UngepakkensNyhedsbrev #43 US-centrets nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse

Transkript

1 UngepakkensNyhedsbrev #43 US-centrets nyhedsbrev om ungepakkens gennemførelse Dato: 10. februar 2011 Forskræp S og SF: De unge skal med Udsatte piger ender på overførselsindkomst Børne- og ungdomskriminaliteten falder Gymnasieelever: Første halve år er spild af tid Sådan stopper man de unges frafald Danmarks bedste lærlinge og elever kåret De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Danske topdirektører er født til magten Bestilling, bidrag og kontakt Forskræp I sidste uge kunne vi fejre et års jubilæum og gjorde det ved at glemme at vedhæfte nyhedsbrevet i mailen. Vi beklager selvfølgelig fejlen og takker for de venlige henvendelser på forglemmelsen. Vi skal nok huske at hæfte nyhederne på i fremtiden så vi stadig har glade læsere. Sidens sidst er der kommet mange spændende nyheder i Ungepakkernes slipstrøm. S og SF præsenterer i dag et udspil om flere praktikpladser og mere uddannelse. Vi bringer de første linjer og et link. Det er ikke let at være pige, ikke glad for skolen og med uddannelsesambitioner skiver Information. Læs med Politiken kunne tirsdag bringe at gymnasieleverne synes at introen er spild af tid. Andre artikler fra den skrevne avis fortalte at studievejledningen ikke længere var god, da de eksterne vejledere ikke var nok tilstedeværende på gymnasiet til at få gennemslagskraft. Socialpædagogerne har på deres hjemeside nyheden om, at kriminaliteten falder. Særligt for de yngste. En ældre artikel har vi overset men fundet og den er stadig aktuel, selv om den kan dateres til midten af november. Danske mesterskaber i håndværk hedder nu om stunder DM i Skills og blev afviklet i Odense forrige uge. VI bringer vinderlisten. Tillykke til de unge og husk at bestille den gode håndværker næste gang der skal laves noget. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet analyse på, hvordan arbejdsløsheden er fordelt. De unge er hårdest ramt. Den sociale arv er vigtigt, har vi altid vidst, men arven af firmaer og samfundsposition bliver ikke så tit belyst. Videnskab.dk har forskning, der viser sammenhængen. Næste udgave af Ungepakkens Nyhedsbrev kommer på torsdag d. 17. februar

2 Kilde: elect&topmenuid= S og SF: De unge skal med Mens efterlønsdebatten raser, glider andre store udfordringer i baggrunden. Det gælder ikke mindst krisen for Danmarks unge. Over unge står til ikke at få en uddannelse. Mere end unge er berørt af arbejdsløshed. Og over mangler en praktikplads. Det kan få katastrofale konsekvenser for en generation af unge og for det samfund, der skal leve af deres arbejdskraft i fremtiden. Der er fire store udfordringer, og for hver af dem opstiller S og SF et ambitiøst mål, der skal løfte de unge og gøre Danmark klar til tiden efter krisen: Over unge mangler praktikplads. S og SF vil skaffe nye praktikpladser, så alle får en reel mulighed for at færdiggøre deres uddannelse. Mere end unge får ikke en uddannelse. S og SF vil give flere adgang til uddannelse og mindske frafaldet. Omkring unge er berørt af arbejdsløshed. S og SF vil skabe nye jobs ikke mindst målrettet nyuddannede. Manglende samtænkning af uddannelse og vækst. S og SF vil nytænke uddannelserne, så de understøtter fremtidens vækst. Uddannelse er nøglen til, hvad vi skal leve af i fremtiden. Hvis du vil vide mere kan du følge linket. Klide: Udsatte piger ender på overførselsindkomst Skrevet af: Oliver de Mylius Oprettet 06/02/ :25 Til sommer er Natalie på 16 år og Cecilie på 15 år færdige med 9. klasse på Gladsaxe Ungdomsskoles heltidsundervisning. De skal til at tage stilling til, hvad fremtiden skal byde på. Egentlig kunne de begge to godt tænke sig at blive politibetjente. Men for at søge ind på Politiskolen, skal man have en gymnasial uddannelse, og det kan have lange udsigter, når man er pige på ungdomsskolernes heltidsundervisning. Her har mange af eleverne svære indlæringsvanskeligheder, og det er kun de færreste af pigerne, som kan klare sig igennem en ungdomsuddannelse. I stedet ender knap halvdelen af pigerne på overførselsindkomst. Det viser en ny rapport om ungdomsskolernes heltidsundervisning, som er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). To år efter at en årgang på ungdomsskolernes heltidsuddannelse er afsluttet, er 45 procent af pigerne på overførselsindkomst, hvor tallet for drengene er 35 procent. Også når det gælder om at få sig en ungdomsuddannelse er pigerne bagud. To år efter endt uddannelse er 34 procent af drengene i gang med en ungdomsuddannelse, mens det kun er 26 procent for pigernes vedkommende. Hvor det i folkeskolen er drengene der får lavere karakterer end pigerne og oftere ender uden ungdomsuddannelse, forholder det sig således stik modsat blandt de socialt udsatte unge. Her er det pigerne, der sakker bagud. Skal reparere knallerter Ungdomsskolernes heltidsuddannelser er møntet på unge, som anses for at være marginaliseringstruede. Typisk er det personlige, sociale eller faglige problemer, som gør det svært for dem at klare sig i uddannelsessystemet. Hverken Cecilie eller Natalie havde det godt i deres tidligere folkeskoler, hvor lærerne ikke var rustede til at tage sig af dem:»jeg er sådan en, der godt kan lide at være lidt flabet, og lærerne gad mig slet ikke, så ofte blev jeg bare smidt hjem. Da jeg så skulle i 9.klasse, sagde lærerne, at de ikke havde overskud til mig, og det kunne jeg bare ikke klare. Så fik jeg tilbuddet om at komme herover, og det har været meget bedre for mig,«fortæller Cecilie. Det overvejende flertal af ungdomsskolernes elever er drenge, men der er flere og flere piger i Natalie og Cecilies situation. I løbet af de seneste 10 år er andelen af piger på heltidsuddannelserne steget fra 26 procent til 36 procent. Alligevel er uddannelserne primært indrettet til drenge, mens pigerne bliver overset:»når man kigger på helhedsundervisningen, kan man se, at der har været en selvforståelse og en tilgang, som mest er rettet mod drenge. Derfor er der en tendens til, at aktiviteterne mest rammer drengenes interesser. Pigerne gider ikke reparere knallerter og biler, men det er mere den slags tilbud, der er i højsædet på mange ungdomsskolers heltidsuddannelse,«fortæller evalueringskonsulent fra EVA Vicki Facius, der i samarbejde med kollegaen Kristine Zacho Pedersen har stået bag rapporten. Den problematik er man opmærksom på på Gladsaxe Ungdomsskole, og skole- leder Thomas Mik-

3 kelsen erkender, at det er en stor udfordring at skabe gode rammer for pigerne:»vi vil gerne lave skoler for de unge, som har haft det svært i folkeskolen, og det har vist sig mest at være drenge. Derfor kommer vores skole også til at være mere en drengeskole end en pigeskole. Men vi arbejder på at lave pigetid, hvor vi sorterer drengene væk, så pigerne kan få mere plads,«siger Thomas Mikkelsen. Kilde: Børne- og ungdomskriminaliteten falder Danske børn og unge bliver tilsyneladende mindre kriminelle. Det viser ny analyse fra Justitsministeriets Forskningskontor 07. februar 2011 Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk Endvidere kan mistankerne jo også sige noget om, Antallet af mistanker om at børn mellem 10 og 13 hvorvidt politiet opdager kriminaliteten eller ej. år havde begået tyverier, røverier og andre lovovertrædelser faldt til det halve fra 2006 til nærmere for at se om, det for eksempel er sand- Derfor har Britta Kyvsgaard analyseret tallene Det er et af de bemærkelsesværdige tal i en ny synligt, at forklaringen på faldet i mistanker ligger analyse fra Justitsministeriets Forskningskontor, i politiets ændrede arbejdsgange som følge af der på kryds og tværs har analyseret forskellige politireformen. statistikker for at finde svar på spørgsmålet: Er danske børn blevet mindre kriminelle? - Størst fald blandt de yngste Lederen af forskningskontoret, Britta Kyvsgaard, Britta Kyvsgaards analyse viser, at faldet i antallet kommer med et forsigtigt: af mistanker / sigtelser mod børn og unge under - Ja, det ser sådan ud. Det ser ud som om, der 18 år er størst blandt de yngste aldersklasser og sker noget positivt. lavest blandt de ældste. For de årige er Af gode grunde er det vanskeligt at lave en præcis faldet på 60 procent. For de 17 årige er det 21 statistik over børns kriminelle aktiviteter, blandt procent. andet fordi børn under den kriminelle lavalder jo hverken kan dømmes eller frifindes, og der derfor Læs mere ved at følge linket. kun indgår mistanke om kriminalitet i statistikken. Kilde: Gymnasieelever: Første halve år er spild af tid Hver tredje elev kan ikke bruge gymnasiets grundforløb til at vælge studieretning, viser undersøgelse. AF JACOB FUGLSANG, UDDANNELSESREDAK- metoder, som studieretningerne i gymnasieuddannelsen arbejder ud fra. TØR OG PERNILLE MAINZ I bedste fald forvirrer grundforløbet eleverne. I»Eleverne skal på gaden og lave undersøgelser og værste fald er det spild af tid«. interview i stedet for at sidde og skrive synopser Så skarpt formulerer formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Frederik Gjørup kritik- dem mere kvalificerede til at tage stilling til, om om kvalitativ og kvantitativ empiri. Det vil gøre ken af det grundforløb, som elever skal de efter grundforløbet skal vælge en naturvidenskabelig, humanistisk eller samfundsvidenskabelig gennemføre det første halve år på uddannelsen. DGS har spurgt elever, om de mener, at retning«, grundforløbet hjælper med at afklare valget af Gymnasiereformen blev gennemført i 2005, og studieretning. Det er en tredjedel uenig eller meget uenig i. skuteret, fra de første elever startede deres tre år det første halve år i uddannelsen har været omdi-»undersøgelsen viser, at grundforløbet ikke er lange vej mod studenterhuen. Forskellen fra den meningsfyldt for mange elever. Det giver dem ikke tidligere opdeling i sproglig og matematisk linje er, et billede af, hvad for en retning de skal vælge«, at elever efter et halvt år skal tage det endelige siger Frederik Gjørup. valg af studieretning. Udskældt reform Han ønsker grundforløbet ændret, så det lægger Læs resten af artiklen ved at følge linket mere vægt på at give eleverne en viden om de

4 Kilde: Sådan stopper man de unges frafald Erhvervsskoler og virksomheder har en fælles forpligtelse til at fastholde de unge i uddannelse. AF ANNI WEST praktikplads. I gode tider når hjulene snurrer I slutningen af oktober var den danske erhvervsuddannelsesmodel til debat på en konference i mange unge udsætter uddannelsen og vælger at har virksomhederne brug for arbejdskraft, og København, arrangeret af Forskerpraktikernetværket for erhvervsuddannelserne. En anden barriere for at få de unge til at starte gå ud og tjene penge som ufaglærte i stedet. Specielt den schweiziske model for erhvervsuddannelse var på dagsordenen. Hvorfor? som erhvervsuddannelserne har hos forældrene deres karriere på en erhvervsskole er det image, Fordi Schweiz modsat Danmark har formået at få og de unge, men også i større dele af samfundet to tredjedele af en ungdomsårgang til at tage en hos mange politikere og nyhedsmedier: En erhvervsuddannelse er en andenrangsuddannelse, erhvervsuddannelse og 90 pct. til at afslutte en ungdomsuddannelse (i 2007) et resultat, vi i som man tager, hvis man ikke magter gymnasiet. Danmark gerne vil nå, men endnu ikke har formået at nærme os. videregående uddannelse er usynlige for mange, Mulighederne for at gå den praktiske vej til en Tværtimod går det på trods af bonusordninger, herunder de bogligt stærke. Og hvis vi fortsat skal ekstra skolepraktikpladser og mange forskelligartede indsatser på erhvervsskoler stadig den har vi også brug bogligt stærke elever i erhvervs- kunne klare os i den internationale konkurrence, forkerte vej, når det gælder frafald på erhvervsskolerne. For nogle år siden mente politikerne, at vi kunne uddannelserne. Der er mange faktorer, der spiller ind, når vi i leve af at eksportere knowhow til de nye industrier i Kina, Indien mv., men udviklingen har vist, at Danmark stadig taber de unge fra erhvervsuddannelserne. Det betyder f.eks. en hel del, at praktikpladssituationen aldrig er tilpas. udvikler en knowhow, der er helt på højde med de nye producerende lande meget hurtigt selv Virksomhederne har som tommelfingerregel en vores. lærling i 3-3,5 år, og det kan være svært især for de små og mellemstore virksomheder at se i Hvis vi fortsat skal have et højtudviklet velfærdssamfund i Danmark, er det nødvendigt med dygti- krystalkuglen og gætte på, hvordan ordrebogen ser ud om 2-3 år. ge unge mennesker inden for Så i krisetider ansætter virksomhederne færre produktionsbrancherne unge, der kan finde nye, lærlinge, og de unge får svært ved at skaffe sig en billigere og bedre løsninger hele tiden. I Schweiz har man tre former for erhvervsuddannelser: en grundlæggende kort 2-årig uddannelse, en almindelig 3-4-årig og endelig en erhvervsgymnasial uddannelse. De unge kan bygge videre på hver af uddannelserne og tage næste trin, hvis de ønsker det. Der findes en direkte vej fra en 2-årig erhvervsuddannelse til en universitetsuddannelse, og den er meget synlig for alle. Ressource: Offentliggjort: Nov 17, :00 PM

5 Kilde: Danmarks bedste lærlinge og elever kåret Nationalbankdirektør Nils Bernstein overrakte lørdag eftermiddag præmierne til landets 23 bedste lærlinge og elever ved DM i Skills. Vinderne og de øvrige deltagere beviste, at niveauet er særdeles højt blandt de danske erhvervsuddannelseselever. Det var 23 meget stolte erhvervsuddannelseselever, der lørdag eftermiddag blev kåret som Danmarks bedste ved DM i Skills. Nationalbankdirektør Nils Bernstein overrakte præmierne ved DM i Skills. Han havde set frem til at være med og kom allerede om formiddagen for at opleve de mange elever i aktion. - Jeg interesserer mig for godt håndværk og vil meget gerne være med til at skubbe på, så vi får flere gennem en erhvervsuddannelse og dermed flere dygtige håndværkere i Danmark. Det er noget af det, vi skal leve af. Det gælder uanset, om man vil fortsætte med sit håndværk, om man vil læse videre, eller man har drømme om at blive selvstændig, sagde Nils Bernstein til de mange forventningsfulde deltagere. DM i Skills 2011 er det allerførste fælles Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser. Knap 200 deltagere fra 36 fag har deltaget 23 som konkurrencefag og resten som demonstrationsfag. Og både konkurrencemæssigt og i forhold til antallet af besøgende er DM i Skills en stor succes. - Deltagerne har vist et meget højt fagligt niveau, og de har repræsenteret deres fag rigtig, rigtig flot. Derudover har en stor del af de besøgende været folkeskoleelever, og det har været et helt afgørende succeskriterium, så de har kunnet få en inspirerende oplevelse af, hvor mange muligheder erhvervsuddannelserne rummer, siger SkillsDenmarks formand, Jesper Juul Sørensen. Cirka mennesker besøgte DM i Skills fra den januar i Odense Congress Center. Danmarksmestrene ved DM i Skills 2011: Anlægsstruktør: Bjørn Dalsgaard Larsen Dalsgaard Have- og Anlæg og Patrick Vanggaard Andersen JA Entreprise Aps, AMU Fyn. Bager: Natasja Tornbjerg, Den helt rigtige bager, ZBC Ringsted. Bygningsmaler: Jesper Guld, Dover Malerfirma, Uddannelsescenter Holstebro. Bygningssnedker: Mads Groth, Sydfyns Byggefirma Aps, Svendborg Erhvervsskole. Bygningsstruktør: Poul Nolsøe Kjølbro Linklett, Enkon A/S, Aarhus TECH. Detailslagter: Dagný Björk Örlygsdóttir, Bilka, Tilst, Aarhus TECH. Ernæringsassistent: Stine Humlebæk Kure, Dansk Elforbund, Hotel-og restaurantskolen. Herrefrisør: Birgitte Schjødt Nielsen, Salon De Luxe, Syddansk Erhvervsskole. Damefrisør: Berita Lilija Simonsen, Hårklip Aps, Aalborg Style &Wellness College. Glarmester: Mikkel Læssøe Gyde Thomsen, Jyderup Glarmester, EUC Nordvestsjælland/Glarmesterskolen. Grafisk Tekniker: Mads Aaby Nielsen, Reklame Tryk Herning, Hansenberg. Gulvlægger: Zlatan Kurtovic, Hammelsvang A/S, Mercantec. Industritekniker: Nick Grundvad Madsen, Ipm Produktion A/S, Herningsholm Erhvervsskole. Teknisk Isolering: Jimmie Olsen, Persolit- Munkebo, EUC Nordvestsjælland. Klejnsmed: Henrik Birch, Houe Smede og Maskinforretning, Herningsholm Erhvervsskole. Konditor: Camilla Winther, udlært, ZBC Ringsted. Kosmetiker: Isabel Hoqfner Madsen, Skolepraktik, CPH West. Mediegrafiker: Malene Sliphaber Søndergaard, Creative United Aps, Aarhus TECH. Mekaniker: Palle Lund Schmidt, Årre Truck- og Traktorservice, EUC Vest. Murer: Nicolai Munksgaard Asmussen, Murermester Jens Kirk, Herningsholm Erhvervsskole. Møbelsnedker: Max Malcho Olsen, Gesten Bådaptering Aps, Syddansk Erhvervsskole. Social- og sundhedsassistent: Louise Sørensen, Elim Plejecenter, og Ida Ajken Jensen, Hovergaarden, Social- og sundhedsskolen Fredericia- Horsens. Tømrer: Mikkel Faigh Razt, Tømrer- og Snedkermester Morten Lisberg Aps, Københavns Tekniske Skole. Vvs: Caspar Christiansen, Jerslev VVS Aps, CC Aalborg. Se også Bag DM i Skills står nonprofit organisationen SkillsDenmark. DM i Skills er desuden støttet af Undervisningsministeriet, Region Syddanmark, Odense Kommune, Den A.P. Møllerske Støttefond, Kansas, Tuborgfondet, DA, LO, Erhvervsskolernes Forlag, Danske Fagmedier, Exponent Stougaard, Arbejdernes Landsbank, Syddansk Erhvervsskole og Kold College.

6 Kilde: De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 7. februar 2011 Hent analysen her (76kb) Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed - ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage for at finde en højere arbejdsløshed blandt de helt unge. Den registrerede ledighedsstatistik fra Danmarks Statistik viser, at arbejdsløsheden er steget mest for de unge årige. I juni 2008 havde denne gruppe en arbejdsløshed på 3,5 pct. I december 2010 var den steget til 8,7 pct. altså en ændring på 5,2 procentenheder. Da den registrerede ledighed er mindre dækkende for de helt unge anbefaler Danmarks Statistik at man her i stedet anvender den stikprøvebaserede AKU-statistik. Ledigheden fra Eurostats internationalt sammenlignelige statistik, viser at ledigheden er steget mest for de helt unge under 25 år. Herefter følger gruppen under 30 år. Kigger man tilbage i Eurostats statistikker, skal vi helt tilbage til 1993 og starten af 1980 erne for at finde en højere ungdomsarbejdsløshed, end den vi har på nuværende tidspunkt. Ser man på, hvordan ungdomsarbejdsløsheden har ændret sig i forbindelse med den økonomiske krise her målt som de seneste to år så ligger Danmark med en større stigning end EU-gennemsnittet. Sammenholdt med vores nabolande har krisen således ramt de unge hårdere i Danmark. Omtalt i Urban 7. februar Kilde: Danske topdirektører er født til magten Topdirektører i de største virksomhed har stort set alle samme baggrund og er gift med kvinder med samme baggrund. De kommer fra samfundets øverste lag og begynder karrieren på langt højere niveau end almindelige danskere. 4. februar 2011 kl. 04:06 Af Rasmus Karkov Man kan godt nå helt til tops i erhvervslivet i Danmark uden den rette baggrund, men det er djævelsk svært. Langt de fleste danske topdirektører kommer fra samfundets absolutte top. De er direktørsønner, arvinger, adelige eller har på anden måde et ophav, der har sikret dem en plads i de direktøransættende bestyrelsesmedlemmers sociale cirkler. 80 procent af topdirektørerne i de 100 største danske virksomheder kommer fra den 20 procent mest privilegerede del af befolkningen.»mange har en forestilling om, at topdirektører har konkurreret på lige fod med alle andre om at nå til tops, men vores undersøgelse viser, at man har 70 gange større chance for at blive direktør, hvis ens far er omtalt i Blå Bog. Så der er ikke så meget tvivl om, at det næppe er tilfældigt, hvem der bliver topdirektør i Danmark,«siger Christoph Houman Ellersgaard, der sammen med Anton Grau Larsen står bag specialet Firmaets Mænd, som de afleverede på sociologi på Københavns Universitet. De fortsætter begge forskningen i ph.d.-stillinger samme sted. Familiebaggrund sikrer forspring Størstedelen af direktørerne har også det til fælles, at de har sprunget op til flere trin på den almindelige karrierestige over. Dem, der begynder som elever, starter på et langt højere niveau end almindelige elever. De bliver typisk ansat i en stilling, hvor de kan vise, at de har lederpotentiale.»vi ved ikke, hvorfor topdirektører starter deres karriere meget højere oppe i virksomhedshierakiet end andre mennesker. Man kan gisne om, at det skyldes familiemæssige forbindelser, men det står klart, at de topdirektører, der startede som elev i ledelsesstillinger, har en betydeligt finere baggrund end andre direktører,«siger Christoph Houman Ellersgaard. Læs resten af artiklen ved at følge linket. Bestilling, bidrag og kontakt UngepakkensNyhedsbrev udsendes hver torsdag til medlemsskoler, og til US-centrets øvrige samarbejdspartnere så længe der sker nyt på området. Det er gratis at få brevet, og det opfordres til at du sender nyhedsbrevet videre eller sørger for at US-centret sender til de, der skal have det. Bidrag til UngepakkensNyhedsbrev modtages på us@us-centret.dk eller kontakt Mikael Hansen på eller mh@us-centret.dk Ældre nyhedsbreve findes på