Grow up! Af Nina Wegener Masteruppsats ved Umeå center för genusstudier forår 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grow up! Af Nina Wegener Masteruppsats ved Umeå center för genusstudier forår 2013"

Transkript

1 Gr ow up! Kol l ek t i v ebof or mer : f ami l i e,hj em,ogdetatgør e mel l emal deror dent l i gt Engenus v i dens k abl i gmas t er upps at safni nawegener UmeåUni v er s i t et Umeåc ent r um f örgenus s t udi er Vår en2013 Handl eder :L i ndaber g

2 Grow up! Af Nina Wegener Masteruppsats ved Umeå center för genusstudier forår 2013

3 Abstract Grow up! Communal living: family, home and how to do the age in the middle properly Based on nine qualitative interviews with individuals living communally in three Swedish and Danish cities, this study investigates how age and corresponding heteronormative ideas about home and family influence communal living. Utilizing queer and feminist theory in addition to studies on aging, I find that the participants reproduce age standards in order to legitimize their way of living whilst trying to distance themselves from the common notion that communal living is a lifestyle for young people. However at the same time they resist age norms, for example, by using language creatively, hereby blurring the boundaries of the conventional heteronormative concept of adulthood. Furthermore I explore how a heteronormative design of housing, a lack of communes that can serve as models for future living and the fact that communes often has connotations to the hippie era in the 1970s, makes it difficult for participants to see themselves live collectively in the future. Ultimately, I argue that the commune can be seen as a nowtopia, a utopia practised in the present, which queers time and age concepts, thus holding the potential of changing heteronormative ideas about home, family and age. Key words: communal living, age, queer time, adulthood, norms, family, home.

4 Forord Videnskabelige tekster er kollektive processer, og jeg vil her tage mig plads til at takke folk som har hjulpet mig i dette arbejde. Først og fremmest tak til deltagerne i mit studiet som bød mig indenfor og tog sig tid til at tale med mig. Tak til to af de klogeste hoveder jeg kender, ph.d.-studerende i historie ved Lund Universitet Bolette Frydendahl Larsen og Gabriella Seger for lærerige samtaler og gennemlæsninger af min tekst. Tak til Julia Nygren og Anna Misharina for hjælp med forsidelayout og Monica Nguyen for ekstra assistance. Tak til Billy Ehn for at jeg fik lov til at deltage på doktorandkurset for etnologer på Umeå Universitet foråret 2013, og til kursusdeltagerne for nye interessante vinkler på hvordan man kan anvende etnografiske metoder. Endeligt et tak til Linda Berg fra Umeå centrum för genusstudier for inspirerende og engageret vejledning, og til Eva Forssten for opponering ved mit afsluttende seminarium.

5 Indhold 1. Indledning... 3 Problemformulering og syfte... 6 Disposition... 6 Et feministisk speciale... 7 Forskningskontekst... 8 Forskning om alder...8 Forskning om hjem og kollektiver Metodologi...13 Videnskabsteoretisk udgangspunkt...13 Analyserammen: Queerteori og normkritik...14 Butler og det performative Alder og queertid Min egen placering i feltet...17 Præsentation af mit materiale...18 Udvalget af kollektiver og interviewdeltagere Præsentation af deltagerne i mit studie Det kvalitative interview Produktion af empiri på pladsen Analysemetode og transskribering Analyse At forklare og forsvare sin boform...29 Indenfor normen og så alligevel ikke Det kollektive hjem...33 Hverdagen, relationerne og hjemmet...33 Orden, rengøring og konflikt...34 Et hjem som børn kan vokse op i...37 Hvordan man omtaler sin boform: sambo, familie og hverdagspersoner Selvstændighed og fællesskab...44 Økonomisk selvstændighed...44 Selvstændighed og at bo med andre...48 Normer for at bo kollektivt og kritikken af et individualiseret samfund De materielle rammer om kollektivet...51 Heteronormative huse og indbyggede hierarkier...52 Boligmarkedet og mulighederne for at forandre de fysiske rammer Flere udgaver af næste station...55 Kontinuitet og fremtid sammen...56 At savne forbilleder...60 Mellem idealer og praksis Kollektivet fra fortiden og hele vejen ind i fremtiden...66 Kollektivet som fortidslevn...67 Nutopi og forandring...69 Alder i bevægelse Sammenfattende ord...73 Litteraturliste...76 Bilag 1 Annonce på facebook...81 Bilag 2 Mail til kollektiver

6 Bilag 3a - Interviewguide til enkeltpersoninterview. Dansk...83 Bilag 3b Interviewguide til enkeltpersoninterview. Svensk...85 Bilag 4a Interviewguide til gruppeinterview. Dansk...87 Bilag 4b Interviewguide til gruppeinterview. Svensk

7 1. Indledning Dette er et studie om kollektiver, og om hvordan det opleves at bo kollektivt, når man er kommet sig over sin første ungdom, og er på vej til eller måske allerede står midt i det, vi ofte betegner som voksenlivet. Studiet tager udgangspunkt i mine besøg i syv kollektiver i Sverige og Danmark, hvor beboerne var mellem 23 og 37 år gamle, og hvor alle jeg talte med havde planer om at fortsætte med at bo kollektivt fremover. Men deltagerne i studiet fortalte også om, hvordan de blev mødt med en forventning om, at deres kollektive boform var en midlertidigt løsning. For Katrine, en deltager i mit studie, var det vigtigt at påpege at det at bo kollektivt var et positivt tilvalg og ikke i mangel på bedre alternativer: Jeg vil i hvert fald tit gerne lige have sådan sikret mig, hvis det er folk jeg ikke kender så godt, at de er med på, at det ikke er en ungdomsbolig, at det ikke er en drukbule, men at vi er voksne mennesker som ikke bare lige er gennem en periode, hvor vi skulle gøre studiet færdigt og ikke lige havde fundet nogen, vi kunne flytte i parforhold med. Også fordi jeg nødig vil have at folk tror, at jeg er sådan én, der er blevet hængende i en start-20 er-sump, når det slet ikke passer. Hvad indebærer det at blive anset for at hænge fast i en start-20er-sump, når man som Katrine er 30 år gammel, og hvorfor er det så vigtigt for Katrine at lægge afstand til det? Hvad vil det sige at være voksen, og hvorfor tror folk, at Katrine vil flytte ud af sit kollektiv, fordi studierne er færdiggjorte og skiftet ud med fast arbejde? Og hvad har det hele at gøre med at få en partner? Dette er nogle af de spørgsmål, jeg vil undersøge i dette studie, hvor jeg ser på, hvordan opfattelser af tid og alder og idéer om sted og hjem gensidigt spiller ind på hinanden. Da jeg begyndte at arbejde med dette projekt, havde jeg ikke tænkt, at det skulle handle om alder. I samtalerne med deltagerne omkring emner som familie, boligplaner og hverdagen i kollektivet, var alder og tanker om egne og andres forventninger til livet som voksen dog et tilbagevendende tema, som gjorde, at alder kom til at fremstå som et særdeles vigtigt aspekt af deltagernes liv, og som jeg derfor har valgt at opbygge min analyse ud fra. Anne Leonora Blaakilde skriver, at vi i Skandinavien er gået fra et slægtskabsbaseret samfund til et kronologisk baseret, hvor man som medborger bliver givet rettigheder i henhold til ens alder. Ifølge Blaakilde har denne ændring til dels befriet mennesket fra fastlåste slægtsbånd, men samtidigt har kronologiseringen også medført en fastlåsning af individerne, fordi man får kulturel værdi gennem sin alder og ved at opføre sig passende efter aldersnormerne i 3

8 samfundet. Denne kronologiske aldersforståelse kan således give grobund for frustration og aldersangst, når vi kan tælle vores egen alder og igennem den sammenligne vores liv med andres (Blaakilde 2007). I dette speciale skal vi se, hvordan deltagerne forholder sig til aldersnormer i samfundet og er med til at reproducere disse, når de lægger afstand til kollektivet som en ungdomsboform og forsøger at vise, at kollektivet også kan tilhøre senere faser i livet. Samtidigt modsætter deltagerne sig dog også disse normer, som kan medføre aldersfrustration og peger på, at der kan findes mange forskellige måder at være voksen på. I resten af denne tekst vil jeg i stedet for at bruge ordet voksen anvende mig af ordet mellemalder til at beskrive den aldersfase, som ligger mellem ungdom og alderdom. Mellemalder er derfor anderledes end at beskrive folk som midaldrende, der nærmere betegner den sene fase af mellemalderen, og skal ligeledes heller ikke forstås som et nyt dansk begreb for in-between-agers, eller tweens, som bruges til at beskrive de 8-12 årige. Inspireret af Håkan Jönson argumenterer jeg for at bruge ordet mellemalder i stedet for voksen for at synliggøre, at mellemalderen er anderledes end at være gammel, men samtidig uden at tage voksenheden fra de gamle, som ikke holder op med at være voksne, bare fordi de bliver ældre (Jönson 2002:101). Blaakilde skelner mellem to anvendelser af ordet voksen. Voksen kan dels betegne en aldersmæssig fase, man når efter ungdommen, hvad jeg benævner mellemalderen, men Blaakilde skriver også, at voksen kan være en adfærdsmæssig betegnelse som i det vestlige samfund beskriver det at tage ansvar og være uafhængig (Blaakilde 2005: 53). Den adfærdsmæssige betegnelse som voksen beskriver, har jeg valgt at kalde normer for mellemalderen eller mellemaldersnormer netop for at understrege, at det er egenskaber, som konnoteres til en særlig aldersfase og ikke den kronologiske alder i år, som det betegner. Det er mit håb, at ordet mellemalder og mellemaldersnormer kan destabilisere eller forstyrre læsningen lidt, når jeg ikke bruger det normative voksen, som jeg i lighed med Helena Kåks mener har konnotationer til dominans og til at være overordnet andre aldersfaser (Heggli 2004:6, Kåks 2007:27). I den videre tekst har jeg desuden valgt at anvende mig af det kønsneutrale pronomen hen, i form af hen/hen/hens, der erstatter hun/hende/hendes og han/ham/hans. Først og fremmest fordi det er et greb, som udfordrer hverdagens kønnede diskurs af personer, og derudover er det med til at understrege, at deltagernes køn ikke har en betydning i analysen. Når jeg har fortalt nysgerrige, hvad jeg skriver speciale om, er der mange, der udbryder: kollektiver, findes det stadigvæk? Det er ikke mærkeligt, at mange tror, at kollektiver knapt findes længere, og forbinder det med et populærkulturelt 70 er fænomen, som det for eksempel 4

9 skildres i den svenske Lukas Moodyson film fra 2000 Tillsammans. Ifølge Eva Sandstedt savner den kollektive boform både akademisk og offentlig opmærksomhed hvilket resulterer i, at folk ofte associerer det at bo kollektivt i dag enten med en livsstil for unge eller forbinder det med fordomme om, hvad kollektivet var i 1970erne: et sted hvor man eksperimenterede med stoffer og fri sex (Sandstedt 2010). Da jeg søgte kollektiver til denne undersøgelse gennem venner og bekendte, fik jeg dog et tydeligt billede af, at der findes kollektiver i både Sverige og Danmark, og at disse kollektive boformer kan se meget forskellige ud: En person skrev til mig og fortalte om dennes kollektiv, som bestod af to mennesker og tre katte. Et andet sted var de to par med børn, som delte hushold, et tredje sted otte personer inklusiv to børn. Sådan fortsatte jeg med at få kontakt til mange flere, end jeg desværre kunne nå at besøge under arbejdet med denne undersøgelse, men det blev i hvert fald tydeligt for mig, at det at bo kollektivt stadig er aktuelt også for folk som ikke længere befinder sig i den aldersgruppe, som benævnes ungdommen. Jeg oplevede en stor interesse, både fra deltagerne i mit studie og fra venner og bekendte, i at høre andres beskrivelser af at bo kollektivt, hvilket jeg opfatter som, at der findes et behov for at få inspiration og viden om alternative bo- og familieformer til den traditionelle kernefamilie. Etnolog Michelle Göransson skriver desuden, at boligbyggeriet i det meste af Vesteuropa, og ikke mindst i Skandinavien, har været tillempet en bestemt heteronorm livsform (Göransson 2012:134). At leve i et heteronormativt samfund betyder at leve i et samfund hvor heteroseksualitet anses for at være det normale og forventede, og alt andet ses som afvigende og unormalt. Når samfundet er tillempet en heteronormativ livsform indebærer dette at det er opbygget ud fra den heteroseksuelle kernefamilie som norm, med to voksne som lever i par og et antal børn, selvom der naturligvis i praksis findes mange andre livsformer. Jeg vil med denne analyse synliggøre nogle af de alternative boformer, som findes til dagens kernefamilienorm, og inspireret af hvad Katarina Bonnevier skriver, vil jeg vise at the cultural production that surrounds us is not as straight as heteronormativity makes it appear. (Bonnevier 2007:22) Jeg har tilstræbt at skrive teksten i et sprog, som gør den læsevenlig også udenfor akademiske kredse, og har valgt at lægge mange citater fra interviewene ind i analysen, for at gøre teksten levende. Jeg håber, at jeg har skrevet en opgave, som er interessant at læse for mange, hvad enten man bor kollektivt eller ej, og uanset hvilken alder man er i. Hop direkte til analysen hvis du mest er interesseret i emnerne at bo kollektivt og alder, eller læs blot citaterne og det sammenfattende ord til slut for at få en hurtigt version af hvad mine interviews viste. For dig som også er 5

10 interesseret i hvilke overvejelser som ligger bag dette studie anbefaler jeg en læsning af hele opgaven fra ende til anden. Problemformulering og syfte Hovedsyftet 1 med dette studie er at undersøge, hvordan forestillinger om alder - herunder heteronorme forestillinger om skabelse af hjem og familie - spiller ind på at bo kollektivt. Flere forskere har vist, hvordan familieskabelse, arbejdsliv og at få børn i det vestlige samfund er med til at skabe forestillinger om, hvad det vil sige at være i mellemalderen (Ambjörnsson og Jönsson 2010, Blaakilde 2007, Edelman 2004, Halberstam 2005). I dette studie betragter jeg således også alder som socialt og kulturelt fænomen og som et centralt organiserede princip i samfundet. Med udgangspunkt i deltagernes erfaringer om at bo kollektivt, vil jeg undersøge hvilke tanker, deltagerne gør sig om at leve et liv i mellemalderen. Dette bliver således et delsyfte, ligesom et andet delsyfte er, at jeg vil undersøge hvilke normer for mellemalderliv, som findes i samfundet i dag, og hvordan dette indvirker på at bo kollektivt. Et tredje delsyfte er at undersøge, hvordan det opleves for deltagerne at vælge en boform som ofte forstås som tilhørende en ungdomsfase i livet og jeg vil udforske hvordan det at skabe hjem kan ses som en faktor som er med til at gøre os kulturelt genkendelige som tilhørende mellemalderen. Et sidste og fjerde delsyfte er at undersøge, hvordan forestillingerne om kollektivet som tilhørende en hippietid i 1970erne opleves af deltagerne, og hvilke konsekvenser det får for at bo kollektivt. Mine forskningsspørgsmål er: Hvorfor bor folk kollektivt og hvilke forståelser af mellemalder spejles i mit materiale? Hvilke reaktioner får kollektivister på at bo kollektivt fra andre og hvordan håndterer de disse reaktioner? Hvordan produceres aldersnormer i kollektiverne og hvordan ydes der modstand mod disse normer? Disposition Jeg vil begynde dette studie med at vise dets relevans inden for genusforskning, og herefter følger en gennemgang af studiets forskningskontekst indenfor felterne aldersforskning og forskning om hjem og kollektiver. I det efterfølgende metodologiske afsnit præsenterer jeg først studiets videnskabsteoretiske udgangspunkt og den anvendte teori for senere at beskrive, hvordan jeg har produceret mit 1 Jeg har valgt at bruge det svenske ord syfte, som på dansk kan beskrives som genstandsfelt eller formål. 6

11 materiale. Denne sidste del af det metodologiske afsnit er forholdsvis udviklet, da jeg mener, at gennemsigtighed i min forskningsproces og tydelighed om valg og fravalg er med til at øge validiteten af projektet. Herpå følger analysen, som er inddelt i seks dele, hvor jeg kommer ind på, hvordan forskellige aspekter såsom alder, den kollektive boligform og heteronormative forestillinger om skabelse af hjem og familie kom til udtryk i mit materiale. Et kort sammenfattende ord opsummerer til slut mine hovedpointer i analysen, og giver forslag til videre forskning indenfor feltet. Et feministisk speciale Mit speciale bærer præg af min baggrund som bachelor i etnologi, hvilket især har hjulpet mig under indsamlingen af materiale til undersøgelsen. Først og fremmest har jeg dog skrevet et speciale i genus. Udgangspunktet for undersøgelsen har været feministisk videnskabsteori og metode, og i min analyse er det også hovedsageligt feministisk teori, jeg gør brug af. Jeg har valgt ikke at præsentere forskere og teoretikere med titel, eftersom genusforskningsfeltet er interdisciplinært, og derfor kan det være mere misvisende end tydeliggørende at forsøge at sætte mærkater på, hvilken disciplin folk skriver indenfor. Genus er den svenske term, som jeg vælger at bruge om mit fag i denne tekst, der på dansk ofte oversættes til kønsstudier eller kønsforskning. Genus har som fag fået stor gennemslagskraft i Sverige, både som eget forskningsfelt, men også gennem sin påvirkning af andre fag, og jeg mener derfor, at termen har fået en betydning i sig selv, som den danske term kønsstudier ikke dækker. I lighed med Nina Lykke ser jeg genusforskning som et tværvidenskabeligt fag, der trækker på kundskab og metoder fra mange forskellige områder, men som traditionelt har haft køn som forskningsområde. Lykke betoner genusforskning som et grænseoverskridende forsknkningsfelt der kan fungere som en dialog, som rør sig dynamisk mellem forskellige intellektuelle teori- og metodeinfluenser, og på den måde kan skabe en synergi effekt (Lykke 2009:37). Desuden mener jeg ligesom Caroline Ramazanoglu og Jane Holland (2002:5), at en fællesnævner for genusforskning er, at det er kritiske analyser af magtrelationer, og at feministisk teori således kan bidrage til at synliggøre, hvordan magtrelationer former mennesker og samfund i flere forskellige aspekter end bare køn. Min teoretiske inspiration har jeg blandt andet hentet fra Judith Butlers performativitetsbegreb, queerteori om tid og alder og kritikken af 7

12 heteronormativitet. Akademisk queerteori er udsprunget af genus- og seksualitetsforskning, men flere teoretikere argumenterer også for, at queerteori skal bruges som en generel kritisk teori, der synliggør normer og strukturer i samfundet på flere planer end køn og seksualitet (Sandberg 2008:15). I min analyse anvender jeg queerteori som normkritisk værktøj primært til at undersøge alder som kategori. Forskningskontekst I dette afsnit vil jeg placere mit studie indenfor et felt, som dels omhandler aldersforskning, og dels omhandler forskning om kollektiver som boform og hjemmet som teoretiseret felt. I min forskningsgennemgang har jeg fokus på feministisk og genusorienteret forskning. Forskning om alder Alder altså længe været en fraværende kategori i feministisk forskning, samtidigt som feministisk magtkritik også har været fraværende i forskning om alder (Calasanti og Slevin 2001: 3, Krekula, Närvänen og Näsman 2005: 82). At anvende alder som analysekategori til at forstå det sociale er således først gennem de seneste år begyndt at finde indpas i feministisk forskning, blandt andet gennem udgivelser af en række antologier hvor alder og køn undersøges som sociale differentieringskategorier (Ambjörnsson og Jönsson 2010, Browne 1998, Calasanti og Slevin 2001). Inden for feministisk forskning er der dog en voksende interesse for analyser om alder, og en del feministiske bidrag indenfor aldersforskning har særligt fokus på alderdom som diskrimineret kategori i samfundet og hævder, at ældre også er fraværende i akademiske analyser. (Brown 1998: xxiii, Calisanti og Slevin 2006: 3). I aldersforskning anvendes begrebet alderisme til at beskrive fordomme og diskriminering mod forskellige aldersgrupper og for at synliggøre det hierarki, som placerer børn og ældre som undtagelser, mens mellemalderen fremstår som den uudtalte målestok som alle andre måles mod. (Ambjörnsson og Jönsson 2010:13). Et eksempel på dette er Linn Sandbergs afhandling fra 2011, hvor hen undersøger, hvordan ældre mænd oplever deres seksualitet og alderdom og argumenterer for, at ældres seksualitet skal forstås i relation til genus (Sandberg 2011). En del studier indenfor feministisk alderdomsforskning har desuden berøringsflader med criptheory når de undersøger hvordan gamle kroppe bliver gjort til funktionsnedsatte og dysfunktionelle (Sandberg 2008:13, Calasanti og Slevin 2001). Sandberg argumenterer for, at mellemalderen ofte har fået lov til at stå som usynlig norm i akademiske tekster, fordi alder ikke problematiseres, når deltagerne i en undersøgelse netop tilhører mellemalderen (Sandberg 2008). Således har jeg i min søgning efter litteratur fundet mange analyser, som kategoriseres 8

13 under alder eller aldring, men egentlig handler om én bestemt alder, nemlig alderdommen. Denne manglende granskning af den normsættende mellemalder og usynliggørelsen af den som alderskategori er en grund til, at jeg har jeg fundet det interessant at undersøge normer for mellemalder i vores samfund gennem mit materiale. En undtagelse fra afsavnet af mellealderanalyser er dog en nyligt udkommet antologi med Andy Bennet og Paul Hodkinson som redaktører. Med artikler om personer i mellemalderen som er aktive i forskellige subkulturer, kritiserer Bennet og Hodkinson tidligere forskning i ungdomskultur for at ignorere den store deltagelse af mellemaldrende personer, og dermed mener jeg også, at antologien er et vigtigt indlæg i at synliggøre mellemalderen netop som alderskategori (Bennet og Hodkinson 2012). Clary Krekula, Anna-Liisa Närvänen og Elisabet Näsman efterlyser, at alderskategorien løftes som vigtigt magtperspektiv i de intersektionelle analyser, der de senere år har vundet indpas i feministisk forskning, hvor kategorier som for eksempel køn, klasse eller funktionsevne og deres gensidige relation i skabelsen af subjektpositioner undersøges (Krekula, Närvänen og Näsman 2005:81). Et sidste aspekt af aldersforskning jeg vil tage op her er queerteori, hvor det ofte ikke bare er alder som medtages i analysen, men hele den vestlige lineære tidsopfattelse som kritiseres (Berg og Wickman 2010). Her står særligt Judith Jack Halberstams bog fra 2005 In a Queer Space and Time, som et centralt værk, hvor Halberstam argumenterer for, at vores tidsopfattelse udgår fra en heteroseksuel middelklassenorm. Halberstam har inspireret til flere analyser af en queer brug af tid, for eksempel Jodie Taylors forskning om mellemaldrende hbtq-personer 2 og deres deltagelse i subkulturelle musikmiljøer. Disse personers livsstil er i konflikt med normative forventninger til at blive voksen, og dermed påviser Taylor, hvordan alder fungerer som social magt, der marginaliserer aktiviteter som amoralske og afvigende, hvis de falder udenfor en heteronormativ tidsforståelse (Taylor 2010). I min undersøgelse anvender jeg alder som stratifikationsprincip og ved at udgå fra queerteori, indebærer min analyse en kritik af heteronormative praksisser, når jeg undersøger, hvordan forståelser af hjem og kollektiv er med til at skabe normer omkring mellemalderen. Hjem og kollektiver er aspekter, som er fraværende i den aldersforskning, jeg har haft tilgængelig, og indenfor queerstudier af alder har det oftere være reproduktion og partnerskab, som har været genstand for undersøgelse af aldersnormer. Eftersom mellemalder som kategori kun er ganske lidt udforsket, mener jeg, at 2 Hbtq står for HomoBiTransQueer 9

14 denne analysekategori i sig selv behøver mere granskning, hvilket dog ikke betyder at jeg generelt ser andre hierarkiseringer såsom klasser eller genus som mindre væsentlige. Forskning om hjem og kollektiver I forskningsmæssige sammenhænge har boligen og hjemmet længe været anset for uinteressant, fordi det tilhørte den private sfære (Blunt og Dowling 2006, Johnston og Longhurst 2010). Nyere forskning af hjemmet betoner dog, at det private og det offentlige ikke kan skilles ad, som for eksempel forsker i konsumptionsvidenskab Marie Fuentes afhandling om unge mænds forhold til hjem. Fuentes peger på, at en stigende interesse for indretning og møblering i hjemmet har medført en øget kommercialisering af hjemmet, og at dette medvirker til at nedbryde grænserne mellem det private og det offentlige (Fuentes 2011). Feminister og kulturgeografer har ligeledes stillet spørgsmål ved den binære opdeling mellem hjem og ude, og feminister har især peget på, at denne opdeling er en del af en kønsmæssig binær magtstruktur, hvor det kvindelige og følelsesmæssige nedvurderes, når det bliver koblet til det private i hjemmet, mens det politiske, rationelle og offentlige liv kobles til mandlighed og opvurderes (jf. Domosh 1998, Sangregorio 2010). Feministiske geografer har peget på, at sted og rum er vigtige analytiske indgange til at forstå verden, fordi normer er indlejret i og produceret gennem materielle rum (Blunt og Dowling 2006:14, Nelson og Seager 2005:7). Feministiske forskere har ligeledes påpeget hvordan bygninger er med til at fremme heteroseksuelle familie- og parnormer, og ofte har fokus i forskningen været at se på ikkeheteroseksuelle personer og deres erfaringer med boliger, hvor det ofte er blevet fremhævet hvordan homokulturer udfordrer grænserne for hvilke rum som normalt anses rumme offentlige aktiviteter og hvilke rum som rummer private aktiviteter (jf. Bonnevier 2007, Göransson 2012, Johnston og Longhurst 2010, Kentley 2008). Desuden har mange feminister vist, at byggebranchen er mandsdomineret, og at boliger bygges ud fra stereotype kønsforestillinger (Listerborn 2007, Nordiska Kvinnors Bygg- och Planforum 1988). Forsker i social antropologi Sara Pink ligger i sin forståelse af plads og rum vægt på, at det er en praksis, og noget som gøres og et abstrakt koncept, som adskiller sig fra den geografiske stedslighed (Pink 2012:23). Jeg finder hens forståelse af plads brugbar og forstår kollektivet som en social praksis, der hele tiden gøres. Derfor anvender jeg fremover i analysen også at bo kollektivt, frem for at bo i kollektiv, og fokus bliver derved på praksis, og det man gør sammen i stedet for kollektivet som en statisk ydre ramme. Dermed bliver begrebet kollektiv også i stand til at rumme mange forskellige boformer, som falder udenfor definitioner af den traditionelle kernefamilie, men som alle har det tilfælles, at man deler og har fællesskab. I min analyse tager jeg dog 10

15 udgangspunkt i, at den sociale praksis og det materielle gensidigt former hinanden. Den kollektive praksis placeres i en stedslighed og derved spiller materialiteten også ind, hvilket Pink også påpeger er vigtigt i en analyse af hjemmet (Pink 2012). I min indledning insinuerede jeg, at kollektiver ofte opfattes som et 1970er fænomen, men tanker om at bo kollektivt og kollektive bopraksisser har også fundet længere tilbage i historien. Historisk set har feministiske idéer til kollektive boformer ofte sigtet på at lette kvinden for husholdningsarbejdet i hjemmet, og i modernitetens ånd foreslog den svenske socialdemokratiske politiker Alva Myrdal i 1930erne en fælles rationel arbejdsdeling som hjælpemiddel til at nå dette mål (Myrdal 1932:602). Dolores Hayden fremviser i sin bog fra 1981 ligeledes, den ellers glemte politiske bevægelse af progressive feminister, der allerede i slutningen af 1800-tallet havde kritiske bud på, hvordan hjem og bolig kan omskabes til mere kollektive enheder for at sætte kvinden fri fra arbejdet i hjemmet (Hayden 1981). Fra starten af 1970erne og frem til slutningen af 1980erne skete der et boom i studier, som undersøger den kollektive boform, samtidigt som boligformen opnåede ny interesse. En del studier har form af funktionsstudier af, hvordan den kollektive bolig anvendes og er ofte udarbejdet af arkitekter (jf. Lauthers 1982, Lindén 1982). Også her er den feministiske interesse tydelig blandt andet hos Nordiska Kvinnors Bygg- og Planforum, som har lavet undersøgelser af forskellige kollektive boformer i de nordiske lande (Nordiska Kvinnors Bygg- og Planforum 1979 og 1988). Andre studier har fokus på den sociale del af det at bo kollektivt og bærer præg af at være et forsvar mod de fordomme, som fandtes i samtiden om kollektiver som plads for stofmisbrug og partnerbytte (jf. Christensen og Kristensens 1977, Larsen og Nielsens 1977). Ingen af disse udgivelser har dog en teoretisk undersøgende tilgang til det at bo kollektivt, men snarere form af grundforskning for at afdække et nyt forskningsområde. Dagens studier af den kollektive boform fokuserer ofte på, hvordan kollektivet kan fungere som miljømæssigt bæredygtigt alternativ til enfamiliehusholdet eller folk, som bor alene, og tager tit udgangspunkt i bofællesskabet, hvor hver familie eller hushold har sin egen boenhed men med adgang til fælles rum og faciliteter (Meltzer 2010, Durret 2010, Valdorff Madsen 2012). Eftersom hverken Danmark eller Sveriges ellers udførlige statistikbanker, indeholder kategorier som kollektivbolig eller bofællesskab, er det dog svært at skabe et kvantificerbart billede af nutidens kollektive boligsituation. Alder er sjældent berørt eller problematiseret i dagens sparsomme kollektivforskning, men en undtagelse fra dette er dog en artikel af Margrethe Kählers, som belyser mulighederne for, at ældre bor sammen med andre ældre i bofællesskab (Kähler 2010). Ligesom der sjældent fokuseres på alder, bliver der også sjældent stillet 11

16 spørgsmål til normer omkring familieskabelse. Et eksempel på dette er Birgitte Mazanti studie fra 2007, som undersøger familiers motiver for at flytte til et område med bofællesskabsmuligheder, og hvor børnefamilien er det naturlige og uproblematiserede udgangspunkt for undersøgelsen (Mazanti 2007). I mit studie vil jeg bidrage til forskningsfeltet om kollektiver ved at synliggøre, at aldersnormer og normer for at skabe bolig og familie spiller ind på mulighederne for at skabe kollektiv i dag, og på denne måde mener jeg at kunne nuancere forståelser af, hvorfor og hvordan folk bor kollektivt, hvilket blandt andet kan være et nyttigt redskab for tidens studier af miljørigtige boformer. Definition af begrebet kollektiv Ordet kollektiv kommer ud af det latinske colligere, som betyder at samle 3 og er et paraplybegreb, som dækker mange former for fællesskaber herunder også boligformer. Dick Urban Vestbro mener, at forskningsområdet om kollektive boformer bærer præg af mangel på begreber, hvilket blandt andet hænger sammen med, at der er en stor international variation i kollektive boformer, og hen efterspørger nye koncise begrebsapparater, som fremmer forskningen på området (Vestbro 2010: 29). Urban skelner mellem collective housing og communes, hvor sidstnævnte savner private lejligheder. Jeg mener, at det svenske kollektivhus og det danske bofællesskab kan placeres under collective housing, hvor hver husstand er sin egen enhed, men har tilgang til fælles lokaler, og hvor hverdagen i begrænset omfang tilrettelægges kollektivt, ofte omkring mulighed for fællesspisning. I mit studie er jeg derimod interesseret i at undersøge former for kollektivboliger, som er organiseret anderledes end de kernefamilielignende enheder som ofte findes i større sammenslutninger af bofællesskaber og kollektivhuse, hvilket er helt fraværende i forskningen i dag. I svenske studier er ordet storfamilie ofte blevet brugt om denne mindre enhed, mens det er mere almindeligt i en dansk sammenhæng at anvende ordet kollektiv. Et eksempel på dette er titlen på den danske bog fra 1977, hvis danske originaltitel er Børn i kollektiv, mens den på svensk er oversat til Barn i storfamilj (Hostrup Larsen og Lynge Nielsen 1977). Mit studie tager udgangspunkt i folk som frivilligt har valgt at bo kollektivt med andre, og altså ikke har valgt boformen primært af for eksempel økonomisk eller religiøs nødvendighed, og jeg har søgt efter steder, som havde et socialt fællesskab, og som gik udover tidsbegrænsede kollektivboformer som 3 Kilde: Svenska Nationalencyklopedin. Opslag kollektiv 12

17 studenterkollektivet. I dette studie er kollektivet defineret som en gruppe på mindst tre personer, som bor sammen, uden at alle er i slægtskab med hinanden og som, både socialt og arbejdsfordelingsmæssigt, har en høj grad af fællesskab i hjemmet. 2. Metodologi Feministisk forskningsmetodologi er retningslinjerne for dette speciale i genusvidenskab. Feministisk forskning bryder med antagelserne om neutralitet og værdifrihed, som er grundstammen i den objektive videnskabstradition, hvor idealet er, at forskningsresultatet skal beskyttes mod forskerens sociale værdier (Harding 2007:274). Udgangspunktet bliver i stedet, at metoderne til at producere videnskab altid hænger sammen med forskerens position i samfundet og forskningens teoretiske antagelser. Af denne grund hænger dette afsnit, du som læser sidder med nu, mit videnskabsteoretiske afsnit, også sammen med teoriafsnittet og mit metodeafsnittet og har overskriften Metodologi. Mit videnskabsteoretiske udgangspunkt er poststrukturalistisk teori hvilket således både indvirker på min indsamling af materiale, hvordan jeg ser min egen position som forsker og hvilken teori jeg anvender i analysen. I poststrukturalisme afvises idéen om rationel og objektiv videnskab, eftersom magt ses som allestedsnærværende i skabelsen af subjekter og viden. I stedet for viden om virkeligheden ser man videnskab som forskellige måder at tænke på, og forskningsresultater bliver forskellige historier om verden. Her begynder min fortælling om kollektiver. Videnskabsteoretisk udgangspunkt Eftersom vidensproduktion altid er et produkt af magt, bliver kampen om at kunne fortælle sandheden om verden også et spørgsmål om at have et magtfuldt og autoritært sted at berette sin videnskabelige fortælling fra (Ramazanoglu og Holland 2002:87). Dette er dog ikke bare væsentligt indenfor poststrukturalismen, men er en klassisk feministisk videnskabsteoretisk pointe, hvor man kritiserer det usynlige objektive forskersubjekt, eller hvad Donna Haraway kalder the god trick. Haraway kritiserer et klassisk objektivt videnskabsideal, hvor forskeren bliver et altseende øje, som giver indtryk af at være uden for tid og rum, og som derved distancerer sig fra magtrelationer. For Haraway bliver positionering af forskningssubjektet og situeret viden derfor centrale begreber, hvilket indebærer, at forskeren skal være tydelig med sin egen position i forhold til forskningen og tage etisk ansvar for sin vidensproduktion (Haraway 1988:587). For at synliggøre min egen rolle i produktionen af denne forskning, har 13

18 jeg valgt at lade et længere afsnit handle om min egen placering i feltet. For at lægge afstand til antagelsen om, at viden er noget, som findes uafhængigt af forskeren og dennes vidensinteresse, og som kan hentes ind, bruger jeg ordet produktion af empiri eller materiale, hvor jeg som forsker tydeliggør min rolle som medproducent. Af samme årsag bruger jeg ordet deltagere, i stedet for informanter, om de personer som venligst har indvilget i at indgå i en interviewsituation. Dette understreger at jeg ikke antager at deltagerne kan bruges til at indhente neutral information om verden derude, men i stedet ser jeg vidensproduktion som en social proces, hvor jeg, ligesom dem jeg interviewer, er deltagere i denne proces. Ramazanoglu og Holland argumenterer for, at feministisk forskning får validitet ved at være tydelig med at fremvise forskningsprocessen i stedet for at forsøge at læne sig op af en objektiv videnskabsforestilling (Ramazanoglu og Holland 2002:117). Jeg forsøger gennem hele denne tekst at være refleksiv over min egen rolle som forsker, hvilket er særligt tydeligt i de afsnit, som handler om produktion af mit materiale og valg af analysestrategi og temaer. Inden jeg går til beskrivelsen af mit materiale kommer dog først en præsentation af den teori, som sætter rammerne for analysen. Analyserammen: Queerteori og normkritik I dette afsnit præsenterer jeg de teoretiske udgangspunkter, jeg har valgt til brug i min analyse. I selve analysen inddrager jeg dog løbende også anden forskning, som jeg finder brugbar til at åbne mit materiale. I min analyse indgår således forskere fra mange forskellige discipliner, dog primært feministiske forskere. Udgangspunktet for dette studie er at undersøge, hvordan aldersnormer og det at bo kollektivt gensidigt indvirker på hinanden. I dette afsnit vil jeg først beskrive mit syn på subjektivitet og normer ud fra Butlers teori. Senere beskriver jeg, hvad alder kan som analysekategori, og hvorfor den er relevant i min analyse for til sidst at beskrive, hvordan et queert syn på tid kan bruges i analysen af aldersnormer. Butler og det performative Judith Butler tilskrives ofte en vigtig rolle i queerteoriens udvikling indenfor den tredje bølge af feministisk forskning. Butler beskriver køn som en performativ handling, som skabes og oprettes ved hele tiden at gentages. Dermed er køn med til at konstituere subjekter og Butler skriver: Det performative er ikke bare en handling, der kan udføres af et på forhånd givent subjekt. Det er en af de virkningsfulde og forræderiske måder, hvorpå subjekter kaldes til 14

19 social eksistens. (Butler 2007b:174) Elizabeth Freeman påminder om, at Butlers performativitetsbegreb indeholder et element af tidslighed når disse performative handlinger, som netop hele tiden skal gentages over tid, gør at subjekt og køn kan fremstå som naturligt og statisk uden for tid og rum. Samtidigt er det dog også repetitionerne, der netop tydeliggør det konstruerede i skabelsen af subjektet og dets foranderlighed (Freeman 2010:4). Inspireret af Michel Foucault ser Butler magt som produktiv og allestedsnærværende. Ved at gøre brug af Foucaults indsigter og genealogien over seksualitet, hvor den historiske tilblivelse og magtens rolle i skabelsen af kategorier undersøges (Foucault 2002), argumenterer Butler for en lignende undersøgelse af køn (Butler 2007a:203). Inspireret af diskursteori mener Butler, at subjekter skabes i sproglige handlinger men også gennem det materielle, for eksempel den måde vi bærer vores kroppe på. Normer og idéer om køn hænger ifølge Butler også sammen med seksualitet og begærsretning og skaber rammerne for, hvordan forskellige kønslige udtryk forstås som rigtige eller legitime. I forordet til 2007 udgivelsen af Butlers klassiker Gender Trouble skriver Butler om betydningen af ordet norm som: the mundane violence performed by certain kinds of gender ideals. (Butler 2007a: xxi) Endvidere skriver Butler, at kønsnormer: establish what will and will not be considered to be real, they establish the ontological field in which bodies may be given legitimate expression. (Butler 2007a: xxv). Eftersom køn skabes i sammenhæng med seksualitet, hvor den heteroseksuelle praktik har forrang i vores samfund, er samfundet også indrettet efter en norm om det heteroseksuelle som det legitime (Butler 2007a). Ligeledes beskriver Monique Wittig heteronormen som en diskurs, som tager for givet, at heteroseksualitet er grundlaget for alle samfund. Wittig skriver, at heteronormen gennemsyrer videnskaben og gør sine koncepter universelle som ahistoriske og apolitiske udgangspunkter for alle liv til alle tider. Liv som leves udenfor denne heteronorm bliver derfor uforståelige og ubegribelige og Wittig skriver, at normen fordrer: you will be stragiht or you will not be. (Wittig 1980:28) Butler undersøger først og fremmest, hvordan køn i sammenhæng med seksualitet skabes som performance og medvirker i skabelsen af subjekter. Men queer er også blevet brugt til at tage afstand fra enhver fastsættelse af identitet som noget entydigt, sammenhængende og naturligt. Michael Warner argumenterer for, at queerteori skal bruges som en generel normkritisk social teori: Queer gets a critical edge by defining itself against the normal rather than the heterosexual. (Warner citeret i Sandberg 2008:15) Igennem at synliggøre normer og strukturer i samfundet åbnes der for muligheder for at kritisere og undersøge konsekvenserne for mennesker, som ikke passer ind i disse normer. 15

20 I min analyse gør jeg brug af Butlers performative begreb til at forstår alder, og alder bliver i denne analyse således ikke primært et spørgsmål om antal levede år, men snarere undersøges det som performativt og med til at strukturere det sociale. Jeg forstår derfor aldersnormer som, at de først og fremmest har indvirkning i samfundet gennem subjekternes forestillinger om disse normer, som påvirker deres opfattelse af grænser og muligheder indenfor samfundet, og således deres handlerum. Samtidigt vil jeg i analysens fjerde del om de materielle rammer for kollektivet dog også se på, hvordan normer kan få fysisk holdbarhed, for eksempel gennem boligbyggeri. Butlers teori om det performative bliver ikke inddraget eksplicit i min analyse, men afsnittet herover viser altså mit teoretiske udgangspunkt for analysen. Alder og queertid I min analyse anvender jeg queer til at undersøge, hvordan kollektive levemåder kan bryde med den gængse opfattelse af, hvordan man bruger sin tid, og dermed udfordrer en heteroseksuel norm om, hvordan livet og tiden skal anvendes. Fra et queerteoretisk udgangspunkt kan den fraværende mellemalder i analyser, eller hvad Linn Sandberg kalder mid-age, siges at være den usynlige norm, som andre aldre gøres (anderledes) igennem. Sandberg skriver: Just as Wittig proposes that heterosexuality always goes unmarked so does mid-age. (Sandberg 2008:118) Ifølge Judith Jack Halberstam hænger heteronormativitet heller ikke nødvendigvis sammen med en heteroseksuel adfærd og identitet. Halberstam foreslår: If we try to think about queerness as an outcome of strange temporalities, imaginative life schedules, and eccentric economic practices, we detach queernes form sexual identity. (Halberstam 2005:1) Halberstam mener, at den vestlige verdens nutidige tidsopfattelse udgår fra en mandlig hvid middelklasse og et kapitalistisk ideal om, at borgere deltager på arbejdsmarkedet, når de er i mellemalderen (Halberstam 2005:4). Udover at vores tidsnorm altså er kønnet, mener Halberstam desuden, at den er styret af heteronormer og heteroseksuelle idéer om det gode liv. Heteroseksualitet fungerer som disciplinerende magt, når den opererer som norm, der indebærer, at den heteroseksuelle livsform og dets praksisser privilegeres, mens det som afviger usynliggøres eller stigmatiseres. I Halberstams forståelse af tid bliver det at leve et respektabel liv altså et spørgsmål om at leve sit liv efter en tidsramme, som privilegerer en heteronormativ middelklasse logig. Ved at fremvise, hvordan forestillinger om tid skabes gennem sproget som magtfulde sociale processer, bliver det også muligt for Halberstam at vise, hvordan visse livsmønstre fremmedgøres, mens andre normaliseres. At queere tiden eller leve gennem hvad Halberstam betegner som queer temporalities kan således være at bruge sin tid og sit livsforløb i opposition til kernefamilies normer, heteroseksualitet og reproduktion af børn, ved for 16

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 I arbejdslivet antager vi ofte en enshed vi antager implicit, at alle har de samme behov, arbejder ens og skal behandles på samme måde.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen.

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen. Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen. I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere