2. DATA & FORSKNING...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. DATA & FORSKNING..."

Transkript

1 Side 1 af 47

2 Indholdsfortegnelse 1. KAMPAGNER Sund mad på arbejdet en kampagne med ligestillingsperspektiv rettet mod mænd Unge indvandrerdrenge som rollemodeller en kampagne om ligestilling Forskellig information til kvinder og mænd kampagne om gør det selv-elarbejde Brandfare og engangsgrill en kampagne rettet mod unge familiefædre Undgå brand i ældreboliger en kampagne for begrænsning af dødsbrande Vold blandt unge sættes på dagsordenen - en kampagne for både piger og drenge Køn og Ligestilling på Nationalmuseet - en kampagneaktivitet rettet mod skolebørn KørGrønt en kampagne om energieffektiv kørestil DATA & FORSKNING Kvinder i danske fængsler et forskningsprojekt om forholdene for kvindelige indsatte Ligestilling af ungdomsskolen - en undersøgelse af kønsfordelingen blandt brugerne Kunst og ligestilling en analyse af kunststøtte fra Statens Kunstfond Kvindelige hjemløse en undersøgelse af boformer rettet mod hjemløse Sundhedsydelser til unge- en brugerundersøgelse afslører kønsskævheder Kønsskæv bistand til hørehæmmede - en ligestillingsvurdering af Socialministeriets tolketjeneste Mandlige prostituerede udvikling af sociale indsatser på prostitutionsområdet Offentlig trafik i Sverige en ligestillingsvurdering af kvinder og mænds transportvaner Byplanlægning mainstreames - udformning af nyt beboelseskvarter i Gøteborg Forskning og køn en kortlægning af kønsfordelingen i Fødevareministeriets forskningsinstitutioner Vasketøjet afslører kønsforskelle - undersøgelse på hudklinik i Stockholm PERSONALEPOLITIK Stop kønskrænkende adfærd - indsats for ligestilling af personale i Forsvaret Fra præst til provst - en undersøgelse af hvorfor så få kvindelige præster søger provstestillinger Ulige ansættelsesvilkår på universitetet - en undersøgelse af rekrutteringspraksis i Norge Ligeløn på dagsordenen - En ligestillingsvurdering af Aalborg kommunes lønpolitik Undgå forskelsbehandling indsats for ligestilling af rekrutteringspraksis i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestilling i Kystdirektoratet - en undersøgelse af personalepolitik BORGERRETTET SERVICE Kommunikation på borger.dk kønsneutral sprogbrug på hjemmesiden Kvinder og pension - mainstreaming af hjemmesiden Min Pension Nedbryd det kønsopdelte arbejdsmarked- sæt fokus på kønsneutral vejledning Fagbevægelsen uddanner medlemmer i køns-mainstreaming BUDGET & RESSOURCEFORDELING Anbringelse af udsatte unge i Sverige - en analyse af ressourcefordelingen Forskningsmidler forfordeler mænd ligestillingsvurdering af ressourcefordeling i et udviklingsprogram for fødevare Flere piger i idrætshaller - puljemidler prioriteres til indvandrerpiger Budgetter i kønsperspektiv Skævvridning af midler til arbejdsløse - ændres på baggrund af en ligestillingsvurdering Det nationale budget køns-mainstreames i Sydafrika Det nationale budget kønsmainstreames i Australien LOVGIVNING Arbejdsskadeerstatning i Finland en ligestillingsvurdering medfører ændring af lovforslag Forsørgere i uddannelsessystemet en ligestillingsvurdering af lovforslag om SU Pensionen ligestillingsvurderes Tv-overvågning i taxier Lovforslag sikrer sikker taxikørsel for begge køn Ligestilling af togene Jernbanestrækning ligestillingsvurderes Side 2 af 47

3 6.6 Hørehæmmede mænd ligestilles lovforslag ligestillingsvurderes og finder kønsskævhed Dansk fiskeri- og akvakultur Lovforslag om støtteordninger ligestillingsvurderes Tilknytning til arbejdsmarkedet lovforslag om kontanthjælpsloft ligestillingsvurderes Side 3 af 47

4 1. Kampagner 1.1 Sund mad på arbejdet en kampagne med ligestillingsperspektiv rettet mod mænd 1 Dette er et eksempel på en kampagne, som sigtede mod at fremme sundere madvaner hos mænd. Kampagnen blev gennemført i Fødevareministeriet. Kampagnen med titlen Mad på arbejde blev gennemført i samarbejde med 3F. Fem produktionsvirksomheder, to zoologiske haver og et renovationsfirma deltog i projektet. Målgruppen for kampagnen var faglærte og ufaglærte mænd på arbejdspladsen. Formålet med kampagnen var at fremme en sundere livsstil blandt mænd gennem en indsats på arbejdspladsen. Anledningen til at fokusere særskilt på mænd var en faglig viden om, at mænd, i forhold til kvinder, havde svært ved at skabe og fastholde en sund livsstil. Fødevareministeriet foretog inden kampagnens start en målgruppeanalyse, der kortlagde, hvilke aktiviteter, der havde størst effekt, når det handlede om at ændre holdninger og adfærd hos forskellige grupper af mænd. På baggrund af analysen blev forskellige kampagneaktiviteter gennemført. En række virksomheder deltog i blandt andet foredrag om sund mad, konkurrence om mad, madpakkeworkshop i frokostpausen, formulering af madpolitik m.v. Fødevareministeriets opfølgning på kampagnen viste, at 96 % af medarbejderne var glade for, at deres arbejdsplads havde medvirket i kampagnen. Kampagnen menes at have medvirket til en samlet forbedring af medarbejdernes kostvaner. F.eks. vurderes det, at fedtprocenten i kantinemaden er faldet fra 41 % til 30 %, og at medarbejderne er begyndt at spise mere frugt og grønt. Desuden mener medarbejderne, at de har fået bedre kostvaner og har fået større interesse for sund mad. Fødevareministeriet har ligeledes erfaret, at der er sket en række ændringer i udbuddet af sund mad, der kan være med til fastholde medarbejderne i sundere madvaner fremover. I forbindelse med kampagnen udgav Fødevarestyrelsen og 3F en idemappe, der skulle medvirke til at fremme en sundere madkultur på arbejdspladsen. Idemappen findes på: Fødevarestyrelsen Tlf.: Ny eksempelsamling fra 2010 nr 2: Mad på arbejdet Side 4 af 47

5 1.2 Unge indvandrerdrenge som rollemodeller en kampagne om ligestilling2 Integrationsministeriet har etableret et dialogkorps af unge mænd med indvandrerbaggrund, der skal medvirke til at sætte fokus på ligestilling i familier med etnisk minoritetsbaggrund. I 2010 begyndte Integrationsministeriet at uddanne et dialogkorps af unge mænd med indvandrerbaggrund. Dialogkorpsets formål er at udbrede kendskabet til ligestilling, lige muligheder og menneskerettigheder blandt deres jævnaldrende. Derved håber man, at kunne bidrage til at forbedre ligestillingen for piger og kvinder i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Erfaring fra praktikere, fagpersoner, politi m.v. viste, at der var en ligestillingsmæssig udfordring i visse familier med en etnisk minoritetsbaggrund. Konflikter mellem unge og deres forældre, opstod ofte på baggrund af familiens opfattelse af den unges rolle, som den unge ikke ønskede at leve op til. Æresrelaterede konflikter bundede blandt andet i en bestemt opfattelse af de to køns roller og muligheder. Integrationsministeriet oprettede derfor dialogkorpset, der via debat om ære og ligestilling skulle være med til at forebygge æresrelaterede konflikter. Gennem besøg på skoler, klubber, uddannelsesinstitutioner, ved deltagelse i diskussionsfora på internettet og relevante konferencer, skulle dialogkorpset gøre andre unge bevidste om menneskerettigheder, de danske ligestillingsprincipper og oplyse om støtte og hjælp til unge, der oplevede æresrelaterede konflikter. Dialogkorpset var klar til at gennemføre de første besøg på skoler og klubber i efteråret Erfaringerne viser, at mange unge var meget glade for at debattere de dilemmaer, som de møder i hverdagen. På trods af, at nogle emner er tabubelagte og svære at tale om, så oplevede dialogkorpset stor interesse for at diskutere og reflektere over gamle traditioners plads i de unges hverdag. Dialogkorpset blev i 2011 udvidet med unge kvinder, da det viste sig, at piger også har lyst og behov for at diskutere ligestillingsproblematikker, da der også blandt unge kvinder kan være behov for holdningsændringer. Korpset har besøgt omkring 1200 unge og 400 professionelle og har desuden fået en del opmærksomhed i medierne. Læs eventuelt mere om korpset på: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Tlf.: Ny eksempelsamling nr. 6 Side 5 af 47

6 1.3 Forskellig information til kvinder og mænd kampagne om gør det selv-elarbejde 3 Dette er et eksempel på en kampagne om sikkerhed og elarbejde fra Elektricitetsrådet. En målgruppeanalyse afdækkede, at mænd og kvinder, når det kommer til oplysning om gør det selvelarbejde, bør informeres forskelligt. Elektricitetsrådet ønskede at sikre, at begge køn fik målrettet information om sikkerhed ved gør det selv-elarbejde. En undersøgelse af parcelhusejeres gør det selv-vaner viste, at mænd udførte hoveddelen af elarbejdet, men at kvinder også lavede elarbejde i hjemmet. Derfor valgte Elektricitetsrådet at fokusere på begge køn i forbindelse med kommunikationsindsatsen. Undersøgelsen viste desuden, at kvinder og mænd ønsker information om gør det selv-elarbejde på forskellig vis. Kvinder ønskede information om konkrete og specifikke opgaver, mens mænd var afvisende over for løftede pegefingre og derimod ønskede information i f.eks. byggemarkeder eller på en hjemmeside. Der blev derfor lanceret to kampagner og udarbejdet to informationspjecer om emnet én specifikt til kvinder og én specifikt til mænd Kampagnematerialet havde fokus på de to målgruppers forskellige behov, både i form, indhold og sprog. Kampagnen er gennemført før Det har ikke været muligt at finde materiale om evaluering. Sikkerhedsstyrelsen Tlf.: Gammel nr. 27 Side 6 af 47

7 1.4 Brandfare og engangsgrill en kampagne rettet mod unge familiefædre 4 Beredskabsstyrelsen har gennemført en kampagne om brandsikkerhed i forbindelse med brug af engangsgrill, som havde fokus på en særlig målgruppe, i dette tilfælde mænd. Kampagnen oplyste om risici ved brug af engangsgrill og om at forebygge forbrændingsulykker og brand i forbindelse med brug af engangsgrill. Kampagnen havde fokus på unge familiefædre og deres børn, da det oftest er dem, der kommer til skade. Målet med kampagnen var at gøre opmærksom på hvordan man rydder op efter brug af engangsgrill, samt at gøre forældre og derigennem deres børn opmærksomme på risikoen ved at bruge engangsgrill. Kampagnen bestod af en video og en plakat. Videoen havde en mandlig hovedperson, en familiefar omgivet af sine børn. Man har fra Beredskabsstyrelsens side forsøgt at gøre tonen frisk, uden bebrejdelser og løftede pegefingre. Plakaten forestillede en dreng på stranden, der følger kampagnens råd om at slukke grillen med vand, ledsaget af enkle handlingsanvisende råd om brandforebyggelse. Beredskabsstyrelsen valgte denne tilgang ud fra en vurdering af, at denne type kommunikation ville ramme målgruppen bedst. Kampagnen fik efterfølgende mange positive tilbagemeldinger, men er endnu ikke evalueret. Beredskabsstyrelsen Tlf.: Gammel nr. 28 Side 7 af 47

8 1.5 Undgå brand i ældreboliger en kampagne for begrænsning af dødsbrande 5 Ældre over 65 år har 35 procent større risiko for at omkomme ved brand i eget hjem. Derfor igangsatte Beredskabsstyrelsen en kampagne med det sigte at minimere disse brande. I tilfælde med brande hos ældre indgår ofte et element af rygning, levende lys eller madlavning. Problemet er ofte, at ældre har et reaktionsproblem, og at de ofte ikke kan agere eller redde sig selv, hvis der opstår brand. Kampagnen bestod af en video og en pjece, som skulle nå de ældre gennem primært lokale redningsberedskaber og Ældre Sagen. I kampagnen havde man bevidst spillet på målgruppens køn, kvinder over 65 år, som oftest omkommer ved brand i hjemmet. Målgruppen var bestemmende for kampagnens form, da man blandt andet brugte en rollemodel, i form af en ældre handlekraftig kvinde, der formidlede budskabet til målgruppen via en kampagnevideo. Hensigten var, at hun skulle fungere som en ligeværdig rådgiver, der kunne få især de kvindelige ældre til at identificere sig med hende og tage de gode råd til sig. Man tænkte dog også på ældres opfattelse af kønsroller, da man mente, at både ældre kvinder og mænd ville reagere positivt på, at det var en kvinde, der rådgav dem om madlavning etc. Tilbagemeldinger fra f.eks. omsorgspersonale var positive og gik blandt andet på den øgede opmærksomhed på ældre og brand, og at det er blevet nemmere at snakke om det ellers dystre emne. Beredskabsstyrelsen Tlf.: Gammel nr. 29 Side 8 af 47

9 1.6 Vold blandt unge sættes på dagsordenen 6 - en kampagne for både piger og drenge Minister for Ligestilling ønskede at sætte fokus på vold blandt unge. Der blev igangsat en kampagne for unge om hvad vold er, og hvilke konsekvenser den har for de to køn. I 2003 besluttede Minister for Ligestilling og Ligestillingsafdelingen at igangsætte en kampagne om vold blandt unge, både den vold unge udsættes for og den vold unge udøver. Tidligere undersøgelser havde vist at kønnet gør en forskel, når det kommer til vold blandt unge. Piger udsættes hyppigst for vold af en kæreste, en forælder eller en bekendt, mens størstedelen af drengene udsættes for vold fra nogen, de ikke kender i forvejen. Hvis man effektivt skulle bekæmpe vold, var det vigtigt at være bevidst om denne forskel. Formålet med kampagnen var at give de unge en øget viden på området og at bryde tavsheden og tabuet om vold. Målsætningen var at reducere omfanget af vold blandt de unge. Det var en vigtig del af målsætningen, at køn blev inddraget på alle niveauer i forbindelse med udarbejdelse af kampagnematerialet. VFC Socialt Udsatte fik til opgave at udarbejde et debatmagasin til undervisningsbrug, foruden en mere omfattende rapport. Debatmagasinet blev udarbejdet på baggrund af workshops med unge, hvor der blandt andet blev tænkt på, at de emner, som henholdsvis drenge og piger fokuserede på i diskussionerne og de bud de gav på løsninger, blev tillagt lige stor vægt. Ligeledes blev den forskellige vold som piger og drenge udsættes for, ligeligt repræsenteret i magasinet. Kampagnen medvirkede til, at vold blandt unge blev sat på dagsordenen på uddannelsesinstitutioner og mere generelt i samfundet via presseomtale. Rapporten og debatmagasinet blev sendt ud som klassesæt til alle uddannelsesinstitutioner for unge i Danmark. Der blev desuden givet interviews til pressen om emnet, hvor kønsvinklen blev fremhævet. Informationer om projektet blev formidlet på flere hjemmesider. Servicestyrelsen Tlf.: Gammel nr. 46 Side 9 af 47

10 1.7 Køn og Ligestilling på Nationalmuseet 7 - en kampagneaktivitet rettet mod skolebørn Nationalmuseets skoletjeneste har sat fokus på køn og ligestilling, for at opnå deres mål om, at bruge museet til at skabe en historisk forståelse om emnet hos børn og unge. I 2002 blev foretaget en undersøgelse blandt 250 børn og unge, som viste at 80 procent var enten interesserede eller meget interesserede i ligestilling. Denne interesse ville Nationalmuseets skoletjeneste forsøge at imødekomme gennem projektet Lige hvad for noget?. Målet var, gennem en tværfaglig tilgang og med udgangspunkt i de unges egne opfattelser af køn og ligestilling, at skabe en forståelse blandt unge, om historiens betydning for den måde vi opfatter verden og hinanden på. De argumenter og forklaringer vi hver især har om køn og ligestilling, er oftest historisk funderede og kan både have ens og forskellige udtryk rundt om i verden. I forbindelse med projektet blev udarbejdet undervisningsmateriale, lavet særarrangementer og udviklet undervisningstilbud, der spændte bredt både over tid og sted og kontekst og objekt i historien. Det tværfaglige aspekt blev gennemført ved, at alle tilbuddene henvendte sig til mindst to fag i folkeskolens ældste klasser og gymnasier. De unge deltog med stort engagement i undervisningen, som satte kendte fag ind i nye sammenhænge og satte spørgsmålstegn ved den måde historien fortælles på. Efter projektets afslutning er temaet ligestilling blevet en fast del af skoletjenestens tilbud, sammen med det udarbejdede undervisningsmateriale. Nationalmuseet Tlf.: Gammel nr. 49 Side 10 af 47

11 1.8 KørGrønt en kampagne om energieffektiv kørestil Trafikstyrelsen brugte i forbindelse med deres KørGrønt kampagne ressourcer på at nå den størst mulige målgruppe. I forbindelse med transportaftalen En Grøn Transportpolitik, har Trafikstyrelsen i 2010 iværksat kampagnen KørGrønt, som skal løbe frem til Kampagnen henvender sig til alle danske bilister, idet Trafikstyrelsen har beregnet, at der for de fleste bilister er op mod 20 procent at spare på brændstoffet ved energieffektiv køreteknik. Trafikstyrelsen gennemførte forud for kampagnen en kvalitativ og en kvantitativ markedsanalyse, for at redegøre for viden, holdning og adfærd om emnet. I forbindelse med disse analyser vurderede Trafikstyrelsen, om der var forskel i mænds og kvinders interesse, ændringsparathed m.m., som styrelsen kunne tage højde for ved udarbejdelsen af kampagnen. erne af analysen viste, at vidensniveauet var stort set det samme blandt kvinder og mænd. Langt over halvdelen havde ingen eller ringe viden om energieffektiv køreteknik. Analysen afkræftede dermed den stereotype opfattelse, at kvinder ved mindre om biler og kørsel end mænd. I stedet valgte man at inddele bilisterne i tre grupper. Idealisten, der gerne vil gøre noget for miljøet, pragmatikeren der gerne vil gøre en indsats, hvis man kan spare penge, og egoisten der ikke har til hensigt at ændre adfærd uanset hvilken argumentation, der måtte være bag. I grupperne var kønnene ligeligt fordelt, dog var der lidt flere kvindelige idealister og lidt flere mandlige pragmatikere. Kampagnen blev koncentreret om idealisten og pragmatikeren. Med dette udgangspunkt udviklede trafikstyrelsen i 2010 en TV-kampagne, der tog højde for begge målgrupper, begge køn og både miljø- og økonomisk gevinst. Filmen kan ses på: I 2011 valgte Trafikstyrelsen desuden, at indsætte en talsperson, der yderligere kunne appellere til begge køn og desuden appellere mere til idealisterne. Valget faldt på racerkører Casper Elgaard, der sammen med en almindelig kvindelig og mandlig bilist, indspillede tre film om energieffektiv kørestil. Filmene kan ses på: Trafikstyrelsen har fået mange reaktioner på kampagnen, dog er der ingen, der har reageret i forhold til kønsdiskrimination eller om, at de problemstillinger kampagnen omhandler, kun vedrører det ene eller det andet køn. Trafikstyrelsen Tlf.: Side 11 af 47

12 2. Data & Forskning 2.1 Kvinder i danske fængsler et forskningsprojekt om forholdene for kvindelige indsatte 8 Et eksempel på et forskningsprojekt i Direktoratet for Kriminalforsorgen, som efterfølgende førte til ligestillingstiltag overfor kvindelige indsatte i danske fængsler. Forskningsprojektet blev sat i gang i 2007, og formålet var at undersøge kvinders afsoningsforhold i danske fængsler. Kriminalforsorgen og Folketingets ombudsmand havde inden projektets start haft fokus på kvinders afsoningsforhold over en periode på år. Begge parter havde peget på behovet for at sikre ordentlige og ligeværdige vilkår for kvinder, herunder at kvindelige indsatte ikke blev udsat for overgreb fra mandlige indsatte. De første forskningsresultater blev præsenteret i en midtvejsrapport medio Rapporten handlede om Anstalten ved Herstedvester, og anbefalede bl.a. at kvindelige og mandlige indsatte i højere grad blev beskæftiget, behandlet for misbrug og afholdt fritidsaktiviteter hver for sig. Midtvejsrapportens anbefalinger har efterfølgende ført til forbedringer af forholdene for kvindelige indsatte på Anstalten ved Herstedvester. Der blev således gennem en flerårsaftale for Kriminalforsorgen ( ) afsat midler til etablering og ombygning af en kvindeafdeling, opførelse af nyt fleksibelt værksted og opførelse af to besøgslejligheder. Kriminalforsorgen vil følge op på resultaterne af den samlede forskningsrapport (som forelå primo 2011) senere på året i Der er således nedsat en arbejdsgruppe, som skal drøfte ideer til fremtidige forbedringer af de kvindelige indsattes forhold, og som vil formulere en indstilling på området i september Forskningsrapporten Perspektiver på kvinders dagligdag i danske fængsler kan findes på: Direktoratet for Kriminalforsorgen Tlf.: Ny eksempelsamling nr. 7 Side 12 af 47

13 2.2 Ligestilling af ungdomsskolen 9 - en undersøgelse af kønsfordelingen blandt brugerne En undersøgelse af kønsfordelingen blandt brugere af tre ungdomsskoler i Århus, viste en markant kønsskævhed. Århus kommune havde som mål at få erfaring med at bruge mainstreaming i praksis. Kommunen besluttede dels at undersøge kønsfordelingen hos brugerne i fire Ungdomsskoleafdelinger, dels at afdække om kønsfordelingen var et problem for enten det ene eller det andet køn, i de nævnte lokalområder. Kommunen fandt, at der var en udpræget skæv kønsfordeling i tre afdelinger, og at det var et problem for det underrepræsenterede køn. I én af de tre afdelinger med skæv fordeling, var 67 procent af brugerne drenge, mens der i en anden afdeling var 81 procent piger. Problemet i alle afdelingerne var hovedsaligt, at deres udbud af hold primært henvendte sig til det ene køn. Kommunen havde ikke tidligere set det som et problem, at nogle afdelinger henvendte sig mere til det ene køn end det andet, da der var frit valg for brugerne på tværs af skoledistrikterne. Interviews med de unge viste dog, at mobiliteten var dårlig mellem afdelingerne. De unge var desuden heller ikke altid klar over, at de kunne vælge frit mellem afdelingerne og deres holdudbud. Undersøgelsen afdækkede, at de unge havde behov for, at der blev rettet op på de kønsskæve udbud af hold, så begge køn fik lige muligheder for at bruge alle ungdomsskoletilbud. Undersøgelsen anbefalede, at de enkelte afdelinger fremover tog højde for at tilgodese hele ungdomsskolens målgruppe. Århus kommune Tlf.: Gammel nr. 32 Side 13 af 47

14 2.3 Kunst og ligestilling en analyse af kunststøtte fra Statens Kunstfond 10 I en periode, fra , har Statens Kunstfond analyseret fordelingen af kunststøtte, og fundet at mænd får langt den største andel af kunstnerstøtten. Målet med undersøgelsen var, at undersøge hvor mange kvindelige og mandlige støttemodtagere, der havde været inden for de forskellige områder kunstfonden støtter. Endvidere ville man undersøge, hvor mange støttekroner henholdsvis kvindelige og mandlige modtagere havde fået tildelt. Analysen blev baseret på statistik fra perioden Den viste, at der var flere mandlige støttemodtagere end kvindelige. Kun på et enkelt område, Kunsthåndværk- og designudvalget, var der flere kvindelige modtagere. Analysen viste desuden, at der i perioden var sket en stigning i antallet af kvindelige ansøgere i stort set alle grupper, og at der ligeledes var sket en stigning af kvindelige støttemodtagere i perioden. Det vil sige, at når kvinder ansøgte mere, fik de også tildelt flere midler. Statens kunstfond oplyser, at analysen og ligestillingsvurderingen af det statistiske materiale har givet et stort overblik over kunststøttens fordeling af midler. En endelig ligestillingsvurdering vil kræve yderligere analyse end blot statistik. Analysen viser desuden, hvor vigtigt det er at få både kvinder og mænd med i ansøgergruppen, hvis man vil have en mere ligelig fordeling af midlerne. Statens Kunstfond Tlf.: Gammel nr. 73, Statens kunstfonds udelinger fordelingen mellem de to køn Side 14 af 47

15 2.4 Kvindelige hjemløse en undersøgelse af boformer rettet mod hjemløse 11 VFC Socialt Udsatte har gennemført en undersøgelse af boformer der retter sig mod hjemløse, for at undersøge specielt kvindelige hjemløses forhold. På boformerne der retter sig mod hjemløse, også kaldet 94-boformerne, er langt hovedparten af beboerne mænd. Dette har medført, at der ikke bliver taget højde for kønnenes forskellige måder at håndtere hjemløshed på, deres forskellige årsager til at ende i hjemløshed og deres eventuelle forskellige behov. Undersøgelsen viste at ca. 85 procent af beboerne på 94-boformerne er mænd, og da VFC Socialt Udsatte har valgt ikke at indsamle data fra de øvrige kvindeherberg, er det svært at sige ret meget om, hvad den skæve kønsfordeling på 94-herbergene skyldes. Den udarbejdede undersøgelse viste, at hjemløse tænkes som en gruppe og ikke som mænd og kvinder. Der er således ikke taget højde for køn i indsamlingen af viden. Baseret på disse erfaringer vil VFC Socialt Udsatte nu i højere grad inddrage kønsaspektet, for at bidrage til løsninger for hjemløse, der retter sig mod både mænd og kvinder. Det kan f.eks. være adskilte kvindeafdelinger på 94-herbergene og indsatser der tilgodeser kvindernes behov. Servicestyrelsen Tlf.: Gammel nr. 84, Indsamling af viden om hjemløshed Side 15 af 47

16 2.5 Sundhedsydelser til unge 12 - en brugerundersøgelse afslører kønsskævheder En undersøgelse af en norsk sundhedstjeneste for unge, om blandt andet kønssygdomme og generel trivsel, viste sig i høj grad kun at blive brugt at unge kvinder. I Bergen kommune ønskede man, at styrke kvaliteten af ydelser til unge om psykosociale problemstillinger og kønssygdomme. Man besluttede derfor, at undersøge om sundhedsstjenestens tilbud havde taget højde for kønsperspektiver og de to køns eventuelle forskellige behov for information og tiltag. Man undersøgte kønsfordelingen blandt brugerne både i relation til alder og deres årsag til henvendelse. Derudover blev foretaget en spørgeskemaundersøgelse om drenge og pigers sundhedsønsker og behov. Undersøgelsen viste at kun seks procent af de besøgende ved Helsestasjonen var unge mænd, at unge kvinder har langt større viden om klamydia end de unge mænd, at kun ca. 17 procent af de unge, der henvendte sig med mistanke om klamydia, var drenge, at kun seks procent af henvendelserne angående psykosociale problemer kom fra drenge, samtidig med at selvmordstallene var høje i gruppen af unge mænd. I forhold til det videre arbejde har undersøgelsen rejst vigtige spørgsmål angående ressourceforbrug, organisering og politisk fokus i fremtiden. Konkret blev der oprettet ung-til-ungformidling og gratis klamydiatests til drenge på skolerne. 12 Gammel nr. 40, Sundhedstjenester for unge Side 16 af 47

17 2.6 Kønsskæv bistand til hørehæmmede 13 - en ligestillingsvurdering af Socialministeriets tolketjeneste En ligestillingsvurdering af Socialministeriets bistand til hørehæmmede viste, at der var markant overvægt af kvindelige brugere. Socialministeriet ønskede i 2006 at gennemføre en ligestillingsvurdering af tolketjenesten Det Sociale Tolkeprojekt. Det Sociale Tolkeprojekt bevilgede tolkning på områder, hvor der ikke allerede var adgang til offentligt betalt tolkebistand. Tolkningen bevilgedes til døvblinde, døve, døvblevne og svært hørehæmmede og var gratis for denne målgruppe. Formålet med ligestillingsvurderingen var at klargøre om ressourcetildelingen stemte overens med hensigten om lige adgang til alle. I sidste ende var målet med vurderingen at skabe en højere grad af træfsikkerhed og kvalitet i ressourceforbruget og sikre lige adgang for både kvindelige og mandlige brugere. Der blev foretaget en statistisk sammenligning mellem antallet af kvindelige og mandlige brugere af Det Sociale Tolkeprojekt. Sammenligningen blev foretaget både i forhold til det samlede tolkeforbrug, og indenfor de enkelte typer af aktiviteter. Undersøgelsen viste, at der var markant flere kvinder end mænd, der benyttede tolketjenesten, på trods af, at der er ca. lige mange hørehæmmede af begge køn. Undersøgelsen gav anledning til overvejelser om ændringer af information om Det Sociale Tolkeprojekt, f.eks. ved at foreslå en målrettet indsats overfor mænd, for at sikre en ligelig fordeling af ressourcerne. Det Sociale Tolkeprojekt kørte som projekt frem til 2007 og ligger i dag fast under Den Nationale Tolkemyndighed. Den Nationale Tolkemyndighed Tlf.: Gammel nr. 70, Flere svært hørehæmmede kvinder end mænd bruger tilbud om tolkebistand Side 17 af 47

18 2.7 Mandlige prostituerede udvikling af sociale indsatser på prostitutionsområdet 14 Mænd udgør et mindretal blandt prostituerede, men de findes. Undersøgelser viser, at prostitutionsmønstrene for de to køn varierer på en række punkter, der har stor betydning for eksempelvis det opsøgende arbejde. VFC Socialt Udsatte ønskede at iværksætte sociale indsatser, som kunne være effektive i forhold til både mandlige og kvindelige prostituerede og deres kunder. Centret fandt, at der herskede mange fastlåste meninger og myter om prostitution, som medvirkede til en stærk kønsblindhed både med hensyn til problemforståelse, analyse og konkret social indsats. Centret har derfor dels selv igangsat analyser af kønsstrukturer på prostitutionsområdet og specifikke undersøgelser om mandlige prostituerede, dels samlet viden fra andres analyser på området. Undersøgelserne viste, at begrænsning af prostitution fordrer en kønsdifferentieret indsats. En social indsats i forhold til kvinder, kan bl.a. bestå af opsøgende teams, som direkte henvender sig til kvinder, som prostituerer sig på gaden og på massageklinikker. Mandlig prostitution er væsentligt mere usynlig og er især knyttet til homoseksuelle miljøer, hvor en stor del foregår via internettet. Det stiller krav om nye og utraditionelle metoder for en målrettet indsats. erne af undersøgelserne har været viden om, at man i det forebyggende arbejde rettet mod unge, må inddrage begge køn som målgruppe. erne er blevet brugt i forbindelse med udarbejdelse af regeringens generelle handlingsplan på prostitutionsområdet. Der er efterfølgende afsat midler til oprettelse af et kompetencecenter, der blandt andet skal stå for en betydeligt øget opsøgende indsats, også i det netværk, hvor mandlige prostituerede opholder sig. Servicestyrelsen Tlf.: Gammel 87, Udvikling af sociale indsatser på prostitutionsområdet Side 18 af 47

19 2.8 Offentlig trafik i Sverige en ligestillingsvurdering af kvinder og mænds transportvaner 15 En ligestillingsvurdering af den offentlige trafik i Sverige viste, at kvinder og mænd brugte den offentlige trafik på meget forskellige måder. De svenske myndigheder ønskede, at kortlægge kvinders og mænds brug af transportsystemet, samt klargøre, hvorvidt kvinder og mænd fik det ud af transportsystemet, som de ønskede. Baggrunden var, at man havde en trafikpolitisk målsætning om, at kvinder og mænd skulle have lige muligheder for transport, samt lige muligheder for at påvirke transportsystemets udvikling. Man foretog en statistisk analyse af mængden af, og prisen på, rejser for henholdsvis kvinder og mænd. Der blev ligeledes set nærmere på mænds og kvinders brug af forskellige transportformer og på kategorier af forskellige rejseformål, således: arbejdspendling, skolependling, tjenesterejser og privatrejser. Analysen viste, at kvinder i højere grad end mænd rejste med tog og bus, mens mænd i højere grad rejste med fly og båd. Analysen viste endvidere, at kvinder primært brugte den offentlige transport i forbindelse med transport til skole og privatrejser, mens mænd brugte den offentlige transport til arbejdspendling og tjenesterejser. Analysen viste også, at de rejser, som mænd brugte mest generelt var dyrere. Analysen har givet de svenske myndigheder forøget viden om forskellene i transportmønstre hos kvinder og mænd, og har afdækket, at trafik ikke er et kønsneutralt politikområde. 15 Gammel 93, Ligestillingsvurdering af den offentlige trafik i Sverige Side 19 af 47

20 2.9 Byplanlægning mainstreames 16 - udformning af nyt beboelseskvarter i Gøteborg Planlægningen af et nyt beboelseskvarter i Gøteborg blev startskuddet for kommunens arbejde med mainstreaming af det offentlige rum. I forbindelse med planlægningen af et nyt beboelseskvarter i Gøteborg i 2000 ønskede kommunen at drage erfaringer med at indtænke køn i arbejdet, således at mænds og kvinders behov blev tilgodeset i forbindelse med udformningen af det nye kvarter. Man startede med at identificere målgruppen for det nye beboelsesområde. Statistikker viste, at fordelingen af kvinder og mænd i de fleste byer og beboelsesområder var Til gengæld viste yderligere statistikker, at størstedelen af de borgere der færdedes i beboelsesområder i dagtimerne, var kvinder. Endvidere viste en undersøgelse af mænds og kvinders transportvaner, at mænd ofte brugte private biler, mens kvinder oftere brugte offentligt transport, cyklede eller var gående. På baggrund af den statistiske undersøgelse besluttede kommunen, at arbejde ud fra tre principper i planlægningen: Mangfoldighed, kontinuitet og tilgængelighed. Princippet mangfoldighed betød, at der i området skulle være både beboelse, arbejdspladser, butikker og rekreative områder. Desuden skulle man gøre sig overvejelser om sikkerhed og komfort. Kontinuitetsprincippet betød, at alle bygninger blev planlagt langs en kontinuerlig åre, med fortove og offentlige transportmuligheder. Endelig betød tilgængelighed, at det var vigtigt at området var venligt for fodgængere. De afdækkede forskelle i kvinders og mænds brug og færden i beboelsesområder tog man således højde for i udarbejdelse af planen for det nye kvarter, blandt andet ved at sørge for gode offentlige transportmuligheder til og fra området, og ved at gøre fodgængerarealerne venlige og trygge. Gøteborg kommune besluttede efterfølgende at formulere to overordnede mål for fremtidig byplanlægning; alle budgetteringer skulle tage højde for kvinder og mænds forskellige behov og alle områder i byen skulle være lige tilgængelige, for kvinder og mænd, på alle tider af døgnet. 16 Gammel 53, Mainstreaming af byplanlægning i Gøteborg Kommune Side 20 af 47

Socialministeriets ligestillingsrapport 2005

Socialministeriets ligestillingsrapport 2005 Socialministeriets ligestillingsrapport 2005 1. Indledning Socialministeriets ligestillingsrapport sammenfatter ligestillingsforholdene på de 7 institutioner under Socialministeriet, der har mere end 50

Læs mere

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Statens Administration

Statens Administration Statens Administration Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Solrød Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

RAPPORT LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE. Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax

RAPPORT LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE. Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax RAPPORT OM LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE 2015 Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk 1. Indledning Det fremgår af ligestillingslovens

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Ifølge ligestillingslovens 5, stk. 1 skal ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder med mere end 50 ansatte hvert andet år inden den 1. september udarbejde

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Ligestillingsrapport 2013 fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke Ligestillingsrapport 2013 fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning Ministeriet for Ligestilling og Kirke er et lille departement med i alt 58 ansatte. Departementet er delt op i to ressortområder.

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det Page 1 of 5 Print og gem indberetningsskemaet Den endelige indberetning fremgår nedenstående side. For at kunne dokumentere indberetning af ligestillingsredegørelsen, bedes du gemme denne kvitteringsside

Læs mere

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 24. august 2005 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Thisted Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Start på indberetning

Start på indberetning Start på indberetning Godkendt indberetning. Indsendt af hk@kea.dk for Københavns Erhvervsakademi 2013-11-07 14:12 Indberetning vedrørende ligestilling til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Lovgrundlag

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater DMI Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003 Økonomi- og Erhvervsministeriets Ligestillingsrapport November 2003 Revideret januar 2004 1 1. Indledning Det fremgår af Ligestillingslovens 5, at alle ministerier samt statslige institutioner og virksomheder

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Middelfart Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Hvidovre Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Svendborg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet)

Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet) Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet) Politikker på personaleområdet 1. Har I en politik for arbejdet med ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet? Ja Nej 2. Har I målsætninger

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Designskolen Kolding

Designskolen Kolding Designskolen Kolding Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Norddjurs Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

EVA - Danmarks Evalueringsinstitut

EVA - Danmarks Evalueringsinstitut EVA - Danmarks Evalueringsinstitut Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur ligestillingspolitik En ligeværdig arbejdskultur Den familievenlige arbejdsplads sikrer en sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv Ly n g by-ta arbæk Kommune En rummelig arbejdsplads giver plads til

Læs mere

Finansministeriets departement

Finansministeriets departement Finansministeriets departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Slagelse Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Skanderborg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

Ligestillingsrapport 2003 for Skatteministeriet

Ligestillingsrapport 2003 for Skatteministeriet Departementet 6. november 2003 J.nr. 2003-010-0041 Personale og økonomi Ligestillingsrapport 2003 for Skatteministeriet Oktober 2003 P:\SurveyAndDataAnalysis\PLS Survey projekter\mainstreaming.dk\portal\ligestillingsrapporter\skat

Læs mere

Lyngby-Taarbaek Kommune

Lyngby-Taarbaek Kommune Lyngby-Taarbaek Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Lolland Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Styrelsen for IT og Læring

Styrelsen for IT og Læring Styrelsen for IT og Læring Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Kolding Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Holstebro Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Danmarks Medie og Journalisthøjskole

Danmarks Medie og Journalisthøjskole Danmarks Medie og Journalisthøjskole Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Skive Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Glostrup Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol

Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen Metropol Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aabenraa Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Socialstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Forsvarsministeriets departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Forsvarsministeriets departement 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Forsvarsministeriets

Læs mere

Moderniseringsstyrelsen

Moderniseringsstyrelsen Moderniseringsstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Brønderslev Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Professionshøjskolen University College Nordjylland Professionshøjskolen University College Nordjylland Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement LIGESTILLINGSREDEGØRELSE 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) 1 Indhold Status om ligestilling fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og 3

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 85 Offentligt Bilag 1 Nedenstående tekst er en gennemskrivning og revision af den eksisterende vejledning foretaget af Mainstreamingnetværket af 2005. Revisionen

Læs mere

Lov om ligestilling af kvinder og mænd

Lov om ligestilling af kvinder og mænd Om dataværktøjet Lov om ligestilling af kvinder og mænd 4. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Ligestillingsloven

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Møde i styregruppen for det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt

Møde i styregruppen for det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt Møde i styregruppen for det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt Referat af møde den 24. april 2006, Holmens Kanal 22 Til stede: Thomas Børner, Socialministeriet Agnete Andersen, Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Randers Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra Kulturministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra Kulturministeriet 1 Ligestillingsrapport 2013 fra Kulturministeriet Indledning Ligestillingsrapporten giver en overordnet status på indsatsen for ligestilling på Kulturministeriets område i perioden 2011 2013. Ligestillingsrapporten

Læs mere

Dtp/grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS. Tryk og bogbind: Kailow Graphic. Udgave, oplag: 1. udgave, 500 eksemplarer ISBN 87-91292-09-3

Dtp/grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS. Tryk og bogbind: Kailow Graphic. Udgave, oplag: 1. udgave, 500 eksemplarer ISBN 87-91292-09-3 Gode råd om mainstreaming en ny strategi for ligestilling Udgivelsesår: Februar 2003 Udgiver: Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. Postboks 40 1002 København K Tlf. 33 92 33 11 Fax 33 91 31 15 lige@lige.dk

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Danmarks Statistik Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Vejen Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

RAPPORT LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE

RAPPORT LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE RAPPORT OM LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE 2013 Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Lemvig Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Horsens Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Cphbusiness - Copenhagen Business Academy

Cphbusiness - Copenhagen Business Academy Cphbusiness - Copenhagen Business Academy Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Professionshøjskolen UCC

Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen UCC Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Hørsholm Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Statsforvaltningen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra Transport- og Bygningsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra Transport- og Bygningsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Transport- og Bygningsministeriet Indledning Transport- og Bygningsministeriet arbejder med planlægning, anlæg, drift og vedligehold samt regulering af og tilsyn med det samlede

Læs mere

Strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige

Strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige Strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige Februar 2013 Indhold 1. Indledning En ny strategi for ligestillingsvurdering.... 3 2. Strategiens indsatsområder.... 7 2.1 Styrket ligestillingsvurdering....................................................................8

Læs mere

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. november 2003 Kontor: Sekr. J.nr.: 2003-030-12 Sagsbeh.: SIS Fil-navn: Ligestillingsrapport nov.2003.doc Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Hjørring Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Københavns Erhvervsakademi 1 Indhold Status om ligestilling fra Københavns Erhvervsakademi 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Københavns Erhvervsakademi Vores

Læs mere

Patent- og Varemærkestyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen Patent- og Varemærkestyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Erhvervsakademi Midtvest

Erhvervsakademi Midtvest Erhvervsakademi Midtvest Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets departement det tidligere FVM s departement

Miljø- og Fødevareministeriets departement det tidligere FVM s departement Miljø- og Fødevareministeriets departement det tidligere FVM s departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Køge Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Gladsaxe Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Lemvig Kommunes ligestillingspolitik

Lemvig Kommunes ligestillingspolitik Lemvig Kommune Lemvig Kommunes ligestillingspolitik Revideret december 2014 - j. nr. 81.00.00P22-0030 05-11-2014 Indhold 1. Forord... 2 2. Ligestillingspolitikkens mål og konkrete handlinger... 2 3. Arbejdspladsudvikling...

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Sønderborg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Politiet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Hjemmeværnet 1 Indhold Status om ligestilling fra Hjemmeværnet 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Hjemmeværnet Vores gode eksempler for Hjemmeværnet 6 P E

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra det tidligere Ministerie for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

Ligestillingsrapport 2015 fra det tidligere Ministerie for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold Ligestillingsrapport 2015 fra det tidligere Ministerie for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold Rapporten tager udgangspunkt i de ligestillingsredegørelser, der er indberettet fra det tidligere

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 EA Copenhagen Business Academy 1 Indhold Status om ligestilling fra EA Copenhagen Business Academy 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for EA Copenhagen Business

Læs mere

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold.

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold. Notat 27. oktober 2005 Finansministeriets ligestillingsrapport 2005 Finansministeriets koncern består af departementet, Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Institutionerne

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 18. januar Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 18. januar Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 18. januar 2007 Ligestillingsudvalgets handlingsplan 2006-2009 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 SKAT 1 Indhold Status om ligestilling fra SKAT 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for SKAT Vores gode eksempler for SKAT 6 P E R S O N A L E O M R Å D E T Hvad

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Erhvervsakademiet Dania 1 Indhold Status om ligestilling fra Erhvervsakademiet Dania 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Erhvervsakademiet Dania Vores gode

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Fredericia Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere