Dagsorden for møde i Vækstforum Hovedstaden torsdag den 28. oktober 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagsorden for møde i Vækstforum Hovedstaden torsdag den 28. oktober 2010"

Transkript

1 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E W regionh.dk Dagsorden for møde i Vækstforum Hovedstaden torsdag den 28. oktober 2010 Dato: Mødested og tid: Mødet holdes den 28. oktober kl på Crowne Plaza Copenhagen Towers, Ørestads Boulevard Mødelokale Lake Geneva. Dagsordenspunkter: 1. Velkomst og introduktion V. administrerende direktør Allan L. Agerholm 2. Godkendelse og udsendelse af Erhvervsstrategi i høring Bilag 2.1 Indstillingsnotat til strategi og proces med høring Bilag 2.2 Hovedstadens Erhvervsudviklingsstrategi Drøftelse og godkendelse af udkast til idekatalog til erhvervsstrategi Bilag 3.1 Indstillingsnotat Bilag 3.2 Udkast til idekatalog Præsentation af idekatalog v. stabsdirektør Joost Nielsen 4. Uddannelsestænketank Bilag 4.1 Indstillingsnotat Bilag 4.2 Udkast til kommissorium for tænketank Kort præsentation af Region Hovedstadens hidtidige uddannelsesindsats v. stabsdirektør Joost Nielsen 5. Stillingtagen til projekter Bilag 5.1 Opbakning til ansøgning om Det Entreprenørielle Universitet (DEU) Bilag 5.2 Støtte til initiativer om etablering af Green Labs testfaciliteter for grøn teknologi 1 af 78

2 6. Meddelelser fra formandskabet Partnerskabsaftale mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden Partnerskabsaftalen blev drøftet og godkendt på mødet mellem Vækstforums formandskab, Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og Undervisningsminister Tina Nedergaard d. 23. september Det var et godt og positivt møde, hvor man fra Regeringens side udviste stor interesse for at høre om Hovedstadsregionens udfordringer. Aftalen indeholder bl.a. tre fyrtårnsinitiativer: Styrket samarbejde om uddannelse fra ungdomsuddannelserne til ph.d.- niveau En attraktiv og innovativ metropol, og En vækststrategi for Femern Bælt vejen til en international storbyregion Fyrtårnsinitiativerne komplementerer i høj grad de indsatsområder, som Vækstforum har i den kommende erhvervsudviklingsstrategi. På mødet var det for det første vigtigt, at Undervisningsministeren gav tilsagn om deltagelse i tænketanksarbejdet, for det andet at der var vilje til at drøfte betydningen af Hovedstaden som trafikknudepunkt. Partnerskabsaftalen er udsendt til Vækstforums medlemmer ultimo september og kan ses på MadX - madeksperimentarieum Vækstforum besluttede på juni-mødet at sende et brev til Fødevareministeren angående placeringen af madeksperimentarium (MadX). MadX skal fremme et grønnere og mere konkurrencedygtigt dansk landbrugs- og fødevareerhverv. Fødevareministeren har i lyset af det brede ansøgerfelt og sagens politiske bevågenhed flere gange udskudt beslutningen om placering. Senest har ministeriet nu besluttet at gentage udbuddet med en ny ansøgningsfrist den 29. oktober. Dette forventes ikke at ændre det nuværende ansøgerfelt væsentligt. Sekretariatet er bekendt med, at ansøgerfeltet omfatter flere ansøgere fra Hovedstaden. 7. Eventuelt 2 af 78 Side 2

3 Bilag 2.1 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E W regionh.dk Erhvervsudviklingsstrategi høringsudgave Dato: Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender 2. udkast til erhvervsudviklingsstrategi og oplæg til den videre proces, herunder høringsfasen. Ændringer foretaget i forhold til det første udkast til erhvervsudviklingsstrategi Bilag 2.2 er 2. udkast til erhvervsudviklingsstrategi, som søger at tage højde for ændringsforslagene fra Vækstforums møde den 9. september, og senest kommentarer fra formandskabet og følgegruppen. Der er foretaget en række væsentlige ændringer i forhold til 1. udkast: Ny titel Fremrykket argumenter om Hovedstadsregionen som Danmarks vækstmotor. Mere fokus på livslang læring og hele uddannelseskædens betydning for en velkvalificeret arbejdsstyrke. Opprioriteret at globalisering går på to ben: Tiltrækning til regionen hhv. tilstedeværelse og aktivitet ude i verden. Fremhævet kommunale aktører inden for velfærd og bæredygtighed. Indsatsområdet Bæredygtighed og velfærd er brudt op: Velfærd i et selvstændigt indsatsområde, og Bæredygtighed som tværgående princip for alle indsatsområder. Yderligere fokus på indsats for at fastholde de ufaglærte på arbejdsmarkedet. Transport og infrastruktur er opprioriteret. Titler på de 6 indsatsområder er justeret for at tydeliggøre deres fokus. Indsatsområde om Erhvervsklynger er skrevet mere inkluderende. De foreløbige bud på centrale mål for den regionale udvikling, der udfolder og konkretiserer visionen, er yderligere bearbejdet men stadig i proces med inddragelse af ekstern ekspertise. I den endelige udgave vil vendinger som øge andel vækstiværksættere blive kvantificeret: øges til x pct. Handlingsafsnit i indsatsområder er stærkt reduceret med færre cases på eksisterende tiltag, og markering af hvor prioriterede initiativer indføjes efter høringsfase. Alle kapitler og afsnit er søgt skærpet sprogligt, og gentagelser er luget fra for at sikre en betragteligt kortere version. 3 af 78

4 Kapitel 4 om opfølgning er tilføjet, herunder effektmåling og overvågning. Kort tekst om Vækstforums finansieringsmuligheder er tilføjet (afsnit 2.4). Den videre proces 29. oktober Strategi og idé-katalog redigeres ud fra Vækstforums kommentarer. 1. november Strategi og idé-katalog sendes i høring aktiv presseindsats. November Sekretariatet arbejder videre med udviklingen af initiativerne fra idé-kataloget i dialog med forslagsstillere og andre interessenter. 22. november Høringsfrist Nov. Færdiggørelse af endelig strategi ud fra høringssvar, incl. møde i Følgegruppen. 9. december Vedtagelse af endelig strategi (og handlingsplan) på Vækstforums møde. Dec januar Trykning og publicering af strategi og handlingsplan. Høringskreds Høringsfasen er en lejlighed til at engagere aktører på lokalt, regionalt og nationalt plan og på tværs af politikområder i hovedstadsregionens erhvervsudvikling. Følgende liste med forslag til overordnede grupper af høringsparter afspejler ønsket om at nå en bred kreds af aktører: Regionsrådet Danmarks Vækstråd Organisationer fra erhvervsliv og arbejdsmarked Videns- og uddannelsesinstitutioner Regionens kommuner og KKR Hovedstaden Erhvervsfremmeaktører i regionen (fx lokale erhvervskontorer, Væksthus Hovedstadsregionen, forskerparker, Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, GTS-institutter) Danske Regioner, øvrige regioner og regionale vækstfora KL Ministerier (Erhverv- og økonomi herunder Erhvervs- og byggestyrelsen, Transport, Videnskab, Beskæftigelse, Undervisning, Klima- og energi) Folketingsmedlemmer valgt i hovedstadsregionen Region Skåne Relevante øresunds-organisationer, bl.a. Øresundskomitéen Det regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstaden og Sjælland Region Hovedstadens hospitaler Rent praktisk sendes høringsmateriale ud pr. mail til organisationers officielle mail-boks suppleret med direkte mails til kontaktpersoner. 4 af 78 Side 2

5 Udkast til brug for Vækstforum Hovedstadens møde den 28. oktober 2010 Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor Erhvervsudviklingsstrategi for hovedstadsregionen Forord af formandskabet for Vækstforum Hovedstaden 5 af 78

6 Indholdsfortegnelse 1. Et stærkt erhvervsliv nu og om 10 år Vækstforum Hovedstadens vision Hovedstadsregionens aktuelle ståsted og fremtidens globale trends Udfordringer: Lav vækst i produktion og produktivitet Det vil Vækstforum Hovedstaden Fundament og trædesten i årene frem Fra vision til konkret indsats De seks indsatsområder Konkrete initiativer Indsatsområder Ny velfærdsteknologi som en god forretning En attraktiv metropol med gode forbindelser Innovation og Forskning vidensregionens base Talent og kompetencer i verdensklasse Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence Vækstiværksættere med en international tilgang Overvågning af 78

7 1. Et stærkt erhvervsliv nu og om 10 år 1.1 Vækstforum Hovedstadens vision 2020 Gode rammevilkår er basis for højproduktive virksomheder, velaflønnede medarbejdere og for borgernes velstand og velfærd. Med Hovedstaden - Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor prioriterer Vækstforum Hovedstaden sin indsats og sætter i perioden konkret handling bag ordene ved at medfinansiere projekter fra de regionale erhvervsfremmemidler og EU s Strukturfonde. Vækstforum Hovedstadens vision for hovedstadsregionen år 2020: Hovedstadsregionen er Nordeuropas mest globale og konkurrencedygtige metropol, hvor mennesker og virksomheder i innovative partnerskaber omsætter viden, velfærd og bæredygtighed til vækst I 2020 er hovedstadsregionen derfor kendetegnet ved følgende: International metropol Hovedstadsregionen er en international metropol, der begår sig i konkurrencen med andre metropoler i både det nære udland Stockholm, Berlin, Hamborg og i stigende grad også i det fjerne udland. Regionen er til at få øje på, nem at nå og begå sig i. Regionen byder på en levende storby med en international atmosfære. Hovedstadsregionen er samtidig kendt for, at her er karriere og familie-fritidsliv i balance. Innovative virksomheder Hovedstadsregionen er uden sammenligning det sted i Danmark, hvor der i stor målestok skabes højproduktive, innovative virksomheder med højtlønnede job. Grunden til den internationale position er lagt på en stærk hjemmebane. Hjertet i Nordeuropa Øresundsregionen er både den trafikale indgang til og hjertet i Skandinavien. For globale virksomheder er den et interessant marked godt nok beliggende i udkanten af de store, europæiske markeder, men med gode flyforbindelser og højhastighedstog via Femern Forbindelsen. Succeshistorie i regionernes Europa Regionen opfattes som meget større og bredere omfattende hele det sydlige Sverige og resten af Sjælland og med stærke forbindelser og netværk til både det øvrige Danmark 7 af 78

8 og ned til Hamborg. Regionen i den sydvestlige Østersø er en af de store succeshistorier i regionernes Europa. Stærk spiller blandt verdens metropoler I år 2020 er regionen en velintegreret spiller blandt verdens metropoler. Virksomheder, medarbejdere, forskere og studerende rejser i stort omfang ud i korte eller længere perioder og vender tilbage med nye idéer, forretningsforbindelser på eksportmarkeder og adgang til vidensnetværk. Hovedstadsregionen indhenter best pratice og next pratice i byer som München, Barcelona og Singapore. Danskere er attraktive samarbejdspartnere ude i verden, fordi de til stadighed finder nichestyrker i den internationale arbejdsdeling og koncentrerer indsatsen dér. Mange aktiver talent og service Tilsvarende tiltrækkes udlandet af hovedstadsregionens mange aktiver. Når virksomheder etablerer sig her, får de adgang til stærke forskningsmiljøer (blandt andet et universitet i den europæiske top ti), avancerede serviceydelser og en stor talentmasse i arbejdsstyrken. Medarbejdere evner at innovere, at tage nye teknologier i anvendelse og se internationale muligheder. Hele uddannelsessektoren arbejder med disse kompetencer: I grundskolen, på ungdoms- og de videregående uddannelser og som livslang læring i efter- og videreuddannelsessystemet. Innovativ udvikling af velfærdsstaten Hovedstadsregionen kan ikke være bedst inden for alle erhvervsområder, men har særlige fordele inden for et antal stærke erhvervsklynger. Blandt andet har kommuner, region, staten og store og små virksomheder sammen fundet nye veje for udvikling af velfærdsstaten til det stigende antal ældre borgere og for klima-, miljø- og energivenlige offentlige investeringer og forbrug. Indsatsen giver international genklang og udenlandske delegationer besøger regionen for at få inspiration. De regionale underleverandører af fx komponenter til de nye løsninger står klar som samarbejdspartnere på eksportmarkederne. Verdenskendt brand Regionens virksomheder inden for oplevelsesøkonomien er gode til at spotte nye forbrugertrends, fx inden for gastronomi, mode og events. Det kan aflæses i eksporten og erhvervsturismen og bidrager til en levende region med et verdenskendt brand. Mange iværksættere og stor, bred arbejdsstyrke En væsentlig del af nytænkning og nye jobs i år 2020 kommer fra et robust lag af vækstiværksættere. Mange er højtuddannede og har lært at tænke og handle internationalt. Lysten til at starte egen virksomhed, til at innovere og til at prøve udenlandske muligheder af er sået hos de unge i uddannelsessystemet - lige fra grundskole til universitetsniveau. 8 af 78

9 Det forudsete pres på arbejdsstyrken på grund af forskydningen mod flere i pensionsalderen og færre i den erhvervsaktive alder er afbødet. Nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet i en yngre alder, ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, nydanskere har godt fodfæste og udenlandsk arbejdskraft søger hertil. Sidst men ikke mindst har ufaglærte grupper i efter- og videreuddannelsesforløb opkvalificeret sig til nye job i takt med, at den traditionelle jobbase er flyttet til andre dele af verden. 1.2 Hovedstadsregionens aktuelle ståsted og fremtidens globale trends Fremtidsvisionen er et ambitiøst men realistisk billede, der tager højde for det udgangspunkt, som regionen har. Den forholder sig til en række af de globale udviklingstendenser, der vil få afgørende betydning for virksomhedernes dagligdag, strategiske planer og dermed erhvervsudviklingen i regionen. Vækstforum kan ikke påvirke tendenserne, men tage bestik af dem i sin strategi. Hovedstadsregionen er hele Danmarks vækstmotor. Erhvervsudviklingen i hovedstadsregionen har derfor stor, national betydning. En markant del af erhvervsaktiviteten i Danmark foregår i hovedstadsregionen (tæt på 50 pct.). Det gælder i særlig grad den vidensbaserede aktivitet. De 1,6 mio. indbyggere i hovedstadsregionen udgør en lille tredjedel af Danmarks befolkning, men regionen er hjemsted for: over halvdelen af danskere med en videregående uddannelse 75 pct. af landets nye job 80 pct. af hightech virksomhederne 70 pct. af al privat forskning og udvikling 85 pct. af de udenlandske investeringer. Globale udviklingstendenser, der har betydning for erhvervsudviklingen: Befolkningens sammensætning flere ældre Arbejdsstyrken bliver marginalt mindre de næste 10 år, og der bliver betydeligt flere pensionister. Opgaven med at finansiere velfærd for ældre vil vokse. Omvendt skaber en aldrende befolkning i den vestlige verden nye markeder inden for sundhed og velfærd, som virksomheder kan drage fordel af. Øget global konkurrence om virksomheders placering også om deres forskningsaktiviteter Høje lønninger motiverer danske virksomheder til udflytning. Det efterlader ufaglærte med ringe jobudsigter. Presset fra lavtlønslande breder sig fremover også til forsknings- og teknologitunge aktiviteter. For mange virksomheder er placering af forsknings- og udviklingsafdelinger i ikke-vestlige lande i stigende grad en reel mulighed. BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) - lokomotiv for økonomisk aktivitet Den økonomiske aktivitet i verden vil i stigende omfang finde sted i lande som Indien og Kina. Det gælder både produktion, forskning, innovation og forbrug. Det er derfor både interessant og nødven- 9 af 78

10 digt at ikke blot de store, men også de mindre, danske virksomheder, der traditionelt har stor samhandel med vore nære naboer, er mere til stede i BRIK-landene. Teknologisk udvikling: Pres på små, danske udviklingsmiljøer - god forretning i nye anvendelsesmuligheder Danske virksomheder er traditionelt bedre til at anvende teknologi end til at udvikle ny. Det kan der blive endnu mere brug for. Faserne i et konkret, teknologisk udviklingsforløb spredes på flere lande, og de regionale udviklingsmiljøer specialiseres. Det er derfor ikke givet, at hovedstadsregionen kan fastholde alle sine internationalt stærke miljøer. Et modtræk kan være at sikre volumen og specialisering via samarbejde med vore naboregioner. Udbredelsen af nye teknologier, udviklet i andre lande, kan drives frem i offentlige-private samarbejder, fx samfundsløsninger på klimaforandringer. Jordens ressourcer svinder ind udvikling af alternativer i høj kurs Den globale efterspørgsel efter energi og råstoffer stiger, mens de naturlige forekomster er knappe. Løsninger skal særligt findes i byerne, der huser halvdelen af verdens befolkning og er ansvarlig for 75 pct. af CO2-udslippet. Derfor stiger behovet for at finde kompenserende løsninger: Energibesparelser, genanvendelse af materialer og udvikling af alternative energiformer og nye materialer. 1.3 Udfordringer: Lav vækst i produktion og produktivitet Internationale sammenligninger af metropoler og lande tegner et billede af en Hovedstadsregion, hvor den faktiske performance ikke helt lever op til de rammer, der er til stede i regionen. Hovedstadsregionen ligger gang på gang i den absolutte top, både i europæisk og i global sammenhæng, når internationale analyseinstitutter ser på, hvor attraktive metropoler er at bo i, at besøge som turist, at opstarte og drive virksomhed i etc. Men det slår ikke igennem i den faktiske performance. På to så centrale mål som udvikling i produktion og produktivitet har regionen i en lang årrække kun klaret sig middelmådigt i forhold til metropoler, vi normalt sammenligner os med. Eksempelvis havde Hovedstaden i perioden en årlig vækst på 2,0 pct. mod 2,9 pct. i OECD og 4,5 pct. i Stockholm. Den tendens kan blive mere tydelig i fremtiden. OECD-fremskrivninger, der rækker frem til 2025, forudser lav, dansk vækst i produktion og produktivitet og betydeligt under niveauet for andre OECDlande, landene i Eurozonen og de øvrige nordiske lande. I analysen Territorial Review Copenhagen fra 2009, hvor hovedstadsregionen sættes under lup og sammenlignes med andre metropoler, koger OECD de mange årsager til den middelmådige performance ned til fire afgørende budskaber: Mangel på kvalificeret arbejdskraft Hovedstadsregionen mangler kompetencer. Det er et altoverskyggende problem, som blandt andet skyldes frafald på ungdomsuddannelserne, at studerende kommer sent ud på arbejdsmarkedet, utilstrækkelig udnyttelse af indvandreres kvalifikationer og dertil vanskeligheder med at tiltrække højtuddannet, udenlandsk arbejdskraft, blandt andet på grund af det høje, danske skatteniveau. Den aktuelle ledighed ventes kun midlertidigt at sløre manglen på veluddannet arbejdskraft. En prognose 10 af 78

11 forudser, at der om ca. 10 år vil mangle små faglærte og mere end videregående uddannede i Danmark. Middelmådig innovationsevne Hovedstadsregionen klarer sig kun middelmådigt på evnen til at innovere. Virksomhederne gør det fremragende inden for proces- og brugerdrevet innovation. Men der er behov for forbedringer inden for produktinnovation, forskning og kommerciel anvendelse af forskningen. Det har stor indflydelse på konkurrenceevnen. Forskningen, forskningsinfrastrukturen og koblingerne mellem forskning og erhverv er afgørende elementer i en forbedring af den forsknings- og teknologibaserede innovation. Haltende attraktionsværdi Hovedstadsregionen er i metropolsammenhæng en mindre by i udkanten af Europa. Det er to afgørende udfordringer men der findes offensive modtræk. Tog- og flyforbindelser til regionen kan i højere grad kompensere for afstande ved at sikre nem og hurtig adgang. Og en tættere integration over Øresund, end det er tilfældet, kan skabe en større region og dermed basis for: Et arbejdsmarked med flere internationale arbejdspladser rettet mod udenlandske nøglemedarbejdere, et grundlag for større investeringer i kulturelle faciliteter og events rettet mod turister og muligheden for at samtænke forskningsaktiviteter og uddannelser i international topklasse. Utilstrækkelig politisk handlekraft og koordinering af strategier En effektiv indsats for erhvervsudviklingen kræver en prioriteret og målrettet strategi, der bakkes op af myndigheder, institutioner og organisationer. OECD har vurderet, at de statslige rammer og regler er ufleksible og indskrænker kommunernes og regionens handlekraft og selvbestemmelse. Der er behov for fokus og fælles fodslag i hovedstadsregionens udviklingsstrategier og styrket koordinering mellem aktørerne - også i forhold til staten og andre regioner/storbyer i Danmark. 11 af 78

12 2. Det vil Vækstforum Hovedstaden Hovedstadsregionens mange udfordringer kræver åbenlyst løsninger, der går på tværs af myndigheder og politikområder, kommune-, regions- og landegrænser og offentlig og privat sektor. Vækstforum Hovedstaden må derfor spille på en række strenge for at skabe de bedste vilkår for en globalt orienteret metropol med højproduktive virksomheder, der kan omsætte viden, velfærd og bæredygtighed i flere job og højere vækst: Regional platform med et fælles fremtidsbillede. Med strategiens vision og prioriteter vil Vækstforum Hovedstaden være den samlende platform for alle regionale aktører om en fælles, sammenhængende indsats, dér hvor udbyttet er størst. Vækstforum sætter endvidere praktisk handling bag ordene ved at bringe de regionale erhvervsfremmemidler og EU's Strukturfonde i spil i konkrete projekter sammen med andre aktører og finansieringskilder. Regionens talerør for en stærk region som er spydspids for erhvervsudvikling i hele landet. Mange løsninger forudsætter statens og andre regioners medspil. Vækstforum Hovedstaden vil på baggrund af veldokumenterede analyser skabe forståelse for hovedstadsregionens særlige muligheder og udfordringer. Med ikke mindst statslig medvirken giver regionens geografiske placering ved Øresund mulighed for i samarbejde med svenske og tyske parter at hæve den fælles, interregionale overligger til gavn for hele Danmark. Forum for nye, kommercielle løsninger, der tackler velfærdsstatens udfordringer. Vækstforum vil samle offentlige og private parter om at finde nye løsninger på de globale udfordringer på klimaområdet og den demografiske udvikling mod flere ældre. Regionen udvikler nye supersygehuse, og kommuner, stat og region efterspørger nye løsninger, der tager højde for klima-, miljø- og energispørgsmål. Sammen med erhvervsfolk kan de i et testlaboratorium med afsæt i det offentlige aftagermarked - afdække behov og finde de praktisk mulige løsninger. En partner med troværdighed, der bunder i synlige resultater på den regionale udvikling. Vækstforum vil løbende evaluere sine initiativer, og informere om resultaterne. Evalueringer kan føre til, at Vækstforum revurderer indsatsen og igangsætter nye initiativer. Vækstforum vil også styrke det politiske beslutningsgrundlag ved at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. 2.1 Fundament og trædesten i årene frem Vækstforum starter ikke på bar bund, men bygger videre på de 65 projekter, som det tidligere vækstforum satte i søen med et samlet budget på ca. 1,4 mia. kr. De to regionale nøgleorganisationer, Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, er i resultatkontrakter tæt koblet til erhvervsudviklingsstrategien. Vækstforum har desuden været med til at søsætte markante initiativer i stærke erhvervsklynger: Copenhagen Cleantech Cluster, CFIR (Copenhagen Finance-It Region) og CIBIT Accelerace for it-vækstiværksættere. Vækstforum har ikke blot de seneste års indsats som fundament. Der ligger også ekstraordinære, erhvervsrelevante investeringer i fysiske anlæg i regionen i den nære fremtid. De vil være et afgørende afsæt for en god udvikling, hvis det gribes rigtigt an: 12 af 78

13 Forbindelsen over Femern Bælt i 2018 vil give helt nye muligheder for samarbejdet med nordtyske regioner og adgang til det centrale Europa. Samme år vil metro Cityringen slå portene op og forbedre de trafikale forhold i København. Et verdensførende forskningsanlæg for materialevidenskab ESS (European Spallation Source) i Lund, Sverige med afdelinger i København ventes at være delvist operationelt fra Det vil kunne trække forskere, studerende og forskningsbaserede virksomheder til regionen. Investeringer på ca. 16 mia. kr. over de næste 10 år i udviklingen af nye supersygehuse i hovedstadsregionen giver en unik mulighed for via offentligt-privat samarbejde om innovation (OPI) at sikre udvikling i virksomheder i en lang række forskellige erhverv. Vidensbydel Nørre Campus vil skabe attraktive bolig- og leveforhold i området omkring de natur- og sundhedsvidenskabelige institutter på Københavns Universitet og Rigshospitalet. Vidensby konceptet styrker samspillet mellem forskning, uddannelse, formidling, erhvervsaktivitet, boliger, kultursteder, handel, service, pladser og parker. Erhvervsfremmestrategier og samarbejder Dertil kommer, at en række andre, væsentlige aktører arbejder for erhvervsudvikling i lokale, regionale og nationale, erhvervsrelevante strategier. Særligt er der oplagte samarbejdsmuligheder i forhold til Vækstforum Sjællands arbejde. På nationalt plan gælder det arbejdet i Danmarks Vækstråd, Regeringens Vækstforum og temarettede strategier som fx den virksomhedsrettede innovationsstrategi fra august Og endelig er der EU's strategier: Østersøstrategien og ikke mindst den nye Europa Strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Eksempler på centrale strategier: Inden for klima, grøn vækst og miljøteknologi har flere af regionens kommuner vedtaget, eller er ved at vedtage, ambitiøse klimastrategier, hvor grøn vækst med en erhvervsvinkel også er tænkt med. Region Hovedstaden bidrager med sin klimastrategi i Regeringen har med Erhvervsklimastrategien og Aftalen om Grøn Vækst også prioriteret området. Ligeledes er Klimakommissionens udspil: Grøn Energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vigtig for det videre arbejde. Derudover må det forventes, at der inden for de nærmeste år kommer en global klimaaftale i forbindelse med FN s klimatopmøder. Presset på velfærdsstaten og de afledte erhvervsmuligheder har og vil have stor bevågenhed i staten, jf fx ABT-Fonden (Anvendt Borgernær Teknologi) og puljer for innovation under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, hvor aktører fra hovedstadsregionen deltager med projekter. Øresundskomitéen er aktuel med den Øresundsregionale Udviklingsstrategi (ØRUS), som sætter ny fart i integrationen over Sundet med bæredygtighed som et styrende element. Regeringen vil sammen med Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland udforme en erhvervsrettet Femern-strategi for bl.a. at udnytte de nye muligheder for forskningsbaseret Triple 13 af 78

14 Helix-samarbejde mellem erhverv, videninstitutioner og myndigheder og for øget eksport fra mindre virksomheder, der får nem adgang til nære markeder. Erhvervsklynger understøttes af markante satsninger, hvor myndigheder, brancheorganisationer, forskningsinstitutioner og erhvervsfremmeoperatører deltager. En strategi for biotek er i støbeskeen. 2.2 Fra vision til konkret indsats Vækstforum må prioritere sin indsats for at sikre slagkraftige initiativer, dér hvor en indsats er mest afgørende. Visionen for regionen samler Vækstforum Hovedstadens vurderinger af de aktuelle styrker og udfordringer; hvor regionen og verden omkring os er på vej hen; og hvad de regionale aktører på den baggrund bør prioritere i sit daglige arbejde. Figur 2.1 Erhvervsstrategien fra vision til konkrete initiativer Visionen: Hovedstadsregionen er Nordeuropas mest globale og konkurrencedygtige metropol, hvor mennesker og virksomheder i innovative partnerskaber omsætter viden, velfærd og bæredygtighed til vækst Indsatsområder: Ny velfærdsteknologi som en god forretning En attraktiv metropol med gode forbindelser Innovation og forskning vidensregionens base Talent og kompetencer i verdensklasse Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence Vækstiværksættere med en international tilgang Konkrete initiativer: Markante initiativer i brede regionale partnerskaber, hvor grønne løsninger og bæredygtighed er en rød tråd Vækstforum Hovedstaden har udpeget seks indsatsområder, der giver strategien kant, sammenhængskraft og peger på regionens specifikke muligheder. De er redskaber til at nå visionen for regionen. 14 af 78

15 2.3 De seks indsatsområder Vækstforum Hovedstaden har identificeret seks områder, som spiller en særlig vigtig rolle i forhold til at sikre hovedstadsregionens erhvervsudvikling og økonomiske vækst. Ny velfærdsteknologi som en god forretning Den offentlige sektor har overordnet ansvaret for velfærden til borgerne, fx daginstitutioner og skoler for børn, uddannelse for unge, hospitaler og sundhedssektor, pleje og omsorg for ældre og et godt miljø med bæredygtige løsninger inden for energi, affald, vand mm. Private virksomheder, store som små, fra både nye og mere traditionelle brancher, bidrager som leverandører på mange delydelser. Traditionen for, at myndigheder, virksomheder og forskningsverden finder sammen om at indføre nye, innovative samfundsløsninger (OPI) med øje for erhvervspotentialerne ude i verden, er én af årsagerne til regionens erhvervsstyrker inden for blandt andet biotech, medicinalindustri og cleantech. En attraktiv metropol med gode forbindelser Verdens økonomiske aktivitet koncentreres i stigende grad i de mest attraktive metropoler. Økonomisk aktivitet krydser landegrænser, og for at være attraktiv må en metropol være tæt sammenvævet med de andre. Derfor skal hovedstadsregionen være til at få øje på, nem at nå og begå sig i, og endelig skal der selvsagt være noget at komme efter fagligt, erhvervsmæssigt og kulturelt. Regionen skal på én gang evne at tiltrække og udsende. De store markeder og teknologiske gennembrud ligger uden for Danmark. Innovation og forskning videnregionens base Evnen til at udvikle nye teknologier og til at tænke kendt teknologi ind i nye sammenhænge er en bærende kompetence i en vidensbaseret region. De forsknings- og teknologibaserede virksomheder, myndigheder og forskermiljøer er nøgleaktører. Gode muligheder, incitamenter og koblinger for vidensspredning mellem dem er en nøgleopgave ikke i et lukket system men med naboregioner og partnere i og uden for Europa. Talent og kompetencer i verdensklasse Vi skal øge kompetenceniveauet - fra grundskole til forskeruddannelser. Det er afgørende for et arbejdsmarked og et samfund i balance, at de lavest uddannede, der rammes af at ufaglærte job flyttes til andre lande, får nye kompetencer til nye job. For det andet skal vi udbygge de særlige, danske kompetencer til at tage ansvar og initiativ. Og til i kreative processer at finde nye løsninger med kunder og leverandører, ikke mindst fra andre lande. Endelig skal vi være bedre til at arbejde med talenter, der kan noget ud over det sædvanlige. De bærer fremtidens teknologiske og innovative gennembrud. Vi skal kort sagt sikre en stor talentmasse af egen avl men den må suppleres 15 af 78

16 og befrugtes udefra for at sikre fornyelse og et volumen, der svarer til erhvervslivets efterspørgsel. Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence Vi kan ikke være verdensmestre i alting, men må fokusere på de nicher, hvor vi er blandt de bedste. De etablerede erhvervsklynger, med biotek og medicinaludstyr som meget iøjnefaldende, har manifesteret sig som internationalt kompetente. Dem skal vi fortsat have blikket rettet mod. Men uden at afskære andre stærke erhverv. Eksempelvis sætter cleantechklyngen nu sit præg på regionen. Andre klynger kan være interessante på grund af deres betydning for den generelle erhvervsudvikling, fx oplevelsesøkonomien, der skaber en levende og attraktiv by. Endelig kan erhverv være interessante, fordi de bidrager til et arbejdsmarked i ligevægt, hvor der er brug for alle. Vækstiværksættere med en international tilgang Iværksættere, der etablerer nye virksomheder og mere bredt entrepreneurskab forstået som en generel medarbejderkompetence i virksomhederne - er en motor for flere job og øget produktivitet. Flere videnbaserede, nye virksomheder med højt kvalificerede iværksættere er en vej til innovation og et internationalt erhvervsliv. Uddannelse i innovation, entrepreneurskab og internationale forhold fra grundskoler til universiteter skal gøde jorden for flere videreuddannede, der vil og tør prøve sine idéer af i egen virksomhed på de internationale markeder. 2.4 Konkrete initiativer Vækstforums erhvervsstrategi gøres kun til virkelighed, hvis erhvervsliv, vidensinstitutioner og offentlige aktører arbejder sammen om et fælles mål. Markante udviklingsprojekter med deltagelse af en bred kreds af parter er en af vejene til at løfte regionens erhvervsliv. Gennem økonomisk støtte til strategisk vigtige udviklingsprojekter vil Vækstforum bidrage til, at strategiens vision omsættes til virkelighed. Støtten kan komme fra Region Hovedstadens erhvervsfremmemidler og/eller midler fra EU Regionalfond og EU Socialfond. Støtten kombineres med egen medfinansiering og eventuelt med andre finansieringskilder. Projekter, som Vækstforum støtter, skal leve op til en række betingelser. Initiativerne skal: Bidrage til øget vækst og beskæftigelse i hovedstadsregionen Være relevante i forhold til strategiens vision og de udpegede regionale udfordringer Have et formål, som ligger inden for mindst to af strategiens seks indsatsområder Medvirke til at indfri en eller flere af de målsætninger, som er opstillet under de enkelte indsatsområder 16 af 78

17 Være markante i omfang og indhold Iværksættes af en bred kreds af parter Leve op til et bredt hensyn om bæredygtighed og grønne løsninger Markante og bæredygtige initiativer i fokus Frem for mange små projekter ønsker Vækstforum at fokusere sin indsats om få men markante fyrtårne, der dækker hele regionen og indgås i brede, partnerskaber mellem centrale aktører i og uden for regionen. Initiativerne skal have en nyhedsværdi og en gennemslagskraft, der rækker ud over regionens grænser. Det er også et tværgående hensyn, at grønne løsninger og bæredygtighed skal være indtænkt i initiativerne. Presset på Jordens ressourcer medfører, at kommerciel udvikling af grønne alternativer er i høj kurs, fx energibesparelser, genanvendelse af materialer og udvikling af alternative energiformer og materialer. Den grønne dagsorden er bred og på ingen måde afgrænset til de cleantech-virksomheder, der kan udvikle og levere nye løsninger. Den omfatter også den vifte af erhverv, der aftager og implementerer grøn teknologi, fx byggeriet, transportsektoren og industrien. Store dele af den offentlige sektors forbrug og investeringer bliver grønne, fx i valg af materialer ved byggerier, planlægning af veje og offentlig transport, offentlig belysning, institutioners daglige indkøb og affalds- og spildevandshåndtering, byplaner der tager højde for klimaforandringer, vand- varme- og energiforsyning, grønne kiler i boligområder, nem adgang til naturoplevelser for borgere, og så videre. Danske virksomheder vinder internationale markedsandele på det grønne område og har en klar styrkeposition Deres eksport af grøn teknologi er vokset med næsten 400 pct , til 64 mia. kr. svarende til ca. 11 pct. af den samlede danske vareeksport. Det er et stærkt fundament, der også skal bruges til at brande regionen i udlandet over for turister, videnskabsmænd, forretningsfolk, investorer m.fl. Regionale erhvervsfremmemidler Regionerne i Danmark råder over midler til erhvervsudvikling. I perioden er der i Region Hovedstaden afsat ca. 120 mio. kroner årligt til erhvervsudvikling. Arbejdsfordelingen mellem regionsråd og Vækstforum Hovedstaden er sådan, at Vækstforum modtager og behandler ansøgninger om projektstøtte. Vækstforum indstiller derefter til regionsrådet, om et initiativ skal støttes. En væsentlig del af regionens erhvervsfremmemidler går til den vigtige regionale turismeindsats og tiltrækning af udenlandske investeringer i form af årlige driftstilskud til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Driftstilskuddene fastsættes i 3-årige resultatkontrakter. Derudover er en vis andel af de regionale midler disponeret til allerede igangsatte projekter, der løber ind i perioden af 78

18 Strukturfondsmidler - EU Socialfond og EU Regionalfond Midler fra EU Socialfond og EU Regionalfond bruges til at udmønte initiativer, der ligger inden for Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi. I regionen er det Vækstforum Hovedstaden, der modtager og behandler ansøgninger om støtte fra EU Socialfond og EU Regionalfond. Vækstforum indstiller derefter til Erhvervs- og Byggestyrelsen, om et initiativ skal støttes. Erhvervs- og Byggestyrelsen foretager den afsluttende sagsbehandling. EU Socialfond støtter projekter inden for opkvalificering og udvidelse af arbejdsstyrken, mens EU Regionalfond støtter projekter med formål inden for innovation og viden. I perioden er der i alt afsat 70 mio. kroner årligt til Region Hovedstaden. En andel af midlerne er, ligesom de regionale udviklingsmidler, disponeret til igangsatte initiativer, der løber ind i perioden Øvrige finansieringskilder Vækstforum anser det for væsentligt, at støttede initiativer er markante og har volumen. Midler som søges gennem Vækstforum kan i mange tilfælde kombineres med bidrag fra statelige ordninger, interregionale EU-midler, EU-forskningsmidler eller private fonde. Det kan fx handle om ABT-Fonden Anvendt Borgernær Teknologi, Fornyelsesfonden til grønne løsninger, midler fra Rådet for Teknologi og andre. 18 af 78

19 3. Indsatsområder 3.1 Ny velfærdsteknologi som en god forretning Den vestlige verdens helt store udfordring er befolkningernes forskydning mod flere ældre og færre erhvervsaktive. Det vil på afgørende vis forandre vilkårene i og lægge pres på den offentlige og den private sektor. Den offentlige sektor er en stor aftager af velfærdsløsninger og kan i den egenskab sætte skub i en innovativ udvikling i virksomhederne. Det har den offentlige sektor stor interesse i, da pres på økonomi, ansatte og borgernes forventninger til offentlige ydelser kræver nye løsninger. I offentlige-private samarbejder om innovation, hvor den offentlige aftagerside fungerer som testlaboratorium, kan det offentlige finde serviceforbedringer, nye velfærdsprodukter og produktivitetsforbedringer. For den private sektor giver samarbejdet adgang til viden, brugererfaringer og ekspertise i den offentlige sektor og mulighed for udvikling og afprøvning af teknologier og løsninger, der er målrettet markedets behov. Regionens hospitaler og kommunerne i regionen er velegnede samarbejdspartnere for erhvervslivet til udvikling af nye unikke teknologier og koncepter inden for fx telemedicin, hjemmebehandling og anden velfærdsteknologi. Samtidig påbegynder Region Hovedstaden bygning og udvikling af en række nye supersygehuse over de næste 10 år. De massive investeringer på forventet ca. 16 mia. kr. er en oplagt anledning til et intensivt offentligt-privat samarbejde om innovation i forhold til en lang række nye velfærdsprodukter, -ydelser og -løsninger, fx til indretningsdesign og inventar, lyskilder, miljø, tekniske remedier og kirurgiske instrumenter. Udfordringer I udgangspunktet synes mulighederne større end udfordringerne. Erhvervspotentialet er stort, og den danske position er god. Kun få OECD-lande har en højere eksportspecialisering på velfærdsteknologiområdet end Danmark (nr. 6), - med lægemidler som det meget dominerende segment efterfulgt af medicoteknisk udstyr og hjælpemidler. I perioden er den danske eksport af velfærdsteknologier fordoblet og har fået stigende betydning. Det er dog et faresignal, at den velfærdsteknologiske eksport er vokset endnu mere i andre lande, så Danmark taber markedsandele. Trods det gode udgangspunkt og de gyldne udsigter er der en række forhold, der har stor betydning for den videre erhvervsudvikling: Hjemlige politiske prioriteter. Den offentlige sektors økonomi er stram, og det kan være en bremse for et innovativt samarbejde med private virksomheder om nye løsninger inden for velfærd og bæredygtighed. Konkurrence fra andre lande. Traditionelle lavtlønslande, ikke mindst Kina og Indien, udvider sine styrkepositioner fra mere traditionel produktion til forskning og udvikling af nye teknologier. Det presser de danske virksomheder og vidensmiljøer. 19 af 78

20 Kapitalmangel. Udvikling af de nye teknologier tager lang tid og kræver tålmodig og risikovillig kapital. Adgangen til kapital er tørret ud under finanskrisen, og det kan skabe et hul i udviklingen af nye produkter og virksomheder, blandt andet i regionens biotek-erhvervsklynge. Mål for hovedstadsregionen Eksporten af velfærds- og miljøteknologiske løsninger stiger markant frem mod 2015 og 2020 Antallet af store offentlig-private innovationssamarbejder (OPI) i hovedstadsregionen skal øges væsentligt, og der skal være en målelig effekt hos både virksomheder og offentlige aktører Andelen af innovative virksomheder, som samarbejder med hospitalerne og kommunerne om velfærds/grønne løsninger, skal øges. Handling - Vækstforums konkrete prioriteter Nationalt er der over de sidste år sat en række store satsninger i søen på området, fx statslige initiativer som ABT Fonden (Anvendt Borgernær Teknologi), Fornyelsesfonden for velfærdsløsninger og grøn omstilling, og Innovative Partnerskaber om Samfundsløsninger (RTI). Regionens hospitaler og kommuner samarbejder med erhvervslivet om udvikling af nye unikke teknologier og koncepter inden for fx telemedicin, hjemmebehandling og velfærdsteknologi. Regionens hospitaler, kommuner, universiteter og erhvervsliv arbejder i initiativet LEV VEL med at udvikle innovative samfundsløsninger inden for patientrettede medicinske, teknologiske og organisatoriske løsninger. Vækstforum Hovedstaden medfinansierer endvidere tre centre, der arbejder systematisk med sundheds- og velfærdsinnovation: Center for SundhedsInnovation (CSI), Medico Innovation Center og Innovationscenter Copenhagen. Centrene arbejder med at udvikle nye produkter, itløsninger, services, organisations- og bygningsformer i regionen i et tæt parløb med regionens hospitaler, kommuner, erhvervsliv, brancheorganisationer og universiteter. [Her tilføjes prioriterede fyrtårnsindsatser i endelig version] 3.2 En attraktiv metropol med gode forbindelser Globaliseringen øger den internationale konkurrence mellem metropolregioner. Virksomheder kan flytte deres aktiviteter rundt i verden efter behov, mennesker kan studere og arbejde, der hvor de kan maksimere deres egne muligheder, og varer og services krydser i stigende omfang grænser. Skal hovedstadsregionen stå godt i en sådan situation, må den være nemt tilgængelig. Det vil sige, at der skal være gode transportforbindelser (veje, broer, fly- og togforbindelser eksempelvis). Men hovedstadsregionen skal også være attraktiv: Der skal være en grund til, at mennesker og virksomheder ønsker at blive her eller tage hertil. 20 af 78

Høringsudkast Udkast til endelig strategi Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor

Høringsudkast Udkast til endelig strategi Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor 2. december 2010 Høringsudkast Udkast til endelig strategi Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor - Erhvervsudviklingsstrategi for hovedstadsregionen 2011-2013 1 1 af 39 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

REGIONAL UDVIKLINGSPLANS- OG TRAFIKUDVALGET. Dato: 3. marts 2011. Klokken: 17:00 19:00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr.

REGIONAL UDVIKLINGSPLANS- OG TRAFIKUDVALGET. Dato: 3. marts 2011. Klokken: 17:00 19:00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLINGSPLANS- OG TRAFIKUDVALGET Dato: 3. marts 2011 Klokken: 17:00 19:00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 2 Medlemmer: Allan Schneidermann

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Vækstforum Sjælland vil styrke og fokusere den vækstpolitiske indsats, der er fastlagt i erhvervsudviklingsstrategien, så den i endnu højere grad

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Referat fra møde i Vækstforum Hovedstaden torsdag den 10. marts 2011, kl. 14-16.00 på DTU, Lyngby

Referat fra møde i Vækstforum Hovedstaden torsdag den 10. marts 2011, kl. 14-16.00 på DTU, Lyngby Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Referat fra møde i Vækstforum Hovedstaden torsdag den 10. marts 2011, kl.

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN

REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN 18. april 2012 Danmark står over for en betydelig vækstudfordring, som ikke alene skyldes den aktuelle krise, men også at den danske

Læs mere

MIPIM 2015. Byens Netværk - 18. februar 2015

MIPIM 2015. Byens Netværk - 18. februar 2015 MIPIM 2015 Byens Netværk - 18. februar 2015 Agenda 1. Velkomst 2. MIPIM og Danmark 3. Copenhagen Capacity på MIPIM 4. Stand og events i 2015 5. Partnerskab og sponsorat nu og fremover 6. Greater Copenhagen

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Referat fra møde i Vækstforum Hovedstaden tirsdag den 26. februar 2013 kl. 14-16.00 host Siemens, Ballerup

Referat fra møde i Vækstforum Hovedstaden tirsdag den 26. februar 2013 kl. 14-16.00 host Siemens, Ballerup Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Referat fra møde i Vækstforum Hovedstaden tirsdag den 26. februar 2013 kl.

Læs mere

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00.

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Sekretariat Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00 Sted Sønderbro 12, mødelokale E, 3. sal Deltagere Kim

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Vi lever i en tid præget af lavkonjunktur

Læs mere

Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task

Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task Overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte i marts 2011 Copenhagen Business Task Force. Gruppen har siden nærstuderet Københavns vækst- og erhvervspolitik. Nu præsenterer Copenhagen Business Task Force sine

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

en Regionale Udviklingsstrategi D 2012-2015 FORSLAG FU 30. maj - Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

en Regionale Udviklingsstrategi D 2012-2015 FORSLAG FU 30. maj - Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Den Regionale Udviklingsstrategi 2012-2015 FORSLAG FU 30. maj - Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Forord Den regionale udviklingsstrategi er Regionsrådets strategi for, hvad der skal til

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Referat fra møde i Vækstforum Hovedstaden torsdag den 29. november 2012 kl. 14-16.00 i Finansrådet, København K.

Referat fra møde i Vækstforum Hovedstaden torsdag den 29. november 2012 kl. 14-16.00 i Finansrådet, København K. Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T +45 4820 5000 F +45 4520 5661 E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Referat fra møde i Vækstforum Hovedstaden torsdag den 29. november 2012 kl.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere