)RUVODJ WLO GLUHNWLY RP DUEHMGVPDUNHGVRULHQWHUHGH SHQVLRQVNDVVHUVS UJVPnOGHURIWHVWLOOHV (se også IP/00/1141)

Transkript

1 0(02 Bruxelles, den 11. oktober 2000 )RUVODJ WLO GLUHNWLY RP DUEHMGVPDUNHGVRULHQWHUHGH SHQVLRQVNDVVHUVS UJVPnOGHURIWHVWLOOHV (se også IP/00/1141) )nu GHWWH GLUHNWLYIRUVODJ LQGIO\GHOVH Sn KYRUGDQ PHGOHPVVWDWHUQH WLOUHWWHO JJHUGHUHVSHQVLRQVV\VWHPHU" Nej. Medlemsstaterne bestemmer helt selv, om de vil have statslige pensioner (som f.eks. fordelingssystemer, hvor bidrag fra den erhvervsaktive befolkning bruges til dækning af de løbende pensionsudbetalinger), og i hvilket omfang de vil tilskynde til pensionsordninger baseret på kapitaldækning. Det er op til medlemsstaterne at afgøre, hvordan de bedst kan tilpasse deres pensionssystemer til den nuværende situation, hvor befolkningen bliver stadig ældre, og hvor den erhvervsaktive del af den er i tilbagegang i forhold til antallet af pensionister (se også IP/00/... om Kommissionens meddelelse om sikre og bæredygtige pensioner). Men når pensionskasserne får mulighed for at få det fulde udbytte af euroen og det indre marked, vil de arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger kunne komme til at fungere mere effektivt og sikkert, hvilket direktivforslaget yder et konstruktivt bidrag til. +YLONHSHQVLRQVNDVVHUIDOGHULQGXQGHUGLUHNWLYHW" Forslaget drejer sig om arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser, der opererer med kapitaldækning - herunder pensionsfonde og livsforsikringsselskaber, der tilbyder arbejdsmarkedsorienterede pensionsprodukter. Disse pensionskasser er de sidste af de store institutioner i finanssektoren, der endnu ikke er i stand til at udnytte fordelene ved det indre marked. De ligger i dag inde med værdier på ca mia. EUR og dækker 25% af EU's befolkning. De er meget udbredte i Det Forenede Kongerige, Nederlandene og Irland, og de er ved at få større betydning i Italien og Tyskland. Forslaget omfatter ingen statslige pensionsordninger baseret på fordelingssystemer og heller ikke rent individuelle pensionsordninger. +YRUIRUKDU(8EUXJIRUGHWWHGLUHNWLYRJKYDGHUGHWVPnOV WQLQJ" Forslaget tager i første række sigte på at tilvejebringe en omfattende beskyttelse af de pensionsberettigedes rettigheder. Det indeholder derfor et sæt strenge tilsyns- og investeringsregler. -1-

2 Samtidig skal det også sikre, at pensionskasserne får den fornødne frihed til at udvikle en effektiv investeringspolitik, der kan give dem det fulde udbytte af det indre marked. Disse pensionskasser har forskellige behov, alt efter hvilke typer pensionsordninger de opererer med, og hvilken aldersprofil medlemmerne har. Hvis hver pensionskasse skal være i stand til at anlægge den sikreste og mest effektive investeringspolitik, må investeringsreglerne ikke være for restriktive. Det må ikke gøres for vanskeligt for dem at investere i aktier, eftersom erfaringerne viser, at netop aktier giver et højt afkast og er lidet volatile på længere sigt. For øjeblikket er pensionskasserne ofte underlagt restriktioner på dette område, og i nogle medlemsstater er investeringsreglerne nok for restriktive. Forslaget går ud på, at arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser også skal kunne forvalte pensionsordninger på grænseoverskridende grundlag (hvilket ikke er muligt i dag). En stor virksomhed vil kunne spare op til 40 mio. EUR, hvis den kan samle alle sine pensionsordninger i en enkelt pensionskasse i stedet for at skulle have forskellige ordninger i hvert land. Den harmonisering af tilsynsregler, forslaget indeholder, er det første skridt i denne retning. Andet skridt vil bestå i at give virksomheder og lønmodtagere ret til skattelettelser for bidrag indbetalt til pensionskasser i andre medlemsstater. Kommissionen vil komme med initiativer på dette området næste år. +YRUGDQ NDQ HQ SHQVLRQVNDVVH L SUDNVLV NRPPH WLO DW IRUYDOWH HQ SHQVLRQVRUGQLQJLHWDQGHW(8ODQG" Ifølge forslaget vil pensionskassen være underlagt de investerings- og tilsynsregler, der gælder i den medlemsstat, hvor den er etableret. Men den vil skulle overholde de arbejds- og socialretlige krav (regler for pensionsordningen og pensionsydelserne), der gælder i den medlemsstat, hvor arbejdsgiveren og arbejdstageren er hjemmehørende, eftersom der endnu ikke er sket nogen harmonisering på EU-plan på det social- og arbejdsretlige område. Med hensyn til beskatning vil Kommissionen forsøge at finde en måde, hvorpå der kan skabes skattemæssig neutralitet mellem indenlandske pensionskasser og pensionskasser etableret i andre EU-lande. )RNXVHUHUIRUVODJHWLNNHIRUPHJHWSnDINDVWRJLQYHVWHULQJVUHVXOWDWSn EHNRVWQLQJ DI VLNNHUKHGHQ" +YRUGDQ EHVN\WWHV SHQVLRQVPRGWDJHUQH PRGHQQ\VNDQGDOHLVWLOPHG0D[ZHOOSHQVLRQVIRQGHQ" Sikkerheden kommer i første række. Derfor har Kommissionen foreslået en global tilsynsramme med regler om bl.a. aktiver, forpligtelser og information af pensionsmodtagerne. Hele forslaget har til formål at forebygge en ny Maxwellskandale, bl.a. ved at stille krav om en klar adskillelse mellem den pensionstegnende virksomhed og pensionskassen og om løbende tilsyn samt krav om, at pensionskasser altid skal ligge inde med tilstrækkelige aktiver til dækning af deres forpligtelser. Forslaget indeholder således bl.a. bestemmelser om - at der skal være retlig adskillelse mellem pensionskassen og den virksomhed, der indbetaler bidrag til pensionskassen, således at der sikres en beskyttelse i tilfælde af insolvens - at en kompetent myndighed skal føre tilsyn med de betingelser, hvorunder ordningen forvaltes, på basis af nærmere fastsatte kriterier, herunder ledelsens kvalifikationer og omdømme, regler for, hvordan ordningen fungerer, korrekt professionel beregning af tekniske hensættelser osv. -2-

3 - at det løbende finansielle tilsyn skal foregå på grundlag af årsregnskaber og årsberetning, der på anmodning skal udleveres til pensionsordningens medlemmer og pensionsmodtagere - at pensionskassen hvert tredje år (eller efter enhver væsentlig ændring i dens politik) skal oplyse om de principper, der ligger til grund for dens investeringspolitik, med beskrivelse af risikostyringsmetoderne. Tilsynsmyndigheden må da være i stand til at vurdere, om de faktiske investeringer blev foretaget i overensstemmelse med de oplyste principper. Det er en af de måder, hvorpå man kan tvinge ledelsen til at anlægge en strategisk og langsigtet synsvinkel i forvaltningen af aktiver og forpligtelser. - at tilsynsmyndighederne skal have tilstrækkelige oplysninger og tilstrækkelige beføjelser til at kunne skride ind for at varetage medlemmernes og pensionsmodtagernes rettigheder, herunder ret til at foretage inspektion på stedet, eventuelt også af funktioner, som pensionskassen måtte have lagt ud til andre. Sikkerhed er imidlertid ikke det eneste aspekt, der må indgå i reguleringen af pensionskasser. Man må også se på omkostningerne. Hvis omkostningerne er for høje, vil alle tabe - i ordninger med faste pensionsydelser vil arbejdsgiverne være nødt til at betale mere for et bestemt ydelsesniveau, hvilket vil få negative konsekvenser for beskæftigelsesomkostningerne. I ordninger med faste indbetalinger vil arbejdstagerne ende med at få lavere ydelser. Og samtidig vil pensionsordningernes finansielle bæredygtighed være skrøbelig, med deraf følgende byrder for skatteyderne. I den sammenhæng spiller investeringsafkastet en central rolle. Set over et arbejdsliv på 40 år må pensionsbidraget ligge på 5% af lønnen ved et gennemsnitligt afkast på 6%, hvis man ønsker at opnå et godt supplement til sin statslige pension. Men hvis gennemsnitsafkastet kun ligger på 2%, må man bidrage med 20% af lønnen. Euroen og det indre marked i finanssektoren kan hjælpe med til at øge afkastet, samtidig med at kravet om sikkerhed tilgodeses. Den større bredde og dybde på kapitalmarkedet efter indførelsen af euroen kan fremme en mere optimal spredning i investeringerne. Det kan reguleringsmyndighederne ikke lukke deres øjne for. De foreslåede regler opfylder kravene om såvel sikkerhed som lave omkostninger i pensionsordningerne. %HW\GHU GHWWH IRUVODJ DW GHU LQGI UHV KHOW Q\H UHJOHU IRU SHQVLRQVIRQGH GHU KDU HNVLVWHUHW L HQ nuu NNH L ODQGH VRP 1HGHUODQGHQHRJ'HW)RUHQHGH.RQJHULJH" Nej. Nederlandene har allerede et meget effektivt tilsynssystem. Det kan fortsætte med at bestå uændret også efter Kommissionens forslag. Efter Maxwell-skandalen er der også indført tilsynsmekanismer i Det Forenede Kongerige, som opfylder kriterierne i forslaget. Pensionsfondene i disse medlemsstater vil kunne fortsætte som hidtil. Specielt vil de fortsat kunne følge forsigtighedsprincippet i deres investeringer, eftersom det er selve kernen i Kommissionens forslag. +YDGJnUIRUVLJWLJKHGVSULQFLSSHWXGSn" Dette princip går ud på, at pensionskassernes ledelse altid skal sørge for en passende spredning i deres investeringsportefølje, der stemmer overens med forpligtelsernes (dvs. pensionstilsagnenes) art og varighed. Det indebærer dog også en tilstrækkelig grad af fleksibilitet til at afgøre, hvordan denne spredning bedst kan opnås i den enkelte fond. -3-

4 I de medlemsstater, hvor man følger dette princip, er det igennem de seneste 15 år lykkedes at opnå et dobbelt så højt afkast som i de pensionskasser, der var underlagt ensartede kvantitative investeringsregler, uden at det er gået ud over sikkerheden. 9LO PHGOHPVVWDWHUQH NXQQH ELEHKROGH YLVVH NYDQWLWDWLYH LQYHVWHULQJV UHJOHU" Ja. For at tilgodese de forskellige tilsynstraditioner og -metoder i EU giver forslaget medlemsstaterne mulighed for at vælge at bibeholde enkelte kvantitative investeringsbegrænsninger (f.eks. gående ud på, at højst x% af porteføljen må investeres i aktier). Alle medlemsstater skal dog sikre, at pensionskasserne drives efter forsigtighedsprincippet. Desuden fastsættes der i forslaget øvre grænser for kvantitative investeringsregler, således at pensionskasserne vil kunne operere under forholdsvis liberale rammer. Specielt vil medlemsstaterne skulle tillade, at pensionskasser investerer en betragtelig del af deres midler i langfristede aktiver som aktier (mindst 70 % af forpligtelserne eller investeringsporteføljen i stedet for som hidtil 35 % i f.eks. Tyskland og Østrig) og risikovillig kapital. Pensionskasserne vil også kunne foretage en passende international spredning af deres portefølje, idet medlemsstaterne skal tillade, at de har op til 30% i andre valutaer end den, hvori de har deres forpligtelser. I euro-landene vil en valutakongruens på 70% give pensionskasserne et stort spillerum for diversificering. Ifølge forslaget vil medlemsstaterne ikke kunne kræve, at pensionskasser skal investere i bestemte aktiver (f.eks. statsobligationer) +YLONHYLUNQLQJHUNDQIRUVODJHWYHQWHVDWInIRU(8V NRQRPLVRP KHOKHG" Meget positive. Arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser er store investorer, der i dag forvalter midler på omkring mia. EUR. Dette beløb ventes at stige til ca mia. i Det kunne også stige mere, hvis medlemsstaterne beslutter sig til at satse mere på pensionsordninger baseret på kapitaldækning for at løse de demografiske og finanspolitiske problemer. Der findes desuden ingen andre institutioner, der investerer med så langsigtede horisonter (ca. 40 år). Det ville give betydelige fordele, hvis så enorme finansielle ressourcer (via aktie- og risikokapitalmarkederne) blev investeret i realøkonomien og kunne stimulere EU's økonomi ved at fremme vækst og beskæftigelse i stedet for at blive brugt til at finansiere underskud på de offentlige finanser. Det blev anerkendt på topmødet i Lissabon i marts 2000, hvor man slog til lyd for, at der gøres en indsats for at "gøre det lettere for alle investorer at få udbytte af deres deltagelse i et integreret marked ved at fjerne hindringer for investering i pensionsfonde". Ideelt set burde langfristede forpligtelser afdækkes af aktiver som aktier, der giver et godt afkast på lang sigt. Investeringer i kortfristede og likvide aktiver som obligationer egner sig kun for forpligtelser, der forfalder i den nære fremtid (fem år eller derunder). Tendenserne i retning af flere kapitaldækningssystemer og øgede investeringer i aktier vil bane vej for en større efterspørgsel efter finansielle instrumenter og fremskynde overgangen fra bankfinansiering til markedsfinansiering, som er billigere og mere fleksibel. Kommissionens forslag har til formål at hjælpe denne udvikling på vej og samtidig sikre de pensionsberettigede en tilstrækkelig beskyttelse. -4-

5 *U QERJHQ RP VXSSOHUHQGH SHQVLRQHU EOHY XGVHQGW L KYRUIRU KDU.RPPLVVLRQHQY UHWVnO QJHXQGHUYHMVPHGGHWWHIRUVODJ" I mellemtiden har Kommissionen (i maj 1999) udsendt en meddelelse, hvori den opridsede hovedlinjerne i sin politik på området. På grund af emnets politisk følsomme karakter førte meddelelsen til en yderligere konsultationsrunde, i løbet af hvilken der foregik intensive drøftelser i Parlamentet. Europa-Parlamentets udtalelse om Kommissionens meddelelse blev afgivet i april i år. Desuden gav den foregående Kommissions tilbagetræden også anledning til yderligere forsinkelser. -5-