2. DATA & FORSKNING...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. DATA & FORSKNING..."

Transkript

1 Side 1 af 47

2 Indholdsfortegnelse 1. KAMPAGNER Sund mad på arbejdet en kampagne med ligestillingsperspektiv rettet mod mænd Unge indvandrerdrenge som rollemodeller en kampagne om ligestilling Forskellig information til kvinder og mænd kampagne om gør det selv-elarbejde Brandfare og engangsgrill en kampagne rettet mod unge familiefædre Undgå brand i ældreboliger en kampagne for begrænsning af dødsbrande Vold blandt unge sættes på dagsordenen - en kampagne for både piger og drenge Køn og Ligestilling på Nationalmuseet - en kampagneaktivitet rettet mod skolebørn KørGrønt en kampagne om energieffektiv kørestil DATA & FORSKNING Kvinder i danske fængsler et forskningsprojekt om forholdene for kvindelige indsatte Ligestilling af ungdomsskolen - en undersøgelse af kønsfordelingen blandt brugerne Kunst og ligestilling en analyse af kunststøtte fra Statens Kunstfond Kvindelige hjemløse en undersøgelse af boformer rettet mod hjemløse Sundhedsydelser til unge- en brugerundersøgelse afslører kønsskævheder Kønsskæv bistand til hørehæmmede - en ligestillingsvurdering af Socialministeriets tolketjeneste Mandlige prostituerede udvikling af sociale indsatser på prostitutionsområdet Offentlig trafik i Sverige en ligestillingsvurdering af kvinder og mænds transportvaner Byplanlægning mainstreames - udformning af nyt beboelseskvarter i Gøteborg Forskning og køn en kortlægning af kønsfordelingen i Fødevareministeriets forskningsinstitutioner Vasketøjet afslører kønsforskelle - undersøgelse på hudklinik i Stockholm PERSONALEPOLITIK Stop kønskrænkende adfærd - indsats for ligestilling af personale i Forsvaret Fra præst til provst - en undersøgelse af hvorfor så få kvindelige præster søger provstestillinger Ulige ansættelsesvilkår på universitetet - en undersøgelse af rekrutteringspraksis i Norge Ligeløn på dagsordenen - En ligestillingsvurdering af Aalborg kommunes lønpolitik Undgå forskelsbehandling indsats for ligestilling af rekrutteringspraksis i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestilling i Kystdirektoratet - en undersøgelse af personalepolitik BORGERRETTET SERVICE Kommunikation på borger.dk kønsneutral sprogbrug på hjemmesiden Kvinder og pension - mainstreaming af hjemmesiden Min Pension Nedbryd det kønsopdelte arbejdsmarked- sæt fokus på kønsneutral vejledning Fagbevægelsen uddanner medlemmer i køns-mainstreaming BUDGET & RESSOURCEFORDELING Anbringelse af udsatte unge i Sverige - en analyse af ressourcefordelingen Forskningsmidler forfordeler mænd ligestillingsvurdering af ressourcefordeling i et udviklingsprogram for fødevare Flere piger i idrætshaller - puljemidler prioriteres til indvandrerpiger Budgetter i kønsperspektiv Skævvridning af midler til arbejdsløse - ændres på baggrund af en ligestillingsvurdering Det nationale budget køns-mainstreames i Sydafrika Det nationale budget kønsmainstreames i Australien LOVGIVNING Arbejdsskadeerstatning i Finland en ligestillingsvurdering medfører ændring af lovforslag Forsørgere i uddannelsessystemet en ligestillingsvurdering af lovforslag om SU Pensionen ligestillingsvurderes Tv-overvågning i taxier Lovforslag sikrer sikker taxikørsel for begge køn Ligestilling af togene Jernbanestrækning ligestillingsvurderes Side 2 af 47

3 6.6 Hørehæmmede mænd ligestilles lovforslag ligestillingsvurderes og finder kønsskævhed Dansk fiskeri- og akvakultur Lovforslag om støtteordninger ligestillingsvurderes Tilknytning til arbejdsmarkedet lovforslag om kontanthjælpsloft ligestillingsvurderes Side 3 af 47

4 1. Kampagner 1.1 Sund mad på arbejdet en kampagne med ligestillingsperspektiv rettet mod mænd 1 Dette er et eksempel på en kampagne, som sigtede mod at fremme sundere madvaner hos mænd. Kampagnen blev gennemført i Fødevareministeriet. Kampagnen med titlen Mad på arbejde blev gennemført i samarbejde med 3F. Fem produktionsvirksomheder, to zoologiske haver og et renovationsfirma deltog i projektet. Målgruppen for kampagnen var faglærte og ufaglærte mænd på arbejdspladsen. Formålet med kampagnen var at fremme en sundere livsstil blandt mænd gennem en indsats på arbejdspladsen. Anledningen til at fokusere særskilt på mænd var en faglig viden om, at mænd, i forhold til kvinder, havde svært ved at skabe og fastholde en sund livsstil. Fødevareministeriet foretog inden kampagnens start en målgruppeanalyse, der kortlagde, hvilke aktiviteter, der havde størst effekt, når det handlede om at ændre holdninger og adfærd hos forskellige grupper af mænd. På baggrund af analysen blev forskellige kampagneaktiviteter gennemført. En række virksomheder deltog i blandt andet foredrag om sund mad, konkurrence om mad, madpakkeworkshop i frokostpausen, formulering af madpolitik m.v. Fødevareministeriets opfølgning på kampagnen viste, at 96 % af medarbejderne var glade for, at deres arbejdsplads havde medvirket i kampagnen. Kampagnen menes at have medvirket til en samlet forbedring af medarbejdernes kostvaner. F.eks. vurderes det, at fedtprocenten i kantinemaden er faldet fra 41 % til 30 %, og at medarbejderne er begyndt at spise mere frugt og grønt. Desuden mener medarbejderne, at de har fået bedre kostvaner og har fået større interesse for sund mad. Fødevareministeriet har ligeledes erfaret, at der er sket en række ændringer i udbuddet af sund mad, der kan være med til fastholde medarbejderne i sundere madvaner fremover. I forbindelse med kampagnen udgav Fødevarestyrelsen og 3F en idemappe, der skulle medvirke til at fremme en sundere madkultur på arbejdspladsen. Idemappen findes på: Fødevarestyrelsen Tlf.: Ny eksempelsamling fra 2010 nr 2: Mad på arbejdet Side 4 af 47

5 1.2 Unge indvandrerdrenge som rollemodeller en kampagne om ligestilling2 Integrationsministeriet har etableret et dialogkorps af unge mænd med indvandrerbaggrund, der skal medvirke til at sætte fokus på ligestilling i familier med etnisk minoritetsbaggrund. I 2010 begyndte Integrationsministeriet at uddanne et dialogkorps af unge mænd med indvandrerbaggrund. Dialogkorpsets formål er at udbrede kendskabet til ligestilling, lige muligheder og menneskerettigheder blandt deres jævnaldrende. Derved håber man, at kunne bidrage til at forbedre ligestillingen for piger og kvinder i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Erfaring fra praktikere, fagpersoner, politi m.v. viste, at der var en ligestillingsmæssig udfordring i visse familier med en etnisk minoritetsbaggrund. Konflikter mellem unge og deres forældre, opstod ofte på baggrund af familiens opfattelse af den unges rolle, som den unge ikke ønskede at leve op til. Æresrelaterede konflikter bundede blandt andet i en bestemt opfattelse af de to køns roller og muligheder. Integrationsministeriet oprettede derfor dialogkorpset, der via debat om ære og ligestilling skulle være med til at forebygge æresrelaterede konflikter. Gennem besøg på skoler, klubber, uddannelsesinstitutioner, ved deltagelse i diskussionsfora på internettet og relevante konferencer, skulle dialogkorpset gøre andre unge bevidste om menneskerettigheder, de danske ligestillingsprincipper og oplyse om støtte og hjælp til unge, der oplevede æresrelaterede konflikter. Dialogkorpset var klar til at gennemføre de første besøg på skoler og klubber i efteråret Erfaringerne viser, at mange unge var meget glade for at debattere de dilemmaer, som de møder i hverdagen. På trods af, at nogle emner er tabubelagte og svære at tale om, så oplevede dialogkorpset stor interesse for at diskutere og reflektere over gamle traditioners plads i de unges hverdag. Dialogkorpset blev i 2011 udvidet med unge kvinder, da det viste sig, at piger også har lyst og behov for at diskutere ligestillingsproblematikker, da der også blandt unge kvinder kan være behov for holdningsændringer. Korpset har besøgt omkring 1200 unge og 400 professionelle og har desuden fået en del opmærksomhed i medierne. Læs eventuelt mere om korpset på: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Tlf.: Ny eksempelsamling nr. 6 Side 5 af 47

6 1.3 Forskellig information til kvinder og mænd kampagne om gør det selv-elarbejde 3 Dette er et eksempel på en kampagne om sikkerhed og elarbejde fra Elektricitetsrådet. En målgruppeanalyse afdækkede, at mænd og kvinder, når det kommer til oplysning om gør det selvelarbejde, bør informeres forskelligt. Elektricitetsrådet ønskede at sikre, at begge køn fik målrettet information om sikkerhed ved gør det selv-elarbejde. En undersøgelse af parcelhusejeres gør det selv-vaner viste, at mænd udførte hoveddelen af elarbejdet, men at kvinder også lavede elarbejde i hjemmet. Derfor valgte Elektricitetsrådet at fokusere på begge køn i forbindelse med kommunikationsindsatsen. Undersøgelsen viste desuden, at kvinder og mænd ønsker information om gør det selv-elarbejde på forskellig vis. Kvinder ønskede information om konkrete og specifikke opgaver, mens mænd var afvisende over for løftede pegefingre og derimod ønskede information i f.eks. byggemarkeder eller på en hjemmeside. Der blev derfor lanceret to kampagner og udarbejdet to informationspjecer om emnet én specifikt til kvinder og én specifikt til mænd Kampagnematerialet havde fokus på de to målgruppers forskellige behov, både i form, indhold og sprog. Kampagnen er gennemført før Det har ikke været muligt at finde materiale om evaluering. Sikkerhedsstyrelsen Tlf.: Gammel nr. 27 Side 6 af 47

7 1.4 Brandfare og engangsgrill en kampagne rettet mod unge familiefædre 4 Beredskabsstyrelsen har gennemført en kampagne om brandsikkerhed i forbindelse med brug af engangsgrill, som havde fokus på en særlig målgruppe, i dette tilfælde mænd. Kampagnen oplyste om risici ved brug af engangsgrill og om at forebygge forbrændingsulykker og brand i forbindelse med brug af engangsgrill. Kampagnen havde fokus på unge familiefædre og deres børn, da det oftest er dem, der kommer til skade. Målet med kampagnen var at gøre opmærksom på hvordan man rydder op efter brug af engangsgrill, samt at gøre forældre og derigennem deres børn opmærksomme på risikoen ved at bruge engangsgrill. Kampagnen bestod af en video og en plakat. Videoen havde en mandlig hovedperson, en familiefar omgivet af sine børn. Man har fra Beredskabsstyrelsens side forsøgt at gøre tonen frisk, uden bebrejdelser og løftede pegefingre. Plakaten forestillede en dreng på stranden, der følger kampagnens råd om at slukke grillen med vand, ledsaget af enkle handlingsanvisende råd om brandforebyggelse. Beredskabsstyrelsen valgte denne tilgang ud fra en vurdering af, at denne type kommunikation ville ramme målgruppen bedst. Kampagnen fik efterfølgende mange positive tilbagemeldinger, men er endnu ikke evalueret. Beredskabsstyrelsen Tlf.: Gammel nr. 28 Side 7 af 47

8 1.5 Undgå brand i ældreboliger en kampagne for begrænsning af dødsbrande 5 Ældre over 65 år har 35 procent større risiko for at omkomme ved brand i eget hjem. Derfor igangsatte Beredskabsstyrelsen en kampagne med det sigte at minimere disse brande. I tilfælde med brande hos ældre indgår ofte et element af rygning, levende lys eller madlavning. Problemet er ofte, at ældre har et reaktionsproblem, og at de ofte ikke kan agere eller redde sig selv, hvis der opstår brand. Kampagnen bestod af en video og en pjece, som skulle nå de ældre gennem primært lokale redningsberedskaber og Ældre Sagen. I kampagnen havde man bevidst spillet på målgruppens køn, kvinder over 65 år, som oftest omkommer ved brand i hjemmet. Målgruppen var bestemmende for kampagnens form, da man blandt andet brugte en rollemodel, i form af en ældre handlekraftig kvinde, der formidlede budskabet til målgruppen via en kampagnevideo. Hensigten var, at hun skulle fungere som en ligeværdig rådgiver, der kunne få især de kvindelige ældre til at identificere sig med hende og tage de gode råd til sig. Man tænkte dog også på ældres opfattelse af kønsroller, da man mente, at både ældre kvinder og mænd ville reagere positivt på, at det var en kvinde, der rådgav dem om madlavning etc. Tilbagemeldinger fra f.eks. omsorgspersonale var positive og gik blandt andet på den øgede opmærksomhed på ældre og brand, og at det er blevet nemmere at snakke om det ellers dystre emne. Beredskabsstyrelsen Tlf.: Gammel nr. 29 Side 8 af 47

9 1.6 Vold blandt unge sættes på dagsordenen 6 - en kampagne for både piger og drenge Minister for Ligestilling ønskede at sætte fokus på vold blandt unge. Der blev igangsat en kampagne for unge om hvad vold er, og hvilke konsekvenser den har for de to køn. I 2003 besluttede Minister for Ligestilling og Ligestillingsafdelingen at igangsætte en kampagne om vold blandt unge, både den vold unge udsættes for og den vold unge udøver. Tidligere undersøgelser havde vist at kønnet gør en forskel, når det kommer til vold blandt unge. Piger udsættes hyppigst for vold af en kæreste, en forælder eller en bekendt, mens størstedelen af drengene udsættes for vold fra nogen, de ikke kender i forvejen. Hvis man effektivt skulle bekæmpe vold, var det vigtigt at være bevidst om denne forskel. Formålet med kampagnen var at give de unge en øget viden på området og at bryde tavsheden og tabuet om vold. Målsætningen var at reducere omfanget af vold blandt de unge. Det var en vigtig del af målsætningen, at køn blev inddraget på alle niveauer i forbindelse med udarbejdelse af kampagnematerialet. VFC Socialt Udsatte fik til opgave at udarbejde et debatmagasin til undervisningsbrug, foruden en mere omfattende rapport. Debatmagasinet blev udarbejdet på baggrund af workshops med unge, hvor der blandt andet blev tænkt på, at de emner, som henholdsvis drenge og piger fokuserede på i diskussionerne og de bud de gav på løsninger, blev tillagt lige stor vægt. Ligeledes blev den forskellige vold som piger og drenge udsættes for, ligeligt repræsenteret i magasinet. Kampagnen medvirkede til, at vold blandt unge blev sat på dagsordenen på uddannelsesinstitutioner og mere generelt i samfundet via presseomtale. Rapporten og debatmagasinet blev sendt ud som klassesæt til alle uddannelsesinstitutioner for unge i Danmark. Der blev desuden givet interviews til pressen om emnet, hvor kønsvinklen blev fremhævet. Informationer om projektet blev formidlet på flere hjemmesider. Servicestyrelsen Tlf.: Gammel nr. 46 Side 9 af 47

10 1.7 Køn og Ligestilling på Nationalmuseet 7 - en kampagneaktivitet rettet mod skolebørn Nationalmuseets skoletjeneste har sat fokus på køn og ligestilling, for at opnå deres mål om, at bruge museet til at skabe en historisk forståelse om emnet hos børn og unge. I 2002 blev foretaget en undersøgelse blandt 250 børn og unge, som viste at 80 procent var enten interesserede eller meget interesserede i ligestilling. Denne interesse ville Nationalmuseets skoletjeneste forsøge at imødekomme gennem projektet Lige hvad for noget?. Målet var, gennem en tværfaglig tilgang og med udgangspunkt i de unges egne opfattelser af køn og ligestilling, at skabe en forståelse blandt unge, om historiens betydning for den måde vi opfatter verden og hinanden på. De argumenter og forklaringer vi hver især har om køn og ligestilling, er oftest historisk funderede og kan både have ens og forskellige udtryk rundt om i verden. I forbindelse med projektet blev udarbejdet undervisningsmateriale, lavet særarrangementer og udviklet undervisningstilbud, der spændte bredt både over tid og sted og kontekst og objekt i historien. Det tværfaglige aspekt blev gennemført ved, at alle tilbuddene henvendte sig til mindst to fag i folkeskolens ældste klasser og gymnasier. De unge deltog med stort engagement i undervisningen, som satte kendte fag ind i nye sammenhænge og satte spørgsmålstegn ved den måde historien fortælles på. Efter projektets afslutning er temaet ligestilling blevet en fast del af skoletjenestens tilbud, sammen med det udarbejdede undervisningsmateriale. Nationalmuseet Tlf.: Gammel nr. 49 Side 10 af 47

11 1.8 KørGrønt en kampagne om energieffektiv kørestil Trafikstyrelsen brugte i forbindelse med deres KørGrønt kampagne ressourcer på at nå den størst mulige målgruppe. I forbindelse med transportaftalen En Grøn Transportpolitik, har Trafikstyrelsen i 2010 iværksat kampagnen KørGrønt, som skal løbe frem til Kampagnen henvender sig til alle danske bilister, idet Trafikstyrelsen har beregnet, at der for de fleste bilister er op mod 20 procent at spare på brændstoffet ved energieffektiv køreteknik. Trafikstyrelsen gennemførte forud for kampagnen en kvalitativ og en kvantitativ markedsanalyse, for at redegøre for viden, holdning og adfærd om emnet. I forbindelse med disse analyser vurderede Trafikstyrelsen, om der var forskel i mænds og kvinders interesse, ændringsparathed m.m., som styrelsen kunne tage højde for ved udarbejdelsen af kampagnen. erne af analysen viste, at vidensniveauet var stort set det samme blandt kvinder og mænd. Langt over halvdelen havde ingen eller ringe viden om energieffektiv køreteknik. Analysen afkræftede dermed den stereotype opfattelse, at kvinder ved mindre om biler og kørsel end mænd. I stedet valgte man at inddele bilisterne i tre grupper. Idealisten, der gerne vil gøre noget for miljøet, pragmatikeren der gerne vil gøre en indsats, hvis man kan spare penge, og egoisten der ikke har til hensigt at ændre adfærd uanset hvilken argumentation, der måtte være bag. I grupperne var kønnene ligeligt fordelt, dog var der lidt flere kvindelige idealister og lidt flere mandlige pragmatikere. Kampagnen blev koncentreret om idealisten og pragmatikeren. Med dette udgangspunkt udviklede trafikstyrelsen i 2010 en TV-kampagne, der tog højde for begge målgrupper, begge køn og både miljø- og økonomisk gevinst. Filmen kan ses på: I 2011 valgte Trafikstyrelsen desuden, at indsætte en talsperson, der yderligere kunne appellere til begge køn og desuden appellere mere til idealisterne. Valget faldt på racerkører Casper Elgaard, der sammen med en almindelig kvindelig og mandlig bilist, indspillede tre film om energieffektiv kørestil. Filmene kan ses på: Trafikstyrelsen har fået mange reaktioner på kampagnen, dog er der ingen, der har reageret i forhold til kønsdiskrimination eller om, at de problemstillinger kampagnen omhandler, kun vedrører det ene eller det andet køn. Trafikstyrelsen Tlf.: Side 11 af 47

12 2. Data & Forskning 2.1 Kvinder i danske fængsler et forskningsprojekt om forholdene for kvindelige indsatte 8 Et eksempel på et forskningsprojekt i Direktoratet for Kriminalforsorgen, som efterfølgende førte til ligestillingstiltag overfor kvindelige indsatte i danske fængsler. Forskningsprojektet blev sat i gang i 2007, og formålet var at undersøge kvinders afsoningsforhold i danske fængsler. Kriminalforsorgen og Folketingets ombudsmand havde inden projektets start haft fokus på kvinders afsoningsforhold over en periode på år. Begge parter havde peget på behovet for at sikre ordentlige og ligeværdige vilkår for kvinder, herunder at kvindelige indsatte ikke blev udsat for overgreb fra mandlige indsatte. De første forskningsresultater blev præsenteret i en midtvejsrapport medio Rapporten handlede om Anstalten ved Herstedvester, og anbefalede bl.a. at kvindelige og mandlige indsatte i højere grad blev beskæftiget, behandlet for misbrug og afholdt fritidsaktiviteter hver for sig. Midtvejsrapportens anbefalinger har efterfølgende ført til forbedringer af forholdene for kvindelige indsatte på Anstalten ved Herstedvester. Der blev således gennem en flerårsaftale for Kriminalforsorgen ( ) afsat midler til etablering og ombygning af en kvindeafdeling, opførelse af nyt fleksibelt værksted og opførelse af to besøgslejligheder. Kriminalforsorgen vil følge op på resultaterne af den samlede forskningsrapport (som forelå primo 2011) senere på året i Der er således nedsat en arbejdsgruppe, som skal drøfte ideer til fremtidige forbedringer af de kvindelige indsattes forhold, og som vil formulere en indstilling på området i september Forskningsrapporten Perspektiver på kvinders dagligdag i danske fængsler kan findes på: Direktoratet for Kriminalforsorgen Tlf.: Ny eksempelsamling nr. 7 Side 12 af 47

13 2.2 Ligestilling af ungdomsskolen 9 - en undersøgelse af kønsfordelingen blandt brugerne En undersøgelse af kønsfordelingen blandt brugere af tre ungdomsskoler i Århus, viste en markant kønsskævhed. Århus kommune havde som mål at få erfaring med at bruge mainstreaming i praksis. Kommunen besluttede dels at undersøge kønsfordelingen hos brugerne i fire Ungdomsskoleafdelinger, dels at afdække om kønsfordelingen var et problem for enten det ene eller det andet køn, i de nævnte lokalområder. Kommunen fandt, at der var en udpræget skæv kønsfordeling i tre afdelinger, og at det var et problem for det underrepræsenterede køn. I én af de tre afdelinger med skæv fordeling, var 67 procent af brugerne drenge, mens der i en anden afdeling var 81 procent piger. Problemet i alle afdelingerne var hovedsaligt, at deres udbud af hold primært henvendte sig til det ene køn. Kommunen havde ikke tidligere set det som et problem, at nogle afdelinger henvendte sig mere til det ene køn end det andet, da der var frit valg for brugerne på tværs af skoledistrikterne. Interviews med de unge viste dog, at mobiliteten var dårlig mellem afdelingerne. De unge var desuden heller ikke altid klar over, at de kunne vælge frit mellem afdelingerne og deres holdudbud. Undersøgelsen afdækkede, at de unge havde behov for, at der blev rettet op på de kønsskæve udbud af hold, så begge køn fik lige muligheder for at bruge alle ungdomsskoletilbud. Undersøgelsen anbefalede, at de enkelte afdelinger fremover tog højde for at tilgodese hele ungdomsskolens målgruppe. Århus kommune Tlf.: Gammel nr. 32 Side 13 af 47

14 2.3 Kunst og ligestilling en analyse af kunststøtte fra Statens Kunstfond 10 I en periode, fra , har Statens Kunstfond analyseret fordelingen af kunststøtte, og fundet at mænd får langt den største andel af kunstnerstøtten. Målet med undersøgelsen var, at undersøge hvor mange kvindelige og mandlige støttemodtagere, der havde været inden for de forskellige områder kunstfonden støtter. Endvidere ville man undersøge, hvor mange støttekroner henholdsvis kvindelige og mandlige modtagere havde fået tildelt. Analysen blev baseret på statistik fra perioden Den viste, at der var flere mandlige støttemodtagere end kvindelige. Kun på et enkelt område, Kunsthåndværk- og designudvalget, var der flere kvindelige modtagere. Analysen viste desuden, at der i perioden var sket en stigning i antallet af kvindelige ansøgere i stort set alle grupper, og at der ligeledes var sket en stigning af kvindelige støttemodtagere i perioden. Det vil sige, at når kvinder ansøgte mere, fik de også tildelt flere midler. Statens kunstfond oplyser, at analysen og ligestillingsvurderingen af det statistiske materiale har givet et stort overblik over kunststøttens fordeling af midler. En endelig ligestillingsvurdering vil kræve yderligere analyse end blot statistik. Analysen viser desuden, hvor vigtigt det er at få både kvinder og mænd med i ansøgergruppen, hvis man vil have en mere ligelig fordeling af midlerne. Statens Kunstfond Tlf.: Gammel nr. 73, Statens kunstfonds udelinger fordelingen mellem de to køn Side 14 af 47

15 2.4 Kvindelige hjemløse en undersøgelse af boformer rettet mod hjemløse 11 VFC Socialt Udsatte har gennemført en undersøgelse af boformer der retter sig mod hjemløse, for at undersøge specielt kvindelige hjemløses forhold. På boformerne der retter sig mod hjemløse, også kaldet 94-boformerne, er langt hovedparten af beboerne mænd. Dette har medført, at der ikke bliver taget højde for kønnenes forskellige måder at håndtere hjemløshed på, deres forskellige årsager til at ende i hjemløshed og deres eventuelle forskellige behov. Undersøgelsen viste at ca. 85 procent af beboerne på 94-boformerne er mænd, og da VFC Socialt Udsatte har valgt ikke at indsamle data fra de øvrige kvindeherberg, er det svært at sige ret meget om, hvad den skæve kønsfordeling på 94-herbergene skyldes. Den udarbejdede undersøgelse viste, at hjemløse tænkes som en gruppe og ikke som mænd og kvinder. Der er således ikke taget højde for køn i indsamlingen af viden. Baseret på disse erfaringer vil VFC Socialt Udsatte nu i højere grad inddrage kønsaspektet, for at bidrage til løsninger for hjemløse, der retter sig mod både mænd og kvinder. Det kan f.eks. være adskilte kvindeafdelinger på 94-herbergene og indsatser der tilgodeser kvindernes behov. Servicestyrelsen Tlf.: Gammel nr. 84, Indsamling af viden om hjemløshed Side 15 af 47

16 2.5 Sundhedsydelser til unge 12 - en brugerundersøgelse afslører kønsskævheder En undersøgelse af en norsk sundhedstjeneste for unge, om blandt andet kønssygdomme og generel trivsel, viste sig i høj grad kun at blive brugt at unge kvinder. I Bergen kommune ønskede man, at styrke kvaliteten af ydelser til unge om psykosociale problemstillinger og kønssygdomme. Man besluttede derfor, at undersøge om sundhedsstjenestens tilbud havde taget højde for kønsperspektiver og de to køns eventuelle forskellige behov for information og tiltag. Man undersøgte kønsfordelingen blandt brugerne både i relation til alder og deres årsag til henvendelse. Derudover blev foretaget en spørgeskemaundersøgelse om drenge og pigers sundhedsønsker og behov. Undersøgelsen viste at kun seks procent af de besøgende ved Helsestasjonen var unge mænd, at unge kvinder har langt større viden om klamydia end de unge mænd, at kun ca. 17 procent af de unge, der henvendte sig med mistanke om klamydia, var drenge, at kun seks procent af henvendelserne angående psykosociale problemer kom fra drenge, samtidig med at selvmordstallene var høje i gruppen af unge mænd. I forhold til det videre arbejde har undersøgelsen rejst vigtige spørgsmål angående ressourceforbrug, organisering og politisk fokus i fremtiden. Konkret blev der oprettet ung-til-ungformidling og gratis klamydiatests til drenge på skolerne. 12 Gammel nr. 40, Sundhedstjenester for unge Side 16 af 47

17 2.6 Kønsskæv bistand til hørehæmmede 13 - en ligestillingsvurdering af Socialministeriets tolketjeneste En ligestillingsvurdering af Socialministeriets bistand til hørehæmmede viste, at der var markant overvægt af kvindelige brugere. Socialministeriet ønskede i 2006 at gennemføre en ligestillingsvurdering af tolketjenesten Det Sociale Tolkeprojekt. Det Sociale Tolkeprojekt bevilgede tolkning på områder, hvor der ikke allerede var adgang til offentligt betalt tolkebistand. Tolkningen bevilgedes til døvblinde, døve, døvblevne og svært hørehæmmede og var gratis for denne målgruppe. Formålet med ligestillingsvurderingen var at klargøre om ressourcetildelingen stemte overens med hensigten om lige adgang til alle. I sidste ende var målet med vurderingen at skabe en højere grad af træfsikkerhed og kvalitet i ressourceforbruget og sikre lige adgang for både kvindelige og mandlige brugere. Der blev foretaget en statistisk sammenligning mellem antallet af kvindelige og mandlige brugere af Det Sociale Tolkeprojekt. Sammenligningen blev foretaget både i forhold til det samlede tolkeforbrug, og indenfor de enkelte typer af aktiviteter. Undersøgelsen viste, at der var markant flere kvinder end mænd, der benyttede tolketjenesten, på trods af, at der er ca. lige mange hørehæmmede af begge køn. Undersøgelsen gav anledning til overvejelser om ændringer af information om Det Sociale Tolkeprojekt, f.eks. ved at foreslå en målrettet indsats overfor mænd, for at sikre en ligelig fordeling af ressourcerne. Det Sociale Tolkeprojekt kørte som projekt frem til 2007 og ligger i dag fast under Den Nationale Tolkemyndighed. Den Nationale Tolkemyndighed Tlf.: Gammel nr. 70, Flere svært hørehæmmede kvinder end mænd bruger tilbud om tolkebistand Side 17 af 47

18 2.7 Mandlige prostituerede udvikling af sociale indsatser på prostitutionsområdet 14 Mænd udgør et mindretal blandt prostituerede, men de findes. Undersøgelser viser, at prostitutionsmønstrene for de to køn varierer på en række punkter, der har stor betydning for eksempelvis det opsøgende arbejde. VFC Socialt Udsatte ønskede at iværksætte sociale indsatser, som kunne være effektive i forhold til både mandlige og kvindelige prostituerede og deres kunder. Centret fandt, at der herskede mange fastlåste meninger og myter om prostitution, som medvirkede til en stærk kønsblindhed både med hensyn til problemforståelse, analyse og konkret social indsats. Centret har derfor dels selv igangsat analyser af kønsstrukturer på prostitutionsområdet og specifikke undersøgelser om mandlige prostituerede, dels samlet viden fra andres analyser på området. Undersøgelserne viste, at begrænsning af prostitution fordrer en kønsdifferentieret indsats. En social indsats i forhold til kvinder, kan bl.a. bestå af opsøgende teams, som direkte henvender sig til kvinder, som prostituerer sig på gaden og på massageklinikker. Mandlig prostitution er væsentligt mere usynlig og er især knyttet til homoseksuelle miljøer, hvor en stor del foregår via internettet. Det stiller krav om nye og utraditionelle metoder for en målrettet indsats. erne af undersøgelserne har været viden om, at man i det forebyggende arbejde rettet mod unge, må inddrage begge køn som målgruppe. erne er blevet brugt i forbindelse med udarbejdelse af regeringens generelle handlingsplan på prostitutionsområdet. Der er efterfølgende afsat midler til oprettelse af et kompetencecenter, der blandt andet skal stå for en betydeligt øget opsøgende indsats, også i det netværk, hvor mandlige prostituerede opholder sig. Servicestyrelsen Tlf.: Gammel 87, Udvikling af sociale indsatser på prostitutionsområdet Side 18 af 47

19 2.8 Offentlig trafik i Sverige en ligestillingsvurdering af kvinder og mænds transportvaner 15 En ligestillingsvurdering af den offentlige trafik i Sverige viste, at kvinder og mænd brugte den offentlige trafik på meget forskellige måder. De svenske myndigheder ønskede, at kortlægge kvinders og mænds brug af transportsystemet, samt klargøre, hvorvidt kvinder og mænd fik det ud af transportsystemet, som de ønskede. Baggrunden var, at man havde en trafikpolitisk målsætning om, at kvinder og mænd skulle have lige muligheder for transport, samt lige muligheder for at påvirke transportsystemets udvikling. Man foretog en statistisk analyse af mængden af, og prisen på, rejser for henholdsvis kvinder og mænd. Der blev ligeledes set nærmere på mænds og kvinders brug af forskellige transportformer og på kategorier af forskellige rejseformål, således: arbejdspendling, skolependling, tjenesterejser og privatrejser. Analysen viste, at kvinder i højere grad end mænd rejste med tog og bus, mens mænd i højere grad rejste med fly og båd. Analysen viste endvidere, at kvinder primært brugte den offentlige transport i forbindelse med transport til skole og privatrejser, mens mænd brugte den offentlige transport til arbejdspendling og tjenesterejser. Analysen viste også, at de rejser, som mænd brugte mest generelt var dyrere. Analysen har givet de svenske myndigheder forøget viden om forskellene i transportmønstre hos kvinder og mænd, og har afdækket, at trafik ikke er et kønsneutralt politikområde. 15 Gammel 93, Ligestillingsvurdering af den offentlige trafik i Sverige Side 19 af 47

20 2.9 Byplanlægning mainstreames 16 - udformning af nyt beboelseskvarter i Gøteborg Planlægningen af et nyt beboelseskvarter i Gøteborg blev startskuddet for kommunens arbejde med mainstreaming af det offentlige rum. I forbindelse med planlægningen af et nyt beboelseskvarter i Gøteborg i 2000 ønskede kommunen at drage erfaringer med at indtænke køn i arbejdet, således at mænds og kvinders behov blev tilgodeset i forbindelse med udformningen af det nye kvarter. Man startede med at identificere målgruppen for det nye beboelsesområde. Statistikker viste, at fordelingen af kvinder og mænd i de fleste byer og beboelsesområder var Til gengæld viste yderligere statistikker, at størstedelen af de borgere der færdedes i beboelsesområder i dagtimerne, var kvinder. Endvidere viste en undersøgelse af mænds og kvinders transportvaner, at mænd ofte brugte private biler, mens kvinder oftere brugte offentligt transport, cyklede eller var gående. På baggrund af den statistiske undersøgelse besluttede kommunen, at arbejde ud fra tre principper i planlægningen: Mangfoldighed, kontinuitet og tilgængelighed. Princippet mangfoldighed betød, at der i området skulle være både beboelse, arbejdspladser, butikker og rekreative områder. Desuden skulle man gøre sig overvejelser om sikkerhed og komfort. Kontinuitetsprincippet betød, at alle bygninger blev planlagt langs en kontinuerlig åre, med fortove og offentlige transportmuligheder. Endelig betød tilgængelighed, at det var vigtigt at området var venligt for fodgængere. De afdækkede forskelle i kvinders og mænds brug og færden i beboelsesområder tog man således højde for i udarbejdelse af planen for det nye kvarter, blandt andet ved at sørge for gode offentlige transportmuligheder til og fra området, og ved at gøre fodgængerarealerne venlige og trygge. Gøteborg kommune besluttede efterfølgende at formulere to overordnede mål for fremtidig byplanlægning; alle budgetteringer skulle tage højde for kvinder og mænds forskellige behov og alle områder i byen skulle være lige tilgængelige, for kvinder og mænd, på alle tider af døgnet. 16 Gammel 53, Mainstreaming af byplanlægning i Gøteborg Kommune Side 20 af 47

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 24. august 2005 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Lov om ligestilling af kvinder og mænd

Lov om ligestilling af kvinder og mænd Om dataværktøjet Lov om ligestilling af kvinder og mænd 4. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Ligestillingsloven

Læs mere

Møde i styregruppen for det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt

Møde i styregruppen for det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt Møde i styregruppen for det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt Referat af møde den 24. april 2006, Holmens Kanal 22 Til stede: Thomas Børner, Socialministeriet Agnete Andersen, Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003 Økonomi- og Erhvervsministeriets Ligestillingsrapport November 2003 Revideret januar 2004 1 1. Indledning Det fremgår af Ligestillingslovens 5, at alle ministerier samt statslige institutioner og virksomheder

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige

Strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige Strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige Februar 2013 Indhold 1. Indledning En ny strategi for ligestillingsvurdering.... 3 2. Strategiens indsatsområder.... 7 2.1 Styrket ligestillingsvurdering....................................................................8

Læs mere

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold.

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold. Notat 27. oktober 2005 Finansministeriets ligestillingsrapport 2005 Finansministeriets koncern består af departementet, Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Institutionerne

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

Dagsorden. Ligestillingsudvalget for Jammerbugt Kommune. Der afholdes møde den 10. december 2009 kl. 15.30 i lokale 83 på rådhuset i Aabybro.

Dagsorden. Ligestillingsudvalget for Jammerbugt Kommune. Der afholdes møde den 10. december 2009 kl. 15.30 i lokale 83 på rådhuset i Aabybro. Udviklingsafdelingen Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Mette Ankjær Jensen Direkte 7257 7464 met@jammerbugt.dk 01-12-2009 Sagsnr.: 1849-49352

Læs mere

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Indhold LIGESTILLING I EN TVÆRNORDISK KONTEKST 1 UDBYTTE AF AT FORETAGE LIGESTILLINGSVURDERINGER

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde.

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde. Til Rikke Lauritzen (MB) Svar på forespørgsel vedr. køn, ligestilling, barsel osv. fra 2000 til i dag Kære Rikke Lauritzen 08-09-2008 Sagsnr. 2008-109245 Dokumentnr. 2008-481961 Tak for din henvendelse

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Start på indberetning

Start på indberetning Start på indberetning Godkendt indberetning. Indsendt af ali@modst.dk for Statens Administration 2013-11-08 08:37 Indberetning vedrørende ligestilling til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Lovgrundlag

Læs mere

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Hvilken funktion har du? Hvilken afdeling kommer du fra? Handlinger på personaleområdet: 1. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder

Læs mere

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune Notat Til: Ansættelsesudvalget Den 8. august 2008 Århus Kommune Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer i Århus Kommune Borgmesterens Afdeling I forbindelse med af ansættelse af

Læs mere

Start på indberetning

Start på indberetning Start på indberetning Godkendt indberetning. Indsendt af mlmo@phmetropol.dk for Professionshøjskolen Metropol 2013-11-07 18:18 Indberetning vedrørende ligestilling til Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Copenhagen Business School 1 Indhold Status om ligestilling fra Copenhagen Business School 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Copenhagen Business School Vores

Læs mere

Start på indberetning

Start på indberetning Start på indberetning Godkendt indberetning. Indsendt af steen.wistoft@skat.dk for SKAT 2013-10-31 14:25 Indberetning vedrørende ligestilling til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Lovgrundlag Alle

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Svendborg Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Svendborg Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Svendborg Kommune Vores gode eksempler for Svendborg

Læs mere

Start på indberetning

Start på indberetning Start på indberetning Godkendt indberetning. Indsendt af lsu@ens.dk for Energistyrelsen 2013-11-05 11:11 Indberetning vedrørende ligestilling til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Lovgrundlag Alle

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Notat. Middelfart Byråd. Dato: 2. september 2011 Sagsnr.: 201103919-3. Ligestillingsredegørelse

Notat. Middelfart Byråd. Dato: 2. september 2011 Sagsnr.: 201103919-3. Ligestillingsredegørelse Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Middelfart Byråd Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5013 Fax +45 8888 5501 Grete.uhrbrand@middelfart.dk Dato: 2. september Sagsnr.:

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2:

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2: Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2: Tabelrapport Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter

Læs mere

Start på indberetning

Start på indberetning Start på indberetning Godkendt indberetning. Indsendt af eri@kulturstyrelsen.dk for Kulturstyrelsen 2013-11-08 14:27 Indberetning vedrørende ligestilling til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Lovgrundlag

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012.

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. TBWA\ Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. 2 Baggrund Hvis vi kan få alle danske bilister til at følge

Læs mere

Handleplan for arbejdet med ligestilling i 2012-2013 for Hillerød Kommune

Handleplan for arbejdet med ligestilling i 2012-2013 for Hillerød Kommune Handleplan for arbejdet med ligestilling i 2012-2013 for Hillerød Kommune I overensstemmelse med kommunens Ligestillingspolitik af 2012 er der udarbejdet en handleplan. Handleplan for arbejdet med ligestilling

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Beskæftigelsesministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Beskæftigelsesministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning har en fælles ligestillingspolitik, som gælder for hele ministerområdet. Målet er at sikre som en attraktiv arbejdsplads for både mænd og kvinder, hvor arbejdsliv

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Resultat af ligestillingsredegørelser 2013

Resultat af ligestillingsredegørelser 2013 Resultat af ligestillingsredegørelser 2013 Hovedrapport Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Oktober 2014 Indhold Hovedrapport... 1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Middelfart Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Middelfart Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Middelfart Kommune Vores gode eksempler for

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten. Beskrivelse af opgaven

Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten. Beskrivelse af opgaven Stormgade 2-6 1470 København K Tlf. 22 68 85 65 lige@lige.dk www.lige.dk Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten Ligestillingsafdelingen Dato: 28. december

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Modtager(e): Ministeren for Ligestilling og Kirke. Ligestillingsrapport 2013 for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Modtager(e): Ministeren for Ligestilling og Kirke. Ligestillingsrapport 2013 for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Notat Modtager(e): Ministeren for Ligestilling og Kirke Ligestillingsrapport 2013 for Innovation og Videregående 1. Indledning Efter Ligestillingslovens 5 stk. 4 skal den enkelte ressortminister udarbejde

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014, jf. 135 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014, jf. 135 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014, jf. 135 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Denne lovpligtige redegørelse for Frøs Herreds Sparekasses

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Mangfoldighed. - plads til alle. Kønsligestillingspolitik for Aalborg Kommune 2012-2016

Mangfoldighed. - plads til alle. Kønsligestillingspolitik for Aalborg Kommune 2012-2016 Mangfoldighed - plads til alle Kønsligestillingspolitik for Aalborg Kommune 2012-2016 Indhold Forord 3 Status 4 Politikkens opbygning 4 Opfølgning 4 Ligestilling i børnehøjde 5 Mål 5 Sådan kan du som medarbejder

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen

Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen Bilag 10a Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationen har besluttet, at et nyt forslag til integrationspolitik for Københavns Kommune skal kunne behandles inden

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005 Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel September 2005 Forord Handel med børn har på det seneste været genstand for øget international fokus. Udnyttelse af og handel med børn

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Oktober 2008 2 Mangfoldighed I Kommuner og Stat MIKS KL, Personalestyrelsen og syv statslige

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Næstved Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Næstved Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Næstved Kommune Vores gode eksempler for Næstved Kommune

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere