Kommuneplan Kerteminde Kommune. Hovedstruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2013-2025 Kerteminde Kommune. Hovedstruktur"

Transkript

1 Kommuneplan Kerteminde Kommune Hovedstruktur

2 Kerteminde Kommune Miljø- & Kulturforvaltningen Plan & Byg Tlf

3 INDHOLD VISION & INDSATSOMRÅDER... 7 Vision...10 Tilgængelighed...16 Klima...24 Arkitektur...34 BYER & BOSÆTNING Befolkning og Bolig...48 Byudvikling...56 Kerteminde By...72 Munkebo by...80 Langeskov by...90 Udviklingsbyer Landsbyer Sommerhusområder Kolonihaver DET ÅBNE LAND Landzone Jordbrug

4 Store husdyrbrug Biogas Skovrejsning Naturbeskyttelse Kulturmiljøer Landskab Geologi Kystnærhedszonen Vandområder Lavbundsarealer Grundvand Råstoffer Vindmøller Andre tekniske anlæg Klimatiltag ERHVERV & TRAFIK Erhvervsudvikling Trafik Trafiksikkerhed Beskæftigelse og arbejdsmarked Detailhandel

5 Turisme FOLKESUNDHED &SERVICE Kultur og fritid Idrætsfaciliteter og fritidsanlæg Naturoplevelser og friluftsliv Handicap og Psykiatri Børn og unge Skoler og uddannelse Sundhed og pleje

6 4

7 Hovedstruktur Hovedstrukturen beskriver Kerteminde Kommunens overordnede mål og retningslinjer for udvikling og arealanvendelsen i forhold til f.eks. Opførelse af nye boligområder, Udpegning af nye erhvervsområder, Trafikforhold bl.a. nye veje og stier, Detailhandel, Grønne og rekreative områder, Skoler og daginstitutioner, Omsorg og pleje af de ældre, Kultur, idræt og undervisning samt en række temaer, som går på tværs fx klima og tilgængelighed. Vision og Indsatsområder Byer & bosætning Det åbne land Erhverv & trafik Folkesundhed & service Vision og indsatsområder er en udfoldelse og beskrivelse af kommunens vision Natur og Kulturarv Vækst og Udvikling og de tre tværgående indsatsområder Tilgængelighed Klima og Arkitektur. Byer & bosætning beskriver kommunens bymiljøer, bosætning og de fremtidige muligheder for byudvikling. I Kerteminde Kommune er der en række attraktive områder med bymiljøkvaliteter, ikke mindst på grund af de store landskabelige kvaliteter. Det åbne land er en betegnelse for de områder, der ikke er bebygget eller planlagt til bebyggelse i kommuneplanen, hvilket gælder for størstedelen af arealerne i Kerteminde Kommune. Størstedelen af arealerne i det åbne land drives som landbrug eller skovbrug. Landområderne bidrager særligt med produktion af fødevarer, men også med offentlige goder som fx landskab, kulturhistorie og mulighed for rekreation. Erhverv & trafik beskriver kommunens planlægning for erhverv, herunder arealerne for Lindø området og kommunens turismetiltag. Trafikplanlægningen sikrer, at det samlede trafiksystem udnyttes bedst muligt for alle, og så flest muligt kan benytte den kollektive trafik. Folkesundhed & service Borgernes sundhed er et vigtigt omdrejningspunkt for planlægningen i Kerteminde Kommune. Folkesundhed & service indgår i kommuneplanen for at sikre borgernes sundhed i den fysiske og overordnede planlægning. 5

8 6

9 VISION & INDSATSOMRÅDER 7

10 8

11 9

12 Vision Natur og Kulturarv Vækst og Udvikling Kerteminde Kommunes helt særlige natur og kulturarv giver et unikt grundlag for at skabe vækst og udvikling. Kerteminde Kommune ønsker derfor en fysisk planlægning for erhverv og bosætning i kommunen i harmoni både med den storslåede natur, som vi finder omkring os, og med den enestående kulturarv, der knytter Kerteminde Kommune tæt til havet omkring os. Byer & Bosætning Kerteminde Kommune er en attraktiv bosætningskommune med kulturtilbud og en flot natur lige udenfor døren. Kommunens kvaliteter og tilbud skal styrkes og udvikles, så flere vælger at flytte til Kerteminde Kommune. Kommunens tre centerbyer Kerteminde, Munkebo og Langeskov har hver deres potentialer og udviklingsmuligheder. Byernes individuelle kvaliteter og forskelligheder styrkes ved at fokusere og målrette udviklingen af byerne. Den 600 år gamle købstad, Kerteminde, skal med sit kulturliv, de karakteristiske røde tegltage og den maritime fortælling om Haven ved Havet videreudvikles, så den bliver den oplevelsesrige dynamo for hele kommunen. Som bosætningsby skal Kerteminde tilbyde attraktive og varierede boliger af høj kvalitet. Den unge industriby, Munkebo, blomstrede op i tredserne omkring Lindøværftet og er nu en by i forandring med mulighed for nye erhvervseventyr indenfor den maritime sektor. Munkebo profiterer af at være placeret i et naturskønt område i kort afstand til mange arbejdspladser både lokalt og i Odense og med let adgang til en stor variation af idrætsfaciliteter. Byen skal udvikles, så der sikres en balance mellem bevaring af det historiske industriminde og ønsket om at bidrage til en udvikling og anvendelse at klimavenlig teknologi. Langeskov er tæt forbundet til resten af landet med motorvej og jernbane. Langeskov er særlig attraktiv for børnefamilier som efterspørger topmoderne institutioner, gode forbindelser til 10

13 arbejdspladsen samt et aktivt fritids og foreningsliv. Langeskov skal som bosætningsby fortsætte denne udvikling. Halvdelen af kommunens borgere bor udenfor de tre centerbyer med naturen helt tæt på, et aktivt fællesskab i lokalsamfundene og stilheden. Det er et tilvalg at bo på landet, fordi landområderne kan tilbyde noget andet end byerne, og disse kvaliteter skal understøttes for at styrke bosætningen, eksempelvis ved sikring af mobildækning. Det åbne land Størstedelen af Kerteminde Kommune er landområder med opdyrkede marker, strand og fri natur. Netop den forførende natur tiltrækker mange turister og nye borgere til kommunen. Naturen og kommunens kulturmiljøer udgør en meget stor værdi for Kerteminde Kommune, derfor er det vigtigt, at vi værner om den ved at sikre balancen mellem beskyttelse og benyttelse af det åbne land. Interessen for naturen er Kerteminde Kommune ikke alene om. Planlægningen og brugen af det åbne land skal være i overensstemmelse med national lovgivning, EU's naturbeskyttelsesdirektiver og internationale naturbeskyttelseskonventioner. Al udvikling og etablering af anlæg i det åbne land skal derfor også ske under hensyntagen til miljø og naturinteresser, herunder beskyttelse af områder med særlig drikkevandsinteresse. I Kerteminde Kommune understøttes planlægningen endvidere af en landskabskarakteranalyse og en praksis for landzoneadministation. Kommunen ønsker at understøtte de traditionelle landbrugsbedrifter ved at skabe muligheder i uudnyttede landbrugsbygninger. Kerteminde Kommune har et ønske om at genskabe eller etablere ny natur for at fremme den biologiske mangfoldighed. Parallelt hermed ønskes tilgængeligheden til den unikke kombination af historie og natur øget, så endnu flere får kendskab til og glæde af det. Udnyttelsen og tilgængeligheden i det åbne land hænger snævert sammen med kommunens sundhedspolitik, idet det åbne land kan tilbyde mange muligheder, der kan understøtte et sundt liv. Erhverv & Trafik Et stort og bredt udvalg af erhvervsvirksomheder fra handel over service og kreative erhverv til håndværks og produktionsindustri har valgt at placere sig i kommunen. Kommuneplanen skal sikre 11

14 rammerne for styrkelse og udvikling af erhvervsmulighederne med udgangspunkt i de enkelte centerbyers styrker, uden at dette sker på bekostning af miljøforhold. Erhvervsudviklingen koncentreres primært om de tre centerbyer Munkebo, Langeskov og Kerteminde. I Munkebo er udviklingen af Lindø Industripark og udvidelse af Odense Havn af afgørende betydning for byens fremtidige rolle. Kerteminde Kommune ønsker at støtte initiativer i en tæt og løbende dialog med virksomheder om behov og muligheder. Kerteminde har en vision om at udvikle Munkebo til en førende industriby for udvikling af bæredygtige teknologier og viden med specielt fokus på det maritime erhverv Langeskov er kendt for den nemme adgang til motorvej og nu også jernbane. Derfor tiltrækker byen virksomheder med store trafikale behov. Byrådet ønsker at udnytte potentialet ved den kommende Langeskov Station til at sikre bedre tilgængelighed for eksisterende og kommende arbejdspladser i byen. Byrådet ønsker en dialog med nabokommunerne om yderligere udvikling af erhvervsområdet langs motorvejen. I Kerteminde by er købstadsmiljøet omdrejningspunkt for nye erhverv og yderligere udvikling af helårsturismen. Der er et særligt fokus på omdannelsen af havnearealerne, hvilket er beskrevet i havnerammelokalplanen. Fiskerierhvervet er et vigtigt erhverv for byens identitet og skal fortsat understøttes. Det er Byrådets mål, at helårsturismen skal vokse, således at grundlaget for yderligere overnatningskapacitet forbedres. En vigtig del af turismeerhvervet er baseret på den store gruppe af herboende kunstnere, og kendskabet til disse ønskes forbedret. Kerteminde Kommunes naturområder er et værdifuldt aktiv for borgere og turister. Sammen med de velbevarede landsbyer, herregårde, kirker og de mange oldtidsminder udgør de rigtig gode rammer for oplevelsesrige besøg i kommunen. Byrådet ønsker at understøtte de lokale initiativer og events, der markedsfører Kerteminde Kommune og styrker både erhverv og turisme. Endvidere ønsker Byrådet at indgå i forskellige samarbejder og partnerskaber, som styrker både Kerteminde Kommune og Fyn. 12

15 Folkesundhed & service Folkesundhed & service omfatter størstedelen af Kerteminde Kommunes kerneopgaver og berører alle kommunens borgere gennem livet. Sundhed er derfor tænkt ind i mange elementer af kommuneplanen. I Kerteminde Kommune arbejdes ud fra et bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed ikke kun betyder fravær af sygdom, men handler om at den enkelte borger har et godt liv. Det gode liv for den enkelte handler både om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer og et nærmiljø, der giver mulighed for både psykisk og social trivsel og dermed en høj livskvalitet. En forudsætning for høj livskvalitet er, at borgerne har viden om, ressourcer til og motivation til at træffe gode og sunde valg blandt andet ved at være en aktiv deltager i eget liv og i samfundet. Kerteminde Kommune har et ønske om at være en sund familiekommune, hvor især de kultur og naturmæssige kvaliteter udnyttes til at højne sundhed og livskvalitet. Kommunen vil derfor skabe muligheder, der gør det let for den enkelte at træffe det sunde valg, eksempelvis ved at inspirere til bevægelse i hverdagen, skabe let adgang til gode oplevelser og tydeliggøre servicetilbud, der virker forebyggende og sundhedsfremmende. Den unikke kombination af historie og natur skal udnyttes, så de blå og grønne oplevelser bruges i et sundhedsøjemed. Byrådet ønsker at udbrede kendskabet til de eksisterende og nye muligheder. Byer og natur skal sammenbindes af attraktive forbindelser og tilsvarende infrastruktur, og tilgængeligheden til fx kulturoplevelser, fritid og naturoplevelser samt sundhedstilbud skal styrkes i form af en effektiv informations- og formidlingsindsats, herunder også tilgængelighed for handicappede og gangbesværede. Det er Byrådets ønske, at børn og unge gennem kommunens tilbud støttes i deres udvikling, så de alle som voksne kan klare sig godt i en globaliseret verden. Det er endvidere Byrådets ønske, at der i Kerteminde Kommune udvikles et velfungerende skolevæsen, som opleves attraktivt af børn, forældre og medarbejdere. Skolerne skal kunne trække nye borgere til kommunen. Derfor arbejder Byrådet for, at der i de 3 centerbyer etableres store velfungerende institutioner med gode muligheder for at skabe attraktive læringsmiljøer for alle børn, samtidig med at landområdernes liv og hverdag understøttes af institutioner efter landsbymodellen. Velfærdsteknologi skaber nye muligheder, særligt på sundhedsområdet og plejeområdet. Nye teknologiske muligheder kan understøtte borgere, der på grund af alder, sygdom eller handicap hidtil har haft behov for hjælp til at udføre huslige gøremål og pleje personlige behov, til at opnå større uafhængighed. Det er Byrådets håb, at det enkelte menneske opnår større livskvalitet og 13

16 føler tilfredsstillelse ved at kunne selv. Derfor fokuseres i kommunen på en videreudvikling af den forebyggende og rehabiliterende indsats. Lysten til frivillighed er stor i Kerteminde Kommune. Dette gælder i forbindelse med foreningsliv, kunst og kulturelle arrangementer og gennem socialt arbejde. Denne lyst til at deltage aktivt i andre menneskers liv og bidrage til lokalsamfundet ønsker Byrådet at styrke ved at understøtte frivillige initiativer, blandt andet ved årligt at uddele Frivilligprisen og afholde banquet for frivillige i Kerteminde Kommune. 14

17 15

18 Tilgængelighed Tilgængelighed i en bred og fysisk forstand. Hvad betyder tilgængelighed? Tilgængelighed er både fysisk tilgængelighed til byer, bygninger, kulturoplevelser og natur i form af attraktive forbindelse og tidssvarende infrastruktur. Tilgængelighed er også et varieret servicetilbud, og mulighederne for på en let måde at finde relevant information. Byrådet har som mål: At øge den fysiske tilgængelighed og give øgede udfoldelsesmuligheder borgerne. At fremme etablering af mobilmaster og kabler, der kan medvirke til bedre digitale forbindelser over hele kommunen. At den digitale kontakt og dialog med borgerne udvikles for at sikre adgang til relevant og opdateret viden samt en række selvbetjeningsløsninger på kommunens hjemmeside og samtidig tilbyde hjælp og støtte til de borgere, som ikke kan betjene sig selv. At der på længere sigt udarbejdes en tilgængelighedsplan, der giver overblik og sikrer en bedre tilgængelighed for alle kommunens borgere og gæster, herunder også tilgængelighed for handicappede og gangbesværede. Tilgængelighed i Byer og Bosætning Kerteminde Kommune er kendetegnet ved en lang historie, en unik natur, byer og landsbyer med en velbevaret bygningskultur. Det giver særlige udfordringer at sikre den fysiske tilgængelighed i hverdagen. Tilgængelighed til rekreative områder, oplevelser og servicetilbud er afgørende for en velfungerende kommune. Befolkningsprognoser peger på, at der bliver flere ældre og færre unge i fremtiden. En tendens, som følger resten af landet, men som går hurtigere i Kerteminde Kommune. Kerteminde er en moden by, som især tiltrækker ældre tilflyttere, mens Langeskov og Munkebo tiltrækker de unge børnefamilier og pendlerfamilier. Kerteminde Kommune tilbyder gode fritidsaktiviteter, såsom sport og kunst samt et rigt og varieret foreningsliv. Det er kommunens opgave at sikre udvikling og tilpasning af tilgængeligheden, så alle borgere tilgodeses. 16

19 Byrådet har som mål: At inddrage tilgængelighed i planlægningen af kommunens udendørs arealer, især nye boligområder og opholdsarealer. At forbedre tilgængeligheden til offentlige bygninger løbende. At sikre let adgang til information om adgang og muligheder for personer med handicaps. At inddrage viden og erfaringer fra lokale brugerorganisationer i planlægning af helhedsplaner, designmanualer og lokalplaner. At arbejde for at etablere områder med forskellig karakter med adgang for alle gennem byudvikling og ved planlægning af rekreative områder. At skabe rum for varieret brug og tilgængelighed til de grønne områder til både planlagt og fri leg og til stilhed og rekreation. At borgerne kan tilslutte sig kollektive og moderne kommunikationsteknologier samtidigt med, at antallet af private antenner mv. begrænses mest muligt. Tilgængelighed i Det Åbne Land I Kerteminde Kommune er naturen tæt på, og adgangen hertil er åben for alle både kommunens borgere og gæster. At være i naturen er en højt værdsat livskvalitet for mange mennesker, derfor skal infrastruktur og den fysiske tilgængelighed til naturen løbende forbedres og udbygges med cykelstier, veje og busforbindelser, så flere får mulighed for at bruge den, herunder tilgængelighed for handicappede og gangbesværede. Der skal skabes gode forbindelser mellem de forskellige natur og rekreative områder ved at fremme offentlig adgang til skove, søer, vandløb og kyster til gavn for både borgere og gæster. Øget adgang og tilgængelighed skal afvejes med hensynet til natur- og landskabsinteresser i forhold til beskyttelse af naturen. Den unikke kombination af historie og natur skal udnyttes, så alle får glæde af oplevelser ved havet og i naturen, ved at kendskabet til områderne og tilgængeligheden styrkes. En række naturområder med stor belastning af turister kan aflastes, ved at kendskab og tilgængelighed øges til andre mindre kendte naturområder, således at de besøgende fordeles, og naturen beskyttes. 17

20 Byrådet har som mål: At skabe øget tilgængelighed til naturen og det åbne lands landskab fysisk og med information, fx på kommunens hjemmeside. At samarbejde med lodsejere om at afmærke og oprette ridestier og trampestier langs markskel og læhegn på landbrugsarealer. At adgange til kysten og badestrande skal styrkes ved at etablere flere skiltede stier for alle. At der samarbejdes med interessegrupper, fx Grønt Råd og Trafiksikkerhedsudvalget om fundraising og ideer til udviklende projekter, som kan fremme tilgængelighed og adgang til naturen. At aflaste følsom natur ved information og vejledning til turister om alternative turmål. At formidle om natur og kulturarv med fx informationstavler, mobil-apps og naturvejledning. Tilgængelighed i Erhverv og Trafik Tilgængelig infrastruktur Infrastruktur og mobilitet er afgørende for at binde borgere og virksomheder sammen. For at tiltrække nye borgere og fastholde og udvide arbejdsstyrken, så skal tilgængeligheden til job, fritids og servicetilbud være i orden. En god infrastruktur og en høj mobilitet er afgørende for borgernes livskvalitet og for virksomhedernes trivsel, udviklingsmuligheder og rekrutteringsgrundlag. Infrastrukturen udvikles løbende for at understøtte byernes udvikling og tilgængeligheden til natur og oplevelser. Kerteminde Kommunes korte afstand til Odense er en kvalitet, og særligt Langeskov og Munkebo har et udviklingspotentiale for at tiltrække nye borgere og virksomheder til kommunen. Langeskov har en attraktiv placering tæt på motorvejen, og med en togforbindelse til Odense vil Langeskov tiltrække både virksomheder og nye familier til kommunen. På kortet Bytyper og rekreative forbindelser viser den blå signatur de eksisterende stier, mens den grønne og lyserøde viser fremtidige potentielle stier i kommunen, som vil sikre en god tilgængelighed til naturoplevelser rundt i hele kommunen. Tilgængelig information er også ensbetydende med en god mobildækning og internetadgang i Kerteminde Kommune. En god og stabil dækning er en vigtig forudsætning især for udviklingen af bosætning og erhverv i landområderne. 18

21 I Kerteminde Kommune benyttes bilen som den primære transportform. Øget gods og biltransport lægger større og større pres på vejene, og samtidig er der fra mange sider ønsker om, at flere tager cyklen. Alternativer til bilen kræver nye gode cykelstier og tilbud om kollektiv trafik. Ikke mindst af sundhedshensyn og af tryghedshensyn er etableringen af cykelstier vigtig for Kerteminde Kommune. Tilgængelig turisme Kerteminde Kommune ønsker at satse på turismeerhvervet og vil gerne byde alle velkommen i kommunen. Derfor er det mål for Kerteminde Kommune at udbygge kommunens ferietilbud og turismefaciliteter, så feriegæster, ældre og handicappede får adgang på lige fod med andre gæster. Byrådet har som mål: At skabe attraktiv infrastruktur og forbindelser mellem kommunens byer, landsbyer og natur. At sikre erhvervslivet gode betingelser for drive virksomhed i kommunen ved at sikre tilgængelighed til arbejdspladser. At etablere og udbygge cykelstier og cykelbaner. At arbejde for at forbinde kommunens tre største byer; Langeskov, Munkebo og Kerteminde by med cykelruter. At give mulighed for, at turister i autocampere får mulighed for opholdspladser i naturen. At etablere cykelsti fra Martoftes gamle jernbanesti til Fyns Hoved. At tilgængelighed indgår på lige fod med trafiksikkerhed, trafikafvikling, miljøhensyn ved vejprojekter. At sikre nem offentlig adgang til attraktive områder i byerne. At sikre mulighed for, at udbydere kan få tilladelser til at etablere god mobildækning og internetadgang i hele kommunen. At udbygge ferietilbud og turismefaciliteter for ældre og handicappede. 19

22 Tilgængelighed i Folkesundhed & service Sundhed er ikke kun rygeafvænning og gode kost-, motions- og alkoholvaner, men også livsglæde og livskvalitet. Livsglæde og livskvalitet skabes, når vi får gode oplevelser i samværet med andre i sportsklubben, på den daglige gåtur eller ved en særlig kulturel begivenhed. Kerteminde Byråd ønsker at skabe muligheder og rammer, der gør det let at træffe det sunde valg. Det betyder også, at sundhed og trivsel skal tænkes ind i fysisk planlægning og i nye initiativer. At dyrke idræt og motion er en livskvalitet, som styrker helbredet og stimulere sindet. Samværet og det sociale fællesskab i foreningslivet bidrager ofte til en personlige livsglæde. Muligheden for at dyrke idræt og motion bør styrkes ved at idræt, motion og fysisk aktivitet fremover indgår kommune- og lokalplaner og ved by og områdefornyelse. I Kerteminde Kommune er der gennemført eller iværksat en række initiativer, som samlet set skal medvirke til at fremme en bedre sundhedsprofil hos borgerne. Initiativerne er blandt andet at styrke samarbejde mellem kommunens hjemmepleje og frivillige om ældres sundhed og livskvalitet i form af motion, ældregymnastik, kost og samvær, og at der etableres fitnessparker og tematisering af sundhedsprægede stier i kommunen. På børne- og ungeområdet består initiativerne bl.a. i tilbud til børn og familier med overvægtsproblemer, i en styrkelse af samarbejdet mellem kommunen og foreningslivet om ensomme børn og unge og i en kortlægning af skolebørns sundhedsprofil. Eksempel på oplevelsessti for sundhed, natur og kultur Munkebostien er en 20 km lang sammenhængende vandresti, der omkranser Munkebo fra Odense Fjord i nord til Kertinge Nor i syd. Stien binder byen og vandet sammen og giver mulighed for natur- og kulturhistoriske oplevelser langs hegn, jernbanespor, via nyetablerede stier, igennem naturområder og i byer. Ved stien er der placeret 15 informationstavler, der hver fortæller en historie om det specifikke områdes historie og natur. Den unikke natur er tæt forbundet med vores fælles kulturarv. Denne kulturarv findes i byer, landsbyer og landskaber som kulturelle spor. Kulturhistoriske steder, elementer og helheder, som skal være tilgængelige for os alle med respekt for bevaring og overdragelse af kulturarven til kommende generationer. I et samarbejde med de andre fynske kommuner er der udarbejdet en turkalender for Fyn. Turkalenderen er en inspiration og en invitation til at komme ud i det skønne Fyn. Kalenderen er fuld af tilbud om guidede ture til små og store, familier og enlige i skov, ved strand, på vand og på land. 20

23 Sybergland, et bynært rekreativt naturområde Kunstnere med stor tilknytning til den østfynske natur som Johannes Larsen, Fritz Syberg og Sven Havsteen Mikkelsen og flere andre har i deres samtid gengivet livet og naturen med malerier af landskaber, fugle og livet mellem mennesker. Denne kunst og stemninger hænger ikke kun på museets vægge, men er også at genfinde i den østfynske natur og landskab. Sybergland, opkaldt efter Fritz Syberg, er et 72 ha stort inddæmmet vådområde, som ligger nord for Kerteminde. Et naturområde med nære relationer til det kunstneriske miljø, der i begyndelsen af 1900 tallet prægede Kerteminde og omegn. Denne kulturarv gengives nu i en nutidige fortælling med lokalplan 240 Sybergland, rekreativt naturområde ved Kerteminde. Se Lokalplan 240. Byrådet har som mål: At styrke adgangen til idræt og motion ved at skabe plads til fysisk udfoldelse og aktivitet i nye anlægsprojekter og i byens rum og på byens pladser. At tilgængelighed, sundhed og trivsel tænkes ind i fysisk planlægning og i nye initiativer fx i form af motionsstisystemer. At sikre adgang til, at natur, grønne arealer og byrum kan anvendes til motions- og idrætsaktiviteter og til kulturelle og fritidsaktiviteter. At prioritere borgernes adgang til sammenhængende og trafiksikre systemer af naturstier, cykelstier og skovstier til glæde for løbere, vandrere og andre motionsudøvere. At sikre bedre information og formidling af kommunens tilbud om service, oplevelser og tilgængelighed til naturen, kulturarven og kulturoplevelser. 21

24 22

25 23

26 Klima Kerteminde Byråd har i forbindelse med vedtagelsen af planstrategien 2011 besluttet, at klima skulle være et tværgående indsatsområde i forbindelse med revisionen af kommuneplan Klimamål skal indarbejdes i den kommunale planlægning, så fremtidige planer bliver såvel økonomisk som klimamæssigt bæredygtige. I forbindelse med kommende planer skal der endvidere tages hensyn til at imødegå kommende klimaskabte forandringer, fx gennem sikring mod højvande. Klima påvirker alle kommuneplanens temaer og emner. Klima påvirker os både globalt og lokalt, der er således et stort behov for lokal opmærksomhed og involvering for at ændre og afbøde konsekvenserne af et ændret klima. Klimaindsats spænder bredt over formindskelse af miljøbelastningen, fremme bæredygtig byudvikling, fremme biologisk mangfoldighed. Det er nødvendigt, at alle dele af samfundet bidrager til indsatsen for at klimatilpasse os. Håndteringen af klimaudfordringen kræver samarbejde på tværs af myndigheder, organisationer, virksomheder og borgere, uanset om opgaven drejer sig om vedligeholdelse af eksisterende veje, kystbeskyttelse, byggeri, transport, alternative energiformer eller investering i ny infrastruktur. Det er Byrådets mål: At udledning af drivhusgasser fra Kerteminde Kommune skal reduceres, så kommunen på langt sigt bliver CO 2 neutral. Der skal derfor arbejdes med en løbende reduktion i kommunens CO 2 udledning. At Kerteminde Kommune tager et ansvar for forskellige klimatiltag og skabe handling i forhold til at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne, herunder stigende vandmængder. Klimapolitik Kerteminde Byråd vedtog i maj 2009 en klimapolitik for Kerteminde Kommune. Politikken beskriver kommunens holdning til klimaspørgsmålet og udpeger retningslinjer for arbejdet med klima i kommunen. For Kerteminde Kommune er fokus i klimaproblematikken ansvar for at medvirke til at reducere skadelige udledninger, men også mulighed for økonomiske besparelser og skabelse af nye arbejdspladser. 24

27 Med klimapolitikken vil Kerteminde Kommune øge bevidstheden om, at bæredygtighed vedkommer os alle. Klimapolitikken skal i samspil med kommunens andre politikområder skabe en kommune, hvor det er godt at bo og leve. Kerteminde Kommunes vision på klimaområdet er: Udledningen af drivhusgasser fra Kerteminde Kommune skal reduceres, så kommunen på sigt bliver CO 2 - neutral. Kilde klimapolitik for kerteminde Kommune, 2009 Klimapolitikken giver retningslinjer for klimaarbejdet i kommunen. Den fokuserer på klimaforandringer, men afspejler også den aktuelle økonomiske situation og det politiske fokus i Kerteminde Kommune. Klimapolitikken er derfor et dynamisk dokument, som ændres i takt med midler til klimatiltag og/eller fremtidig lovgivning på området. Klimapolitikken fokuserer på den forebyggende indsats og kilder til klimaforandringerne fra udledninger af drivhusgasser i kommunens geografiske område. De konkrete tiltag, som kommunen vil arbejde med er energirenovering af kommunens bygninger, reduktion af CO 2 udledningen med 2% pr. år, miljø- og energikrav i lokalplaner i forhold til energiforbrug, materialevalg, håndtering af regnvand mv. samt anvendelse af et virkemiddelkatalog fra KL. Kerteminde Kommune vil i det tempo, det er økonomisk og praktisk muligt at gennemføre gå foran med gode eksempler på klimatiltag overfor borgere og virksomheder, deltage i klimadebatten og formulere konkrete mål og handleplaner for klimatiltag. Klimahandlingsplan (klimaplan) Klimapolitikken udmøntes i en klimahandlingsplan, der fastlægger den overordnede og generelle indsats, som skal til for at opfylde målene. Klimahandlingsplanen fastlægger, hvordan kommunen vil mindske miljøbelastningen, fremme bæredygtig byudvikling, fremme biologisk mangfoldighed, inddrage borgere og erhvervsliv for at fremme samspil mellem beslutninger. 25

28 Kerteminde Kommune ønsker at beskytte natur- og kulturarven, samtidig med at den bruges til at skabe vækst og udvikling. På klimaområdet vil vi reducere klimapåvirkningen af sårbare områder og ved at indarbejde bæredygtige løsninger i det kommunale system til gavn for klimaet og den lokale udvikling. Vi ønsker at inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet i klimaindsatsen og påvirke dem til også at sætte mål og bidrage til en fælles indsats. Klimahandlingsplanen vil vise, hvordan kommunen mindsker energiforbruget i den interne kommunale drift og forholder sig til forventninger til de ændringer, som klimaet skaber i de kommende år. Klimahandlingsplanens overordnede mål er at reducere energiforbruget og udledningen af drivhusgasser i de kommunale anlæg. Kommunens brug af fossile brændstoffer mindskes og omlægges løbende til vedvarende energi. Indenfor transport satses på cykling og kollektiv trafik. Det skal ske ved at inddrage og opfordre borgerne, erhvervsliv og ansatte til at bruge mindre energi og udlede mindre CO 2. Konkret skal der fastsættes måltal for reduktion af CO 2 udledning og udarbejdes en handlingsplan for klimatilpasning, og efterfølgende skal en række tiltag sættes i gang. Klimatilpasningsplan I forbindelse med aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 er det aftalt, at de enkelte kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde et forslag til en klimatilpasningsplan. Planen skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, skabe et overblik over risikoområder samt en prioritering af indsatsen. Det vil ikke være muligt at gennemføre en komplet klimatilpasning på en gang. Der vil være behov for politiske beslutninger om, hvilke geografiske områder, samfundsværdier, hvilke livsnødvendige institutioner mv., der skal sikres først og hvilke der skal sikres på længere sigt. Derudover er der behov for at forholde sig til, hvilke risikotyper fx risiko for oversvømmelser fra højvande eller oversvømmelser ved ekstremregn, der skal prioriteres, når der er mange behov på en gang. Prioriteringen er væsentlig for at få finansieret de rette initiativer i den rette rækkefølge, ikke mindste fordi de kan være gensidigt modstridende. Eksempelvis kan et ønske om at beskytte et byområde mod oversvømmelser kræve en prioritering i forhold til at beskytte grønne områder eller landbrugsarealer mod oversvømmelse. 26

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Byudvikling og bosætning 4. Lyset over Kerteminde 6. Sundhed og kultur 7. Fyns sundeste Konkurrence og kalender 8

Byudvikling og bosætning 4. Lyset over Kerteminde 6. Sundhed og kultur 7. Fyns sundeste Konkurrence og kalender 8 Forside Borgeravis Kommuneplan for alle Formålet med denne avis er at fortælle om hvordan Kerteminde Kommune i samarbejde med Kerteminde museer arbejder aktivt med den kommende kommuneplan. Temaerne i

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik

Kultur- og fritidspolitik Kultur- og fritidspolitik Kultur- og Fritidsudvalget i har udformet et forslag til en kultur- og fritidspolitik, der skal sikre, at den enkelte borger får mulighed for at deltage, udfolde sig og præge

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Strategi- og handleplan for landdistrikterne

Strategi- og handleplan for landdistrikterne Strategi- og handleplan for landdistrikterne 11. januar 2016 vedtog Byrådet en ny Landdistriktspolitik. Politikken omhandler følgende temaer: Strategi- og handleplanen er en opfølgning på den vedtagne

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Udvalgsplan Teknik- og Miljøudvalget

Udvalgsplan Teknik- og Miljøudvalget Udvalgsplan 2014-2017 Teknik- og Miljøudvalget TEKNIK OG MILJØ Forord Vækst og bæredygtighed skal gå hånd i hånd det er visionen for Teknik- og Miljøudvalget i Horsens Kommune. Vi skal skabe plads til

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Borgeren i centrum. Grøn udvikling

Borgeren i centrum. Grøn udvikling Plan og Agenda 21 strategi - September 2011 Borgeren i centrum Erhvervsudvikling Byudvikling Grøn udvikling Her kan du læse mere: Plan og Agenda 21 strategien får du ved at henvende dig i Borgerbutikken

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Ishøj, en sund kommune for alle

Ishøj, en sund kommune for alle 1 Vision Ishøj Kommunes Sundhedspolitik bygger på følgende vision: I Ishøj Kommune vil arbejde for at forbedre folkesundheden. I samarbejde med borgerne vil vi gøre det nemt at træffe det sunde valg og

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen Indledning 3 I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen 4 Brændende platform Vækst 6 Brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau 8 Brændende platform Sundhed og

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere