, hvis det nødvendige lydtryk kan opnås f.eks. ved at opsætte alarmgivere i flugtvejsgange. Varslingssignalet skal have et lydtryksniveau, der er mindst 75 dba og mindst 6dBA til 9 dba (eller 9 db til 23 db i det relevante alarmfrekvensbånd) over normalt forekommende baggrundsstøj. Alarmgiveren skal anbringes i selve rummet, hvor der varsles. I afsnit, der benyttes til natophold, måles lydtryksniveauet ved sovepladserne. I andre rum måles lydtryksniveauet 1,5 meter over gulvet i de dele af lokalet, hvor der kan forventes at være personer under normale forhold. I sekundære rum som toiletter, depoter, arkivrum og andre rum, der kun benyttes til kortvarigt ophold, skal varslingssignalet have et lydtryksniveau, der er mindst 65 dba. I sekundære skal alarmgivere ikke nødvendigvis installeres i selve rummet, hvis det nødvendige lydtryk kan opnås f.eks. ved at opsætte alarmgivere i flugtvejsgange. I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 bør varsling med talende besked anvendes. 19

20 4.2.3 Bygningsafsnit indrettet for personer med nedsat hørelse I bygningsafsnit indrettet for personer med nedsat hørelse skal varslingssignalets lydtryksniveau være mindst 90dBA og om nødvendigt supplereseller erstattes med varslingssignal fra optisk eller vibrerende alarmgiver. Supplerende alarmgivere kan være flytbare (med stikprop eller trådløse) og anbringes i de rum, hvor der måtte være behov. 4.3 Alarmering af personale i anvendelseskategori 6 ABA- og AVS anlæg i plejehjem, hospitaler, fængsler og lignende institutioner, skal udføres så der kan ske varsling af personale. Dette kan udføres med alarmering via det på institutionen sædvanligt anvendte personaletilkaldesystem, for eksempel bærbare DECT telefoner. Benytter institutionen ikke et personaletilkaldesystem bør der etableres anden for alarmering i områder hvor personalet kan forventes at opholde sig. Denne retningslinie angiver ikke krav til varsling af personale i anvendelseskategori Optiske alarmgivere Optiske alarmgivere kan benyttes som et supplement til akustiske alarmgivere, eksempelvis i områder hvor der normalt forekommer et højt støjniveau, samt i områder hvor akustisk alarmering er uønsket (radio- og tv-studier m.m.). Optiske alarmgivere benyttes i områder, hvor baggrundsstøjen overstiger 90dBA og i områder, hvor der benyttes høreværn. Mindst én optisk alarmgiver skal være synlig fra alle dele af området, hvor der kan forventes at være personer under normale forhold. Det optiske alarmsignal skal være tydeligt ved alle normalt forekommende lysforhold i rummet og må ikke kunne forveksles med optiske signaler fra andre anlæg. Optiske alarmgivere bør installeres i en højde af minimum 2.1 m Transportable alarmgivere Transportable alarmgivere, for eksempel med vibrator, kan anvendes som supplement til akustiske alarmgivere. Transportable alarmgivere kan eksempelvis være radiobaserede eller tilsluttet med stik i de rum, hvor der måtte være behov. Transportable alarmgivere skal opfylde følgende: Signalet skal være tilstrækkelig til at vække sovende personer. signalet skal starte inden for 10 sekunder efter, at varslingsanlæggets kontrol- og indikeringsudstyr har registreret en alarm. Signalet skal fortsætte, indtil alarmen er tilbagestillet på varslingsanlæggets kontrol- og indikeringsudstyr. 20

21 En fejl eller manglende (radio)forbindelse mellem transmissionsudstyr og den transportable enhed skal medføre, at den transportable enhed afgiver et tydeligt signal inden for 5 minutter efter, at fejlen er opstået. Transportable alarmgivere skal, før alarmgiveren ikke længere fungerer på grund af lav batterikapacitet, afgive et advarselssignal i mindst 24 timer. En fejl i kontroludstyret for transportable alarmgivere skal medføre, at fejlen vises på varslingsanlæggets indikeringsudstyr. Hvis der benyttes et system, der anvendes til andre formål, skal varslingssignaler have højeste prioritet, og uanset om der samtidig måtte forekomme aktiviteter på systemet, skal varslingssignalet starte inden for 10 sekunder fra aktivering af varslingsanlægget Aktivering af varslingssignal Aktivering af interne varslingsanlæg Varslingssignal fra interne varslingsanlæg skal kunne aktiveres fra varslingstryk, der er tydeligt afmærket med teksten intern varsling, samt med tydelig angivelse af, at tilkald af redningsberedskabet skal foretages telefonisk til 112. Skiltene skal udformes som angivet i DS 735. Varslingstryk skal være røde. I områder, hvor der alene findes sprinklere tilhørende et AVS-anlæg, skal anbringes varslingstryk efter denne retningslinie. Aktivering af automatiske og integrerede varslingsanlæg I områder, hvor der findes ABA- eller AVS-anlæg, skal alarmfunktionerne koordineres med varslingsanlægget og tilpasses de aktuelle forhold. I områder, hvor der findes alarmtryk for ABA anlæg, skal alarmtryk og automatiske detektorer via ABAanlægget aktivere varslingen. Placering af alarmtryk er beskrevet i forskrift DBI retningslinie 232 for automatiske brandalarmanlæg. 21

22 Der må ikke i samme område findes varslingstryk, som alene afgiver intern varsling, uden alarm til redningsberedskabet. For alarmtryk med tilhørende ledningerkabler gælder alene kravene i Forskrift DBI retningslinie Placering af varslingstryk ved interne varslingsanlæg Varslingstryk installeres med det formål, at personer i det enkelte bygningsafsnit kan aktivere varslingen i afsnittet. Varslingstrykkenes antal og placering skal projekteres i hvert enkelt tilfælde under hensyntagen til de aktuelle forhold, herunder bygningsafsnittets anvendelse og brugere. Varslingstryk skal placeres maks. 5 meter fra alle udgangsdøre fra det varslede område til det fri, der henregnes som flugtvej. Varslingstryk skal placeres maks. 5 meter fra vandfyldte slangevinder. Varslingstrykket skal være synligt fra slangevinden. Varslingstryk skal være synlige i flugtretningen. Ved udgang fra flere bygningsafsnit med fælles flugtvej kan varslingstryk placeres i flugtvejen. Varslingstryk skal placeres således, at der intet sted i flugtvejen er mere end 25 meter, heraf 10 meter i niveauforskel, til det nærmeste tryk. I bygningsafsnit, hvor flugtvejsgang er egen brandcelle, regnes de 25 meter kun i flugtvejen, dvs. fra døre mellem flugtvejsgang og de rum, gangen betjener. Eksempel på varslingstryk i flugtvejsgang der betjener mindre rum. varslingstryk. I brandceller, hvor flugtvejene ikke umiddelbart er defineret, som f.eks. storrumskontorer, lager- og produktionslokaler, må der fra et vilkårligt punkt i brandcellen ikke være over 25 meter til nærmeste 22

23 Eksempler på varslingstryk i henholdsvis storrumskontor og lager/produktionslokale I brandceller der er beregnet til mere end 150 personer, skal der installeres varslingstryk ved alle udgangsdøre fra brandcellen, der henregnes som flugtvej. Eksempel på varslingstryk i brandcelle indrettet for mere end 150 personer Varslingstryk placeres let tilgængeligt i en højde af 1,4-1,6 meter over gulv. I områder for kørestolsbrugere kan mindre højde accepteres. Varslingstryk bør ikke installeres i områder, hvor der er sandsynlighed for, at misbrug vil finde sted. Eksempler herpå er offentlige områder i det fri og offentlige områder i indkøbscentre. I disse tilfælde aftales placeringen med kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet) Stop af varslingssignal 23

24 Det skal tydeligt fremgå af den af kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet) godkendte varslingsinstruks, hvem der er bemyndiget til at stoppe varslingssignalet. Startes varslingen af et ABA- eller AVS-anlæg, skal varslingen kunne stoppes fra redningsberedskabets betjeningspanel, ved retablering af alarmsignalet til vagtcentralen. Varslingen må kun stoppes af redningsberedskabet, medmindre andet fremgår af varslingsinstruksen. Ønskes der sikkerhed for, at kun redningsberedskabet kan stoppe varslingssignalet, anbringes separat nøgleafbryder placeret i eller ved ABA-anlæggets betjeningspanel. Separat nøgleafbryder kan i nogle tilfælde være et krav fra kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet). Separat nøgleafbryder skal tydeligt mærkes stop af varslingssignal. Ved fornyet alarm fra andet bygningsafsnit, skal varslingssignalet genstartes. Varslingssignalet på interne anlæg må kun kunne stoppes ved varslingsanlæggets betjeningspanel Forsinkelse af varslingssignal Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at forsinke varslingssignalet, for at særligt instrueret personale kan undersøge årsagen til alarmen, inden en evakuering iværksættes. Alarmer fra varslings- og alarmtryk skal aktivere varslingsanlægget uden forsinkelse, alarmer fra automatiske detektorer kan i visse tilfælde forsinkes, men det kræver i hvert enkelt tilfælde kommunalbestyrelsens (ofte redningsberedskabet) accept. Forsinkelsen kunne bestå i, at alarm fra første detektor i området tilkalder redningsberedskabet, og først efter alarm fra anden vilkårlig detektor, aktiveres varslingsanlægget. Alternativt kan der etableres en tidsforsinkelse til afsøgning af området, hvor der alarmeres. Ved etablering af forsinkelse af varslingssignal, skal aktivering af varslings-og alarmtryk ophæve forsinkelsen. Forsinkelsen af automatiske detektorer skal udføres i henhold til forskrift DBI retningslinie

25 5 Krav til systemdele, strømforsyning og kabling Denne retningslinie er i forhold til Brandteknisk vejledning 24 af oktober 1995 ændret på følgende principielle punkter vedrørende kravene til komponenter, der benyttes til varslingsanlæg: Der skal fremover benyttes materiel, der er certificeret i henhold til DS/EN 54 serien, der beskriver komponentkravene til alarmgivere, kontrol og indikeringsudstyr, alarmtryk m.v. DS/EN lydudstyr til nødsituationsformål angiver standarden for komponentkrav samt funktionskrav til systemer, der anvendes til talende varsling. Denne retningslinie beskriver sammenkoblinger med brandsikringsanlæg, nødstrømsforsyning samt kabling, mens kravene til systemfunktioner, fejlovervågning, taleforståelse samt målemetoder er beskrevet i DS/EN Alle komponenter, der benyttes i et varslingsanlæg, skal være CE-mærket i henhold til Byggevaredirektivet, som angivet i den aktuelle standard i DS/EN 54 serien: Kontrol og indikeringsudstyr (betjeningspanel) efter DS/EN 54-2 Alarmgivere efter DS/EN 54-3 Strømforsyningen efter DS/EN 54-4 Varslingstryk efter DS/EN Kontrol- og indikeringsudstyr for talevarsling efter prds/en Visuelle alarmgivere efter DS/EN Højttalere for talevarsling efter prds/en Kabler der benyttes til varslingsanlæg skal være certificeret efter IEC Eksempel på mærkning af alarmgiver 25

26 5.1 Kontrol og indikeringsudstyr Status indikering Betjeningspanelet skal være forsynet med en optisk indikering af normaltilstand (driftslampe), alarmtilstand, fejltilstand og frakoblinger. Der skal være akustisk indikering af alarm- og fejltilstand. Betjeningspaneler for interne varslingsanlæg skal tydeligt skiltes Internt varslingsanlæg Fejlovervågning Kontrol- og indikeringsudstyret skal kunne overvåge og indikere følgende (hvis udstyret indgår i systemet): Kortslutning eller afbrydelse eller fejl i forbindelsen til alarmgivere, varslingstryk Kortslutning eller afbrydelse eller fejl i bygningens strømforsyning eller nødstrømsforsyning. Kortslutning eller afbrydelse eller fejl i forbindelsen til separat kontrol- og/eller indikeringsudstyr Aktivering eller funktion af sikringer, kortslutningsisolatorer eller andre enheder, der måtte forhindre varsling Systemfejl Fejl i mikrofon, forforstærker og kabling til det øvrige system Fejl i signalvejene til de enkelte forstærkere Manglende forstærkere eller andre enheder, der er nødvendige for korrekt funktion Fejl i stand by-forstærkere Fejl i signalgeneratorer, bl.a. i hukommelseslager for forudindtalte evakueringsmeddelelser Fejl i processorer, der ikke kan udføre deres softwareprogram korrekt Andre krav til softwarekontrolleret udstyr er beskrevet i IEC Øvrige krav til optisk/akustisk indikering af alarm, fejl, udkobling samt funktionskrav til udstyret vedrørende stop af varsling, retablering af alarmtilstand/fejltilstand m.m., er beskrevet i EN/54 del Strømforsyning Anlægget skal tilsluttes sin egen gruppe fra bygningens strømforsyning. Gruppeafbryder, eventuel fejlstrømsafbryder og eventuel låge foran gruppeafbryder skal mærkes med rødt skilt med påskriften Varslingsanlæg. Ud over de til anlægget tilsluttede enheder må gruppeafbryderen ikke anvendes til andre formål, dette gælder også eventuel PFI- eller HPFI-afbryder. 26

27 Varslingsanlæg tillades forsynet fra samme gruppe som ABA-anlæg. Afbryder ved kontrol- og indikeringsudstyret skal være nøglebetjent, medmindre afbryderen er placeret inde i udstyret. I driftsjournalen skal angives, hvor gruppetavle for strømforsyning er placeret. Varslingsanlægget skal tilsluttes sin egen gruppe fra bygningens strømforsyning. Varslingsanlæg der omfatter samme bygningsafsnit som et ABA anlæg, kan dog forsynes fra samme gruppe som ABAanlægget. Gruppen må ellers ikke anvendes til andet formål, dette gælder også evt. fejlstrømsafbryder. Fejlstrømsafbryder må kun installeres såfremt der etableres afgivelse af fejlsignal til vagtcentral eller godkendt kontrolcentral. Såfremt fejlsignal ikke overføres til vagtcentral eller kontrolcentral, skal gruppeafbryderen være anbragt i et aflåseligt skab eller et aflåseligt felt i en tavle. Gruppeafbryder, fejlstrømsafbryder og evt. låge foran gruppeafbryder skal mærkes varslingsanlæg 5.3 Nødstrømsforsyning Et varslingsanlæg skal også fungere, hvis bygningens strømforsyning svigter/afbrydes. Dette kan sikres ved at etablere nødstrømsforsyning. Et varslingsanlægs nødstrømsforsyning skal dimensioneres, så anlægget fungerer efter et svigt i bygningens strømforsyning over flere dage, hvor bygningen er uden tilsyn, eksempelvis efter en weekend. Dette betragtes som opfyldt, hvis anlæggets nødstrømsforsyning dimensioneres for normal drift i 72 timer, hvorefter alle alarmzoner skal kunne forblive i alarmtilstand i mindst 30 minutter. Såfremt varslingsanlægget ved strømforsyningssvigt afgiver fejlsignal til en vagtcentral eller en godkendt kontrolcentral, og fejlretning iværksættes inden for 24 timer, kan varslingsanlægget dimensioneres for nødstrømsforsyning i 30 timer, hvorefter alle zoner skal kunne forblive i alarm i 30 minutter. Fejlsignal fra automatiske varslingsanlæg kan sendes via ABA-anlæg til en vagtcentral. Er der installeret nødstrømsgenerator i bygningen, kan tiden nedsættes til 6 timer, hvorefter alle zoner skal kunne forblive i alarm i 30 minutter, hvis varslingsanlægget er tilsluttet en gruppe i en el-tavle, hvor nødstrømsgeneratoren starter i tilfælde af, at netforsyningen til tavlen svigter. Alle ikke-alarmfunktioner skal automatisk frakobles ved netsvigt (f.eks. baggrundsmusik). Hvis anlægget overfører fejlsignaler til en vagtcentral eller godkendt kontrolcentral, skal anlægget udføres således, at samtidigt svigt i strømforsyning og nødstrømsforsyning medfører, at der sendes et fejlsignal. Batterier skal kontrolleres årligt og udskiftes, når kapaciteten er mindre end 80 % af den på batterierne angivne kapacitet. Producentens anvisninger skal altid følges. 5.4 Ledningsforbindelser Forbindelser til alarmgivere, varslingstryk samt andre anlæg KabelLedningssystemet Varslingsanlæg skal som minimum kunne fungere i de første 30 minutter af et brandforløb. Ledningssystemet Kabelsystemet skal derfor være af en type, der opfylder dette krav. 27

28 For nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg anses ovenstående krav for opfyldt, når der er anvendt kabler, der er certificeret efter IEC Ved udvidelser eller ombygning af eksisterende anlæg må funktionen ikke forringes, dette kan alene ske ved at anvende et af følgende ledningssystemer: - Brandsikre kabler som opfylder IEC Mineralisolerede kabler - Varmebestandige siliconegummiisolerede monteringsledninger type H05SJK i rør. I skjult installation i brændbare bygningsdele og overalt i synlig installation skal anvendes metalrør. - Andre egnede ledninger eller kabler efter særlig tilladelse fra Sikkerhedsstyrelsen. Hele signalvejen fra kontrol- og indikeringsudstyr i ABA- og AVS-anlæg til kontrol- og indikeringsudstyr i varslingsanlægget skal udføres med kabelsystemerledningssystemer, der opfylder ovenstående. Kravet gælder ikke forbindelsen mellem bygningens strømforsyning og varslingscentraludstyr samt forbindelserne i kontrol- og indíkerings- udstyr, hvor disse er placeret i samme kabinet. Alle forbindelser fra varslingsanlæggets kontrol- og indikeringsudstyr til alarmgivere og varslingstryk, skal være overvåget i hele deres længde, således at uanset hvor på forbindelserne, der opstår et brud eller en kortslutning, skal fejlen indikeres på varslingsanlægget. Forbindelserne kan alternativt udføres som et lukket kredsløb (loop), hvor kredsløbet begynder og slutter i kontrol- og indikeringsudstyret, eller anden måde der sikrer, at fejl, kortslutning eller brud, uanset hvor i kredsløbet dette måtte forekomme, indikeres i kontrol- og indikeringsudstyret. En fejl i et kredsløb må ikke medføre fejl i funktionen af andre kredsløb. Ledninger Kabler fremføres med færrest mulige samlinger. Nødvendige samlinger skal udføres således, at der ikke kan opstå en kortslutning af ledningssystemet kabelsystemet i samlingsmateriellet. Dette krav kan anses for opfyldt, hvis samlinger på det brandsikre kabel udføres brandmodstandsdygtigt, for eksempel med samlemuffer af porcelæn. Ledningsforbindelserne Kablerne anbringes således, at de under en brand så længe som muligt kan opretholde strømforsyningen til varslingstryk og alarmgivere. Dette indebærer, at ledningerne kabler og øvrige installationsdele skal fastgøres til ubrændbare og faste bygningsdele. Installationen skal udføres med ledninger kabler oplagt direkte på faste bygningsdele, som kledninger abler i føringsvej (for eksempel rør, ledningskanal eller kabelbakke) eller som ledninger kabler fremført i faste bygningsdele. Funktionskravet anses for opfyldt, når installationen er fastgjort på en af følgende måder: LedningerKabler er fastgjort med clips eller bøjler jævnt fordelt med minimum 4 stk. pr. m. 28

29 LedningerKabler i henholdsvis plast- eller stålrør, hvor rørene er fastgjort med clips eller bøjler jævnt fordelt med minimum 2 stk. pr. m for plastrør og 1 stk. pr. m for stålrør. Ledninger Kabler i kabelbakke aflastes med strips eller lignende for træk ved alle retningsændringer. og som minimum for hver 3 meter. LedningerKabler fra kabelbakke til bygningsdele fastgøres til bærejern, kabelplade el.lign. eller fremføres i beskyttelsesrør. Fastgørelse kan udelades ved følgende installationsformer: Ledninger Kabler fremført i faste bygningsdele beskyttet af mindst beklædning klasse K, 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) på begge sider af ledningen. LedningerKabler fremført i etageadskillelsen til uudnytteligt tagrum, overalt beskyttet af minimum 200 mm isolering mod tagetage, og med mindst beklædning klasse K, 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) mod underliggende etage. LedningerKabler/rør fremført indmuret i bygningsdele Kredsløb for varslingstryk En varslingstrykgruppe må omfatte en brandsektion på højst 2000 m 2 og højst 32 alarmtrykvarslingstryk. Omfatter varslingstrykgruppen flere brandsektioner, eller flere etager dog højst 600 m 2. Benyttes der lukket ringforbindelse (loop) og kortslutningsisolatorer, således at en fejl medfører, at kun en brandsektion på højst 2000 m 2 og højst 32 alarmtrykvarslingstryk fejlrammes, må kredsløbet omfatte op til 5000m Kredsløb for alarmgivere Et alarmgiverkredsløb må højst omfatte 2000 m 2 og 32 alarmgivere. Benyttes der lukket ringforbindelse (loop) og kortslutningsisolatorer, således at en fejl højst medfører, at en brandsektion på højst 2000 m 2 fejlrammes, må kredsløbet omfatte højst 5000 m 2. Alarmgiverkredsløbet skal være således konstrueret, at ødelæggelse af en eller flere enheder på kredsløbet, eksempelvis ved brand, ikke medfører funktionssvigt af andre alarmgivere på kredsløbet ud over de ødelagte enheder. Funktionssvigt på andre alarmgivere kan eksempelvis forhindres ved at anbringe selektive sikringer mellem enheden og kredsløbet, så selve kredsløbet ikke fejlrammes ved en kortslutning i en enhed Særlige krav til kredsløb for talevarslingsanlæg I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 skal installationen udføres med flere kredsløb, således at der stadig vil være varslingssignal i et lokale uanset at et enkelt kredsløb er fejlramt. Ved anvendelse af to alarmgiverkredsløb i samme område må de to kredsløb tilsammen omfatte op til 5000 m 2 uanset antallet af alarmgivere pr. kredsløb. Alarmgivere skal fordeles jævnt på to kredsløb, således at højst halvdelen af alarmgiverne i et lokale fejlrammes ved fejl på et kredsløb 29

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24 1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varslingsanlæg Projektering og installation DBI retningslinie 24 Forord DBI retningslinie 24 Varslingsanlæg - Projektering og installation

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Følgende rettelser blev vedtaget på mødet i det tekniske udvalg den 16. april 2013: Side 22 punkt 1.2.1 tilføjes: Alarmtilstand skal medføre at

Læs mere

DBI retningslinie 232

DBI retningslinie 232 DBI retningslinie 232 DBI retningslinie 232 SLM Grafisk ISBN 978-87-92018-55-7 Automatiske brandalarmanlæg Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk

Læs mere

DBI retningslinie 232

DBI retningslinie 232 2. udgave Marts 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut DBI retningslinie 232 Automatiske brandalarmanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Følgende rettelser blev vedtaget på mødet i det tekniske udvalg, den 6. maj 2014: Side 52 punkt 5.3.6, afsnit 4. ændres til: Punktrøgdetektorer

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Følgende rettelser blev vedtaget på mødet i det tekniske udvalg, den 23. juni 2014: Side 29 punkt 3.1.2 afsnit vedr. uudnyttelige tagrum udgår

Læs mere

Miniguide For ABA projektering & installation

Miniguide For ABA projektering & installation Miniguide For ABA projektering & installation Uddrag af retningslinje 232 marts 2009 2. udgave 1. Anlægsprojektering 2. Anlægstyper 3. Alment I tabel 2.1 er de forskellige anlægstyper, der benyttes i Danmark,

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

HØRINGSUDGAVE DBI Retningslinie 231 Automatiske Branddørlukningsanlæg Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Institut lukningsanlæg

HØRINGSUDGAVE DBI Retningslinie 231 Automatiske Branddørlukningsanlæg Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Institut lukningsanlæg HØRINGSUDGAVE DBI Retningslinie 231 Automatiske Branddørlukningsanlæg Projektering, installation og Vedligeholdelse 1. udgave juni 2010 Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12,

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale.

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale. Notat vedrørende den forebyggende myndighedsdel. Nedenstående notat er udarbejdet med baggrund i de ønskede kvalitets krav til model 2. EKSEMPEL Samarbejdsaftale mellem beredskabet og de 6 kommuners byggesagsafdelinger.

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler

Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler Kontrol ved installationsgennemgang 1. Tavler 2. Fast 230/400 V installation 3. Brugsgenstande 4. Tilledninger 5. Lavvoltinstallationer 6.

Læs mere

Kapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje

Kapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje Kapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje FORSAMLINGSLOKALER, BUTIKKER OG LIGNENDE SALGSLOKALER, UNDERVISNINGSLOKALER, FÆLLES

Læs mere

Love og regler og grundlag for automatiske sprinkleranlæg og vandtågeanlæg

Love og regler og grundlag for automatiske sprinkleranlæg og vandtågeanlæg Love og regler og grundlag for automatiske sprinkleranlæg og vandtågeanlæg v. Kjeld N. Petersen Dias 1 /FSTA BR10 nu BR15. Udgives af Klima, Energi- og Bygningsministeriet 5 Brandforhold 5.1 stk 1. Bygninger

Læs mere

DBI retningslinie 006

DBI retningslinie 006 2. udgave Januar 2010 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Sammenkoblede brandsikringsanlæg DBI retningslinie 006 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende videncenter,

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

INTEGRATION MED AIA-ANLÆG

INTEGRATION MED AIA-ANLÆG FANE 110 Integration med adgangskontrol - kortlæser uden for det sikrede område 10 Forord 20 Projektering 30 Sabotageovervågning 40 Informationsgivning 50 Betjening Forsikring & Pension Amaliegade 10 1256

Læs mere

KAPITEL 805 NØDBELYSNING OG VARSLINGSANLÆG

KAPITEL 805 NØDBELYSNING OG VARSLINGSANLÆG KAPITEL 805 NØDBELYSNING OG VARSLINGSANLÆG 805.1 Gyldighedsområde. De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for nødbelysning og varslingsanlæg, hvor Bygningsreglementet indeholder krav om sådanne

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsen

Stærkstrømsbekendtgørelsen Stærkstrømsbekendtgørelsen Definitioner og dokumentation for Nødbelysning (kapitel 805) 805.1 Gyldighedsområde. De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for nødbelysning og varslingsanlæg, hvor Bygningsreglementet

Læs mere

Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier

Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier Hvorfor en Elsikkerhedsattest? SB afsnit 6, 621.1 Ejeren (brugeren) er ansvarlig for installationens tilstand og vedligeholdelse og skal lade fejl og mangler

Læs mere

Færdigmelding af varslingsanlæg

Færdigmelding af varslingsanlæg Færdigmelding af varslingsanlæg Udfyldes af RMG-Inspektion A/S Modtaget den: Inspektions nr.: Inspektør: Færdigmeldingen sendes i udfyldt stand til info@rmg-inspektion.dk Vejledning Udfyldning af dokumentet:

Læs mere

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg #BREVFLE Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarms-, gasalarms, sprinkler- eller slukningsanlæg, der er udført,

Læs mere

KRAV TIL INSTALLEREDE ANLÆG

KRAV TIL INSTALLEREDE ANLÆG FANE 150 10 Alment Indledning 20 Definitioner Generel terminologi Udstyrsterminologi Funktionsterminologi Energiforsyningsterminologi Faciliteter 30 Intern informationsgivning Generelt Forsikring & Pension

Læs mere

DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Brandsikringsautomatik. Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S

DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Brandsikringsautomatik. Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Brandsikringsautomatik Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S side 1 Moe & Brødsgaard A/S Rådgivende ingeniører Nøgletal Medarbejdere

Læs mere

Betingelser for alarmoverføring til Beredskab Fyn Tilslutningsbestemmelser

Betingelser for alarmoverføring til Beredskab Fyn Tilslutningsbestemmelser Betingelser for alarmoverføring til Beredskab Fyn Tilslutningsbestemmelser Anlægget. 1. Et brandsikringsanlæg er et brandalarmanlæg, der er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med Dansk

Læs mere

Automatiske branddør lukningsanlæg

Automatiske branddør lukningsanlæg Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske branddør lukningsanlæg Systemgodkendelse og -kontrol ( Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Betingelser for alarmoverføring til Odense Brandvæsen Tilslutningsbestemmelser

Betingelser for alarmoverføring til Odense Brandvæsen Tilslutningsbestemmelser Betingelser for alarmoverføring til Odense Brandvæsen Tilslutningsbestemmelser Anlægget. 1. Et brandsikringsanlæg er et brandalarmanlæg, der er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg)

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg) Nærværende notat indeholder brandmæssige afsnit og en overordnet beskrivelse af disse, som indgå som bilag til lejerhåndbogen. Da beskrivelserne er overordnet skal lejer sikre, at den brandmæssige indretning

Læs mere

Høringsudgave. Orienteringsplaner for brandsikringsanlæg DBI RETNINGSLINJE 007. 1. udgave 2014. Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Høringsudgave. Orienteringsplaner for brandsikringsanlæg DBI RETNINGSLINJE 007. 1. udgave 2014. Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut DBI RETNINGSLINJE 007 1. udgave 2014 Orienteringsplaner for brandsikringsanlæg Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail:

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 64.8 Brandsikringsanlæg. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 64.8 Brandsikringsanlæg. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 64.81 Brandsikring... 3 64.81.1 Indledning... 3 64.81.2 Generelle principper... 3 64.81.3 Installation/udførelse... 3 64.81.3.1

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Følgende rettelser er vedtaget af det tekniske udvalg den 11. september 2013: Nyt punkt 3.3 side 21 efter sidste afsnit tilføjes:

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

DBI retningslinje 001

DBI retningslinje 001 4. udgave August 2013 Udgivet af DBI Byggedata, opdateret 7. april 2014 Brandsikringsanlæg DBI retningslinje 001 Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Læs mere

Miniguide For ABA projektering & installation

Miniguide For ABA projektering & installation Miniguide For ABA projektering & installation Uddrag af retningslinje 232 marts 2009 3. udgave ENP 26-10-2016 Indhold 1. Anlægsprojektering... 3 2. Anlægstyper... 3 3. Alment... 3 Overvågningens udstrækning...

Læs mere

BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER HØJE-TAASTRUP BRANDVÆSEN

BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER HØJE-TAASTRUP BRANDVÆSEN BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER HØJE-TAASTRUP BRANDVÆSEN Indhold er i overensstemmelse med standardbetingelserudarbejdet i samarbejde Foreningen af KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER og Dok: 232685-13 Rev.:

Læs mere

RS 4600. Radiobaseret tyverialarm BRUGERMANUAL

RS 4600. Radiobaseret tyverialarm BRUGERMANUAL RS 4600 Radiobaseret tyverialarm BRUGERMANUAL side 2 RS 4600 Radiobaseret tyverialarm Indholdsfortegnelse Ordliste... 3 1 Indledning... 4 2 Sender/Detektor muligheder... 4 3 Betjeningspanel & display...

Læs mere

Standardbeskrivelse for ABA v.2015.1

Standardbeskrivelse for ABA v.2015.1 Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Standardbeskrivelse for ABA v.2015.1 Gældende for Risø Campus Indhold Materiale Valg:... 3 Centraludstyr:... 3 Branddetektorer:... 4 Alarmtryk:... 4 O-Planer:...

Læs mere

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Beredskab Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Vejledning om Brug af forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Furesø Kommune 1. udgave 1/2013 2 Furesø Kommune

Læs mere

3. udgave Maj 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske brandsikringsanlæg. Drift og vedligeholdelse. DBI retningslinie 005

3. udgave Maj 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske brandsikringsanlæg. Drift og vedligeholdelse. DBI retningslinie 005 3. udgave Maj 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg Drift og vedligeholdelse DBI retningslinie 005 Indholdsfortegnelse Definitioner...4 10 Almindelige bestemmelser...6

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning om midlertidige overnatningslokaler Vejledning om midlertidige overnatningslokaler

Læs mere

Høringsudgave. DBI retningslinje. Brandventilationsanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Høringsudgave. DBI retningslinje. Brandventilationsanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut DBI retningslinje Udgivet af 027 Brandventilationsanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34

Læs mere

BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER HØJE-TAASTRUP BRANDVÆSEN Indhold er i overensstemmelse med standardbetingelser udarbejdet i samarbejde mellem Foreningen af KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER og 1. ANLÆGGET

Læs mere

DBI retningslinie 004. Automatiske brandsikringsanlæg. Færdigmelding, inspektion og godkendelse

DBI retningslinie 004. Automatiske brandsikringsanlæg. Færdigmelding, inspektion og godkendelse DBI retningslinie 004 3. udgave Oktober 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg Færdigmelding, inspektion og godkendelse DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

DBI Retningslinje 027 2. udgave August 2015 Punkt Rettelse udgivet dato Generelt Nye Brandkrav i bygningsreglementet Per juli er der flyttet en række brandkrav til højlagre, industri og lagerbygninger

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530 INSP Reg. nr. 9019 Inspektionsrapport Brandalarmanlæg Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup Inspektion udført: 2013-12-12 Rapport udstedt: 2013-12-19 Inspektør: Benny Henningsen Inspektionsafdelingen

Læs mere

Færdigmelding af brandalarmanlæg

Færdigmelding af brandalarmanlæg Færdigmelding af brandalarmanlæg Udfyldes af RMG-Inspektion A/S Modtaget den: Inspektions nr.: Inspektør: Færdigmeldingen sendes i udfyldt stand til info@rmg-inspektion.dk Vejledning Udfyldning af dokumentet:

Læs mere

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253 April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas Forskrift 253 Indholdsfortegnelse Forord 6 Udvalgets sammensætning 7 000 Almindelige bestemmelser 8 010 Gyldighed

Læs mere

El-projektering Mekanisk ABV-anlæg

El-projektering Mekanisk ABV-anlæg El-projektering Mekanisk ABV-anlæg safelight.dk El-projektering - Mekanisk ABV-anlæg Erstatningsluft Udsugning Flowretning Porte til erstatningsluft. Note 2 Brandventilator Note 15 Spjæld Note 16 Ventilationssystemer

Læs mere

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Dansk standard DS 428 4. udgave 2011-09-28 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Code of practice for technical measures for fire protection of ventilation systems DS 428 København

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. September 2013 KRAVSPECIFIKATION FOR BRANDSIKRINGSANLÆG TIL HØJE- TAASTRUP RÅDHUS

Høje-Taastrup Kommune. September 2013 KRAVSPECIFIKATION FOR BRANDSIKRINGSANLÆG TIL HØJE- TAASTRUP RÅDHUS Høje-Taastrup Kommune September 2013 KRAVSPECIFIKATION FOR BRANDSIKRINGSANLÆG TIL HØJE- TAASTRUP RÅDHUS PROJEKT Kravspecifikation for ABA til Høje-Taastrup Rådhus Høje-Taastrup Kommune Projekt nr. 214152

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

AIA-katalog Fane 110 Integration med AIAanlæg

AIA-katalog Fane 110 Integration med AIAanlæg Forsikring & Pension September 2016 AIA-katalog Fane 110 Integration med AIAanlæg mv. Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning. til udarbejdelse af pladsfordelingsplaner i forbindelse med arrangementer indendørs!

Vejledning. til udarbejdelse af pladsfordelingsplaner i forbindelse med arrangementer indendørs! Vejledning til udarbejdelse af pladsfordelingsplaner i forbindelse med arrangementer indendørs! 1 Indhold: Lovgivningen og hvorfor?... 3 Generelt... 3 Målforhold... 3 Tegningen... 3 Funktionsbeskrivelse...

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Nødbelysning. Nødbelysning. Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen September 2009

Nødbelysning. Nødbelysning. Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen September 2009 Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen September 2009 er en overordnet betegnelse for sikkerhedsbelysning og reservebelysning. Sikkerhedsbelysning består dels af flugtvejsbelysning (belysning af udgangs-

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

1. udgave april 2000. Forskrift 233. Automatiske Gasalarmanlæg. Brandteknisk Institut

1. udgave april 2000. Forskrift 233. Automatiske Gasalarmanlæg. Brandteknisk Institut 1. udgave april 2000 Forskrift 233 Automatiske Gasalarmanlæg Brandteknisk Institut Denne forskrift er udarbejdet af et af Dansk Brandteknisk Instituts Sikringsudvalg nedsat teknisk udvalg og godkendt af

Læs mere

Definitioner. SafeExIT a/s, Herstedøstervej 19, DK 2600 Glostrup. Tel Cvr-nr

Definitioner. SafeExIT a/s, Herstedøstervej 19, DK 2600 Glostrup. Tel Cvr-nr Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker I medfør af 33, stk. 2, og 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven,

Læs mere

Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg)

Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Statistisk analyse af ABA- og AVS-anlæg inspiceret af DBI i 2015 og 2016 Dato : 16. januar 2017 Version:

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Frederiksborgcentret - træningsafsnit Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : 16.7000.01 Udarbejdet : Gitte Reng

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje

Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje Bestemmelser for Automatiske brandbeskyttelsesanlæg Der skal til Aarhus Brandvæsen, Tilsyn og Myndighed, fremsendes ansøgning om tilladelse (se i øvrigt bilag

Læs mere

Driftsmæssige forskrifter. for. Skoler

Driftsmæssige forskrifter. for. Skoler Driftsmæssige forskrifter for Skoler STATENS BRANDINSPEKTION 1. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Følgende rettelser er vedtaget af det tekniske udvalg den 2. september 2014: Punkt 1.5 tilføjes: DBI retningslinje 001, Automatiske

Læs mere

DBI retningslinje 003

DBI retningslinje 003 DBI retningslinje 003 4. udgave August 2013 Udgivet af DBI Brandsikringsanlæg Certificering af systemer og systemdele til brandsikringsanlæg DBI. Eftertryk kun med tilladelse. Brandsikringsanlæg Certificering

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner Vejledning om Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner 1 Indhold HVORFOR SKAL DER LAVES FLUGTVEJSPLANER M.V.? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner, inventarplaner og belægningsplaner udgør

Læs mere

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil!

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Perfekt lydanlæg Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Lyd præger vores hverdag. Uanset hvor vi opholder os, er vi omgivet af lyd. Når vi bliver transporteret, køber ind, hygger,

Læs mere

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Retningslinje 001-006 Konference, 24-09-2014 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 24-09-2014 / AFJ / Møde Præskriptive krav Funktions- krav

Læs mere

ANLÆGSPROJEKTERING FANE 030. 10 Alment Sikringsniveau Dækningsområder Overvågningsform Skiltning

ANLÆGSPROJEKTERING FANE 030. 10 Alment Sikringsniveau Dækningsområder Overvågningsform Skiltning FANE 030 0 Alment Sikringsniveau Dækningsområder Overvågningsform Skiltning 20 Valg af detektor Generelt Skalovervågning/celleovervågning Rumovervågning Objektovervågning Anvendelse og placering Forsikring

Læs mere

HORESTA. Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dias 1

HORESTA. Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dias 1 HORESTA Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 Hvilke regler gælder? Lovbundne regler Bygningsreglementet Driftsmæssige forskrifter Ikke lovbundne

Læs mere

Betingelser for Favrskov Brandvæsens modtagelse af alarmer. Aftale om Favrskov Brandvæsens modtagelse af alarmer. Side 1

Betingelser for Favrskov Brandvæsens modtagelse af alarmer. Aftale om Favrskov Brandvæsens modtagelse af alarmer. Side 1 Betingelser for Favrskov s modtagelse af alarmer og Aftale om Favrskov s modtagelse af alarmer Januar 2014 Side 1 Aftalegrundlaget omfatter følgende hoveddokumenter: Generelle betingelser for brandsikringsanlæg

Læs mere

Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel

Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel 3. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej

Læs mere

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008 Vejledning om - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner 8. udgave januar 2008 2 Beredskabscenter Aalborg Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner?

Læs mere

Færdigmelding til inspektion af varslingsanlæg

Færdigmelding til inspektion af varslingsanlæg Færdigmelding til inspektion af varslingsanlæg Anlægsejer Firma/institution Tlf. Faktura email email tlf. Installationsadresse Navn Tlf. tlf. Inspektionsdeltager Inspektionsdeltager tlf. Inspektionsdeltager

Læs mere

Udover de enkelte bemærkninger i høringssvaret vedr. kapitel 8 henvises i øvrigt til Anders Brosbøls og Gerner Nielsens høringssvar.

Udover de enkelte bemærkninger i høringssvaret vedr. kapitel 8 henvises i øvrigt til Anders Brosbøls og Gerner Nielsens høringssvar. Erhvers- og Byggestyrelsen Att. Charlotte Michelsen Direkte tlf.: 7472 8700 Mail: jc@toender.dk Sags id.: 3. december 2010 Høring over eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri. Foreningen af Kommunale

Læs mere

PROFI BRUGER manual Til daglig betjening af systemet

PROFI BRUGER manual Til daglig betjening af systemet PROFI BRUGER manual Til daglig betjening af systemet Indhold: 1 Lysdioder og symboler...3 2 Betjening af systemet...5 2.1 Tilkobling...5 2.2 Frakobling...5 2.3 Overfaldsalarm...6 2.4 Alarmstop...6 2.5

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel

Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel Forebyggende afdeling Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel 2. udgave februar 2009 Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel til Rudersdal

Læs mere

Vejledning om Pladsfordelingspladser, Flugtvejsplaner, Etageplaner, Inventaropstillingsplaner, Belægningsplaner, i Jammerbugt Kommune

Vejledning om Pladsfordelingspladser, Flugtvejsplaner, Etageplaner, Inventaropstillingsplaner, Belægningsplaner, i Jammerbugt Kommune Hvor kan man finde flere informationer? På tryk: Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler. Beredskabsstyrelsens vejledning for forsamlingstelte og selskabshuse samt for større arrangementer på

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 65.2 Patientkaldeanlæg. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 65.2 Patientkaldeanlæg. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 65.21 Patientkaldeanlæg... 3 65.21.1 Indledning... 3 65.21.2 Generelle principper... 3 65.21.3 Installation/udførelse... 3

Læs mere

Høringsforslag. DBI retningslinje 003. Brandsikringsanlæg. Certificering af systemer og systemdele til brandsikringsanlæg. 4.

Høringsforslag. DBI retningslinje 003. Brandsikringsanlæg. Certificering af systemer og systemdele til brandsikringsanlæg. 4. Dato: 2012-12-20 Sign.: MEP Sag: FU13504 Høringsforslag DBI retningslinje 003 Brandsikringsanlæg Certificering af systemer og systemdele til brandsikringsanlæg 4. udgave 1 Forord Denne DBI retningslinje

Læs mere

Infrastruktur for brandtekniske installationer

Infrastruktur for brandtekniske installationer Infrastruktur for brandtekniske installationer IDA - møde, 27-10-2016 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 27-10-2016 / AFJ / Møde Lovgivning Brandtekniske installationer Bygningsreglementet (uddrag) Tillæg

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Færdigmelding vedr. konvertering af brandalarmanlæg

Færdigmelding vedr. konvertering af brandalarmanlæg Færdigmelding vedr. konvertering af brandalarmanlæg Udfyldes af RMG-Inspektion A/S Modtaget den: RMG sags nr.: Inspektør: Færdigmeldingen sendes i udfyldt stand til info@rmg-inspektion.dk Vejledning Udfyldning

Læs mere