Der meddeles miljøgodkendelse, VVM-tilladeles og spildevandstilladelse til drift af biogasanlæg.

Transkript

1 Teknik og Miljøafdelingen Natur og Miljø NGF Nature Energy Biogas A/S Ørbækvej Odense SØ Rådhuset, Torvet Nyborg Betjen dig selv på Sagsansvarlig: Per Jürgensen Tlf pju@nyborg.dk Sagsnr Miljøgodkendelse, VVM-tilladelse og spildevandstilladelse for Bionaturgas Ørbæk A/S beliggende på Industrivej 11, 5853 Ørbæk, matr.nr. 128, Ørbæk By, Ørbæk CVR-nr.: Sammendrag Der meddeles miljøgodkendelse, VVM-tilladeles og spildevandstilladelse til drift af biogasanlæg. VVM-tilladelsen er godkendt på Byrådsmøde den 7. oktober Idet anmeldelsen er modtaget den 25. maj 2012 og sagen er behandlet ved Natur- og Miljøklagenævnet, skal sagen behandles efter den daværende gældende bekendtgørelser for godkendelse af listevirksomhed 1 og den daværende gældende VVMbekendtgørelse 2. Virksomheden er derfor omfattet af listepunkt K 103 Anlæg til biologisk eller fysiskkemisk behandling, som defineret i pkt. D8 og D9 i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen 3, af ikke-farligt affald forud for bortskaffelse med en kapacitet på mere end 50 tons affald pr. dag. (i)., jf. bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen 1. Virksomheden er endvidere omfattet af listepunkt 10 Anlæg til bortskaffelse af ikkefarligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF) afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag, jf. bilag 1 i VVMbekendgørelsen 2. De planmæssige forhold er tilstede, for etablering af biogasanlægget på ejendommen Industrivej 11, 5853 Ørbæk. VVM-tilladelsen erstattes dermed af en godkendelse efter 33 i Miljøbeskyttelsesloven 4, jf. 9, stk. 4, i VVM-bekendtgørelsen 2. Det er vurderet at det ikke er nødvendigt med vilkår, som ikke kan stilles i miljøgodkendelsen. Retsbeskyttelsen for miljøgodkendelsen udløber 8 år efter at godkendelsen er endeligt meddelt. 1 Bekendtgørelse nr. 486 af 25 maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed 2 Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 3 Bekendtgørelse nr af 12. december 2011 om affald 4 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse

2 Spildevandstilladelsen er ikke retsbeskyttet i en fast tidsperiode. Forudsætningerne for miljøgodkendelsen, VVM-tilladelsen og spildevandstilladelsen herunder miljømæssig vurdering af ansøgningen findes under afsnittet Miljøteknisk Redegørelse. I redegørelsen konkluderes det, at virksomheden kan drives uden væsentlige gener eller risiko for omgivelserne, når efterfølgende vilkår overholdes. Kommunens afgørelse Nyborg Kommune godkender Bionaturgas Ørbæk A/S efter miljøbeskyttelseslovens 5 kapitel 5, 33 og giver spildevandstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 4, på følgende vilkår: Vilkår Generelt 1. Indretning og drift skal være i overensstemmelse med det, der er beskrevet i ansøgningen med mindre andet fremgår af den miljøtekniske redegørelse eller af vilkårene. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "befæstet areal" menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. Virksomheden må maksimalt modtage tons biomasse pr. år, svarende til 10% forøgelse af den ansøgte mængde. 4. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller lukket kasse, eller via rørsystemer. 5. Modtagelse af biomasse og udlevering af afgasset biomasse med køretøjer må kun ske på hverdage fra mandag til fredag i dagperioden fra kl Organisk affald som f.eks. affald fra fødevareindustrien skal før affaldet afhændes til genanvendelse, være behandlet i overensstemmelse med biproduktforordningen 6 5 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse 2

3 7. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Tømning og påfyldning af køretøjer skal ske indendørs samt overvåget af personel. 8. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk eller lignende. 9. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen, med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. 10. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i aflæssehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. 11. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Aflæsse hallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. 12. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. 13. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden pålæsningen påbegyndes, og indtil pålæsningen og lukning af beholdere og tanke til afgasset biomasse er afsluttet. Pålæsse-hallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra tankvognen ved pålæsning af biomasse. 14. I rum indeholdende lugt må der ikke ske åbning af porte, døre og vinduer, således at der forekommer gennemtræk til det fri. 15. Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug. 16. Fiberfraktionen skal opbevares i container indendørs for lukkede porte, døre og vinduer. 17. Ved afhentning af container indeholdende fiberfraktionen, skal containeren være lukket. 6 Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1064/2009 af 21. oktober 2009, om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) 3

4 18. Før køretøjer forlader aflæsse hallen og pålæsse hallen, skal køretøjet ved vaskning være rengjort udvendigt for biomasse. Rengøring skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. 19. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 20. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført luftrenseanlæg. 21. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget, således at der opretholdes undertryk i de enkelte områder: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra aflæsse hal og fra pålæsse hal. Afsug fra kondensatbrønd og dekanterbrønd Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse og fra rum til opbevaring af fiberfraktion. Afsug fra tanke og beholdere indeholdende afgasset biomasse. Ventilationsanlægget skal være forsynet med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser. 22. Luftrenseanlæg (biofilter) med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Biofiltret skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. 23. Luftrenseanlægget skal være sikret mod forgiftning, eventuelt via forfilter, og være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion eller der skal foretages service. Filteret skal have en størrelse, der sikrer at filteret under service stadig har en kapacitet til rensning af procesluften, som ved afledning gennem afkastet sikrer overholdelse af vilkår Ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer hvor biogassen ikke kan afsættes til gasopgraderingsanlægget, skal biogassen afbrændes i en gasfakkel. Faklen skal være forsynet med 2 selvstændige automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. 25. For at sikrer udbrænding af biogassen, skal faklen være tilsluttet en gaskilde (f.eks. naturgas), der kan leverer den nødvendig flammestørrelse såfremt energiindholdet i biogassen ikke er tilstrækkelig for udbrænding af biogassen. 26. Under opstart af biogasanlægget skal biogassen afbrændes i gasfaklen. 4

5 27. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 28. Gasfaklen skal anvendes mindst muligt. Ved planlagt service på gasopgraderingsanlægget skal gaslagret være nedbragt mest muligt med gasopgraderingsanlægget, således at der under stilstand af gasopgraderingsanlægget, er mindst muligt behov for afbrænding af biogassen i gasfaklen. 29. Procesluft fra gasopgraderingsanlægget skal ledes gennem et aktivt kulfilter, der er dimensioneret til rensning for indholdet af svovlbrinte i procesluften. Kulfilteret skal bestå af et backupfilter, som sikrer at svovlbrinten bliver opsamlet i backupfilteret, ved gennemslag fra hovedfilteret. Der skal ved stikprøve måles for svovlbrinte i procesluften efter hovedfilteret og før backupfilteret. Målingen skal som minimum udføres hver tredje dag. Udstyret til måling af svovlbrinte skal have en detektionsgrænse, der er mindre end 0,2 ppm. Ved gennemslag af svovlbrinte i hovedfilteret, svarende til 2 ppm svovlbrinte, skal hovedfilteret straks udskiftes. Kulfilterne skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 30. Gaskondensatbrønde skal være lukkede og forsynet med vandlås eller anden tæt gassikring. 31. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. 32. Tanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm som stopper pumpningen. 33. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. 34. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. For reducering af lugtudslip skal planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, ske i de kolde måneder, svarende til perioden 1. oktober til 29. februar. Virksomheden skal senest 14 dage før aktiviteten påbegyndes, underrette nærmeste virksomheder og boliger om aktiviteten samt tidsperioden for aktiviteten. 5

6 35. I forbindelse med planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald, skal lugtudslip reduceres ved øget afsugning fra lugtkilden. Den afsugede luft skal ledes til luftrensningsanlægget (biofilteret). 36. Modtagetanken til husdyrgødning skal være indrettet med automatisk gastæt udtagningssystem for uorganisk materiale (f.eks. sand), således at intervallet mellem åbning af tanken for tømning af tanken forlænges. 37. Ved driftsforstyrrelser hvor afsugningen fra en tank er ude drift, må der ikke ske indpumpning/tipning af biomasse. 38. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip eller ved uheld med biomasse skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. Jord, grundvand og overfladevand 39. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. 40. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 41. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. 42. Ved ejendommens nordlige skel skal en jordvold sikrer at biomasse ved udslip forbliver på anlæggets areal. 43. Indendørs befæstede arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 6

7 Støj 44. Virksomhedens bidrag til støjniveauet uden for eget areal må ikke overstige følgende værdier: Område Mandag-fredag kl (8 timer) Lørdag kl (7 timer) Alle dage kl (1 time) Lørdag kl (4 timer) Søn- og helligdag kl (8 timer) Alle dage kl (½ time) Alle dage kl Maksimal værdi db(a) db(a) db(a) db(a) I erhvervsområde Ved boliger i erhvervsområde, ved bolig i det åbne land og i område for blandet bolig og erhverv I boligområde Luft Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 Pa). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden inden for den pågældende periode. 45. Unødvendig manøvrering og tomgangskørsel må ikke forekomme. Definitioner anvendt i forbindelse med fastsættelse af luftvilkår fremgår af vedlagte appendix A. 46. Følgende røggasparametre fra virksomhedens gasfyrede varmtvandskedel skal være overholdt: Emissionen af kvælstofoxider (NO x regnet som NO 2 ) skal være mindre end 65 mg/nm³ tør røggas. Emissionen af kulmonooxid (CO) skal være mindre end 75 mg/nm³ tør røggas. Grænseværdierne er gældende ved en referenceværdi på 10% O 2 (ilt) i røggassen bestemt som timemiddelværdi. 7

8 Lugt 47. Virksomhedens drift må ikke give anledning til immissionskoncentrationsbidrag af nedenstående stoffer uden for virksomhedens eget areal, der som timevægtet 99%-fraktil overstiger følgende: B værdi for svovlbrinte (H 2 S) = 0,001 mg/m³ (Hovedgr. 2, stof gr. 4) B værdi for ammoniak (NH 3 ) = 0,3 mg/m³ (Hovedgr. 2, stof gr. 4) B værdi for svovlbrinte (NO 2 ) = 0,125 mg/m³ (Hovedgr. 2, stof gr. 2) B værdi for ammoniak (CO) = 1 mg/m³ (Hovedgr. 2, stof gr. 4) 48. Røggasser fra det gasfyrede kedelanlæg med en indfyret effekt på 2 MW, skal udledes gennem en skorsten, der har en højde på mindst 10 meter over terræn. 49. Procesluft fra kulfilteret tilsluttet gasopgraderingsanlægget, skal som minimum afledes gennem et afkast der har en højde på 22 meter over terræn og lysning i toppen på maksimalt 0,25 meter. Der må maksimalt udledes 1,9 mg svovlbrinte pr. sekund fra afkastet. 50. Der skal være indrettet målested i afkast tilsluttet luftrenseanlægget og gasopgraderingsanlægget, med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens vejledning nr.2/2001 Luftvejledningen. 51. Driften må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens areal. Virksomhedens bidrag til lugtstofkoncentrationen må ikke overstige følgende lugtgenekriterier: Område I boligområde og i område for blandet bolig og erhverv I erhvervsområde (inkl. boliger) og ved bolig i landzone Lugtgenekriterie, Cg LE/m Cg betegner det maksimale lugtimmissionskoncentrationsbidrag, der ikke må overskrides. Immissionen skal midles over 1 minut. 52. Den rensede procesluft fra luftrenseanlægget (biofilteret) skal udledes opadrettet gennem et afkast, der er afsluttet mindst 20 meter over terræn, og gennem en lysning i toppen af afkastet på 0,50 meter. 8

9 Ved en maksimal kildestyrke på LE (lugtenheder) pr. sekund fra luftrenseanlægget, anses vilkår 51 for overholdt, såfremt der udledes Nm 3 procesluft pr. time, gennem afkastet tilsluttet luftrenseanlægget. 53. Procesluft fra gasopgraderingsanlægget skal udledes opadrettet gennem et afkast, der er afsluttet mindst 22 meter over terræn, og gennem en lysning i toppen af afkastet på 0,25 meter. Ved en maksimal kildestyrke på LE (lugtenheder) pr. sekund fra gasopgraderingsanlægget, anses vilkår 51 for overholdt, såfremt der udledes Nm 3 procesluft pr. time, gennem afkastet tilsluttet gasopgraderingsanlægget. Affald og råvarer 54. Virksomhedens hjælpestoffer i form af væsker samt farligt affald (olie- og kemikalieaffald) skal til enhver tid opbevares i tæt emballage og stå overdækket på fast, tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand og således, at der er opsamlingskapacitet til en mængde, svarende til rumindholdet af den størst benyttede beholder. Opbevaringspladsen skal indrettes, så der kan opsamles spild, der svarer til rumindholdet af den største beholder. 55. Virksomheden må kun afhænde den afgassede biomasse, rejectvandet og fiberfraktion til modtagere der har tilladelse til modtagelse af disse, i forhold til de enkelte fraktioners indhold af næringsstoffer. 56. Spild af brændstoffer, olier og kemikalier, skal straks opsamles sammen med eventuelt forurenet jord eller opsugningsmateriale, og opbevares samt bortskaffes til godkendt modtager Spilde af biomasse skal straks opsamles sammen med eventuelt forurenet jord og bortskaffes via virksomhedens egne behandlingsanlæg. Ved større spild af biomasse som virksomheden ikke kan håndtere, skal der gives alarm på telefonnummer 112. Tilsyn og kontrol 57. Som dokumentation for at godkendelsens vilkår overholdes, kan virksomheden højest 1 gang årligt blive pålagt at udføre følgende: Støj Målinger eller beregninger af støj og vibrationer. Undersøgelsen skal udføres af en person eller et firma, der er godkendt til dette af Miljøstyrelsen. Med mindre andet aftales med kommunen, skal målinger og beregninger udføres efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledninger. 9

10 Luft Bestemmelse af stofudledning til luften. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Med mindre andet aftales med kommunen, skal målinger og beregninger udføres efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledninger og prøvetagning samt analyse af procesluft ske efter de i nedenstående tabel nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Navn Parameter Metodeblad nr. * Bestemmelse af koncentrationen af hydrogensulfid (svovlbrinte) i strømmende gas H 2 S MEL-23 Bestemmelse af koncentrationen af ammoniak i strømmende gas Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NO X ) i strømmende gas (chemiluminescens metode) Bestemmelse af koncentrationer af kulmonoxid (CO) i strømmende gas (infrarød metode) NH 3 Lugt NO x CO MEL-24 MEL-13 MEL-03 MEL-06 * Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: Inden målinger og beregninger foretages, skal undersøgelsesprogrammet godkendes af kommunen. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. 58. Hvis målinger eller beregninger sandsynliggør, at godkendelsens vilkår overskrides, skal virksomheden sammen med målerapporten, indsende projekt og tidsplan for gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger, til kommunens godkendelse. 10

11 Egenkontrol 59. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: Hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges. Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten. Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel. 60. Journaler, registreringer og rapporter skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 61. Der skal foretages rundgang på hele virksomheden for kontrol af lækage (f.eks. fra vandlåse) eller anden uregelmæssighed på anlæg, beholdere, rørføringer, pumper og tanke. Kontrolrundgangen skal foretages mindst 1 gang om dagen på hverdage. 62. Virksomheden skal mindst 1 gang om ugen kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 63. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofilteret i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. Kommunen kan efter etablering af biofilteret fastlægge de enkelte kontrolparametre som egenkontrolvilkår samt hyppigheden for kontrollen. 64. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage eftersyn af luftrenseanlægget (biofilter) med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 22. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 65. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. 67. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at 11

12 kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse 7. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 39, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 68. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke, scrubbere m.v.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert 10. år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert 20. år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 69. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. 70. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på tanke hvor disse er monteret. 71. Virksomheden skal føre journal over modtagere af den afgassede biomasse, rejectvandet og fiberfraktion samt kontrol med at modtageren har de nødvendige tilladelser. Journalen skal indeholde navn og adresse på modtager, dato og mængde, indhold af næringsstoffer, samt kopi af modtagers tilladelse for udbringning af næringsstoffer. 7 Bekendtgørelse nr. 723 af 12. September 1997 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand 12

13 72. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af initialer eventuelle bemærkninger og handlinger: Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. Dato for og resultat af rundgang på hele virksomheden for kontrol af lækage, jf. vilkår 61. Dato for og resultat af måling for svovlbrinte jf. vilkår 29. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og - beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår 62. Dato for og resultat af kontrollen af biofilteret samt eventuel foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 63. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt eventuel foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 64. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 65. Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår 66. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 69. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 70. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. 73. Virksomheden skal føre journal for det gasfyrede kedelanlæg. Journalerne skal mindst indeholde følgende oplysninger: Virksomheden skal foranledige at der mindst 1 gang om året via eksternt firma fortages service på fyringsanlægget for at kontrollere, at komponenterne til styring af forbrændingen fungerer tilfredsstillende. Der skal samtidig udføres rapport indeholdende kontrolmålinger for fyringsanlægget svarende til gældende gasreglement for mindre gasfyringsanlæg. 74. Senest 3 måneder efter at luftrenseanlægget (biofilteret) og gasopgraderingsanlægget er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger af lugtemissionen i de respektive afkast, med henblik på at dokumentere stof- og lugtindholdet for dimensionering af afkastet jf. vilkår 49, 52 og 53, for overholdelse af B-værdien for svovlbrinte jf. vilkår 47 og lugtvilkåret jf. vilkår 51. Samtidig med udtagning af de enkelte lugtprøver, skal der fortages måling for svovlbrinte i afkastet. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold, herunder ved pumpning og omrøring i tanke og beholdere. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller andre tilsvarende udenlandske akkrediteringsorganer. Rapport 13

14 over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i vilkår 57 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Virksomhedens ophør 75. Virksomheden skal i forbindelse med eventuelt ophør træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i en tilfredsstillende tilstand. Senest en måned efter, at der er truffet beslutning om virksomhedens ophør, skal tilsynsmyndigheden modtage en tidsplan for nedlukning og afvikling af anlæg samt rydning af arealet. Planen skal redegøre for: Tømning og rengøring af tankanlæg, rørføringer og procesanlæg, som aktuelt eller på sigt vil indebære fare for forurening af jord, grundvand eller, overfladevand eller recipient. Sikring af tankanlæg, rørføringer og procesanlæg mod utilsigtet brug. Rydning af udendørsarealer samt aflevering af virksomhedens affald. Hvis ikke andet aftales med tilsynsmyndigheden, skal nedlukning, afvikling af anlæg samt aflevering af affald være afsluttet senest 3 måneder efter virksomhedens ophør. Spildevandstilladelse 76. Sanitært spildevand skal afledes til kommunens kloakledning. Afledningen kan ske uden særlige vilkår. 77. Alt procesvand fra virksomheden skal opsamles og ledes til modtagetanken. 78. Overfladevand fra administrationsbygningen med tilhørende parkeringsareal, skal afledes til kommunens regnvandsledning. Alt overfladevand fra virksomhedens øvrige bygninger og arealer skal opsamles og genanvendes på virksomheden som procesvand. 14

15 Andre miljøregler I øvrigt henvises til, at der findes en række andre miljøregler, som virksomheden er omfattet af. Eksempelvis: Affaldsbekendtgørelsen 8, herunder krav om at virksomheden skal føre register over produceret affald, så der kan udarbejdes affaldsstamkort jf. 18 og 19. Kommunens regulativ for erhvervsaffald, herunder krav om, at farligt affald til enhver tid transporteres/bortskaffes og håndteres i overensstemmelse med retningslinerne beskrevet i det gældende regulativ, samt pligten til at erhvervsaffald transporteres med en registreret affaldstransportør. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, herunder f.eks. pligten til at afværge og forebygge følger af uheld eller driftsforstyrrelser, der medfører væsentlig forurening samt pligten til at informere kommunen herom. Ændringer på virksomheden Enhver drifts- eller bygningsmæssig ændring skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændring/udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringer i virksomhedens ledelse skal også anmeldes til kommunen. Retsbeskyttelse Miljøgodkendelsen er omfattet af en retsbeskyttelsesperiode på 8 år fra modtagelsen eller ved påklage 8 år fra endelig afgørelse 9. Efter de 8 år er godkendelsen fortsat gældende, men herefter kan kommunen tage de enkelte vilkår op til revurdering. I særlige tilfælde kan godkendelsens vilkår tages op til revurdering tidligere 10. Spildevandstilladelsen er ikke retsbeskyttet i en fast tidsperiode, men kan til enhver tid tages op til revurdering. Lov om forurenet jord Virksomheden er omfattet af lov om forurenet jord 11. Oprensning efter alle forureninger af jord, der er sket på virksomheden efter 1. januar 2001, skal betales af forureneren. Forureneren er "Den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed, driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. 8 Bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om affald 9 jf. 41 a i miljøbeskyttelsesloven 10 jf. 41 a og 41 d i miljøbeskyttelsesloven 11 Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord 15

16 Forureningen eller en del heraf skal være sket i den pågældende driftsperiode" ( 41, stk. 3 i Lov om forurenet jord). Dette betyder, at alle nye jordforureninger på virksomheden er omfattet af et objektivt ansvar og at tilsynsmyndigheden derfor kan meddele selskabet påbud om at fjerne forureningen, uanset hvordan forureningen er sket. Klagevejledning Der kan skriftligt klages over denne afgørelse inden 4 uger fra offentliggørelse. De klageberettigede er: Ansøgeren, Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Eventuel klage skal sendes til kommunen, som sender den videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen koster et gebyr på 500 kr. Behandlingen af klagen i nævnet vil først begynde, når nævnet har modtaget gebyret. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Afgørelsen vil blive offentliggjort i dagspressen den 14. oktober Nyborg Kommune skal have modtaget en eventuel klage senest ved kontortids ophør tirsdag den 11. november 2014, der er dagen for klagefristens udløb, for at komme i betragtning. Virksomheden vil få besked, hvis der kommer klager over afgørelsen. En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter endelig afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 101. Fristen regnes fra annonceringsdatoen. Venlig hilsen Per Jespersen Udvalgsformand Teknik og Miljø / Lene Holm Teknik- og miljøchef 16

17 Kopi til: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe, e-post: Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 3, Postboks 1228, 0900 København C, e-post: Miljøstyrelsen Odense, C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ, e-post Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, e- post: NC Miljø A/S, industrivej 9, 5853 Ørbæk Renew Energy A/S, Kullinggade 31, 5700 Svendborg Delacour Advokatpartnerselskab, Åboulevarden 13, 8000 Aarhus C 17

18 Appendix A: Definitioner anvendt i forbindelse med vurdering af luftforureninger og fastsættelse af luftvilkår. Massestrøm Massestrømmen er et mål for virksomhedens luftforurening før rensning. Ved massestrømmen forstås den mængde stof pr. tidsenhed, som ville udgøre hele virksomhedens udledning af et givet stof eller stofklasse, hvis der ikke blev foretaget emissionsbegrænsning (rensning). Massestrømmen fastlægges altså inden egentlige rensningsanlæg men efter procesanlæg. Massestrømmen midles over ét skift (7 timer). Fig. 1 viser, hvor massestrømmen bestemmes Fig. 2 viser, hvor emissionen til atmosfæren sker, når der kun er tale om et enkelt afkast Emission og referencetilstand Ved emission forstås udsendelse til atmosfæren af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig tilstand. Emissionsgrænseværdien er en grænseværdi for koncentrationen af et givet stof i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast. Emissionsgrænsen gælder for hvert enkelt afkast og angives som maksimal timemiddelværdi i mg/normal-m 3 (mg/n-m 3 ), dvs. mg af det forurenende stof pr. kubikmeter emitteret (udsendt) gas omregnet til referencetilstanden (0 C, 101,3 kpa, tør gas). Ved emission fra forbrændingsprocesser benyttes referencetilstanden (0 C, 101,3 kpa, tør røggas ved 10% O 2 ), hvor intet andet er angivet. Kildestyrken Q Herved forstås som udgangspunkt den maksimalt tilladelige emission over en driftstime af det pågældende stof angivet i mg/s. Immission Herved forstås forekomst i udendørs luft af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig tilstand - normalt i ca. 1 1/2 meters højde over jordoverfladen. Hvis mennesker opholder sig i højere bebyggelser (etageejendomme, kontorer, fabrikslokaler m.v.) bestemmes immissionen i den relevante højde. 18

19 Fig. 4 Tegning der viser et immissionsbidrag B-værdi (bidragsværdi) Den enkelte virksomheds samlede maksimalt tilladelige bidrag til tilstedeværelsen af et forurenende stof i luften som immission betegnes B-værdi. B-værdien gælder udenfor virksomhedens skel, uanset hvor den højeste B-værdi forekommer ifølge beregningerne. B-værdien skal overholdes udenfor virksomhedens skel uanset de emitterede mængder og uanset virksomhedens beliggenhed. Betegnelser Enheder Midlingstider Massestrøm (kg/time) max. 7 timers-værdi Emission (stofudledning): Emissionskoncentration: Kildestyrke Q: Immissionsbidrag (Im): rel. B-værdi Spredningsfaktoren S (mg/n-m³) (mg/s) (mg/m³) max. timeværdi max. timeværdi timemiddel 99%-fraktilværdi Et begreb, der kan være nyttigt ved overslagsmæssige vurderinger, er den nødvendige spredningsfaktor S n. Spredningsfaktoren er defineret som kildestyrken, Q i mg/s af det pågældende stof divideret med B-værdien i mg/m 3 for det samme stof. S n. Q m = ( B s 3 ) S n har dimensionen m 3 /s og er udtryk for den luftmængde som den udledte forurening hvert sekund skal opblandes jævnt med ude i omgivelserne for at blive fortyndet til B-værdien. 19

20 Miljøteknisk Redegørelse 1 Indledning Det rådgivende firma Renew Energy A/S, Kullinggade 31, 5700 Svendborg, har ved mail af 23. maj 2012 på vegne af virksomheden Bionaturgas Danmark A/S, til kommunen ansøgt om miljøgodkendelse af virksomhedens samlede aktiviteter på ejendommen Industrivej 11, 5853 Ørbæk. Kommunen har den 11. september 2012 meddelt miljøgodkendelse af Bionaturgas Ørbæk og meddelt afgørelse om ikke VVM-pligt af biogasanlægget. Godkendelsen og afgørelsen om ikke VVM-pligt blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN). NMKN har ved afgørelse af den 23. maj 2013, hjemvist miljøgodkendelsen til fornyet behandling ved kommunen, som følge af mangelfuld vurdering af virksomhedens støjog lugtforurening. Kommunens fornyede sagsbehandling af miljøgodkendelsen, måtte afvente afgørelse fra NMKN om ikke VVM-pligt af biogasanlægget, da afgørelsen er relateret til de planmæssige forhold for etablering af biogasanlægget. En miljøgodkendelse kun kan meddeles når de planmæssige er tilstede. NMKN har ved afgørelse 13. december 2013 hjemvist sagen til fornyet behandling, da biogasanlægget forudsætter udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM-pligt). Nævnet har i afgørelsen truffet principafgørelse om at biogasanlæg, der har kapacitet til at behandle mere en 100 tons affald pr. dag, skal indplaceres under pkt. 10, bilag 1 i VVMbekendtgørelsen 12. Bionaturgas Ørbæk er dermed omfattet af VVM-pligt. Kommunen har på den baggrund udarbejdet en VVM-redegørelse for biogasanlægget (se bilag 8). Kommunens scoping af projektet har været i forhøring i 4 uger og VVMredegørelsen har efterfølgende været i offentlig høring i 8 uger, hvor høringsperioden udløb den 26. august Udarbejdelse af VVM-redegørelsen og den offentlige høring (se bilag 7), har ikke frembragt nye oplysninger, som vil medfører krav om ændring af projektet eller supplerende vilkår for indretning og drift af biogasanlægget. Nærværende godkendelse tager udgangspunkt i godkendelsen af 11. september 2012, og er udvidet med de forhold som Natur- og Miljøklagenævnet i ovennævnte afgørelse for miljøgodkendelsen, har påpeget bør suppleres i en fornyet sagsbehandling. Disse forhold er som følger: 1. Kommunen skal foretage en tilbundsgående vurdering af om aktiviteten kan etableres på lokaliteten, uden at den påfører omgivelserne væsentlig støjforurening. Der skal tillige vurderes, om virksomheden ved valg af forureningsbegrænsning anvender BAT (Bedst tilgængelig teknologi). 12 Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 20

21 Kommunens vurdering af dette forhold findes i afsnittet 7.1 Støj/vibrationer. 2. Kommunen skal foretage en tilbundsgående vurdering af om aktiviteten kan etableres på lokaliteten, uden at den påfører omgivelserne væsentlig lugtforurening. Der skal tillige vurderes, om virksomheden ved valg af forureningsbegrænsning anvender BAT (Bedst tilgængelig teknologi). Kommunens vurdering af dette forhold findes i afsnittet 7.2 Luftforurening. 3. Kommunen skal overveje om virksomheden i en sådan grad er juridisk og teknisk forbundet med virksomheden NC Miljø A/S på nabogrunden, at der er grundlag for at meddele en samlet godkendelse af de 2 virksomheder eller for i øvrigt at fastlægge en samlet ramme for virksomhedernes forurening. Kommunens vurdering af dette forhold findes i afsnittet 3 Lovgrundlag. Det oprindelige projekt er blevet ændret ved at der etableres et hygiejniseringsanlæg, en 2 MW gasfyret varmtvandskedel (indfyret effekt), og at modtagetanken på 100 m 3 ikke etableres. Kommunen finder ikke at denne ændring i projektet medfører en anden konklusion i kommunens VVM-redegørelse af juni 2014 for etablering af biogasanlæg på Industrivej 11, 5853 Ørbæk. Dette begrundes med at hygiejniseringsanlægget består at 2 mindre tanke der hverken direkte eller indirekte påvirker det omgivende miljø, idet der er tale om lukkede anlæg. Pumper der betjener tankene, er placeret i teknikbygningen. Etablering af det gasfyrede kedelanlæg er en fordobling af den indfyrede effekt på kedelanlægget, i forhold til det beskrevne kedelanlæg i VVM-redegørelsen. Den øgede udledning af røggasser vil dog være uvæsentlig, sammenlignet med de øvrige forureningskilder på biogasanlægget, der har potentielle for påvirkning af omgivelserne. Den øgede påvirkning af omgivelserne fra kedelanlægget, kan samlet betegnes som værende marginal. Høring af udkast til miljøgodkendelsen Udkast til miljøgodkendelsen indeholdende VVM-tilladelsen har været i høring ved virksomheden, offentligheden og øvrige interessenter i perioden september Kommunen har den 16. september 2014 modtaget bemærkninger fra Delacour Advokatpartnerskab, Åboulevarden 13, 8000 Aarhus C, der er indgivet på vegne af en gruppe beboere og virksomheder i Ørbæk. Advokatfirmaet anfører at det fortsat ikke er enig i at Nyborg Kommune kan meddele miljøgodkendelse til biogasanlægget og at firmaet fastholder de tidligere fremsatte indsigelser mod VVM-redegørelsen (se bilag 7). Endvidere konstaterer advokatfirmaet, at 21

22 kommunen ikke respekterer, at de kumulative forhold skal tillægges nogen reel betydning. Advokatfirmaet finder fortsat at kommunens behandling af sagen hviler på et forkert grundlag, og at kommunen ikke i sin fastsættelse af vilkår forholder sig reelt til følgende forhold: At placeringen også ifølge Nyborg Kommune er sårbar At der i forvejen er en kraftig lugtende virksomhed At der er virksomheder udenfor lokalplanområdet, der er ligeså sårbar overfor lugt som privat borgere Kommunen finder at ovenstående forhold er vurderet grundigt i VVM-redegørelsen samt i miljøgodkendelsen, og at de fastsatte vilkår for biogasanlægget netop er et resultat deraf. Kommunen har i høringsperioden konstateret mangler og mulighed for præcisering af de fastsatte vilkår, som derfor udvides med følgende forhold: Sikring mod gennemtræk i rum indeholdende lugt. Sikring mod forgiftning af biofilteret via forfilter. Krav om årlig driftskontrol af gaskedelanlægget. 2 Ansøger Virksomhedsdata er som følger: Hovedadresse; NGF Nature Energy Biogas A/S Ørbækvej Odense SØ CVR-nr.: Produktionsadresse; Bionaturgas Ørbæk A/S Industrivej Ørbæk CVR-nr.: Virksomhedens miljøansvarlig er selskabets bestyrelse. Virksomhedens relationer til miljøbeskyttelseslovens og 40 a Af miljøbeskyttelseslovens 34 stk. 3 fremgår det indirekte, at der i forbindelse med miljøgodkendelsen af en virksomhed skal foreligge oplysninger om virksomhedens ejerforhold, bestyrelse og daglige ledelse, så miljømyndighederne kan vurdere, om nogle af disse personer er omfattet af lovens 40 a, der omhandler kriterier for tilbagekaldel- 13 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse 22

23 se af meddelt godkendelse, nægtelse af godkendelse og fastsættelse af særlige vilkår om sikkerhedsstillelse. Det er i lovens 40 b stk. 1 anført, at Miljø- og Energiministeren opretter et miljøansvarlighedsregister over de personer og selskaber m.v., der er omfattet af 40 a. Da ingen i virksomhedens bestyrelse er anført i ovennævnte register, kan der meddeles godkendelse uden særlige vilkår om sikkerhedsstillelse. 3 Lovgrundlag Virksomhedens hovedaktivitet er produktion af biogas, som opgraderes til naturgas kvalitet og afsættet direkte til NGF Natur Energy ledningsnet. Idet anmeldelsen er modtaget den 25. maj 2012 og sagen er behandlet ved Natur- og Miljøklagenævnet, skal miljøgodkendelsen behandles efter den daværende gældende bekendtgørelse for godkendelse af listevirksomhed 14, i henhold til 51, stk. 2, i den nugældende godkendelsesbekendtgørelse 15. Tilsvarende skal VVM-tilladelsen behandles efter den daværende gældende VVMbekendtgørelse 16, jf. 17, stk. 2, i den nugældende VVM-bekendtgørelsen 17. De planmæssige forhold er jf. afsnit 5 Beliggenhed tilstede, for etablering af biogasanlægget på ejendommen Industrivej 11, 5853 Ørbæk. VVM-tilladelsen erstattes dermed af en godkendelse efter 33 i Miljøbeskyttelsesloven 18, jf. 9, stk. 4, i VVMbekendtgørelsen 16. På baggrund NMKN s afgørelse af 13. december 2013, hvor biogasanlæggets listepunkt fastlægges til listepunkt 10 Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF) afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag, jf. bilag 1 i VVM-bekendgørelsen 16, er det kommunens vurdering at virksomhedens listepunkt i godkendelsesbekendtgørelsen tilsvarende er blevet ændret. Der er derfor kommunens opfattelse at virksomheden er omfattet af listepunkt K 103 Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling, som defineret i pkt. D8 og D9 i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen 19, af ikke-farligt affald forud for bortskaffelse med en kapacitet på mere end 50 tons affald pr. dag. (i)., jf. bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 486 af 25 maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed 15 Bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed 16 Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 17 Bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 18 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse 19 Bekendtgørelse nr af 12. december 2011 om affald 23

24 Dette harmonerer med at biogasanlæg der søger om godkendelse efter den gældende godkendelsesbekendtgørelse og som har en kapacitet til affaldsbehandling på mere end 100 tons pr. dag, er omfattet af listepunkt 5.3.b, jf. bilag 1 i den nugældende godkendelsesbekendtgørelsen 15. Dette listepunkt svarer reelt til ovennævnte listepunkt K 103. Biogasanlæg omfattet af listepunkt 5.3.b, er omfattet af bekendtgørelsen om standardvilkår for listevirksomhed 20. Myndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene i forbindelse med udarbejdelse af godkendelsen. På trods af at det aktuelle biogasanlæg ikke er omfattet bekendtgørelsen om standardvilkår, har kommunen valgt at udarbejde miljøgodkendelsen på baggrund af disse vilkår. Da standardvilkårene refererer til BAT og kommunen skal vurderer anvendelse af BAT i miljøgodkendelser, argumenterer dette yderligere for anvendelse af standardvilkårene i den aktuelle sag. Listepunkt K 103 er i-mærket og sagsbehandlingen er derfor omfattet af 11 i daværende gældende godkendelsesbekendtgørelse 14. Forudgående offentlighed kan dog jf. 11, stk. 6, undlades, idet sagen er omfattet af VVM-proceduren. Jf. 10 i daværende gældende godkendelsesbekendtgørelse 14, skal udkast til miljøgodkendelsen offentliggøres, før godkendelsen bliver meddelt. Godkendelsen har reelt været i offentlig høring, idet projektet blev miljøgodkendt den11. september Bionaturgas Danmark har dog efterfølgende fremsendt anmeldelse om udvidelse af biogasanlægget med et hygiejniseringsanlæg. Kommunen finder at ændringen medfører at udkast til miljøgodkendelsen skal offentliggøres, i henhold til ovennævnte 10. I henhold til 54 i den nugældende godkendelsesbekendtgørelse 15, skal der udarbejdes en basistilstandsrapport, jf. 13 i bekendtgørelsen, i forbindelse med den første revurdering efter den 7. januar 2014, gældende for virksomheder der var (i)-mærket i daværende gældende godkendelsesbekendtgørelse 14. Basistilstandsrapporten fremgår af bilag 6. Det konkluderes i rapporten at der ikke skal udføres jord- og grundvandsmålinger på arealet. Kommunen er godkendende og tilsynsførende myndighed. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til kap i miljøbeskyttelsesloven og i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen. Spildevandstilladelsen gives i henhold til kap. 4 i miljøbeskyttelsesloven og i henhold til spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed 21 Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4 24

25 Vurdering af virksomhedens juridiske og tekniske forbindelse med nabovirksomhed Syd for virksomhedens skel ligger affaldsbehandlingsvirksomheden NC Miljø A/S, der skal levere biomasse til biogasanlægget via nedgravet rørledning. Ved etablering af biogasanlægget vil NC Miljø A/S have et medejerskab af Bionaturgas Ørbæk på mindre en 5%. Virksomheden Bionaturgas Ørbæk, der er en del af NGF Nature Energy Biogas A/S, vil ikke have medejerskab i NC Miljø A/S. Ved et ejerskab på mindre end 5% i et aktieselskab, har denne ejer i henhold til aktieloven, reelt ingen indflydelse på driften af virksomheden. Samlet er det derfor kommunens vurdering at den juridiske forbindelse mellem NC Miljø A/S og Bionaturgas Ørbæk, ikke berettiger et krav om en samlet miljøgodkendelse af de 2 virksomheder eller et krav om en samlet ramme for virksomhedernes forurening. Den tekniske forbindelse mellem de 2 virksomheder består i rørforbindelser for transport af biomasse. De 2 virksomheder har ingen fælles anlæg. Der er ingen afhængighed mellem de 2 virksomheder, idet biogasanlægget kan få biomassen fra andre leverandører. Virksomhederne indgår derimod i et samarbejde, på grund den tætte beliggenhed til hinanden. Samlet er det derfor kommunens vurdering at den tekniske forbindelse mellem NC Miljø A/S og Bionaturgas Ørbæk, ikke berettiger et krav om en samlet miljøgodkendelse af de 2 virksomheder eller et krav om en samlet ramme for virksomhedernes forurening. 4 Sagsakter Kommunen har den 23. maj 2012 fra det rådgivende firma Renew Energy A/S modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af virksomheden. Ansøgningen omfatter følgende materiale: 1. Miljøteknisk beskrivelse af 23. maj 2012 af virksomhedens drift og indretning 2. Plantegning af 22. maj 2012 visende placering af virksomhedens areal i forhold til omgivelserne. 3. Layout tegning A af 8. marts 2012 visende placering af virksomhedens bygninger samt af tankanlæg og skorstene på ejendommen. 4. 3D layout tegning NØ-04 visende placering af virksomhedens bygninger samt af tankanlæg og skorstene set fra Nord/Øst 5. 3D layout tegning SØ-04 visende placering af virksomhedens bygninger samt af tankanlæg og skorstene set fra Syd/Øst 6. 3D layout tegning Luftfoto-00 visende placering af virksomhedens bygninger samt af tankanlæg og skorstene set fra luften 7. Flowsheet tegning A af 5. marts 2012 visende ledningsdiagram for biogasanlægget. 8. Visualiseringer til brug for VVM-screening. 25

26 Modtaget den 24. maj 2012: 9. Supplerende oplysninger til virksomhedens miljøtekniske beskrivelse. 10. Miljøteknisk beskrivelse af gasopgraderingsanlægget. Modtaget den 31. maj 2012: 11. Supplerende oplysninger til virksomhedens miljøtekniske beskrivelse. Modtaget den 3. juli 2012: 12. Ændrede beliggenhedsplan, 3D layouts og luftfotos. Modtaget den 31. august 2012: 13. Ændret layout tegning A af 20. august 2012 visende placering af virksomhedens bygninger samt af tankanlæg og skorstene på ejendommen. Modtaget den 25. juni 2013: 14. Redegørelse og dokumentation for lugtkilder samt lugtrenseanlæg. Modtaget den 26. juni 2013: 15. Teknisk notat - Støjredegørelse for ekstern støj fra biogasanlægget. Notatet er udarbejdet af det akkrediterede støjfirma 103 ApS, Østerbro 4, 5690 Tommerup. Modtaget den 18. august 2014: 16. Supplerende oplysning om etablering af energianlæg (gaskedel) og hygiejniseringsanlæg. 5 Beliggenhed Biogasanlægget placeres i erhvervsområde 3.E.6 jf. kommunens Kommuneplan Erhvervsområdet er omfattet af lokalplan nr. 239 og er beliggende i den nordlige del af Ørbæk by. Placeringen af anlægget i forhold til omgivelserne fremgår af bilag 1. Ifølge lokalplanen skal området anvendes til følgende: Lokalplanområdet må kun anvendes til erhvervsformål uden mulighed for indretning af boliger. Der må ikke drives detailhandel med dagligvarer eller udvalgsvarer. Virksomheden er jf. lokalplanen placeret i delområde III. Ifølge lokalplanen kan der i delområde II, placeres virksomheder der er klassificeret til maksimalt miljøklasse 6. 26

27 Miljøministeriets Håndbog om miljø og planlægning af 2004 klassificerer biogasanlæg som en miljøklasse 7 virksomhed. Ved fastlæggelse af en virksomheds miljøklasse, skal myndigheden medtage nedenstående vurderingskriterium jf. håndbogen. Der kan forekomme konkrete situationer, der berettiger til en anden klassificering end den angivne, f.eks. hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det normale. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til boliger. På baggrund af de lugtbegrænsende foranstaltninger som virksomheden indarbejder i driftsdesignet af biogasanlægget, samt den lille forøgelse af den lokale trafik i forhold til den eksisterende trafikbelastning, er det kommunens vurdering at det anmeldte biogasanlæg, kan klassificeres som en miljøklasse 6 virksomhed. Ifølge håndbogen bør afstanden fra en miljøklasse 6 til boligområder være mindst 300 meter. Et yderligere argument for nedklassificeringen er at vilkårene i miljøgodkendelsen, vil indeholde krav om driftsbegrænsninger ved driftsuheld og krav om dobbeltsikring af anlægsdele, samt anlægskrav der sikrer færre lugtgener ved den planlagte og ikke planlagte anlægsvedligeholdelse, i forhold til anlægsvedligeholdelse ved traditionelle biogasanlæg. Biogasanlæg der er klassificeret som miljøklasse 7 virksomhed, og dermed bør placeres i en afstand på 500 meter fra forureningsfølsomme områder (f.eks. boligområde), har ofte udendørs oplag af biomasse eller anden udendørs lugtkilde, som kan give anledning til afgivelse af lugt til omgivelserne. Et sådan oplag er f.eks. majsensilage. På det aktuelle biogasanlæg vil der ikke ske udendørs oplag af biomasse. Derimod vil alt biomasse blive oplagret og håndteret indendørs i rum og tanke med undertryk. Naturstyrelsens biogassekretariat anfører i Introduktion til biogasanlæg af januar 2011, følgende om afstandsforhold fra biogasanlæg til beboelse: Der findes ingen afstandskrav til boliger og bebyggelser for biogasanlæg. Planlægningsmæssigt forsøger man dog at overholde en minimumsafstand på 500 m til nærmeste bebyggelse (landsby eller større samling af boliger) og 300 m til nærmeste bolig i det åbne land. Det sker for i videst muligt omfang at reducere gener fra den forøgede lastbiltransport, og for at mindske risikoen for lugtgener for så mange som muligt, så meget som muligt. Det bemærkes at biogassekretariatet har indført en anbefalet afstand til beboelse og at afstanden til boligområder harmonerer med den anbefalede afstand for miljøklasse 7 virksomheder jf. førnævnte håndbog. Idet biogassekretariatet anvender samme argumentation for afstandsforhold som håndbogen, finder kommunen at argumenterne for reduktionen af den anbefalede afstand svarer til argumenterne for nedklassificeringen til miljøklasse 6. Som nævnt er der i håndbogen ikke fastsat en anbefalet afstand fra biogasanlægget til beboelse. Ved sammenligning af biogassekretariatets 2 afstande sammen med den 27

28 anbefalede afstand for miljøklasse 6 virksomheder, kan det beregnes at afstanden fra det ansøgte biogasanlæg til beboelse bør være 180 meter. Anvendelse af den beregnede afstand for vurdering af placering af anlægget, bør kun ske som en forsigtig retningsgivende vejledning. Det væsentligste er stadig at biogasanlægget ikke må give anledning til luftgener og trafikgener uden for eget areal. Biogasanlægget er designet således at de anlægsdele hvor der er størst risiko for lugtudslip i forbindelse med driftsuheld, er placeret i et område på 50 x 50 meter på virksomhedens nordlige areal. Følgende afstande gør sig gældende i forhold til dette område: Nærmeste bolig forefindes ca. 150 meter nordøst (Nyborgvej 27C). Endvidere forefindes de nærmeste boliger ca. 200 meter mod øst (Nyborgvej 27B), ca. 300 meter mod sydøst (Nyborgvej 27), ca. 325 meter mod syd (Industrivej 3) og ca. 300 meter mod nord (Nyborgvej 27D) for anlægget. Boligerne mod nordøst, øst og sydøst er beliggende i erhvervsområdet 3.E.6 og boligen mod syd er beliggende i erhvervsområdet 3.E.5. Boligen mod nord er beliggende i landzone. Boligen på henholdsvis Nyborgvej 27 og Nyborgvej 27B har tilknytning til erhverv. Ved boliger beliggende i erhvervsområde og landzone, er det et almindeligt vurderingskriterium at afstanden fra et anlæg ikke bestemmes til beboelsens skel, men derimod til nærheden af boligen, svarende til 15 meter fra boligen. Nærmeste boligområder (3.B1 og 3.B.3) forefindes henholdsvis ca. 375 meter sydøst for virksomheden og ca. 500 meter syd for virksomheden. Ca. 475 meter mod sydøst forefindes område for blandet bolig og erhverv (3.BL.1). Biogasanlægget grænser mod nord og øst op til uudnyttet erhvervsområde (3.E.6) og mod syd op til nabovirksomheden NC Miljø A/S. Mod vest grænser virksomheden op til landzone. Kommunens vurdering Det bemærkes at den beregnede anbefalede afstand fra biogasanlægget til beboelse, ikke er opfyldt ved boligen beliggende nordøst for biogasanlægget. Kommunen finder at virksomheden i ansøgningen har sandsynliggjort at biogasanlægget i den daglige drift ikke vil give anledning til overskridelse af lugtgenekriteriet (se afsnit 7.2) i de enkelte planområder. Endvidere er der for boliger i erhvervsområder fastsat en højere lugtgenekriterium end for boligområder. Idet den beregnede anbefalede afstand på 180 meter tilnærmelsesvis er overholdt, finder kommunen at afstanden til nærmeste beboelse kan accepteres. Kommunen finder at planforholdene er tilstede, for lokalisering af det anmeldte biogasanlæg i det lokalplanlagte erhvervsområde og af lokalplan nr. 239 er dækkende for det projekterede anlæg. 28

29 Drikkevandsinteresser Virksomheden ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Nærmest drikkevandsboring tilsluttet vandværk (Ørbæk Vandværk) ligger ca meter syd for virksomheden. Oplandet til boringen ligger ca. 550 meter syd for virksomheden. Ca. 125 meter mod nordvest ligger indvindingsoplandet til Refsvindinge Vandværk. Nærmeste boring til dette vandværk er beliggende ca meter mod nord. Nærmeste enkeltvandsindvinding ligger ca. 700 meter sydvest for virksomheden. Virksomhedens afstanden til boringer til vandindvinding er dermed betydeligt større end Miljøstyrelsens anbefalede afstandskrav på 300 meter til forurenende virksomhed. Idet biogasanlægget ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser, men uden for indvindingsopland, fastsættes der krav om etablering af omfangsdræn og inspektionsbrønde ved nedgravede tanke, samt krav om opbevaring og håndtering af flydende hjælpestoffer. 6 Indretning og drift 6.1 Produkt. Virksomheden modtager gylle og fiberfraktion fra nærliggende landbrug samt forbehandlet biomasse (organisk industriaffald, madaffald, etc.) fra nabovirksomheden NC Miljø A/S. Fiberfraktionen kommer fra gylle, der er blevet behandlet i et separationsanlæg på det enkelte landbrug. Anlægget producerer biogas, gødningsvand (rejektvand) og fiberfraktion. Biogassen opgraderes til naturgas kvalitet og afsættes direkte via gasledning til Naturgas Fyns ledningsnet. Gødningsvand leveres tilbage til landbruget, der har leveret gyllen. Fiberfraktionen afhændes til skovbrug og jordbrug. 6.2 Produktion Biogasanlægget dimensioneres til årligt at behandle tons gylle og tons industri affald. Fordelingen af biomasser bliver ca. følgende: Svinegylle tons EAK-kode Kvæggylle tons EAK-kode Kylling møg tons EAK-kode Mink møg tons EAK-kode Mad affald tons EAK-kode Risvand tons EAK-kode Alkohol tons EAK-kode

30 Efterfølgende beskrives flowet og processerne i biogasanlægget. Bilag 3 gengiver flowet af biomassen og placering af de forskellige anlæg i processerne. Hygiejniseringsanlægget er ikke medtaget på flowdiagrammet, men placeres efter modtagetanken på 500 m 3, der er tilsluttet til NC Miljø A/S. Det anførte 100 m 3, tilsluttet til NC Miljø A/S, etableres ikke. Kvæg-, svine- og minkgylle vil blive hentet hos landmænd i nærområdet (radius ca. 10 km.), med lukket tankbiler. Det forventes at være 20 tanktransporter ind og ud af anlægget pr. normal arbejdsdag i tidsrummet fra kl til Ved afhentning af gylle hos landmanden leveres der samtidig afgasset biomasse tilbage til landmanden. Transport af gylle og rejectvand til og fra biogasanlægget, vil kun ske via virksomhedens egne tankvogne. Alle transporter vejes og registreres i datasystem. Kylling møg vil blive transporteret til anlægget i lukket container. Der vil være 2 3 containertransporter pr. uge. Biogasanlægget modtager forbehandlet organisk affald via pumpeledning fra virksomheden NC Miljø A/S, som er beliggende på nabogrunden. Det organiske affald er madaffald og procesvand fra restaurationsbranchen, storkøkkener og fabrikker samt kasseret fødevareprodukter fra butikker og produktion. Den modtagne organisk affald klassificeres og behandles i henhold til biproduktforordningen 22 på biogasanlægget. Al aflæsning og pålæsning af biomasser vil forgå i den lukkede aflæsse hal. I aflæsser hallen pumper tankvognene gyllen til en m 3 modtagertank. Efter tømning kan tankvognen fyldes med enten afgasset biomasse eller rejectvand fra separationsprocessen. Pålæsning sker i den tilstødende pålæsse hal. Før tankvognen forlader hallen bliver vognen vasket. I aflæsser hallen vil der i et tilstødende rum være en nedgravet silo, hvori hønsemøget vil blive tippet af. Via et lukket sneglesystem transporteres det faste møg til modtagertank hvor det opblandes med gyllen. Den organiske affald (biomasse) pumpes fra NC Miljø til biogasanlægget til en 500 m 3 modtagertank. Denne biomasse forbehandles ved en hygiejnecering ved 70 C i en time, hvorefter biomassen pumpes til en af reaktortankene. Fra modtagetanken pumpes biomassen til de 2 stk m 3 reaktor. Indpumpningen sker via et vekslersystem, hvor den indpumpede kolde biomasse, veksles med den varme udpumpet afgasset biomasse. Ved pumpningen neddeles større faststofpartikler f.eks. halm, for at gøre faststoffet mindre og dermed lettere omsætteligt i reaktortankene. 22 Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1064/2009 af 21. oktober 2009, om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) 30

31 I reaktorerne sker en udrådning og deraf følgende gasproduktion. Biomasserne opholder sig i gennemsnit i dage i reaktorerne under konstant temperatur. Efter udrådningsprocessen pumpes den afgassede biomasse til en m 3 lagertank. Tanken fungerer også som buffet tank til separationsprocessen. Biogasanlægget tilbyder landmændene 3 produkter fra biogasanlægget. Almindelige afgasset biomasse, en tynd vandig fraktion (benævnes rejektvand) og kompost. Rejectvand og kompost fremstillen ved at dekanterer den afgasset biomasse. Dekanteren er placeret i et lukket rum over pumperummet. Rejectvandet lageres i en m 3 lager tank og komposten transporteres fra dekanter via lukket sneglesystem til container placeret i lukket rum ved aflæsser hallen. Rejectvandet har lavt fosforindhold hvilket gør det muligt for landmændene at fuldgødske ud fra kvælstofindholdet (N). Komposten der er fiber- og fosforrig afsættes til skovbrug og jordbrug. Der vil være 1 2 containertransporter ud af biogasanlægget pr. dag eller ca. 10 containertransporter pr. uge til og fra anlægget inkl. transport af hønsemøg. Biomassen, som tilføres biogasanlægget, indeholder svovl bundet til det organiske materiale. En del af denne svovl vil under udrådningen i reaktortankene blive frigjort til biogassen som svovlbrinte (H 2 S). Biogassen indeholder typisk ppm svovlbrinte. Svovlbrintekoncentrationen bliver derfor reduceret til mindre end 200 ppm i afsvovlingstanken. Biogassen ledes ind i bunden af afsvovlingstanken og op gennem tanken, som er fyldt med fyldlegemer. Disse fyldlegemer bliver jævnligt oversprinklet med rejektvand fra dekanteren. Biogassen tilsættes før afsvovlingstanken ca. 1% oxygen, hvilket bevirker at eksisterende sulfidoxiderende bakterier i rejektvandet bliver aktive, og sulfid dermed afsættes på overfladen af fyldlegemerne. Den rensede biogas ledes til gaslageret på m 3 eller direkte til opgraderingsanlæg hvor CO 2 fjernes fra biogassen og der opnås en gas med naturgaskvalitet. Naturgassen leveres via gasledning fra biogasanlægget ind på Naturgas Fyns ledningsnet. Biogas består af ca. 65 % metan og ca. 35 % CO 2. Biogasopgraderingsanlægget bruger vandskrubning til at fjerne kuldioxiden (CO 2 ) fra biogassen. Processen er en af de mest kendte og afprøvede teknologier til biogasopgradering. Vandskrubningsteknologien til biogasopgradering udnytter, at kuldioxids opløselighed i vand er meget større end methan. I en skrubberkolonne ledes koldt vand i modstrøm af gasflowet, og ved at skabe en stor kontaktflade mellem gassen og vandet kan metanen renses til en renhedsgrad op til 98% ren metan og med et metantab på mindre end 1-2 %. Der anvendes atmosfærisk luft til rensning af vandet i opgraderingsenheden i et forhold 2,5:1 (2,5 m 3 luft til 1 m 3 biogas). Procesluften der indeholder gasserne fra vandet, ledes gennem et aktivt kulfilter og udledes efterfølgende via en skorsten. Procesluften vil have følgende omtrentlige sammensætning før kulfilteret. 31

32 Stof Methane CH 4 0,2 % Carbon dioxide CO 2 20 % Tabel 1 Biogasopgradering bruger ingen kemikalier i processen. Anlægget forventes at have en biogasproduktion på 9 mill. m 3 biogas svarende til 5,8 mill. m 3 gas af naturgaskvalitet om året. I tilfælde af at gassens kvalitet er for lav eller at afsvovlingsanlægget ikke fungerer, og gassen dermed ikke kan anvendes i opgraderingsanlægget, vil biogassen blive afbrændt i nødfaklen. Ved service på opgraderingsanlægget kan det ligeledes blive nødvendigt at brænde den producerede biogas af i nødfaklen. En lille del af den rensede biogas vil via en gasledning blive sendt til NC Miljø A/S varmecentral. Biogassen skal bruges til produktion af procesvarme og damp, der anvendes ved forbehandling af de organiske biomasser, før de pumpes til biogasanlægget. Fra NC Miljø A/S varmecentral lægges en fjernvarmeledning til biogasanlægget for levering af procesvarme til brug i anlægget. Al overskudsluft fra produktionshallerne, aflæssehal, pålæssehal, modtagetank, lagertanke og dekanterrum opsamles og behandles i et lugtreduceringsanlæg. Dette gøres ved at holde et konstant undertryk i nævnte haller, rum og tanke. Ved aflæsning af fast biomasse i den nedgravede silo, vil der forud for aflæsningen og under aflæsningen ske en øget afsugning fra siloen, for at sikrer at lugt ikke udledes til aflæsse hallen. Alle tankene er forsynet med niveaumåler, som styrer niveauet i tanken. I tilfælde af at en niveaumåler viser forkert eller ikke virker, er tankene forsynet med en niveauswitch, som stopper al tilpumpning til tankene, før de løber over. Til rensning af produktionsudstyr anvendes syrer og baser. Den fra behandlingen opståede væske bliver efterfølgende behandlet i biogasanlægget og ender dermed i de forskellige gødningsprodukter. Al spild og vaskevand opsamles og ledes til modtagetank, hvorefter det behandles i biogasanlægget. 32 Volumen Hydrogen sulphide H 2 S 0,001 0,008% Nitrogen N 2 62 % Oxygen O 2 16 % Water H 2 O 2,3 %

33 Opstarten af anlægget vil ske med podemateriale, som er biomasse fra et eksisterende biogasanlæg. Indfødningen startes med en lille mængde og køres langsomt op til fuld kapacitet over 3 måneder. Nedlukning vil ske ved, at indfødningen stoppes, og gasproduktionen vil derpå stoppe efter ca. 3 uger, hvorefter reaktorerne kan tømmes. Bygningen med gasbehandlingsudstyr er sikret med gasdetektor, der i tilfælde af gasudslip i rummet afbryder for strømforsyningen. Rørføring udendørs vil i størst muligt omfang blive udført som jordledning, hvorved risiko for beskadigelse ved påkørsel og lignende minimeres. Retningslinjerne i AT-vejledningen D.2.7 af februar 2002: Projektering og drift af biogasanlæg følges. Gassystemet er sikret som følger: Tryk-vakuumventiler på reaktorerne Vandlås på reaktorerne Vandlås i kondensatbrønd Gasfakkel (nødfakkel), styret af reaktortrykket og gaslagerfyldstanden Gasblæsere, styret af reaktortrykket Lavtryksgaslager med fyldstandsmåling Sikkerhedsventil på lavtryksgaslager Udførelse i henhold til forskrifterne i Gasreglementet afsnit B-4 og ATEX direktivet 1999/92/EF Såfremt anlægget og udstyret vedligeholdes og drives forskriftsmæssigt, vil risikoen for personskader eller alvorlige miljøuheld kunne sammenlignes med almindelig industri eller varmecentral. Alle uregelmæssigheder, som kræver øjeblikkelig afhjælpning, registreres via tilkaldealarm på SRO-anlægget. Der vil blive anvendt kommunalt vand til personalefaciliteter m.m. 6.3 Driftstid Virksomhedens produktion foregår i hele døgnet alle dage om året. Transportaktiviteter til og fra virksomheden vil foregå på hverdage i tidsrummet kl Der vil på en normal arbejdsdag være 20 tanktransporter og 2 containertransporter. Alle transporter vejes og registreres i datasystem. Ud fra beliggenheden af landbrug i nærområdet til biogasanlægget, vurderer virksomheden at den daglige transport til biogasanlægget fordeler sig på indfaldsvejene til Ørbæk by på følgende måde: Nyborgvej ca. 5 Odense vej ca. 2 33

34 Assensvej ca. 5 Faaborgvej ca. 10 Den endelige fordeling afhænger af hvilke landbrug som bliver leverandør til biogasanlægget. 6.4 Bygninger Virksomheden har følgende bygninger til produktion, lager og administration: En kombineret drift-, aflæsser- og produktionsbygning (750 m 2 ). Administrationsbygningen placeres mellem biogasanlægget og NC Miljø A/S. Mandskabsfaciliteterne deles med personalet hos NC Miljø A/S. 6.5 Maskiner/anlæg og overjordiske tanke Indretningen samt placeringen af maskiner og anlæg i produktionsbygningerne samt placeringen af tankanlæggene og skorstene, fremgår af bilag 2. I Aflæsser delen placeres følgende maskiner og anlæg: o Modtagegrube for fiberfraktion og fast biomasser o Studse til at pumpe biomasse til fortank I pumperummet placeret følgende maskiner og anlæg: o Pumpeanlæg med varmeveksler og neddelerudstyr (pumperum) I dekanter rum placeret følgende maskiner og anlæg: o Dekantercentrifuge (dekanterrum) o Transportsnegl for kompost I kompostlagerummet placeret følgende maskiner og anlæg: o 2 stk. container for kompost o Transportsnegl system for kompost o Nødlager plads for kompost Anlæg placeret nord for produktionsbygning: o Biofilter for lugtbehandlingsanlæg o Skorsten til renset procesluft fra lugtbehandlingsanlægget Tankanlæg placeret vest for produktionsbygning: o Modtagetank 3000 m 3 tank o Buffertank/lagertank 2000 m 3 tank o Lagertank 2000 m 3 tank Tankanlæg placeret syd for produktionsbygning: o Modtagetank for biomasse fra NC Miljø, 500 m 3 tank o Hygiejniseringstanke, 2 stk. á 60 m 3 tank 34

35 o reaktor 1 o reaktor 2 o gaslager o afsvovlningsanlæg o Gasopgraderingsanlæg o Nødfakkel m 3 tank m 3 tank m 3 tank 2 x 80 m 3 tank 6.6 Råvarer og hjælpestoffer Der anvendes saltsyre og lud (NaOH) til rensning af rør og veksler. Kemikalier leveres i 25 l dunke og der vil under normal drift maksimalt blive opbevaret 50 L syre ( 2 dunke saltsyre) og 50 L base (2 dunke lud) på anlægget. Dunkene opbevares i pumperummet. Service af virksomheden køretøjer vil ske ekstern. 7 Miljøteknisk vurdering 7.1 Støj/vibrationer Alle væsentlige støjkilder er placeret inden for bygningernes rammer. Placering af de stationære støjkilder fremgår af bilag 2. De væsentligste stationære kilder er ventilationsanlægget og gasopgraderingsanlægget. Ventilationsanlægget består af 2 ventilatorer samt et skorstensafkast (lugtbehandlingsanlægget). Ventilatorerne er placeret i et støjisoleret bygværk ved terræn. Den kritiske støjbelastning frigives ved skorstenens udmunding. Skorstenshøjden bevirker, at denne støjkilde bidrager minimalt til det samlede støjniveau. I gasopgraderingsanlægget er alle støjproducerende enheder placeret inde i en container. Containeren vil blive støjisoleret således at støjkravene kan overholdes. Støjmålefirmaet 103 ApS beliggende på Østerbro 4, 5690 Tommerup, har udarbejdet en støjredegørelse af 26. juni 2013 (se bilag 4), for virksomhedens samlede støjbidrag til omgivelserne. Firmaet 103 ApS er personcertificeret af Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger (DELTA). Til- og frakørselsforhold Den samlede transport til virksomheden vil være ca. 22 tunge transporter til og fra anlægget pr. arbejdsdag. Ved spidsbelastning vil der maksimalt komme 5 køretøjer pr. time. Aflæsning af biomasse til biogasanlægget vil foregå i aflæssehal. Efter aflæsning kører køretøjet ind i vaskehallen hvor den vaskes. Pålæsning af afgasset biomasse vil ligeledes forgå i vaske hal. I henhold til EU direktiv, der begrænser støjen fra køretøjernes mekaniske dele og udstødningssystemet, gælder at alle køretøjer ved typegodkendelse og produktion skal 35

36 ligge under de fastsatte støjemissionsgrænser. Den seneste ændring ved direktiv 92/97/EØF, der for alle nye køretøjer trådte i kraft i efteråret 1996, kræver, at støjen fra tunge lastbiler ikke må overstige 80 db(a). Vibrationer Placering af stationære vibrationskilder fremgår af bilag 2. Den væsentligste kilde er dekanteren. Dekanteren er placeret i et lukket rum i produktionsbygning. Dekanteren er monteret på svingningsdæmpere direkte på betonfundament, som igen er adskilt fra betonfundamentet (gulvet) med polystyrenmateriale. Dette sikrer at ingen rystelser overføres til bygningsfundamentet. Kommunens vurdering Idet der er tale om nyetablering af en virksomhed med tilhørende anlæg, med mulighed for udførelse af de nødvendige dæmpninger af støjkilderne, meddeles støjvilkår indeholdende nedenstående grænseværdier. Værdierne svarer til de vejledende grænseværdier i Miljøstyrelsens støjvejledning 23, for de enkelte områder liggende uden for virksomhedens eget areal. Virksomhedens maksimale støjbidrag bør ikke overstige følgende støjgrænseværdier, målt uden for eget areal i erhvervsområde: 60 db(a) / 60 db(a) / 60 db(a) for henholdsvis dag-, aften- og natperioden ved boliger i erhvervsområde, ved bolig i det åbne land og i område for blandet bolig og erhverv: 55 db(a) / 45 db(a) / 40 db(a) for henholdsvis dag-, aften- og natperioden i boligområde: 45 db(a) / 40 db(a) / 35 db(a) for henholdsvis dag-, aften- og natperioden For boliger i landzone og boliger i erhvervsområde gælder at den vejledende støjgrænseværdi på 55/45/40 db(a) i henholdsvis dag-/aften-/natperioden, skal overholdes på opholdsarealer 15 meter fra boligen. Ifølge det oplyste er placeres støjende maskiner og anlæg inden for bygningens rammer. Støj fra pumpning af råvarer, gylle og andet pumpbart til tankvogne, sker indendørs. Endvidere sker vaskning af køretøjer indendørs. Støj fra intern trafik består kørsel med tankvogne og lastvogne til og fra virksomheden. 23 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984: ekstern støj fra virksomheder 36

37 Kommunen har ved gennemgang af støjredegørelsen26. juni 2013 fra støjmålefirmaet 103 ApS, ikke fundet anledning til bemærkninger til redegørelsen eller til resultatet. Støjredegørelsen dokumenterer at virksomheden kan overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier for planområderne, ved opfyldelse af de i redegørelsen beskrevne beregningsforudsætninger. Det konstateres at støjgrænseværdierne for aftenperioden, natperioden og i weekender, er overholdt med stor margen. Dette skyldes primært at der ikke er transporter til virksomheden i disse perioder. I dagperioden på hverdage er støjgrænseværdien for de enkelte områder overholdt med god margen. Af kilder til vibrationer af betydning har virksomheden en dekanter. Dekanter placeres på et selvstændigt fundament der er vibrationsisoleret fra selve teknikbygningen. Under hensyntagen til størrelsen og dermed den vibrerende masse samt afstanden fra anlæggene til naboboliger, finder kommunen at der ikke er behov for fastsættelse af vibrationsvilkår. Trafikstøj I forbindelse med levering og afhentning af biomasse til biogasanlægget vil der ske en forøgelse af trafikbelastningen gennem Ørbæk by. Der forventes op til 22 transporter til og fra biogasanlægget i døgnet, svarende til 44 passager. Nedenstående tabel viser de oplyst antal transporter sammenholdt med aktuelle trafiktællinger. Indfaldsvej til Ørbæk by Antal passager (transport til og fra biogasanlægget) Samlede antal køretøjer Trafiktælling (årstal) Samlede antal lastbiler Nyborgvej (2012) 639 (2012) Odensevej (2011) 294 (2011) Assensvej (2012) 158 (2012) Svendborgvej (2012) 411 (2012) Faaborgvej (2012) 231 (2012) Tabel 2 Idet Assensvej, Svendborgvej og Faaborgvej ligge syd for Ørbæk by, ses af tabellen at der på hverdage vil være ca. 30 passager pr. dag gennem Ørbæk by med virksomhedens tankvogne. 37

38 Ved at sammenholde dette med trafiktællingerne ses at det vil medfører en forøgelse af trafikbelastningen gennem Ørbæk by på ca. 0,4% for det samlede antal køretøjer og ca. 3,8% for det samlede antal lastbiler. Procentsatsen kan varierer lidt i forhold til fordelingen af køretøjerne gennem Ørbæk by, men variationen er uvæsentlig. Generelt vil en fordobling af trafikmængden (antal passager) øge trafikstøjen med 3 db(a). Kommunen skønner derfor ud fra ovenstående, at placeringen af biogasanlægget i den ansøgte lokalitet med de eksisterende vejbetjeninger, ikke vil medfører en væsentlig forøgelse af trafikstøjen til omgivelserne. 7.2 Luft/lugt Ifølge virksomheden forgår al af- og pålæsning samt håndtering af biomassen inde i produktionsbygning som er ventileret. Rumluft og procesluft ledes til biofiltret. Systemet sikrer at der ingen lugt er uden for bygningen. Udledning til omgivelserne vil derfor bestå af renset procesluft fra det biologiske filter og procesluft fra rensning af vandet i gasopgraderingsanlægget samt røggasser fra gaskedlen. Normal drift For at minimere lugt fra diffuse kilder foregår al aflæsning og pålæsning samt håndtering af biomasse i lukkede haller, hvorfra der til stadighed er udsugning til luftrenseanlægget. Alt transport foregår i lukkede last- og tankvogne, som rengøres efter hver aflæsning inde i hallerne. Pumper og andet udstyr, som kræver adskillelse for service, er så vidt muligt placeret indendørs, således at service kan foretages uden, at det medfører lugtbelastning af omgivelserne. Alle andre tanke på biogasanlægget som rådnetanke, hygiejniseringstanke samt lagerog udleveringstanke, er gastætte og tilsluttet gassystemet, hvorfor der under normal drift ikke er udslip af lugt fra disse tanke. Tanke der ikke er tilsluttet gassystemet, er tilsluttet luftrenseanlægget. Der vil være afsug fra dekanterrum, containerrum, kondensatbrønd og dekanterbrønd. Områderne 101, 102, 103, 104, 130, 131, 132, 133, 160, 161, 165 og 173 vil alle blive tilkoblet biofilteret. Se bilag 3 (Flowsheet). Der vil være ekstra sug i grubbe (silo) for fastmøg, når låget åbnes for aflæsning/tipning. Al transport foregår i lukkede last- og tankvogne, som rengøres efter hver aflæsning. Pumper og andet udstyr, som kræver adskillelse for service, er så vidt muligt placeret indendørs, således at service kan foretages uden, at det medfører lugtbelastning af omgivelserne. 38

39 Gassystemet er sikret mod udslip gennem sikkerhedsventiler og vandlåse samt ved at gasfaklen aktiveres ved et lavere tryk i gassystemet end indtillingstrykket for sikkerhedsventiler og vandlåse. Dannelse af lugtstoffer er veldokumenteret på baggrund af mange lugtundersøgelser på forskellige biogasanlæg. Procesluft og rumluft vil indeholde forskellige lugtende stoffer som svovlforbindelser, aromater og carboxylsyrer. Eksempler på specifikke stoffer er svovlbrinte og ammoniak. Til behandling af procesluft og rumluft indeholdende lugt, etableres et biologisk luftrensanlæg på biogasanlæggets nordlige areal. Biofilteret opbygges i overensstemmelse med anbefalingerne i Miljøstyrelsens miljøprojekt 1136/2006 Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg. Lugtrensningssystemet dimensioneres til at kunne håndterer den maksimalt afsugede mængde procesluft og rumluft fra biogasanlægget. Luftrenseanlægget opbygges som følgende: Fra ventilatoren sendes den forurenede luft gennem en syreskrubber for at opfange luftens indhold af ammoniak og aminer, idet disse kan forgifte det efterfølgende biologiske trin. Samtidig fjernes støv og andre fysiske urenheder i syreskrubberen. Fra skrubberen føres luften videre til et biologisk filter, hvor der på lecakugler vokser en stor variation af mikroorganismer. Ved god pleje af disse, absorbere og nedbryder de stort set alle de resterende lugtstoffer. Efter det biologiske filter udledes den rensede luft via en høj skorsten, hvorved eventuelle restlugte bliver fortyndet, inden de når ned til jordoverfladen. For at øge driftssikkerheden i forbindelse med vedligeholdelse af det biologiske filter, er filteret opdelt i 2 selvstændige kamre. Virksomheden vil i forbindelse med valget af totalleverandør af det samlede biogasanlæg tilsikre, at biofilteret dimensioneres med baggrund i ovenfor anførte anbefalinger, således at filterets renseeffekt bliver på minimum 90% samt endvidere tilsikre løbende vedligeholdelse af filteret, således at renseeffekten opretholdes i hele anlæggets driftsperiode. Virksomheden har til kommunen fremsendt en redegørelse af 25. juni 2013, indeholdende dokumentation af virkningsgraden for det planlagte lugtrenseanlæg og dokumentation for den udledte lugtmængde fra afkastet tilsluttet henholdsvis lugtrenseanlægget og gasopgraderingsanlægget. Dokumentationen er udarbejdet med baggrund i erfaring og undersøgelser på eksisterende biogasanlæg. Bio-filtre har normalt en virkningsgrad på ca. 95%, men der beregnes konservativt med en virkningsgrad på 90%. På baggrund af disse undersøgelser, projekteringen af ventilationsanlægget og biofilterets effektivitet på mindst 90%, beregnes en maksimal lugtudledning på Lugtenheder (LE) pr. sekund fra biofilteret. For gasopgraderingsanlægget er der tilsvarende en erfaringsværdi på LE/s. 39

40 Biogassen fra reaktortankene renses i afsvovlingsanlægget (scrubber) til et maksimalt indhold af svovlbrinte på 200 ppm. De 200 ppm forekommer kun når afsvovlingstanken skylles, hvilket sker i 2 minutter 2 gange hver time. I den øvrige periode er svovlindholdet mindre end 50 ppm og for det meste lig med 0. Efter afsvovlingsanlægget, ledes gassen til gaslagret og svovlholdige gas blandes med svovlfri gas. Under normal driftsforhold, vil der derfor blive ledt biogas til gasopgraderingsanlægget med et indhold af svovlbrinte, der betydelig mindre end 200 ppm. En del af svovlbrinten genfindes i den opgraderede biogas der afledes til naturgasledningen, og den resterende del genfindes i procesluften, der har været anvendt til rensning af biogassen. Udledninger fra gasopgraderingsanlægget før kulfilter er gengivet i Tabel 1 under punktet 5.2 Produktion. Procesluften ledes gennem et kulfilter og udledes efterfølgende gennem et afkast til omgivelserne. Renseeffektivitet i kulfilteret daler meget langsomt. Kontrolmåling 2-3 gange ugentligt i den rensede procesluft, vil derfor sikrer opdagelse af gennemslag af svovlbrinte. Et eventuel gennemslag bliver opsamlet i backupfilteret efter hovedfilteret. En manuel måling, bevirker også at driftspersonalet tager stilling til filterets aktuelle kapacitet. Kulfilteret har en rensningsgrad på 98%, hvorved der efter filtret maksimalt udledes 1,6 ppm svovlbrinte. Lugtudledning ved ikke normal drift Væsentlige lugtgener kan forekomme som følge af uheld ved f.eks. brud på en ledning eller tank, samt ved planlagt vedligeholdelse. Uheld kan f.eks. være følgende: Udslip af urenset biogas. Biogasanlæggets rådnetanke er af sikkerhedsmæssige grunde forsynet med sikkerhedsventiler. Disse aktiveres ved højt tryk i rådnetankene. Dette vil normalt ikke forekomme, da for høj gasproduktion vil blive afbrændt i anlæggets fakkel. Faklen skal sikrer afbrænding af biogassen, således at der ikke er risiko for udledning af uforbrændt gas, samt for at sikrer mod lugtgener i omgivelserne, når biogassen ikke kan udnyttes på anlægget. Spild eller uheld i forbindelse med af- og pålæsning af biomasser, som vil kunne give anledning til en forøget forurening/fare, kunne være brud eller utætheder på slange eller tanke. Herved kan der ske spild/lækag med gylle og biomasser i produktionshallen. Dette vil blive opsamlet og pumpet til modtagetank. Med henblik på at mindske risikoen for brud/utætheder gennemgår anlægspersonalet procesanlæg, tanke m.v. jævnligt og normalt dagligt. Såfremt der er tegn på brud/utætheder udbedres disse. 40

41 Biogasanlægget opføres med et SRO-anlæg med indbyggede sikkerhedsswitche, som ved uheld automatisk lukker foranliggende og bagvedliggende procesenheder ned. Alarmer sendes via sms til vagtpersonale. For reducering af risiko for uheld og for kontrol af overholdelse af vilkår, udfører virksomheden følgende egenkontrolprogram: Rør og beholdere trykprøves inden ibrugtagning Inspektion af tanke og beholdere i henhold til gældende normer (10 år) Årlig kontrol og kalibrering af sikkerhedsinstrumenter Kvartalsvis visuel kontrol af niveaumålinger Ugentlig kontrol af sikkerhedsudstyr (nødfakkel, vandlåse på tanke og gaslager) Daglig visuel kontrol af hele anlægget Planlagt vedligeholdelse kan være følgende: Rensning af tanke. Der vil være behov for rensning af modtagetanken hvert 2. eller 3. år. Dette skyldes at der med gyllen tilføres sand og sten som vil bundfælde i tanken. Tanken tømmes i normal drift hvorefter den åbnes og ventileres og sand fjernes manuelt. Tanken vil være åben i ca. en arbejdsdag. Rensning af afsvovlingsanlægget (scrubber). Ifølge projektbeskrivelsen fjernes svovl (svovlbrinte, H2S) fra biogassen i en scrubber fyldt med fyldlegemer. Disse fyldlegemer bliver dækket af bakteriebelægning som kan blive for tykt og derfor skal renses af, ved at åbne filteret og udtage en delmængde af fyldlegemerne, for at sikre tilstedeværelsen af bakteriekulturen efter rensning af fyldlegemerne. Disse vaskes i modtagehallen med vand, der afledes til lagertank for afgasset gylle. Efterfølgende genplacere fyldlegemerne i filteret. Processen har en varighed på 1 arbejdsdag og vil maksimalt forekomme én gang pr. år, sandsynligvis sjældnere. Idet renseprocessen sker i modtagehallen med afsugning til luftrensefilter, vil lugtudledningen fra processen, begrænses til åbning af det svovlfilteret og håndtering af fyldlegemer. For at reducere lugtgenerne i omgivelserne ved planlagte vedligeholdelse, vil dette blive lagt til at foregå i vinterhalvåret. Opstarten af anlægget vil ske med podemateriale, som er biomasse fra et eksisterende biogasanlæg. Indfødningen startes med en lille mængde og køres langsomt op til fuld kapacitet over 3 måneder. I forbindelse med opstart af biogasanlægget må der forventes en periode med større lugtemission, end der vil være fra anlægget under normal drift. Dette skyldes bl.a., at der vil gå nogen tid, inden luftrensningsanlægget kører stabilt. Virksomheden oplyser at ved opstart af biogasanlægget vil den første mængde produceret biogas blive afledt til omgivelserne igennem et såkaldt ånderør på toppen af reaktoren, idet nødfaklen ikke kan antænde gassen, før gassen har en kvalitet der muliggør antændelse. Det forventes at denne periode vil have en varighed på dage. 41

42 Derefter kan gassen afbrændes i nødfaklen indtil gassen har den kvalitet som gasopgraderingsanlægget kræver. Kommunens vurdering Efterfølgende er afsnittet opdelt i følgende: Vurderingskriterier Emissionsvurdering Immissionsvurdering Sammenfatning Vurderingskriterier For de stoffer virksomheden oplyser at der udledes, er der i Miljøstyrelsens luftvejledning 24 fastsat følgende vejledende grænseværdier, der fastlægger de stofmængder, en virksomhed maksimalt må belaste omgivelserne med (B-værdien) uden for virksomhedens eget areal. B værdi for svovlbrinte (H 2 S) = 0,001 mg/m³ B værdi for ammoniak (NH 3 ) = 0,3 mg/m³ B værdi for svovlbrinte (NO 2 ) = 0,125 mg/m³ B værdi for ammoniak (CO) = 1 mg/m³ Virksomhedens drift giver anledning til udledning af lugt fra det biologiske filter og fra gasopgraderingsanlægget. Under normale forhold bør der ikke forekomme udledning fra andre anlægsdele. For at kommunen ved en eventuel fremtidig klage over lugtgener fra virksomheden, kan pålægge virksomheden at foretage en undersøgelse af årsagen samt eventuelt at udføre afhjælpende foranstaltninger, bør der meddeles et generelt lugtvilkår for virksomheden. Da lugten fra et biogasanlæg er mere naturligt i landzonen, bør der for landzonen fastsættes en højere lugtgrænseværdi end hvis der var tale om en ikke naturligt forekommende lugt. 24 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001: Luftvejledningen 42

43 Miljøstyrelsens lugtvejledning 25 anfører, at der kan fastsættes vilkår om, at en virksomhed ikke må give anledning til lugtgener uden for virksomhedens eget areal. Som lugtgenekriterie bør der anvendes følgende Cg-værdier: Cg = Cg = 10 LE (lugtenheder)/m³, i erhvervsområdet (inkl. boliger) og ved bolig i landzone 5 LE (lugtenheder)/m³, i område for blandet bolig og erhverv og i boligområde hvor Cg - regnet som 1 minuts midlingstid, betegner det lugtimmissionskoncentrationsbidrag, der ikke må overskrides. Emissionsvurdering Svovlbrinte (H 2 S) Biogassen er oplyst til at indeholde indeholder ppm svovlbrinte. Biogas med dette indhold af svovlbrinte vil kun blive udledt til omgivelserne ved uheld, f.eks. ved brud på gasledning. Biogas der ledes til gasopgraderingsanlægget bliver renset til et indhold på maksimalt 200 ppm svovlbrinte, hvilket svare til ca. 300 mg pr. Nm 3 biogas. Procesluften fra anlægget fremkommer fra rensning af vaskevandet, der har været anvendt til vaskning af biogassen. Denne procesluft er oplyst til at indeholde op til 80 ppm. Procesluften renses i et aktivt kulfilter, som har en rensningsgrad på mindst 98%. Procesluften efter kulfilteranlægget indeholder dermed op til 1,6 ppm svovlbrinte (2,4 mg svovlbrinte pr. Nm 3 procesluft). Ifølge det oplyste vil udledningen af svovlbrinte i den daglige drift være betydeligt lavere. Den beregnede udledning betegnes derfor som værst tænkelig. Efter kulfilteret udledes procesluften gennem et afkast til omgivelserne. Renseeffektivitet i kulfilteret daler meget langsomt. Kontrolmåling 2-3 gange ugentligt i den rensede procesluft, vil derfor sikrer opdagelse af gennemslag af svovlbrinte. Et eventuel gennemslag bliver opsamlet i backupfilteret efter hovedfilteret. En manuel måling, bevirker også at driftspersonalet tager stilling til filterets aktuelle kapacitet. Ammoniak (NH 3 ) Biogassen indeholder en mindre mængde ammoniak. Som for svovlbrinten vil der kun ske udledning til omgivelserne ved uheld. Ammoniakindholdet i biogassen er normalt ikke et sundhedsmæssigt problem, men derimod et stof der bidrager til biogassens karakteristiske lugt. Udledning af ammoniak kommer primært fra fiberfraktion der har været igennem dekanteren. Biogas indeholder op til 100 ppm ammoniak. Det kan forventes at den afsugede luft, som samlet værdi ikke overskrider dette niveau. Idet biogassen vaskes i syrescrub- 25 Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 / 1985: Begrænsning af lugtgener fra virksomheder 43

44 ben, kan der forventes en rensningsgrad på mindst 95% for ammoniak. Tilsvarende rensningsgrad kan der forventes i luftrenseanlægget. Det kan under forudsætning af ovenstående forhold beregnes at der fra afkastet tilsluttet luftrenseanlægget udledes mindre end 0,25 ppm ammoniak, svarende til 0,18 mg ammoniak pr. Nm 3 procesluft; hvilket er mindre end Miljøstyrelsens vejledende B-værdi for ammoniak, som er 0,3 mg pr. m 3 luft. I gasopgraderingsanlægget vil ammoniakken ligeledes blive opløst i vandet der anvendes til vaskning af biogassen, idet ammoniak er let opløselig i vand. Dette vaskevand renses via procesluft jf. ovenstående beskrivelse for svovlbrinte og procesluften renses i aktiv kulfilter før afledningen til omgivelserne. Det kan under forudsætning af ovenstående forhold beregnes at der fra afkastet tilsluttet gasopgraderingsanlægget udledes mindre end 0,1 ppm ammoniak, svarende til 0,07 mg ammoniak pr. Nm 3 proces-luft; hvilket er mindre end Miljøstyrelsens vejledende B-værdi for ammoniak. Kvælstofdioxider (NO x ) Jf. luftvejledningen bør der for nye kedelanlæg (nye brændere), der anvender gas som brændsel, fastsættes en grænseværdi på 65 mg NO x regnet som NO 2 pr. Nm 3 tør røggas ved 10 % ilt i røggassen. Der bør på den baggrund for gaskedlen der anvender opgraderet biogas, fastsættes en grænseværdi svarende til nævnte værdi. Varmtvandskedlen har en indfyret effekt på 2 MW, svarende til et forbrug på ca. 170 m 3 bionaturgas pr. time. Røggasmængden ved et ilt-indhold på 4% kan beregnes til Nm 3 pr. time (0,59 Nm 3 /s). Ved et tilladeligt indhold på 65 mg NO x regnet som NO 2 pr. Nm 3 tør røggas ved 10 % ilt i røggassen, vil røggassen ved et ilt-indhold på 4%, indeholde 100 mg NO x regnet som NO 2 pr. Nm 3 tør røggas. Kildestyrken fra gaskedlen kan ved en røggasmængde på 0,59 Nm 3 /s og et indhold i røggassen på 100 mg NO x regnet som NO 2 pr. Nm 3 tør røggas, beregnes til 56 mg NO x pr. sekund. Kulmonooxid (CO) Jf. luftvejledningen bør der for nye kedelanlæg der anvender gas som brændsel, fastsættes en grænseværdi på 75 mg CO pr. Nm 3 tør røggas ved 10 % ilt i røggassen. B-værdien for CO er en faktor 8 højere end for NO 2. Idet emissionsgrænseværdien tilnærmelsesvis er ens for de 2 stoffer, kan det konkluderes at udledningen af kulmonoxid er uvæsentlig, i forhold til udledningen af kvælstofoxider, ved fastsættelse af skorstenshøjden. 44

45 Lugt Biogasanlægget er designet således at de anlægsdele hvor der er størst risiko for lugtudslip i forbindelse med driftsuheld, er placeret i et område på 50 x 50 meter på virksomhedens nordlige areal. Følgende afstande gør sig gældende i forhold til dette område: Nærmeste bolig forefindes ca. 150 meter nordøst (Nyborgvej 27C). Endvidere forefindes de nærmeste boliger ca. 200 meter mod øst (Nyborgvej 27B), ca. 300 meter mod sydøst (Nyborgvej 27), ca. 325 meter mod syd (Industrivej 3) og ca. 300 meter mod nord (Nyborgvej 27D) for anlægget. Boligerne mod nordøst, øst og sydøst er beliggende i erhvervsområdet 3.E.6 og boligen mod syd er beliggende i erhvervsområdet 3.E.5. Boligen mod nord er beliggende i landzone. Ved boliger beliggende i erhvervsområde og landzone, er det et almindeligt vurderingskriterium at afstanden fra et anlæg ikke bestemmes til beboelsens skel, men derimod til nærheden af boligen, svarende til 15 meter fra boligen. Nærmeste boligområder (3.B.1 og 3.B.3 jf. kommuneplan 2013) forefindes henholdsvis ca. 375 meter sydøst for virksomheden og ca. 500 meter syd for virksomheden. Det bemærkes at boligen beliggende i erhvervsområdet nordøst for biogasanlægget, ligger forholdsvis tæt på biogasanlægget. Den anbefalede afstand fra miljøklasse 6 virksomheder til boligområder er 300 meter. Der er ikke fastsat en vejledende afstand til boliger for miljøklasse 6 virksomheder. Endvidere er der for boliger i erhvervsområder fastsat et højere lugtgenekriterium end for boligområder. Idet boligen er beliggende i erhvervsområdet og afstanden er halvdelen af den anbefalede afstand for boligområder, finder kommunen at afstanden til nærmeste beboelse kan accepteres. Kommunen har til kontrol af den nødvendige afkasthøjde for luftrenseanlægget og gasopgraderingsanlægget, foretaget en vurdering af de oplyste lugtudledninger fra de respektive anlæg. Kommunen har på den baggrund øget den tilladelige udledning af lugt fra luftrenseanlægget fra den oplyste værdi på LE pr. Nm 3 procesluft til LE pr. Nm 3 procesluft. Ved anvendelse at denne værdi til fastsættelse at den nødvendige afkasthøjde, finder kommunen at der vil være indbygge sikkerhed ved eventuelle problemer med luftrenseanlægget og dermed en bedre sikring mod lugtgener ved nærmeste boliger. Kommunen finder at udledning af lugt med røggasserne fra det gasfyrede kedelanlæg, vil være uvæsentlig ved korrekt forbrænding af røggasserne. Udledning af lugt fra kedelanlægget reguleres dermed ved krav om årlige eftersyn og service af brænderen (kedelanlægget). 45

46 Ifølge virksomheden vil biogassen ved opstart af biogasanlægget blive afledt til omgivelserne igennem et ånderør på toppen af reaktoren, idet nødfaklen ikke kan antænde gassen, før gassen har en kvalitet der muliggør antændelse. For at sikrer mod lugtgener under opstart af anlægget, bør der fastsættes krav om biogassen skal afbrændes i gasfaklen og at der skal tilledes anden gas (f.eks. naturgas) til gasfaklen for sikring af udbrænding af biogas, som ikke har et energiindhold der muliggør antændelse. Kravet bør endvidere gælde under andre situation, hvor biogassen bliver tilledt faklen men ikke kan antændes. Nødfaklen Forbrænding af biogas i nødfaklen medfører en meget ufuldstændig forbrænding af gassen. Afhængig af vejrliget under forbrænding kan det forekomme at en stor del af biogassen passerer nødfaklen uforbrændt. Kommunen har erfaring med at dette kan give anledning til lugtgener i en stor afstand fra nødfaklen. En imødegåelse af dette forhold, kan opnås ved tilsætning af anden gas jf. ovenstående pkt. Lugt. Immissionsvurdering Kommunen har på baggrund af røggasberegningerne i ovenstående afsnit Emssionsvurdering, foretaget en beregning med Miljøstyrelsens OML-model Multi (Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel) til bestemmelse af NO x -belastningen i omgivelserne (se bilag 5). Beregningen viser at såfremt gaskedlen tilsluttes en skorsten der har en højde på 10 meter, vil B-værdien for nitrogendioxid (NO 2 ) være overholdt uden for virksomhedens eget areal. En OML-beregning for udledning af svovlbrinte fra gasopgraderingsanlægget, viser at procesluften skal udledes gennem et afkast der er afsluttet 18 meter over terræn, for overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende B-værdi for svovlbrinte (0,001 mg/m 3 ). Idet afkastet skal have en højde på 22 meter jf. nedenstående lugtberegning, vil B-værdi for svovlbrinte være overholdt med god margen (se bilag 5). Gastanken er placeret mindre end 20 meter nord for skorstenen. Tanken er 18 meter høj og 25 meter i diameter. Idet skorsten er placeret tættere end 2 gange tankens bygningshøjde (Hb) fra akkumuleringstanken, skal tankens højde medtages i beregningen. Der anvendes derfor en bygningshøjde på 18 meter i programmet, gældende for afkastet tilsluttet gasopgraderingsanlægget. Kommunen har på baggrund af oplysningerne fra virksomheden foretaget en beregning med Miljøstyrelsens OML-model MULTI (Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel) til bestemmelse af lugtbelastningen i omgivelserne. Ifølge Miljøstyrelsens luftvejledning 24 skal der ved anvendelse OML-modellerne til beregning lugtbelastningen i omgivelserne, korrigeres for midlingstiden. Beregningsprogrammet anvender 1-times værdier og lugt bestemmes som 1-minutsværdier. Emissionsværdien for lugt skal derfor korrigeres med faktor

47 Dette betyder at emissionsværdien skal ganges med en faktor 7,8. Den indtastede værdi for lugtemissionen fra f.eks. gasopgraderingsanlægget i beregningsprogrammet bliver derfor x 7,8 = LE/s. Denne værdi indtastes i OML-programmet som 0,0277 gram pr. sekund, hvorved resultatet kan aflæses som LE pr. m 3. De anvendte receptorringe er hentet fra bl.a. ovenstående afsnit Emissionsvurdering, Lugt. Beregningen viser at såfremt luftrenseanlægget tilsluttes et afkast, der har en højde på mindst 20 meter, og gasopgraderingsanlægget et afkast på mindst 22 meter, vil Cgværdierne for lugt være overholdt uden for virksomhedens eget areal. Beregningen samt resultaterne fremgår af bilag 5. Sammenfatning luftforurening For sikring af fortsat korrekt drift af det gasfyrede kedelanlæg og dermed en god udbrænding af røggassen, fastsættes vilkår om egenkontrol for årlig service af kedlen. I forbindelse med service bør der foretages røggasmålinger for NO x og CO før og efter service, således at det dokumenteres, at grænseværdierne fortsat overholdes. Disse røggasmålinger skal dog ikke være akkrediterede. Servicerapporterne skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og bør sammen med oplysninger om øvrige indgreb på anlægget være tilgængelige for tilsynsmyndigheden (Nyborg Kommune). Sammenfatning lugt I miljøgodkendelsen vil der blive fastsat vilkår om lugtbegrænsende foranstaltning i form af effektiv afsugning ved lugtkilder, rensning af procesluft indeholdende lugt inden afledning til omgivelserne samt krav til vedligeholdelse og egenkontrol på de lugtbegrænsende anlæg. Der fastsættes vilkår om efterfølgende dokumentation for overholdelse beregningsforudsætningerne for fastsættelse af afkasthøjderne og dermed for overholdelse af lugtgrænseværdierne. Endvidere fastsættes driftsvilkår for sikring mod lugtgener i omgivelserne. Såfremt virksomheden kan sandsynliggøre at en specifikt stofudledning fra gasopgraderingsanlægget, er dimensionsgivende for afkasthøjden i forhold til lugtudledningen fra anlægget, kan stofbestemmelsen erstatte lugtmålingen på anlægget. Yderligere krav om lugtmålinger på biogasanlægget, vil først blive effektueret ved klage over lugtgener, som af tilsynsmyndigheden vurderes at være berettiget og hvor lugtgenen ikke kan henføres til et specifikt målbart stof. For at sikrer mod lugtgener fra biogasanlægget i forbindelse med planlagt service eller uheld, bør der fastsættes driftsvilkår design og kontrol af anlægsdele. F.eks. bør filter i 47

48 lugtbehandlingsanlægget være todelt, således at halvdelen af filteret stadig er funktionelt ved en eventuel reparation/udskiftning af den anden halvdel af filteret. Endvidere bør der føres logbog (tilsyns- og moniteringsprogram) for kontrol af filteret funktion. Endvidere skal der ved service på anlægsdele, der kan give anledning til lugtudledning, ske afsugning fra området for at reducere lugtgenerne i omgivelserne. Den afsugede luft skal ledes til luftrenseanlægget (biofilteret). Tilsvarende bør der fastsættes driftsvilkår for anvendelse af nødfaklen. Der fastsættes vilkår om tilsætning af gas til biogassen der afbrændes i gasfaklen, når biogassen ikke har et indhold af brændbare stoffer, som sikrer en udbrænding af biogassen. Dette vil f.eks. være tilfældet ved opstart af biogasanlægget, der forventes at have en varighed på dage, hvorefter selve biogassen kan antændes. Gaslageret bør tømmes mest muligt før et planlagt services på gasopgraderingsanlægget, for at nødfaklen anvendes mindst muligt i disse situationer. I miljøgodkendelsen fastsættes vilkår for imødegåelse af uheld, samt vilkår for opfølgning på uheld, således at væsentlige lugtgener undgås og har en så kort varighed som muligt. Placeringen af biogasanlægget i byzonen, der reelt er mere lugtfølsom end det åbne land, medfører at der er skærpede krav til indretning og drift af biogasanlægget. De skærpede krav til indretning og drift er dog ikke teknologisk komplekse og dermed ikke følsomme for langvarig drift. Kommunen vurderer at ved indretning og drift af biogasanlægget under hensyntagen til inddæmning af lugtkilder og behandling af luft indeholdende lugt, vil biogasanlægget ikke give anledning til lugtgener i omgivelserne i den daglige drift. Tilsvarende er der for planlagt vedligeholdelse af anlægget, teknologiske og praktiske løsninger som vil reducere eller eliminere lugtudledningen under vedligeholdelsesarbejdet. Kommunen vurderer på den baggrund at væsentlige lugtgener i omgivelserne vil forekomme maksimalt 1 gang om året, under planlagt vedligeholdelse. Væsentlige lugtgener i forbindelse med driftsuheld, vil med stor sandsynlighed forekomme i anlæggets levetid på et eller andet tidspunkt. Kommunen finder at projektbeskrivelsen sandsynliggør at årsagen og muligheden for sådanne hændelser, imødegås ved virksomhedens egenkontrol og vedligeholdelse. Kommunen vurderer under hensyntagen til projektbeskrivelsen, at væsentlige lugtgener fra driftsuheld vil forekomme yderst sjældent. På baggrund af ovenstående vurderer kommunen at virksomheden under normal drift, ikke vil giver anledning til lugtgener i omgivelserne. 48

49 7.3 Affald Fra biogasproduktionen er der ingen affaldsprodukter. Den afgassede biomasse deles via en dekantercentrifuge i 2 gødningsprodukter. En vandig gødningsfraktion med højt indhold af ammonium og lavt fosforindhold, som bringes tilbage til landmænd for anvendelse på mark. Det andet produkt er en fiberfraktion med højt fosforindhold, som afsættes til skovbrug og jordbrug. Kommunens vurdering Ud fra det oplyste kan virksomhedens opbevare og håndtere virksomhedens affald, således at der ikke er risiko forurening af omgivelserne. Affald der ikke skal anvendes i biogasanlægget, skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens regulativ for erhvervsaffald 26. Virksomheden skal være opmærksom på reglen i slambekendtgørelsen 27. Såfremt den afgassede biomasse indeholder mere end 25% anden biomasse end husdyrgødning, regnet på tørstofbasis, skal reglerne om prøveudtagning og analysehyppighed jf. slambekendtgørelsen anvendes. Virksomheden må kun afhænde den afgassede biomasse, rejectvandet og fiberfraktion til modtagere der har tilladelse til modtagelse af disse, i forhold til de enkelte fraktioners indhold af næringsstoffer. Der bør derfor fastsættes vilkår om at virksomheden føre kontrol om modtageren har de nødvendige tilladelser. 7.4 Jordforurening Der er ingen kloakafløb ved de udendørs oplag. Gulvafløb i produktionshallen er tilsluttet til biogasanlæggets modtagetank. Oliespild kan derved ikke løbe til offentlig kloak. Kommunens vurdering Virksomheden etableres i et nyt erhvervsområde der har været anvendt som landbrugsjord. Ifølge oplysninger der er tilgængelige for kommunen, forefindes der ingen jordforurening på virksomhedens areal. For at sikre mod forureningen af undergrunden fastsættes vilkår om egenkontrol i form af periodisk rundgang på virksomheden for kontrol utæthed på beholdere, tanke, pumper og rørføringer. Der skal føres logbog over tidspunkt for kontrollen samt initialer og eventuelle udførte handlinger. 26 Kommunens regulativ for Erhvervsaffald af januar Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål 49

50 Som oplyst under afsnittet 5 Beliggenhed, er biogasanlægget placeret inden for område med særlige drikkevandsinteresser, men uden for indvindingsopland til drikkevandsforsyningen. For at sikre at et eventuelt brud på tanke indeholdende flydende biomasse bliver opdaget, bør disse tanke etableres med omfangsdræn tilsluttet inspektionsbrønde. 7.5 Spildevand Spildevand fremkommer fra vask af tankvogne og fra opgraderingsanlægget. Spildevandet afledes til modtagetanken for behandling i biogasanlægget. Alt spildevand opsamles i et internt afløbssystem og ledes til modtagetanken for behandling i biogasanlægget. Overfladevand fra bygninger og befæstede arealer opsamledes og anvendes som procesvand på biogasanlægget. Fra biogasanlægget vil der ikke blive afledt overflade eller processpildevand til kommunens spildevandsledning. Sanitært spildevand fra administrationsbygning afledes til den kommunens kloakledning med en belastning på 1 personækvivalent (placeres på genbogrund) Kommunens vurdering Idet alt processpildevand og overfladevandafledes til biogasanlægget, har kommunen ingen bemærkninger til dette forhold. Afledning af sanitært spildevand sker i overensstemmelse med kommunen gængse krav. 7.6 Risiko Ifølge virksomheden er biogasanlægget ikke omfattet af risikobekendtgørelsen 28, idet der ikke opbevares stoffer på virksomheden i mængder som overskrider bekendtgørelsens tærskelværdier. Spild eller uheld i forbindelse med af- og pålæsning af biomasser, som vil kunne give anledning til en forøget forurening/fare, kunne være brud eller utætheder på slange eller tanke. Herved kan der ske spild/lækag med gylle og biomasser i produktionshallen som dog vil blive opsamlet og pumpes til modtagetank. 28 Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 50

51 Med henblik på at mindske risikoen for brud/utætheder gennemgås procesanlæg, tanke m.v. jævnligt og normalt dagligt. Såfremt der er tegn på brud/utætheder udbedres disse. Biogasanlægget opføres med et SRO-anlæg med indbyggede sikkerhedsswitche, som ved uheld automatisk lukker foranliggende og bagvedliggende procesenheder ned. Alarmer sendes via sms til vagtpersonale. For reducering af risiko for uheld og for kontrol af overholdelse af vilkår, vil virksomheden udføre følgende egenkontrolprogram: Rør og beholdere trykprøves inden ibrugtagning Inspektion af tanke og beholdere i henhold til gældende normer (10 år) Årlig kontrol og kalibrering af sikkerhedsinstrumenter Kvartalsvis visuel kontrol af niveaumålinger Ugentlig kontrol af sikkerhedsudstyr (nødfakkel, vandlåse på tanke og gaslager) Daglig visuel kontrol af hele anlægget For eftervisning af egenkontrolprogrammet udføres driftsrapporter der indeholder følgende: Modtaget mængde organisk affald (NC Miljø A/S) Modtaget mængde biomasse Leveret vandig gødning (rejectvand) og fiberfraktion Derudover vil det være muligt at udskrive dagsrapporter fra SRO-systemet med driftsdata for biogasanlægget. Følgende data opsamles som minimum: Ind- og udmængder til biogasanlægget Biogasproduktionen Energiforbruget Alle alarmer Kommunens vurdering Kommunen er enig med virksomheden at det ansøgte biogasanlæg ikke er omfattet risikobekendtgørelsen. F.eks. kan gaslageret maksimalt indeholde m 3 biogas, hvilket er væsentlig mindre end bekendtgørelsens tærskelværdi på 10 tons anført i bekendtgørelsens bilag 1, del 2, kategori 8 yderst letantændelige. Beredskabsstyrelsen har klassificeret biogas som yderst letantændelig. 10 tons biogas svarer til ca m 3 biogas. Biogassens vægtfylde afhænger af volumenfordelingen af metan og kuldioxid i gassen. Et øget indhold af metan reducerer biogassens vægtfylde. 51

52 Anlæggets gaslager kan maksimalt indeholde m 3 biogas. For at det projekterede biogasanlæg skulle være omfattet af risikobekendtgørelsen, skal der være et indhold af biogas på mere end m 3 biogas uden for gaslageret. Ud over gaskompressoren til oprettelse af gastryk, for at gassen fra gasopgraderingsanlægget kan pumpes til naturgasnettet, er biogassen i anlægget under et meget lavt overtryk, så der reelt kan ses bort fra dette forhold under beregning af biogasmængden i anlægget. Reaktortankene har en fyldningsgrad på mindst 90% og vil typisk være højere. Med 2 reaktortanke svare dette til et samlet gasindhold i tankene på ca m 3. For biogas i gasopgraderingsanlægget, kan der laves følgende estimat, der må betragtes som overestimeret. Gasopgraderingsanlægget har en størrelse svarende til 2 stk. 40 fods container, hvilket svarer til et rumfang på ca. 160 m 3. Det samlede rørsystem som indeholder biogas, kan estimeres til et indhold på ca. 200 m 3 biogas. Af ovenstående bemærkes at der mangler ca m 3 biogas, før anlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen. Drift af virksomheden medfører ingen særlig miljømæssige risiko for omgivelserne. Den største risiko består i udslip af biogas eller biomasse til omgivelserne. Ifølge virksomheden vil et driftsuheld kun i meget få tilfælde betyde udslip af biogas til omgivelserne. Biogas indeholder typisk op til ppm H 2 S (svovlbrinte), som er giftig. Biogas med et så højt indhold af svovlbrinte findes kun i reaktortankene og rørledningerne til scrubberen for rensning af biogas. Udslip af denne biogas kan ske ved sprængning af f.eks. sikkerhedsventiler. Ifølge Kemikalieberedskabets indsatskort for H 2 S, er det umiddelbare farlige niveau i luften for liv og heldbred 100 ppm (150 mg/m 3 ). Udslip af biogas i en bygnings turbulensfelt, vil normalt medfører at kildestyrken et stykke fra bygningen, svarende til virksomhedens skel, hurtigt er fortyndet med mindst en faktor 250. Dette betyder for at have en koncentration på 100 ppm i luften, skal der udledes 37 gram svovlbrinte pr. sekund. Et udslip på 37 gram svovlbrinte pr. sekund svarer til en udledning på ca. 6 m 3 biogas pr. sekund. Biogasanlægget producerer 9 mill. m 3 biogas pr. år. Ved en driftstid på timer pr. år vil der blive produceret 0,3 m 3 biogas pr. sekund, hvilket er en faktor 20 under ovenstående beregnede kritiske udslipsværdi. Et udslip af den rå biogas, vil dermed ikke give anledning til risiko uden for virksomhedens eget aeral. I gaslagret indeholder biogassen op til 200 ppm svovlbrinte. Når gaslagret er fyldt er der m 3 renset biogas. For at gaslagret kan give anledning til risiko for omgivelserne uden for virksomhedens eget areal, skal der ske en momentan frigivelse af gaslagrets indhold. For at dette kan ske, skal både den indre dug og den ydre dug beskadiges i et omfang så de kollapser momentant. Den indre dug er selve gasbeholderen. Mellem den indre dug og den ydre dug, er der et overtryk med ren luft, for at opretholde et gastryk på biogassen i den indre dug. Opbygningen af dugene sikrer at en 52

53 revnedannelse ikke fortsætter og der dermed ikke kan ske momentan sammenklapning af gastanken. En momentan sammenklapning kan derfor kun ske ved en voldsom ydre påvirkning, som f.eks. nedstyrtning af en stor genstand. Risikoen for momentan udledning af indholdet i gastanken er derved meget lille. Biogas kategoriseres som let antændelig gas. Gaslagret kan derfor brænde, men der kan ikke ske momentan forbrænding (sprængning), idet der ikke er ilt tilstede i gaslagret. Ved et udslip af flydende biomasse, vil dette med stor sandsynlighed forblive på virksomhedens eget areal, idet terrænnet forholdsvis er uden hældning. Dog sker der et svagt fald mod nord, der øges uden for virksomhedens eget areal. Der bør derfor fastsættes vilkår om etablering af en jordvold mod nord. Jordvolden kan f.eks. etableres med overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejde, hvilket reducerer miljøbelastningen fra jordflytningen. Ved større udslip af biomasse og af biogas, skal virksomheden kontakte kommunens miljøafdeling. Håndtering og opbevaring af kemikalier indebærer en risiko for forurening af undergrunden. Da dette sker indenfor i produktionsbygningen, bør risikoen være minimal. Virksomheden er placeret væsentligt mere end 300 meter fra nærmeste vandværksboring samt særlig sårbart grundvand. Der bør derfor ved udslip ikke være risiko for forurening dette. Kommunen finder at virksomhedens oplyste kontrolprogram for hele virksomheden virker fornuftig og bør inddæmme eventuelle uheld, således at de ikke udvikler sig. Egenkontrolprogrammet fastsættes derfor som egenkontrolvilkår. Kommunen finder tilsvarende at virksomheden har inddæmmet potentielle kilder som kan give anledning til udslip lugt. Lugten kan komme fra selve biogassen og fra håndtering af biomasse. Idet alt håndtering af biomasse ske i lukkede rum og haller, samt at der er afsugning til lugtbehandlingsanlægget fra alle kilder hvorfra der kan ske lugtudledning, vil lugtudslip til omgivelserne kun ske ved hændelser som kan betegnes som uheld. Der bør derfor fastsættes vilkår for håndtering af lugtkilderne og for håndtering af uheld. 7.7 Renere teknologi Kommunen er ikke bekendt med teknologier der er miljømæssigt bedre end dem som virksomheden anvender i biogasproduktionen. Kommunen har valgt at fastsætte standardvilkår for biogasanlæg jf. bekendtgørelsen om standardvilkår for listevirksomhed 29. Dette vil efter kommunens opfattelse være medvirkende til sikring af anvendelse af BAT i projektet for biogasanlægget. 29 Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed 53

54 Etablering af et gasopgraderingsanlæg, betegner kommunen som et BAT-anlæg i forhold til etablering af en gasmotor til produktion af el og fjernvarme, som er en normal driftsdel ved etablering af nyt biogasanlæg. En gasmotor har en betydelig udledning af forurenende stoffer til luften i forhold til et gasopgraderingsanlæg. Bl.a. sker der en betragtelig udledning af kvælstofoxider, kulmonoxid, uforbrændte kulbrinter, formaldehyd samt sporstoffer som f.eks. nitrogenbenzen. Disse stoffer vil ikke forekomme fra et gasopgraderingsanlæg af den ansøgte type. Gasopgraderingsanlægget har en høj virkningsgrad, som sikrer at biogassen efter opgraderingen, kan blive udnyttet i det eksisterende naturgassystem, på anlæg som har en høj virkningsgrad. Samtidig med at anlægget ikke giver anledning til udledning af sundhedsskadelige stoffer til omgivelserne. Per Jürgensen Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Beliggenhedsplan Indretningsplan/produktionslayout Flowsheet Støjredegørelse for virksomhedens samlede støjbidrag til omgivelserne Skorstensberegning for luftrenseanlægget, gasopgraderingsanlægget og varmvandskedlen Rapport om basistilstand Bemærkninger fra den offentlige høring af VVM-redegørelsen VVM-redegørelse 54

55 Bilag 1 Placering af virksomheden i forhold til omgivelserne Målforhold: 1 :

56 Målforhold: 1 :