Naturvidenskab. Undersøgelse af mulighederne for kommunikation med superluminale hastigheder ved brug af en FTIRopstilling. Forskerspirer 2011
|
|
- Lærke Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturvidenskab Undersøgelse af mulighederne for kommunikation med superluminale hastigheder ved brug af en FTIRopstilling Forskerspirer 2011 Superluminal udbredelse af lys? Lys, der udbreder sig re end lysets hastighed? Lys, hvormed man kan kommunikere superluminalt? Tog Albert Einstein fejl, da han i begyndelsen af 1900-tallet postulerede, at intet kunne væge sig hurtigere end lysets hastighed? J a k o b H a u t o p 3. G, H T X H i l l e r ø d E m a i l : j a k o b h a u t o g m a i l. c o m 1 0 / 3 1 / Side 0 af 9
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Projektets formål... 4 Projektets videnskabelige og teknologiske perspektiver... 4 Projektets metode og hypotese... 5 Udførelse af projektets eksperiment... 6 Projektets relevans og innovative værdi:... 7 Gennemførsel af projektet og forskningsmiljø:... 7 Tak til Refferencer... 8 Indledning Vi lever i et informationssamfund, hvor enorme strømme af data bliver transporteret fra A til B via lysledere under jorden. Overførelsen af digitale data sker ved, at vi sender lysimpulser igennem optiske fiberkabler med lysets hastighed. Her er signalets hastighed tilnærmelsesvis konstant. Metoden, man i dag opnår høj transmissionshastighed med kaldes optisk multipleksing. Her pakkes informationer ved forskellige bølgelængder på den optiske fiber (5). Dette projekt vil foreslå en metode hvormed man udnytter ultrahurtigt lys til at kommunikere med. For at forstå denne metode, må læseren dog først have kendskab til den superluminale tunnel effekt og evaniscente bølger hvilket kort vil blive beskrevet nedenfor. Introduktion til den superluminale tunnel effekt og evaniscente bølger I kvantemekanik forstås det således at alting beskrives med sandsynligheder og naturen derfor nogle gange kan opføre sig unaturligt og lader selv det mest usandsynlige ske (6). Et eksempel på dette er tunnel effekten. Tunnel effekten bruges til at forklare fænomener hvor partikler overkommer potential barrierer og lige pludselig ikke længere befinder sig, hvor de burde. Side 1 af 9
3 En analogi for dette kunne være en mand der spiller bold op af en væg. Hvis manden sparker bolden uendeligt mange gange ind i væggen vil bolden på et tidspunkt befinde sig på den anden side: Figur 1 (2) : Illustration af bold-analogien Forklaringen på dette er at der hele tiden vil være en sandsynlighed for at bolden befinder sig på den anden side af væggen (3) : Figur 2 (3) : Hvordan sandsynlighed overkommer potential barriere For at overkomme potentialbarrieren låner partiklen energi i uendeligt kort tid givet ved Heisenbergs usikkerhedsprincip: h Et h t E Sender man lys mod en potentialbarriere vil det med en hvis sandsynlighed opføre sig som bolden og tunnelre gennem potential barrieren. Jo større potential barriere dvs. jo mere energi der skal til Side 2 af 9
4 desto hurtigere vil tunneleringen finde sted (6). Evaniscente bølger er navnet for det lys som tunnelerer gennem en barriere (2). Uoverensstemmelse med andre teorier og behovet for forskning i evaniscente bølger Kan lys bevæge sig hurtigere end lysets hastighed? Lys hvormed man kan kommunikere superluminalt? Tog Albert Einstein fejl, da han i 1905 postulerede at intet kunne væge sig hurtigere end lysets hastighed? Denne slags spørgsmål er blevet diskuteret teoretisk siden tyske forskere i 1994 transmitterede Mozarts 40. symfoni gennem en såkaldt tunnel barriere, med en hastighed på 4,7 gange lysets hastighed i vakuum. Dermed præsenterede forskere for første gang deres seneste forskningsresultater omkring undersøgelser af evaniscente bølger. Evaniscente bølger er lys, der tvinges til at tunnelere, og dermed propagere hurtigere end lysets hastighed (2). Selvom emnet superluminale tunnnel eleffekter er yderst kontroversielt og fascinerende i dets natur, er forskningsaktiviteten på feltet dalet drastisk siden 1990 erne (4;2). Der mangler grundforskning i disse evaniscente bølger og hvodan de fungerer. Den mængde viden, som vi kunne udvide naturvidenskaben med ved at forske i emnet, kunne både rokke ved nogle af vores aller bedste teorier og samtidigt give os muligheden for at anvende evaniscente bølger til hurtigere kommunikation som aldrig før (2). Figur 3 (2) : Den såkaldte FTIR-opstilling som de tyske fysikere brugte Side 3 af 9
5 Projektets formål Hensigten med dette projekt er at lave grundforskning i mulighederne for reel superluminal kommunikation ved brug af evaniscente bølger. Projektets kortsigtede mål: At opsætte en FTIR-dobbelt-prisme opstilling der kan måle evaniscente bølgers hastighed At undersøge hvordan evaniscente bølgers hastighed afhænger af barriere-længde, prismets brydningsindeks, indgangsvinkel i prismet og signalets frekvens At undersøge hvordan udgangssignalets intensitet varierer som funktion at barriere-længde og prismets brydningsindeks Projektets langsigtede mål: At beregne opstimale værdier for prismets brydningsindeks, indgangsvinklen og signalets frekvens således at der opnås maksimal transimissionsdistance af superluminale evaniscente bølger. At opsætte og udføre lignende forsøg med en quarter-wavelength-lattice opstilling og en undersized-hollow-waveguide opstilling. Projektets videnskabelige og teknologiske perspektiver Inden for videnskaben vil projektet både gavne vores forståelse af kvanteoptiske tunneleffekter, samtidigt med at det vil præsentere, for nogle personer, yderst kontroversielle resultater netop fordi superluminale hastigheder ikke er tilladte i Einsteins specielle relativitetsteori. Dette projekt vil med sit videnskabelige formål give os ny viden omkring evaniscente bølger og deres egenskaber. Ved at undersøge og lære mere omkring de superluminale lysbølgers egenskaber kan man forestille sig, at man finder nye teknologiske anvendelser af disse. Eksempelvis ultrahurtig optiske kommunikation. Projektet skal udføre grundforskning på et hildtil umiddelbart overset felt, hvor der er rig mulighed for både at afkræfte den hypotetiske overbevisning om at evaniscente bølgers opførsel er analog til kvantemekanisk tunnelering samtidigt med at vi udvider vores forståelse af gamle teorier, f.eks. Einsteins specielle relativitetsteori. Side 4 af 9
6 Projektets metode og hypotese Lysets hastighed ændres alt efter, hvilket materiale det udbreder sig i jo højere brydningsindeks, desto lavere hastighed og vice versa. I overgangen mellem materialer vil lys brydes med en brydningsvinkel, der afhænger af materialernes relative brydningsindeks samt indgangsvinklen. Snells lov om lysets udbredelse i forskellige stoffer siger, at alle materialer har en kritisk vinkel, hvorved lys ikke længere kan gå fra stof 1 til stof 2, men i stedet spejle sig langs faseovergangen (5). Ved en kritisk vinkel fungerer faseovergangen analogt med en kvantemekanisk potential-bareiere. Derfor vil det meste af lyset propagere almindeligt og spejles, mens en lille del vil tunnelere gennem faseovergangen. Lyset, der tunnelere, vil bevæge sig superluminalt i prismegabet og være evaniscent. I projektets eksperimentielle fase vil evaniscente bølger blive dannet ved brug af en FTIRdobbelt-prisme opstilling (Frustrated Total Internal Reflection) (2) : Figur 4 (1) : Forsøgsopstillingen Det meste af lyset, der bliver sendt igennem prisme 1, vil blive reflekteret i hypotenuse-fladen og propagere tilbage og ud af prisme 1 igen. Den del af lyset som fortsætter og tunnelerer igennem faseovergangen med luften i prismegabet og udbreder sig videre ind i prisme 2, som er materielt og dimensionelt ækvivalent med prisme 1. Ved forskellige længder L måles tidsforskellen mellem femto-laser pulser. Side 5 af 9
7 Det antages, at de evaniscente bølger bevæger sig efter den korteste vej mellem prisme 1 og 2 og derfor ortogonalt langs længden d. Hastigheden i prismegabet bestemmes som længden d divideret med tiden, det tager for signalet at propagere i prismegabet. Tiden beregnes vha. tidsforskellen mellem femto-laser pulsene. Udførelse af projektets eksperiment 1. Bestemmelse af brydningsindeks for en 40x40mm ZnTe prisme. Lys med en vilkårlig bølgelængde sendes igennem prismet hvor ind- og udgangsvinklen noteres. Dette gentages 20 gange hvor ind varieres med 6 grader i intervallet [0; ]. Herefter beregnes brydningsindekset med Snells lov: n n sin n sin n luft ind ZnTe ud teflon sin sin Bemærk at brydningsindekset for luft er 1. Middelværdien af de beregnede brydningsindekser benyttes til at beregne den kritiske vinkel for ZnTe prismet også ved brug af Snells lov: n ZnTe n 1 luft sin n sin sin nznte ZnTe kritisk luft luft kritisk ud ind 2. Beregning af udbredelseshastigheden i prismegabet som funktion gabets længde. Femtosekunds-lys pulser sendes kontinuerligt gennem FTIR-dobbelt-prisme opstillingen med en vinkel, der er større end den beregnede kritiske vinkel for ZnTe prismet. Afstanden mellem de to identiske ZnTe prismer varieres ved at trække dem fra hinanden. Dette gøres med en halv millimeter ad gangen. For hver gang afstanden L ændres, optages pulsens feltstyrke som funktion af tid og plottes på en (E,t)-graf. Udfra (E,t)-grafen beregnes tidsforskellen, t, mellem pulsene ved forskellige længder L. Hastigheden i gabet bestemmes med formlen: Med hensyn til formlen se med fordel figur 4. v g d Lcosind t L n g tc 1 c 2 ZnTe Side 6 af 9
8 3. Signalets egenskabers indflydelse på udbredelseshastigheden. Der vælges ud fra forrige forsøg en afstand L, hvor signalet propagerer evaniscent mellem prismerne. I dette forsøg holdes denne afstand konstant. Nu varieres henholdsvis indgangsvinklen og signalets frekvens, og hastigheden bestemmes som før. Det forventes at tc vil ændre sig. 4. Brydningsindeksets påvirkning af udbredelseshastigheden. I dette delforsøg anvendes prismer af forskellige materialer, der ligesom ZnTe også bruges til optiske THz teknologier. Eksempelvis Galium-Selenid, der har et højere brydningsindeks end ZnTe (7). Projektets relevans og innovative værdi: Indtil videre findes der ikke nogle langdistance kommunikationsformer, som anvender evaniscente bølgers superluminale egenskaber. Inden for forskning i optiske kommunikationsteknologier fokuseres der hovedsageligt på at optimere antallet af forskellige bølgelængder, som man kan transmittere i én optiske leder på samme tid. Kommunikation med superluminale hastigheder virker, med en naiv tilgang til emnet, i fuldstændig modstrid med Albert Einsteins specielle relativitetsteori, der hviler i kausalitetsprincippet (2), og som derfor ekskluderer kommunikation ved hastigheder højere end lyset hvorfor netop at feltet er forholdsvis overset. Fordi udbredelsen af evaniscente bølger er analog til den kvantemekaniske tunneleffekt, giver det ikke mening at anvende Einsteins makroskopiske teori og relativistiske beregninger ved denne form for superluminal kommunikation (2). Indtil videre vides det ikke, hvor langt man egentligt kan transmittere evaniscente bølger. Ved at projektets førnævnte formål bliver opfyldt kan projektet besvare spørgsmål omkring mulighederne for superluminal optisk kommunikation (4;2). Gennemførsel af projektet og forskningsmiljø: Projektets kan udføres på DTU Fotonik ved lån af laboratorium og udstyr. Undertegnet udførte i midten af september 2011 pilotforsøg, som viste superluminale hastigheder i prismegabet. Disse pilotforsøg bekræftede projektets potentiale og realiserbarhed. Projektet skal udføres under vejledning af Mikkel Heuck, der er ph.d.-studerende på instituttet. Projektets tidsramme vil være 2-3 måneder inklusiv tid til databehandling. Side 7 af 9
9 Tak til.. Mikkel Heuck, ph.d.-studerende ved DTU Fotonik Anders Clausen, Lektor ved DTU Fotonik Jonas Christian Due Buron, ph.d.-studerende ved DTU Fotonik..der alle har hjulpet og vejledt mig gennem mit projekt. Referencer 1) Carey, John j. m.fl.: Noncausal Time Response in Frustrated Total Internal Reflection?. I: Physical Review Letters, 1990, s. 1-4 (Artikel) 2) Nimtz, Günter og Astrid Haibel: Zero Time Space, How Quantum Tunneling Broke the Light Speed Barrier. 1. udg. WILEY-VCH, (Bog) 3) a-levelphysicstutor.com. Set: ) Winful, Herbert: Nature of Superluminal\" Barrier Tunneling. I: Physical review Letters, 2003 (Artikel) 5) DTU Fotonik: Optiske Horisonter. 1. udg. Polyteknisk Forlag, (Bog) 6) Mølmer, Klaus: Kvantemekanik, atomernes vilde verden. 1. udg. Aarhus Universitetsforlag, (Bog) 7) Science daily: Nanoparticles Used In Solar Energy Conversion. Udgivet af ScienceDaily (Aug. 9, 2002). Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Side 8 af 9
Brydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereGruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 21/ Erik, Lasse, Rasmus Afleveret d.?/ LYSETS BRYDNING. Side 1 af 10
LYSETS BRYDNING Side 1 af 10 FORMÅL Formålet med disse forsøg er at udlede lysets brydning i overgangen fra et materiale til et andet materiale. TEORI For at finde brydningsindekset og undersøge om ()
Læs mereCresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori
Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori
Læs mereLys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Læs mereRelativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Læs mereLysets fysik Optiske fibre P0 projekt
Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Forsidebillede: En oplyst plexiglasleder hvorpå gruppens navn er skrevet [1] Titel: Optiske fibre Tema: Lysets fysik Projektperiode: 01/09 18/09 2015 Projektgruppe:
Læs mereRektangulær potentialbarriere
Kvantemekanik 5 Side 1 af 8 ektangulær potentialbarriere Med udgangspunkt i det KM begrebsapparat udviklet i KM1-4 beskrives i denne lektion flg. to systemer, idet system gennemgås, og system behandles
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereJuly 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook
Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereForsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole
Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling
Læs mereForståelse af dobbeltspalteforsøget
Forståelse af dobbeltspalteforsøget Det originale dobbeltspalteforsøg, Thomas Young (1773-1829). Tilbage i 1803 konstruerede den engelske fysiker Thomas Young for første gang dobbeltspalteforsøget, for
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2. Halvår 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereBrydningsloven og bestemmelse af brydningsindeks Fysikrapport, 5/9-2008
ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Brydningsloven og bestemmelse af brydningsindeks Fysikrapport, 5/9-2008 Louise Regitze Skotte Andersen, Klasse 2.4 Lærer: Ashuak Jacob France 2 Indhold Indledning... 3 Materialeliste...
Læs mereMateriale 1. Materiale 2. FIberIntro
1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX
Læs mereTeknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.
Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy
Læs mereAt lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet
At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lys og lyd TV gennem lysleder I en lysleder sendes signaler i form af lysimpulser. Derfor kan det være en overraskelse, at man kan sende
Læs mereØvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport
Teori Stående bølge Individuel rapport Betragt en snøre udspændt mellem en vibrator og et fast punkt. Vibratorens svingninger får en bølge til at forplante sig hen gennem snøren. Så snart bølgerne når
Læs mereKvantemekanik. Atomernes vilde verden. Klaus Mølmer. unı vers
Kvantemekanik Atomernes vilde verden Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Kvantemekanik Atomernes vilde verden Af Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Univers
Læs mereØvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet
29 Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 5.1 Indledning Denne øvelse omhandler et fænomen som blandt andet optræder i en ganske dagligdags situation hvor et mekanisk relæ afbrydes. Overraskende
Læs mereIndhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...
Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereKommunikation og teknologi
Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,
Læs mereForventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie
Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger
Læs mereSkriftlig Eksamen i Moderne Fysik
Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 (14/15)
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC-Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf/hfe Fysik C Karin Jeannette
Læs mereLYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29
LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016-Juni 2018 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik B Johnny
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 (12/13) Københavns
Læs mereØvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser.
Stående bølge Individuel rapport Forsøgsformål At finde resonanser (stående bølger) for fiskesnøre. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. At se hvordan hastigheden afhænger af belastningen
Læs mereEinsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse
Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereden kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som
Den kvantemekaniske computer Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som er helt anderledes end nutidens computere: Kvantecomputeren. Måske kan den nye computer bruges til
Læs mereTILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 (10/11)
Læs mereBrydningsindeks af luft
Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 15/16 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Fysik C Signe Agerholm Clausen 1d fyc Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereHeisenbergs Usikkerhedsrelationer Jacob Nielsen 1
Heisenbergs Usikkerhedsrelationer Jacob Nielsen 1 Werner Heisenberg (1901-76) viste i 1927, at partiklers bølgenatur har den vidtrækkende konsekvens, at det ikke på samme tid lader sig gøre, at fastlægge
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereInstitut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen
Formålet med IFA s besøgsservice At skabe interesse for fysik og astronomi generelt At yde inspiration til undervisningen i gymnasiet At udbrede kendskabet til forskning og studier ved IFA At få flere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereBilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereC) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.
C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011
Læs mereResonant Tunneling Diodes
Resonant Tunneling Diodes Af studerer nanoteknologi på 8. semester ved Institut for Fysik og Nanoteknologi på Aalborg Universitet. Hans primære interesser er teori og modellering af fysiske fænomener indenfor
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereBohr vs. Einstein: Fortolkning af kvantemekanikken
Bohr vs. Einstein: Fortolkning af kvantemekanikken Af Christian Kraglund Andersen og Andrew C.J. Wade, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Siden 1913, da Bohr fremlagde sin kvantemekaniske
Læs mereModerne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori
Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Hvad sker der, hvis man kører i en Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne?! Kan man se lyset snegle sig afsted foran sig...? Klassisk Relativitet Betragt to observatører
Læs mereFysik B stx, juni 2010
Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener
Læs mereElektromagnetisme 14 Side 1 af 10 Elektromagnetiske bølger. Bølgeligningen
Elektromagnetisme 14 Side 1 af 1 Bølgeligningen Maxwells ligninger udtrykker den indbyrdes sammenhæng mellem de elektromagnetiske felter samt sammenhængen mellem disse felter og de feltskabende ladninger
Læs mereTjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde
Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Kapitel 2. Sådan opstår laserlyset 1. Bølgemodellen for lys er passende, når lys bevæger sig fra et sted til et andet vekselvirker med atomer 2. Partikel/kvantemodellen
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs mereFraktaler Mandelbrots Mængde
Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................
Læs mereTermin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse
Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse STX Fag og niveau Fysik C Lære Mads Lundbak Severinsen Hold 2.bp Oversigt over
Læs mereLøsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Læs mereGeo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF
Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at
Læs mereForløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.
Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereActive Learning in Lectures
Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren
Læs mereFysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Læs mereAtomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel:
Moderne Fysik 6 Side 1 af 7 Forrige gang nævnte jeg STM som eksempel på en teknologisk landvinding baseret på en rent kvantemekanisk effekt, nemlig den kvantemekaniske tunneleffekt. I dag et andet eksempel
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereStudieretningsopgave Temperatur af en væske
Studieretningsopgave af en væske Studieretning: Matematik A, Fysik B, Kemi B Fagkombination: Fysik og Matematik Opgaveformulering: Redegør kort for forsøget om opvarmning og afkøling af en væske. Præsenter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution HF uddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Januar 2010 maj2011 Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen
Læs mereBrombærsolcellens Fysik
Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof
Læs mereStandardmodellen og moderne fysik
Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?
Læs mereLyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet
Læs mereØvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.
Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,
Læs mereFra Absolut Rum til Minkowski Rum
Fra Absolut Rum til Minkowski Rum R e l a t i v i t e t s t e o r i e n 1 6 3 0-1 9 0 5 Folkeuniversitetet 27. november 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet 1 Johannes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2009 januar 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereNiels Bohr Institutet. Kvanteinternettet. Anders S. Sørensen Hy-Q Center for Hybrid Quantum Networks Niels Bohr Institutet Københavns Universitet
Niels Bohr Institutet Kvanteinternettet Anders S. Sørensen Hy-Q Center for Hybrid Quantum Networks Niels Bohr Institutet Københavns Universitet Temadag 16/11 2018 Kvantecomputere Hvis man laver computere
Læs mere2. d Fysik C Thisted Gymnasium og HF-kursus Underviser: Claus Schwartz Hauerberg
2. d Fysik C Thisted Gymnasium og HF-kursus Underviser: Claus Schwartz Hauerberg Oversigt over gennemførte undervisningsforløb: 1. Eksperimenter og beregninger... 2 2. Energi... 3 3. Bølger, lys og lyd...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skolea ret 2017/2018 samt 2018/2019 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereÅret 1905. Spejl. Spejl. (delvist sølvbelagt) Spejl. Lyskilde. Lysmåler
Lyskilde Året 1905 Spejl Lysmåler Spejl (delvist sølvbelagt) Spejl Den amerikanske fysiker Albert Michelson (1852-1931) byggede et såkaldt inferrometer til at måle æteren, som man i det meste af 1800-tallet
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereOptical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR
Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR Hvad er en OTDR Backscattered lys Pulse input Hvad er en OTDR? En OTDR er et instrument, der analyserer lys tabet i en optisk fiber og benyttes til at
Læs mereDen klassiske oscillatormodel
Kvantemekanik 6 Side af 8 n meget central model inden for KM er den såkaldte harmoniske oscillatormodel, som historisk set spillede en afgørende rolle i de banebrydende beskrivelser af bla. sortlegemestråling
Læs mereElektromagnetisme 14 Side 1 af 9 Elektromagnetiske bølger. Bølgeligningen
Elektromagnetisme 14 Side 1 af 9 Bølgeligningen Maxwells ligninger udtrykker den indbyrdes sammenhæng mellem de elektromagnetiske felter. I det flg. udledes en ligning, der opfyldes af hvert enkelt felt.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Htx Fysik
Læs mereAstrologi & Einsteins relativitetsteori
1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereen fysikers tanker om natur og erkendelse
Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B Jesper Sommer-Larsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2020 Institution Rybners-HTX (Teknisk gymnasium), Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
Læs mere