Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse"

Transkript

1 Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering angående mødepligts betydning for centrale aktører på en Sygeplejeskole peger på, at deltagelse i undervisningen har betydning for socialt fællesskab og oplevelse af trivsel. Aktørerne beskriver deltagelse positivt som afgørende for udvikling, læring og socialt sammenhold. Modsat beskrives negative konsekvenser ved deltagelse, når den sker på grundlag af tvang. Den tvetydige oplevelse af deltagelsens betydning synliggøres gennem min undersøgelse, der er baseret på observation og interviews med aktører, som oplever mødepligten fra forskellige perspektiver. Artiklen diskuterer muligheden for fælles forståelse blandt aktørerne, når der i et kommende aktionsforskningsprojekt skal arbejdes med fremme af trivsel og gennemførelsesprocent på uddannelsen. Indledning På Sygeplejeskolen, der i denne artikel fokuseres på, er der indført mødepligt som et didaktisk tiltag, der har til formål at fremme trivsel og gennemførelsesprocent blandt studerende. Mødepligten blev i august 2012 indført på baggrund af stort fravær fra undervisningslektionerne og stort frafald fra uddannelsen (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013). Sygeplejeskolens ledelse ønsker en evaluering af mødepligtens effekter i bred forstand. Evalueringen er en del af rammesætningen for et senere aktionsforskningsprojekt, der gennem en forandringsproces skal fremme trivsel og gennemførelsesprocenten på uddannelsen. Hen over sensommeren 2012 og frem til foråret 2013 har mødepligten vist sig at have mange bieffekter, som ikke var forudset eller ønsket fra Sygeplejeskolens side. Fokus i artiklen rettes mod at forstå studerendes, underviseres, studievejlederes og studielederens udsagn om deltagelsens betydning i læringskonteksten på Sygeplejeskolen. Informanter blandt de centrale aktører indvilliger i at fortælle om oplevelser med mødepligt. Gennem semistrukturerede interviews beretter informanter ud fra hver deres position og perspektiv, hvilke effekter de oplever, mødepligten har. Fortællingerne er meget forskellige og vidner om aspekter fra aktørernes livsverden (Thisted 2009, s. 56). Det viser sig, at alle aktører tillægger deltagelsesaspektet i mødepligten en afgørende betydning for deres oplevelse af trivsel. Det interessante ved særligt at fokusere på deltagelsen er, at alle informanter nævner oplevelser om deltagelsens betydning. Det er særligt iøjnefaldende, at fortællingerne ikke indeholder de værdier, som aktørerne ønsker deltagelsen bør være præget af. Studerende udtrykker ønske om deltagelse, hvori der er mulighed for at finde sammenhold og socialt fællesskab, men det er ikke det, de oplever ved deltagelse. Ligeledes giver flere aktører udtryk for deltagelsens betydning i forhold til muligheden for at gennemføre uddannelsen, 1 Artiklen er forfattet inden forfatteren dimitterede fra studiet. 1

2 men tilsyneladende er frafaldet, dumpeprocenten og fraværet ved undervisningen fortsat lige stort. Teoretisk ramme Der er valgt en effektevalueringsmetode, som retter fokus mod både måleffekter og målfri effekter (Kroghstrup 2006, s. 92). Det betyder, at effekter i forhold til mødepligtens formål, større trivsel og gennemførelsesprocent evalueres som måleffekter. De målfri effekter er de uforudsete positive og negative bieffekter, som mødepligten medfører. Evalueringen indeholder en kvalitativ beskrivelse af mødepligtens effekter. Udgangspunktet er en socialkonstruktivistisk forståelse af, at viden opstår i relation mellem mennesker og at forandringer bør ske med fokus på deltagernes ønsker og engagement (Duus m.fl. 2012, s. 102). De centrale aktørers udsagn og oplevelser fortolkes via den filosofiske hermeneutik, som den er fremført af Hans-George Gadamer (Gadamer 2007). Ifølge Gadamer (2007, s. 288) er der tale om, at aktørerne anskuer deltagelse ud fra egen meningshorisont. Hver aktør forstår deltagelsens betydning ud fra den position og de interesser, der er iboende hver enkelt. Denne meningshorisont indeholder fordomme, som ifølge Gadamer ikke skal forstås negativt. Fordommene er forhåndsantagelser, som er en forudsætning for at erkende og forstå (Thisted 2009 s. 59). Ved at sætte fordomme på spil kan disse blive afprøvet og møde andre forforståelser og fordomme. Fortolkningstilgangen er forståelsesorienteret og har fokus på det meningsskabende for aktørerne. Udsagnene bearbejdes gennem Wengers (2004) læringsteori om Praksisfællesskaber, som tager udgangspunkt i, at læring opstår gennem stigende deltagelse i et fællesskab. Deltagelse beskriver Wenger som: Det er en kompleks proces, der kombinerer handling, samtale, tænkning, følelse og tilhørsforhold. Deltagelse omfatter hele vores person, herunder vores krop, bevidsthed, følelser og social relationer (Wenger 2004 s. 70). Wenger inkluderer i definitionen af deltagelse alle de mange emotionelle, fysiske og psykiske aspekter, der opleves af den enkelte aktør. Disse afspejler værdier, som er styrende i deltagelsen som afgørende for aktørernes oplevelse. Her kan Wengers teori anvendes til at opnå dybere forståelse for disse oplevede aspekter. Med baggrund i Wengers definition forstås, at de centrale aktører på Sygeplejeskolen indgår i en social praksis, som påvirkes af valget om deltagelse eller ikke-deltagelse. Lave og Wengers (2003) teori om Situeret læring behandler blandt andet temaerne meningsforhandling, deltagelse og identitetsdannelse, som er væsentlige elementer i forhold til trivsel og gennemførelsesprocent på uddannelsen. Disse tre temaer er bearbejdet i evalueringen, men særligt oplevelserne angående deltagelse giver anledning til fokus på aktørernes forskellige perspektiver og forståelse af deltagelsens betydning. Empirisk metode Informanternes udsagn og oplevelser indsamles via kvalitative metoder. Den kvalitative metode vælges, da den er 2

3 Præget af humanvidenskabelig tankegang. Der anlægges et fortolkende perspektiv på forholdene for det felt, der undersøges. Det betyder, at der først og fremmest er fokus på det meningsfulde i sammenhængen eller situationen. De data og resultater, der vil forekomme i en kvalitativ undersøgelse, vil foreligge som udtryk og handlinger (Thisted 2009 s. 30). Denne forståelsesorienterede metode kan bidrage til en dybere forståelse og viden om informanternes oplevelser af mødepligtens betydning. Via deltagerobservationer og semistrukturerede interviews indsamles data. Internt på Sygeplejeskolen er der gennemført en intern evaluering. Denne er suppleret af opfølgende samtaler og semistrukturerede interviews. Der anvendes interviewguide med stikord, som fastholder fokus på det centrale i undersøgelsen. Samtalerne foregår som diskussion mellem studerende. En narrativ spørgeteknik anvendes, for at fremme studerendes fortællinger om oplevelser med mødepligten. Interviewkonteksten beskrives umiddelbart efter i en logbog. Informanternes fortællinger sammenholdes med målinger angående frafald, dumpeprocent og fravær fra undervisningen. Denne metode afspejler en multipel fremgangsmåde, som inddrager mange forskellige aspekter i fortolkningen. Ved undervisere, studievejledere og studielederen er data ligeledes indsamlet via en kvalitativ metode. På evalueringsmøder, hvor status om mødepligtens betydning er på dagsordenen, undersøger jeg gennem semistrukturerede interviews deres oplevelser med mødepligten. Da undersøgelsen foregår i et mødelokale med mange mennesker, og mødedeltagerne taler hen over bordet og indimellem afbryder hinanden vælges at optage mødet på lydfil. Lydoptagelsen fanger præcist de sagte ord, og er derfor et væsentligt redskab i dataindsamlingen (Kvale 2010, s. 201). Efter mødet anvendes logbogen til at beskrive mødets fysiske rum, emotionelle stemning og oplevelsen af interviewets forløb. Mødedeltagernes udsagn og handlinger analyseres og diskuteres efterfølgende for at opnå dybere forståelse for de effekter mødepligten medfører. Oplevelser angående deltagelse Ved dataindsamling fremkommer det, at informanterne har forskellige oplevelser i forhold til deltagelse eller ikke- deltagelse i læringskonteksten. Gennem deltagerobservationer og interviews bliver det tydeligt, at informanterne tillagde deltagelsen forskellig betydning og værdi. En studerende udtaler: Jeg er ligeglad, om mødepligten er der. Det gør ikke nogen forskel for mig. Jeg er her jo fordi jeg vil, og jeg kan ikke undvære undervisningen. Så kan jeg ikke bestå eksamen ( ). Der bliver jo hurtigt sorteret i det, så dem der ik kommer også falder fra uddannelsen. Citatet vidner om en studerende, som nævner at deltagelse ved undervisningen er afgørende for hendes mulighed for at bestå eksamen. Det interessante ved netop denne udtalelse er, at den stammer fra en studerende, som reelt ikke er fremmødt ved en stor del af undervisningen. Den studerende har haft over 15 % fravær og har derfor lavet en erstatningsopgave, for at få mulighed for at gå til intern eksamen ved modulets afslutning. Den studerende distancerer sig følelsesmæssigt til mødepligten og tillægger udelukkende deltagelse i undervisningen en betydning for hendes mulighed for at bestå eksamen. Hun forholder sig tilsyneladende ikke til de relationelle, sociale og faglige samspil, som kunne præge deltagelsen i læringskonteksten. Det konstateres kort, at de medstuderende, som ikke deltager ved undervisningen alligevel 3

4 falder fra. Udtalelsen kan antyde, at den studerende ikke oplever en positiv følelse af sammenhold eller andre sociale aspekter, som kunne medføre en personlig lyst til at medvirke i fællesskabet. Der er en disharmoni mellem de sagte ord og den studerendes handlinger. Dette kan hænge sammen med en oplevelse skolens ansatte udtrykker på et møde: Der er skrevet så mange projekter om, at det er godt, man er her. Altså ( ) læring er godt, når vi er her. Men nogen af dem har forstået det de kommer, og de bliver go e. Skolens ansatte fremfører her en erfaring med, at læring er bedst når alle studerende er til stede ved undervisningen. Dog peger de på det forhold, at mange studerende ikke vælger optimalt fremmøde. Wengers beskrivelse af, at deltagelsen omfatter hele vores person, herunder vores krop, bevidsthed, følelser og social relationer (Wenger 2004, s.70) kan pege på, at studerendes oplevelse af disse aspekter ikke emotionelt og socialt opleves positivt. Studerende udtrykker ønske om positive værdier som styrende i deltagelsen, men det er tilsyneladende ikke, det de oplever. Skolens ansatte er ligeledes bevidste om deltagelsens vigtige betydning for læring, men forstår ikke studerendes fravær fra undervisningen. Citatet antyder, at nogle studerende ikke forstår vigtigheden af deltagelsen. Muligvis vidner fraværet ikke om studerendes manglende forståelse, men en uens meningshorisont (Gadamer 2004 s. 288). I studerendes fortællinger fremgår det på flere måder, at tvungen deltagelse påvirker dem i en overvejende negativ retning: Det er skruen uden ende ( ), jeg forstår virkelig ikke, at man kan indføre mødepligt på en voksenuddannelse. Denne studerende stiller sig undrende og uforstående i forhold til, at der indføres mødepligt på en voksenuddannelse. Udsagnet kan vise, at den studerende føler sig nedgjort og ikke anerkendt af Sygeplejeskolen. Ifølge Lave og Wenger er de erfarnes primære opgave ikke undervisning, men at støtte og anerkende nyankomne, så de kan bevæge sig mod fuld deltagelse i praksisfællesskabet (Lave og Wenger 2003, s.38). Når den studerende ikke oplever støtte og anerkendelse, forsvinder muligheden for stigende deltagelse. Hermed kan det forstås, at studerende og skolens ansatte placerer sig på to poler og undrer sig over hinandens handlinger og valg. Effekter af tvungen deltagelse Ved evalueringsmøderne fremfører ansatte flere udtalelser, som peger på, at de ønsker studerende bør ændre adfærd og rette ind i forhold til mødepligtens tvingende karakter. Punkt 1 er, at vi har ikke økonomiske midler til individuelle tiltag nu. Det er ikke en løsning lige nu. Lige nu står vi her, hvad er det vi vil gøre for at få dem til at ændre adfærd. Jeg håber virkelig, at nogle af de der svage, der har lavet erstatningsopgave, at de kommer efter, at det var lidt trælst, så man kan måske få dem til ( ). Udtalelsen antyder en grundlæggende forståelse af, at individuelle tiltag kan bidrage positivt i forhold til studerendes engagement og deltagelse. Dog udelukkes denne mulighed på grund af den aktuelle økonomiske situation på Sygeplejeskolen. De ansatte sætter deres lid til, at sanktionen, erstatningsopgaven, kan få studerende til at ændre adfærd. Her kan der være tale om den risiko Lave og Wenger (2003) beskriver, at 4

5 når den primære motivation for læring ikke er øget deltagelse, skyldes det ofte, at didaktiske omsorgspersoner påtager sig ansvaret for at motivere nyankomne. Opmærksomheden skifter under sådanne omstændigheder fra deltagelse i praksis til påvirkning af en person, der skal forandres (Lave og Wenger 2003 s. 95). Sygeplejeskolens ansatte kommer til at rette fokus mod tvungen deltagelse, og det at studerende skal ændre adfærd. Det pres Sygeplejeskolens ansatte oplever ved studerendes fravalg af deltagelse ved undervisningen, og frafald fra uddannelsen resulterer i, at de kommer til at tage ansvaret for studerendes fremmøde. Derfor kan studerende udvikle en ikkedeltagelses identitet, som i stigende grad vil marginalisere dem (Lave og Wenger 2003 s. 233). Betydningen af læring, udvikling og indre motivation negligeres og den tvungne deltagelse bliver et mål i sig selv. Diskussion om positionernes betydning Som fremført i det ovenstående oplever alle de centrale aktører deltagelse som væsentligt i læringskonteksten på Sygeplejeskolen. Dog forstår aktørerne værdien i deltagelsen meget forskelligt. Nogle studerende fremfører vigtigheden af et positivt socialt fællesskab i deltagelsen. Andre distancerer sig ved blot at deltage i undervisningen for at bestå eksamen. I deltagerobservationen ses ikke et socialt fællesskab i læringskonteksten, som kan fremme trivsel på Sygeplejeskolen. Hos nogle studerende er der disharmoni mellem de sagte ord og de handlinger de udfører i forhold til deltagelse. Sygeplejeskolens ansatte udtrykker undring over, at studerende ikke møder op til undervisningen. Disse modsatrettede og meget forskellige oplevelser kan pege på mangel af en fælles forståelse for hvilke værdier, som bør være styrende i fællesskabet og det sociale miljø i klassen. Hver aktør sætter sine fordomme på spil i mødet med andre fordomme. Det kan betyde, at fordomme erstattes af nye forståelser, som så bliver til de nye fordomme. På denne måde vil Gadamer afvise ideen om et fordomsfrit menneske som en utopi, fordi vi altid fortolker på baggrund af tidligere forståelser, som netop er vores fordomme. Studerende har hver især en meningshorisont, som ikke er ens, men dog er ensartede i forhold til deltagelsens betydning. De udtrykker ønske om, at deltagelsen skal give mening for dem og, at den bør indeholde positive oplevelser og et godt socialt fællesskab. På nuværende tidspunkt udtrykker studerende, at deltagelsens værdier er præget af tvang, kontrol og undertrykkelse. Hermed er der divergens mellem studerendes meningshorisont og hensigten med mødepligtens indførelse. Sygeplejeskolens ansatte udtrykker de forståelser og fordomme, der anskues fra deres position og perspektiv. Der er undring over studerendes fravær fra undervisningen og reaktionen herpå fra skolens side er tilsyneladende at tage ansvar for studerendes fremmøde. Det gør Sygeplejeskolen ved, at der indføres mødepligt. Effekten af dette kan være, at afstanden mellem aktørernes meningshorisonter bliver så store, at det umuliggør en horisontsammensmeltning (Gadamer 2004 s. 291). Ifølge Gadamer skal meningshorisonterne ikke nødvendigvis blive ens før der kan opnås samarbejde. Dog kræver det, at der sker en omformning i aktørernes meningshorisonter, som stræber mod forståelse af og indblik i hinandens fordomme og meningshorisonter. 5

6 Afslutning Evalueringen på Sygeplejeskolen peger på, at mødepligtens didaktiske fremtoning påvirker undervisningskonteksten på en overvejende negativ måde. Studerende oplever ikke, at mødepligten skaber en kontekst, hvor der er mulighed for positivt samspil og anerkendende støtte til studiet. Når fremmøde og fysisk tilstedeværelse bliver et mål i sig selv er det tilsyneladende svært for studerende at få øje på det meningsfulde. I det kommende aktionsforskningsprojekt, hvor der skal skabes viden gennem forandring, bør der rettes fokus på, at aktørerne i højere grad får indblik i hinandens meningshorisonter. Det interessante i denne sammenhæng er, at både studerende og skolens ansatte oplever deltagelsen vigtig. Dette kan være et tegn på, at der på forhånd er en tilnærmelse mellem meningshorisonterne. Aktionsforskningsprojektet bør derfor tage udgangspunkt i dette fælles træk og derfra stræbe mod, at aktørerne nærmer sig et fælles værdigrundlag for deltagelsen i undervisningslektionerne på uddannelsesinstitutionen. Referencer Duus, G. m.fl (2012). Aktionsforskning en grundbog. 1. udgave, Samfundslitteratur. Gadamer, H.- G. (2007). Sandhed og metode. 1.udgave, 1. oplag, Academica. Hornstrup, Carsten (2009). Systemisk ledelse den refleksive praktiker. 1. udgave, 7. oplag, Dansk Psykologisk Forlag. Kvale, S. & Brinkmann, S. (2010). Interview introduktion til et håndværk. 2. udg. Hans Reitzels Forlag. Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag.Kbh. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (2013). Frafald på de videregående uddannelser. Lokaliseret på december Thisted, J. (2009). Forskningsmetode i praksis. Munksgaard Danmark. Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber. Hans Reitzels Forlag, Kbh. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 9, nr. 1, 2014) under temaet Fællesskab, tilhør og læring.. 6

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Hvis jeg kan, så kan I også

Hvis jeg kan, så kan I også Hvis jeg kan, så kan I også - erfaringer og fortællinger om at være rollemodel Merna Marrogi Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg universitet Abstract Unge

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg

Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg Anne Natalie Westergaard Jensen & Janni Dorf Kristensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder - En driftsorganisation med et kvalitetsudviklingsprojekt

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Betydningen af undervisning i professionslokaler

Betydningen af undervisning i professionslokaler Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS Mit opdrag Det pædagogisk didaktiske grundlag flytter lederens opgaver tættere på underviserne Lederen støtter med udgangspunkt i skolens besluttede pædagogisk didaktiske grundlag

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Sina Harbo Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

UMV. Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_

UMV. Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_ UMV Dato:_2. sept. 2013 _ Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_ UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071

Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071 Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071 Semester: 1 Dato: 07. februar 2017 Status: 11 ud af 21 har besvaret evalueringen I hvilken grad vurderer du, at der har været sammenhæng mellem undervisningens indhold og semestrets

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Hvorfor refleksion ikke er evaluering

Hvorfor refleksion ikke er evaluering Hvorfor refleksion ikke er evaluering Dansk evalueringsselskab årskonference 2016 Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 4 kvinder og 2 mænd Passionerede for at

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere