For uddybning af en beskrivelse af selve case området Værebro Park henvises til bilag 1.

Transkript

1 /aot Bilag 1 til samarbejdsaftale Strategisk udviklingsplan for bydelen Værebro Park - Fra isoleret boligområde til en velfungerende, blandet bydel. Denne projektbeskrivelse beskriver case projektet Værebro Park i Realdania s kampagne for Udsatte boligområder i forstaden under programmet Byer for mennesker Baggrund Byrådet i Gladsaxe Kommune har vedtaget en strategi, der har som overordnet formål at sikre, at borgere, der bor eller vokser op i udsatte bydele, har lige så gode livsmuligheder, som hvis de boede et andet sted i kommunen. Samtidig er det et mål at tiltrække og fastholde flere borgere, der bidrager med ressourcer til fællesskabet i kommunens udsatte bydele. Gladsaxe Kommune, DAB, GAB og afdelingsbestyrelsen i Værebro Park har indgået et part-nerskab, der løber frem til Partnerskabet har som fælles overordnet mål at omdanne Værebro Park fra isoleret boligområde til en velfungerende, blandet bydel. Vi ønsker i fællesskab at udvikle området, så det bliver tættere koblet til den omkringliggende by, og så det bliver et godt sted at bo, færdes og vokse op for alle. Vi har en ambition om, at vi sammen vil flytte indsatsen både den kommunale og den boligorganisatoriske - til en indsats, der adresserer de underliggende årsåger til områdets problemer, så vi får en attraktiv bydel i social balance. Gladsaxe Kommune og DAB ser et stort potentiale i at etablere et strategisk samarbejde om udsatte boligområder med Realdania. Dels tror vi på, at mødet med andre ambitiøse kommuner og boligorganisationer, der har lignende udfordringer, er et væsentligt bidrag til at gøre os hver især klogere på det strategiske arbejde med udsatte boligområder. Dels ser vi det som en styrke, at projektet tager afsæt i et tæt samarbejde mellem kommuner og boligorganisationerne om at finde fælles løsninger. Vi har et ønske om udnytte vores fælles styrkeposition til at engagere os i den nationale dagsorden i både kommuner og boligsektoren om udviklingen af udsatte bydele. Vi ønsker at tage et ansvar for at bidrage til løsninger og metoder mv. der kan skabe værdi for bydelen og boligområdet. Blandt andet med baggrund i Boligliv i Balance (BIB) har vi i partnerskabet truffet beslutning om at udarbejde en strategisk udviklingsplan, der skaber en ramme for Værebro Parkområdets omdannelse. Vi ser samarbejdet med Realdania, som en mulighed for at styrke og kvalificere dette arbejde. For uddybning af en beskrivelse af selve case området Værebro Park henvises til bilag 1. Forventede resultater og effekt Det er vores forventning, at den strategiske udviklingsplan skal være med til at bringe os videre i forhold til at opnå de mål, vi har sat os i partnerskabet om at: - Alle Værebro Parks beboere under 30 år er i uddannelse eller job - Værebro Park tiltrækker og fastholder ressourcestærke borgere - Alle børn og unge i Værebro Park har gode fremtidsudsigter - Værebro Park er fri for bandekriminalitet J. nr P05 1

2 Det er vores forventning, at den strategiske udviklingsplan skal være med til at styrke Gladsaxe Kommunes arbejde med at skabe social balance i Værebro Park, hvad enten vi arbejder med sociale indsatser som for eksempel Fremtidens skole, Tidlig indsats, Øget trivsel og læring for udsatte børn eller fysiske indsatser som for eksempel kvalitet i udearealer, forbindelser og koblinger til Bagsværd By. Et nyt strategisk planredskab I partnerskabet har vi sat os et ambitiøst mål, som kræver, at vi agerer anderledes end hidtil. Vi ønsker, at udvikle en langsigtet strategisk plan, der kan sætte fælles retning for de mange indsatser, aktører og interesser i området. Den strategiske plan skal understøtte helhedstænkning, koble fysiske og sociale virkemidler og virke som en katalysator for at skabe en bydel i social balance. Med den strategiske plan ønsker vi: - At gå fra område-indsats til langsigtet strategisk by-perspektiv - At boligområdet ses i sammenhæng med og som en del af byen - Fokus på koordinering af de mange indsatser i boligområderne - At fysiske og sociale indsatser ses i en sammenhæng - At skabe sammenhæng mellem social mobilitet og bystrukturer (byernes segregering) - At fysiske indsatser kobles med uddannelse- og beskæftigelsesmæssige indsatser Vi efterspørger således et dokument, der kan præsentere overordnede greb, principper og pejlemærker for den efterfølgende indsats. Udviklingsplanen skal være vores afsæt for at knytte alliancer med aktører både lokale i boligområdet, i den omkringliggende by og eksterne (offentlige, private og aktører i boligsektoren). Vi ser eksempelvis aktører, som kan være med til at øge beskæftigelsen og styrke uddannelse som væsentlige. Der er mange interesser og aktører på spil i området, og vi ved, at der kan blive behov for undervejs i arbejdet med planen at træffe beslutninger omkring eksempelvis udvikling af Skovbrynet Skole, placering af klub/hestehold og udvikling af Værebro Sø. I arbejdet med den strategiske plan skal vi løbende være i stand til at favne, understøtte og kvalificere sådanne beslutninger og projekter. Den strategiske plan skal sætte os i stand til at arbejde dynamisk med omdannelsen og favne de mange interesser, der er på spil uden at miste fokus på, hvor vi vil hen på den lange bane. Den strategiske plan skal derfor være et dokument, der kan holde retningen men samtidig gøre os i stand til at udnytte muligheder, når de opstår, og være åbne overfor skiftende aktørers indflydelse og interesser. Vi skal kunne gribe muligheder og knytte alliancer med afsæt i den overordnede strategi. Vi ønsker at bryde med den traditionelle tilgang til omdannelsen af udsatte boligområder, hvor der arbejdes med isolerede løsninger inden for matriklen. Vi forventer, at vi med den strategiske udviklingsplan skaber et grundlag for at udvikle den traditionelle helhedsplan i takt med at erfaringer indhentes og nye muligheder opstår. Den strategiske plan vil derfor ikke kun sætte retningen for helhedsplaner for Værebro Park men også for kommunale, boligorganisatoriske og private initiativer i området samt initiativer, der vedrører hele Bagsværd By. Fokus vil være på at indkredse aktører, funktioner og temaer, der samlet vil kunne bidrage til at nå målet om at bryde boligområdets isolation og styrke den social balance. J. nr P05 2

3 Vi har i den forbindelse behov for at blive bedre til at bruge data, som kan kvalificere arbejdet. Vi ser bedre data og bedre anvendt data som et nøgleelement i at forstå vores udsatte bydele, følge udviklingen og sætte målrettet og tidligt ind over for negative udviklinger. Vi ønsker at afprøve udviklingen af forskellige åbningstræk og scenarier for omdannelsen af Værebro Park i sammenhæng med Bagsværd By. Partnerskabet har allerede nu truffet beslutning om, at der i planen blandt andet skal arbejdes med følgende ideer fra BIB: Korridoren, Udviklingsfelt + samt Allianceskolen / Campusskolen. Dermed bliver det også et resultat af projektet, at vi får udforsket og konkretiseret tre konkrete ideer til at understøtte boligområdets omdannelse. Udvikling af procesforståelsen Skabelsen af en strategisk udviklingsplan som produkt handler også om, at kommuner og boligsektoren skal kunne mestre at skabe den fælles forståelse af og ejerskab til processen. Det betyder, at vi arbejder med at udvikle en fælles forståelse af proces, roller og af, hvad de forskellige aktører og plantyper kan bidrage med og hvordan de spiller sammen. Vi ønsker at gøre erfaringer med, hvordan vi kan skabe et optimalt samspil mellem kommune og boligorganisation i den fælles vej mod en strategisk plan. Hvordan kan vi både arbejde med det by-strategiske perspektiv og samtidig bevare fokus på udvikling af det nære miljø for den enkelte beboer. Hvordan kan vi i en proces, der strækker sig over tid, sikre, at alle de involverede aktører bliver relevant inddraget og bevarer en fælles forståelse af de roller og ansvar, som det er nødvendigt, at de hver især tager? Et resultat vil derfor også være en model for en robust organisering af proces og partnerskab og etableringen af nye alliancer. Interessenter Gladsaxe Kommune og DAB betragter følgende parter som hovedinteressenterne i caseprojektet: - Partnerskabet for Værebro Park med bestyrelse, hvor kommune, boligorganisation og lokale beboerdemokrater er repræsenteret. Arbejdet er organiseret i 3 spor: Et socialt spor, et naboskabs spor og et fysisk spor. Især det fysiske spor er interessent, da de har ansvaret for at forme den fysiske indsats i partnerskabet. - Kommunale politikere. Social balance har stor politisk bevågenhed i Gladsaxe Kommune, og Gladsaxe Kommune har i 2016 vedtaget en strategi for social balance. De kommunale politikere og i særdeleshed Økonomiudvalget, som tager beslutninger i relation til social balance. - Rådet for Social balance. For at skabe et stærkt og fælles træk for social balance, har Gladsaxe Kommune etableret et tværgående, kommunalt chefforum under direktørkredsen Rådet for Social Balance der har til opgave at sikre udmøntningen af strategien for social balance. - Sekretariatet i Værebro Park, der blandt har til opgave at sikre fremdrift i partnerskabets arbejde, og som varetager den boligsociale indsats. - Beboerne repræsenteret af afdelingsbestyrelsen for Værebro Park (AVP) og blokråd for de enkelte etageblokke i bebyggelsen. - Institutioner i området i særdeleshed Skovbrynet Skole, som er tiltænkt en strategisk rolle i omdannelsen af området. Øvrige interessenter i caseprojektet: J. nr P05 3

4 Der vil være en lang række interessenter, som færdes, arbejder og har tilknytning til området, som vi ønsker at knytte til følge projektet: Lokale foreninger- og idrætsklubber, institutioner som eksempelvis daginstitutioner, svømmehal, bibliotek, politiet mv. Desuden ønsker vi at inddrage centrale aktører som BL, Landsbyggefonden, KL mv. i overvejelserne om at finde nye veje til at skabe social balance og omdanne boligområder til blandede bydele. Da vi i case projektet arbejder i et by-strategisk perspektiv, er der behov for også at inddrage en bredere kreds af aktører end dem, der lige nu knytter sig til boligområdet. Interessenter som i dag ikke er deltager i den nuværende organisering hverken i partnerskabet eller i regi af Rådet for social balance. Eksempler: - De omkringliggende villaer, grundejerforeninger og erhverv - Bagsværd Bymidte og detailhandlen i området - Ejendomsmæglere og potentielle investorer og rådgivere - Uddannelsesinstitutioner - Foreningsliv, sport- og idrætsklubber samt frivillige organisationer uden for området - Regionen - Vejdirektoratet - Københavns Kommune, som ejer Ringbo (nabo til Værebro Park en institution under afvikling) - Myndigheder som administrerer lovgivningen for de omkringliggende naturarealer Vi ønsker at kvalificere vores indsats med en systematisk interessentanalyse, der viser veje til at knytte nye alliancer omkring projektet. Fysisk Helhedsplan og Infrastrukturpuljen I Værebro Park arbejdes der med muligheden for en fysisk helhedsplan med støtte fra Landsbyggefonden. Udover bygningstekniske problemstillinger vil indholdet i helhedsplanen afhænge af de retninger og langsigtede mål, som den strategiske plan udstikker for bydelen Værebro Park. Den strategiske plan skal kunne understøtte behovet for at søge midler fra infrastrukturpulje i efteråret Uddannelse og beskæftigelse I Værebro Park er der øget opmærksomhed på, hvordan vi kan udvikle skolen, øge læringen samt øge uddannelsen og beskæftigelsen af i sær de unge: Tidsrammen for udvikling af en strategisk plan for området lægger overordnet fint i tråd med tidsrammen for både kommunens projekt omkring Fremtidens skole og fremtidig placering af klub og hestehold i Værebro Park. Planen skal dog kunne favne de politiske beslutninger, som eventuelt tages inden vi kender det endelige indhold i den strategiske plan. Det er oplagt at koble projektet tæt til udvikling af skolen og den indsats som Skovbrynet skole gør for at sikre eleverne på skolen de bedst mulige betingelser for at de gennemfører en uddannelse. Et indsats der foregår i tæt samarbejde med både UU-nord, brobygnings- og virksomhedsinteressenter. J. nr P05 4

5 På beskæftigelsesområdet arbejdes der blandt andet med fremskudt vejledningsindsats og en mentorindsats for de unge i området som led i at motivere dem til at påbegynder uddannelse og job. Og der er oprettet et virksomhedsnetværk, der skal hjælpe de unge under 18 år ind på arbejdsmarkedet via fritidsjob eller praktikker. Lokal organisering af projektet Som udgangspunkt læner vi os op af den organisering, som vi allerede har i regi af partnerskabet. Den nuværende bestyrelse for partnerskabet fungerer som lokal styregruppe for projektet, og repræsentanter fra Realdania deltager efter behov. Undervejs kan der blive behov for at udvide styregruppen med centrale lokale aktører som fx kan styrke uddannelses- eller beskæftigelsesvinklen i arbejdet med planen. På tværs af de 3 spor danner vi et fælles forum, som har et dedikeret ansvar for at sikre fremdrift, koordinering og kvalitet i projektet samt sikre kobling til fx beboerdemokratiet og de mange kommunale indsatser og processer. I projektet har vi en fælles lokal projektleder, som fx skal sikre koblingen mellem de lokale aktører og rådgiveren. Det skal afklares, hvordan vi samarbejder med de øvrige kommuner i projektet. Organisering af projektet skal løbende justeres efterhånden som projektet tager form. Organiseringen er illustreret nedenfor Risikoanalyse Der er tale om et kompleks projekt med en kompleks organisering og mange aktører. Det bliver derfor en disciplin i sig selv at bevare overblikket, sikre koordinering og kommunikation. Det er J. nr P05 5

6 udfordrende at gå nye veje, og derfor kan vi også få øje på rigtig mange scenarier i en risikoanalyse, som vi skal tage højde for og arbejde aktivt for at forhindre. For uddybning af risici henvises til bilag 2. Når projektet går i gang bør analysen foldes yderligere ud. Aktiviteter og tidsplan I partnerskabet er der en ambition om, at en strategisk udviklingsplan for bydelen Værebro Park er på plads omkring årsskiftet 2017/2018. Nedenfor er et bud på en overordnet tidsplan, en endelig tidsplan skal kvalificeres, når projektet tager form. Fase 0: Vi skaber rammer for arbejdet efterår Projektbeskrivelse og samarbejdsaftale vedtages. - Projektorganiseringen og samarbejdet med de øvrige involverede kommuner og bo-ligorganisationer kommer på plads. - Vi skaber et fælles billede af de bystrategiske udfordringer i og omkring Værebro Park. - Politisk proces i Gladsaxe Kommune, DAB/GAB og AVP. - Udbud af rådgiver forberedes og gennemføres. - Fælles kickoff med de øvrige kommuner. Fase 1: Vi bliver klogere - Indsamling af viden, kortlægning af aktører og ressourcer i og omkring området. - Rumlig/bystrategisk analyse effektformulering. - Dataanalyse effektformulering. - Interessent- og risikoanalyse og justerer planen og den lokale projektorganisation. - Workshop for udvalgte hovedaktører mål og krav til den strategiske plan formuleres. - Indkredse fokusområder og greb, vi ønsker at arbejde videre med. Fase 2: Vi involverer og skitserer - Bredere involvering af identificerede aktører, herunder beboere i Værebro Park - Udarbejde vision - Udvikle procesforståelse udvikling af koncept. - Udarbejde skitse til strategisk udviklingsplan. - Knytte bånd mellem en bystrategisk planlægning og de mange øvrige strategiske dagsordener, der knytter sig til det overordnede mål om at skabe en bydel i social balance. - Arbejde på at indgå alliancer, der kan være med til at gøre planen til virkelighed Fase 3: Vi skaber rammen for forandring - Den strategiske udviklingsplan færdiggøres i politisk proces - Vi udarbejder handlingsplan for udmøntning af strategi åbningsgreb defineres, og hold sættes - Den strategiske udviklingsplan bearbejdes til et produkt, der kan formidles bredt til beboere og andre aktører. I denne skitsering af et projektforløb er der ikke taget højde for udarbejdelsen af produkter fra et samarbejde mellem flere casekommuner, da det vil være en fælles proces at indkredse mål og resultater af det fælles projekt. Økonomi/ressourcer Det samlede beløb for den strategiske udviklingsplan udgør 2 mio. kr. inkl. moms. Realdania bidrager med 1 mio. kr. inkl. fondsafgift. J. nr P05 6

7 Gladsaxe Kommune og DAB/GAB bidrager med hver 0,5 mio. kr. Desuden bidrages med de nødvendige personalemæssige ressourcer i både Gladsaxe Kommune og DAB. Bilag 1 Case området Værebro Park Boligafdelingen Værebro Park ejes af Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GAB) og er opført i 1967 som otte etagehuse i letbeton i henholdsvis fire og otte etager. Bebyggelsen består af 1345 boliger med i alt ca beboere. Bebyggelsen fremstår ensartet med få muligheder for individuelt præg. Ud over boliger er der i området en lang række funktioner som butikscenter, bibliotek, daginstitutioner, svømmehal, skole og grønne arealer. Værebro Parks område afgrænses geografisk af Ring 4 mod nord, Hillerød-motorvejen mod øst, Værebrovej, Smørmosen og Fedtmosen mod syd og kommunegrænsen til Herlev mod vest. Tæt på området ligger et villakvarter, et erhvervskvarter samt Bagsværd Bymidte. Illustration 1, luftfoto af området J. nr P05 7

8 Værebro park har i dag en lang række sociale udfordringer, og beboernes demografiske pro-fil adskiller sig på en række punkter fra den demografiske profil for Gladsaxe Kommune som helhed. Gennemsnitsalderen er lavere, andelen af beboere, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, er høj, og relativt mange beboere er enlige med børn. Beboerne i Værebro Park er i mindre grad end kommunens øvrige borgere i beskæftigelse, de har lavere indkomster og er generelt dårligere uddannede. Herudover er sociale problemstillinger knyttet til misbrug og psykisk sygdom overrepræsenteret i Værebro Park set i forhold til kommunen som helhed. Og skolen har svært ved at tiltrække elever fra ressourcestærke familier fra den omkringliggende by. Illustration 2, funktioner i området Bilag 2 Risikoanalyse Organiseringen Der er en risiko for, at de mange aktører og interessenter ikke trækker i sammen retning, og at det vil bremse fremdriften og beslutningskraften i projektet. Vi bliver udfordret af nødvendigheden at skabe en fundamental forståelse for roller, ansvar og opgaver blandt de involverede i projektet. Ejerskab og inddragelse Der er en risiko for, at de mange arenaer, projektet bevæger sig på, ikke vil føle projektet nærværende. Dermed vil ejerskabet til proces og udviklingsscenarier forsvinde hos f.eks. politisk og ledende administrative niveauer i kommune og boligsektor samt i beboerdemokrati og blandt beboere. En anden risiko består i, at vi ikke formår at gøre projektet nærværende for nye eksterne aktører, vi gerne vil indgå alliancer med om at skabe nye løsninger. Proces Der er en risiko for, at vi ikke formår systematisk at opsamle viden og skabe læring på tværs af aktører og case kommuner. Samtidig vil vi være udfordrede af at skulle løsrive os fra vanetænkningen i forhold til såvel planværktøjer som roller, ansvar og opgaver. J. nr P05 8

9 Der er ligeledes en risiko for, at vi ikke mestrer at inddrage og motivere den omkringliggende by, så vi får vanskeligt ved at koble projektets bystrategiske perspektiv med de nære miljøer, der skal drive forandringen. Forandringskraft Der er en risiko for, at vi vil møde lovgivningsmæssige barrierer i forhold til at kunne om sætte plan til virkelighed og afprøve nye løsninger. Samtidig er der en risiko for, at den strategiske plan for Værebro Park vil udfordre vedtagne strategier og politikker inden for en række sektorområder. Vi skal formå at koble indsatsen for social balance til en lang række strategiske dagsordener, der rækker ud over den fysiske planlægning (f.eks. skolestruktur, erhvervsfremme og beskæftigelse, sundhed mv.) Læring Der er en risiko for, at vi ikke kan kvalificere data som ønsket, og at data dermed ikke bliver den driver i projektet og kilde til læring, som vi ønsker os. Der er også en risiko for, at det vil vise sig svært systematisk at opsamle viden fra de tre ca-seprojekter og omsætte den, så den løbende kvalificerer de lokale processer. Ligeledes vil vi blive udfordret af at udvikle en procesforståelse og nye løsningsgreb, der giver mening og kan skabe værdi ud over den lokale kontekst. At i alt er skitseringen af risici umiddelbart omfattende, men vi vælger at betragte det som udfordringer, der understreger projektets nødvendighed. Hvis vi skal skabe social balance og blandede bydele, må risikoanalysen vendes til en konstruktiv problemformulering. J. nr P05 9