BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN. Glimt af vores Gud. At evangelisere og at vidne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN. Glimt af vores Gud. At evangelisere og at vidne"

Transkript

1

2 1. OG KVARTAL BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 1. kvartal Forfatter Glimt af vores Gud Jo Ann Davidson 2. kvartal Forfatter At evangelisere og at vidne Joe A. Webb SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2012 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN ISSN

3 ORIGINAL UDGIVER Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen LAYOUT Birgitte Bohsen, Bente Skov-Hansen OVERSÆTTELSE AF LEKTIER Viggo Jørgensen OVERSÆTTELSE AF MISSIONSBERETNINGER Walder Hartman KORREKTUR Ida Christensen TRYK Strandbygaard Grafisk

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Solnedgangstider... 4 Andagtsvers januar 14. januar 21. januar 28. januar 4. februar 11. februar 18. februar 25. februar 3. marts 10. marts 17. marts 24. marts 31. marts 7. april 14. april 21. april 28. april 5. maj 12. maj 19. maj 26. maj 2. juni 9. juni 16. juni 23. juni 30. juni INDLEDNING TIL 1. KVARTAL... 6 Fokus på missionen Den tre-enige Gud I begyndelsen Gud som forløser Nådens og dommens Gud Guds hellighed Gud som lovgiveren Sabbattens Herre Skabelse med omhu Bibelen og historien Bønnens løfte Gud som kunstner Kærlighedshistorier Løftet om hans genkomst INDLEDNING TIL 2. KVARTAL Fokus på missionen Hvad betyder det at evangelisere og vidne? Alle medlemmer i tjeneste Åndelige gaver for evangelisme og vidnesbyrd Evangelisme og vidnetjeneste som en livsstil Kronologisk evangelisme Personlig evangelisme og vidnesbyrd Fælles evangelisme og vidnetjeneste Udrustet til evangelisme og vidnetjeneste Indsat i tjeneste Et svar i kærlighed Lad menigheden vide Vurdering af missionsarbejde En evig tjeneste

5 SOLNEDGANGSTIDER København Ringsted Odense Vejle Århus Herning Hjørring Tejn Tórshavn JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI

6 ANDAGTSVERS JANUAR Sl 16,11 Rom 6,23 Jer 29,11 Es 61,3 Mark 10,27 Jer 23,23-24 Sl 113,5-9 Joh 14,6 Åb 3,18 Fil 4,13-19 Sl 34,18 Sl 51,15 Ordsp 16,18 Es 43,19-21 Matt 11,28-30 Ez 18,20 Matt 25,45 Præd 3,11 Joh 3,16 Sl 42,11 Ez 36,26 Es 1,18 Ef 4, Kor 10,12 Matt 13,45-46 Ez 34,4-6 Fil 4,19 Es 43,1 Sl 19,1 Hebr 12,1 Sef 3,17 FEBRUAR JUNI MAJ APRIL MARTS Sl 27,14 2 Kor 3,18 Gal 4,7 Sl 100,4 Matt 25,40 Sl 119,165 Sl 86,15 Hebr 13,2 Sl 91,4 1 Tim 5,2 Es 1,18 Præd 3,11 Hebr 11,6 Jer 31,3 Sl 118,17 Sl 119,105 Matt 6,28-30 Joh 16,33 Ordsp 14,12 Gal 22,23 Ordsp 15,1 Åb 19,8 Luk 12,40 Es 41,13 Es 65,24 Luk 12,4-5 1 Kor 4,5 1 Joh 4,11 Rom 8,1-2 Jer 32,39 Rom 6,22 Joh 10,30 Ordsp 17,22 Joh 11,18 Matt 18,2-4 Sl 40,1-2 4 Mos 32,23 Matt 6,20 Ordsp 16,9 Es 40,31 Fil 4,19 Matt 7,12 Rom 12,19 Sl 91,11 Jak 5,15 Joh 6,21 Matt 7,8 Sl 21,3-6 Joh 17,22 Mark 6,31 Sl 62,1 Sl 13,6 Job 23,13-14 Job 14,7 Es 55,8 Es 57,18-19 Sl 139,23-24 Es 46,4 Præd 3,11 Sl 56,8 Ordsp 20,12 5 Mos 6,6-7 Job 36, Mos 1,29 Præd 3, Kor 3,18 Matt 25,10 Ordsp 3,6 Es 65,24 Sl 32,8 Matt 25,40 Sl 145,18-19 Ef 3,20 Es 58,10-11 Sl 51,7 Ordsp 31,20 1 Pet 5,6-7 Es 49,15-16 Luk 24,25 Joh 3,17-18 Sl 16,11 Sl 51,8-10 Sl 115,3 Sl 43,5 Hebr 11,8 Jos 24,15 Mika 6,8 Es 54,5 1 Kor 2,9 Sl 4,8 Jak 1,17 Hebr 13,2 Luk 15,8 Job 23,10 2 Kor 5,17 Ef 5,20 Joh 10, Tim 1,7 Rom 7,18-25 Ordsp 17,17 1 Kor 2,9-10 Luk 24,39 Gal 4,6-7 1 Kor 13,11 Es 43,2 Sl 37,4 Mark 10,15 Rom 6, Pet 5,7 2 Kor 5,7 Matt 19,26 Jak 1,12 Hebr 7,25 Præd 3,1 Sl 51,11 Klages 3,40-41 Joh 15,15 2 Krøn 25,8 Åb 22,17 1 Kor 13,12 Sl 34,7 Sl 90,2 Rom 5,8 Es 35,1-2 Mark 4, Sam 16,7 Sl 2,4 Fil 1,6 Matt 6,33 Luk 11, Pet 5,7 Luk 19,10 2 Mos 20,5 Rom 8,28 Ef 4,23 Åb 21,4 1 Kor 2,1 2 Kor 5,17 Hebr 13,5 Es 40,4 Matt 18,11 Ordsp 28,20 Sl 34,7 Es 40,31 Joh 8,11 Jer 29,11 Es 40,29 Jos 6,1 Jer 31,3 Sl 46,1 Sl 31,3 5

7 1. KVARTAL 2012 MIN GUD Den Gud, som har skabt alle stjernerne, hele universet, tyngdeloven og appetitten han har også skabt mig! Han er én Gud og består dog af tre, han er både retfærdig og nådig, han skaber og genskaber, han er både frelser og dommer. Han rummer alt! I lektierne vil vi se på de store ting, som jeg skitserede med ordene ovenfor. Samtidig vil vi se på Gud som kunstner: Han beskrives bl.a. som pottemager, arkitekt, musiker, forfatter, skulptør. Vi vil se på nogle af bibelens kærlighedshistorier Gud er også romantikkens Gud. Sabbattens Gud, den hellige Gud m.m. Et glimt af Gud! Det er mit personlige ønske og behov hver dag! Universets Gud forholder sig ikke blot til de store linjer. Jeg kan be til ham! Ha et personligt møde, kun ham og mig. Gud er den, der har opfundet bønnen og jeg kan bruge den, når som helst og hvor som helst. Også bøn er med i bibelstudierne. Virkelig relevante bibelstudier som jeg glæder mig til at fordybe mig i. Fordi jeg har behov for Gud. Fordi han er min Gud, en som jeg kender, og har samvær med i dagligdagen. Jeg glæder mig til et materiale, som kan inspirere mig i mit kendskab til Gud. Må Gud velsigne vores menighed i Danmark, når vi går i gang med vores nye fælles bibelstudie. Må Gud velsigne dig personligt i at uddybe dit kendskab til din Gud. Line Nielsen Nyborg menighed 6

8 INDLEDNING GLIMT AF VORES GUD Når man ser billeder fra Hubble Space Telescope kan man ikke andet end blive forundret. (En stjernekikkert, der i 1990 blev sendt i kredsløb, og som tager billeder af universet. Find den på Internet og bliv selv forundret). Hvordan kan vi begynde at fatte den kundskab, den magt, den fornuft, de sandheder og den hensigt, der er nedlagt i disse stjernetåger? Her står vi, så små og alene, et fnug i skaberværket, og kan se alt dette, som er så uendelig meget mere end vores fatteevne. Men mere forbavsende end selve universet er dog dets skaber, for kun noget større end universet kunne have skabt det. For os som syvende dags adventister er det den Gud, som vi tilbeder og tjener, der har skabt universet alt lige fra de største galakser til de kvarker, som er byggesten i alt stof. Det er i denne kontekst om den Herre, vi tjener og tilbeder at dette kvartals studier vil teologisere et teknisk udtryk for at studere Gud. Er det ikke vigtigt at kende den Gud, som vi tilbeder, har tillid til og tjener, den Gud, som vi er kaldet til at elske af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind (Luk 10,27)? Bibelens billede af Gud er meget omfattende. Det er rigtigt, at Guds kærlighed er understreget igen og igen, men der er meget mere, som han ønsker, vi skal vide om ham. Der er fx hundreder af navne for Gud i Skriften. Hvert af dem kunne give os en dybere og mere klar forståelse af himlens og jordens store Gud. Vi skal se på forskellige aspekter af Gud, som de er blevet åbenbaret for os, og hvad det betyder for os rent praktisk. Vi skal se på Gud som den tre-enige Gud, som skaber, som forløser, som den nådige og den dømmende Gud. Vi skal se på hans hellighed, hans lov, på hans hellige dag. Og også nogle aspekter af Gud, som vi almindeligvis ikke tænker så meget over: Skønhedens Gud, historiens Gud og den romantiske Gud. Gud er stor. Vi er i forhold til ham bare små. Hvor taknemlige skal vi så ikke være for hver eneste lysstråle, han spreder på vores vej. I dette kvartal skal vi se på noget af dette lys. Det er op til hver enkelt af os, hvordan vi vil vandre i dette lys. Jo Ann Davidson er teologisk professor ved Andrews University i Michigan, USA. 7

9 MISSIONSBERETNING DET NORDLIGE ASIENS DIVISION Fokus på Missionen Når vi indsamler penge (kollekt) i forbindelse med bibelstudiet er det for at kunne støtte udbredelsen af evangeliet i hele verden. Pengene fordeles til Adventistkirkens arbejde i hele verden, men anvendes fortrinsvis i den tredje verden, hvor de lokale kirker sjældent har mulighed for selv at finansiere det evangeliske arbejde. Hvert kvartal fokuserer vi på en del af verden. Der bliver udvalgt nogle enkeltprojekter, som på en særlig måde tilgodeses. 25% af kollekten, som i Adventistkirker over hele verden indsamles den 13. sabbat i hvert kvartal, anvendes til disse specifikke projekter. Missionsberetningerne her i hæftet stammer fra den region, hvor disse projekter skal gennemføres. Adventistkirken FOKUS PÅ DET NORDLIGE ASIEN Missionsberetningerne fejrer i år 100 års jubilæum. For at fejre dette jubilæum vil vi grave lidt i fortiden, samtidig med at vi sætter fokus på erfaringer og udfordringer i nutiden. I dette kvartal gælder det regionen i det nordlige Asien, hvilket indbefatter lande som Kina, Japan, Mongoliet, Nord- og Sydkorea og Taiwan. Regionen har en befolkning på 1,6 mia, mens Adventistkirkens medlemskab i de samme lande udgør I hvert eneste af disse lande er der store udfordringer. Japan er et moderne samfund, hvor Adventistkirken har svært ved at trænge igennem. På øen Amami Oshima er der dog en lille menighed, som, med assistance af en koreansk præstefamilie, er begyndt at vokse. Denne menighed mangler et passende mødested. Mongoliet har 1600 adventister, hvoraf de fleste er unge og talentfulde. De har stærkt brug for en skole, hvor de kan uddanne sig til at overtage lederskabet i fremtiden. Korea har mange udlændinge indenfor sine grænser. Dette er ikke mindst tilfældet i Seoul, hvor en multikulturel menighed virker gennem en hel vifte af aktiviteter. Mødestedet er imidlertid for længst blevet for lille til at kunne huse de mange, der er interesseret i at deltage i møder og gudstjenester. Mandarin kinesisk tales af flere mennesker end noget andet sprog i verden. For tre år siden blev der indsamlet en gave til et lydstudie i Taiwan, hvor man kunne oversætte radio- og tv-udsendelser til kinesisk. Dette sted trænger til udvidelser. Under Guds velsignelse er der altså rige muligheder for, at vi i dette kvartal kan gøre noget for at fremme Guds værk i Nordasien. Missionsberetningerne er oversat og bearbejdet af Walder Hartmann. 8

10 MISSIONSPROJEKTER 1. KVARTAL Skole i Mongoliet 2. Kirke i Amami Oshima, Japan 3. Evangelisk center i Seoul, Korea 4. Oversættelse til kinesisk 5. Børneprojekter i Kina Læs mere (på engelsk) på adventistmission.org Det nordlige Asiens division Kirker Medl. Befolkning Den Kinesiske Union Japans Union Koreas Union Mongoliet (missionsmark) Total

11 1 TIL SABBATTEN 7. JANUAR 2012 Den tre-enige Gud Ugens tekst Ugens hovedtanke Introduktion Men I, mine kære, skal opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden. Bevar jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på, at vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed fører jer til evigt liv. (Jud 1,20-21). Skriften indeholder henvisninger til og antydninger af guddommeligheden og enheden hos den guddommelige Gud. Selv om ordet treenighed ikke findes i Bibelen, så findes læren om det. Læren om treenigheden, at Gud er én og sammensat af tre personer, er væsentlig, fordi det handler om, hvem Gud er, hvad han er, hvordan han arbejder, og hvordan han forholder sig til verden. Det vigtigste er, at Kristi guddommelighed er væsentlig for frelsens plan. I Skriften er der tre separate, men dog forbundne former for bevis for treenigheden, eller Guds tredelte enhed: 1. Bevis for Guds enhed 2. Bevis for, at der er tre personer, som er Gud 3. Enkelte teksthenvisninger til Gud som tre-i-én De adskillelser mellem Gud, Kristus og Helligånden, som findes i Bibelen, skal forstås som at være på den måde, Gud er i sig selv, hvor vanskeligt det end er at forstå for vores faldne sind. De evige ærværdige Gud og Kristus og Helligånden, som Ellen White siger i bogen Evangelism side 616, er lige, men ikke identiske eller ens. Selv om nogle af de første adventister kæmpede med læren, har vores kirke i dag taget et fast og solidt standpunkt i denne læresætning. Som der står i Sådan tror vi på side 14: Der er én Gud: Fader, Søn og Helligånd, en enhed af tre evige personer. Tekster til ugen 5 Mos 6,4 Fil 2,6 Matt 28,19 1 Mos 1,26-27 Joh 14,16 10

12 SØNDAG 1. JANUAR 2012 Guds enhed Hele tros-systemet var for de gamle hebræere strengt monoteistisk. Mono = én og teistisk = Gud, hvilket betyder, at der er kun én sand Gud. Denne indstilling rokkes ikke gennem hele Det gamle Testamente. Der er kun én Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, og ikke mange guder som nationerne og stammerne rundt om hebræerne troede. I denne henseende var Bibelens religion enestående. 2 Mos 3,13-15 Hvordan taler Gud om sig selv og hvordan indikerer disse vers Guds enhed? Guds enhed findes også i den tekst (5 Mos 6,4), som jøderne kalder shema. Det fik navnet, fordi begyndelsesordet hør hedder shema på hebraisk. Det er en af de store sandheder om Gud, som Israels folk blev befalet at tro og at lære deres børn. Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. (5 Mos 6,4). Sammenlign dette vers med 1 Mos 2,24: Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Hvad kan det betyde, at det samme hebraiske ord for én står i begge tekster? Det samme ord echad bruges om Gud i shema og her i 1 Mos om ægtepar. Ordet echad betyder ikke én som en matematisk sum, men som en sammensat enhed. Her bliver det bekræftet, at der kan være enhed i bestemte dele. Mand og hustru skal være ét iflg. 1 Mos 2,24, ligesom Gud er det iflg. 5 Mos 6,4. Jak 2,19 1 Kor 8,4 Til eftertanke Hvordan taler Det nye Testamente om Guds enhed? Hvordan skal vores forståelse af Gud som én hjælpe os til at undgå at falde i afgudsdyrkelsens huller? Hvorfor skal Herren alene være den, som vi tilbeder? Hvordan kan du udslette afguder i dit eget liv? 11

13 MANDAG 2. JANUAR 2012 Kristi guddommelighed Faderens guddommelighed er næppe, om nogen sinde, til debat. De, som stiller spørgsmål ved treenigheden, udfordrer Kristi guddommelighed. Hvis Kristus var andet end evig og fuldt ud Gud, ville frelsens plan være alvorligt stillet. (Se afsnittet til i morgen). Fil 2,6 Hvordan taler Paulus, som før var en ufølsom farisæer, om Kristi guddommelighed? For en farisæer, som var oplært i Det Gamle Testamentes lære om Guds énhed, er dette et forbavsende citat, fordi det åbenbarer Paulus dybe overbevisning om Kristi guddommelighed. Hebræerbrevet skrevet til jøder, som var stærke monoteister, som Paulus var indeholder kraftige beviser, der understreger Guds søns guddommelighed. I Hebr 1,8-9 bliver Kristi guddommelige natur udtrykt kraftigt og klart. Det vigtigste i åbenbarelsen af Kristi guddommelighed er Jesu egen selvbevidsthed. Han gik ikke gennem Jerusalems gader med et triumferende kor, som udbasunerede hans guddommelighed. Men de fire evangelier indeholder mange beviser, som åbenbarer, at dette var sådan, han forstod sig selv. Jesus påstod gentagne gange, at han besad det, som rent faktisk kun Gud havde: Han omtalte Guds engle som sine engle (Matt 13,41); han påstod at kunne tilgive synder (Mark 2,5-11); og Jesus sagde, at han havde magten til at dømme verden (Matt 25,31-46). Hvem andre end Gud kunne med fuld ret sige det? Matt 14,33 Matt 28,9 Luk 24,50-52 Joh 9,35-38 Se igen på, hvordan Jesus tog imod tilbedelse fra forskellige mennesker. Sammenlign Jesu handling med Paulus (ApG 14,8-18). Hvad viser det om Jesu guddommelighed, at han tillod folk, at de tilbad ham? Da Jesus stod foran sine dommere, var en af anklagerne mod ham, at han påstod at være Guds søn (Joh 19,7; Matt 26,63-65). Foran Kajfas stadfæstede han sin egen guddommelighed under ed. Derfor har vi stærke beviser fra Bibelen på Kristi guddommelighed. 12 Til eftertanke Brug nogen tid på at tænke over Jesu liv og sæt især fokus på den kendsgerning, at han var Gud selv, skaberen af universet. Hvad siger det os om Guds kærlighed til denne verden? Hvorfor skal du finde megen trøst og håb fra denne forbløffende sandhed?

14 TIRSDAG 3. JANUAR 2012 Helligånden Hvis Gud kan være èn med de to personer: Faderen og Sønnen, så skulle det vel ikke skabe større vanskelighed at tilføje en tredje person. Vi taler her om Helligånden. 1 Mos 1,2 Matt 28,19 Hvad siger det om Helligåndens rolle så tidligt i den bibelske beretning? Hvordan vækker Matthæus opmærksomheden på de tre medlemmer i guddommen? Der er nævnt tre personer i guddommen, da Jesus vejleder i, hvordan nye troende skal døbes. Denne dåbs-formular er stadig den mest brugte i den kristne dåb. Det menneske, som har valgt at følge Jesus bliver døbt i navnet (ental, ikke flertal, på græsk), selv om der er tre personer nævnt. Tre guddommelige væsener bliver betragtet som én. Ved Jesu dåb ser vi alle tre personer i treenigheden optræde sammen. Læs den dramatiske beskrivelse af denne dåb hos Mark 1,9-11. Markus beskriver, at himlen flænges. Han gør også opmærksom på alle tre personer i guddommen i en enestående åbenbaring af Gud, som påvirker endog naturen selv. Ligesom hos Jesus, er Helligåndens gerning knyttet til Guds gerning. Se på de følgende beskrivelser af Helligåndens gerninger: 1. Da Jesu fødsel bliver bekendtgjort, fortæller englen, at hendes barn vil blive kaldt hellig, fordi Helligånden vil komme over hende (Luk 1,35). 2. Jesus sagde, at Herrens ånd var over ham og havde salvet ham til at tale (Luk 4,18). 3. Han sagde også, at han uddrev dæmoner ved Guds ånd (Matt 12,28). 4. Den Ånd, som skal fortsætte Kristi gerning efter hans himmelfart, er en anden talsmand (Joh 14,16). 5. Jesus blæste ånde i dem Helligånden (Joh 20,22). 6. Nye kristne vil have både Helligånden (Joh 14,17) og Kristi ånd i sig (Gal 2,20; Kol 1,27). Til eftertanke Kristus og Helligånden er tæt forbundet med hinandens tjeneste. Derudover er der bibelske henvisninger, som identificerer Helligånden som Gud. Læs ApG 5,1-11. Hvordan hjælper denne hændelse os til at forstå Helligåndens guddommelighed? 13

15 ONSDAG 4. JANUAR 2012 I enhed og lighed Hvor tydelig Bibelen end er om, at Gud er én, så taler den også om personer i flertal. Både lærde og bibelstuderende har gennem århundreder i Det Gamle Testamente fundet mange teksters tydelige beviser på Guds flertals-natur. Denne sandhed bliver sammen med mange andre vist tydeligere i Det Nye Testamente. 1 Mos 1,26-27 Hvordan bliver Guds flerhed åbenbaret her? Denne sammensætning af flertal og ental i forbindelse med Gud finder vi også i 1 Mos 11,7-8 ved opførelsen af Babelstårnet. Gud selv taler igen. Det er Herren, der taler, og dog taler han som en af en gruppe: lad os. Es 6,8 Hvordan kan du se flerheden hos Herren i disse vers? Hvordan ophøjer Peter i sin prædiken på pinsedagen Jesus inden for guddommen? Se ApG 2,33. Peter, som var en erklæret monoteistisk jøde og derfor troede på én Gud, proklamerer Kristi fulde guddommelighed i himlen. I sit brev til jøderne i adspredelsen fortæller Peter igen om Guds treenige natur. Se 1 Pet 1, Kor 1, Kor 13,13. Til eftertanke Hvordan fortæller Paulus om Guds flerhed i sin beskrivelse af frelsens proces? Med vores begrænsede og faldne sind er denne lære ikke så enkel at forstå fuldt ud. Men hvad gør det? Vi taler her om Guds natur, skaberen af universet. Hvor tåbeligt er det ikke at ville tro, at vi kan fatte ham fuldt ud, særligt når der er så meget andet, vi ikke kan fatte. Tænk på det simpleste, du kan komme i tanker om. Hvor meget af det er også lukket land for dig? Hvor langt mere så ikke det, der er så stort som selve Guds natur? 14

16 TORSDAG 5. JANUAR 2012 Treenigheden og frelsen Johannes evangelium har direkte og bevidst opmærksomheden rettet mod Guds enestående natur. Johannes synes at være fuldt ud klar over enheden og treheden hos Gud. Joh kap Læs Kristi bøn og tæl henvisningerne til de tre personer i guddommen. Hvordan hjælper disse tekster os til at forstå realiteten i denne vigtige sandhed? Disse kapitler i Johannesevangeliet er den mest dybtgående koncentration med henvisninger til ligheden og treenigheden hos Gud. Her beskrives dynamikkerne i treenigheden flere gange. Læren om treenigheden er langt fra et stykke abstrakt tankespind. Det er den uundgåelige følge af en systematisk gennemgang af Skriften. Særlig vigtig i denne sammenhæng er Kristi guddom. Hvis ikke Kristus var Gud, så flytter han blot vores synder fra den ene til den anden. Hele pointen med evangeliet er, at det var Gud selv, der på korset bar verdens synder. Alt andet vil fjerne soningen, som er så mægtig og gennemgribende. Hvis Jesus kun var et skabt væsen og ikke fuldt ud Gud, hvordan kunne han som en skabning bære Guds vrede over synden? Hvilken skabning, hvor ophøjet han så end var, kunne frelse menneskeheden fra overtrædelsen af Guds hellige lov? Hvis Jesus ikke var guddommelig, så ville Guds lov ikke være så hellig som Gud selv, fordi overtrædelsen af den ville være noget, som et skabt væsen kunne sone. Loven vil kun være lige så hellig som dette skabte væsen, og ikke så hellig som Skaberen. Synden i sig selv ville ikke være så ond, hvis det eneste, den krævede, var en skabnings død og ikke Skaberen, der sonede den. Den kendsgerning, at det krævede Gud selv, i Kristi person, at sone synd, viser med al tydelighed, hvor alvorlig synd er. Vores frelsevished kommer gennem det, Kristus har gjort for os og fra den kendsgerning, at Gud selv betalte straffen for vores synder. Hvis Kristus ikke var guddommelig så ville soningen være fuldkommen nytteløs. Til eftertanke Universets skaber døde i stedet for dig, i dit sted, så at du kunne få løftet om evigt liv i ham. Hvordan kan du lære at hente håb og vished gennem denne utrolige sandhed? Set i lyset af denne virkelighed, hvad andet har så nogen betydning? 15

17 FREDAG 6. JANUAR 2012 Til videre studium I læren om treenigheden finder vi ikke tre forskellige guddommelige roller spillet af én person (det er modalisme). Det er heller ikke tre guder i en klynge (det er triteisme eller polyteisme). Den ene Gud ( han ) er også, og ligeværdig, de, og de er altid sammen, altid i nært samarbejde. Helligånden udfører både Faderens og Sønnens vilje, som også er hans egen vilje. Dette er den sandhed, som Gud åbenbarer om sig selv gennem hele Bibelen. Nogle mennesker kæmper med Kristi guddommelighed, fordi han, da han var i kød, havde underordnet sig under Faderens vilje. Mange ser dette som et bevis på, at han på en eller anden måde var mindre end Faderen. Men dette afspejler ikke guddommens indre struktur. At Jesus havde underordnet sig afspejler i stedet, hvordan frelsens plan skulle virke. Jesus skulle komme i menneskelig skikkelse, blive lydig indtil døden, ja, døden på et kors (Fil 2,8). Og skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham. (Hebr 5,8-9). Disse citater åbenbarer, at den underordnede rolle, som Jesus spillede, var en følge af inkarnationen, som var kernepunkt i frelsens plan. Det beviser ikke, at han er noget andet end fuldt guddommelig og evig. De skal give ham navnet Immanuel det betyder: Gud med os. Kundskab om Guds herlighed finder vi på Kristi ansigt. Fra evigheds dage var vor Herre Jesus Kristus ét med faderen; han var Guds billede, billedet af hans storhed og majestæt, Guds herligheds glans. Det var for at åbenbare denne herlighed, at han kom til vor verden. (Jesu liv, s. 8; DA 19). Til drøftelse 1. Nogle af de første adventister kæmpede med læren om treenigheden. I dag har kirken taget et fast standpunkt i denne lære. Diskutér: Sandheden folder sig ud for os over tid. Hvordan er du i din egen erfaring vokset i forståelse af sandhed? 2. Joh 8,58 siger: Jesus sagde til dem: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født. Hvordan åbenbarer denne tekst på en tydelig måde Kristi fulde guddommelighed? 16 Treenigheden er et mysterium, men i Skriften er mysterier dybe sandheder, som en ubegrænset Gud åbenbarer for os på et begrænset plan. Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. (5 Mos 6,4).

18 DIALOG TIL SABBATTEN 7. JANUAR 2012 Oplæg til samtale Bryd isen Uddybende spørgsmål For omkring 2500 år siden opfandt grækeren Demokritos ordet atom. Han mente, det var det usynlige, udelelige element, som var byggestenen i alle de ting, vi ser omkring os. Da videnskaben begyndte at gennemgå og undersøge stoffernes opbygning nærmere, gjorde de yderligere opdagelser. Atomet var faktisk et navn for et sammensat forhold mellem de partikler, der dannede det. Protoner var ikke mere atomiske end elektronerne, eller omvendt. Hvis den ene del mangler, findes atomet ikke. På samme måde lærer Det Gamle Testamente os, at Gud er én. Men når vi ser videre på det, opdager vi, at denne enhed er produktet af et harmonisk forhold mellem tre adskilte væsener, alle lige guddommelige og alle evige. Mens atomet kan være og er trods sit navn blevet spaltet, er denne treenige Gud virkelig den udelelige enhed, som ligger bag al virkelighed. 1. Hvilke andre eksempler på enhed i forskelligheden kan vi finde i den verden, der omgiver os og som kan hjælpe os til bedre at forstå treheden i treenigheden? 2. Hvad kan vi lære fra den enhed i formål, som guddommen viser? Se Joh 17, Hvorfor er en korrekt forståelse af Jesu Kristi sande natur og guddommelighed så væsentlig for vores forståelse for hans frelsende liv, død og opstandelse? 4. Hvorfor tror du, at Kristi guddommelighed er det, der oftest bliver udfordret, når mennesker forsøger at så tvivl om treenighedslæren? 5. Hvorfor er Kristi guddommelighed så vanskelig at acceptere på trods af de klare bibelske og historiske beviser? Kristendom i praksis Trods mange menneskers tanker, så lærer apostlene os, at Kristus på enhver måde var Gud, men at han gav slip på sin status, tømte sig selv (græsk: kenosis) for guddommelige fortrin så meget, at han var villig til at dø en forbryders død på korset. Han havde og var alting, men af kærlighed gav han det alt til os og blev intet selv. Hvis du erkender det, så erkender du evangeliet. 17

19 MISSIONSBERETNING DET NORDLIGE ASIENS DIVISION 7. JANUAR ÅRS MISSION Kina fik allerede for 100 år siden hjælp gennem sabbatsskolens missionsgaver. Gennem de næste 35 år skete det samme 19 gange, og man oplevede en god begyndelse på missionsindsatsen i Kina. Én af de kinesere, der gennem mange år havde følt behovet for frelse, var Min. Han havde bygget sig et lille tempel, hvor han i ensomhed tilbad sin gud i timevis hver eneste dag. Han følte dog stadig, at der manglede noget i hans tilværelse, hvorfor han begyndte at gå til møder, som blev afholdt af en udsendt adventistmissionær. Her fandt han, hvad han søgte og gav sit hjerte til Gud. Der var også gamle hr. Djang, som boede ude på landet, og da forårsregnen et år udeblev, fik alle hans landsbyfæller travlt med at bede til deres guder for at få hjælp. Regnen faldt imidlertid stadig ikke. Så kaldte gamle hr. Djang, der var adventist, sammen til møde. Han fortalte de andre om Elias bøn i 1 Kong 18 og sagde: Vi må vende os til Gud i himlen. Han vil sende os regn. Han fik de tilstedeværende til at bede til himlens Gud, før de gik hjem. Da de nåede hjem, fik de øje på den første lille sky på himlen, og om natten faldt regnen i stride strømme. Næste dag var en sabbat. Mange af landsbyens beboere mødtes med den lille menighed for at takke Gud for regnen. Gennem de følgende uger deltog mange af dem i bibelstudier, og den lille menighed begyndte at vokse. Da kommunisterne overtog styret i Kina, blev alle ejendomme beslaglagt, og missionærerne måtte rejse hjem. I 40 år vidste man ikke, hvad der var sket med de kristne i Kina, men så begyndte Kina igen at åbne sig, og vi hørte de mest inspirerende beretninger om tro under vanskelige forhold. Både i 1998 og i 2008 gav vi gaver til arbejdet i Kina. Disse gaver blev bl.a. brugt til at opbygge et studie i Taiwan, hvor der kunne produceres radioprogrammer på kinesisk. I dette kvartal skal vi igen hjælpe, så man kan producere i hundredvis af videoprogrammer, som kan bruges blandt kinesere over hele verden. Der bor mere end 1,4 mia. kinesisk talende personer i Kina og Taiwan, mens andre millioner er spredt over Indonesien samt Nord- og Sydamerika. Skulle vi ikke gøre jubilæumsgaven den 24. marts til den bedste nogensinde? FAKTA Der bor næsten 1,6 mia. mennesker i Nordasien, hvoraf de 1,4 mia. befinder sig i Kina og Taiwan. Adventbudskabet nåede første gang Kina i 1888, da Abram LaRue rejste fra Hong Kong til det sydøstlige Kina for at sælge bøger. Under det kommunistiske styre blev de kristne forfulgt, og mange adventister måtte finde sig i fængselsophold og ophold i arbejdslejre. 18

20 NOTER TIL SABBATTEN 7. JANUAR

21 2 I begyndelsen TIL SABBATTEN 14. JANUAR 2012 Ugens tekst Ugens hovedtanke Introduktion Tekster til ugen I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt. (Kol 1,16). Læren om skabelsen, en bogstavelig 6-dages skabelse, er grundlæggende for alt det, vi tror på. Det er vanskeligt at forestille sig to mere forskellige syn på begyndelse end den bibelske model og den ateistiske evolutionsmodel. Den første viser en skabelse, som var planlagt, gennemtænkt, forudberegnet, og hvor intet var overladt til tilfældigheder. Intet. I modsætning hertil står evolutionsmodellen, hvor alt er tilfældigt. For det andet var der i den bibelske beretning et formål med alt, hvad der blev skabt. Gud havde et endemål, som grækerne kalder telos, et formål med det, han skabte. Modsætningen er evolutionen, som arbejder med den forudsætning, at der ikke er et endeligt mål, ingen formålstjenlig kraft, der motiverer det, der skabes. Tilfældig mutation og naturlig udvælgelse (resultater af tilfældigheder) arbejder blindt sammen og beholder det, som virker og fjerner det, som ikke gør det. Endelig fortæller Bibelen beretningen om, at mennesket blev skabt i Guds billede. Evolutionen lærer os, at mennesket er dannet i billedet af hvilket pattedyr, der tilfældigvis kom før homo sapiens. I denne uge skal vi se på den bibelske læresætning om skabelsen og se, hvordan den former grundlaget for alle de bibelske sandheder, som følger. Hvis vi får skabelsen forkert i halsen, så vil det helt sikkert ske med en hel masse andre ting. Det er derfor, denne læresætning er så vigtig for, hvad vi som syvende dags adventister tror på. Matt 19,4 Joh 1,1-13 Job 38,4-7 Rom 5,12 5 Mos 32,10-11 Es 66,22 Sl 19 20

Jobs løser. Ugens vers

Jobs løser. Ugens vers 12 Jobs løser TIL SABBATTEN 17. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud (Es

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Helligåndens personlighed

Helligåndens personlighed 4 Helligåndens personlighed TIL SABBATTEN 28. JANUAR 2017 Ugens vers Introduktion Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Den første dimension: RÆK OP

Den første dimension: RÆK OP Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Skabelsen, et bibelsk tema

Skabelsen, et bibelsk tema 4 TIL SABBATTEN 26. JANUAR 2013 Skabelsen, et bibelsk tema Ugens vers Introduktion Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

At vokse i Kristus. Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. (Joh 3,3).

At vokse i Kristus. Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. (Joh 3,3). 6 TIL SABBATTEN 9. AUGUST 2014 At vokse i Kristus Ugens vers Introduktion Jesus svarede ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. (Joh 3,3). Nikodemus

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Den lovede vækkelse: Guds opgave fuldført

Den lovede vækkelse: Guds opgave fuldført 13 TIL SABBATTEN 28. SEPTEMBER 2013 Den lovede vækkelse: Guds opgave fuldført Ugens vers Introduktion Brødre, vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Konfirmandord - og der er vildt mange: Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. 1 Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. Åbningshilsen Med denne søndag er vi kommet til den sidste søndag efter helligtrekonger.

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN. Søg Herren og lev! Zdravko Stefanovic

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN. Søg Herren og lev! Zdravko Stefanovic 1. 2. KVARTAL 2007 2013 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Søg Herren og lev! Zdravko Stefanovic SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2013 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN 978 87 7532 551

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Emne: Global Gud Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Målgruppe: teenagers, ca. 150-200 stk. Tekster: Sl 139,1-18 + Jes 49,15 Sl 139,1-18 v1 For korlederen.

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 31. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække Salmer DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion 11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 12. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Guds lov og Kristi lov

Guds lov og Kristi lov 8 TIL SABBATTEN 24. MAJ 2014 Guds lov og Kristi lov Ugens vers Introduktion Ugens tekster Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Forestillingen om, at man kan være kristen

Forestillingen om, at man kan være kristen Forestillingen om, at man kan være kristen uden at drive mission, er lige så absurd, som den er populær blandt mennesker, der ikke kender Jesus Kristus. Det ligger i selve det at være kristen, at man er

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere