Bemmers jul. Sat på gaden og hjemløs Socialreformen, der blev væk KOPI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bemmers jul. Sat på gaden og hjemløs Socialreformen, der blev væk KOPI"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 12 december årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Bemmers jul Sat på gaden og hjemløs Socialreformen, der blev væk + Jule X-ord og DUSADUKU KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen FORSIDEFOTO Lars Ertner KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT L7/Kim Lykke KONTAKT REDAKTIONEN tlf , SALGSAFDELING JYLLAND/FYN: Jimmy Rohde, tlf , SJÆLLAND/ØERNE: Morten Munk Hansen, tlf , SÆLGERKONTAKT tlf ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, , Ole Skou, formand, tlf , Ruth Kristoffersen, bogholder, , UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Kontaktperson John Hansen, Tlf Mail: BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE ISSN Næste nummer udkommer den 28. december, 2012 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Håbets finanslov Regeringen og Enhedslisten fortjener et lille skulderklap for at have sat de hjemløse og socialt udsatte på den rigtige finanslov. Hidtil har de måttet nøjes med at få støtte fra satspuljen, som også kaldes de fattiges finanslov. Satspuljen er en tvungen gave fra de fattigste til de fattigste. Overførselsindkomsterne er blevet reguleret efter lønudviklingen, og denne regulering er blevet fratrukket 0,3 procent, som går til alle mulige projekter for både ældre, udviklingshæmmede og altså også hjemløse og socialt udsatte. Den beskedne lønudviklingen efterlod så få midler til fordeling i satspuljen, at det havde været en katastrofe for de socialt udsatte, hvis det var blevet derved i Med socialpakken i det kommende års finanslov er katastrofen afværget. Men selv om vi lægger satspuljen og socialpakken sammen, så er der i 2013, hvor finansloven udmøntes på baggrund af en skatteaftale, der giver pæne lettelser til de rigeste danskere, stadig tale om en nedgang i de bevillinger, som er med til at gøre samfundet lidt mere rummeligt og sikre de socialt udsatte det bedst mulige liv. Der er altså ingen ekstra julegaver fra regeringen til de hjemløse i år. Og det puljetyranni, som satspuljen er beskyldt for at føre til, lever videre i bedste velgående. Puljetyranniet består i, at de fleste bevillinger er kortsigtede. Det ændrer en enkelt finanslov med en socialpakke ikke på, så også fremover vil vi se projekter løbe ud i sandet som Projekt Gadesover, der er beskrevet i dette Hus Forbi. Det er godt projekt, som Aarhus Kommune har startet op for satspuljemidler, men nu lukker det, fordi der ikke er flere penge fra staten. Og kommunen fører det ikke videre. Projektet var en del af hjemløsestrategien, som ikke har ført til færre hjemløse. Kommunerne har ikke levet op til forventningerne. Nogle af projekterne er ikke gennemført, og kommunerne har sparet mere på de socialt udsatte, end de har fået til projekter fra staten. På den baggrund er det glædeligt, at der i forbindelse med satspuljen for 2013 blev afsat penge til at følge op på hjemløsestrategien. Der er behov for at tænke en ny national hjemløsestrategi, og i den forbindelse må der sikres langsigtet støtte til de hjemløse og socialt udsatte på kommende års finanslove. Finansloven 2013 er først og fremmest håbets finanslov. Vi kan håbe, fordi alle satspuljepartierne har støttet opfølgningen på hjemløsestrategien, og fordi også Venstre i Hus Forbi udtrykker håb om, at socialpakken bliver en model for fremtidens finanslove. Så er der faktisk bred politisk opbakning til at gøre andet og mere end at afværge katastrofer. Glædelig jul. Husk at købe hjemløsekalenderen hos din Hus Forbi sælger. Poul Struve Nielsen, redaktør. indhold Nyheder Reformen, der blev væk Hjemløse i julespil på Aalborg Teater x-ord og dusaduku ny hus forbi-sælger Sat på gaden og hjemløs - Det eneste, jeg ønsker, er et sted at bo. I dag bor jeg på en sofa, men jeg har ingen nøgle, så jeg kan ikke komme ind, hvis der ikke er nogen hjemme, siger 59-årige Rupert Geyer, der har været hjemløs, siden han blev sat på gaden for et år siden. Der var udsættelser i Danmark i En trist rekord. Hjemløse på den rigtige finanslov Hjemløse og socialt udsatte plejer at få støtte via satspuljen - de fattiges finanslov. For 2013 kommer hjemløse og socialt udsatte på den rigtige finanslov. Det er, fordi der ikke er penge nok i satspuljen. Socialordførere fra flere af Folketingets partier forudser også fremtidige socialpakker Succesprojekt for gadesovere lukker 370 hjemløse i Aarhus har været en del af Projekt Gadesover, siden projektet begyndte for to et halvt år siden. Projekt Gadesover henvender sig primært til mennesker, der sover på gaden. De er en del af hjemløsestrategien og støttet via satspuljen. Efter nytår er det slut. Bemmers jul Hus Forbi-sælger Bemmer har tilbragt mange af sit livs juleaftener i fængsel. Ellers har han fejret 2. juledag på herberget. Men i år er han i lejlighed, og planen er at lave flæskesteg med kæresten. Bemmer fortæller om sine juledage i årenes løb hos familie, plejefamilie og i fængsel. Socialt arbejde handler først og sidst om at lære folk så godt at kende, at man kan bistå dem med at bevæge sig fra det ene punkt til det andet punkt. Og gerne ud af de sociale problemer, de befinder sig i. Det kræver helt åbenlyst store reformer af den måde, vi organiser arbejdet i dag. Majbrit Berlau, ny formand for Dansk Socialrådgiverforening Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til 2 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 3

3 Modelfoto: Colourbox. Flere sårbare børn i klasserne Undervisningsministeren strammer op på anbragte børns undervisning Af Birgitte Svennevig For få anbragte børn og unge klarer sig gennem folkeskolen, mener social- og undervisningsministrene Karen Hækkerup (S) og Christine Antorini (S), og derfor skal der nu strammes op på undervisningen på landets anbringelsessteder. Det er blandt andet et problem, at de cirka elever i anbringelsesstedernes interne skoler kun sjældent får undervisning i alle fag, fordi de interne skoler ikke har elever nok til at ansætte lærere med de nødvendige linjefag. Små opholdssteder med to-tre anbragte børn og unge kan i sagens natur ikke mønstre flere elever til den interne skole. På landsplan er det kun procent af eleverne i interne skoler, der får undervisning i hele fagrækken, det vil sige alle normerede fag ud over dansk og matematik. - Fremover skal der derfor være mindst ti elever i en intern skole, mener ministrene. Men kravet om mindst 10 børn er ikke nogen god ide, mener Margrethe Fredskilde, leder af opholdsstedet Haagerup Gl. Skole på Fyn, normeret til seks elever. - En skole med ti børn kan være alt for voldsom for et sårbart anbragt barn. Der er børn, som lider af skolefobi, og som ikke kan klare at være sammen med så mange andre. For dem kan sådan en stor skole blive et nederlag, mener hun. - Hun peger også på, at ministrenes ide om, at små opholdssteder kan slå sig sammen om at oprette en fælles intern skole, er dårlig. - Det betyder, at man ikke længere kan undervise børnene på opholdsstedet. Dermed skal de væk fra deres vante omgivelser for at gå i skole, og det er der mange, der ikke kan rumme. Men på Hjortholm Kostskole, der er hjem for cirka 33 børn og unge med psykosociale og indlæringsmæssige vanskeligheder ved Næstved, er skoleleder Jimmy Adler Thomsen begejstret: - Den nye lov er et nødvendigt tiltag, som skulle have været gennemført for længst. Det er en misforståelse at tro, at anbragte børn og unge så ofte er for sårbare til at gå i skole. Med den rette støtte kan de fagligt nå langt og i hvert fald længere, end man har set hidtil. Den nye lov ventes vedtaget i Folketinget i december SØGER FRIVILLIGE MEDARBEJDERE til Mariatjenesten på Vesterbro Er du over 25 år og har lyst til samvær med Mariatjenestens brugere, som er misbrugere, psykisk syge og migranter. Du skal kunne tage en vagt enten dag eller aften 1 gang om ugen. Henvendelse til Mariatjenesten mellem på hverdage Tlf Diakonissestiftelsens og Kirkens Korshærs Nødherberg i Valdemarsgade Søger frivillige kvinder med overskud til en nattevagt hver 14. Dag. Herberget er åbent fra kl Det er muligt at sove på vagten. Vi er et lille sted med plads til 6 kvinder fra hele verden, der ikke har mulighed for at overnatte andre steder. Henvendelse til Mariann Ditlevsen Tlf eller Mariatjenesten Kirkens Korshær er en folkekirkelig organisation, der har sit virke blandt samfundets udstødte grupper. Foto: Lars Ertner. God start på indsamling Som det fremgår af annoncen til højre, samler Hus Forbi ind til vintertøj til sælgerne. Indsamlingen har fået en god start. Ikke mindst takket være Lisbeth, som skriver: Jeg har lyst til at give kroner til vintertøj til Hus Forbisælgerne, fordi jeg synes, det er hjerteskærende at tænke på, at sælgerne skal stå ude i otte-ti timer hver dag for at tjene peanuts og så ovenikøbet fryse. Hun tilføjer, at det er vigtigt for hende at huske på at vise hjemløse respekt og værdighed. At se dem i øjnene og sige nej tak eller ja tak - for ingen bryder sig om at blive ignoreret, og som rigtigt er, understreger Lisbeth, at tøjet bidrager med samhørighed og fællesskab blandt Hus Forbi-sælgerne. Så det er mig en glæde at dele noget af min arv med jer, så I kan klæde cirka ti sælgere mere på i år. Tak til Lisbeth og alle andre støtter af Hus Forbi. Jeg ved, hvad det betyder at få bare 200 kroner, når man ikke har penge, siger Rene Husted Vahl. Fra hjemløs til sponsor af julehjælp Tidligere hjemløs står bag indsamling af julehjælp, der i år regner med at hjælpe 300 familier. Af Birgitte Rørdam Rene Husted Vahl har i dag et velbetalt job som sælger. Men han glemmer aldrig, hvordan det var at være hjemløs og fattig. Det er baggrunden for, at han i dag står bag en af de største private indsamlinger af julehjælp på internettet. Som ung tegnede det ikke godt for Rene Husted Vahl. Han var arbejdsløs, brugte alle sine penge på at gå i byen, og til sidst blev han smidt på gaden af kongens foged, fordi han ikke havde betalt sin husleje. Herefter boede han hos venner og på græsset foran Koldinghus Slot, og mad måtte han ofte sikre sig ved at få på klods i gågadens brugs og kiosk. Starter på en frisk Efter et år på gaden og flere år med for mange byture, flytter Rene Husted Vahl til København for at starte på en frisk. Det lykkedes, og i dag har han en karriere, som helt har forandret hans liv. - Jeg har været helt nede og røre bunden, og det har defineret mit liv lige siden. Det er blevet utrolig vigtigt for mig at tage vare på de gode ting, jeg har fået. Samtidig bruger jeg rigtig meget tid på julehjælpen. Jeg ved, hvad det betyder at få bare 200 kroner, når man ikke har penge, og så er det en stor tilfredsstillelse for mig, at jeg i dag kan lave det her for andre, siger han. 'Julehjælpen' har eksisteret siden 2007 og er lige kommet på Facebook. Sidste år fik 170 familier hjælp, og i år regner Rene Husted Vahl med at hjælpe mindst 300 familier. Foto: Holger Henriksen Det er koldt derude Vinteren står for døren, og den kan være hård, kold og lang. Ikke mindst når man som Hus Forbi sælger er på gaden hver eneste dag. Vi samler penge ind til varmt overtøj og solide vinterstøvler til de mange nye sælgere. Støt de hjemløse med et bidrag på konto i Danske Bank: På forhånd en varm tak! 4 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 5

4 udsat Sat på gaden og hjemløs Da Rupert Geyers kone døde, mistede han fodfæstet - han blev fyret og siden smidt ud af sin lejlighed i Askerød. I dag er han hjemløs på 12. måned af Birgitte Rørdam foto: Lars Ertner - Det eneste, jeg ønsker, er et sted at bo. I dag bor jeg på en sofa, men jeg har ingen nøgle, så jeg kan ikke komme ind, hvis der ikke er nogen hjemme. I går måtte jeg stå og vente på gaden til klokken 22, hvor min udlejer kom hjem. Og det er svært at finde ro, når man ikke hører til nogen steder. Sådan lyder det fra 59-årige Rupert Geyer, der har været hjemløs, siden han blev sat på gaden for et år siden, fordi han var så meget bagud med huslejen, at boligforeningen ikke ville give ham en afdragsordning. Tilværelsen så ellers lys ud for den østrigske mand, da han for 12 år siden flyttede til Danmark, fordi han havde giftet sig med Annie Geyer. Hun var også fra Østrig, men havde boet i Danmark i mange år og havde et hus ved Greve Strand, hvor de slog sig ned sammen. - Jeg var utrolig glad for min kone, og vi havde et godt liv. Hun arbejdede som korrespondent og kunne både tale og skrive dansk, så hun havde styr på alt det praktiske med hus og udgifter, mens jeg bare skulle passe mit arbejde som maler. Vi havde en god økonomi og rejste tit til Østrig for at besøge hendes familie og min mor. Død i ambulancen Men i maj 2010 mistede Rupet Geyer meget overraskende sin kone. - Min kone virkede fuldstændig rask. Vi havde lige været på en vellykket ferie hos hendes familie i Klagenfurt i Østrig. Men dagen efter vi kom hjem, blev min kone pludselig dårlig, og hun bad mig ringe efter lægen. Ambulancen kom, de forsøgte at give hende ilt og hjertemassage, men forgæves. Hun døde mellem hænderne på mig på vej til hospitalet. Vist nok af en blodprop, fortæller han. Rupet Geyer havde fået et chok, og han fik det ikke bedre, som tiden gik. - Jeg fik det meget dårligt psykisk efter min kones død, og samtidig var jeg svækket fysisk, fordi jeg havde fået en diskuprolaps. Jeg savnede min kone, følte mig ensom og hjælpeløs, fordi jeg stort set ikke kendte andre i Danmark end min kone og ikke talte særlig godt dansk. Jeg var ked af det hele tiden, kunne ikke sove om natten, og i oktober måned blev jeg fyret fra mit job som maler. I januar 2011 ryger huset på tvangsauktion. Rupert Geyer flytter med kommunens hjælp på Mændenes Hjem på Vesterbro i København, og kort efter videre til en étværelses lejlighed i Askerød i Greve. Men heller ikke her går det, som det skal. Rupert savner stadig sin kone, kan ikke finde ro i sit hoved, bruger sin kontanthjælp på at rejse til Østrig for at deltage i sin mors begravelse, får flere gange ikke betalt huslejen, forstår ikke de rykkere, han får, og en dag modtager han et brev fra boligrådgiver Stine Juul Hartmann, fordi huslejerestancen er på vej til advokat. - Jeg kontaktede Stine Juul Hartmann og bad hende hjælpe, så jeg kunne blive i min bolig. Det forsøgte hun, men boligforeningen ville ikke give mig en afdragsordning, fordi jeg skyldte kroner i forvejen. Det hjalp ikke, at jeg tilbød at betale kroner af på min gæld hver måned. Og hun kunne heller ikke få kommunen til at hjælpe mig med et lån, fordi jeg havde en dårlig økonomi. Bor på en sofa Stine Juul Hartmann skaffer Rupert Geyer en plads på forsorgshjemmet i Roskilde, men her vil han ikke bo, da stedet er fyldt med misbrugere, og i stedet flytter han til en ven i Hundige. Siden har han boet rundt omkring, men på intet tidspunkt har han haft sin egen nøgle eller en dør, han kunne lukke. I dag har han adgang til en sofa på to forskellige adresser og det betaler han kroner for hver måned. Og så har han en postadresse et tredje sted, hvor han skal betale 200 kroner, hver gang han henter et brev. - Det er meget stressende ikke at have mit eget sted. Mine ting står i en kuffert i en garage, jeg vasker tøj i en møntvask, har ingen steder, jeg kan opholde mig i dagtimerne, og kun når jeg drikker øl, kan jeg ikke mærke smerten eller uroen. Min læge vil give mig beroligende medicin, men det vil jeg ikke have. Jeg vil bare have et sted at bo. I august blev Rupert Geyer skrevet op til en lejlighed i Greve Boligselskab, men der er mindst fem års ventetid på en étværelses. Mine ting står i en kuffert i en garage, jeg vasker tøj i en møntvask, og jeg har ingen steder jeg kan opholde mig i dagtimerne, siger Rupert Meyer. Rupert Geyer betaler kroner om måneden for at surfe mellem to sofaer, og han giver 200 kroner for at modtage et brev på sin postadresse. Det er dyrt at være hjemløs. 6 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 7

5 udsat udsat Der er 683 lejemål i Askerød, og hver måned modtager beboerkonsulenten omkring 40 rykkere på grund af huslejerestance. Socialt udsatte sættes ud Der er en nedgang i antallet af udsættelser, men tallet er stadig meget stort, og det er dem, der har det sværest i livet, som ryger på gaden De er kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse, sygemeldte, har dyre lån, personlige problemer og har ikke betalt deres husleje. Sådan ser situationen ud for mange af de lejere, som projekt Stop Udsættelser forsøger at hjælpe for at forhindre, at de bliver smidt på gaden af kongens foged. Projektet er støttet af satspuljemidler og omfatter fem boligselskaber i blandt andet Greve og Aalborg. Det blev sat i værk i 2011, fordi antallet af udsættelser var mere end fordoblet siden Samtidig viser undersøgelser fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at udsættelser har store omkostninger for dem, det rammer. De udsatte får større gæld, familierne går ofte i opløsning, og hver fjerde person er hjemløs et år efter, at vedkommende er sat på gaden. Ifølge Margrethe Hjorth, som er beboerkonsulent i Himmerland Boligforening i Aalborg, er der en overvægt på offentlig forsørgelse blandt de mennesker, der ikke får betalt deres husleje, og stort set alle viser sig at have andre problemer end dårlig økonomi. - Jeg møder folk, der er misbrugere, folk, der har ADHD, og det er altid et kæmpe problem, hvis de ikke får behandling, for de kan intet overskue. Og så er parforhold, der opløses, ofte et problem. Jeg møder alle slags sociale problemer og er nødt til at arbejde helhedsorienteret i hver enkelt sag. Når først noget går galt, går mange i sort. De sidder i sofaen og kigger ind i tv skærmen og foretager sig ingenting, for de er ikke gearet til at klare en krise, fortæller Magrethe Hjorth, der oplever arbejdsløsheden som et særskilt problem. Færre udsættelser I Askerød i BO-VEST, Boligsamarbejdet på Vestegnen, i Hundige syd for København ser indsatsen ud til at hjælpe. Her er antallet af udsættelser faldet fra 22 i 2010 til tre i første halvdel af Det fortæller Stine Juul Hartmann, der har været projektleder på Stop Udsættelser, siden det startede i august Der er ingen tvivl om, at vi gør en forskel. Men der er folk, der har så dårlig økonomi og har været så meget bagud med huslejen, at jeg ikke har kunnet hjælpe, og så er de røget ud, siger hun og fortsætter: - Vi kan ikke give folk penge, men vi hjælper dem med at få overblik over deres økonomi lægger budgetter med dem, sørger for, at de får en afdragsordning med boligselskabet, hjælper dem med at få henstand på gæld eller får nedbragt ydelserne, så der bliver luft til huslejen. Efterhånden ved folk, at vi er her, så nogle er begyndt at opsøge os for at få hjælp, hvis de er blevet fyret og ved, at de kan få problemer med huslejen. Og andre gør sig ekstra umage for at få betalt huslejen, fordi de ved, at ellers kommer vi og banker på deres dør, fortæller hun. Mistet grebet om økonomien Der er 683 lejemål i Askerød, og hver måned modtager Stine Juul Hartmann omkring 40 rykkere på grund af huslejerestance. De folk, der ikke har betalt deres husleje, er typisk lavtlønnede, arbejdsløse og ufaglærte, og mange er ramt af krise på grund af skilsmisse, misbrug eller psykisk sygdom. Det er hendes opgave at skabe kontakt til de lejere, der er kommet bagud med huslejen. - Jeg ringer, skriver eller banker på døren, og den største udfordring er at etablere en ordentlig kontakt. For de fleste har fuldstændig mistet grebet om deres økonomi. De skammer sig over det og har isoleret sig med deres problemer, siger hun. Dyre lån optræder hos stort set alle de folk, som Stine Juul Hartmann forsøger at hjælpe. - Det virker absurd, men når man ikke har penge, begynder mange at spille, drikke eller købe ufornuftige ting for at bryde det sure. Og Det er Stine Juul Hartmanns opgave at skabe kontakt til de lejere, der er kommet bagud med huslejen, typisk lavtlønnede, arbejdsløse og ufaglærte. Mange er ramt af krise på grund af skilsmisse, misbrug eller psykisk sygdom. 90 procent af dem, jeg møder, har dyre sms- og GE Money Bank-lån med kæmperenter, som man kan få uden at stille nogen sikkerhed. Jeg har oplevet unge mænd, der skyldte mere end kroner i højrentelån. Det giver kæmpestore ekstra udgifter, og det gør deres situation endnu mere håbløs. De meget udskældte lave kontanthjælpsydelser blev afskaffet i januar i år, men der er andre problemer, som presser lejerne i dag, vurderer Stine Juul Hartmann. - De økonomiske problemer er ikke løst. Fjernelsen af fattigdomsydelserne har givet folk kroner mere om måneden, men til gengæld er huslejen hos os lige steget, og det samme er arbejdsløsheden. Mange af dem, jeg taler med, er arbejdsløse. Jeg sender dem Ifølge tal fra Domstolsstyrelsen er der sket et fald i tvangsudsættelser på næsten 18 procent i første halvdel af 2012 i forhold til tilsvarende periode i Det er første gang i ti år, at der er et fald i antallet af lejere, der bliver sat på gaden. Også i boligorganisationen KAB melder de om færre udsættelser. Jesper Nygaard, direktør i KAB, som har markeret sig stærkt i debatten for at nedbringe antallet af udsættelser, er begejstret over udviklingen. - Det er med stor glæde, at vi kan konstatere, at det er lykkedes at knække kurven. Det at blive sat på gaden er ofte starten på en social nedtur med kæmpe menneskelige og økonomiske omkostninger og efterfølgende hjemløshed for en stor del, siger han. videre til vores beskæftigelsesvejleder, som hjælper dem med at søge jobs. Men det er et strukturelt problem. Der mangler simpelthen helt almindelige jobs i Greve, for stort set alle herude er ufaglærte, siger hun. Stine Juul Hartmann er derimod ikke i tvivl om, at rådgivningsindsatsen bør fortsætte, hvis antallet af udsættelser forstsat skal nedbringes. - Det er vigtigt, at vi fortsætter med at opsøge og hjælpe folk med at omlægge deres økonomi, og det tilbud skal gælde i alle landets boligforeninger. Der er brug for mere samarbejde mellem boligselskaberne og kommunerne, så vi ved fælles hjælp kan sætte tidligt ind. Ikke mindst er der brug for flere jobs folk herude bliver fyret på stribe uden udsigt til at få job, siger hun. Færre lejere bliver sat på gaden Gældsrådgivning og højere kontanthjælpsydelser har fået antallet af udsættelser til at falde Ifølge Jesper Nygaard er der to forklaringer på faldet. - Kontanthjælpsloftet blev fjernet i januar 2012, og det har givet lidt mere økonomisk luft til dem, der havde mindst. Og så har de gældsrådgivninger, vi har lavet i en række boligforeninger rundt om i landet som led i projekt Stop Udsættelser, spillet en kolossal stor rolle. Bare i KAB har vi forhindret mindst 50 familier i at ryge ud, siger han og fortsætter: - Men antallet af udsættelser er stadig alt for højt. Samtidig har vi stigende arbejdsløshed, nye dagpengeregler, der vil ramme mange fra januar 2013, og derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med vores gældsrådgivning, så vi kan fortsætte den gode udvikling, siger han. Økonomisk selvkørende Også i Himmerland Boligforening i Aalborg, hvor der er 1053 lejemål, oplever de gode resultater med projekt Stop Udsættelser. Her er antallet af indberetninger til fogeden om udsættelser faldet fra 16 i 2010 til otte i Beboerkonsulent Margrethe Hjorth, der har været ansat på projektet siden oktober 2011, glæder sig over resultatet. - Mit mål er at gøre folk selvkørende økonomisk og hjælpe dem med at få en budgetkonto i banken eller blive sat under administration af kommunen, så husleje og el altid bliver trukket, før de får udbetalt eksempelvis deres kontanthjælp. Og det har lejerne været med på i de fleste af de sager, jeg har været inde i. Margrethe Hjorth arbejder lidt som værterne i tv-programmet Luksusfælden på TV 3. Her besøger man dybt forgældede familier og hjælper dem med at få forhandlet afdragsordninger på gælden og ikke mindst at få lagt et budget. - Jeg banker på døren, og hvis vedkommende er hjemme, kommer jeg i langt de fleste tilfælde ind og tager en snak om familiens økonomi og om, hvorfor de har huslejerestance. Det viser sig ofte, at folk har brugt deres penge, inden huslejen er betalt. Så jeg forklarer jeg dem helt elementært, hvorfor det er vigtigere at betale husleje end vægtafgift på bilen eller afdraget på en ny sofa at de simpelthen prioriterer forkert, siger hun. - Her er mange på dagpenge, og mange, der søger og søger arbejde uden at få noget, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker, når folk mister retten til dagpenge til januar. Akutpakken vil måske hjælpe nogle enkelte, men den løser slet ikke arbejdsløshedsproblemet, og jeg tror ikke, at ordningen vil få arbejdsgivere til at ansætte ledige, hvis de ikke er kvalificerede til jobbet. Derfor frygter jeg, at vi fremover vil se flere personer få problemer med at betale deres husleje. Bankerne er ligeglade Men også bankerne udgør et problem, mener Margrethe Hjorth. - Mindst halvdelen af de mennesker, jeg har med at gøre, kan ikke få lov til at oprette en budgetkonto i deres bank. Jeg har mange gange været med en lejer i banken for at oprette en budgetkonto og hørt flere bankrådgivere sige, at det vil de ikke, for det er ikke en person, de kan tjene penge på. Det betyder, at folk selv skal have styr på de mange girokort, som vælter ind af døren, og det gør deres økonomi meget mere uoverskuelig. Margrete Hjorth har nogle konkrete bud på, hvad der skal til, hvis antallet af udsættelser skal holdes nede. - Jeg mener, at bankerne skal tage et større socialt ansvar. Og kommunerne bør være mere opmærksomme på at tilbyde folk at administrere betalingen af deres husleje, når de ryger på kontanthjælp. Men ikke mindst skal folk lære selv at tage et ansvar for deres situation, uanset om de er blevet skilt eller har andre problemer. De må ikke lade stå til. Det er der, vores rådgivning kan hjælpe. Antal udsættelser: 2002: : : : : : : : : : : Efter 1. halve år er der registreret et fald på 18 procent Kilde: Domstolsstyrelsen 8 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 9

6 udsat udsat Jeg er blevet tvunget til at få styr på min økonomi, og min familie har fået nye muligheder, siger Maybritt Daugaard. Først bagefter er det gået op for hende, hvor tæt hun var på at blive sat på gaden med sine døtre. Reddet på stregen Med hjælp fra beboerkonsulenten lykkedes det familien at blive boende Tekst og foto: Anna Klitgaard For præcis et halvt år siden bankede beboerkonsulent Margrethe Hjorth for første gang på døren hos Maybritt Daugaard i Aalborg Øst. Da var Maybritt bagud med huslejen, og et brev var ved at blive sendt af sted til advokaten om udsættelse. I dag er Maybritt på vej i virksomhedspraktik, har fået styr på økonomien og kan igen drømme om en værdig fremtid. Det hele var ramlet for den 44-årige kvinde. Hun ville gerne være et forbillede for sine tre teenagerdøtre, tjene penge og have fast arbejde, men livet ville ikke som hun. I stedet for at blive færdig med uddannelsen som social- og sundhedsassistent var hun stoppet; i stedet for at have styr på økonomien var den et stort rod; og i stedet for at være et forbillede følte hun sig ude af stand til at være 'god nok'. En hård tid med samlivsproblemer og en depression havde sat en stopper for drømmene. Pludselig stod beboerkonsulent Margrethe Hjorth uden for døren og spurgte meget direkte, hvorfor Maybritt ikke havde betalt huslejen? Under administration Alt det er seks måneder siden nu. I dag er Maybritt sat under administration af kommunen, så husleje og el bliver betalt hver måned, hendes økonomi er gennemgået ned til mindste detalje sammen med Margrethe, og hun ved præcis, hvad hun har at gøre godt med. Og ikke mindst hvad der er hendes mål. Det tog to besøg fra Margrethe at nå til en erkendelse af, at Maybritt ikke kunne klare problemerne selv, og i dag forstår hun slet ikke, hvorfor nummer to besøg var nødvendigt. - Den første gang blev jeg meget flov. Jeg troede faktisk, huslejen var betalt, men jeg havde slet ikke noget overblik. Anden gang fik Margrethe lov at komme ind. Der blev ringet til kommunen om at sætte mig under administration med det samme, og jeg erkendte, at min økonomi var et stort kaos. Lige siden dengang i maj er der blevet ryddet op. Ikke blot i regningerne, men også i Maybritts liv. Hun er kommet ud af depressionen og af med medicinen, har fået styr på haven og huset og er begyndt at stille krav til døtrene om at tænke på at tage en uddannelse. En stor omvæltning I dag er der derfor ryddeligt i det hyggelige køkken på Ravnkildevej i Aalborg Øst. Der er lun kaffe på kanden, og hjemmet emmer af fred og ro. Pigerne nyder en fridag, og selv bruger Maybritt dagen på at få styr på de sidste ting, inden hun skal starte i virksomhedspraktik på et plejehjem. Det er på mandag, og hun er spændt på kollegerne, beboerne og arbejdet, men også utrolig glad for at få et job igen. - Jeg har altid klaret mig selv, så da jeg sprang fra uddannelsen i november sidste år, var det hårdt for mig at acceptere, at jeg skulle på kontanthjælp. Det blev svært at se på mig selv i spejlet. Men jeg var røget ud af a-kassen, så der var ikke andre muligheder for at klare dagen og vejen. I dag ser jeg dog frem til at blive klar til at begynde uddannelsen til sosuassistent igen og med tiden få et godt job. Husleje og el kommer først Indtil da er der dog stadig nogle få ting, der skal falde på plads. For Maybritt skal finde ud af, hvornår hun er klar til at starte på skole igen, og om hun kan få en billigere lejlighed end det rækkehus, familien bor i nu. Margrethe kommer stadig forbi indimellem, lytter og giver gode råd. - Uden hjælpen tilbage i maj tør jeg slet ikke at tænke på, hvor vi ville have været i dag. Den hjælp, jeg har fået, har givet mig mod på at starte min uddannelse igen. Jeg er blevet tvunget til at få styr på min økonomi, og min familie har fået nye muligheder. Det har været et sejt træk, som jeg ikke havde kunnet tage alene. Derfor er det vigtigt, at der er folk som Margrethe ansat til at fange folk, før de falder helt igennem. Jeg har faktisk aldrig vidst, hvor tæt på udsættelse jeg var dengang, men i dag vil husleje og el altid være det første, der skal betales, siger hun. Stop Udsættelser Der er afsat 12 millioner kroner i satspuljeaftalen til projekt Stop Udsættelser, der går frem til Projektet omfatter B0-VEST, Boligforening Himmerland, Boligkontoret Danmark og KAB. Huslejetilskud til truede lejere på finansloven. Læs mere på side 15. Afgrunden truer Med et liv som kunstner kan forfatter Lone Hørslev indimellem godt blive grebet af en umådelig stor angst for, at hun ikke kan betale sin husleje og vil blive sat på gaden. I hendes seneste digtsamling er hjemløse og Hus Forbi massivt til stede. For de repræsenterer for Lone Hørslev det ultimative forfald, som hun anser som det moderne menneskes allerstørste angst, samtidig med, at vi er besnæret af de hjemløses frihed. Jeg køber Hus Forbi af en mand, der står uden for min lokale Kvickly, og han er også med i bogen, siger Lone Hørslev. Foto: Thomas A./ C&K Forlag. Af Birgitte Ellemann Höegh Lone Hørslev skriver digte og romaner. Det har hun gjort siden Når det gælder digtene, som hun kalder for tilstandsrapporter, er det med et indhold, der læner sig tæt op ad hendes egen person mens hendes romaner bevæger sig længere væk fra hendes egen navle. Tonen er i reglen kantet, sjov og rå, hun skriver ud fra en realistisk hverdagsramme, men bringer hele tiden absurde billeder ind, som giver begivenheder og persongalleri unik karakter og så handler det hele i bund og grund om mennesker, der står i et vakuum mellem en enorm trang til frihed og tryghed i ét og samme åndedrag. For fire år siden forlod Lone Hørslev selv sit trygge liv med mand og en forfatterbolig på Fanø. Hun er i dag bosat i Valby med sine tvillinger på otte år, som hun deler med sin eksmand, der bor ovre på den anden side af gaden. Hun er kommet op i ligaen som en af landets mest anerkendte forfattere med en række anmelderroste romaner og digtsamlinger bag sig. Man kan altid genkende Lone Hørslev på hendes karakteristiske udseende med det sorte hår, den hvide hud, de isblå øjne, der er formet som små skarpe sprækker, og så den rødmalede mund og de sorte gevandter. Sådan ser hun også ud den dag, Hus Forbi møder hende. For hun er nu udkommet med en ny digtsamling, La os, der handler om ulykkelig kærlighed, om at skabe et hjem og om verden, der truer lige uden for hendes dør. Når man går i gang med at læse hendes samling, dukker der allerede i anden linje en hjemløs op. Og således fortsætter det slag i slag gennem hendes digte med referencer til hjemløse og Hus Forbi til hjemløse, der ligger på gaden i et rod af aviser og tæpper, hjemløse, der dør af druk og hjemløse, der tigger i togene og ligner noget, der er løgn. Længere henne i digtsamlingen er der ligefrem et helt kapitel med overskriften Det er noget, han har læst i Hus Forbi. Derfor har vi inviteret forfatteren med det dramatiske udseende indenfor for at finde ud af, hvorfor de hjemløse er så massivt til stede i hendes seneste værk. At skabe et hjem - Jeg tror, det fylder meget, fordi bogen er blevet til i en periode, hvor jeg selv har skabt et hjem, og jeg derfor har gået og tænkt meget over, hvad det egentlig vil sige at skabe et hjem, og hvorfor det er vigtigt for os med de rammer. Jeg tænkte meget over det, mens jeg gik og hængte ting op på væggene ting, der skulle hænge lige og etablerede den her orden at der inde i hver en boligejer også er en potentiel hjemløs. For det her med at skabe et hjem er jo utroligt konstrueret. Det er noget, vi skal lægge mange kræfter i. Det er ikke noget, der kommer af sig selv og er naturligt, det er noget, man skal anstrenge sig for. Du skal have overskud til at gøre rent 10 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 11

7 ny bog finanslov og gøre dig selv ren. Det naturlige er forfaldet. Døden er på en måde mere naturlig end livet. Livet koster så mange anstrengelser. Der er jo ikke nogen, der vil bo i et forfaldent hus. En ejendomsmægler er på røven, hvis det står og hænger i hængslerne. Men hvorfor vil man ikke bo i et forfaldent hus? Det tror jeg er, fordi det minder om døden. Og det personlige forfald går jo hurtigt. Det er ikke ret lang tid, man ikke skal gå i bad, før man begynder at lugte. - Jeg tror, de hjemløse minder os om det. Hvis der kommer en person hen imod os, som ikke har vasket sig længe og tydeligvis har givet op, så vil de fleste mennesker føle det ubehageligt, fordi vi ser vores egen død i det. Og fordi jeg har det arbejde, jeg har, med en ustabil indkomst, kan jeg indimellem godt blive grebet af en utrolig stor angst for ikke at kunne betale mine regninger, og når jeg bliver alt for nervøs, så ser jeg mig selv blive sat på gaden som en reel trussel. At alt det, jeg har fået til at fungere, vil blive taget fra mig, hvis jeg ikke kan finde ud af at betale mine regninger. Derudover er en del af mit daglige liv, at jeg går forbi en Hus Forbi-sælger. Jeg køber Hus Forbi af en mand, der står uden for min lokale Kvickly, og han er også med i bogen. Og så læser jeg om de her mennesker, som ikke kan have et hjem. Nogle fravælger det jo, fordi de føler sig indespærret og ikke kan fungere i den orden og det kom som en kontrast i forhold til mit eget projekt med at etablere et hjem. Stort indtryk Man kan i din digtsamling blandt andet læse om Ib, som Hus Forbi har fulgt et halvt år på gaden, hvor du nærmest citerer direkte fra en af føljetonerne i Hus Forbi. Hvorfor har du taget Ib med? -Fordi det interview gjorde meget stort indtryk på mig. Når jeg siger, at der er en hjemløs i os alle sammen, er det, fordi de fleste af os kender følelsen af at have lyst til at slippe kontrollen og give os hen til forfaldet. Og samtidig var det et hjerteskærende interview, for han fortæller det hele. Alt det dér med, at han hoster og nogle gange kaster op, før han går i gang med at drikke den første øl, og om når han kommer hjem om aftenen og skal have nogle timer til at gå, før han kan sove, og skal huske at stille en øl på bordet igen. Jeg tror, at alle mine bøger har det omdrejningspunkt, at man både søger og længes efter tryghed og gerne vil bygge en tilværelse op med ro, stabilitet og regelmæssighed, men mine personer længes også efter at bryde de trygge rammer. I min sidste roman, Sorg og camping, er min hovedperson fanget i det liv, hun selv har sat op, og samtidig ved hun, at hun ikke er glad i det og har det som en hamster, der løber rundt i et hjul og ved ikke, hvordan hun skal bryde det. På en eller anden måde er de hjemløse også nogle, der har brudt med den tryghed. Men det repræsenterer også forfaldet. Er forfaldet besnærende eller angstfuldt? - Når man ser en hjemløs, er det jo opløsning og forfald, man ser. Sådan er det jo ikke med dem alle sammen, for ham, der står foran Kvickly i Valby, er ikke i synlig opløsning han er simpelthen så glad. Jeg tænker nok meget på dem, der går og tigger i S-togene. Noget, der kendetegner Hus Forbi-sælgere, er jo, at de altid er vildt venlige og imødekommende de har vel fundet ud af, at det sælger flere aviser... og en anden ting er, at jeg synes, det er et rigtig godt blad. Jeg kan godt lide at læse det. Jeg kan godt lide portrætterne af de nye Hus Forbi-sælgere og de fotos, hvor man kan se alle de ting, de har med sig rundt på gaden. Hvorfor kan du godt lide det? 'Det snavs, jeg har raget til mig derude i verden. Verden! Som er et sted fyldt med smerte og bakterier. Der kravler ind under neglene og ind i din navle og ind i dine ører og ind i din mund for at minde dig om, hvor tæt på dit sammenbrud, din død, du altid er' La os, C&K Forlag - Fordi de bliver mennesker, og fordi det handler om, hvad det er, der gør, at man har sluppet kontrollen. Der bliver beskrevet, hvad det er i menneskers liv, der gør, at man kommer derud, hvor man vælger uorden frem for orden. Men hvad er det, der gør, at du har grebet fat i Hus Forbi. Det kunne jo lige så godt være litteratur, du henviste til Hamsun eller andre af de store romanforfattere har jo også beskrevet opløsning og forfald? -Jeg skriver meget med udgangspunkt i det, der er synligt i mit eget liv. Og jeg synes, at de hjemløse og de fattige er meget synlige i gadebilledet. I det hele taget pirker du til de sociale forhold, til ungdomsarbejdsløshed, krisen i Grækenland, samtidig med at du skriver om det nære det at trænge til at gå ud og drikke gin, svare på dine børns umiddelbare spørgsmål og sætte en reol op. Hvorfor dette krydsningsfelt? -Det giver mig ondt i maven, når jeg tænder for radioen og får nyheder om, hvor dårligt det går med økonomien i Grækenland, og nu er der også en mand i Italien, der har sat ild til sig selv foran parlamentet i desperation over at have mistet sit job. Alle de ting vælter ind i mit liv gennem radio og aviser og truer mig. Situationen i Grækenland er jo som en blækklat, der vil vokse, og når også mig på et tidspunkt. Og da jeg først var begyndt at tænke på opløsning og forfald, så ser man det alle steder. - Så ser man de hjemløse, den globale opvarmning og isen, der smelter. Et af de eneste steder, man kan gøre noget ved den her opløsning og angst for uorden, er i sit eget lille hjem. Man kan sørge for, at sofapuderne står pænt, at der er rent på toilettet, for så får man en følelse af, at man holder døden på afstand og så kan du give en mønt til en hjemløs. Så det er helt fra de dér mikrouniverser til de store magtstrukturer, som man ikke kan gøre noget ved, og som stadig er der. Rastløs og rodløs Hvorfor skulle du etablere et nyt hjem? -Fordi jeg flyttede fra en kæreste og skulle skabe mit eget hjem igen. Det har jeg skullet før, og det gik op for mig, at jeg havde flyttet 24 gange, siden jeg flyttede fra mine forældre. Én ting er, at man river sig selv op på den måde og bliver rastløs og rodløs, men en anden ting er at udsætte sine børn for det så nu har jeg tænkt, at jeg gerne vil give mine børn noget ro. Det er første gang, jeg har prøvet at eje noget. Jeg er gået ned i banken og har lånt penge til at købe en andelslejlighed, og det gør mentalt en stor forskel. Nu er det min. Jeg har altid været sådan en proletar og har ikke ejet andet end mine børn. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg er flyttet 24 gange i mit liv. Jeg synes jo, det er omstændighederne og ting udefra, der har gjort det, men jeg har jo gjort det frivilligt. En rastløshed helt sikkert! Og den, synes jeg, det kunne være fedt at slippe for. Men jeg har denne gang gjort mere ud af at flytte ind, end jeg nogen sinde har gjort før det håber jeg betyder noget. Mere om Lone Hørslev 38-årige Lone Hørslev kommer oprindeligt fra Holstebro og har siden gået på Forfatterskolen. Hun debuterede i 2001 med digtsamlingen TAK og har i alt udgivet fem digtsamlinger og tre romaner. Hun lever i dag af at skrive selv, holde foredrag og underviser indimellem på forfatterkurser og højskoler og håber på nye legater. Derudover er hun sangskriver og synger i duoen Mouritz/Hørslev, som har deres tredje album på trapperne. La os er udkommet på C & K Forlag. En tand mindre til socialt udsatte Endelig kom de socialt udsatte på finansloven. Penge til tænder og hjemløsestrategi, men stadig mindre at gøre godt med i 2013 Af Peter Andersen Trods en særlig socialpakke bliver der umiddelbart mindre at gøre godt med for de socialt udsatte i 2013 sammenlignet med tidligere år, fordi satspuljen er historisk lille. Den største værdi af den samlede finanslov skal ses med kikkert, mener partier på begge sider af regeringen. Billigere tandlægebesøg, hvis man er på kontanthjælp, færre lejere, der sættes ud af boligen, og afsæt til en permanent hjemløsestrategi. Men også færre penge i puljen til de frivillige organisationer. Sådan kan man med lidt hård hånd sammenfatte resultatet, efter der nu er indgået forlig om både satspuljen og finansloven for Set fra de socialt udsattes synsvinkel. De to aftaler rummer meget mere, men det er de nævnte elementer, der fremhæves af både politikere og af Rådet for Socialt Udsatte. Rådets formand, Jann Sjursen, kalder det et lyspunkt, at aftalen om finansloven indeholder en særlig socialpakke, som vil koste statskassen 1,1 milliarder kroner over de næste fire år. Historisk lille satspulje - Men det var også nødvendigt, fordi satspuljen er historisk lille. Og selvom vi lægger satspuljen og socialpakken sammen, er vi stadig ikke på niveau med tidligere, siger han. Det vil de frivillige organisationer komme til at mærke, når de til januar skal søge om midler til deres projekter fra satspuljen. Der er afsat 154 millioner kroner over de næste fire år. Det er ti millioner kroner mindre om året i fire år. Alligevel er Jann Sjursen overvejende positiv. Han fremhæver især, at kommunerne får mulighed for at betale huslejen for folk, der er i fare for at blive sat ud, og at de fattigste danskere vil få et ekstra tilskud til at få ordnet tænderne. - Tandsundheden spiller meget væsentligt ind for socialt udsatte borgere. Vi ved fra undersøgelser, at tandlægebesøg og receptpligtig medicin er noget af det første, der bliver fravalgt. Så det er ikke kun et spørgsmål om, at socialt udsatte har svært ved at tage sig sammen. Det handler reelt også om økonomisk nød, siger han. Kun lige begyndt Satspuljen er en aftale mellem alle partier i Folketinget, på nær Enhedslisten. Finanslovsforliget og dermed socialpakken er omvendt en aftale mellem de tre regeringspartier og netop Enhedslisten. Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo, mener ikke, det samlede resultat er godt nok, og han skyder især på forliget om socialpakken, som hans parti altså ikke er med i. - Det er helt fint, at man kan få hjælp til at ordne tænder, men det bliver man jo ikke mindre hjemløs, mindre psykisk syg eller mindre narkoman af. Desuden er der en del mennesker, som får glæde af tilskuddet, selv om de ikke tilhører gruppen af socialt udsatte. Dermed er der ikke tale om en kompensation for, at satspuljen er så lille. Jeg synes, prioriteringen er forkert, siger han. Aftalen om tandsundhed sluger over to tredjedele af de 1,1 milliarder kroner i socialpakken. Men Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, forsvarer beslutningen. - Det er en aftale, vi har presset på for at få igennem. Den fylder så meget, fordi tandlæger er så hamrende dyre, og så skal man altså ikke undervurdere værdien af at have ordentlige tænder. Det har noget at gøre med, hvordan du optager mad, hvordan du ser ud, hvordan dit selvværd er, siger Finn Sørensen. Han er dog helt på det rene med, at der samlet set slet ikke er afsat penge nok til forbedringer for de socialt udsatte. - Vi glæder os over de ting, vi har bidraget med, men vi skal videre ad 12 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 13

8 finanslov finanslov samme spor. Regeringen mener, at fattigdommen mere eller mindre er afskaffet sammen med fattigdomsydelserne, men jeg mener kun, vi lige er begyndt, siger Finn Sørensen. Forebyggende En ting er der enighed om: at den fulde værdi af den samlede finanslov inklusive satspuljen først vil kunne ses om nogle år. Til næste år udløber den hjemløsestrategi, som blev iværksat i Regeringen har hidtil afvist, at der kommer en ny, men er nu gået med til at bruge ti millioner kroner på at evaluere indsatsen og dermed bane vejen for en mere permanent plan, mener Eyvind Vesselbo. - Der er ganske vist tale om ubrugte midler fra den nuværende pulje, men vi måtte kæmpe ganske hårdt for at få det med. Det lykkedes også at få flyttet 50 millioner kroner til puljen til de frivillige organisationer. Og det er den vej, vi skal forfølge. At flere af midlerne i satspuljen kommer ud at arbejde i stedet for at gå til bureaukrati og nye medarbejdere i ministerierne, siger han. Ifølge Finn Sørensen har det i høj grad handlet om at forebygge, at flere mennesker ender i gruppen af socialt udsatte. - Aftalen om tandsundhed er i høj grad forebyggende. Det samme gælder aftalen om, at kommunerne kan betale husleje for folk, der er truet af udsætning. Her kan vi med en forholdsvis beskeden investering forhindre, at de bliver sat på gaden. Det handler jo både om at hjælpe de fattige og om at forhindre, at folk ender i fattigdom, siger han. Foto: Colourbox. De allermest udsatte hjemløse kan også fremover få ly for natten i Kirkens Korshærs Natcafé på Stengade på Nørrebro i København. Dansk Folkeparti havde ellers nedlagt veto mod at støtte stedet med midler fra satspuljen, fordi der overnatter udenlandske hjemløse. Men regeringen og Enhedslisten har i forbindelse med finanslovsforhandlingerne sat Dansk Folkeparti udenfor indflydelse ved at bevilge penge til driften af Natcaféen de kommende to år. Det drejer sig om 7,4 millioner kroner. Sådan se finansloven ud fra en social udsats synsvinkel. Den største håndrækning bliver hjælpen til en plads i tandlægestolen. Natcaféen i Stengade overlever Dansk Folkepartis forsøg på at hindre statsstøtte mislykkedes Chefen for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, er glad for, at også de allermest udsatte i samfundet er blevet tilgodeset i finansloven. - Det er en god dag for det danske samfund og et anstændighedens mærke, at vi også tilgodeser de allermest udsatte, som opholder sig i Danmark, i vores finanslov. Uanset hvilken baggrund man har, så skal vi kunne yde den nødtørftige hjælp, siger Helle Christiansen og fortsætter. - For Kirkens Korshærs arbejde i Natcaféen og øvrige varmestuer er det afgørende vigtigt, at vi kan have en åben dør for alle og tilbyde basal overlevelseshjælp. Leder af Natcaféen Hanne Merete Pedersen, er lettet over, at døren til Natcaféen stadig kan være åben efter årsskiftet. - Vi har her til morgen informeret vores brugere om den gode nyhed, og det var tydeligt, at de er meget lettede over situationen. Det er vi som personale også. Det var ikke sjovt at vide, at vi var i færd med at lukke døren for nogle af de allermest udsatte i vores samfund, siger Hanne Merete Pedersen. En model for fremtiden Også i de kommende år vil det blive nødvendigt at supplere satspuljen med bevillinger direkte på finansloven, fordi der er udsigt til små lønstigninger Der kommer nye 'socialpakker' på finansloven i årene, der kommer. Det forudser socialordførerne fra både Venstre og Enhedslisten. Årsagen er den enkle, at der er udsigt til små lønstigninger på arbejdsmarkedet. Og da satspuljen er direkte afhængig af lønudviklingen, vil der være behov for et supplement, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. - Alt andet vil være useriøst, fordi vi ellers vil få en socialpolitik, som hopper og springer i takt Her bruges nogle af pengene Social- og integrationsministeriets del af satspuljen udgør 727 millioner kroner, mens der er afsat godt 1,1 milliarder kroner til socialpakken begge aftaler løber fire år. I alt er der altså godt 1,8 milliarder kroner til en særlig indsats på det sociale område. To initiativer sluger imidlertid mere end halvdelen af pengene: Tilskuddet til tandlægebesøg og en særlig indsats over for udsatte børn og unge herunder den såkaldte overgrebspakke, som blev vedtaget tidligere i år. Tilskud til tandlægeregningen: 720 millioner kroner Kontanthjælpsmodtagere under 25 år får betalt alle tandlægeudgifter ud over 600 kroner pr. år. Ældre kontanthjælpsmodtagere får dækket 65 procent af de udgifter, der overstiger 800 kroner. Bevillingen er permanent og koster altså 180 millioner kroner årligt. Udsatte børn og unge: 358 millioner kroner De fleste af pengene, 268 millioner kroner, er afsat til efteruddannelse af socialrådgivere som led i overgrebspakken. Børnetilskud til enlige: 225 millioner kroner Det særlige børnetilskud til eneforsørgere genindføres og gælder nu også eneadoptanter dog først fra Bevillingen er permanent og ventes på sigt at koste 200 millioner kroner årligt. Udsatte voksne: 51 millioner kroner Der er blandt andet afsat 13 millioner til en strategi for grønlændere, 20 millioner kroner til værestederne og tre millioner kroner til en nødovernatningspulje den kommende vinter. Huslejetilskud til truede lejere: 28 millioner kroner Der er tale om en permanent årlig bevilling på syv millioner kroner. Kommunerne kan blandt andet med konjunkturerne. Vi vil miste kontinuiteten i indsatsen, og det vil jo være spild af ressourcer, siger han. Enhedslistens Finn Sørensen kalder det nødvendigt at afsætte flere penge på finansloven til det sociale område i de kommende år. - Det er nødvendigt at afsætte penge både til de udsatte grupper og til at forebygge fattigdom. Og det bliver en stor kamp. Vi fik afskaffet fattigdomsydelserne, men vi vil videre af den vej, og yde tilskud til huslejen, under forudsætning af, at lejeren går med til en administrationsaftale. Natcafeen på Nørrebro: syv millioner kroner Natcafeen får forlænget levetid, i første omgang i 2013 og Flygtninge og indvandrere: 132 millioner kroner Pengene bruges blandt andet på at sikre flygtningefamilier en børnecheck, styrke integrationen, og på at hjælpe ofre for trafficking. det koster mange penge at afskaffe ydelser, det ved vi, siger han. Venstres Eyvind Vesselbo håber også, at det bliver en fremtidig model, selvom hans parti ikke er med i aftalen om socialpakken. - Nu ved vi ikke præcist, hvor meget der vil være i satspuljen de kommende år, men det vil helt sikkert blive mindre end tidligere, og det vil ikke være nok, hvis vi vil hjælpe de socialt udsatte, siger han. KOMPASSET independent guidance for homeless migrants Vil du være med til at starte et stykke pionerarbejde? Den 7. januar 2013 åbner Kompasset - rådgivning for hjemløse migranter uden registrering i Danmark. Bliv frivillig og du vil komme til at gøre en væsentlig forskel for nogle af de mest udsatte mennesker. Vi har brug for frivillige til forskellige opgaver: Social/juridisk rådgivning af brugerne samt tolkning Hjælp ved PC en og med at forstå officielle dokumenter. Omsorg / snak / hygge / følgeskab / bisidderfunktion Du indgår alt efter dine evner og lyst. Uanset hvad, vil du blive godt klædt på til opgaven. Du skal kunne tage mindst 1 rådgivningsvagt hver 14. dag á 3 eller 4 timer: man/onsdag kl eller tors. kl KOM TIL INFORMATIONSMØDE I KOMPASSET den 6. december 2012 kl på Worsaaesvej 15 kld Frederiksberg C Kontakt: projektleder Susannah L. Sønderlund tlf , mail 14 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 15

9 PROJEKT GADESOVER Samfundet og de hjemløse i fremtiden Hjemløsestrategien kom ikke til at betyde færre hjemløse. Fotograf Claus Sjödin har været ude med Projekt gadesover en aften i Aarhus. Det er et af de projekter, der har hjulpet mange, men som slutter nu. Projektet var en del af strategien. På disse sider sætter Hus Forbi spillet om finanslov, satspulje og socialreform i perspektiv. Succesprojekt for gadesovere lukker Aarhus Kommune har haft stor succes med Projekt Gadesover. Ved udgangen af året bliver projektet imidlertid nedlagt. Det er en katastrofe, mener både brugere og socialarbejdere af Helle Horskjær Hansen foto: Claus Sjödin 370. Så mange hjemløse har været en del af Projekt Gadesover siden projektet begyndte for to et halvt år siden. Projekt Gadesover, er et projekt under regeringens hjemløsestrategi og henvender sig primært til mennesker, der sover på gaden. Men efter nytår er fremtiden uvis for de mange hjemløse i Aarhus. - Vores sidste arbejdsdag er På grund af nedskæringer er projektet ikke blevet forlænget, fortæller Dorthe Hansen, der er sygeplejerske i Projekt Gadesover. Sammen med tre kollegaer tager hun på skift ud fra klokken15.30 til i hverdagene, og opsøger de hjemløse på gader, parker, offentlige toiletter og skove. Og der er brug for hjælpen. Foragter kommunen - Problemet med hjemløse i Aarhus er omfattende. Mens projektet har kørt har vi især set, at der er dukket flere helt unge hjemløse på 17 til 22 år op, fortæller Dorthe Hansen. Projekt Gadesover yder blandt andet sårpleje, uddeler rent værktøj til misbrugere og vejleder og støtter socialt udsatte. Dorthe Hansen frygter, at de hjemløse nu bliver ladt i stikken. Mange af de hjemløse, der har været en del af Projekt Gadesover, vil nemlig ikke selv opsøge hjælp. - Mange af vores brugere foragter det offentlige system. Og selvom vi er fra kommunen, ser de os ikke som sådan. Vi opsøger dem, der af forskellige årsager afviser eller ikke er i stand til at benytte tilbud i det etablerede sociale og behandlingsmæssige system, fortæller Dorthe Hansen. Det er oftest mennesker, der er hjemløse, har en sindslidelse, et stof- eller alkoholmisbrug, og som ikke selv formår at søge hjælp. - Jeg tør ikke forestille mig, hvordan det bliver uden Projekt Gadesover. Vi hører så tit fra folk, vi har hjulpet, at de kun har os. De føler ikke, at der er andre, der vil hjælpe dem, siger Dorthe Hansen. Stafylokokker og sår En af dem er Kevin Petersen. Han er 33 år alkoholiker og lider af angst. Siden han var 15 år, har han været hjemløs. Sovet på gaden, i parker eller hos venner. - Det er noget lort. Det er er mega fucking nederen, at Projekt Gadesover lukker, siger han. Sammen med en bunke venner holder han til i Mølleparken i Aarhus, og han har ofte haft kontakt til medarbejderne i projektet. - Siden jeg var 15 år, har jeg spurgt kommunen efter hjælp, men jeg er aldrig blevet hørt. De eneste, der er noget værd i Aarhus 'gader' er Projekt Gadesover. Dem har vi virkelig meget brug for, fortæller han. Dorthe Hansen og hendes kollegaer har blandt andet behandlet Kevin Petersens stafylokokker på armen og lappet ham sammen, når han har slået sig 'halvt fordærvet,' som han siger. - Jeg lider af klaustrofobi og har angst, og jeg vil aldrig selv tage på skadestuen. Dorthe har taget med mig, når det har været nødvendigt, og det har betydet alt. Jeg er sikker på, at jeg havde mistet min arm, hvis de ikke havde været der, fortæller han. 16 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 17

10 PROJEKT GADESOVER Om Projekt Gadesover: Projektet er en del af det opsøgende team i Aarhus Kommune og dækker hele kommunen. Projekt Gadesover holder til i Aarhus Midtby. Det udspringer af regeringens strategi om at nedbringe og på længere sigt afskaffe hjemløsheden i Danmark. Aarhus Kommune er én ud af otte kommuner, der har sat målrettede indsatser i værk. Der er fire personer ansat i Projekt Gadesover; en socialrådgiver og tre sygeplejersker. Om Hjemløsestrategien Regeringen har som et led i satspuljeaftalen for afsat 500 millioner kroner over fire år til at gennemføre en strategi, der målrettet skulle nedbringe og på længere sigt afskaffe hjemløshed i Danmark. Det er ikke lykkedes. I Aarhus Kommune udgjorde den samlede finansiering af hjemløseplanen 91 millioner kroner. De 86 millioner kroner var støtte fra satspuljen, resten skulle kommunen finansiere. Nogle af projekterne, både i Aarhus og andre steder i landet, er forlænget til Der er med satspuljeaftalen for 2013 afsat 10 millioner kroner til at evaluere bistanden og forhåbentligt bane vejen for en mere permanent plan. Hjemløsestrategien indeholder fire målsætninger: - Ingen borgere skal leve et liv på gaden. - Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven. - Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end tre-fire måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte. - Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, at der er en konkret løsning på boligsituationen. Foto: Simon Klein Knudsen for Kristeligt Dagblads Forlag. Ringe forståelse for hjemløse Tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, har udgivet sin selvbiografi Af Birgitte Rørdam Opgaven er at sørge for, at samfundet er rummeligt nok til alle, siger Preben Brandt. Preben Brandt har arbejdet med hjemløse i 30 år og er kendt som en skarp kritiker af indsatsen på området. I dag er den tidligere formand for regeringens Rådet for Socialt Udsatte stadig formand for projekt UDENFOR. Hus Forbi har spurgt ham om hjemløses situation i dag. Hvad er det største problem, når du ser på indsatsen over for hjemløse i dag? Rigtig mange i hjælpesystemet og blandt beslutningstagerne forstår ikke hjemløshedens baggrund. Man ser ikke på den enkeltes samlede situation, men ser det mere som en krise i hans liv, noget, som kunne ske for alle. Men hjemløshed er resultatet af et langt livs begivenheder, der tilsammen øger risikoen for, at en enkeltstående begivenhed, som en skilsmisse eller fyring, kan føre til hjemløshed. Vi kan ikke hjælpe alle tilbage til et almindeligt liv, men vi kan sørge for, at samfundet er rummeligt nok til alle, og at der er hjælpeforanstaltninger, som sikrer disse mennesker det bedst mulige liv. Vi har flere unge hjemløse end nogensinde før hvad skal vi gøre for at løse det problem? Unge, som har svært ved at klare sig, ryger nemmere ud i dag, fordi der stilles større krav der er ikke plads til de unge, som ikke er effektive. Undersøgelser viser, at unge, der bliver mødt af bare én, der holder af dem, har væsentlig bedre chancer for at få en ordentlig tilværelse. Så i stedet for målrettede strategier, der er lavet, fordi kommunerne bliver målt på hurtige resultater, skal vi forstå, at deres problemer ikke løses med en praktikplads. Det skal være herberger til de unge, men samtidig har de brug for en langvarig og tålmodig indsats for eksempel af en mentor, der kan lidt mere end at være professionel. Opmærksomheden på hjemløseområdet har været stor de seneste år hvorfor er situationen for de hjemløse så ikke blevet bedre? Det er den for så vidt også. Nogle grupper, for eksempel de psykisk syge, har fået det bedre i kraft af botilbud men så er hele gruppen af indvandrere kommet til. De fylder godt op på herbergerne, og de volder problemer, fordi vi ikke forstår dem og deres psykiske problemer. Senest er der de hjemløse migranter, som bor på gaden, og som ikke har ret til lægehjælp. Så der kommer hele tiden nye problemer, som overskygger, at andre problemer er blevet mindre. Hvad skal der til for at bedre vilkårene for hjemløse? Jeg tror på 'Housing first', som går ud på, at man skal have et sted at bo koblet med anden nødvendig støtte. Men det kræver, at vi får flere billigere boliger og flere skæve boliger. Og at hjælpeforanstaltninger som støtte-kontaktpersoner er til rådighed for den enkelte. Hvad bekymrer dig mest, når du tænker fem år frem i forhold til hjemløse? Det er de ulighedsproblemer, som et åbent Europa medfører. Vi har i de senere år oplevet en stor tilgang af mennesker fra Østeuropa, der kommer hertil, fordi vi har mere velstand, og det vil i de kommende år blive meget mere omfattende. Og nok er det et EU-problem, men det er også et nationalt problem, som staten og kommunerne bør gå sammen om at løse. Det kan godt være, at disse migranter ikke skal have kontanthjælp, men vi skal kunne give dem basale ting som mad, husly og lægehjælp. Preben Brandts selvbiografi 'Udenfor erindringer fra et liv på kanten' er udgivet på Kristelig Dagblads Forlag, pris 249 kroner. 18 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 19

11 Reformen, der blev væk Socialministeren taler om socialreform, men nøjes med nålestik Af Peter Andersen Socialminister Karen Hækkerup har iværksat en ottepunktsplan, hun selv betegner som en socialreform. Hus Forbi har talt med tre mennesker, som på hver deres måde arbejder med gruppen af socialt udsatte. De mener alle, at ministerens pakke indeholder gode initiativer men en reform er det ikke. En ny socialreform, der skal sikre en bedre sammenhæng mellem en tidlig og forebyggende indsats, brugerindflydelse, kvalitet, faglighed og de overordnede økonomiske rammer. Sådan lyder målsætningen i det regeringsgrundlag, som i efteråret 2011 blev forhandlet på plads på et hotel på Amager. Og socialminister Karen Hækkerup har nu via ugebrevet Mandag Morgen lanceret en plan, hun selv betegner som en socialreform. Otte initiativer, som er oplistet i kort form her ved siden af, og som skal gennemføres skridt for skridt. Men hvis man spørger nogle af de mennesker, som i årevis har arbejdet med gruppen af socialt udsatte, er det ikke et oplæg til en socialreform. I hvert fald ikke den reform, de mener, er nødvendig. Og slet ikke en reform som den, en gruppe af socialt udsatte selv efterlyste i rapporten 'Jeg drømmer om, at min journal blev brændt', der blev udsendt tidligere i år. - En reform kræver for mig at se, at man laver noget grundlæggende om. Det, socialministeren lægger op til, er nogle nålestik, som hver især kan være fine nok, men en reform er det ikke, lyder det således fra Bettina Post, som var formand for Dansk Socialrådgiverforening, indtil formandsvalget den 10. november. Ud af siloerne Socialrådgiverne har selv leveret et bud, hvor man prøver at sætte ord på løfterne i regeringsgrundlaget om sammenhæng, brugerindflydelse og kvalitet. Et bud på en reform, hvor den kommunale silotænkning afløses af et helhedssyn, som tager udgangspunkt i den enkelte borgers situation. Hvor det ikke længere vil være muligt for en familie at møde syv eller ti forskellige sagsbehandlere på vejen gennem systemet. - I dag gør alle det, de skal. I bedste mening, men den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør. Hvis en alkoholiker får besked på at møde op på jobcentret klokken 10, kan han måske holde sig ædru, og så opdager man først problemet, når det er for sent. Derfor vil vi åbne for en bred rehabilitering, fordi mange af de borgere, det handler om, har sammensatte problemer, siger Bettina Post. Ifølge hende har socialpolitikken de sidste år udviklet sig, så der er kommet et alt for enøjet fokus på at få folk i beskæftigelse. Og her er hun på linje med Ask Svejstrup, som er sekretariatsleder i de hjemløses organisation, SAND. Reformen er aflyst Som han ser det, er socialreformen aflyst. - En reform burde først og fremmest gøre op med hele tankegangen om, at det er beskæftigelsen, der driver socialpolitikken. Så man i stedet kunne tage udgangspunkt i de ressourcer, den enkelte har og ofte ikke har. Så der bliver tale om en helhedsløsning, hvor det at få beskæftigelse blot bliver en del af det samlede billede, siger han. Ask Svejstrup understreger, at der selvfølgelig skal stilles krav. - Men man kan ikke stille krav til folk om, at de skal få sig et arbejde, når de ikke er i stand til at passe det. Det får man ikke nødvendigvis et bedre resultat og nogle bedre mennesker ud af. Men hvis man sørger for, at den enkelte kommer til at fungere bedre, tror jeg også, man kan få folk til at tage større ansvar, så de måske kan komme til at yde en indsats, siger han. Ny socialkommission Den nuværende socialpolitik er blandt andet et resultat af arbejdet i den seneste socialkommission, som kom med sin rapport i Men siden har verden ændret sig fundamentalt og Socialpolitisk Forening opfordrer socialministeren til at nedsætte en ny en af slagsen. - Man kan bare tage udviklingen i antallet af hjemløse og ikke mindst udenlandske hjemløse, som kommer til Danmark. En kommission Tidligere ministre kræver ny socialkommission Seks tidligere socialministre forlanger socialpolitikken ligestillet med andre politikområder Seks tidligere socialministre opfordrer nu socialminister Karen Hækkerup (S) til at nedsætte en socialkommission, der kan se på den danske socialpolitik i et helhedsorienteret og langsigtet perspektiv. De seks tidligere socialministre repræsenterer stort set hele det politiske spektrum. Bent Rold Andersen (S), Karen Jespersen (S og V), Mimi Jakobsen (CD), Palle Simonsen (K), Yvonne Herløv Andersen (CD) og Aase Olesen (K) kommer sammen med formanden for Socialpolitisk Forening, Robert Olsen, med opfordringen til Karen Hækkerup i et debatindlæg, der er bragt i dagbladet Politiken. De syv forfattere til debatindlægget skriver, at udfordringerne er til at få øje på. De fremhæver følgende udfordringer: Udfordringer - En globaliseret verden med en øget gruppe af mennesker, der levet i Danmark uden mulighed for at få hjælp i det offentlige hjælpesystem. - En økonomisk krise i den vestlige verden, der allerede nu har lagt socialpolitikken i flere europæiske lande i ruiner. - Et voksende bureaukrati i den offentlige service, hvor socialrådgiverne mister overblikket over lovgivning, bekendtgørelser og retningslinjer, og borgerne samtidig mister troen på systemet. De er enige om, at socialpolitikken gennem en årrække har været erstattet af beskæftigelsespolitikken, og at socialpolitikken bør være på højde med den økonomiske udvikling og virke forebyggende. Mere fremtrædende Det er derfor vigtigt, at socialpolitikken igen ligestilles med øvrige politikområder. Indsatser omkring sociale problemer skal derfor være præget skal flyve op og se socialpolitikken i helikopterperspektiv i stedet for, som der er lagt op til nu, blot at gå ind og ændre i lovgivningen på enkelte punkter. Det er vigtigt, at socialpolitikken er bredt funderet, både i Folketinget og befolkningen, sige formanden for Socialpolitisk Forening, Robert Olsen, som til daglig forstander på Kofoeds Skole. af forebyggelse, helhedssyn og sammenhæng, som inddrager de berørte og deres egne vurderinger og ideer. Socialpolitikken skal igen være mere fremtrædende i det politiske rum, hedder det i debatindlægget. Beskæftigelse er ikke det eneste svar på komplekse sociale problemstillinger, men når beskæftigelsespolitik er aktuelt for udsatte grupper, bør også denne politik revideres og nytænkes med udgangspunkt i en socialpolitik. Socialpolitikken bliver nødt til at genvinde noget af den grundlæggende betydning, der ligger i ordet social, og som er andet og mere end en social sektor. Socialpolitik er ikke kun fordelings- eller servicepolitik. De seks forhenværende socialministre og Robert Olsen skriver endvidere: Der er behov for at etablere indsatser, som medfører, at man inkluderer mennesker som værdige samfundsborgere uanset økonomisk nytteværdi, skriver de. 20 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 21

12 socialreformen Medlemmerne af Socialpolitisk Forening har givet deres bud på en socialreform, som i sammenskrevet form er sendt til socialministeren. Ord som helhedssyn, sammenhæng og solidaritet går igen, og Robert Olsen ser heller ikke oplægget fra Karen Hækkerup som en reform. - De otte punkter er hver især relevante at diskutere, men jeg har svært ved at se det som en samlet reform, som prøver at se socialpolitikken fra en ny dimension. Jeg håber selvfølgelig, at ministeren vil lytte til de input, hun har fået, og at hun også vil være med til at prøve at se tingene mere i en helhed, siger han. Foto: Claus Bjørn Larsen/Socialministeriet. Socialreformen er en løbende proces Svar fra Karen Hækkerup, som vil gennemgå hele det sociale område For meget socialt arbejde har karakter af brandslukning, erkender Karen Hækkerup. Af Poul Struve Nielsen Socialminister Karen Hækkerup vil ikke komme med en big bang-reform. Hus Forbi har bedt hende forholde sig til socialreformen og indlægget fra hendes forgængere. Vil du følge deres råd og nedsætte en ny socialkommission? - Kommission eller reform for mig at se er det mere et spørgsmål om, hvilket navn vi Spareøvelse Karen Hækkerup lægger ikke skjul på, at det også handler om at få mere effekt ud af de i alt 80 milliarder kroner, der hvert år bruges på det sociale område. Der skal med andre ord spares penge, men det udelukker ikke en grundlæggende reform, mener hverken Robert Olsen, Bettina Post eller Ask Svejstrup. De mener tværtimod, at der kan spares ressourcer og penge, hvis man tager udgangspunkt i den enkeltes behov og samtidig slapper lidt af med kontrolforanstaltningerne. - Bare tag situationen, hvor folk ikke kommer til et møde, de er indkaldt til. Så sanktionerer man dem, uden man har fået fat i dem, stopper kontanthjælpen ganske enkelt. Men de skal jo have nogle penge, og inden kontanthjælpen er reaktiveret, er der brugt en mængde ressourcer, som i stedet kunne være brugt på at få fat i folk, snakke med dem og få løst problemet på den måde, siger Ask Svejstrup. Umiddelbart er der ikke tegn på, at socialministeren har tænkt sig at slække på kontrol og bureaukrati. Selvom Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer bruger cirka halvdelen af arbejdstiden på administration og under en femtedel af tiden på at snakke med de mennesker, det hele handler om. - Vi må bort fra det rigide fokus på, at beskæftigelse nødvendigvis skal være det næste mål. Man kan ikke centralt fra bestemme, hvad der er bedst for det enkelte menneske. Vi er nødt til at møde folk, hvor de er, siger Bettina Post. giver arbejdet med at udvikle socialpolitikken. Og jeg er allerede er i fuld gang med netop det arbejde, som her foreslås, svarer socialminister Karen Hækkerup. - Det er en proces, jeg satte i gang, da jeg tiltrådte, og den fortsætter. Der er masser at tage fat på også de emner, skribenterne nævner. Socialreformen er ikke en big bangreform, hvor vi præsenterer 100 nye tiltag, der skal ændre verden på én dag. Det er en løbende proces, hvor vi vender alle sten og gennemgår det sociale område bid for bid. Og vi gør det sammen med alle gode kræfter på det enkelte område. - Vi har løbende holdt dialogmøder, og vi vil blive ved med at inddrage dem, der ved mest både fra forskning og fra praksis. Og vi har allerede taget vigtige skridt på en række områder med blandt andet tilsynsreformen, overgrebspakken og jeg har for nylig præsenteret mit bud på stofmisbrugspakke, fortsætter Karen Hækkerup. I brevet skriver de seks tidligere ministre og Robert Olsen, at Socialpolitikken bliver nødt til at genvinde noget af den grundlæggende betydning, der ligger i ordet social, og som er Karen Hækkerups otte initiativer 1. Overgrebspakken. Skal sikre, at færre børn og unge udsættes for vold og seksuelt misbrug og dermed også forebygge, at de ender som socialt udsatte. Der er indgået forlig og afsat 268 millioner kroner over fire år via satspuljen. 2. Skærpet tilsyn med opholdssteder. Samtlige partier i Folketinget har indgået en aftale, som blandt andet betyder, at kontrollen med opholdssteder for både børn og voksne flyttes fra kommunerne til fem nye socialtilsyn. 3. Større inddragelse af frivillige i det sociale arbejde. Målet er både at udnytte det frivillige Danmarks potentiale bedre og spare penge i kommunekasserne. Grænserne er ikke fastlagt Socialministeriet arbejder på et udspil. 4. Opgør med almene velfærdsydelser. Det er vedtaget at skære i børnechecken til forældre med høje indkomster. Og Karen Hækkerup vil gerne videre ad den vej hvornår og hvordan er dog helt uklart endnu. 5. Opgør med de tusind blomster. Der skal kun bevilges penge til sociale projekter, hvis metoden er gennemprøvet og har vist en effekt. Ligesom man ikke betaler for sygdomsbehandling, hvis virkningen ikke er dokumenteret. 6. En ældrepakke. Den skal sørge for, at flere ældre bliver selvhjulpne blandt andet ved at udnytte ny teknologi og bidrager til samfundet. Enten ved at blive på arbejdsmarkedet eller som frivillige. 7. Forstærket kamp mod ungdomskriminalitet. Der skal sættes tidligere ind over for kriminalitet i udsatte boligområder, både via nye sociale programmer og sanktioner over for de børn og unge, som er i fare for at ende i kriminalitet. 8. Færre døde narkomaner. Behandlingen skal forbedres, blandt andet ved at følge bedre op efter afvænning. Og indsatsen skal målrettes, så unge hashbrugere eksempelvis ikke sættes sammen med belastede narkomaner. Kilde: Mandag Morgen andet og mere end en social sektor. Socialpolitik er ikke kun fordelings- eller servicepolitik. Er du enig i denne karakteristik af socialpolitikken i dag, og hvilke initiativer vil du iværksætte for at sætte en dagsorden, der er socialpolitisk og ikke blot fordelings- eller servicepolitisk? - Socialpolitik kan og skal ikke erstattes af beskæftigelsespolitik. Socialpolitik handler mere grundlæggende om at tage et ansvar for at få de svageste i samfundet inkluderet i fællesskabet. Det er også en af grundene til, at jeg lægger så stor vægt på civilsamfundets rolle. Og vi skal have fokus på forebyggelse, helhedssyn og en sammenhæng i det sociale arbejde. - For meget socialt arbejde har karakter af brandslukning. Vel at mærke på en måde, hvor man slukker ilden i ét rum ad gangen uden først at danne sig et overblik over, hvor mange rum der er ild i. Når så man når til det sidste rum, er flammerne blusset op igen i det første. Og så har jeg ikke engang nævnt, at det er fem forskellige brandmænd, der har slukket ét rum hver. Vi bliver nødt til at tænke i helheder, slutter Karen Hækkerup. Foto: dansk Socialrådgiver forening. Foto: Thilde Baden Rasmussen. Én borger, én socialrådgiver Socialrådgivernes ny formand ønsker et bedre møde mellem den enkelte borger og systemet Socialt arbejde handler om at lære folk så godt at kende, at man kan bistå folk med at bevæge sig fra det ene punkt til det andet punkt. Og gerne ud af de sociale problemer, man befinder sig i, siger Majbrit Berlau. af Poul Struve Nielsen Den ny formand for Dansk Socialrådgiverforening hedder Majbrit Berlau. Hun har netop afløst Bettina Post på formandsposten. Majbrit Berlau melder ud, at hun vil videreføre den saglige socialpolitiske linje, som Dansk Socialrådgiverforening er kendt for. Hun vil blandt mange andre ting arbejde benhårdt på at vise politikerne, at det kan betale sig at investere i socialt arbejde. Hus Forbi har spurgt, om hun kan gøre noget for at give socialrådgiverne et mere menneskeligt ansigt. Det er trods alt socialrådgiverne, Henrik med hundene Carla og Mosho er en af de hjemløse, som du kan følge i to dage via sms. som de hjemløse og socialt udsatte ramler ind i, når de løber panden mod en mur i systemet. - I Dansk Socialrådgiverforening vil vi gerne være med til at skabe nogle rammer i den offentlige sektor, som gør, at vi bruger mindre tid bag skærmen, så vi kan være mere sammen med de borgere, vi er til for at hjælpe, siger hun. Socialreform Socialrådgivernes ny formand vil bidrage til debatten om, hvordan den offentlige sektor skal være organiseret. Hun mener, at hendes medlemmer i dag ikke i tilstrækkelig grad får brugt deres store viden om socialt arbejde på jobbet. - Den enkelte borger og systemet kan mødes på en bedre måde, end det sker i dag. Det bør kunne være et møde, som bliver langt mere til fordel for den enkelte borger, og det kan også blive meget billigere for samfundet, fordi vi kan levere mere kvalitet og bedre resultater, siger Majbrit Berlau. Hun ser gerne, at der kommer en socialreform, som gør op med den trøstesløse måde, som socialt udsatte borgere i dag møder det offentlige system på. - Vi skal have gjort op med det her med, at man skal stå med ti, 15 eller 20 forskellige sagsbehandlere. Vi skal have kogt det ned til én borger, én socialrådgiver i hvert fald når der er tale om komplekse sociale problemstillinger, siger hun. Majbrit Berlau mener, at der er behov for at ændre lovgivningen på nogle punkter, men det er vigtigt at have øje for, at det ikke kun handler om lovgivning. Ikke for systemets skyld - Det er også kommunerne, der skal tage fat i, Sms fra gaden Støt Hus Forbi og få sms'er fra en hjemløs hvordan de organiserer det sociale arbejde. Vi skal have fat i Kommunernes Landsforening, vi skal have fat i regionerne, vi skal have fat i staten. Hun understreger, at systemet ikke skal være til for systemets skyld. Systemet skal være til for borgerne. - Det er vi alle enige om. Vi skal bare finde ud af, hvordan vi gør det bedst muligt. Socialt arbejde handler først og sidst om at lære folk så godt at kende, at man kan bistå dem med at bevæge sig fra det ene punkt til det andet punkt. Og gerne ud af de sociale problemer, de befinder sig i. Det kræver helt åbenlyst store reformer af den måde, vi organiser arbejdet i dag, siger hun. Majbrit Berlau mener, at det i mange tilfælde kan undgås, at sociale problemer bliver så komplekse, at de stiger folk over hovedet. - Socialrådgiverne bør have bedre mulighed for at arbejde rehabiliterende med borgeren i centrum. Det ligger i hele den rehabiliterende tankegang, at vi skal arbejde på tværs af forvaltninger, siger hun. Berlaus blå bog , formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Øst 2004 Medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Socialrådgiverforening 2004 Uddannet socialrådgiver. Har arbejdet i et kontanthjælps-team i Stenløse og senere Egedal Kommune, dog afbrudt af en kortere periode som medlem af Folketinget Har taget en forhandleruddannelse og er i gang med en diplomuddannelse i ledelse 35 år, er gift og bor i bofællesskab i Birkerød. Du kan støtte foreningen Hus Forbi og følge en hjemløs via mobilen i to hårde dage på gaden. Der er mulighed for at få sms er om to hjemløse, Henrik og Allan. Det koster 20 kroner + almindelig sms-takst. Overskuddet på 15 kroner fra sms-historien går ubeskåret til Foreningen Hus Forbi Henrik er 48 år, hjemløs og Hus Forbi-sælger. Indtil for nylig boede Henrik i en lejlighed i Hvidovre, men da han fik besked på at skaffe sig af med sine hunde, måtte han vælge livet på gaden. Her bor han nu med hundene Carla og Mosho. De fleste af sine ting har Henrik i en cykelanhænger her er to sæt tøj, fem underbukser, tre T-shirts, fem par sokker og to par sko, toiletsager, sovepose og tæppe. Allan er 35 år, hjemløs og Hus Forbi-sælger. Allan er født og opvokset i Odense og var ti år, da han startede med at drikke. Som 14-årig begyndte han at tage heroin. Han er uddannet sømand og skibskok, men i de sidste 16 år har hjemløsheden og heroinmisbruget styret hans liv. Nu kan du få et indblik i Allans liv på gaden ved at følge med i to dage i hans liv. Send en sms med teksten SP HENRIK til Eller send en sms med teksten SP ALLAN til Så får du Allans historie. 22 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 23

13 Bemmers jul Hus Forbi-sælger Bemmer har tilbragt mange af sit livs juleaftener i fængsel, men i år er planen at lave flæskesteg med kæresten af Tine Seibæk foto: Lars Ertner Hus Forbi-sælger Jimmy Bemmer Larsen (39) ved godt, det ikke er sikkert, at hans jul bliver helt, som han drømmer om. Han ved, at alt kan ske. Han er før endt med at tilbringe juleaften i fængsel. Det har han gjort 17 gange, når han selv skal tælle. Den seneste tur i fængsel er lige overstået. Det er kun et par uger siden, han blev løsladt. Men planen for i år er klar: han og kæresten skal lave flæskesteg sammen den 24. december. Han har været varm på Maria i mange år, men de har kun været kærester i kort tid. Nu skal de fejre julen sammen. Jimmy Larsen, som kaldes Bemmer, har aldrig rigtig haft sit eget hjem, også fordi han har været ind og ud af fængsler. Men nu har han fået en lejlighed i Københavns Sydhavn, som hans søster møblerede, mens han sad inde. Måske bliver det svært at få lov at blive boende i lejligheden på grund af hundene Louise og Thejs, der under interviewet springer rundt i stuen. - Uden dem havde jeg taget en overdosis. De er mit ét og alt, siger Bemmer. Maria er lige flyttet ind i lejligheden, der ifølge Bemmer selv nærmere ligner 'Jerusalems ødelæggelse' end fred over Betlehem. I dag har de været i Fakta for at købe rengøringsmidler, og Maria afbryder indimellem interviewet for at vise indkøbene frem. Der er alt fra toiletrens til skyllemiddel og vinduesrens. Og opvaskebørster. Julehjælp Bemmer har tænkt sig at søge julehjælp ovre i den lokale kirke. Så de kan få pyntet op i lejligheden. - Jeg har ikke råd til at købe nisser, og hvad det ellers hedder alt sammen, siger han. Bemmer forestiller sig også, at han og Maria skal have deres eget juletræ for første gang i deres liv. Et træ, der skal ligge pakker under. Også til hundene. Undervejs i interviewet bliver planen dog ændret til, at de vil nøjes med de to træer, der står ude i gården. Dem vil de pynte op med stjerner og kæder. I en lille lejlighed med hunde bliver det for trangt med eget træ. Bemmers juleønske er også først og fremmest et godt liv med Maria. - Jeg er stolt over at have fået en kæreste efter fire år uden. Jeg har ikke villet svigte nogen. Det ville jeg ikke kunne tilgive mig selv, forklarer han. - Jeg elsker Maria højt og har altid gjort det. Hun er blevet voldtaget og skidt og lort. Jeg sparer op til at give hende en plastikoperation, fordi hun har så mange huller i armene efter at have fixet sig, siger han. Jimmy Bemmer Larsen forbinder først og fremmest julen med hygge. Som mange andre ser han julen som en tid, hvor det essentielle er at have det godt med mennesker, han holder af. Og Bemmer har let til tårer, når talen falder på jul og famile. - Hvad julen betyder for mig? Det er da happy time! Ja, selvfølgelig skal vi da have gaver! Jeg glæder mig til at pakke gaver op. Og det må gerne være bløde pakker som undertøj, sokker og t-shirts, siger han. Den bedste og den værste jul - Julen gør også, at jeg bliver lidt følsom. Der kommer minder op i mig, forklarer han. Bemmer boede hjemme hos sin biologiske familie, til han var 10 år. Siden kom han ud i fire forskellige plejefamilier, blandt andet en familie på Tåsinge ved Langeland. - Jeg ønskede selv at komme ud i en plejefamilie. Jeg havde ikke set en ko eller en gedebuk før den tid, siger Bemmer, der bliver trist ved at tænke på, at hans plejefar døde for nylig, og at han ikke var til begravelsen, fordi han sad i fængsel. Da talen falder på hans bedste jul, lyser Bemmers ansigt op. Den lykkeligste juleaften var, da han var 12 år gammel. Maden var dejlig, og han fik noget action-man legetøj, som han troede, var fra hans morfar. - Min søster sagde, de var fra min morfar. Jeg var så glad for min morfar. Det var en dejlig jul. Senere fandt jeg ud af, at actionman-tingene var fra min søster. Min morfar kunne ikke fordrage mig, forklarer Bemmer og tilføjer, at hans søster altid har passet på ham. - Da vi besøgte min morfar som børn, lagde hun altid fem kroner i en kop i køkkenskabet og lod som om, de var fra min morfar. Når Bemmer ikke har holdt jul i fængslet, har han klaret sig med de tilbud, der nu engang har været. Han har blandt andet været til andespil på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade i København 2. juledag. Men den jul, han kender bedst, er julen i fængsel. 3spørgsmål I fængslet - I fængslet får man bare 20 smøger og en sodavand og ikke en skid andet. Og så går man i seng. Det er dog langt fra hele historien. For Bemmer fortæller også, at når han sad i et bestemt statsfængsel, havde han og hans medindsatte en fed jul. De lavede deres egen vin på vand, sukker og bagegær. - Vi drak os fulde og gav den gas. Vi købte nogle nye urinkolber (en urinkolbe er en kolbe, som de indsatte kan tisse i om natten, når døren til cellen er låst red.) og lavede vinen inde på værelset. Bemmer og hans medindsatte startede altid julen med at høre Shubidua-sangen Generatorbouillon. Og så sang de med på verset Vi holder kolbe-party/og det er bare fjong/kom fløde, i værs artig/generatorbouillon. - Bemmer forklarer, at når de havde drukket igennem, kom en fængselsbetjent, de kaldte Mor Karen, rundt og så til dem. Hvad fik du at spise sidste år juleaften? To berlinerboller og en kokosnød. Jeg havde ingen penge. Hvad skal du spise i år til jul? flæskesteg og and. Lige det med anden er lidt usikkert, men det er planen at lave begge dele. Vi skal også have brunede kartofler og hele svineriet. Far her er jo uddannet kok. Vi skal deles om at stå for maden. Jeg er blevet træt af at lave det hele selv. I spjældet skulle jeg altid stå for maden, når de andre fandt ud af, at jeg kunne lave mad. Hvor tager du hen? Jeg skal være her sammen med Maria og hundene. Planen er at købe ind i Fakta her i Sydhavnen. Og så kunne jeg godt finde på at spadsere en juletur ned til vandet. - Jeg kastede jo tit op, fordi det, vi drak, var lige så stærkt som snaps. Og Mor Karen kom ind til mig i cellen og spurgte: Er du okay, Jimmy? Se nu at få sovet. Bemmer er ikke i tvivl om, hvad der var hans livs sværeste jul. Det var, da han var 22 år gammel, og hans mor døde. - Da brugte jeg hele min opsparing på junk kroner. Jeg ville bare dø. Min mor var mit ét og alt, siger han. Den bedste måned for en sælger Bemmer sælger Hus Forbi. Og det er han glad for. - Uden Hus Forbi havde jeg været død den dag i dag. Bemmer fortæller, at en medarbejder fra avisen kom og besøgte ham, da han sad inde. Det var første gang i alle årene, at han havde fået besøg, mens han sad i fængsel. Han forklarer, at hverken hans mor, far eller venner nogensinde har besøgt ham der. - Men Jimmy fra Hus Forbi kom og besøgte mig, siger han. For en del mennesker er julen en svær tid - for Bemmer er der dog en overvægt af noget positivt. Det er nemlig den bedste måned på året for ham som Hus Forbi-sælger. Den måned, hvor han sælger flest aviser og bliver behandlet bedst. - Jeg husker engang lige før jul, hvor jeg mødte en fyr i FCK-tøj og gummisko. Han gav mig 500 kroner for en avis. Så sagde jeg: Jeg kan ikke give tilbage. Han svarede: Nej, men du skal vel også have noget at holde jul for, siger Bemmer og forklarer, at han bagefter gik direkte ind i Fakta og købte en dvd. For Bemmer er december altså en tid, hvor visse ting glider lidt lettere end ellers. En højere magt Men Jesus tror han ikke på. Han tror på en højere magt, som han kalder moder natur. - Det er hende, der afgør, om der skal være et Big Bang eller ej, siger Bemmer og uddyber: - Jeg tror også på Valhalla. Jeg skal i Valhalla, når jeg dør. Jeg skal sejles i et skib til Valhalla. Det håber jeg da. Bemmer er ikke i tvivl om, hvordan hans drømmejul ser ud. Det skulle være en jul sammen med hans familie. En jul, hvor hans forældre var i live igen. Julen skulle holdes hjemme hos forældrene. Og hans søster som han desværre har mistet kontakten med hun skulle også komme til juleaften. - Ingen kunne finde et bedre juletræ end min mor! Jeg har aldrig set så flotte træer som dem, hun dekorerede. På nær stjernen, for hun var lille og tyk og kunne ikke nå derop, fortæller Bemmer. Han slutter interviewet af med en lille appel. - Læserne må godt give sælgerne en lille julegave. Om det så bare er en femmer eller en slikkepind. Vi bliver glade for alt! 24 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 25

14 væresteder Fakta om nødherberget Åbningstid: Adresse: Danmarksgade 4, bag banegården i Vejle. Mad og drikke: Man kan få gratis kaffe, saft og brød. Dyr: Der er gratis hundemad og indendørs hundebure. Tilbyder: Gratis bad, gratis tøjvask, gratis overnatning, gratis varmt strikket tøj. sket og tørret, mens man sover. Om morgenen er der kaffe og brød, og så er man klar til at forlade os og måske komme igen om aftenen, fortæller hun. Plads til hunde og barnevogne I en garage skal der opstilles bure til overnattende hunde og aflåste parkeringspladser til barnevogne, indkøbsvogne og lignende transportmidler, som herbergets overnattende gæster måtte medbringe. Eftersom Vejle Herbergs Venner vidste, at Vejle Kommune ingen intentioner havde om at oprette et natherberg i byen, opgav foreningen på forhånd at søge kommunen om hjælp til projektet. - Men så skete der det mærkelige, at kommunen selv henvendte sig til os efter en artikel i avisen og spurgte, om de kunne hjælpe. Nu får vi kroner om året til drift af stedet, og det er en stor hjælp, siger hun. De penge går først og fremmest til husleje (4.500 kroner om måneden), forbrugsafgifter og 25 timers løn til Tove om ugen. - Jeg bruger mange flere timer end det, men jeg kan godt klare mig for den løn, siger Tove Varde. Resten af midlerne skaffer foreningen på de måder, man nu kan, når man samler ind til velgørende virksomhed, dvs. at hjælpen flyder ind som et sammensurium af naturalier fra velmenende borgere og kolde kontanter fra puljer og fonde. Lokal opbakning Af og til ankommer således en pose med to store nybagte kardemommebrød og et kort med hilsen fra Agneta. Agneta er ikke den snakkesalige type, så ofte har hun været tidligt oppe, bagt brød og taget bussen fra Vandel ind til Vejle og afleveret sine brød i en pose foran døren til varmestuen, inden Tove møder klokken otte for at distribuere Hus Forbiaviser. 60 lokale strikkedamer har sørget for, at tre reoler er propfulde af gratis varme sokker, muffer, vanter, huer, halstørklæder og trøjer, klar til at blive delt ud til vinter. Natvarmestuen i Vejle er klar til vinteren, og inden Hus Forbis udsendte forlader den, beder Tove os hilse og sige, at alle er velkomne, når vinternatten bliver for barsk, og en papkasse bag byens banegård ikke længere kan give varme nok. Tove tager altid telefonen Klar til at hjælpe, når et medmenneske er i nød Der er næsten 100 hjemløse men intet natherberg i Vejle. Så vi måtte åbne et selv, fortæller Tove Varde. Ildsjæle sørger for overnatning til hjemløse Vejle Herbergs Venner sørger også for distribution af Hus Forbi i Vejle - Det her sted er mit liv, så du kan altid ringe, og så kommer jeg, siger 55-årige Tove Varde. Hun har viet sit liv til at give Vejles hjemløse og udsatte et trygt sted at være om natten. Som barn af en alkoholisk far og en mor, der forsøgte at få det til at hænge sammen med sine seks børn, ved hun selv, hvor hårdt livet kan være og hvor svært det kan være at bryde ud af en altødelæggende social arv. - Jeg kunne heldigvis. Jeg blev pædagog og har altid arbejdet med dem, som ingen andre vil lege med. Jeg er god til at lytte til andre mennesker. De mærker instinktivt, at de kan tale om deres problemer med mig, så jeg har godt nok lagt ører til mange skæbnefortællinger i mit liv, griner hun hjertevarmt. Natvarmestuen og herberget bemandes af frivillige, og der er altid mindst to på vagt. De fleste nætter er hidtil forløbet fredeligt, men det sker, at det frivillige personale oplever situationer, som de har svært ved at tackle, fordi de ikke er socialfagligt uddannet eller har erfaring med socialt udsatte. Så kan de altid ringe til Tove, som bor tæt på og kommer med det samme. De to sønner er voksne nu, der er ingen mand til at lægge beslag på hendes nætter, og med sin socialfaglige uddannelse og arbejdserfaring har hun kompetencerne til at løse eventuelle konflikter. Tekst og fotos: Birgitte Svennevig Til trods for at der færdes mange hjemløse og udsatte mennesker i Vejle, har Danmarks niende største by med lidt over indbyggere der bor i hele kommunen hidtil hverken haft et forsorgshjem, et permanent herberg eller en distributør af Hus Forbi. Nu åbner lokale kræfter byens første permanente natvarmestue og nødherberg, som samtidig fungerer som nyt distributionssted for egnens Hus Forbi-sælgere. Tove Varde er medlem af foreningen Vejle Herbergs Venner og daglig leder af den natvarmestue/herberg, som foreningen har etableret. - Sidste vinter havde vi et nødherberg i byen, men her har aldrig været et forsorgshjem eller permanent natherberg. Behovet er ellers stort, for vi har mange hjemløse i byen, forklarer hun. For et år siden optalte Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) 98 hjemløse i byen. Det er statistisk set flere end i nabokommunerne Fredericia, Kolding og Billund, men det fik ikke lokalpolitikerne til at overveje at oprette et natherberg. - Så måtte vi gøre noget selv. Og nu er vi næsten i mål! Central beliggenhed Vejle Herbergs Venner har støvsuget legathåndbogen og skaffet midler til at etablere sig i nogle slidte lagerlokaler lige ved byens station og havnen. Det er ofte i dette mørke og natteøde område, de hjemløse finder sig en papkasse eller en skakt for natten, så beliggenheden kan ikke være mere central. Det store næsten vinduesløse lokale er nu møbleret med brugte møbler, og en pillefyret ovn sørger for opvarmningen. Fra et bord kan man forsyne sig med kaffe og brød. Dette lokale skal fungere som natvarmestue, hvor byens ensomme og hjemløse kan komme og få en plads foran ovnen og måske en snak i åbningstiden. Med natvarmestuen har foreningen nået en del af sine mål om at kunne tilbyde et varmt og trygt sted at være om natten, men det gamle lagerlokale kan ikke opfylde alle behovene. Her er hverken vand eller toilet, og her er heller ikke plads til at sove. Derfor viser Tove Hus Forbis udsendte over gårdspladsen til endnu en bygning. Lige nu er her byggerod, men det er ikke svært at forestille sig, hvordan her vil se ud om få uger, når håndværkerne er færdige. - Her får vi en sovesal med sovepladser, køkken, bad, toilet og vaskerum. Planen er, at man kan komme om aftenen, få sig et bad, en varm seng og eventuelt få sit tøj va- Vrede Men hendes faste blik minder samtidig om, at der er alvor bag grinet; at hun inderligt ønsker at hjælpe mennesker i nød. At hun er vred over, at der i Danmark lever mennesker, som ingen steder har at gå hen. Ligesom hendes nære arbejdspartner og foreningens formand Per Kragh, der i 2004 forlod et forlist ægteskab med tre Netto-poser og tilbragte de næste to år som hjemløs. Et liv, han ikke ville ønske for sin værste fjende. I 2011 tog Tove konsekvensen af sin sociale indignation og var med til at oprette et nødherberg i Vejle. Da foråret kom, og det lukkede, konstaterede hun sammen med en række andre frivillige, at der ikke blev færre hjemløse, selv om årstiden skiftede, og at det nok ville blive vinter igen. Og at man derfor hellere måtte se at få oprettet et permanent natherberg i byen. Natvarmestuen og herberget bemandes af frivillige, og der er altid mindst to på vagt. Hvis der er problemer, kan de altid ringe til Tove, som bor tæt på og kommer med det samme. 26 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 27

15 Hjemløse i julespil på Aalborg Teater Dramatiker er inspireret af Hus Forbi og en tjans som frivillig på Parasollen Af Poul Struve Nielsen Både Hus Forbi og distributøren af hjemløseavisen fra Cafe Parasollen i Aalborg har spillet en vigtig rolle i tilblivelsen af den juletragedie og sorte humor, som udspiller sig på Lille Scene i julemåneden. Teatret stiller publikum i udsigt, at det kan møde en gravid narkoman, en mørkeræd mordbrænder, en falsk Røde Kors-indsamler, tre jagede hjemløse, en juletræssælger på speed, stive julemænd fra Jomfru Ane Gade, fængslede luciabrude, spøgelser, alene-mødre og en fortabt Eva uden Adam. De mange roller er også fordelt på tre forskellige stykker, tre enaktere af tre helt nye dramatikere, som først bliver færdige med deres uddannelse til sommer. De tre hjemløse er dramatikeren Henrik Szklany ansvarlig for. Tre hjemløse Han har skrevet stykket, som hedder Og nisserne. Det handler om tre hjemløse, som går gennem Aalborg en julenat. - Den ene vil gerne give sin dreng en julegave, men han er ikke velkommen hos drengens mor. Den anden prøver at finde en kat, som måske, måske ikke, eksisterer. Den tredje prøver at forlige sig med, at hans kæreste døde af en overdosis, fortæller Henrik Szklany. Han tilføjer, at det er den realistiske version. For på et tidspunkt begynder de tre hjemløse også at fortælle hinanden om nisser. - Der er en gammel myte, en fortælling af Vilhelm Bergsøe, om, at Gud kom ned til Adam og Eva for at tage forbandelsen fra dem. Da Eva ser Gud komme, vil hun gerne have alle sine børn rene, men hun kan kun nå at vaske halvdelen. Så for at Gud ikke skal se de beskidte børn, gemmer hun dem oppe på loftet og ude i bjerghuler. Derfor får de ikke velsignelsen af Gud, og derfor stikker de af, holder op med at vokse og bliver til nisser, siger Henrik Szklany. Han tilføjer, at ifølge Bergsøe er det der, nisserne stammer fra. Udstødelse - Det er den her udstødelse af Evas børn, som jeg synes minder om, at udsatte også kan være udstødte, siger han. Henrik Szklany besøgte Cafe Parasollen i Aalborg i påsken i år. Han talte både med lederen og tilbragte en dag som frivillig i cafeen. - Jeg har ogsså læst en masse Hus Forbi. Det har jeg lært meget af, især af bagsiderne, hvor der hver gang er en ny skæbne beskrevet, og hvor man kan læse om, hvor forskellige årsager der er til, at folk havner i de her situationer, fortæller han. Han tilføjer, at man kan læse meget, men at det er noget andet at opleve tingene selv. - Parasollen ligger midt i Aalborg, men det er ikke et sted, man går hen. Derfor blev jeg nysgerrig på, hvad det var for et sted. Ikke alle på cafeen var hjemløse, men de var alle mennesker, som ville skille sig ud alle andre steder. Men når de går ind på parasollen, passer de ind ligesom alle andre. Det er ikke det enkelte menneske, men den kontekst, det befinder sig i, som afgør, hvordan det bliver set, siger Henrik Szklany. Inspiration Han fortæller, at besøget har påvirket stykket på den måde, at de karakterer, der er med i teaterstykket er inspireret af mennesker dernede fra. - Det er ikke en skildring af tre personer fra Cafe Parasollen. Men de tre roller er stykket sammen af brudstykker af folk, jeg har mødt der. Teaterstykket har fået en større stemning af, at man ikke kan se, hvad man med at gøre ved første øjekast. Man kan ikke skue hunden på hårene. Der er altid mere end det, øjet møder, siger han. Det vil fremgå af Og nisserne, som er det sidste af de tre enaktere, som udgår en aftenforestilling på Aalborg Teater. Den første hedder Kurs, og den anden hedder I et andet lys. Instruktør Minna Johannesson og skuespillerne under prøverne til Og nisserne, som handler om hjemløse og udstødte. Foto: Lars Horn/ Baghuset. læserdebat Aviser i S-tog Kan I ikke endnu engang gøre jeres sælgere opmærksom på, at der IKKE må sælges hjemløseavis i S-togene? TAK Det er rigeligt med al det tiggere, der foregår der, men salg af legale aviser i S-togene bør I kunne bremse. For mig er konsekvensen, at så køber jeg overhovedet intet blad. Dorthe Hansen Kære Dorte Hansen Det gør vi endnu engang opmærksom på. Hvis du møder en, der sælger Hus Forbi i et S-tog eller i anden offentlig transport, så er du meget velkommen til at bede om sælgernummeret, som står på sælgerkortet og henvende dig til vores salgsafdeling. Så kan vi gøre noget ved det. Med venlig hilsen Poul Struve Nielsen, redaktør Jeg er en fast køber af jeres avis. Jeg plejer at købe den der, hvor jeg bor i (4050) Skibby, men her på det sidste er der begyndt at stå KOPI på Hus Forbi nede i venstre hjørne. Det er altid den samme mand, der står og sælger, og derfor undre det mig, at der pludselig står KOPI, når der ikke plejer at gøre det. Det er ikke, fordi jeg ikke vil købe avisen, da det går til et godt formål! Men jeg vil bare så gerne støtte op om de rigtige sælgere. Håber, I vil gøre jeres sag for, at der bliver tjekket op på det, for jeg vil nødig holde op med at læse den, for det er nogle rigtig spændende debatter og fortællinger, de hjemløse og andre kommer med. MVH Katrine Rewers Kære Katrine Rewers Det er rigtigt, at der står KOPI over det affotograferede sælgerkort på forsiden. Men bare rolig. Selve bladet, Hus Forbi, er ægte nok. Vi er nødt til at skrive KOPI, fordi vi har opdaget, at falske sælgere har taget fotos af sælgerkortet fra forsiden for at kopiere det. Der står ikke KOPI på de ægte sælgerkort, så hvis du møder en sælger, der har et kort, som er påtegnet kopi, så er det en falsk sælger. Men du skal ikke bekymre dig om, at det står nederst i venstre hjørne af bladet. Med venlig hilsen Poul Struve Nielsen, redaktør Smykker til salg Hus Forbis distributør i Horsens er også smykkeproducent. Det er hos Kirkens Korshær, vores sælgere i Horsens køber deres aviser. Korshæren i Horsens producerer hvert år op til jul et nyt korshærssmykke, som bliver solgt i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker. I år er det ørenringe. Et par koster 150 kroner og heraf går 98 kroner til Kirkens Korshærs hjælpearbejde blandt hjemløse, udstødte og sårbare grupper i vort samfund. mindeord Til minde om Leif Elektriker Mindeord Johnny Kristiansen er død, sælger nr Han havde i en del år været trofast Hus Forbisælger i København. Han brugte sine penge fra Hus Forbi-salget til at spare op til at rejse til Thailand. Det lykkedes ham at komme afsted fodboldhold hjemme fra mexico Roskilde Festival meldte sig som officiel holdsponsor med en donation til Ombold, de hjemløses fodboldforbund. Det betød, at hjemløselandsholdet kunne komme til VM i Mexico. Spillerne Daniel, Imran, Patrick, Anders, Tim, Eerli, Rasmus og Christian spillede på et hjemløselandshold, som for syvende gang var med i VM-slutrunden. Lodtrækningen placerede det danske hold i Gruppe A sammen med Mexico, Sydafrika, Kroatien, Canada og Haiti. For det danske hold endte det med en tredjeplads i B-puljen og en samlet 27. plads. Leif El Andersen, sælger nr. 385, blev for nylig dræbt ved en trafikulykke tæt ved Møltrup Optagelseshjem på heden i det midtjyske hans hjem. Han vil blive husket og savnet som en af de store kæmpere for de hjemløses sag. Han var ved sin død aktivt medlem af Hus Forbi s bestyrelse og har været det i mange omgange, næsten helt fra Hus Forbis start. Ligeledes var han i mange år aktivt medlem af bestyrelsen for SAND, De Hjemløses Landsorganisation, sidst som repræsentant for SAND Møltrup, som han selv havde taget initiativet til. Leif var kendt som en ivrig debattør og han har bidt mange politikere 'i haserne', lige fra lokalpolitikere til folketingspolitikere og ministre. Han kæmpede lige til det sidste indædt for de hjemløses sag og med en stædighed, så ingen slap, før han havde fået et svar. Leif kaldte sig selv for den 'sure gamle mand fra heden', det skal jeg ikke modsige, men samtidig havde han også en fantastisk menneskelig varme og ikke mindst humor. Vi er mange, der vil savne Leif. Ole Skou, Formand for Hus Forbi På SANDs hjemmeside - - kan læses en mere omfattende nekrolog. På TV Midt/Vests hjemmeside er der en række små mindeord indhold/71-aarig-draebt-paa-vej-ved-vildbjerg. Der er også et tv-klip fra i sommer, hvor han sammen med andre frivillige i sociale organisationer var til havefest hos dronningen, som han selvfølgelig inviterede til at komme og besøge Møltrup og de hjemløse på heden. en del gange, og det var også her, han endte sit alt for korte liv. Dejligt for ham, bøvlet for de efterladte, men han kom hjem og blev bisat fra Tjørring Kirke ved Herning. Jakob Hjørnholm, korshærspræst. 28 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 29

16 Kalenderfotos: Helga C. Theilgaard Hjemløsekalenderen blev vel modtaget Fine bemærkninger på Hus Forbis facebookside Så er det ved at være på tide at købe årets bedste mandelgave hjemløsekalenderen 2013! Kalenderen koster 50 kroner. De 30 kroner går til Hus Forbis sælgere. I kalenderen kan man møde en hjemløs fra et forskelligt sted i Danmark hver måned. De 12 portrætter af fotograf Helga C. Theilgaard og journalist Birgitte Ellemann-Höegh er blevet taget vel imod hos køberne. Der er mange gode anbefalinger af kalenderen på Hus Forbis Facebookside. Super flotte billeder af de skønneste ansigter, skriver Karen Elise Krøyer Dyhre. Mette Poulsen indrømmer at have snydt lidt og læst alle historierne. Synes, det er en rigtig fed kalender, skriver hun og tilføjer: 2013 Bliver altid i godt humør efter en lille hyggesnak med en Hus Forbisælger... :-) En køber skriver på Facebook, at vedkommende har mødt en Hus Forbisælger uden kalender. Det kan godt ske. Men her kan vi fra Hus Forbis side give et godt råd: Tal med din sælger om, at du gerne vil have en kalender, så kan I eventuelt aftale et tidspunkt, hvor sælgeren kan have en kalender med til dig. Kalenderen kommer frem til dig på den måde, at sælgeren køber den for 20 kroner af Hus Forbi og sælger den videre til dig for 50 kroner. Hvis kalenderen skal bruges til mandelgave eller skal under juletræet, så er det nu, den skal købes. Men den sælges også i januar. Pris 50 kr. sælgeren får 30 kr. Foto: Holger Henriksen Tonny Rimsmeds hjørne Tumult på stationen For nogle af gadens folk er barnevogne vigtige at have med rundt til opbevaring af nødvendige ting. På en togrejse fik Hus Forbis rimsmed Tonny beskeden: 'Du ved godt, at du ikke må ha' den barnevogn med i S-toget' fra en kontrollør. Tonny gør ham opmærksom på, at DSB tillader at medbringe barnevogn beregnet til børn i toget, og der 'så vidt jeg ved aldrig er produceret en barnevogn fra Odder, som ikke har været beregnet til børn'. Kontrolløren bliver fortørnet og vil smide Tonny af toget. Det vil Tonny ikke. Der opstår tumult, kontrolløren bliver meget håndfast, og barnevognen lettere skadet. Tonny kan ikke få kontrollørens navn og nummer. Da han efterfølgende melder sagen til politiet i Hillerød, udtaler de blot, at det er en sag mellem ham og DSB. S-toget, Allerød station - Tirsdag d. 6. november kl Selvhævdelse er en fryd - en kontrollør gjorde det til en dyd Når man sin kvindelige kollega skal imponere - så må man finde nogen at genere En Hus-Forbi-sælger med barnevogn - betragtede han som en gammel klovn Og da han ikke kunne lide hans tud - sku' han bare smides ud Kontrolløren synes han gjorde noget der rykker - da barnevognen gik i stykker Ja, kør med DSB - så ved man aldrig hvad der kan ske Hus forbi-sælger Tonny nummer Vil du vinde SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 7. januar. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By Vinderne får direkte besked. 30 HUS FORBI nr. 12 december årgang HUS FORBI nr. 12 december årgang 31

17 3spørgsmål Hvad vil du gerne i din fremtid? - Jeg vil gerne indstilles til et par nye tænder, fordi mine egne er blevet ødelagt af junk, og mit gebis har været væk de sidste fem år. Og så vil jeg gerne have et sted at bo, inden vinteren sætter ind. På sigt meget gerne en lejlighed, men i første omgang er det fint bare med et værelse. Hvad fik du at spise i går? -Ikke noget. Jeg er på flydende kost, fordi der er én, der har brækket min kæbe, men jeg føler mig heller ikke sulten, når jeg indtager ekstra piller. I går morges drak jeg en proteindrik og prøvede at spise en ostemad, men opgav, selvom jeg havde prøvet at brække den i små stykker. Hvad vill du gerne have arbejdet som? -Jeg har altid haft en drøm om at passe dyr. Jeg elsker dyr og tænkte, at jeg kunne passe folks dyr, når de var ude at rejse. sælger nr Annette Dybkjær ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto Lers Ertner - Jeg har prøvet at bo på gaden før, så jeg ved, hvilke kældre, der er gode, og hvor der er varme rør. Jeg har et sæt tøj med mig, et rent håndklæde og så lidt ting til hunden. I kældrene finder jeg næsten altid et tæppe i et rum, og så står der også tit en gammel sofa, fortæller Annette Dybkjær. Hun har boet på gaden i de sidste to måneder efter fem år på herberget i Hillerødgade i København, som hun i sin tid kom til, fordi hun blev smidt ud af sin lejlighed i Tåstrupgård. Her havde hun ikke betalt sine regninger, mens hun lå på hospitalet gennem tre måneder. Da hun kom hjem fra hospitalet lå der en stak rykkerbreve, og Annettes sagsbehandler beroligede hende med, at der ikke ville være nogen, der satte folk ud af deres lejlighed mellem jul og nytår. Det gjorde de heller ikke, men lige efter nytår, da Annette var ude at hente medicin, kom hun hjem til en lejlighed med tape på døren og en nøgle, der ikke længere passede i hendes dør. Alle hendes ting inklusive hendes gebis var røget på en genbrugsstation. Denne gang er hun flyttet på gaden, fordi hun blev bange for at være på herberget. - Jeg har igennem flere år søgt om en lejlighed, men hver gang har min sagsbehandler sagt til mig, at jeg jo havde tag over hovedet. Send mig til et af de faldefærdige huse på Lolland, så skal jeg gøre det godt! har mit svar været. På Hillerødgade var jeg ved at blive et nervevrag. Jeg var blevet slået ned af en af beboerne, fordi jeg ikke ville købe hans forbandede stoffer, og havde en dag en af hans håndlangere, der selv havde låst sig ind, stående for fodenden af min seng og true mig, og så sagde jeg til sidst min lejlighed op, fortæller Annette. Hun har i mange år kæmpet med et stofmisbrug og har lagt de hårde stoffer og sprøjten bag sig, fordi hun ikke længere har flere vener at skyde sig i. I perioder har hun været clean, men efter hun kom til Hillerødgade, hvor hun blev viftet om snuden med alle slags stoffer, har fristelsen været for stor, og hun er i dag på forskellige piller og ryger hash. Det er 20 år siden, hun har haft et job. Tidligere har hun arbejdet som maler, stået i videobutik, kiosk og bager og er for to år siden kommet på førtidspension. - Jeg har haft et nervesammenbrud, men tåler ikke lykkepiller. I dag er jeg meget glemsom og skal skrive alt ned. Forsvinder min taske med de papirer, er jeg på røven, for så kan jeg intet huske. Lige nu forsøger hun at lægge penge til side til et indskud til en lejlighed. Annette er en lille tynd kvinde på snart 48 år. Hun er omkring 150 centimeter høj, har langt hår sat op med en elastik, et stort massivt sølvkors om halsen, en hvid trøje med pailletter, cowboybukser, gummisko og så sin hund ved sin side. Altid! Den hedder Rimzi og er hendes kæreste eje gennem de sidste tre år. - Hvis jeg ikke havde haft ham, så ved jeg ikke jeg har haft den tanke bare at lægge mig ned og ikke vågne, men når jeg tænker på min hund, kan jeg jo ikke det, fortæller Annette åbenhjertigt. - Jeg har ikke noget at skjule, ikke nogen familie at tænke på, der vil blive kede af at læse det her, så derfor fortæller jeg tingene, som de er. Og mens Annette har været ude på gaden, har hun fået lavet sig et sælgerkort. - I går var jeg ude for første gang og solgte syv aviser. Det gik forrygende godt. Så det er bare at gå på opdagelse. Nu har jeg tid til alle de ting, jeg gerne vil, og det er blandt andet at sælge aviser. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. Hus Forbi har sælgere spredt ud over hele Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet. 32 HUS FORBI nr. 12 december årgang

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Overordnet kløft Viden Konkret kløft Nutid hvordan bridger IP? Fortid hvilke erfaringer har IP med sig? Hvem kan IP tale økonomi med?

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Økonomien giver knas i næsten hvert andet parforhold. Vi bliver især irriterede, hvis partneren lukker øjnene for de økonomiske realiteter Af Louise Kastbjerg,

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Guide: Spar en månedsløn hvert år

Guide: Spar en månedsløn hvert år Guide: Spar en månedsløn hvert år Danskernes rod i økonomien kan for en stor del undgås, hvis vi bliver bedre til at lægge budget og leve efter det. PLUS guider dig til et bedre økonomisk overblik og giver

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere