Kommuneplan Kerteminde Kommune. Hovedstruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2013-2025 Kerteminde Kommune. Hovedstruktur"

Transkript

1 Kommuneplan Kerteminde Kommune Hovedstruktur

2 Kerteminde Kommune Miljø- & Kulturforvaltningen Plan & Byg Tlf

3 INDHOLD VISION & INDSATSOMRÅDER... 7 Vision...10 Tilgængelighed...16 Klima...24 Arkitektur...34 BYER & BOSÆTNING Befolkning og Bolig...48 Byudvikling...56 Kerteminde By...72 Munkebo by...80 Langeskov by...90 Udviklingsbyer Landsbyer Sommerhusområder Kolonihaver DET ÅBNE LAND Landzone Jordbrug

4 Store husdyrbrug Biogas Skovrejsning Naturbeskyttelse Kulturmiljøer Landskab Geologi Kystnærhedszonen Vandområder Lavbundsarealer Grundvand Råstoffer Vindmøller Andre tekniske anlæg Klimatiltag ERHVERV & TRAFIK Erhvervsudvikling Trafik Trafiksikkerhed Beskæftigelse og arbejdsmarked Detailhandel

5 Turisme FOLKESUNDHED &SERVICE Kultur og fritid Idrætsfaciliteter og fritidsanlæg Naturoplevelser og friluftsliv Handicap og Psykiatri Børn og unge Skoler og uddannelse Sundhed og pleje

6 4

7 Hovedstruktur Hovedstrukturen beskriver Kerteminde Kommunens overordnede mål og retningslinjer for udvikling og arealanvendelsen i forhold til f.eks. Opførelse af nye boligområder, Udpegning af nye erhvervsområder, Trafikforhold bl.a. nye veje og stier, Detailhandel, Grønne og rekreative områder, Skoler og daginstitutioner, Omsorg og pleje af de ældre, Kultur, idræt og undervisning samt en række temaer, som går på tværs fx klima og tilgængelighed. Vision og Indsatsområder Byer & bosætning Det åbne land Erhverv & trafik Folkesundhed & service Vision og indsatsområder er en udfoldelse og beskrivelse af kommunens vision Natur og Kulturarv Vækst og Udvikling og de tre tværgående indsatsområder Tilgængelighed Klima og Arkitektur. Byer & bosætning beskriver kommunens bymiljøer, bosætning og de fremtidige muligheder for byudvikling. I Kerteminde Kommune er der en række attraktive områder med bymiljøkvaliteter, ikke mindst på grund af de store landskabelige kvaliteter. Det åbne land er en betegnelse for de områder, der ikke er bebygget eller planlagt til bebyggelse i kommuneplanen, hvilket gælder for størstedelen af arealerne i Kerteminde Kommune. Størstedelen af arealerne i det åbne land drives som landbrug eller skovbrug. Landområderne bidrager særligt med produktion af fødevarer, men også med offentlige goder som fx landskab, kulturhistorie og mulighed for rekreation. Erhverv & trafik beskriver kommunens planlægning for erhverv, herunder arealerne for Lindø området og kommunens turismetiltag. Trafikplanlægningen sikrer, at det samlede trafiksystem udnyttes bedst muligt for alle, og så flest muligt kan benytte den kollektive trafik. Folkesundhed & service Borgernes sundhed er et vigtigt omdrejningspunkt for planlægningen i Kerteminde Kommune. Folkesundhed & service indgår i kommuneplanen for at sikre borgernes sundhed i den fysiske og overordnede planlægning. 5

8 6

9 VISION & INDSATSOMRÅDER 7

10 8

11 9

12 Vision Natur og Kulturarv Vækst og Udvikling Kerteminde Kommunes helt særlige natur og kulturarv giver et unikt grundlag for at skabe vækst og udvikling. Kerteminde Kommune ønsker derfor en fysisk planlægning for erhverv og bosætning i kommunen i harmoni både med den storslåede natur, som vi finder omkring os, og med den enestående kulturarv, der knytter Kerteminde Kommune tæt til havet omkring os. Byer & Bosætning Kerteminde Kommune er en attraktiv bosætningskommune med kulturtilbud og en flot natur lige udenfor døren. Kommunens kvaliteter og tilbud skal styrkes og udvikles, så flere vælger at flytte til Kerteminde Kommune. Kommunens tre centerbyer Kerteminde, Munkebo og Langeskov har hver deres potentialer og udviklingsmuligheder. Byernes individuelle kvaliteter og forskelligheder styrkes ved at fokusere og målrette udviklingen af byerne. Den 600 år gamle købstad, Kerteminde, skal med sit kulturliv, de karakteristiske røde tegltage og den maritime fortælling om Haven ved Havet videreudvikles, så den bliver den oplevelsesrige dynamo for hele kommunen. Som bosætningsby skal Kerteminde tilbyde attraktive og varierede boliger af høj kvalitet. Den unge industriby, Munkebo, blomstrede op i tredserne omkring Lindøværftet og er nu en by i forandring med mulighed for nye erhvervseventyr indenfor den maritime sektor. Munkebo profiterer af at være placeret i et naturskønt område i kort afstand til mange arbejdspladser både lokalt og i Odense og med let adgang til en stor variation af idrætsfaciliteter. Byen skal udvikles, så der sikres en balance mellem bevaring af det historiske industriminde og ønsket om at bidrage til en udvikling og anvendelse at klimavenlig teknologi. Langeskov er tæt forbundet til resten af landet med motorvej og jernbane. Langeskov er særlig attraktiv for børnefamilier som efterspørger topmoderne institutioner, gode forbindelser til 10

13 arbejdspladsen samt et aktivt fritids og foreningsliv. Langeskov skal som bosætningsby fortsætte denne udvikling. Halvdelen af kommunens borgere bor udenfor de tre centerbyer med naturen helt tæt på, et aktivt fællesskab i lokalsamfundene og stilheden. Det er et tilvalg at bo på landet, fordi landområderne kan tilbyde noget andet end byerne, og disse kvaliteter skal understøttes for at styrke bosætningen, eksempelvis ved sikring af mobildækning. Det åbne land Størstedelen af Kerteminde Kommune er landområder med opdyrkede marker, strand og fri natur. Netop den forførende natur tiltrækker mange turister og nye borgere til kommunen. Naturen og kommunens kulturmiljøer udgør en meget stor værdi for Kerteminde Kommune, derfor er det vigtigt, at vi værner om den ved at sikre balancen mellem beskyttelse og benyttelse af det åbne land. Interessen for naturen er Kerteminde Kommune ikke alene om. Planlægningen og brugen af det åbne land skal være i overensstemmelse med national lovgivning, EU's naturbeskyttelsesdirektiver og internationale naturbeskyttelseskonventioner. Al udvikling og etablering af anlæg i det åbne land skal derfor også ske under hensyntagen til miljø og naturinteresser, herunder beskyttelse af områder med særlig drikkevandsinteresse. I Kerteminde Kommune understøttes planlægningen endvidere af en landskabskarakteranalyse og en praksis for landzoneadministation. Kommunen ønsker at understøtte de traditionelle landbrugsbedrifter ved at skabe muligheder i uudnyttede landbrugsbygninger. Kerteminde Kommune har et ønske om at genskabe eller etablere ny natur for at fremme den biologiske mangfoldighed. Parallelt hermed ønskes tilgængeligheden til den unikke kombination af historie og natur øget, så endnu flere får kendskab til og glæde af det. Udnyttelsen og tilgængeligheden i det åbne land hænger snævert sammen med kommunens sundhedspolitik, idet det åbne land kan tilbyde mange muligheder, der kan understøtte et sundt liv. Erhverv & Trafik Et stort og bredt udvalg af erhvervsvirksomheder fra handel over service og kreative erhverv til håndværks og produktionsindustri har valgt at placere sig i kommunen. Kommuneplanen skal sikre 11

14 rammerne for styrkelse og udvikling af erhvervsmulighederne med udgangspunkt i de enkelte centerbyers styrker, uden at dette sker på bekostning af miljøforhold. Erhvervsudviklingen koncentreres primært om de tre centerbyer Munkebo, Langeskov og Kerteminde. I Munkebo er udviklingen af Lindø Industripark og udvidelse af Odense Havn af afgørende betydning for byens fremtidige rolle. Kerteminde Kommune ønsker at støtte initiativer i en tæt og løbende dialog med virksomheder om behov og muligheder. Kerteminde har en vision om at udvikle Munkebo til en førende industriby for udvikling af bæredygtige teknologier og viden med specielt fokus på det maritime erhverv Langeskov er kendt for den nemme adgang til motorvej og nu også jernbane. Derfor tiltrækker byen virksomheder med store trafikale behov. Byrådet ønsker at udnytte potentialet ved den kommende Langeskov Station til at sikre bedre tilgængelighed for eksisterende og kommende arbejdspladser i byen. Byrådet ønsker en dialog med nabokommunerne om yderligere udvikling af erhvervsområdet langs motorvejen. I Kerteminde by er købstadsmiljøet omdrejningspunkt for nye erhverv og yderligere udvikling af helårsturismen. Der er et særligt fokus på omdannelsen af havnearealerne, hvilket er beskrevet i havnerammelokalplanen. Fiskerierhvervet er et vigtigt erhverv for byens identitet og skal fortsat understøttes. Det er Byrådets mål, at helårsturismen skal vokse, således at grundlaget for yderligere overnatningskapacitet forbedres. En vigtig del af turismeerhvervet er baseret på den store gruppe af herboende kunstnere, og kendskabet til disse ønskes forbedret. Kerteminde Kommunes naturområder er et værdifuldt aktiv for borgere og turister. Sammen med de velbevarede landsbyer, herregårde, kirker og de mange oldtidsminder udgør de rigtig gode rammer for oplevelsesrige besøg i kommunen. Byrådet ønsker at understøtte de lokale initiativer og events, der markedsfører Kerteminde Kommune og styrker både erhverv og turisme. Endvidere ønsker Byrådet at indgå i forskellige samarbejder og partnerskaber, som styrker både Kerteminde Kommune og Fyn. 12

15 Folkesundhed & service Folkesundhed & service omfatter størstedelen af Kerteminde Kommunes kerneopgaver og berører alle kommunens borgere gennem livet. Sundhed er derfor tænkt ind i mange elementer af kommuneplanen. I Kerteminde Kommune arbejdes ud fra et bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed ikke kun betyder fravær af sygdom, men handler om at den enkelte borger har et godt liv. Det gode liv for den enkelte handler både om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer og et nærmiljø, der giver mulighed for både psykisk og social trivsel og dermed en høj livskvalitet. En forudsætning for høj livskvalitet er, at borgerne har viden om, ressourcer til og motivation til at træffe gode og sunde valg blandt andet ved at være en aktiv deltager i eget liv og i samfundet. Kerteminde Kommune har et ønske om at være en sund familiekommune, hvor især de kultur og naturmæssige kvaliteter udnyttes til at højne sundhed og livskvalitet. Kommunen vil derfor skabe muligheder, der gør det let for den enkelte at træffe det sunde valg, eksempelvis ved at inspirere til bevægelse i hverdagen, skabe let adgang til gode oplevelser og tydeliggøre servicetilbud, der virker forebyggende og sundhedsfremmende. Den unikke kombination af historie og natur skal udnyttes, så de blå og grønne oplevelser bruges i et sundhedsøjemed. Byrådet ønsker at udbrede kendskabet til de eksisterende og nye muligheder. Byer og natur skal sammenbindes af attraktive forbindelser og tilsvarende infrastruktur, og tilgængeligheden til fx kulturoplevelser, fritid og naturoplevelser samt sundhedstilbud skal styrkes i form af en effektiv informations- og formidlingsindsats, herunder også tilgængelighed for handicappede og gangbesværede. Det er Byrådets ønske, at børn og unge gennem kommunens tilbud støttes i deres udvikling, så de alle som voksne kan klare sig godt i en globaliseret verden. Det er endvidere Byrådets ønske, at der i Kerteminde Kommune udvikles et velfungerende skolevæsen, som opleves attraktivt af børn, forældre og medarbejdere. Skolerne skal kunne trække nye borgere til kommunen. Derfor arbejder Byrådet for, at der i de 3 centerbyer etableres store velfungerende institutioner med gode muligheder for at skabe attraktive læringsmiljøer for alle børn, samtidig med at landområdernes liv og hverdag understøttes af institutioner efter landsbymodellen. Velfærdsteknologi skaber nye muligheder, særligt på sundhedsområdet og plejeområdet. Nye teknologiske muligheder kan understøtte borgere, der på grund af alder, sygdom eller handicap hidtil har haft behov for hjælp til at udføre huslige gøremål og pleje personlige behov, til at opnå større uafhængighed. Det er Byrådets håb, at det enkelte menneske opnår større livskvalitet og 13

16 føler tilfredsstillelse ved at kunne selv. Derfor fokuseres i kommunen på en videreudvikling af den forebyggende og rehabiliterende indsats. Lysten til frivillighed er stor i Kerteminde Kommune. Dette gælder i forbindelse med foreningsliv, kunst og kulturelle arrangementer og gennem socialt arbejde. Denne lyst til at deltage aktivt i andre menneskers liv og bidrage til lokalsamfundet ønsker Byrådet at styrke ved at understøtte frivillige initiativer, blandt andet ved årligt at uddele Frivilligprisen og afholde banquet for frivillige i Kerteminde Kommune. 14

17 15

18 Tilgængelighed Tilgængelighed i en bred og fysisk forstand. Hvad betyder tilgængelighed? Tilgængelighed er både fysisk tilgængelighed til byer, bygninger, kulturoplevelser og natur i form af attraktive forbindelse og tidssvarende infrastruktur. Tilgængelighed er også et varieret servicetilbud, og mulighederne for på en let måde at finde relevant information. Byrådet har som mål: At øge den fysiske tilgængelighed og give øgede udfoldelsesmuligheder borgerne. At fremme etablering af mobilmaster og kabler, der kan medvirke til bedre digitale forbindelser over hele kommunen. At den digitale kontakt og dialog med borgerne udvikles for at sikre adgang til relevant og opdateret viden samt en række selvbetjeningsløsninger på kommunens hjemmeside og samtidig tilbyde hjælp og støtte til de borgere, som ikke kan betjene sig selv. At der på længere sigt udarbejdes en tilgængelighedsplan, der giver overblik og sikrer en bedre tilgængelighed for alle kommunens borgere og gæster, herunder også tilgængelighed for handicappede og gangbesværede. Tilgængelighed i Byer og Bosætning Kerteminde Kommune er kendetegnet ved en lang historie, en unik natur, byer og landsbyer med en velbevaret bygningskultur. Det giver særlige udfordringer at sikre den fysiske tilgængelighed i hverdagen. Tilgængelighed til rekreative områder, oplevelser og servicetilbud er afgørende for en velfungerende kommune. Befolkningsprognoser peger på, at der bliver flere ældre og færre unge i fremtiden. En tendens, som følger resten af landet, men som går hurtigere i Kerteminde Kommune. Kerteminde er en moden by, som især tiltrækker ældre tilflyttere, mens Langeskov og Munkebo tiltrækker de unge børnefamilier og pendlerfamilier. Kerteminde Kommune tilbyder gode fritidsaktiviteter, såsom sport og kunst samt et rigt og varieret foreningsliv. Det er kommunens opgave at sikre udvikling og tilpasning af tilgængeligheden, så alle borgere tilgodeses. 16

19 Byrådet har som mål: At inddrage tilgængelighed i planlægningen af kommunens udendørs arealer, især nye boligområder og opholdsarealer. At forbedre tilgængeligheden til offentlige bygninger løbende. At sikre let adgang til information om adgang og muligheder for personer med handicaps. At inddrage viden og erfaringer fra lokale brugerorganisationer i planlægning af helhedsplaner, designmanualer og lokalplaner. At arbejde for at etablere områder med forskellig karakter med adgang for alle gennem byudvikling og ved planlægning af rekreative områder. At skabe rum for varieret brug og tilgængelighed til de grønne områder til både planlagt og fri leg og til stilhed og rekreation. At borgerne kan tilslutte sig kollektive og moderne kommunikationsteknologier samtidigt med, at antallet af private antenner mv. begrænses mest muligt. Tilgængelighed i Det Åbne Land I Kerteminde Kommune er naturen tæt på, og adgangen hertil er åben for alle både kommunens borgere og gæster. At være i naturen er en højt værdsat livskvalitet for mange mennesker, derfor skal infrastruktur og den fysiske tilgængelighed til naturen løbende forbedres og udbygges med cykelstier, veje og busforbindelser, så flere får mulighed for at bruge den, herunder tilgængelighed for handicappede og gangbesværede. Der skal skabes gode forbindelser mellem de forskellige natur og rekreative områder ved at fremme offentlig adgang til skove, søer, vandløb og kyster til gavn for både borgere og gæster. Øget adgang og tilgængelighed skal afvejes med hensynet til natur- og landskabsinteresser i forhold til beskyttelse af naturen. Den unikke kombination af historie og natur skal udnyttes, så alle får glæde af oplevelser ved havet og i naturen, ved at kendskabet til områderne og tilgængeligheden styrkes. En række naturområder med stor belastning af turister kan aflastes, ved at kendskab og tilgængelighed øges til andre mindre kendte naturområder, således at de besøgende fordeles, og naturen beskyttes. 17

20 Byrådet har som mål: At skabe øget tilgængelighed til naturen og det åbne lands landskab fysisk og med information, fx på kommunens hjemmeside. At samarbejde med lodsejere om at afmærke og oprette ridestier og trampestier langs markskel og læhegn på landbrugsarealer. At adgange til kysten og badestrande skal styrkes ved at etablere flere skiltede stier for alle. At der samarbejdes med interessegrupper, fx Grønt Råd og Trafiksikkerhedsudvalget om fundraising og ideer til udviklende projekter, som kan fremme tilgængelighed og adgang til naturen. At aflaste følsom natur ved information og vejledning til turister om alternative turmål. At formidle om natur og kulturarv med fx informationstavler, mobil-apps og naturvejledning. Tilgængelighed i Erhverv og Trafik Tilgængelig infrastruktur Infrastruktur og mobilitet er afgørende for at binde borgere og virksomheder sammen. For at tiltrække nye borgere og fastholde og udvide arbejdsstyrken, så skal tilgængeligheden til job, fritids og servicetilbud være i orden. En god infrastruktur og en høj mobilitet er afgørende for borgernes livskvalitet og for virksomhedernes trivsel, udviklingsmuligheder og rekrutteringsgrundlag. Infrastrukturen udvikles løbende for at understøtte byernes udvikling og tilgængeligheden til natur og oplevelser. Kerteminde Kommunes korte afstand til Odense er en kvalitet, og særligt Langeskov og Munkebo har et udviklingspotentiale for at tiltrække nye borgere og virksomheder til kommunen. Langeskov har en attraktiv placering tæt på motorvejen, og med en togforbindelse til Odense vil Langeskov tiltrække både virksomheder og nye familier til kommunen. På kortet Bytyper og rekreative forbindelser viser den blå signatur de eksisterende stier, mens den grønne og lyserøde viser fremtidige potentielle stier i kommunen, som vil sikre en god tilgængelighed til naturoplevelser rundt i hele kommunen. Tilgængelig information er også ensbetydende med en god mobildækning og internetadgang i Kerteminde Kommune. En god og stabil dækning er en vigtig forudsætning især for udviklingen af bosætning og erhverv i landområderne. 18

21 I Kerteminde Kommune benyttes bilen som den primære transportform. Øget gods og biltransport lægger større og større pres på vejene, og samtidig er der fra mange sider ønsker om, at flere tager cyklen. Alternativer til bilen kræver nye gode cykelstier og tilbud om kollektiv trafik. Ikke mindst af sundhedshensyn og af tryghedshensyn er etableringen af cykelstier vigtig for Kerteminde Kommune. Tilgængelig turisme Kerteminde Kommune ønsker at satse på turismeerhvervet og vil gerne byde alle velkommen i kommunen. Derfor er det mål for Kerteminde Kommune at udbygge kommunens ferietilbud og turismefaciliteter, så feriegæster, ældre og handicappede får adgang på lige fod med andre gæster. Byrådet har som mål: At skabe attraktiv infrastruktur og forbindelser mellem kommunens byer, landsbyer og natur. At sikre erhvervslivet gode betingelser for drive virksomhed i kommunen ved at sikre tilgængelighed til arbejdspladser. At etablere og udbygge cykelstier og cykelbaner. At arbejde for at forbinde kommunens tre største byer; Langeskov, Munkebo og Kerteminde by med cykelruter. At give mulighed for, at turister i autocampere får mulighed for opholdspladser i naturen. At etablere cykelsti fra Martoftes gamle jernbanesti til Fyns Hoved. At tilgængelighed indgår på lige fod med trafiksikkerhed, trafikafvikling, miljøhensyn ved vejprojekter. At sikre nem offentlig adgang til attraktive områder i byerne. At sikre mulighed for, at udbydere kan få tilladelser til at etablere god mobildækning og internetadgang i hele kommunen. At udbygge ferietilbud og turismefaciliteter for ældre og handicappede. 19

22 Tilgængelighed i Folkesundhed & service Sundhed er ikke kun rygeafvænning og gode kost-, motions- og alkoholvaner, men også livsglæde og livskvalitet. Livsglæde og livskvalitet skabes, når vi får gode oplevelser i samværet med andre i sportsklubben, på den daglige gåtur eller ved en særlig kulturel begivenhed. Kerteminde Byråd ønsker at skabe muligheder og rammer, der gør det let at træffe det sunde valg. Det betyder også, at sundhed og trivsel skal tænkes ind i fysisk planlægning og i nye initiativer. At dyrke idræt og motion er en livskvalitet, som styrker helbredet og stimulere sindet. Samværet og det sociale fællesskab i foreningslivet bidrager ofte til en personlige livsglæde. Muligheden for at dyrke idræt og motion bør styrkes ved at idræt, motion og fysisk aktivitet fremover indgår kommune- og lokalplaner og ved by og områdefornyelse. I Kerteminde Kommune er der gennemført eller iværksat en række initiativer, som samlet set skal medvirke til at fremme en bedre sundhedsprofil hos borgerne. Initiativerne er blandt andet at styrke samarbejde mellem kommunens hjemmepleje og frivillige om ældres sundhed og livskvalitet i form af motion, ældregymnastik, kost og samvær, og at der etableres fitnessparker og tematisering af sundhedsprægede stier i kommunen. På børne- og ungeområdet består initiativerne bl.a. i tilbud til børn og familier med overvægtsproblemer, i en styrkelse af samarbejdet mellem kommunen og foreningslivet om ensomme børn og unge og i en kortlægning af skolebørns sundhedsprofil. Eksempel på oplevelsessti for sundhed, natur og kultur Munkebostien er en 20 km lang sammenhængende vandresti, der omkranser Munkebo fra Odense Fjord i nord til Kertinge Nor i syd. Stien binder byen og vandet sammen og giver mulighed for natur- og kulturhistoriske oplevelser langs hegn, jernbanespor, via nyetablerede stier, igennem naturområder og i byer. Ved stien er der placeret 15 informationstavler, der hver fortæller en historie om det specifikke områdes historie og natur. Den unikke natur er tæt forbundet med vores fælles kulturarv. Denne kulturarv findes i byer, landsbyer og landskaber som kulturelle spor. Kulturhistoriske steder, elementer og helheder, som skal være tilgængelige for os alle med respekt for bevaring og overdragelse af kulturarven til kommende generationer. I et samarbejde med de andre fynske kommuner er der udarbejdet en turkalender for Fyn. Turkalenderen er en inspiration og en invitation til at komme ud i det skønne Fyn. Kalenderen er fuld af tilbud om guidede ture til små og store, familier og enlige i skov, ved strand, på vand og på land. 20

23 Sybergland, et bynært rekreativt naturområde Kunstnere med stor tilknytning til den østfynske natur som Johannes Larsen, Fritz Syberg og Sven Havsteen Mikkelsen og flere andre har i deres samtid gengivet livet og naturen med malerier af landskaber, fugle og livet mellem mennesker. Denne kunst og stemninger hænger ikke kun på museets vægge, men er også at genfinde i den østfynske natur og landskab. Sybergland, opkaldt efter Fritz Syberg, er et 72 ha stort inddæmmet vådområde, som ligger nord for Kerteminde. Et naturområde med nære relationer til det kunstneriske miljø, der i begyndelsen af 1900 tallet prægede Kerteminde og omegn. Denne kulturarv gengives nu i en nutidige fortælling med lokalplan 240 Sybergland, rekreativt naturområde ved Kerteminde. Se Lokalplan 240. Byrådet har som mål: At styrke adgangen til idræt og motion ved at skabe plads til fysisk udfoldelse og aktivitet i nye anlægsprojekter og i byens rum og på byens pladser. At tilgængelighed, sundhed og trivsel tænkes ind i fysisk planlægning og i nye initiativer fx i form af motionsstisystemer. At sikre adgang til, at natur, grønne arealer og byrum kan anvendes til motions- og idrætsaktiviteter og til kulturelle og fritidsaktiviteter. At prioritere borgernes adgang til sammenhængende og trafiksikre systemer af naturstier, cykelstier og skovstier til glæde for løbere, vandrere og andre motionsudøvere. At sikre bedre information og formidling af kommunens tilbud om service, oplevelser og tilgængelighed til naturen, kulturarven og kulturoplevelser. 21

24 22

25 23

26 Klima Kerteminde Byråd har i forbindelse med vedtagelsen af planstrategien 2011 besluttet, at klima skulle være et tværgående indsatsområde i forbindelse med revisionen af kommuneplan Klimamål skal indarbejdes i den kommunale planlægning, så fremtidige planer bliver såvel økonomisk som klimamæssigt bæredygtige. I forbindelse med kommende planer skal der endvidere tages hensyn til at imødegå kommende klimaskabte forandringer, fx gennem sikring mod højvande. Klima påvirker alle kommuneplanens temaer og emner. Klima påvirker os både globalt og lokalt, der er således et stort behov for lokal opmærksomhed og involvering for at ændre og afbøde konsekvenserne af et ændret klima. Klimaindsats spænder bredt over formindskelse af miljøbelastningen, fremme bæredygtig byudvikling, fremme biologisk mangfoldighed. Det er nødvendigt, at alle dele af samfundet bidrager til indsatsen for at klimatilpasse os. Håndteringen af klimaudfordringen kræver samarbejde på tværs af myndigheder, organisationer, virksomheder og borgere, uanset om opgaven drejer sig om vedligeholdelse af eksisterende veje, kystbeskyttelse, byggeri, transport, alternative energiformer eller investering i ny infrastruktur. Det er Byrådets mål: At udledning af drivhusgasser fra Kerteminde Kommune skal reduceres, så kommunen på langt sigt bliver CO 2 neutral. Der skal derfor arbejdes med en løbende reduktion i kommunens CO 2 udledning. At Kerteminde Kommune tager et ansvar for forskellige klimatiltag og skabe handling i forhold til at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne, herunder stigende vandmængder. Klimapolitik Kerteminde Byråd vedtog i maj 2009 en klimapolitik for Kerteminde Kommune. Politikken beskriver kommunens holdning til klimaspørgsmålet og udpeger retningslinjer for arbejdet med klima i kommunen. For Kerteminde Kommune er fokus i klimaproblematikken ansvar for at medvirke til at reducere skadelige udledninger, men også mulighed for økonomiske besparelser og skabelse af nye arbejdspladser. 24

27 Med klimapolitikken vil Kerteminde Kommune øge bevidstheden om, at bæredygtighed vedkommer os alle. Klimapolitikken skal i samspil med kommunens andre politikområder skabe en kommune, hvor det er godt at bo og leve. Kerteminde Kommunes vision på klimaområdet er: Udledningen af drivhusgasser fra Kerteminde Kommune skal reduceres, så kommunen på sigt bliver CO 2 - neutral. Kilde klimapolitik for kerteminde Kommune, 2009 Klimapolitikken giver retningslinjer for klimaarbejdet i kommunen. Den fokuserer på klimaforandringer, men afspejler også den aktuelle økonomiske situation og det politiske fokus i Kerteminde Kommune. Klimapolitikken er derfor et dynamisk dokument, som ændres i takt med midler til klimatiltag og/eller fremtidig lovgivning på området. Klimapolitikken fokuserer på den forebyggende indsats og kilder til klimaforandringerne fra udledninger af drivhusgasser i kommunens geografiske område. De konkrete tiltag, som kommunen vil arbejde med er energirenovering af kommunens bygninger, reduktion af CO 2 udledningen med 2% pr. år, miljø- og energikrav i lokalplaner i forhold til energiforbrug, materialevalg, håndtering af regnvand mv. samt anvendelse af et virkemiddelkatalog fra KL. Kerteminde Kommune vil i det tempo, det er økonomisk og praktisk muligt at gennemføre gå foran med gode eksempler på klimatiltag overfor borgere og virksomheder, deltage i klimadebatten og formulere konkrete mål og handleplaner for klimatiltag. Klimahandlingsplan (klimaplan) Klimapolitikken udmøntes i en klimahandlingsplan, der fastlægger den overordnede og generelle indsats, som skal til for at opfylde målene. Klimahandlingsplanen fastlægger, hvordan kommunen vil mindske miljøbelastningen, fremme bæredygtig byudvikling, fremme biologisk mangfoldighed, inddrage borgere og erhvervsliv for at fremme samspil mellem beslutninger. 25

28 Kerteminde Kommune ønsker at beskytte natur- og kulturarven, samtidig med at den bruges til at skabe vækst og udvikling. På klimaområdet vil vi reducere klimapåvirkningen af sårbare områder og ved at indarbejde bæredygtige løsninger i det kommunale system til gavn for klimaet og den lokale udvikling. Vi ønsker at inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet i klimaindsatsen og påvirke dem til også at sætte mål og bidrage til en fælles indsats. Klimahandlingsplanen vil vise, hvordan kommunen mindsker energiforbruget i den interne kommunale drift og forholder sig til forventninger til de ændringer, som klimaet skaber i de kommende år. Klimahandlingsplanens overordnede mål er at reducere energiforbruget og udledningen af drivhusgasser i de kommunale anlæg. Kommunens brug af fossile brændstoffer mindskes og omlægges løbende til vedvarende energi. Indenfor transport satses på cykling og kollektiv trafik. Det skal ske ved at inddrage og opfordre borgerne, erhvervsliv og ansatte til at bruge mindre energi og udlede mindre CO 2. Konkret skal der fastsættes måltal for reduktion af CO 2 udledning og udarbejdes en handlingsplan for klimatilpasning, og efterfølgende skal en række tiltag sættes i gang. Klimatilpasningsplan I forbindelse med aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 er det aftalt, at de enkelte kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde et forslag til en klimatilpasningsplan. Planen skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, skabe et overblik over risikoområder samt en prioritering af indsatsen. Det vil ikke være muligt at gennemføre en komplet klimatilpasning på en gang. Der vil være behov for politiske beslutninger om, hvilke geografiske områder, samfundsværdier, hvilke livsnødvendige institutioner mv., der skal sikres først og hvilke der skal sikres på længere sigt. Derudover er der behov for at forholde sig til, hvilke risikotyper fx risiko for oversvømmelser fra højvande eller oversvømmelser ved ekstremregn, der skal prioriteres, når der er mange behov på en gang. Prioriteringen er væsentlig for at få finansieret de rette initiativer i den rette rækkefølge, ikke mindste fordi de kan være gensidigt modstridende. Eksempelvis kan et ønske om at beskytte et byområde mod oversvømmelser kræve en prioritering i forhold til at beskytte grønne områder eller landbrugsarealer mod oversvømmelse. 26

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kan du i samspil lægge kursen og holde den?

Kan du i samspil lægge kursen og holde den? Kan du i samspil lægge kursen og holde den? Kerteminde Kommune søger ny kommunaldirektør! Kerteminde Kommune har ca. 24.000 indbyggere. Kerteminde Kommune lægger vægt på at være en dynamisk kommune, der

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Politik Politik for for Herning Herning Kommune

Politik Politik for for Herning Herning Kommune Erhverv Parkpolitik Politik Politik for for Herning Herning Kommune Samarbejde med borgere En mangfoldighed af oplevelser Udvikling af grønne områder Grønne indfaldsveje Klimaet og de bynære grønne områder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Landsbypolitik for Kerteminde Kommune

Landsbypolitik for Kerteminde Kommune Landsbypolitik for Kerteminde Kommune 2015 2018 Landsbypolitik for Kerteminde Kommune er udarbejdet i et samarbejde mellem Kerteminde Byråd - Kerteminde Landsbyråd og borgere i Kerteminde Kommune Kerteminde

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00 Velkommen til Silkeborg kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Et skridt ind i fremtiden Velkommen til Et par nyttige kontaktoplysninger er en dynamisk kommune med ca. 85.000 indbyggere. Kommunen råder

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere