En kritisk diskursanalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kritisk diskursanalyse"

Transkript

1 En kritisk diskursanalyse - som strategi til forandringskommunikation Speciale? Kommunikation? Roskilde Universitetscenter? November 2004 Udarbejdet af? Søren Bom? Mads Tamborg Hansen? Gitte Grønlund Rasmussen Vejleder? Louise Phillips Tak til Louise Phillips for engageret og kompetent vejledning Vi vil derudover gerne sig tak til følgende for et indblik i deres specifikke fagområder samt konstruktiv feedback på vores ideer, hypoteser og konkrete materiale: Peter From Jacobsen, Center For Journalistik og Efteruddannelse? Bo Søndergaard & Kjeld Hybel, Politiken? Trine Smistrup, Den journalistiske Efteruddannelse? Iben Jensen, Roskilde Universitetscenter Og endelig tak til familie, kærester og venner Alle tre studerende har i løbet af processen arbejdet på alle kapitler, og specialet er i fællesskab blevet skrevet igennem i den afsluttende fase. De følgende kapitler fordeler vi ud fra, hvem der har skrevet første udkast. Søren Bom hæfter for kap. 3 & 4? Mads Tamborg kap. 5 & 7? Gitte Grønlund Rasmussen kap. 2, 6 & 8. Kapitel 1, 9 & 10 samt English Summary & Formidlingsprodukt er udarbejdet i fællesskab.

2 - 2 - EN KRITISK DISKURSANALYSE 1 KAPITEL 1 INDLEDNING & PROBLEMFELT 4 PROBLEMFELT OG PROBLEMFORMULERING 6 SPECIALETS OPBYGNING 8 KAPITEL 2 VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER 11 VIDENSKABSTEORETISK AFSÆT 11 DISKURSAFKLARING 12 ANALYTISK AFGRÆNSNING AF UNDERSØGELSESFELT 15 KAPITEL 3 MEDIER, MENING OG ANSVAR 20 MEDIERNE, DEN POLITISKE DAGSORDEN & DEN OFFENTLIGE MENING 20 MEDIERNES ROLLE I SAMFUNDET 23 SAMMENFATNING 27 KAPITEL 4 JOURNALISTISK PRAKSIS OG RÅDERUM 28 JOURNALISTIKKENS METODEGRUNDLAG 28 NYHEDSJOURNALISTIK 30 DEN ABSTRAKTE ANDEN 32 DET REDAKTIONELLE RUM 33 SAMMENFATNING 37 KAPITEL 5 TEKSTANALYSE AF ITALIENERDRABET 41 ANALYSESTRATEGI 42 HISTORIENS UDVIKLING 44 DEN GEOGRAFISKE RAMME 48 DEN VOLDELIGE UNGDOM 50 DEN KULTURELLE ESSENS 54 ALLE PROBLEMER HAR EN (POLITISK) LØSNING 58 SAMMENFATNING 59 KAPITEL 6 KONKLUDERENDE DISKUSSION 61 KAPITEL 7 ANVENDT DISKURSANALYSE 73 KRITISK SPROGBEVIDSTHED ELLER TEKNOLOGISERING 74 EN DIALOGISK TILGANG 75

3 - 3 - KAPITEL 8 KOMMUNIKATIONSSTRATEGISKE OVERVEJELSER 77 KOMMUNIKATIONSPLATFORMEN 77 MODTAGERKARAKTERISTIKA 79 MÅL OG FORANDRINGSPERSPEKTIV 82 SAMMENFATNING 84 KAPITEL 9 KURSUSOPLÆG ET TÆNKT EKSEMPEL 86 KURSETS UDFORMNING 89 EPILOG 98 ENGLISH SUMMARY 104 FORMIDLINGSPRODUKT 105 REDEGØRELSE FOR FORMIDLINGSPRODUKT 105 ARTIKEL: JOURNALISTER OG SELVFØLGELIGHEDER 107 LITTERATURLISTE 108

4 - 4 - Kapitel 1 Indledning & problemfelt ANTONIO CURRÁ... Knivdrabet på den italienske turist! Dette navn og denne begivenhed vækker formodentligt genklang hos de fleste, der i august 2003 befandt sig inden for rækkevidde af de danske aviser og tv. Da italieneren Antonio Currá blev dræbt i Danmark, var der stort set ikke et øje tørt... der var heller ikke den avis eller tv-nyhed, der ikke søgte svar på denne tragiske hændelse. Og vi kan alle blive enige om, at det er tragisk, når et ungt menneske dør... men... hvordan kunne denne ene hændelse gå hen og blive en af sommerens største mediebegivenheder? Ingen medier holdt sig tilbage med at give betydning til begivenheden, og meningen var ikke til at misforstå. Det handlede ikke bare om Antonio, faktisk handlede det stort set ikke om Antonio. Det handlede om OS vores samfund, og din og min sikkerhed: Her og nu må der gribes hårdt ind for at få stoppet kriminalitetsbølgen og få gjort gaderne sikre igen. Det handlede om den bølge, der til enhver tid kunne komme og tage dig eller mig med, for København oplever en bølge af voldshandlinger, der involverer knive. Hændelsen blev i intet medie beskrevet som et enkeltstående tilfælde, i stedet blev det gang på gang stadfæstet, at vi nu må (...) forhindre, at den ulykkelige udvikling i sagerne med voldsomme knivstikkerier fortsætter 1. Hændelsen blev symptomatisk for en samfundstilstand; et socialt problem hændelsen blev politisk. At vold betragtes som et socialt problem er dog ikke noget nyt. Medierepræsentationer af social afvigelse, vold og kriminalitet har altid været af interesse for offentligheden og har løbende været et kernepunkt i samfundsdebatten det er ligefrem en eksistensbetingelse for samfundets normer, idet normalitet defineres ud fra sin modsætning abnormitet. Vold er et bredt emne, som både behandles inden for det etablerede politiske system samt af enkeltpersoner og grupper uden for det etablerede system. Vold rummer subpolitiske og livspolitiske 2 problematikker, som borgernes retfærdighedsfølelse og angst for at blive offer. Og blandt andet gennem medierne deltager enkeltpersoner og grupper i politisk vurdering og handlen vedrørende voldens moralske og politiske karakter. Når begivenheder indtræffer, har mennesker behov for at tilskrive det mening, og medierne er i det moderne samfund med til at skabe en sammenhængende forståelse af virkeligheden, herunder, hvordan virkeligheden hænger sammen og virker. Forståelsen af voldsbegivenheder som sociale problemer bygger i den forbindelse på tidligere meningstilskrivelser. Det kræver, at der er spændt en snor ud, hvor hændelsen kan hænges 1 Citater fra Politiken august Begreberne subpolitisk og livspolitisk henviser til Schrøder & Phillips, 2004:23

5 - 5 - op ved siden af andre, hvorigennem de understreger hinandens placering på snoren. En enkel voldsbegivenhed er således at betragte som et socialt problem, hvis hændelsen på en eller anden måde kan passe ind i tidligere eller eksisterende problemstillinger. I den optik er det heller ikke overraskende, at italienerdrabet blev så stor en mediebegivenhed. Ud over at sommeren som regel er agurketid for dagspressen, kunne man nemlig i hændelsen spore de referencekomponenter, der ud fra en journalistisk logik gjorde den til en mere eller mindre selvskreven historie; problemer på Nørrebro, en kniv, et par uintegrerede drenge med indvandrerbaggrund og et uskyldigt offer. Den ramte en tilsyneladende evig aktuel debat. Man kan ligefrem sige, at det var en genindspilning en potpourri af de bedste vinkler. Begivenheden selv gav kun indhold til få artikler, derefter skulle problemet stadfæstes, pilles fra hinanden, og så skulle der svar på bordet. Det resulterede blandet andet i, at der på tværs af de landsdækkende morgenaviser blev skrevet tæt på hundrede artikler på en uge. Vi betragter moderne massemedier som centrale og selvstændige producenter af virkelighedsbilleder og symboler, der gensidigt påvirker befolkningens og politikernes måde at opfatte et emne på. Vi betragter dog ikke massemediernes holdningspåvirkning ud fra en direkte årsag-virkningssammenhæng. Massemediernes holdningspåvirkning sker blandt andet ved, at opmærksomheden til stadighed rettes mod nye og brutale enkeltsager. Massemediernes konstante opmærksomhed på disse sager slører, at der er tale om enkeltsager, og at risikoen for at blive udsat for vold, samt karakteren af vold, ikke er væsentligt ændret (se bl.a. Balvig ; Madsen 1999; Laursen 2001). Selv om massemediernes fremstilling af en enkelt sag ikke nødvendigvis har den store betydning, kan den samlede effekt af massemediernes fremstilling af et stort antal voldssager over en længere periode godt være særdeles stor. Massemediernes voldsfremstillinger og typifikationer af de enkelte voldssager er med til at placere vold højt på listen over sociale problemer, hvilket må vurderes at have indflydelse på flere niveauer. Positivt set kan voldsfokuseringen ses som et udtryk for en større respekt for det enkelte menneskes fysiske integritet, hvorved fokuseringen fungerer som et reelt bolværk mod fysiske overgreb (Balvig 1997:17). Men voldsfokuseringen har også problematiske sider. For det første er det sandsynligt, at massemediernes voldsfremstillinger spiller en afgørende rolle for den betydelige angst for vold i samfundet. Og angsten har selvsagt alvorlige psykiske og sociale konsekvenser for de berørte mennesker. For det andet er det rimeligt at antage, at massemediernes voldsfremstillinger vil påvirke den politiske arena. For eksempel blussede en politisk debat om knive og lovforslag op i kølevandet på italienerdrabet. For det tredje er det muligt, at massemediernes fokusering på gadevolden forskyder voldsproblematikken i 3 Ifølge Balvig er billedet af voldsudviklingen meget forskellig, afhængigt af hvorfra man kigger. Balvigs konklusion er, at det, man fokuserer på, bliver større. Fysiske overgreb betragtes som mere og mere forkastelige af flere og flere. Der fokuseres altså stærkere på volden, hvilket den bliver større af, såvel i vores kollektive som individuelle bevidsthed (Balvig 1997).

6 - 6 - forhold til andre aspekter af vold, fx vold i hjemmet, på arbejdspladsen osv. (Madsen 1999:39p). Problemfelt og problemformulering At italienerdrabet blev så stor en mediebegivenhed, mener vi, skyldes flere faktorer. Men i dette speciale retter vi blikket mod mediernes rolle og fokuserer på produktionsprocesser og journalistisk praksis i forhold til dagspressens meningstilskrivning i sager som italienerdrabet. Med afsæt i en antagelse om nyhedsmediernes ideelle formål laver vi en generel analyse af journalistiske logikker og praksisser samt en diskursanalyse af dagspressens mediedækning af italienerdrabet. Dette bruger vi som afsæt til en strategi for intervention i feltet med henblik på at fremme forandring, mere specifikt udarbejder vi et kursusoplæg i kritisk sprogbevidsthed for journalister, der ønsker teoretisk input til i forhold til kritisk og refleksiv journalistik. Den sprogopfattelse, der ligger til grund for dette speciale, er, at sproget ikke neutralt afspejler vores omverden, vores identiteter og sociale relationer. Sproget er et udtryk for en historisk og kulturel specifik måde at se verden på, og sproget er en social praksis med konsekvenser for den sociale verden og for social handlen. I kraft af vores opfattelse af sproget og dets sammenhæng med det sociale, placerer vi os inden for det socialkonstruktionistiske felt 4. Det betyder, at vi forstår sproglige ytringer som sociale handlinger, der indgår i stadigt fortløbende forhandlinger om at danne og fastholde betydning. Vores undersøgelsesområde er den journalistiske praksis inden for genren nyhedsjournalistik i dagspressen. Med afsæt i vores teoretiske antagelse om, at sproget er en social praksis, er man altså som journalist 5 i dagspressen med til at skabe og forandre den sociale verden. Med henblik på at udfordre de selvfølgeligheder, der italesættes omkring vold som et socialt problem, analyserer vi, hvordan Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende tilskriver mening til en begivenhed. Gennem analysen producerer vi en videnskabelig viden med henblik på intervention, hvilket er fokus i anden del af specialet. Spørgsmålet er her, hvordan vi med afsæt i en socialkonstruktionistisk kommunikationsopfattelse kan formidle videnskabeligt produceret viden, så den bliver brugbar for journalister, herunder hvordan man som journalist kan arbejde refleksivt med den sprogligt kontingente præmis. 4 Med henvisning til Vivian Burr, vælger vi at bruge betegnelsen socialkonstruktionisme (Burr 1995:2). Hvori den teoretiske forskel på socialkonstruktionisme og socialkonstruktivisme ligger, er der flere forskellige udlægninger af, som vi ikke vil beskrive nærmere i dette speciale. 5 Det skal her tilføjes, at vi ikke betragter journalister som en homogen masse med én fælles forståelse. Vi vælger dog at bruge en fællesbetegnelse specialet igennem, hvilket ikke udelukker at feltet i praksis er uhomogent med autonome individer og forskellige praksisser og strukturer.

7 - 7 - Disse overvejelser leder os til at stille spørgsmålet: Hvordan kan en konkret kritisk diskursanalyse bruges progressivt som udgangspunkt for en strategi til forandringskommunikation inden for det journalistiske felt? For at operationalisere vores problemstilling, har vi opdelt specialet i to dele (se figur 1: specialedesign). Første del er en konkret kritisk diskursanalyse 6, og anden del er teoretiske og praktiske overvejelser i forhold til at udarbejde et konkret kursusoplæg med fokus på at fremme en diskursiv forståelse og kritisk sprogbevidsthed hos journalister og derigennem udfordre mediedækningen af sager som italienerdrabet. Koblingen mellem specialets to dele er en formidling af den videnskabeligt producerede viden, så den bliver relevant og anvendelig for journalister. Pointen med dette er at komme ud over den kritiske tilstandsrapport, og komme i dialog med det sociale felt vi analyserer. Dette er således et speciale, der med udgangspunkt i en kritisk diskursanalyse fokuserer på intervention. At bruge en kritisk diskursanalyse som bidrag til forandringsprocesser er dog ikke uproblematisk, idet det rummer både praktiske, såvel som ideologiske problemer. Først og fremmest kan det diskuteres, hvorvidt et sådan tiltag afspejler, at vi tager for givet, at de redaktionelle medarbejdere har mulighed for at fremme diskursive ændringer. Qua vores sproglige udgangspunkt mener vi, at forandring i sproglige praksisser kan være med til at skabe forandring i den sociale verden. Professionelles kommunikations-praksisser er dog til dels udsprunget af materielle og sociale strukturer, hvorfor vi også finder det essentielt at inddrage journalistiske praksisforhold og forholde os til både strukturelle, sociale og vidensmæssige muligheder og begrænsninger i det journalistiske praksisfelt. Mediernes dækning af begivenheder er en betydningsdannende proces, som er med til at skabe, forandre og fastholde den sociale verden. Nærværende speciale er på samme måde en betydningsdannende proces, der er et udtryk for en bestemt måde at opfatte verdenen på. Vores problemfelt skal ikke opfattes som en fremstilling af et objektivt afgrænset område, men et analytisk felt vi afgrænser med henblik på at anskueliggøre, hvordan sproget er med til at skabe vores sociale verden, samt hvordan det gennem sproget som social praksis er muligt at skabe rum for social forandring. Vores intention er ikke at forsøge at placere os selv neutralt, hvorfra vi kan anskue og bedømme det journalistiske felt og slutteligt præsentere den rigtige sandhed. Vi betragter verden fra en bestemt optik, som måske nok er anderledes end den optik, hvormed en 6 Vi bruger begrebet kritisk diskursanalyse med henvisning til Norman Faircloughs tilgang, som består af et sæt filosofiske præmisser, teoretiske metoder, metodologiske retningslinjer og specifikke teknikker til analyse. Den bredere kritiskdiskursanalytiske tilgang består af mange tilgange, som indbyrdes har ligheder og forskelle, hvilket vi ikke vil gå yderligere ind i her.

8 - 8 - journalist betragter verden. Vores bidrag skal derfor betragtes som et andet bud, ikke som det eneste sande bud. Specialets opbygning I kapitel 2 diskuterer vi vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, hvilket definerer rammen om hele specialet. Med afsæt i Faircloughs kritiske diskursanalyse, definerer vi vores forståelse af diskursbegrebet, herunder hvordan vores videnskabsteoretiske forståelse korresponderer med Faircloughs afgrænsning af det diskursive. Til slut i kapitlet afgrænser vi vores analysefelt. I kapitel 3 og 4 sætter vi fokus på de diskursive rammer om dagspressens meningsstilskrivelse og defineringen af en hændelse som et samfundsproblem. Målet er at diskutere, hvordan sociokulturelle og journalistiske praksisser konstituerer den sociale praksis, hvori en voldshændelse konstrueres som et socialt problem. Mediernes formidling sker efter en speciel journalistisk og fortælleteknisk logik i overensstemmelse med konventionerne i det omkringliggende sociale felt, hvorfor det har været væsentligt for os at inddrage sociokulturelle aspekter såvel som de journalistiske praksisser. Til det formål har vi trukket på egne erfaringer indenfor feltet 7, lige såvel som vi har foretaget litteraturafsøgning om journalistisk produktion både inden for det mediesociologiske felt samt mere fagligpraktisk litteratur. Derudover har vi fået et indblik i praksis ved informative interview med en journalist og redaktør fra Politiken 8 samt repræsentanter fra Den journalistiske Efteruddannelse (DjE) 9 og Center for Journalistik og Efteruddannelse (CFJE) 10. I kapitel 5 præsenterer vi vores empiriske tekstanalyse - jævnfør italienerdrabet, som, vi mener, er eksemplarisk for, hvordan en voldsepisode i medierne bliver definerende for en social tilstand. Med valg af case, har vi i analysen begrænset os til at fokusere på det, der betegnes som gadevold, eller umotiveret fjernvold 11. Det vil sige, vi afgrænser os fra andre former for vold som voldtægt, vold på arbejdspladsen, vold i hjemmet, tortur osv. Vi har valgt at analysere Politikens tekster om italienerdrabet, men inddrager ligeledes tekster fra Jyllands-Posten og Berlingske Tidende, hvor vi finder det relevant for analysens bredde. Vi fokuserer på beskrivelsen af selve voldsepisoden, offer-gerningsmand, henvisning til andre sager, påstande om vold som et socialt problem, påstande om kausale sammenhænge samt 7 Gruppens erfaring inden for feltet består bl.a. af 12 måneders journalist-praktik på TV2/Fyn, freelancearbejde ved avisen Haber/ Politikens Hus samt observationer på TV2s nyhedsredaktion i forbindelse med projektskrivning på RUC. 8 Journalist; Bo Søndergaard og redaktør; Kjeld Hybel fra Politiken 9 Kursusleder, Trine Smistrup fra DjE. DjE tilbyder korte målrettede kurser i journalistisk indhold, form og metode. DjE er ejet af Dansk Journalistforbund, Danske Dagblades Forening og DR (Journalisten nr.13, 2004:14). 10 Journalistisk fagmedarbejder, Peter From Jacobsen fra CFJE. CFJE er et selvstændigt videns-,udviklings- og efteruddannelsescenter ved Danmarks Journalisthøjskole. CFJE udbyder længerevarende videreuddannelser, samt kortere kurser og seminarer (Tillæg til Journalisten nr.13: Kursusprogram 2004 no3:2) 11 Fjernvold henviser til, at offer og gerningsmand ikke kender hinanden.

9 - 9 - krav til det politiske system om handling. Målet med tekstanalysen er at fremstille, hvordan diskursive konstruktioner fremhæver bestemte versioner af virkeligheden, og hvordan disse versioner fastholder umotiveret fjernvold som et stigende socialt problem. Dette leder os frem til en uddybende diskussion i kapitel 6, hvor vi sætter fokus på forholdet mellem medietekst og produktionsprocesser. Herunder hvilke strukturelle-, holdnings- og vidensmæssige forhold, der konstituerer den journalistiske praksis, hvori vold konstrueres som et socialt problem. I anden del udarbejder vi et kursusoplæg med henblik på at fremme en forandring af de diskursive praksisser inden for det journalistiske felt, der producerer medietekster som i mediedækningen af italienerdrabet. Kursusoplægget er baseret på den viden, vi i første del har produceret om forholdet mellem medietekster og produktionsforhold. Målet med anden del er at vise, hvordan en kritisk diskursanalyse kan bruges som afsæt til en strategi med henblik på forandring af diskursive praksisser inden for de givne medieinstitutionelle rammer. I kapitel 7 positionerer vi os i forhold til teoretiske og etiske problemstillinger ved at anvende kritisk diskursanalyse i strategisk kommunikationsplanlægning. I kapitel 8 præsenterer vi kommunikationsstrategiske overvejelser, der tager afsæt i vores videnskabsteoretiske ståsted, og den viden vi har opnået om målgruppen i kapitel 4. På baggrund af disse overvejelser har vi udarbejdet et eksempel på et kursusforløb, som vi præsenterer i kapitel 9. Kursusoplægget anskueliggør form, indhold, målsætninger og udfordringer, og vi inddrager ligeledes eksempler fra vores konkrete tekstanalyse til at illustrere budskab og øvelser. Vi har i udarbejdelsen af kursusoplægget været i kontakt med feltet for at afprøve dele af kurset. Vi har fremlagt kursets form, indhold og enkelte øvelser for en journalist fra Politiken, samt en intern og ekstern oplægsholder inden for DjE. 12 Vi afslutter specialet med en Epilog, da vi mener, at specialets anden del i princippet er en form for konklusion, og det derfor mere er på sin plads med nogle afsluttende betragtninger. Med udgangspunkt i vores speciale diskuterer vi i epilogen begrænsninger og muligheder ved brugen af kritisk diskursanalyse som afsæt til strategisk forandringskommunikation. Vi kommenterer ligeledes generelle forandringsmuligheder inden for det journalistiske 12 Henholdsvis Bo Søndergaard, Politiken Trine Smistrup, DjE & Iben Jensen, Roskilde Universitetscenter.

10 Specialedesign Kapitel 1: Indledning og problemfelt Kapitel 2: Teoretisk ramme og analytiske overvejelser Første del Kapitel 3: Sociokulturel ramme Kapitel 4: Diskursiv praksis Kapitel 5: Empirisk tekstanalyse Kapitel 6: Diskussion af forholdet mellem sociokulturel ramme, diskursiv praksis og tekstanalyse Anden del Kapitel 7: Teoretiske overvejelser vedr. anvendelse af diskursanalyse Kapitel 8: Kommunikationsstrategiske overvejelser Kapitel 9: Konkret kursusoplæg Epilog Figur 1: Specialedesign

11 Kapitel 2 Videnskabsteoretiske og analytiske overvejelser Hensigten med specialet er at producere viden om mediernes meningstilskrivning og kommunikere denne viden til en journalistisk målgruppe, så de kan få mulighed for at anvende den i praksis. Den akademiske viden, vi producerer, tager udgangspunkt i en socialkonstruktionistisk forståelse af, at sproget spiller en konstituerende rolle i den sociale verden. I forlængelse deraf præsenterer vi i dette kapitel først et kort oprids af de præmisser, der binder det socialkonstruktionistiske felt sammen. Dernæst redegør vi for, hvorfor vi har valgt Faircloughs kritiske diskursanalyse som ramme om vores analyse. Vi diskuterer herefter centrale begreber i den kritiske diskursanalyse med henvisning til Michel Foucault og vores egen videnskabsteoretiske forståelse. Slutteligt operationaliserer vi den teoretiske ramme og redegør for, hvordan vi analytisk vil anvende den i forhold til vores undersøgelsesområde. De videnskabsteoretiske betragtninger, vi gør os i dette kapitel, er fundamentet for hele specialet mens de overvejelser vi præsenterer i afsnittet Analytisk afgrænsning af undersøgelsesfelt henviser til rammen om vores diskursanalyse, hvilket udgøres af kapitlerne 3,4 og 5. Det betyder, at de teoretiske og metodologiske overvejelser, der danner rammen om anden del af specialet, først bliver præsenteret i kapitel 7. Videnskabsteoretisk afsæt Diskursanalyse kan ikke defineres af én bestemt tilgang, idet der eksisterer adskillige positioner. Derfor vælger vi i dette afsnit at beskrive, hvorledes vi anskuer feltet, og hvor vi placerer os teoretisk og analytisk. De diskursanalytiske tilgange er placeret inden for socialkonstruktionismen, som er en fællesbetegnelse for en række nyere teorier om kultur og samfund (Jørgensen & Phillips 1999: 13). Vivian Burr giver i bogen An Introduction to Social Constructionism et bud på fire fælles præmisser, der binder feltet sammen. Socialkonstruktionismen er for det første defineret ved at have en kritisk holdning til viden, og selvfølgeligheder. For det andet at mene at betydning og viden er historisk og kulturelt betinget. For det tredje at hævde at betydning opretholdes og skabes i sociale processer og i sprogbrug. Og for det fjerde at hævde at der er en sammenhæng mellem betydning og social handling (Burr 1995:3pp.). Inden for et socialkonstruktionistisk perspektiv betragtes betydning, viden og identiteter som vilkårlige størrelser, der dog i konkrete situationer altid er relativt fastlåste. Det vil sige, at

12 konkrete situationer udstikker begrænsende rammer for, hvad der opfattes som meningsfyldt (Jørgensen & Phillips 1999:14). Den diskursanalytiske forståelse af sprog stammer fra strukturalismen og poststrukturalistisk sprogteori (Jørgensen & Phillips 1999:11). Diskursbegrebet tager afsæt i en filosofisk antagelse om, at vores adgang til virkeligheden altid går gennem sproget, idet vi kun kan give den materielle verden betydning på grundlag af de sproglige strukturer, der betinger vores tænkning. Menneskets tilgang til den socialt funderede omverden bygger i den optik på et sprogligt konstrueret grundlag. Vores filosofiske og teoretiske ramme er således også med til at konstruere det felt, vi undersøger, hvorved diskurserne skal betragtes som analytiske objekter, vi konstruerer og ikke som eksisterende sande størrelser, der har en objektiv status. Med henblik på en udfordring og forandring af betydningsdannende praksisser i det journalistiske felt, er vores interesse at belyse forbindelserne mellem disse diskursive praksisser, konkrete tekster samt samfundsmæssige og kulturelle processer. Derfor analyserer vi dagspressens meningstilskrivelse 13, hvilket vi betragter som et komplekst samspil mellem sociale processer, arbejdsrutiner og tekst. Vi anvender Faircloughs kritiske diskursanalyse, da denne tilgang opstiller en operationaliserbar ramme for vores undersøgelsesområde. I det følgende diskuterer vi derfor, hvordan vi placerer os i forhold til Faircloughs diskursbegreb. Diskursafklaring I Discourse and Social Change (1992) definerer Fairclough diskurser som socialt konstruerede betydningssystemer af kontingent karakter. Diskurser er en bestemt måde at tale på, der giver betydning til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv. For eksempel en nyhedsmediediskurs, der ud fra kriterier som aktualitet, relevans, nærvær og konflikt definerer, hvad der overhovedet kan blive til en nyhed. Mening kan tilskrives ud fra forskellige perspektiver eller diskurser, og de forskellige diskurser udpeger forskellige handlinger og ytringer som mulige og relevante i situationer. I den optik konstruerer alle diskurser verdenen på bestemte måder og udelukker dermed andre perspektiver (Fairclough 1992:3p.). Overfor denne brug af diskurs anvender Fairclough også begrebet abstrakt, hvilket henviser til en forståelse af, at sprogbrug konstituerer og afspejler enhver social praksis. Diskurs skal ses både som konstitueret af og konstituerende for den sociale verden. I den forståelse bidrager diskurs til at konstruere sociale identiteter og relationer samt videns- og betydningssystemer (Fairclough 1992:3p.). Således får den diskursive forståelse sociale konsekvenser, og forandring i diskurs er dermed også en af de måder, hvorpå det sociale 13 For variationens skyld benytter vi i dette speciale begreberne meningstilskrivelse og betydningsdannelse synonymt.

13 forandres. Der foregår herigennem kampe på det diskursive niveau, som er med til både at forandre og reproducere den sociale virkelighed (Jørgensen & Phillips 1999:18). Afgrænsning af det diskursive Faircloughs kritiske diskursanalyse er kendetegnet ved dens dialektiske opfattelse af forholdet mellem det diskursive og ikke-diskursive. Den sociale verden konstitueres delvist gennem diskursive praksisser, hvilket vil sige produktion og reception af tekst. Men de diskursive praksisser konstitueres også selv af samfundsforhold, der ikke er af diskursiv karakter. Diskursanalysen kan derfor ikke, ifølge Fairclough, stå alene, men bør suppleres med andre former for sociale analyser i et samlet socialvidenskabeligt projekt (Fairclough 1998:143pp.). Ved skelnen mellem det diskursive og det ikke-diskursive, mener vi, at der er problemer i Faircloughs teoretisering. Vi vil i det nedenstående diskutere dette ved hjælp af Foucault og opridse en pragmatisk løsning i henhold til vores undersøgelse. For Fairclough befinder skellet mellem det diskursive og det ikke-diskursive sig på et ontologisk plan, idet det ikke-diskursive er af en beskaffenhed, der gør, at det ikke fungerer indenfor rammerne af sproglige regler og strukturer (Fairclough 1992:66). Dette indebærer ikke nødvendigvis som udgangspunkt en essentialistisk tankegang, men ved en inddragelse af ikke-diskursive forhold risikerer man at havne i den essenstænkning, som socialkonstruktionismen netop prøver at arbejde sig væk fra. Essentialismen kan indsnige sig derved, at man prøver at beskrive de ikke-diskursive felter som objektive størrelser med en iboende essens. Hvis man sammenstiller problematikken med det poststrukturalistiske projekt, sådan som det formuleres af Foucault, i The Archaeology of Knowledge, tydeliggøres problemet i Faircloughs argumentation. Den menneskelige tænkning sker på baggrund af diskursive strukturer, hvilket vil sige, at den udspiller sig på det diskursives præmisser. Det diskursive ses dog ikke som en endelig styrende og determinerende struktur, men forstås som en række vilkårlige regulariteter, der sætter rammerne for, hvad der kan ytres på et givent tidspunkt, og som kun kan observeres retrospektivt (Foucault 2002:145p.). Når Fairclough forsøger at beskrive sociale forhold som ikke-diskursivt, ville man fra et foucaultiansk perspektiv kunne kritisere ham for at prøve at sætte sig ud over præmisserne for hans egen tænkning og derved forsøge at skabe et privilegeret punkt, hvorfra han kan beskrive verden, som den er i virkeligheden. Spørgsmålet er så, om man helt skal ophæve begrebet om det ikke-diskursive, som fx Laclau & Mouffe gør det med diskursteorien (Laclau & Mouffe 1985). Hvor Fairclough skelner mellem det diskursive, som værende den lingvistiske del af de sociale praksisser og det ikke-

14 diskursive som de praksisser der ikke fungerer lingvistisk, fungerer alt socialt i diskursteorien efter det samme betydningsdannende system, nemlig det diskursive. Hvis noget tilsyneladende fungerer efter andre logikker, er det blot et tegn på, at der er sket en fiksering af en given diskurs, så det fremstår som om, den er struktureret ikke-diskursivt (Laclau & Mouffe 1985:93pp.). Denne definition er meget konsekvent poststrukturalistisk, men er svær at operationalisere, da analysefeltet bliver svært at afgrænse. Foucault kan her bruges til at formulere en mellemløsning mellem det konsekvent poststrukturalistiske opperationaliseringsproblem og Faircloughs snigende essentialisme. Foucault opererer med et begreb om det ikke-diskursive, men for ham er skellet snarere et analytisk skel end et ontologisk. Når diskursteoretikere opponerer mod eksistensen af noget ikke-diskursivt, er det mod påstanden om, at der skulle være noget ikke-diskursivt derude i den virkelige verden, som derfor vil være i besiddelse af en mening og betydning i sig selv, som man kan erkende og analysere. For Foucault bliver skellet analytisk, da det snarere afgrænser området for diskursanalysens virke, i stedet for at beskrive konkrete, værende ting. Begrebet betegner de elementer, der ligger udenfor diskursanalysens felt, og som ikke i sig selv er i stand til at indvirke på dannelsen af betydning, men som kan inddrages af de diskursive praksisser. Foucault nævner som eksempel på ikke-diskursive elementer det institutionelle felt samt økonomiske og demografiske omstændigheder m.m. Fælles for disse er, at de ikke er i stand til at danne betydning uafhængigt af det diskursive felt, men må tages op af de diskursive praksisser og herigennem være medvirkende til en betydningsdannelse (Dreyfus & Rabinow 1983:55pp.). Dette betyder, at det diskursive bliver det felt, som diskursanalysen har mulighed for at undersøge, mens det ikke-diskursive er den samling bagvedliggende elementer, som diskursanalysen ikke har direkte adgang til, men kan indfange i det omfang, at de bliver benyttet i de diskursive praksisser. Denne analytiske skelnen er nyttig i henhold til vores undersøgelse, da den har muliggjort en afgrænsning af vores undersøgelsesområde. Rent praktisk betyder det, at der er en række forhold, typisk af materiel eller institutionel karakter, vi kan afgrænse os fra i det omfang, at de ikke indgår i de betydningsdannelser, som vi analyserer. Ideologibegrebet Ifølge Fairclough er diskurs en vigtig form for social praksis, som både reproducerer og forandrer viden, identiteter og sociale relationer, herunder magtrelationer, og som samtidig formes af andre sociale praksisser og strukturer (Jørgensen & Phillips 1999:77). Kritisk diskursanalyse er forankret i en marxistisk tradition, hvor fokus er ulige magtforhold. Diskurs fungerer i den optik ideologisk, og det centrale bliver deraf, hvordan diskursive

15 praksisser og diskursive konstruktioner fremmer bestemte gruppers interesser. Fairclough forstår således ideologi som betydningskonstruktioner, der bidrager til produktion, reproduktion og transformation af dominansrelationer. I den forlængelse er målet med kritisk diskursanalyse at bidrage til social forandring i retning af mere lige magtforhold. Hertil skal tilføjes, at Fairclough ikke betragter ideologi som en altomfattende størrelse. Modstand er mulig, selv om folk ikke nødvendigvis er bevidste om de ideologiske dimensioner i deres praksis (Jørgensen & Phillips 1999:86p.). Vi mener, at Faircloughs definition af ideologi er problematisk, idet det, ligesom afgrænsningen af det diskursive, implicerer en forestilling om sandhed og reelle relationer, som forskeren gennem en privilegeret position kan gennemskue. Vi tilslutter os derimod Foucaults forbeholdenhed overfor brugen af begrebet ideologi. Ifølge Foucault vil ideologi altid stå i modsætning til noget andet, der dermed vil blive opfattet som sandheden (Rabinow 1991:60). For os at se er der derfor ingen mulighed for at komme bag om diskursen til en sandere sandhed. Vores udgangspunkt er, at man aldrig kan komme bag om diskurserne, og det er derfor diskursen i sig selv, der er genstand for analysen (Jørgensen & Phillips 1999:27). Men hvis man ikke kan komme bag om diskurserne til en sandere sandhed, er det så overhovedet muligt som forsker at bedrive samfundskritik? Det er ved at se verden gennem en bestemt teori, at man kan fremmedgøre sig fra nogle af sine selvfølgeligheder og stille andre spørgsmål til materialet, end man kan gøre ud fra sin hverdagsforståelse (Jørgensen & Phillips 1999:33). Som forsker kræver det altså en stringent anvendelse af teori og metode for at legitimere den akademisk producerede viden. Dette bringer os dog stadig ikke ud af problemet med at komme bag om sandheden, hvilket filosofisk set nok er uløseligt, hvis man accepterer den socialkonstruktionistiske præmis. Der vil altid findes andre positioner, hvorfra verden ville tage sig anderledes ud. Dermed giver det i et forandringsperspektiv ikke mening at afvise en diskurs, bare fordi den er en diskurs. I stedet kan man pege på den givne diskurs specifikke sociale konsekvenser (Jørgensen & Phillips 1999:201). Med afsæt i disse antagelser kan vi naturligvis ikke placere os i en neutral forskerposition. Vi er i udgangspunktet kritiske overfor mediernes meningstilskrivelse, og vi finder det derfor væsentligt at fremlægge vores normative position i kapitel 3, så man derigennem kan vurdere specialets præmisser, og den viden vi producerer. Analytisk afgrænsning af undersøgelsesfelt Inden for det diskursanalytiske felt anses det for en dyd at konstruere sin analytiske ramme og analytiske strategier ud fra de konkrete behov en dyd der grunder i den socialkonstruktionistiske anti-essentialisme. Dette betyder, at der ikke gives nogen universel og kontekstuafhængig viden, og derfor heller ikke nogen universel analyse (Åkerstrøm

16 Andersen 1999:179). I det følgende præsenterer vi den analyseramme, vi har opstillet for at indkredse vores problemstilling. Vi bruger Faircloughs begreb om diskursorden til analytisk at afgrænse vores undersøgelsesområde. Fairclough definerer begrebet således: An order of discourse is a structured configuration of genres and discourses [...] associated with a given social domain (Fairclough 1998:146). Al diskursiv praksis finder sted indenfor et givent socialt domæne, der er mere eller mindre klart afgrænset fra andre sociale domæner. Et socialt domæne er ikke en fikseret størrelse, men er i en fortsat dialektisk proces med sine interne (og eksterne) diskursive praksisser. Domænet konstituerer de diskursive praksissers mulighedsrum, men udfordres og konstitueres også løbende af de diskursive praksisser selv. Diskursordenen fungerer som den diskursive dimension af de sociokulturelle domæner, og manifesteres både i institutionelle rammer og i social praksis, hvilket danner mulighedsbetingelserne for operationaliseringen af forskellige diskurser. Vores undersøgelsesområde afgrænser vi til en nyhedsmedie-diskursorden, som er den samling af diskurser, der bruges i dagpressens repræsentationer af feltet vold som socialt problem. Det sociale domæne, vi undersøger, er journalisters betydningspraksis inden for nyhedsmedie-diskursordnen, hvor sociale problemer italesættes gennem en voldsepisode. I afgrænsningen af vores analytiske ramme benytter vi os af Faircloughs begreb om en kommunikativ begivenhed, idet det giver et håndgribeligt udgangspunkt for afgrænsningen af vores analyse. Enhver kommunikativ begivenhed består, ifølge Fairclough, af tre dimensioner: 1) tekst, hvilket indbefatter talt, skrevet, visuel eller en blanding af flere, 2) diskursiv praksis, herunder produktion og reception af tekst, og 3) sociokulturelle praksisser, der omgiver diskursive praksisser og tekster (Fairclough 1995:57pp.). En undersøgelse af en kommunikativ begivenhed bør, ifølge Fairclough, involvere alle tre dimensioner, da de er forbundet i et dialektisk forhold. I enhver tekst har de sociokulturelle praksisser, der omgiver den, udstukket rammerne for, hvad der kan stå, men samtidig former teksten selv de sociokulturelle praksisser, der omgiver den. Diskursive praksisser er den sprogbrug, der forbinder tekst og sociokulturelle praksisser. Dette udtrykker han således i Media Discourse : I see discourse practice as mediating between [ ] text and sociocultural practice, in the sense that the link between the sociocultural and the textual is an indirect one, made by way of discourse practice: properties of sociocultural practice shape texts, by the way of shaping the nature of the discourse practice, i.e. the ways in which texts are produced and consumed, which is realized in the features of the texts (vores understregning, Fairclough 1995:59p.). Opdelingen i tre dimensioner skal ses som en analytisk skelnen og ikke en ontologisk. Gennem de tre dimensioner udtrykkes en holistisk kommunikationsopfattelse, idet

17 betydningen i en kommunikativ begivenhed ikke udelukkende kan findes hverken i teksten selv, i forfatterens produktion, i modtagerens reception eller i de sociokulturelle praksisser, der omgiver teksten. Enhver betydningsdannelse er en proces, der finder sted i alle tre dimensioner, og en endelig undersøgelse bør af samme grund analyseres gennem alle dimensioner. Vores hensigt er at involvere alle niveauer i denne undersøgelse, men vi inddrager ikke alle aspekter i de forskellige dimensioner. I forhold til vores undersøgelse af en kommunikativ begivenhed illustrerer nedenstående figur vores afgrænsning af de tre niveauer: Sociokulturel praksis: mediernes rolle i samfundet Diskursiv praksis: journalistisk praksis og råderum Tekst: avisartikler vedr. italienerdrabet Figur 2: Analytisk afgrænsning af den kommunikative begivenhed inden for en nyhedsmediediskursorden I det følgende kapitel (kap.3) belyser vi den sociokulturelle praksis. Den sociokulturelle praksisdimension er i denne sammenhæng afgrænset til medierede sociale problemer eksemplificeret gennem umotiveret fjernvold. Det er den praksis, eller den strukturerende totalitet, der i sidste ende konstituerer og konstitueres af de tekster, vi har valgt ud til denne undersøgelse. Vi fokuserer på medierne som en selvstændig meningsforhandlende og politisk arena. Vi lægger et mediesociologisk snit og fokuserer derfra på mediernes rolle i samfundet. Vi opridser generelle tendenser ud fra en betragtning om, at praksis ikke afviger væsentligt fra avis til avis med hensyn til arbejdstider, arbejdspres, lønninger osv. I hvert fald ikke for de tre landsdækkende aviser, som vi analyserer: Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Vi berører kun institutionelle og økonomiske forhold i det omfang, vi mener, det er direkte relevant for den journalistiske meningstilskrivelse. Vedrørende den diskursive praksisdimension vælger vi at fokusere på produktion af avisartiklerne (kap. 4). I forlængelse af de sociokulturelle praksisser diskuterer vi på forskellige niveauer de diskursive praksisser, der er forbundet med produktion af avistekster,

18 herunder journalistiske metodekrav, normer og formidlingskriterier. Målet er derigennem at opstille hypoteser om, hvad det er for produktforhold teksten er underlagt, samt hvordan disse er medskabende for den meningstilskrivning, der sker i avisartiklerne. Vi har valgt at afgrænse os fra reception af avisartikler, da vores fokus i denne undersøgelse er journalistiske produktionsprocesser og ikke forholdet mellem medier og modtager. De 85 avisartikler vedrørende italienerdrabet repræsenterer tekstdimensionen og bliver analyseret ved hjælp af forskellige tekstanalytiske greb. De konkrete tekstanalytiske værktøjer vil blive præsenteret i kapitel 5. Vi har valgt at lægge flest kræfter i tekstanalysen, blandt andet fordi den giver et konkret værktøj til anden del af specialet. Derudover mener vi, i tråd med det tidligere citat af Fairclough, at de diskursive praksisser i vid udstrækning kan læses ud af teksterne selv, når man læser dem i deres sociokulturelle kontekst. Konkret sprogbrug viser altid tilbage til tidligere diskursive struktureringer, det vil sige, at man altid trækker videre på betydninger, der allerede er etablerede. Realisering af diskursive praksisser i teksten selv læser Fairclough primært ved hjælp af grebene interdiskursivitet og intertekstualitet, hvilket vi vil præcisere yderligere i gennemgangen af vores analysestrategi i kapitel 5. Med den analyseramme, som vi har beskrevet ovenover, mener vi, at vi har opstillet en givende ramme i forhold til vores formål med at udfordre nyhedsjournalistiske praksisser og fremme forandring. Vi har i den empiriske analyse valgt italienerdrabet som et eksempel på, hvordan vold som et samfundsproblem bliver italesat i medierne, og med henvisning til Laursens og Madsens analyser af lignende voldshistorier i 1990 erne samt vores generelle kendskab til mediebilledet, mener vi, at der er tale om en forholdsvis eksemplarisk case i forhold til, hvordan nyhedsmedierne italesætter enkelte voldshændelser. Som en sidste bemærkning inden vi går til den kritiske diskursanalyse, vil vi gøre opmærksom på, at vi er bevidste om, at den viden eller sandhedspåstande vi producerer i det følgende ikke udgør en objektiv repræsentation af verden uafhængigt af vores ståsted. De sandhedspåstande, vi producerer, udgøres i et samspil mellem vores og vores udvalgte kilders kontingente perspektiver, hvor alle parter både i tekst og tale positionerer sig selv og hinanden på bestemte måder (Phillips 2004:62). På trods af dette bruger vi i vores formidling retoriske teknikker, der henleder til objektivitet. Et eksempel kunne være, journalisterne trækker på en negativ samfundsdiskurs i stedet for at sige, vi mener, at journalisterne trækker på en negativ samfundsdiskurs. Vi bruger disse retoriske teknikker på en selektiv og forsigtig måde, og vurderer, så vidt som muligt, hvornår det i formidlingen er hensigtsmæssigt at bruge objektive modaliteter frem for subjektive, uden at det ændrer ved vores videnskabsteoretiske udgangspunkt.

19 FØRSTE DEL

20 Kapitel 3 Medier, mening og ansvar I dette kapitel diskuterer vi nyhedsmediernes sociokulturelle praksisser herunder deres rolle i samfundet. Vores undersøgelsesområde har vi afgrænset til en nyhedsmedie-diskursorden, hvor vi sætter fokus på journalisternes meningstilskrivning i forhold til defineringen af vold som et medieret socialt problem. Inden for dette sociale domæne fokuserer vi i det følgende afsnit på de sociokulturelle praksisser (jf. figur 2). Ifølge Fairclough udstikker de sociokulturelle praksisser, der omgiver teksten, rammerne for, hvad der reelt kan blive skrevet, men samtidig former teksten selv de sociokulturelle praksisser, der omgiver den. I vores analyse af en kommunikativ begivenhed danner de sociokulturelle praksisser derfor også rammen om vores undersøgelsesfelt. I henhold til vores analytiske afgrænsning af det diskursive, vil vi ikke gøre de sociokulturelle praksisser til genstand for en diskursiv analyse, selvom vi betragter dem som diskursivt betingede. Specialet igennem bruger således vi begreberne: sociokulturel praksis, diskursiv praksis og tekst som analytiske greb, men vi fastholder den filosofiske antagelse, at alle tre niveauer er diskursivt betingede. Kapitlet udgør den ydre ramme og dermed det perspektiv, som resten af specialet skal ses i og det afspejler vores normative forståelse af mediernes rolle i samfundet, og er herigennem en tilkendegivelse af vores motivation for at søge forandring inden for det journalistiske felt. I kapitlet belyser vi først mediernes meningstilskrivende rolle i forholdet mellem medier, politikere og borgere. Til dette benytter vi os primært af mediesociologiske tekster af Søren Laursen, Stig Hjarvard, Louise Phillips & Kim Schrøder. Dernæst fokuserer vi på mediernes ideelle og kommercielle rolle i samfundet ud fra et demokratisk perspektiv her benytter vi os af mere fagspecifik litteratur, hovedsageligt af Peter Kramhøft. I lyset af det diskuterer vi mediernes ansvar i henhold til Pressenævnets etiske retningslinjer og dagspressens nedskrevne værdisæt. Medierne, den politiske dagsorden & den offentlige mening I det følgende fokuserer vi på forholdet mellem medier, den politiske dagsorden og den offentlige mening. For at fokusere vores optik afgrænser vi den sociokulturelle praksis til mediernes betydningsdannende position i samfundet. Set i forhold til den voldsproblematik vi omtalte i kapitel 1, gælder det, at de fleste mennesker ikke har direkte erfaring på området. De færreste borgere i Danmark har oplevet grov vold på nært hold, og både politikernes og befolkningens primære opfattelser af vold, må derfor antages at være skabt gennem mediernes formidling af volden (Se bl.a. Balvig 1997, Laursen

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

- fra sandhed til overskud

- fra sandhed til overskud Nye veje mellem universiteter og erhvervsliv - fra sandhed til overskud Et projekt af Rasmus Bergmann & Peter Andersen Vejleder Rasmus Bie-Olsen Offentlig Administration (OA1) RUC Efterår 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 3.2.1. Nøglebegreber...13 3.2.2. Kommunikative begivenheder og diskursordener...17 3.2.3. Diskurs og ideologi...

INDHOLDSFORTEGNELSE. 3.2.1. Nøglebegreber...13 3.2.2. Kommunikative begivenheder og diskursordener...17 3.2.3. Diskurs og ideologi... INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 1 1.2. Introduktion til empiri... 3 1.3. Specialets struktur... 2. DET NYHEDS OG MEDIEMÆSSIGE UNIVERS... 7 2.1. Hvad er en nyhed?... 7 2.2. Mediernes opgave og status

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tyrkiet. det store barn. En undersøgelse af repræsentationen af Tyrkiet i danske aviser

Tyrkiet. det store barn. En undersøgelse af repræsentationen af Tyrkiet i danske aviser Tyrkiet det store barn En undersøgelse af repræsentationen af Tyrkiet i danske aviser Speciale i journalistik Af Katrine Friisberg Vejleder: Peter Bro Center for Journalistik Syddansk Universitet November

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Diskurser i sexarbejde

Diskurser i sexarbejde DET SAMFUNDSVIDENSKABLIGE BASISSTUDIUM, RUC, 4 SEMESTER Diskurser i sexarbejde En diskursteoretisk undersøgelse af diskurser i sexarbejde. Marianne Andreasen, Nikolaj Vincentzen og Alexandra Rahbek Gertov.

Læs mere

INDLEDNING...3 PROBLEMFELT...5 PROBLEMFORMULERING...7 1. KAPITEL TEORI OG METODE...8

INDLEDNING...3 PROBLEMFELT...5 PROBLEMFORMULERING...7 1. KAPITEL TEORI OG METODE...8 1 INDLEDNING...3 PROBLEMFELT...5 PROBLEMFORMULERING...7 1. KAPITEL TEORI OG METODE...8 1.1 FORORD SAMMENHÆNGEN MELLEM TEORI OG METODE...8 1.2 INDLEDNING TIL TEORI OG METODE...9 1.3 PROJEKTETS STRUKTUR

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kønnede Konnotationer Speciale af Maiken Kihlberg Nissen

Kønnede Konnotationer Speciale af Maiken Kihlberg Nissen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Videnskabsteoretisk afsæt...6 3. Teori og metode...8 3.1. Laclau og Mouffes diskursteori...9 3.1.1. Diskursbegrebet i diskursteorien...9 3.1.2. Diskursteoretiske

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Digitalisering vs. digital formidling

Digitalisering vs. digital formidling Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Digitalisering vs. digital formidling - En diskursanalyse af Kulturministeriets italesættelse af begreberne kulturarv, digitalisering og digital formidling

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere