195 udstillere på NutriFair

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "195 udstillere på NutriFair"

Transkript

1 N r å r g a n g 11. januar 2013 Læs også: Generationskifte: Ny købmand i Hornsyld års jubilæum... Cimbria solgt for en milliard... Lantmännen Landbruk åbner nye kornmodtagelser DLG og Mosegården var blandt de 152 udstillere på den første NutriFair i Fredericia i januar 2012, der blev besøgt af Foto: NutriFair. 195 udstillere på NutriFair NutriFair har fået vokseværk siden premieren sidste år i januar. Dengang deltog 152 udstillere på den første specialiserede landbrugsmesse. Vestjyllands Andel fik et halvår der blev meget tilfredsstillende Vestjyllands Andel har netop afsluttet halvårsregnskabet, som virksomheden betegner som meget tilfredsstillende. Og med forretningsfører Carsten Lauridsens ord er resultatet over forventningerne. Omsætningen blev på 783 millioner kroner mod 719 millioner kroner sidste år. Nettoresultatet blev på 28,5 millioner kr. mod 31,4 millioner kr. sidste år. Resultatet blev dermed bedre end de 23,7 millioner kr., der var budgetteret med. Læs mere på side 5. Indtil videre er der tilmeldt 195 udstillere til messen, der finder sted i Fredericia onsdag den 23. og torsdag den 24. januar. DLG vil omsætte for 100 mia. kr. om blot 10 år I de kommende år skal DLG være en global aktør inden for korn, plantedyrkning, vitaminer, mineraler, service, energi, food og gartneri. Fremtidige markeder er Rusland, Kina, Afrika og Sydamerika. Det fastslog koncernchef i DLG Kristian Hundbøll i sit indlæg på VækstForum konferencen på Kongskilde. Koncernchefen sagde, at den udvikling DLG havde gennemgået de sidste ti år med en stigning i omsætningen fra ti mia. kroner i 2000 til over 40 mia. kroner i dag, var der ingen, der havde spået. Hans drøm er 100 mia. kr. om ti år. Læs mere på side 7. I 2014 holdes NutriFair den 22. og 23. januar. Læs meget mere om årets NutriFair på side 6. Vandplanerne virker ikke fremgår det af ny rapport fra Miljøministeriet Ingen af vandplanernes tre parametre for planernes virkning - nemlig vandets iltindhold, sigtedybde eller udbredelsen af ålegræs er blevet mærkbart forbedret på grund af vandplanerne. Det fremgår af den videnskabelige tilstandsrapport for vandmiljøet, Vandmiljø og Natur Rapporten blev udsendt den 20. december 2012 af Aarhus Universitet/ DCE, GEUS og Miljøministeriet/Naturstyrelsen. Læs mere på side 12. DLG ønsker fordumsfri debat om GMO... VækstForum en succes... Forskning, innovation og knowhow skal skabe vækst i dansk landbrug... Nogle steder er dansk landbrugsjord udsultet og mangler fosfor... Spar ikke på NPK gødningen... Pesticidrester i fødevarer: Sandheden langt mere nuanceret... Synspunkt: Alt for meget spin om rester af pesticider i fødevarer... Fødevarestyrelsen om: Pesticidrester i fødevarer. 14 Bæredygtigt Landbrug: Lange udsigter for nye vandplaner Cheminova : Udvikler glyphosatmiddel uden nedsivning til grundvandet

2 N r s i d e 2 Generationskifte: Ny købmand i Hornsyld Christian Christensen er ved årsskiftet blevet ny købmand for Hornsyld Købmandsgaard A/S. Han har dermed overtaget posten som daglig leder af Købmandsgaarden. På den post afløser han sin far, Lars Christensen, som fortsætter som driftschef for landbrugsafdelingen samt med andre opgaver. Christian Christensen er 35 år. Han blev fast ansat ved Hornsyld Købmandsgaard i juli Det meste af tiden har han haft ansvaret for indkøb af råvarer, gødning og korn til forretningen samt engrossalg af varer fra Købmandsgaarden. Han fortsætter med at løse disse opgaver sideløbende med, at han varetager den daglige ledelse af virksomheden. Christian Christensen Teoretiske uddannelser Christian Christensen har gennemgået den tre-årige HA med speciale i små og mellemstore virksomheder fra Syddansk Universitet i Kolding. Derpå fulgte en to-årig cand. merc. uddannelse med speciale i strategi og ledelse fra Handelshøjskolen i Århus. I 2012 har Christian Christensen deltaget i og afsluttet et Executive Management Program ved Business skolen Insead i Paris. Christian Christensen var i to år ansat som virksomhedskonsulent i firmaet Munk, Andersen og Feilberg i Århus, inden han blev ansat i Hornsyld Købmandsgaard. Forud for ansættelsen var han fortrolig med mange praktiske opgaver på Købmandsgaarden. Som ung har han i ferier og fritid blandt andet stablet brædder, opsækket såsæd og styret korntørrier på virksomheden. En stærk selvstændig virksomhed På Grovvarenyts spørgsmål om fremtiden for Hornsyld Købmandsgaard, svarer Christian Christensen: - Jeg skal ikke i gang med en revolutionerende fornyelse af virksomheden. - Det ligger fast, at Hornsyld Købmandsgaard skal føres videre som en stærk selvstændig produktions- og handelsvirksomhed. - Virksomheden skal blive ved med at udvikle sig, men med små skridt og på basis af den gode struktur, vi har udviklet gennem de senere år. Kontinuiteten skal bevares. Christian Christensen er medlem af bestyrelserne i forsyningsvirksomhederne Agro- Danmark i Fredericia og Vita- Lys i Esbjerg, der producerer lysin. Lars Christensen Christian Christensen er gift med Trine. De har en pige og en dreng, og de bor i Hedensted. Driftschef for HK Agro Hornsyld Købmandsgaards hidtidige købmand, Lars Christensen, fortsætter nu som driftschef for virksomhedens landbrugsafdeling, HK Agro. Han får dermed ansvaret for produktion og logistik samt for Købmandsgaardens ejendomme. Lars Christensen vil desuden tage del i arbejdet i bestyrelsen for Købmandsgaarden. Lars Christensen er 62 år. Den 16. november 2012 blev han fejret for 40 års ansættelse i Hornsyld Købmandsgaard. Omtale af hans hidtidige virke ses i jubilæumsomtalen i Grovvarenyt gb Kent Mathiesen 25 års jubilæum Den 18. januar 2013 kan detaildirektør Kent Mathiesen i Danish Agros afdeling i Bramming fejre 25 års jubilæum. Kent Mathiesen har en lang erfaring i grovvarebranchen bag sig. Han blev ansat i Korsvejens Andel som salgskonsulent i januar I første halvdel af halvfemserne deltog han i fusionen med Bramming Andel og Ribe/Hygum Lokalforening, som blev til Sydjysk Andel. Her var han først afdelingsleder og senere salgschef. Efter fusioner med flere foreninger fra området hed virksomheden Sydvestjysk Andel, og her var han først produktchef og senere salgschef. Fra udgangen af halvfemserne til 2007 fulgte fusionerne med KOF og senere Danish Agro, hvor Kent Mathiesen siden har været detaildirektør i region Sydjylland med hovedsæde i Bramming. Kent Mathiesen er opvokset på Esbjerg-egnen og bor i dag i Hjerting nord for Esbjerg sammen med sin kone og to døtre. Jubilæet markeres ved reception fredag den 18. januar fra kl. 14 til kl. 17 på Danish Agros kontor i Bramming. Kunder, samarbejdspartnere, kollegaer og familie indbydes til at fejre Kent Mathiesen. Uafhængigt ugebrev med nyheder og viden om grovvarer - branchen og virksomheder - og om handel, korn, foderstoffer, gødning, planteværn, såsæd, frø, energi mm. Redaktion: Helge Lynggaard, ansvarshavende tlf , mobil Gunner Buck tlf , mobil Adresse: Elmevej 1, Postboks 117, 9560 Hadsund. Bemærk venligst følgende om brug af Grovvarenyt: Modtagere kan udskrive og arkivere Grovvarenyt til eget brug. Kopiering / videresendelse af Grovvarenyt er kun tilladt inden for abonnementet - eller efter skriftlig aftale med udgiverne. Abonnementet dækker alene medarbejdere i den abonnerende forretning, afdeling eller fabrik. Grovvarenyt bliver udgivet af Grovvarenyt I/S, der ejes af Helge Lynggaard og Gunner Buck. Web: grovvarenyt.dk

3 Nr side JANUAR 2013 NutriFair er fagmessen for den animalske landbrugsproduktion. Den 23. og 24. januar står mere end 180 udstillere klar til at vise løsninger og produkter til alt det, der foregår i og omkring stalden. SPÆNDENDE FOREDRAG PÅ NUTRIFAIR - hør blandt andre: Asbjørn Børsting, Koncernchef, DLG Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker Nils Villemoes, foredragsholder og professor Se hele programmet her Print dit adgangskort til NutriFair 2013 på Vestre Ringvej Fredericia Tel.: Fax:

4 N r s i d e 4 Cimbria blev i foråret 2011 solgt til detn danske investeringsfond Axcel. Under Axcels knap toårige ejerskab har Cimbria gennemført en lang række operationelle forbedringer af driften og øget investeringerne, hvilket har ført til vækst i både salg og indtjening. Væksten er også sikret gennem opkøb, da Cimbria i maj 2012 erhvervede den italienske producent af farvesorteringsudstyr SEA (som på opkøbstidspunktet havde en omsætning på 70 mio. kr.). Dermed nåede Cimbria en omsætning på mio. kr. i regnskabsåret 2011/12, hvilket svarer til en stigning på over 50% på to år. Indtjeningen (EBITA) er under Axcels ejerskab fordoblet fra ca. 55 mio. kr. i 2009/10 til ca. 130 mio. kr. i 2011/12. Cimbrias CEO, Karsten Larsen, ser nu frem til samarbejdet med Silverfleet: - Markedsudsigterne for Cimbria er fortsat meget positive, drevet af behovet for større og mere avanceret korn- og frøforarbejdningskapacitet over hele verden. Cimbrias hovedsæde og fabrik i Thisted Cimbria solgt for en milliard Den europæiske kapitalfond Silverfleet erhverver Cimbria, der er en af verdens førende producenter af udstyr og proceslinjer til forarbejdning, håndtering og opbevaring af korn og såsæd. - Med Axcel oplevede vi et fokuseret og værdiskabende ejerskab, hvor vi fik konsolideret os og etableret yderligere produktionskapacitet i Tjekkiet. - Det betyder, at vi både er blevet mere omkostningseffektive og har udviklet vores marked. - Nu ser vi frem til at fortsætte rejsen med Silverfleet, siger Karsten Larsen. Hos Axcel er der stor tilfredshed med, at udviklingsplanen blev realiseret før tid: - Cimbria har under en dygtig ledelse udviklet sig bedre og nok noget hurtigere end forventet, og det gør det muligt for os at give stafetten videre til en ny ejer efter et kort, men intensivt ejerskab. - Vi er stolte over, at en dedikeret ejer som Silverfleet kan se de fortsatte muligheder, og er sikre på, at virksomheden vil fortsætte sin flotte udvikling under det nye ejerskab, siger partner Per Christensen, der har været ansvarlig for investeringen i Cimbria hos Axcel. - Cimbria er kendt for sine produkter af høj kvalitet og sin brede produktportefølje. - Vi tror, at Cimbrias markeder vil opleve robust vækst fremover, og samtidig er der mulighed for geografisk ekspansion, ikke alene i Østeuropa og Rusland, men også i resten af verden. - Der er fortsat et stort behov for at udskifte forældet udstyr, og i takt med den globale befolkningsudvikling vil der fortsat være en underliggende vækst i behovet for opbevaring af korn og såsæd. - Det gør os sikre på, at vi kan rykke Cimbria videre til næste niveau, siger Gareth Whiley fra Silverfleet. Transaktionen, som kræver godkendelse fra konkurrencemyndighederne, forventes at blive endeligt gennemført i løbet af første kvartal af Med salget af Cimbria for 1,025 mia. kr. har Axcel frasolgt sin første virksomhed i Axcel IV, der blev lukket i andet kvartal 2011 med et samlet kapitaltilsagn på 3,6 mia. kr. Axcel blev rådgivet af Carnegie Bank og Bruun & Hjejle Om Cimbria Cimbria er en af verdens førende producenter inden for forarbejdning, håndtering og opbevaring af korn og frø. Cimbria tilbyder projektering og processtyring samt udvikling, fremstilling og installation af individuelle maskiner, kundetilpassede systemer og komplette, nøglefærdige anlæg. Cimbrias solide position på markedet er et resultat af nytænkning forankret i viden og erfaring opnået gennem årtiers forskning og udvikling. Virksomheden blev etableret i Cimbria omsætter for ca. 1 mia. kr., har ca. 740 medarbejdere og produktionsfaciliteter i Danmark, Østrig og Tjekkiet samt salgskontorer i andre lande i Europa, Asien og Afrika. Cimbrias kunder er primært store industrifarme og multinationale aktører inden for afgrøder. Om Axcel Axcel blev grundlagt i 1994 af en gruppe investorer fra Danmarks største finansielle og industrielle organisationer. Axcel fokuserer på mellemstore virksomheder i Danmark og Sverige og har en bred kreds af danske og internationale investorer. Axcel har rejst fire fonde med sammenlagt ca. 10 mia. kr. i kapitaltilsagn og har gennemført 38 investeringer og 50 større tilkøb til disse. Foreløbig er 25 af disse blevet solgt eller børsnoteret. Axcel ejer i dag 13 virksomheder og en betydelig aktiepost i Pandora, og disse virksomheder har tilsammen en omsætning på godt 15 mia. kr. og ca medarbejdere. Om Silverfleet Capital Silverfleet Capital har været en aktiv kapitalfond på det europæiske midcap-marked i over 25 år. Sammen med ledelsen i de virksomheder, der investeres i, gennemfører Silverfleet Capital Buy & Build-strategier. Det betyder, at der samarbejdes med virksomhederne om at skabe værdi ved at fremskynde deres vækst via investeringer i f.eks. nye produkter, produktionskapacitet, medarbejdere eller tilkøb. Silverfleet Capital har et samlet kapitaltilsagn på ca. 1 mia. euro og kontorer i London, Paris, München og Chicago. Tekst. Pressemeddelelse fra Axcel 7. januar.

5 Nr side 5 Et meget tilfredsstillende halvår i Vestjyllands Andel Nettoresultatet er bedre end forventet, men lidt mindre end rekordåret sidste år Af Helge Lynggaard Vestjyllands Andel har netop afsluttet halvårs regnskabet, som virksomheden betegner som meget tilfredsstillende. Og med forretningsfører Carsten Lauridsens ord er resultatet over forventningerne. Omsætningen blev på 783 millioner kroner mod 719 millioner kroner sidste år. Nettoresultatet blev på 28,5 millioner kr. mod 31,4 millioner kr. sidste år. Resultatet blev dermed bedre end de 23,7 millioner kr., der var budgetteret med. Tallene er inklusiv resultat af kapitalandel i selskaber, hvor Vestjyllands Andel har ejerandele. Her er der skønsmæssigt regnet med et resultat på godt 12 millioner kroner. Den stigende omsætning forklarer Carsten Lauridsen med blandt andet et øget salg af foder. - Foder er det største aktiv her hos os. Vi ligger lidt over sidste år, og det er vi meget glade for, da markedet jo er faldet syv-otte procent. Med alle de smågrise, der sendes til Tyskland og med kvægbrugere, der stopper produktionen, skal man jo være tilfreds, hvis man kan fastholde index.. Jeg synes vi har godt fat På foder ligger vi lidt over sidste år, og det er vi meget glade for, da markedet jo er faldet syv-otte procent, siger forretningsfører Carsten Lauridsen, Vestjyllands Andel. Foto: Vestjyllands Andel. og vi har fået nye kunder i butikken, siger Carsten Lauridsen. Af resultatopgørelsen fremgår det, at salget af tjenesteydelser mv. var 17 millioner mod 27 millioner sidste år. - Det hænger sammen med høsten, som var meget forskellige fra egn til egn, og i Vestjylland var den ikke så stor i 2012 som året før. Dermed havde vi også væsentlig færre indtægter fra tørring med videre, siger Carsten Lauridsen til Grovvarenyt. - Vi har jo investeret i tørringsanlæg og har medarbejdere klar til høsten, men den kapacitet kunne vi så ikke udnytte fuldt ud. Det er årsagen til at vi hænger lidt bagefter på det punkt. Derfor tror jeg heller ikke vi kommer helt op på sidste års gode resultat. Men vi er dag godt på vej, siger Carsten Lauridsen, og bemærker, at markedet i dagligdagen er lidt mere presset end det plejer at være. Der er dele af landbruget, der tjener for lidt. Men heldigvis ser det positivt ud for svineproduktionen og planteavlen, siger Carsten Lauridsen. Lantmännen Landbruk åbner nye kornmodtagelser Lantmännen åbner tre nye kornmodtagelser i Sverige og har herefter 39 modtagepladser rundt om i landet. Det er samtidig den grovvarevirksomhed, som har flest kornmodtagelser i Sverige. Med satsningen ønsker Landmännen at øge tilgængeligheden for korndyrkerne i Vestsverige og Mälardalen. De tre modtager åbner i Grästorp, Falköping og Fjärdhundra. - For andet år i træk åbner vi nye kornmodtagepladser. Korn er vigtigt for os, og vi vil være at finde der, hvor vore kunder og kornleveandørerne findes. Med den har satsning skaber vi flere valgmuligheder for vore leverandører, og vi håber at kunne indkøbe mere korn fra landbrug i Vestsverige og Mälardalen, siger Charlotte Elander, chef for kornindkøb, Lantmännen Landbrug ifølge en pressemeddelelse fra virksomheden.

6 Nr side 6 Alle udstillere vil stadig være samlet i den samme hal, selv om der er mere end 40 flere udstillere end sidste år. Foto: Helge Lynggaard NutriFair melder klar med 195 udstillere Et markant større antal udstillere har meldt sig til messen den 23. og 24. januar Af Helge Lynggaard NutriFair har fået vokseværk siden premieren sidste år i januar. Dengang deltog 152 udstillere på den første specialiserede landbrugsmesse. Indtil videre er der tilmeldt 195 udstillere til messen, der finder sted i Fredericia onsdag den 23. og torsdag den 24. januar. Væksten blandt udstillere er meget bred, for den omfatter både foderstoffirmaer og udstillere der henvender sig til kvægbrugere og svineproducenter, fortæller projektleder Peter Sunesen, Messe C til Grovvarenyt. - Der er kommet meget fokus på kvæg, fordi vi har indgået samarbejdsaftale med Landsforeningen Danske Mælkeproducenter, som holder medlemsmøde under NutriFair. Det har trukket flere udstillere til, som henvender sig til kvægbrugere. Samtidig kan vi se, at udstillere med bud til svineproducenterne også står stærkt og samlet har fået flere kvadratmeter udstillingsareal, siger Peter Sunesen. Han understreger, at det øgede antal udstillere er med til at styrke NutriFair som en messe med et højt fagligt niveau og en god bredde blandt udstillerne. Selv om der kommer flere udstillere, vil messen stadig kun tage den ene hal i brug, som også blev anvendt sidste år. Vi har gjort gangarealet lidt mindre og vi udnytter pladsen i hallen optimalt, så vi kan holde os til denne ene hal. Det tror jeg både udstillere og besøgende lægger stor vægt på. Vi kan se af tilbagemeldingerne fra sidste år, at de besøgende var glade for at kunne overskue udstillingen. Og var en udstiller optaget af andre besøgende var det let at finde tilbage til den samme stand igen, siger Peter Sunesen. Projektleder Peter Sunesen, MesseC glæder sig over bredden blandt udstillerne. Foto: MesseC Foruden de 195 udstillere kan de besøgende få inspiration med hjem fra en række faglige foredrag. - Vi har valgt at holde alle foredragene på et afgrænset område i hallen, så de besøgende ikke skal ud af hallen og ind i et andet mødelokale. Det er vores erfaring, at de besøgende hellere vil blive i hallen og så lave et mindre stop undervejs for at høre et foredrag. Selv om vi måske kunne have solgt de kvadratmeter til udstillere, tror vi det er den rigtige beslutning, siger Peter Sunesen. Blandt foredragsholderne er koncernchef Asbjørn Børsting, DLG, foredragsholder og tidligere lektor Nils Villemoes og fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.

7 Nr side 7 DLG omsætning om ti år på 100 milliarder kroner Af journalist Aage Krogsdam I de kommende år skal DLG være en global aktør inden for korn, plantedyrkning, vitaminer, mineraler, service, energi, food og gartneri. Fremtidige markeder er Rusland, Kina, Afrika og Sydamerika. Det fastslog koncernchef i DLG Kristian Hundbøll i sit indlæg på VækstForum konferencen. Koncernchefen sagde videre, at den udvikling DLG havde gennemgået de sidste ti år med en stigning i omsætningen fra ti milliarder kroner i 2000 til over 40 milliarder kroner i dag, var der ingen, der havde spået. Koncernchef Kristian Hundebøll, DLG. Foto: Aage Krogsdam. Men som udviklingen går nu, er det realistisk at kalkulere med at DLG vil nå en omsætning på 60 milliarder kroner inden for de næste tre år. Det er samtidig koncernchefens drøm at nå 100 milliarder i omsætning inden for de næste ti år. -Væksten er ikke et mål i sig selv, men de udenlandske aktiviteter skal være med til at sikre danske landmænd og landmandskunder optimale konkurrencemæssige fordele via samhandel med DLG, sagde Kristian Hundebøll. Om ti år vil den globale råvareforsyningsvækst ske i Kina, Østeuropa, Afrika og Sydamerika og der vil være få spillere, der kontrollerer råvarehandlen, blandt andet Cargill, Bunge, Glencore, Dreyfuss og ADM. Disse selskaber vil kontrollere omkring 80 procent af markedet. Samtidig vil nye aktører træde ind på markedet blandt andet banker og finansielle som Maquire, Rabobank og Marubeni. Og det er vigtigt at vi gennem innovation, udvikling og investeringer er med i den udvikling, fastslog koncernchefen. DLG ønsker fordomsfri debat om GMO Af journalist Aage Krogsdam -Vi mangler en fordomsfri debat om brugen af GMO i Danmark og det øvrige Europa. GMO bør sættes på dagordenen i en dialog mellem forskere, fødevareindustrien og politikerne. GMO er kommet for at blive, og sker der ikke noget i Europa kører GMO toget forbi os og sætter os bagud i udviklingen. Det fastslog DLGs koncernchef Kristian Hundebøll på VækstForum konferencen. I USA har det vist sig, at det koster 30 procent mindre energi at producere et ton majs end for bare ti år siden på grund af brugen af GMO teknologien. Og næste generation er allerede udviklet, og det betyder, at man kan reducere vandforbruget i vækstperioden med 30 procent, og det er en væsentlig landvindig i mange dele af verden, hvor vand er en knap ressource. Samtidig betyder den nye generation af GMO planter, at de bruger 20 procent mindre kvælstof og giver 20 procent højere udbytte. I dag er 77 procent af verdens sojaproduktion baseret på sorter, som er udviklet ved anvendelse af GMO teknologi. For bomuld er tallet 49 procent, majs 26 procent og raps 21 procent. Det er Asien, Nordamerika, Sydamerika og Afrika der i stor udstrækning anvender GMO- teknologien, mens Europa er uhjælpelig bagefter. Selvfølgelig skal sikkerheden ved brug af GMO være i orden, og det mener jeg også den er. Men vi kan ikke stoppe den globale udvikling, men vi kan med tilbageholdenhed ødelægge vores konkurrenceevne, sagde Kristian Hundebøll VækstForum en succes Omkring 1000 landmænd og andre fagligt interesserede besøgte onsdag og torsdag DLG Vækst- Forums konference på Kongskilde Maskinfabrik i Sorø. Det var femte gang, at arrangementet løb af stablen, og med 16 faglige indlæg og tre landbrugspolitiske indlæg blev de fremmødte inspireret og klogere på tendenserne inden for planteproduktionen og fremtidens vækstmuligheder for dansk landbrug. Koncernchef i DLG Kristian Hundebøll siger til GrovvareNyt, at det har været overvældende med tilslutningen til konferencen. -Landmændene har taget godt imod vort tilbud om de mange faglige foredrag, og det er vi glade for. - Den store interesse viser, at landmændene gerne vil engagere sig. Vi har efter det store fremmøde noget at bygge videre på til næste år, hvor vi helt sikkert vil holde endnu en konference. Som også mange af foredragene har afspejlet, er den økonomiske situation god for mange landmænd i øjeblikket. Ikke mindst for planteproducenterne ser det ikke så tosset ud med gode salgspriser på planteprodukterne og med rimelige priser på gødning og andre grovvarer, slutter koncernchef Kristian Hundebøll.

8 Nr side 8 Forskning, innovation og knowhow skal skabe vækst i dansk landbrug Produktiviteten i dansk landbrug skal øges, for den har tabt pusten og er nu nede på omkring 1,7 procent, fremhævede direktør og institutleder Henrik Zobbe, Københavns Universitet på DLGs VækstForum Af journalist Aage Krogsdam Strategien for dansk landbrug ligger fast. Landbrugets økonomi er afhængig af tre forhold, nemlig landmændenes tilpasningsevne, økonomiske konjunkturer og de politiske rammevilkår. Gennem de sidste 50 år har landbruget vist sig at være god til at tilpasse sig, og det er også her at landmændene skal sætte ind, fordi de økonomiske konjunkturer og de politiske rammevilkår har erhvervet ingen indflydelse på. Et vigtigt punkt for landbruget er at få øget produktiviteten. Den har efter at have været stigende i næsten 50 år med mellem to og tre procent om året nu tabt pusten og er nu nede på omkring 1,7 procent. Den store gældsbyrde Det er for lidt. At produktiviteten er gået i stå skyldes ikke mindst den store gældsbyrde i landbruget. Så kan man skændes om, hvem der er skyld heri, men banker, landbrugsrådgivere, realkreditinstitutioner har et stor medansvar, selvom det i sidste ende er den enkelte landmand, som har ansvaret for sin økonomi. Det fastslog direktør og institutleder for Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (tidligere Landbohøjskolen) Henrik Zobbe i sit indlæg på VækstForum konferencen på Kongskilde. Danmark er det land i OECD, der bruger flest midler på den brede fødevareforskning og det skal landbruget blive ved med, understregede Henrik Zobbe. Foto: Aage Krogsdam. Vækstmuligheder Om landbrugets vækstmuligheder i fremtiden sagde institutlederen, at han ikke var i tvivl om at der var store muligheder for vækst. Ikke mindst et eksportorienteret erhverv som det danske skulle naturligvis kunne lukrere på et voksende globalt landbrugs - og fødevaremarked. Øge produktionen uden for Danmark Samtidig kunne dansk landbrug og landbrugsindustrien bidrage til at øge landbrugsproduktionen og forarbejdningen samt forædlingen af denne uden for Danmarks grænser gennem investeringer, opkøb og eksport af landbrugssystemer og koncepter. Desuden skulle landbruget sætte mere fokus på højværdi markeder for fødevarer globalt. Det kunne bidrage til at understøtte den langsigtede konkurrence på eksportmarkederne. Til slut i sit indlæg slog Henrik Zobbe fast, at det var muligt at oparbejde en teknologi- og systemeksport, som er skabt på grundlag af den stigende danske regulering inden for miljø, natur og klimabelastning, samt bioenergi. Reguleringen kan af landbruget mødes med innovation og implementering, der skal udvikles gennem et samarbejde med industri og offentlig myndigheder. Bruger meget på forskning Ikke mindst inden for forskning, udvikling og innovation er Danmark førende i verden og Danmark er det land i OECD, der bruger flest midler på den brede fødevareforskning og det skal landbruget blive ved med. Også den private forskning er vigtig fordi hidtidige resultater på området viser, at offentlig forskning avler privat forskning, som så igen har en positiv indvirkning på konkurrenceevnen, sluttede Henrik Zobbe.

9 Nr side 9 Nogle steder er dansk landbrugsjord udsultet og mangler fosfor Det er en følge af de skrappe miljøkrav om brug af husdyrgødning de senere år Af journalist Aage Krogsdam I takt med at fosfortilførelsen til den danske landbrugsjord er blevet reduceret som følge af en lang række miljøkrav, tilføres der i store dele af landet mindre fosfor end der fraføres. Det betyder at jorden udsultes og på længere sigt kan det give problemer. Det er især på Sjælland at jordens fosforindhold er blevet mindre de seneste år. Det fastslog Jesper Juul Ulnitz fra Yara, da han talte ved VækstForum konferencen i Sorø. Hans budskab var derfor, at landmændene og grovvareselskaberne i fremtiden burde købe mere gødning, som indeholdt fosfor for ikke at udsulte jorden på langt sigt. Også kali skulle tilføres i større mængder end hidtil. Selvom situationen her ikke var så betænkelig som for fosfors vedkommende. Markforsøg Baggrunden for han udtalelser var en række markforsøg, som Yara havde gennemført i Sverige, Tyskland og Danmark. Markforsøgene i de tre lande gennem mere end ti år viste også, at NPK gødning i forhold til eksempelvis Urea gav højere udbytte. om efteråret og kvælstof om foråret var der en forskel på hele 4 ton pr. hektar i udbyttet. Samme tendens havde vist sig ved Yaras forsøg i Danmark. Forringer udbyttet I Sverige eksempelvis havde markforsøg også vist, at hvis man reducerede tilførelsen over otte år med fosfor, ville det ikke betyde den store udbytte nedgang i første omgang, men efter yderligere otte år faldt udbytte drastisk. Konklusionen var derfor, at man ikke måtte reducere tilførelsen af fosfor, fordi det forringede udbyttet på længere sigt. Sammenfattende mente Jesper Juul Ulnitz, at man derfor skulle være meget opmærksom på indholdet af kvælstof, fosfor og kali i jorden og løbende tage jordprøver for at forhindre en udsultning af et af de tre næringsstoffer. Han anbefalede som en rettesnor, at man næsten udelukkende skulle benytte NKP gødning som et værktøj til at fastholde den rette næringsværdig i jorden for at opnå de højeste udbytter. Årlig tilførsel af NPK til den enkelte afgrøde opretholder forsyningshastigheden, hvorved jorden kan forsyne planten med let tilgængeligt næringsstof. Gødningspriserne Omkring prisniveauet på gødning til den kommende sæson sagde Yaras salgschef Steffen Halmø, at der i øjeblikket er et godt bytteforhold mellem kornpriser og gødningspriserne, fordi kornprisen er relativ høj og gødningsprisen relativ lav. Normalt har det over en årrække været sådan, at kornprisen påvirkede gødningsprisen, men det er ikke tilfældet i øjeblikket. Det skyldes blandt andet at halvdelen af den gødning, der bruges i verden i dag er Urea og at det er kineserne, som i øjeblikket har en stor produktion af Urea som de eksporterer til hele verden. Det påvirker gødningspriserne i nedadgående retning. Om denne situation ville holde i længere tid var svært at sige, men tilsyneladende udvidede Kina produktionen og dermed eksporten af Urea. Så selvom danske landmænd er pålagt restriktioner for hvor meget gødning, der må bruges per hektar, var det en god idé at købe NPK fordi prisen var god p.t., sagde Steffen Halmø. NPK gødning øger udbyttet På forsøgsgården Hanninghof i Tyskland viste forsøg fra 1989 til 2010 at brugte man samgranuleret NPK gødning til marker med sædskifte to gange korn og majs -, og to gang korn og kartofler gav det et merudbytte på 2 tons per hektar i forhold til at bruge single NPK gødning. Brugte man derimod kun kali og fosfor en gang i sædskiftet Jesper Juul Ulnitz fra Yara opfordrede på DLGs VækstForum konference grovvarefirmaer og landmænd til at indkøbe mere gødning, som indeholder fosfor for ikke at udsulte jorden på længere sigt. Foto: Aage Krogsdam.

10 Nr side 10 Spar ikke på NPK gødningen Af journalist Aage Krogsdam Spar ikke på NPK gødningen. Det er konklusionen af et forsøg, som seks hold gennemførte sidste år under overskriften Bygkamp Seks hold sammensat af to personer fra DLG, DLA, Bayer, Gefion, RLØ og Patriotisk Selskab havde sat hinanden stævne på Ravnholt Gods på Fyn, som havde stillet et forsøgsareal på 30 ha til rådighed for forsøget. Formålet var at udvikle viden om produktion af maltbyg og belyse betydningen af en målrettet strategi i dyrkningen af maltbyggen. Kunne vælge mellem fire sorter Hver gruppe fik tildelt 4 parceller af 30 kvadratmeter til dyrkningen. De seks grupper kunne vælge mellem sorterne Quench, Tamtam, Propino, og Columbus. Der blev fastsat ens retningsliner med hensyn til priser på gødning, planteværn, såtidspunkt, høsttidspunkt, brug af plantebeskyttelsesmidler m.v. Derefter var til op til holdene selv at fastsætte strategien for Henning Jakobsen, DLG, tv. og Flemming Larsen, Bayer Crop- Science fortalte om erfaringerne med Bygkampen. Foto: Aage Krogsdam. dyrkningen, vælge sort, og hele produktionsforløbet, brug af gødning, anvendelse af ukrudtsmidler m.v. Erfaringerne På DLGs konference VækstForum på Kongskilde Maskinfabrik i Sorø gennemgik Henning Jakobsen fra DLG og Flemming Larsen fra Bayer CropSciens erfaringerne med bygkampen henholdsvis strategien for dyrkningen og brugen af svampemidler i forsøget. DLG holdet valgte sorten Columbus, som gennem de seneste års markforsøg har vist sig at være en stabil sort med et højt udbytte. Samtidig valgte DLG holdet den strategi, at give NPK gødning ( m.s MG) ved såningen. Desuden valgte DLG holdet at bruge sprøjtemidler tre gange i vækstsæsonen med små doser. Selvom DLG holdet havde brugt 1200 kr. mere til gødning end de øvrige hold, viste det sig, at valget af Columbus, brug af mere gødning og ukrudtsbekæmpelse tre gange gav pote. Udbyttet blev nemlig 9,2 ton pr. ha mod kun 7,2 ha for sorten Tamtam. Bygkampen viste også, at trods højere omkostninger til gødning og ukrudtsbekæmpelse, fik DLG holdet en fortjeneste på 2000 kr. mere per hektar end Tamtam sorten. Det viste sig også, at et af holdene, der udelukkende havde benyttet Urea gødning fik alt for højt protienindhold i det høstede byg og derfor kunne det ikke godkendes som maltbyg. Foruden DLG holdet brugte DLA holdet også NPK gødning og dette hold kom ind på en anden plads Svampemidler Med hensyn til brugen af svampemidler nævnte Flemming Larsen fra Bayer, at det kan betale sig at øge dosis, når kornprisen er høj. Samtidig er det vigtig at sprøjte på det rigtige tidspunkt. Det vil sige, at vejret er afgørende for udviklingen af svampe. Fugtigt regnfuldt vejr i 3-4 dage øger svampeudviklingen, og det skal man være opmærksom på og hurtigt sætte ind med sprøjtningen. DLG holdets strategi var generelt at gå efter et højt udbytte og god kvalitet og sikre at afgrøden havde optimal forsyning af næringsstoffer, samt at den blev holdt sund i hele vækstsæsonen og at undgå at afgrøden blev stresset. Det lykkedes til fulde.

11 Nr side 11 Cheminova : Udvikler glyphosat-middel uden nedsivning til grundvandet Af journalist Aage Krogsdam Cheminova udvikler ikke selv aktivstofferne i svampe- og ukrudtsmidler. Men når et patent er udløbet, begynder forskerne at videreudvikle et middel med henblik på at forbedre effekten af aktivstoffet i midlet. Teknikken forskerne bruger benævnes formulering. Formuleringsteknikken udvikles løbende af forskerne ved brug af nye teknologier. De seneste år har Cheminovas forskere blandt andet fundet ud af, hvor vigtig det er at tilsætte forskellige stoffer sammen med det rene aktivstof for at få den optimale udnyttelse af midlet. Det oplyste Michael Petersen Rose, der er Tecknical Marketing Manager hos Cheminova i sit indlæg på DLGs VækstForums konference på Kongskilde Maskinfabrik i Sorø i denne uge. Michael Petersen Rose fortalte blandt andet om de nye glyphosat-midler, som Cheminova har udviklet. Foto: Aage Krogsdam. Tilsætningsstoffers påvirkning Michael Petersen Rose sagde videre, at de tilsætningsstoffer, der indgår i formuleringen af et middels aktivstof påvirker midlets stabilitet, giftighed, biologisk effekt, opløselighed, blandbarhed, miljø og sikkerhed. Eksempelvis kan et svampemiddels påvirkning af planten opdeles i en række trin. Det første er dråbens måde at lande på bladet, når der sprøjtes. Her er det vigtigt at dråben lander på en sådan måde, at den bliver på bladet for at opnå den mest effektive effekt ved optagelse i planten. Derefter er det vigtig at det aktive stof trænger ind i vævet på plantens blade og påvirker plantens fysisk og slår svampen ihjel. Cheminova har haft markforsøg med brug af svampemidlerne Opus og Rubric, hvor det sidstnævnte er et nyere middel. Ved forsøgene viste det sig, at Rubric var mere effektivt end Opus, idet brugen af Rubric førte til en forøgelse af udbyttet i en hvedemark med omkring 250 kg pr. hektar i forhold til brugen af Opus. Derfor ville Opus ikke længere blive markedsført. Til slut i sit indlæg omtalte Michael Petersen også forskningen med blandt andet Roundup (Glyphosat). I gennem en årrække havde man videreudviklet formuleringen af ukrudtsmidlet med det mål at reducere og helt stoppe nedsivningen til grundvandet efter brugen. Det var lykkedes med midlerne Glyfonova Aquatic, Glyfonova Plus og Glyfonova 450. Forsøgene viste, at alle tre midler kunne benyttes tæt på vandige miljøer og afvandingskanaler uden at der skete nedsivning til grundvandet. Udviklingen af disse midler var derfor en stor landvinding og Michael Petersen Rose regnede med at disse midler havde en fin fremtid og ville blive et godt produkt for landmændene og andre, der havde behov ukrudtsbekæmpelse nær vandmiljøer. I den forbindelse nævnte han endvidere, at myndighederne ofte er meget tunge at danse med og det kunne i nogle tilfælde tage op til 8-10 år at få godkendt et produkt hos Miljøstyrelsen.

12 N r s i d e 1 2 Et kig over den smukke Mariager Fjord mod vest - set fra Østergårde, der ligger tre km vest for Hadsund. Her ser man hen over den meget dybe inderfjord, der er årsag til, at fjorden betragtes som særlig følsom. Så slap det endelig ud af Miljøministeriet: Vandplanerne virker ikke! Af cand. agro. Poul Vejby-Sørensen I 1987 gennemførtes den første vandmiljøplan med særligt fokus på kvælstofudledninger fra dyrkede arealer. Siden da er kravene til kvælstofbegrænsning skærpet i vandmiljøplan efter vandmiljøplan efter devisen jo mindre kvælstof, der er i forhold til fosfor, jo mere begrænsende bliver kvælstof for algevæksten, og jo vigtigere er det at begrænse kvælstofudledningerne yderligere. Men denne skruen-udenende-strategi er forkert, for Fysiologisk kvælstofbegrænsning betyder nemlig, at økosystemet modtager for meget fosfor (herunder fosfor fra sedimentet) og ikke, at kvælstof skal begrænses! Ensidig begrænsning af kvælstof førende til lavt kvælstof:fosfor-forhold bidrager nemlig af flere forskellige årsager til et dårligt vandmiljø. Miljømyndighedernes mangeårige misforståelse er hyppigt blevet kritiseret gennem årene, men for døve øren, idet Miljøministeriet med tilhørende styrelser har nægtet at høre på omverdenen og reelt har dikteret den miljøstrategi, som skiftende politikere gennem 25 år har lagt lovgivning til. Omkostningerne har været enorme, og resultaterne er udeblevet, hvilket Miljøministeriet nu selv har måttet dokumentere i en ny rapport, der viser, at intet er forbedret siden den første vandmiljøplan. Efter 25 år og omkostninger på 100 mia. kroner viser det sig således, at den smertefulde halvering af kvælstofkoncentrationen INTET har gjort for vandmiljøet. Til gengæld er fødevareproduktionen blevet invalideret og produktionspotentialet beskåret i strid med Brundtland-rapportens bæredygtighedsbegreb. Den videnskabelige tilstandsrapport for vandmiljøet, Vandmiljø og Natur 2011, som blev udsendt den 20. december 2012 af Aarhus Universitet/ DCE, GEUS og Miljøministeriet/Naturstyrelsen dokumenterer nemlig følgende: Halvering af kvælstof Kvælstofkoncentrationen er faldet signifikant siden Det samlede fald er estimeret til ca. 50 procent. For de diffuse udledninger er der beregnet et fald på ca. 40 procent. Kvælstofniveauet i 2011 er faldet procent i forhold til niveauet i årene afhængig af hvilken kvælstoffraktion, der analyseres for. Reduktionen i kvælstofindhold er især sket omkring og efter midten af 1990 erne, og med et mindre fald siden ca Poul Vejby Sørensen har kritiseret de danske vandplaner siden slutningen af 1980erne. Nu ser det endelig ud, som om Miljømyndighederne er ved at give ham ret i at den førte politik ikke virker. Reduktionen skyldes primært, at udvaskningen fra dyrkede arealer er mindsket. Resultaterne = 0 Sigtedybde: I perioden er der ikke nogen signifikant udvikling i sigtedybden. Vandet er altså ikke blevet mere klart. Iltforhold: Iltforholdene i bundvandet for de åbne farvande, som er målt siden midten af 1960 erne, viser en signifikant negativ udvikling. Iltkoncentrationen lå i 2011 på linje med de forudgående 8-10 år. Der er ingen tydelig udvikling i iltindhold i fjorde og kystnære områder i perioden Middelværdien for 2011 lå på niveauet for de seneste ca. 10 år. Ålegræs: En analyse af det samlede datamateriale viser for perioden , at der generelt ikke har været en signifikant udvikling i ålegræssets maksimale udbredelse eller hovedudbredelse. Tid til oprydning Når 25 år og 100 mia. kr. er brugt, uden at der er kommet synlige resultater ud af det, må politikerne smøge ærmerne op og få gjort noget ved sagen. Landets økonomiske situation er jo ikke til at fortsætte dette massive spild af penge, produktionsmuligheder og beskæftigelsesmuligheder i et cirkus, der kun tjener det formål at dække over Århundredets Skandale, som får større og større konsekvenser, jo længere den skjules.

13 N r s i d e 1 3 Pesticidrester i fødevarer: Sandheden langt mere nuanceret - end det fremgår af pressemeddelelsers meldinger om pesticidrester i dansk frugt og grønt. Den danske pesticidkontrol for 2011 fandt ingen pesticidrester i samtlige 45 prøver af danske konventionelt dyrkede kartofler eller i samtlige 42 prøver af danske konventionelt dyrkede løg. Tilsvarende gælder for 19 andre danske grøntsager af konventionel herkomst. Dermed tegner der sig et billede af resultaterne af pesticidkontrollen, der er langt mere nuanceret, end det billede, som Fødevareministeren tegnede af situationen i ministeriets pressemeddelelse lige før jul. Den meddelelse blev gengivet i Grovvarenyt i sidste uge. Ministeriet oplyste, at der var fundet rester af sprøjtegifte i ni pct. af konventionelt dyrkede danske grøntsager, i 44 pct. af 21 dansk dyrkede grøntsager uden fund af pesticidrester i 2011 Tallene angiver antal prøver af den enkelte grøntsag Brocoli 3 Courgette 1 Hvidkål 3 Jordskok 2 Kartoffel 45 Kinakål 1 Lucernespirer 1 Løg 42 Majs 1 Pastinak 7 Persillerod 6 Porre 2 Rabarber 1 Rosenkål 2 Rødbede 5 Rødkål 2 Selleri 4 Skalotteløg 1 Spidskål 1 Svampe - dyrkede 1 Ærter med bælg tilsvarende grøntsager fra EUlande og 35 pct. af grøntsager dyrket udenfor EU. Men, der var ikke rester i hver 11. danske grøntsag. Nedenstående uddrag af rapporten om pesticidrester viser, at der slet ikke blev fundet rester i 21 arter af danske grøntsager. Og i dansk salat, spinat og tomat var fundene få - især når man sammenligner med tilsvarende udenlandske produkter. I mange tilfælde er der fundet rester af langt flere pesticider i udenlandske grøntsager end i danske. Udenlandske grøntsager har langt de fleste overskridelser af MRL samt 30 gange så mange fund af flere rester i samme prøve som i danske prøver. gb 8 dansk dyrkede grøntsager med fund af pesticidrester i 2011 Tallene viser antallet af prøver og omfanget af overskridelser Antal prøver Prøver uden overskridelser Ikke over 50% af MRL Over MRL Agurk Grønkål Gulerod Kinaradise Salat Savoykål Spinat Tomat Kilde: Bilag 2.1 Konventionelt dyrket frugt, grøntsager o.l. i rapporten Pesticidrester i fødevarer Resultater fra den danske pesticidkontrol. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen. Synspunkt: Alt for meget spin om rester af pesticider i fødevarer Det er uforståeligt, at landmænd og gartnere samt deres organisationer finder sig i, at Fødevareministeren konsekvent siger sprøjtegifte, hver gang ministeren udtaler sig om pesicider. Den danske fødevareminister Mette Gjerskov siger konsekvent sprøjtegifte, når der er tale om pesticider. Det skal man måske ikke undre sig over, når man kender ministerens forkærlighed for økologi. Men, det er ganske uforståeligt, at danske landmænd, gartnere og deres organisationer finder sig i ministerens sprogbrug, som i høj grad er med til at øge danskeres frygt for pesticider. Den frygt forstærkes, når ministeren i presseomtalen af pesticidrester i fødevarer taler varmt om de nye afgifter, hvormed regeringen lægger op til en markant reduktion i miljø- og sundhedskonsekvenserne ved brug af sprøjtgifte. Med sådan en sætning er det hurtigt glemt, at ministeren indledte samme pressemeddelelse med ros til danske gartnerier og landbrug for at dansk frugt og grønt ligger lavest med hensyn til rester af spøjtegifte. Den markante reduktion i sundhedskonsekvenserne er også vanskelig at forstå i sammenhæng med indtag af pesticidrester. Fødevarestyrelsen og DTU-Fødevarer har nemlig år efter år i mere end 10 år gentaget, at der ikke er sundhedsmæssig risiko ved pesticidresterne i dansk kost. Det synspunkt er ofte understreget med tilføjelser om, at det er vigtigt, at danskere indtager de anbefalede 600 gram frugt og grønt hver dag. Fødevareministerens udtalelse om markant reduktion i sundhedskonsekvenserne er også uforståelig, når man véd, at gennemsnitsdanskerens årlige indtag af pesticidrester med fødevarer svarer til indholdet af sundhedsskadelige stoffer i 2 1/2 cigaret. Risiko for at gøre forholdene langt værre Når fødevareministeren bruger pesticidrester i danske fødevarer som et argument for de skærpede pesticidafgifter, så løber ministeren en kæmpemæssig risiko for at gøre situationen langt, langt værre, end den er i dag. Hvis de højere danske afgifter betyder, at nogle grøntsager går ud af produktion i Danmark, så må disse grøntsager jo importeres. Dermed vil der være risiko for mange flere pesticidrester i væsentligt højere koncentrationer, end man normalt finder i dansk producerede grøntsager. De forhøjede danske pesticidafgifter er i høj grad målrettet til hele landbruget, mens spørgsmålet om rester af pesticider i fødevarer næsten udelukkende handler om frugt og grønt. Rester fra dansk dyrket korn i dansk brød udgør efter Grovvarenyts bedste skøn en brøkdel af gennemsnitsdanskerens samlede indtag af pesticidrester. Pesticidrester i danske fødevarer er derfor et svagt argument for de høje danske afgifter. Gunner Buck Se også artiklen på de næste to sider.

14 N r s i d e 1 4 Fødevarestyrelsen om: Pesticidrester i fødevarer Fødevarestyrelsen svarer her på en række spørgsmål fra Grovvarenyt som opfølgning på omtalen af pesticidrester fundet i fødevarer i pesticidrester via kosten. Vi udtager prøver fra et bredt udvalg af afgrøder, så kontrollen over en årrække dækker de fleste afgrøder på markedet. Af Gunner Buck Fødevarestyrelsen fik mandag i denne uge en række spørgsmål fra Grovvarenyt. Spørgsmålene er opfølgning på sidste uges gengivelse af Fødevareministeriets og Fødevarestyrelsens pressemeddelelse om rapporten: Pesticidrester i fødevarer Resultater fra den danske pesticidkontrol, som blev offentliggjort 22. december. Spørgsmålene er besvaret af kemiingeniør Annette Grossmann, Kemi og Fødevarekvalitet, Fødevarestyrelsen. Generelt svarer Anette Grossmann: -Tak for din henvendelse i forbindelse med pressemeddelelsen om pesticidrester. - Dine spørgsmål er yderst relevante og vi har indsat vores svar under dine spørgsmål i mailen. - Det skal bemærkes, at en pressemeddelelse ikke kan omfatte alle aspekter af en rapport, hvorfor de nedenfor anførte spørgsmål ikke har været behandlet via pressemeddelelsen. - Pressemeddelelsen har derfor i den aktuelle sag tjent som en appetizer til at få lyst til at nærlæse rapporten og samtidig komme med nogle korte budskaber. Skadevirkninger Grovarenyts spørgsmål: I pressemeddelelsen hedder det, at Regeringen har ambitioner om, at skadevirkningerne ved brug af sprøjtegifte i dansk landbrug skal reduceres endnu mere. Desuden siger fødevareminister Mette Gjerskov, at med en ny afgift lægger regeringen op til en markant reduktion i miljø- og sundhedskonsekvenserne ved brug af sprøjtegifte. Hvordan vil man kunne opnå en markant reduktion i sundhedskonsekvenserne, når Fødevarestyrelsen og DTU-Fødevarer gennem mere end 10 år i de årlige rapporter om pesticidrester i fødevarer har fastslået, at de fundne rester ikke indebærer nogen sundhedsmæssig risiko for danskerne, og samtidig ofte har underbygget dette synspunkt med at understrege vigtigheden af, at vi danskere spiser mindst 600 gram frugt og grønt om dagen? Hvilke skadevirkninger ved brug af sprøjtegifte er det, der skal reduceres endnu mere? Fødevarestyrelsens svar: Det overordnede mål med sprøjtemiddelstrategien er at reducere anvendelsen og belastningen fra sprøjtemidler. De skadevirkninger der tænkes på, er især skadevirkninger på miljø, grundvand og arbejdsmiljø. En nedgang i forbruget og de gunstige virkninger dette har for miljø og grundvand vil også have en positiv afsmitning på fødevarerne. Fødevarestyrelsens udmelding i forbindelse med pesticidrapporterne gennem de sidste mange år om at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko for danskerne, er fortsat gyldig, men, alt andet lige, vil vi gerne have så lave indhold af pesticidrester i vores fødevarer som muligt. Sandsynligheden Grovarenyts spørgsmål: I rapporten hedder det bl.a.: Ved undersøgelserne er hovedvægten lagt på analyse af frugt og grønt, således at der undersøges flest fødevarer, inden for de grupper, hvor sandsynligheden for fund er størst. Prøveplanen i 2011 er, som i , bestemt ud fra hvilke afgrøder, der bidrager mest til danskernes indtag af pesticidrester. Det udsagn må jo betyde, at rapporten giver et billede af danskernes indtag af pesticidrester, der er værre, end hvis alle prøver var udtaget uden at være målrettet efter, hvor sandsynligheden for fund er størst. Er det ikke væsentligt? Hvorfor er det ikke nævnt i pressemeddelelsen? Fødevarestyrelsens svar: Pesticidkontrollen i Danmark har et todelt formål. Kontrollen er som udgangspunkt risikobaseret, hvilket betyder, at vi fokuserer udtagning af prøver på de afgrøder, hvor vi erfaringsmæssigt finder flest pesticider, og hvor der derfor er størst risiko for at finde overskridelser af grænseværdierne, og dels på de afgrøder, som danskerne spiser mest af. Det er fx derfor, at vi tager forholdvis mange prøver af kartofler, selvom restindholdet i kartofler som regel er lavt. Derudover ønsker vi med kontrollen at overvåge danskernes indtag af Andre detaljer end antal fund Grovarenyts spørgsmål: Jeres offentliggjorte vurdering af fund af pesticidrester, pressemeddelelsen, er alene baseret på antallet af fund, herunder fund, der ligger over grænseværdien. Men i offentliggør ikke nuancer, der fremgår af rapporten. Det gælder f.eks.: Rapportens bilag 2 viser, at der i 2011 ikke er fundet pesticidrester i en lang række dansk producerede grøntsager. Mest markant gælder det dansk producerede kartofler, hvor 45 prøver er uden fund af pesticidrester selv om kartofler er en af afgrøderne med langt det største sprøjteindeks. Hvorfor er det ikke nævnt i jeres pressemeddelelse, at en lang række konventionelt dyrkede danske afgrøder, herunder kartofler, er fundet fri for pesticidrester ligesom det gælder for økologisk dyrkede grøntsager? Rapportens bilag 2 viser, at mange fund af pesticidrester er på et meget lavt niveau. I mange tilfælde ligger højeste fund lavere end 10 procent af den maksimale grænseværdi. Er det ikke væsentligt? Hvorfor er det ikke nævnt i pressemeddelelsen? Fødevarestyrelsens svar: Det er rigtigt og meget glædeligt, at mange danske afgrøder er fri for pesticidrester eller indeholder lavere mængder. Og her er de danske kartofler et godt eksempel. Ser vi alene på kartoflen ud fra en fødevarevinkel, er dette rigtig postivit. Men som du selv påpeger har kartofler et højt sprøjteindeks, hvilket kan medføre en belastning i forhold til miljø og grundvand. Grovarenyts spørgsmål: Rapportens bilag 2 viser, at mange fund af pesticidrester i udenlandsk producerede fødevarer findes i en større koncentration, end tilsvarende i dansk producerede fødevarer. Det vil alt andet lige betyde, at udenlandske fødevarer tegner sig for en endnu større andel af danskeres indtag af pesticidrester, end det fremgår af det offentliggjorte. Er det ikke væsentligt? Hvorfor er det ikke nævnt i pressemeddelelsen? (fortsættes side 15)

15 Målet med EUs Fiskevandsdirektiv er, at det skal være let at se på, hvor der er brug for, at der gøres en indsats i de enkelte vandløb ved brug af simple kemiske målinger. Målinger, der ifølge direktivet, skal foretages mindst en gang om måneden igennem 12 måneder. Der skal helt specifikt måles på 14 parametre, og resultatet skal så sammenlignes med nogle grænseværdier fastsat af EU ved direktivets tilblivelse i Hvis et vandløb i forbindelse med 12 på hinanden følgende månedlige målinger lever op til kravene i direktivet, så kan det enkelte medlemsland godtgøre, at de kemiske forhold i vandløbene er i orden, og så giver fiskevandsdirektivet mulighed for at vælge at standse målingerne, for i stedet at overgå til at bruge eksempelvis økologiske parametre, hvor man kan se på, hvilke planter eller dyr der lever i vandet. (fortsat fra side 14) Fødevarestyrelsens svar: Det er korrekt, at udenlandske afgrøder tegner sig for en større andel af danskernes indtag af pesticidrester. Dette vil vi overveje at beskrive nærmere på vores hjemmeside, hvor vi har mere spalteplads end i en pressemeddelelse. Dagligt indtag af rester fra udland og af rester af midler, der er forbudte i Danmark Grovarenyts spørgsmål: For de nærmest foregående år har de årlige rapporter rummet en opgørelse over de 20 afgrøder, der bidrager til næsten hele det daglige indtag af pesticidrester, som vi danskere har. I 2010 tegnede de 20 afgrøder sig for 81 af det samlede indtag på 82 mikrogram = milliontedele gram. N r s i d e 1 5 Bæredygtigt Landbrug: Lange udsigter for nye vandplaner Danmark har ikke foretaget de vandprøver, som er foreskrevet i fiskevandsdirektivet, og derfor mener Bæredygtigt Landbrug, at de nye vandplaner tidligst kan blive fremlagt, når de grundlæggende krav i fiskevandsdirektivet er overholdt. I Danmark har man aldrig foretaget de krævede vandkemiske målinger på 14 parametre, men i stedet har man valgt at benytte Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI), der er et måleparameter, som udelukkende benyttes i Danmark, og som derfor ikke kan sammenlignes med indsatsen i de øvrige lande. Med Dansk Vandløbsfaunaindeks fastlægges vandløbenes tilstand ud fra hvilke vandløbsinsekter der findes ved prøvetagning i vandløbene. Resultatet af en sådan metode er meget usikker, og den afhænger meget af øjnene, der ser. Det er et krav, at de nationale vandplaners indsats er direkte målbar og sammenlignelig med forholdene i de øvrige medlemsstater. Det er den danske klassifikation ikke, og derfor lever metoden ikke op til EU's krav, hvilket kom til at stå helt klart i 2007, da forhenværende medlem af EUparlamentet, Niels Busk (V), stillede følgende spørgsmål i en skriftlig fore-spørgsel til Kommissionen den 15. januar 2007: - Finder Kommissionen, at det er lovligt i forhold til fiskevandsdirektivet, hvis et medlemsland fravælger brugen af de i direktivets bilag 1 nævnte parametre og erstatter dem med et andet, der ikke er nævnt i fiskevandsdirektivet eller bilaget hertil, blot der ikke herved opstår en situation, hvor medlemsstaten systematisk tillader forureningspåvirkning i et sådant omfang, at medlemsstaten ikke kan overholde de målsætninger, som medlemsstaten har fastsat efter artikel 3? Svaret kom på Kommissionens vegne den 27. februar 2007 fra Stavros Dimas: - Direktivet opererer ikke med nogen substitution af de parametre, der er fastsat i bilag 1. Samtidig kan medlemsstaterne dog fastsætte strengere krav end dem, der er indeholdt i Fødevarestyrelsen om: Pesticidrester i fødevarer Rapporten for 2011 rummer ikke en sådan opgørelse. Skyldes det, at der senere i år bliver udgivet en rapport om dette emne for årene ? Fødevarestyrelsens svar: Vi har i år valgt at tage denne opgørelse ud af rapporten, da en opgørelse over danskerns pesticidindtag baseret på et enkelt års fund er behæftet med stor usikkerhed. Derimod vil Fødevarestyrelsen i år i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet offentligøre en overvågningsrapport, som dækker perioden Denne overvågningsrapport vil indeholde opgørelse over indtaget. Grovarenyts spørgsmål: Grovvarenyt har tidligere efterlyst, at opgørelsen over danskeres indtag af pesticidrester også viser, hvor stor en del af disse rester, der hentes med importerede bilag I, og kan fastsætte yderligere parametre. Retssagen mod staten Svaret fra kommissionen tilbage i 2007 var altså entydigt, at Danmark ikke kan fravige kravet om at foretage de kemiske målinger, der blev fastsat i fiskevandsdirektivet allerede i Derfor mener direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, at Danmark hurtigst muligt skal foretage de nødvendige kemiske målinger i de danske vandløb, så grundlaget for de fremtidige vandplaner kan blive bragt i orden. Han oplyser, at organisationens retssag mod staten om vandplanerne blev stoppet, da vandplanerne blev annulleret. Men hvis de danske vandplaner, der blev indsendt til EU den 22. december 2011, bliver ført videre uden at der bliver rettet op på fejl, som eksempelvis de manglende kemiske målinger fra fiskevandsdirektivet, så vil Bæredygtigt Landbrug på ny fremsætte en retssag mod staten. Kilde: Pressemeddelelse fra Bæredygtigt Landbrug 11. januar. fødevarer, produceret i andre lande. Vil det være muligt at få en sådan opgørelse med i kommende rapporter? I betragtning af, at vi i Danmark har en meget restriktiv godkendelse af pesticider, sammenlignet med andre lande, ville det også være oplagt, at en opgørelse over det daglige indtag viser, hvor stor en del, der udgøres af midler, der ikke er godkendt i Danmark. Vil det være muligt at få en sådan opgørelse med i kommende rapporter? Til grund for spørgsmålet skal lægges en antagelse af, at det vil blive offentliggjort, hvis der findes rester af ikke godkendte pesticider i dansk producerede fødevarer. Fødevarestyrelsens svar: Vi har noteret os ønsket om en sådan opgørelse, som vi vil overveje, når vi planlægger udarbejdelse af pesticdrapport 2012.

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Fokus, viden kvalitet &

Fokus, viden kvalitet & Fokus, viden kvalitet & Evne, handle& vilje til at De besøgende på NutriFair ved, hvad de går efter. De er fagfolk, beslutningstagere og nøglepersoner i landbruget, og de kommer for at handle og hente

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Teknisk uheld Nyhedsoversigten for uge 41 - desværre lidt forsinket grundet teknisk uheld. God læselyst

Teknisk uheld Nyhedsoversigten for uge 41 - desværre lidt forsinket grundet teknisk uheld. God læselyst SIGN UP CANCEL SUBSCRIPTION WEBSITE FORWARD PRINT Teknisk uheld Nyhedsoversigten for uge 41 - desværre lidt forsinket grundet teknisk uheld. God læselyst Læs mere Polsk landbrug bør opretholde sin konkurrenceevne

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

DLG. v. Torben Thomsen

DLG. v. Torben Thomsen DLG v. Torben Thomsen Overblik Blandt Europas største landbrugsselskaber Aktiviteter i mere end 20 lande Blandt de største eksportører af maltbyg, sædekorn, foderog brødkorn samt raps i EU Fakta om DLG

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7.

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7. PRESSEMEDDELELSE Danish Agro a.m.b.a. Køgevej 55 4653 Karise www.danishagro.dk Galten, 7. september 2012 Vestjyllands Andel Vesterkær 16 6950 Ringkøbing www.vja.dk Danish Agro og Vestjyllands Andel køber

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

INDHOLD. Regnskabskommentar 3. Resultatopgørelse 4. Balance, Aktiver 5. Balance, Passiver 6. Hoved- og nøgletal 7

INDHOLD. Regnskabskommentar 3. Resultatopgørelse 4. Balance, Aktiver 5. Balance, Passiver 6. Hoved- og nøgletal 7 HALVÅRSREGNSKAB 2013 INDHOLD Regnskabskommentar 3 Resultatopgørelse 4 Balance, Aktiver 5 Balance, Passiver 6 Hoved- og nøgletal 7 DLG Telf + 45 33 68 30 00 information@dlg.dk www.dlg.dk 2 S HALVÅRSREGNSKAB

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

nyheder og information fra danish agro Januar 2013 læs om Status for året 2012 Udkørsel af vårsæd Bestil varer døgnet rundt!

nyheder og information fra danish agro Januar 2013 læs om Status for året 2012 Udkørsel af vårsæd Bestil varer døgnet rundt! nyheder og information fra danish agro Januar 2013 læs om Status for året 2012 Udkørsel af vårsæd Bestil varer døgnet rundt! Status for året 2012 Et succesfuldt år 2012 for Danish Agro-koncernen Her ved

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser

læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser Nr. 15 torsdag 30. september 2010 126. årgang www.gartnertidende.dk gartner tidende Nr. 15 2010 læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser 1 INDHolD 4 Flormart

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Dep. EUINT Sagsnr.: 2013-29-221-01962/Dep sagsnr: 23231 Den 8. november 2013 FVM 205 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart v/ Søren Villumsen, DLG Drift & Logistik Transport, bulkterminal, driftsregioner, Friskvareterminal 25.000 landmænd 22 DLG-forretninger/kredsbestyrelser

Læs mere

DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi

DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE AKADEMI V2.0 Økologi og foderstoffen Hvilke afsætningsmuligheder findes der? Hvordan sættes priserne

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Hvordan handler du? Disposition

Hvordan handler du? Disposition Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Indledning Pesticider eller sprøjtemidler er kemiske stoffer, som bliver brugt på marker eller i haver for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer

Pesticidrester i fødevarer Pesticidrester i fødevarer Jens Hinge Andersen Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg e-mail jha@fdir.dk tlf 33 95 64 68 Kontrol af fødevarer! Ansvarlig myndighed: Fødevaredirektoratet! Finansiering

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

dvca Det danske venturemarked investeringer og forventninger

dvca Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 3. KVARTAL 2012: Det danske venturemarked investeringer og forventninger MED CASE OM DEN DEN DANSKE AUDIO- VIRKSOMHED LIRATONE, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA VENTURE- FONDEN SEED CAPITAL

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 137 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 137 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 137 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2015-29-35-00193 / 315356 Den 10. september 2015 MFVM

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 117 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Center for Dyresundhed, Dyrevelfærd og Omsætning/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00805

Læs mere

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne

Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Palle Pedersen, PhD Assistant Professor Soybean Extension Agronomist Iowa State University palle@iastate.edu 13 januar, 2009 Palle Pedersen, Iowa

Læs mere

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere