KommunePlanstrategi 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KommunePlanstrategi 2007"

Transkript

1 KommunePlanstrategi 2007 Nordfyns Kommune - 1 -

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 +1: Lokal Agenda 21 4 Kommuneplanen 5 Revisionsform af kommuneplanen 5 Tidsplan i forhold til KP 6 Status, planlægning siden sidst 7 Kort 8 Kortenes optik 9 Kortenes systematik 9 Hvordan skal kortene brug 9 Oversigt over kortenes indbyrdes sammenhæng 10 Fokusområde B 11 Fokusområde D 25 Fokusområde E 31 Fokusområde I 39 Fokusområde L 43 Fokusområde S 45 Fokusområde T 49 Fokusområde U 52 Fokusområde V 54 Fokusområde A 56 Høring

3 Forord v. Borgmester Bent Dyssemark Du sidder med kommunalbestyrelsens overordnede vision og strategi for Nordfyns Kommunes udvikling de kommende år. Kommunens første KommunePlanstrategi bygger videre på de visioner, som sammenlægningsudvalget for Nordfyns Kommune udarbejdede i 2005; Vision ny kommune på Nordfyn. Ved debatmødet om KommunePlanstrategien den 9. januar 2008 valgte næsten 100 borgere at møde op og deltage i debatten. Jeg var positivt overrasket over, at så mange valgte at bruge en aften på at deltage i debatten om kommunens fremtid. Og de fremmødte kom med mange gode input, som er blevet bearbejdet og taget med i kommunalbestyrelsens arbejde med KommunePlanstrategien. Kommunalbestyrelsen har valgt at præsentere KommunePlanstrategien på en ny og anderledes måde for at sikre, at vores vision og strategi bliver forståelig og mere kontant. Kortene, som indeholder visionerne og strategierne, kan revideres i takt med den rivende udvikling, som vores kommune er i gang med, og den nye måde, vi præsenterer KommunePlanstrategien på, underbygger også den åbenhed og dynamik, som vi politikere ønsker i Nordfyns Kommune. KommunePlanstrategien skal derfor ikke ses som kommunalbestyrelsens endelige liste over kommunalbestyrelsens indsatsområder. Den er et dynamisk værktøj, som kommunalbestyrelsen kan udvikle og ændre. Med vedtagelsen af denne KommunePlanstrategi har kommunalbestyrelsen også sat arbejdet med den nye kommuneplan i gang. Det er et stort arbejde, som venter borgere, administration og politikere. Den helt store opgave i processen bliver at få nedbrudt de gamle kommunegrænser, så de 3 gamle kommuner bindes sammen til Nordfyns Kommune. Med kommuneplanarbejdet går vi også i gang med en mere detaljeret planlægning af kommunens udvikling. Derfor vil kommuneplanen for mange af jer blive mere nærværende, end en KommunePlanstrategi er. Derfor ser kommunalbestyrelsen og jeg frem til, at endnu flere vil møde op til de kommende debatmøder om den første kommuneplan for Nordfyns Kommune. Med venlig hilsen Bent Dyssemark Borgmester - 3 -

4 Baggrund Arbejdet med den nye Kommuneplan starter med udarbejdelsen af KommunePlanstrategien, en strategi der danner baggrund for indholdet i kommuneplanen. Der er stor frihed til udarbejdelsen af KommunePlanstrategien, som skal tilpasses de lokale forhold og de aktuelle lokalpolitiske problemstillinger. Det nye Danmarkskort stiller Nordfyns Kommune, i lighed med mange andre kommuner, overfor vigtige politiske beslutninger om kommunens fremtidige udvikling. Derfor er der behov for en overordnet ramme, en KommunePlanstrategi som politikker, planer, handlingsplaner og ressourceindsatser tager afsæt i. KommunePlanstrategien muliggør realisering af langsigtede strategiske mål gennem identifikation, målrettet arbejde, udvikling og udnyttelse af områdets potentialer. Som led i kommunalreformen har Nordfyns Kommune fået flere og større opgaver som skal koordineres og bearbejdes. Disse opgaver bør på sigt udvikle Nordfyns Kommune til at være en kommune blandt landets bedste. Med KommunePlanstrategien ligger Kommunalbestyrelsen op til en langsigtet planlægning af udviklingen i Nordfyns Kommune. Det er et område som Kommunalbestyrelsen vægter højt, og som i de kommende år vil have en særlig opmærksomhed. KommunePlanstrategien fastlægger visionerne for kommunens udvikling og sætter særlig fokus på 9+1 hovedområder. Fokusområderne er af vidt forskellige karakter, men er alle væsentlige at have fokus på i forhold til kommunens fremtidige udvikling. +1: Lokal agenda 21 Agenda 21 og arbejdet med bæredygtig udvikling startede oprindeligt i 1992 under FN s konference omhandlende miljø og udvikling. Det er nu blevet et krav, at alle kommuner i Danmark skal udarbejde lokale Agenda 21-strategier hvert fjerde år. Fakta ifølge Planloven 33 a. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). LA21 Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen 2) Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3) Fremme af biologisk mangfoldighed 4) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde 5) Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, sociale sundhedsmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Nordfyns Kommune skal i forbindelse med drift og vedligehold være på forkant med udviklingen indenfor energi og indeklima herunder skole og institutionsstruktur. Med fokus på det lokale Agenda 21 arbejde, reduceres miljøbelastningen og ressourceforbruget i kommunen. Heriblandt reduceres el, varme- og vandforbruget i kommunens bygninger med 10 % i løbet af de næste 4 år. En del af LA21 strategien for Nordfyns Kommune er, at samarbejde mellem politikere og fagsektorerne sikrer, at vedligeholdelse fokuseres på ejendomme, som indgår i den fremtidige - 4 -

5 institutionsstruktur. Kommunens nye energioffensiv skal resultere i færre kommunale udgifter til energi samt en mindre udledning af kommunens CO 2. At inddrage medarbejdere i Nordfyns Kommune fra top til bund og gøre dem medansvarlige. Der skal indføres incitamenter til brugerne af de kommunale ejendomme, så brugerne bevarer fokus på energiforbruget. Kommunens politikere har besluttet, at der skal iværksættes et projekt med henblik på at reducere energiforbruget i kommunens bygninger betydeligt. Projektet udfører kommunen i samarbejde med et privat firma. Der udarbejdes retningslinier for de krav og forventninger, som Nordfyns Kommune ønsker at stille til energi og indeklima for vedligeholdelsesarbejder på de kommunale ejendomme. Udarbejdelse af frivilligt grønt regnskab for Nordfyns Kommune. Der følges op på det grønne regnskab en gang om året i forbindelse med, at der udarbejdes et nyt regnskab. Der skal ligeledes laves en opfølgning på øvrige tiltag. En anden målsætning i Nordfyns kommune er at inddrage borgere og erhvervsliv med henblik på at få aktive medspillere på bl.a. miljø- og energiområdet. Det er endnu ikke besluttet, hvordan inddragelsen skal foregå, men det kan evt. blive i form af café-møder med deltagelse af borgere og erhvervsliv. I forbindelse med miljøtilsyn på virksomheder og landbrug, er der ligeledes fokus på bæredygtighed. På den måde kan både industrivirksomheder og landbrug bidrage til en positiv udvikling i kommunen. Her vil kommunen søge at påvirke til, at der opnås mest mulig miljø for pengene. Der er endnu ikke udarbejdet en konkret strategi, som loven foreskriver. Når den endelige strategi er fastlagt, vil offentligheden få mulighed for at få indsigt i, hvordan Nordfyns Kommune vil inddrage bl.a. kommunens borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at den Agenda 21 strategi, der bliver besluttet bliver en integreret del i alle kommunens afdelinger, og at Agenda 21 således vil komme i fokus og blive en del af de politikker, der fx udarbejdes overfor børn og unge med hensyn til sundhed og reduceret miljøbelastning. Et andet eksempel er i Teknik og Miljø hvor det jo netop er besluttet af kommunens politikker, at der skal være en særlig fokus på energiforbrug og energibesparelser. Ved at Nordfyns Kommune bidrager lokalt med at reducere energiforbrug og miljøbelastning, yder kommunen en indsats for at forbedre det globale miljø. Kommuneplanen Revisionsform af kommuneplanen Med udgangspunkt i KommunePlanstrategien og på baggrund af kommunalreformen krav om en samlet kommuneplan fra de tre sammenlægningskommuner, har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der med KommunePlanstrategi 2007 udarbejdes en ny samlet kommuneplan, som danner grundlaget for den fremtidige planlægning i Nordfynskommune. Kommunalreformen har givet kommunen et nyt råderum og nye planlægningsopgaver. Kommunen er ikke kun blevet større, men Kommunalbestyrelsen har fået langt større indflydelse og selvbestemmelse på områder som tidligere var reguleret af amterne, ikke mindst på natur- og miljøområderne. Som følge heraf kan kommunen nu planlægge for hele kommunen, både byer og det åben land. Dette bevirker at kommunen nu i højere grad end tidligere har ansvaret for at prioritere mellem de mange og ofte modsatrettede interesser, og fastsætte mål og retningsliner for, hvad der kan ske hvor. Kommuneplanen bliver nu den - 5 -

6 bærende plan, hvor borger, virksomheder og organisation kan hente informationer om mål og regler for arealanvendelsen overalt i kommunen. Kommunalbestyrelsen er derfor af den opfattelse, at det er vigtigt, at der foretages en fuld revision af kommuneplanen. Det betyder ikke, at alle eksisterende planer skal revideres. Der vil være en lang række områder, hvor det eksisterende plangrundlag fra de tre gamle kommuner og regionplanen kan indarbejde i kommuneplanen for Nordfyns kommune. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at Kommuneplanen kommer til at indeholde tydelige mål og regler for arealanvendelsen i kommune. Der arbejdes med perspektiv på 12 år. Emner der jf. Planloven skal behandles i Kommuneplanen. 1. Byzoner og sommerhusområder fx stillingtagen til nye arealer til Byzoner og sommerhusområder, rollefordeling mellem byerne, landsbyer i landzone osv. 2. Forskellige byformål fx stillingtagen til, hvordan de enkelte byers funktioner skal spille sammen, hvor skal der være boliger, erhverv, offentlige institutioner osv. 3. Detailhandel fx fastlæggelse af detailhandelsstrukturen i kommunens byer 4. Trafikanlæg fx planlægge for kommunens trafik og veje. Det kan være at den nye kommune skaber mere trafik på specielle strækninger. Det har tidligere været amtet som planlage beliggenhed af større veje. 5. Tekniske anlæg fx energiforsyning, kommunikation det handler om at tekniske anlæg udbygges under størst mulig hensyn til landskabet og omgivelserne. 6. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav - Fx olieraffinaderier, asfaltfabrikker, fyrværkerifabrikker, motorbaner osv. 7. VVM-anlæg 8. Støjforebyggelse fx sikre at støjfølsom bebyggelse ikke placeres tæt på fx støjende virksomheder og veje osv. 9. Fritidsformål mål og rammer for friluftsliv i det åbne land fx turistfaciliteter, idrætsanlæg og stier i rekreative områder oplevelsesøkonomi. 10. Jordbrug fx udpegning af de bedst egnede steder til landbrugsjorder. 11. Skovrejsning fx udpegning af områder til skovrejsning 12. Lavbundsarealer fx genopretning af vådområder. 13. Naturbeskyttelse fx sikring af sammenhængende naturområder o.s.v. 14. Kulturarv fx udarbejdelse af retningslinjer på området. 15. Landskaber fx at udpege værdifulde landskaber og sikre at landskabernes kvalitet bevares/styrkes 16. Geologi fx udpege landskaber med geologiske bevaringsværdier. 17. Vandløb, søer og kystvande samt grundvand. 18. Kystnærhedszonen fx retningslinjer for hvordan arealerne i kystnærhedszonen må anvendes. 19. Realisering af landsplandirektiver. Den nye Kommuneplan skal afløse Kommuneplanerne fra de tre sammenlægningskommuner, der har gennemført revision af deres kommuneplaner med følgende vedtagelsestidspunkter: Otterup Kommuneplan d. 15. juni 1994 Søndersø Kommuneplan d. 1. april 2004 Bogense Kommuneplan d. 15. november 2001 Tidsplan i forhold til KP Tidsplan for det videre arbejde hen imod en kommuneplan for Nordfyns kommune Kommunalbestyrelsen vedtager Planstrategien til offentliggørelse April ugers offentlig høring Maj 2008 Behandling af indkommende forslag Juni 2008 Udarbejdelse, høring samt vedtagelse af kommuneplanen Ultimo

7 Status, planlægning siden sidst Sammenlægningskommunerne har håndteret den løbende revision af kommuneplanerne meget forskelligt, specielt op til kommunalreformen. Gl. Otterup Kommune har den ældste kommuneplan, hvor grundlaget for den gældende kommuneplan er udarbejdet i Nyest er gl. Søndersø Kommunes, som er vedtaget i Sammenlagt i de tre gamle kommuner er der blevet udarbejdet 69 lokalplaner og 39 kommuneplantillæg siden de respektive kommuneplaner er blevet udarbejdet. Fordelingen mellem kommunerne er, at man i Otterup har udarbejdet 41 lokalplaner, i Bogense 12 lokalplaner, i Søndersø 8 lokalplaner og i den nye Nordfyns kommune 8 lokalplaner. Kommuneplantillæggene fordeler sig på 26 til Otterups kommuneplan, 10 til Bogenses kommuneplan og 3 til Søndersøs kommuneplan

8 - 8 -

9 Kortenes optik Kommunernes/byernes konstante foranderlighed har bevirket, at planlægningen i den brede forstand i dag, har bevæget sig væk fra de kendte kognitive metoder som førhen var grundlaget, til en mere pragmatisk metode. Baggrunden for de pragmatiske metoder, skal findes i at den kognitive metode ikke tager udgangspunkt i Kommunens/byernes faktiske vilkår, men ser dem som et stabilt territorium med faste funktioner og forudsigelige handlinger. Samtidig er der kommet et krav om, at planlægningen skal kunne forholde sig til en foranderlig fremtid, der ikke foregriber sig på, eller stiller faste forventninger til hvordan fremtiden udvikler sig. Indenfor denne planlægning arbejdes der med tre redskaber, diagnosen, strategien og modellen. Diagnosen prøver at visualisere de eksisterende forhold ved at indsamle data, som derigennem gøres anvendelig i forhold til kommunens/byernes karakterer. Strategien arbejder med fokusområder og scenarier, der diagnosticer databehandlingen. Strategien kommer heraf til at danne kernematerialet hvor det repræsenteres i form af tekst og diagrammer, der hermed kan beskrive en lang række kendsgerninger, som ikke kan udtrykkes ved traditionelle virkemidler. Modellen er redskabet, hvorigennem diagnosen og strategien formidles. Kortenes systematik Kortene bygger på en ottetrins systematik, hvor hvert trin i kortene har deres individuelle betydning og derfor derigennem et sammenligningsparameter kortene imellem. Nedenfor beskrives betydningen af de enkelte trin. : Unikt nummer der bruges til identifikation af de enkelte kort. Scenariet: Hvad er det kortet beskriver. Hvilket af de 9+1 fokusområde kortet tilhører. Hvad er det for en vision der ligger til grund for scenariet. Beskriver de hovedlinjer der skal til for at opnå kortets vision Konkrete tiltag og handlinger for derigennem at opnå kortets vision. En evt. tilknytning til andre dokumenter, lovtekst mv. Kortets sammenhæng med andre kort. Hvordan skal kortene bruges Kortene kan som udgangspunkt bruges på to måder. Den første og enkleste måde er en sammenholdelse af kortene fra et og samme fokusområde, for derigennem at få en forståelse for hvilken parameter der gør sig gældende fra dette fokusområde. Den anden og mest konstruktive måde er, at sammenholde det/de enkelte korts link, for derigennem at få en forståelse for helheden og de parametre der påvirker den helhedsorienterede planlægning. Den helhedsorienterede planlægning tvinger brugeren til at se og forstå at alle scenarier påvirker andre scenarier på et vis niveau, nogen mere end andre

10 Oversigt over kortenes indbyrdes sammenhæng

11 B Identifikationsbogstav fokusområde Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Målet er at der opleves gode livsvilkår Et godt sted at bo og leve Kommunal service, der understøtter at hverdagen fungerer En aktiv indsats for bosætning Tag ansvar for dig selv tag hånd om andre Livskvalitet i nærmiljøet En aktiv miljøindsats for at sikre gode livsvilkår og en rig natur

12 B 1 scenariet Bynære rekreative områder Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Til styrkelsen af urbaniteten og dens muligheder ses de bynære rekreative områder, som et vigtigt element for muliggørelse af mangfoldigheden af de enkelte byrum og byområder. At skabe nye bynære rekreative områder, samt skabe forbindelse mellem eksisterende og kommende områder. De bynære rekreative områder bør indgå som en del af den større planlægning og være med til at højne kvaliteten af de enkelte byrum og byområder. Udarbejdelse af handlingsplaner og retningsliner der fremmer de bynære rekreative områder, specielt i nye og nyere områder. Endvidere fokusering på hvordan den eksisterende urbanitet kan indgå som aktiv del for derigennem at sikre linket mellem det gamle og det nye. B4, I3, S1, A3, A4-12 -

13 B 2 scenariet Naturlige og bæredygtige fiskebestand i de nordfynske vandløb Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø For at opnå naturlige og bæredygtige fiskebestande af f.eks. ørreder på nordfyn er det afgørende at få fjernet/skabt passage ved de spærringer/fysiske barrierer, der hindrer fiskenes fri passage. Spærringsfjernelsen vil desuden have positiv indvirkning på biodiversitet og dermed kommunens Countdown 2010 aftale. Endvidere kan det være en væsentlig faktor i opfyldelse af vandløbenes miljømålsætning og tiltrække lystfiskere både lokale samt danske og udenlandske turister. Nordfyns kommune er en aktiv del af det fælles kommunale projekt HavørredFyn. Som følge af projekts forankring og virke i Fyns Amt, tiltrækker Fyn i dag lystfiskerturister fra hele Europa men også uden for Europas grænser. Et af projektets formål er netop at tiltrække lystfiskerturister til Fyn. HavørredFyn ønsker derfor også bedre forhold for de fynske havørreder for dermed at forbedre det grundlag som hele markedsføringen hviler på, nemlig at der er havørreder som turisterne kan fiske efter. HavørredFyn kan bidrage med økonomiske midler til f.eks. fjernelse af spærringer i vandløb, men det er den enkelte kommune som har myndigheden til at gennemføre projekterne. For at Nordfyns Kommune fortsat er en attraktiv lokalitet for lystfiskerturisterne, er det derfor nødvendigt at der arbejdes for at skabe bedre forhold i de nordfynske vandløb, og her er det afgørende at der fjernes så mange spærringer i vandløbene som muligt. I de nordfynske vandløb er der omtrent 150 spærringer/fysiske barrierer. I dag opretholdes fiskebestandene kunstigt ved hjælp af udsatte fisk. En prioriteret indsats for fjernelse af spærringer. I prioriteringen vægtes følgende: Hvor mange kilometer vandløb der åbnes op for. Kvaliteten af den vandløbsstrækning som der skabes adgang til. Om der allerede er en fiskebestand i en den åbne del af vandløbet. Prisen for projektet. Muligheden for finansiering vha. støttemidler. Spærringerne fjernes eller gøres passable således at der åbnes op for så mange kilometer vandløb som muligt. B4, T1, A4-13 -

14 B 3 scenariet Spildevand Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Overordnet at sikre at borgerne oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Der ud over at håndter og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil, effektiv og miljømæssig forsvarlig måde samt forbedre spildevandsrensningen i det åbne land. Desuden skal det sikres, at regionplanens målsætning for recipient tilstanden og badevandskvaliteten overholdes samt at grundvandet beskyttes mod forurening med spildevand. Endelig skal vi sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte i kloakforsyningen. Der skal udarbejdes en dynamisk og langsigtet spildevandsplan, der tilgodeser kommunens visioner mht. det åbne land, udbygning af nye kloakoplande, renovering af eks. kloakker samt drift og vedligeholdelse af kloak og renseanlæg. Strategien i spildevandsplanen sikres løbende mht. udbygning af separatsystemerne i størst mulig omfang og indførelse af lokal afledning af regnvand (LAR). Der skal endvidere udstedes påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land, og styringen og overvågningen af kloak- og renseanlæg skal udbygges for derved at skabe et bedre grundlag for håndtering at spildevand og sikre minimale gener for borgere og miljø. B13, E1-14 -

15 B 4 scenariet Natur Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Det er kommunalbestyrelsens mål at fastholde og styrke naturindholdet i kommunen således, at tilbagegangen i biodiversiteten ændres til en fremgang. Der sikres et sammenhængende netværk af naturområder således, at der er mulighed for, at de enkelte dyre- og plantearter kan spredes. Der sikres samtidigt befolkningen muligheder for alsidige naturoplevelser nu og i fremtiden. Det sikres, at udbygning af de rekreative interesser og turismen sker på et bæredygtigt grundlag. Kommunen sikrer gennem sin administration af plan- og miljølovgivningen, at naturinteresserne kun tilsidesættes, såfremt væsentlige samfundsinteresser taler herfor. Der udarbejdes plejeplaner for de fredede arealer i kommunen, samt for de naturarealer som ligger i de internationale beskyttelsesområder. Kommunens egne naturarealer gennemgås, og der udarbejdes om nødvendigt plejeplaner, som sikrer en gunstig bevaringsstatus. Befolkningens adgang til naturen sikres gennem en aktiv stiplanlægning. Lov om planlægning 33a B1, B2, B6, E1, L1, A4-15 -

16 B 5 scenariet Veje og trafik Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Kommunen ønsker at fremme en udvikling, der understøtter en god infrastruktur. Kommunen ønsker at sætte fokus på trafikplanlægning med øget opmærksomhed på trafiksikkerhed, især på problematikken Unge og Fart. I den forbindelse sættes fokus på vej- og stivedligeholdelse. Kommunen ønsker ligeledes at fremme og udvikle den kollektive trafik til styrkelse af den frie bevægelighed og for i videst muligt omfang at opfylde borgernes transportbehov. Udarbejdelse af trafikplan, trafiksikkerhedsplan og vedligeholdelsesplan. Sikring af direkte busforbindelser imellem kommunens største byer, herunder udbygning og udvikling kommunens telebusordning og lokalruter. Trafikselskabet FynBus B12, B

17 B 6 scenariet Kulturarv Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Bevare det eksisterende af Nordfyns kulturarv og reetablere ødelagte historiske værdier med fokus på købstadsmiljøet i Bogense, bygninger i kommunen, landsbymiljøer og fortidsminder. Kulturarven i landskabet udgør summen af alle spor af menneskelig aktivitet gennem tiderne. Den nordfynske kulturarv skal være et aktiv og bruges fremadrettet, lige fra branding til sundhed/velvære og videre til fysisk planlægning. Bevarende planlægning skal i højere grad anvendes. Kulturarven skal sikres gennem sagsbehandlingen. Udarbejdelsen at et kulturarvs atlas for Nordfyns Kommune, hvor bl.a. bevaringsværdige bygninger, landsbyer med bevaringsværdige miljøer, fortidsminder og tilsvarende registreres. Atlasset indgår som en naturlig del af kommunens planlægning og sagsbehandling. Der udarbejdes lokalplaner for landsbyer og miljøer i øvrigt, som har en bevaringsværdig karakter. B4, L1-17 -

18 B 7 scenariet Plejeboliger Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Kommunen tilbyder borger med plejebehov forskellige typer plejeboliger i forskellige områder i kommunen. Plejeboliger etableres efter Leve bo-miljø princippet i bynære områder, som er lokalt placeret i kommunen. Der skal sikres en høj faglig kvalitet i tilbuddene og der er mulighed for aflastning, hvis behovet er tilstede. Der etableres 30 boliger i Søndersø og 40 i Bogense. Lov om almene boliger ( 54a) B13, D3, S2-18 -

19 B 8 scenariet Ældreboliger Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Kommunen tilbyder handicapvenlige ældreboliger til afhjælpning af fysisk, psykisk og social funktionsnedsættelse. Ældreboligerne etableres i bynære områder lokalt i kommunen. Ældreboligkapaciteten udnyttes i de områder, de er placeret i eller anvendes til andre formål. At sikre så høj udnyttelsesgrad så muligt også i ydreområderne. Analyse af de ældres behov for boliger, samt fremtidssikre tilbuddene. Kvalitetsstandarder. B13, D3, S2-19 -

20 B 9 scenariet Helhed Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med fælles mål. En forudsætning for dette er, at der er et udvidet samarbejde med forældre og de relevante voksne, som er omkring barnet og den unge. Undersøgelse af behov og ønsker til alternativ pasning i form af vuggestuer. Stillingtagen til behovet for legestuelokaler i skoledistrikterne for at skabe fællesskaber for dagplejerne. Analyse af behovet for børnehavepladser i skoledistrikterne. Nødvendig efter- og videreuddannelse af personale. Institutionerne indfører oplysningsblad el.lign. mellem afgivende og modtagende institution, således at overgangen opleves harmonisk. Desuden indføres trekantsamtaler mellem institutionerne og forældrene til børn, der har særlige behov. Institutionerne afklarer og aftaler gensidige forventninger samt beskriver fælles forløb, der styrker den røde tråd. Den røde tråd skal medtænkes ved etablering af nye rammer for pasningstilbuddene, således at der er sammenhæng med skolen. Dagtilbudsloven. B

21 B 10 scenariet Sundhed og trivsel Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Fremme og forebyggelse af børns sundhedstilstand. Børn og unge skal i deres dagligdag møde positive og tydelige voksne, som har fokus på børns og unges trivsel herunder kost og motion. Børn og unge skal bevæge sig i sunde og indbydende miljøer. Sundhedspersonalet anvendes som sparringspartnere for familierne. Kommunens bygninger skal gennemgås, og der udarbejdes tilstandsrapporter og prioriteringsplaner, så der er et højt fysisk, psykisk og æstetisk pasnings- og undervisningsmiljø for børn og voksne. Institutionerne udarbejder strategier og politikker, som sætter fokus på kost, motion og sundhed. Sundhedsplejerskerne skal have tæt kontakt med familierne og institutionerne i området (dagpleje, børnehaver, skoler, læger, tandpleje) og derved sikre trivsel for børn og familier. Der gennemføres særlige projekter for fremme af sund kost, forebyggelse af overvægt og forbedring af livsstil. Sundhedsplejerskerne rådgiver skolerne i sundhedsmæssige spørgsmål. Der gennemføres to sundhedsundersøgelser af alle skolebørn. Der tilbydes i samarbejde med Familiehusene rådgivning til vordende forældre. Sundhedsloven. B9, B11, D2, D5, A3-21 -

22 B 11 scenariet Fællesskaber Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Skolefritidsordninger og klubber. Børn og unge medinddrages, så de får ansvar og indflydelse ud fra egne ressourcer. Børn og unge skal lære at kunne indgå i sociale relationer, få prøvet egne holdninger af i trygge fællesskaber og opleve værdien af at have tilknytning til andre og få venskaber. Tilbyde gode fritidstilbud SFO og klubber i alle lokalområder, herunder klub under serviceloven i de tre største byområder. Samarbejde mellem det kommunale fritidstilbud og skolerne samt de frivillige foreninger. Skolefritidsordningerne med tilhørende klubber integreres fysisk og pædagogisk i skolerne. De fysiske rammer omkring både skoler og selvstændige klubber vedligeholdes løbende og udbygges efter behov. Samarbejdet mellem selvstændige klubber, skoler og skolefritidsordninger samt de frivillige foreninger udvikles løbende. Personalet tilbydes relevant efteruddannelse. Gode ledere og medarbejdere tiltrækkes via en aktiv rekrutteringspolitik. Folkeskoleloven og dagtilbudsloven. B10, B11, B13, S2-22 -

23 B 12 scenariet Tilgængelighed Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Mobilitet. Infrastrukturen er vigtig for børns og unges mobilitet. Børn og unge skal have mulighed for under trygge forhold at kunne bevæge sig rundt i Nordfyns Kommune. Infrastrukturen skal styrke børns og unges mobilitet. Børn og unge skal lære at begå sig sikkert i trafikken. For at fremme børns og unges mobilitet, skal der etableres flere cykelstier og ruter, og desuden skal kommunen bindes sammen af en velfungerende busordning. Trafik- og færdselstræning skal sikres og være en naturlig del af hverdagen. B5, B11, S1, S2, S3, A3-23 -

24 B 13 scenariet Grønnere bosætning og boligudvikling Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø I 2015 opfatter danskerne Nordfyn som Fyns mest attraktive bosætningskommune, og en nuværende vækst på 2,8 % om året skal fastholdes, så vi er i Kommunen skal fremme en grønnere bosættelse, og kommunens byudvikling skal indpasses i de lokale forhold og styrke de lokale kvaliteter på miljø- og naturområdet. Kommunen skal altid kunne tilbyde et bredt udvalg af attraktive udstykninger med hovedvægt på de 3 hovedbyer. Nordfyns Kommune skal være katalysator for udviklingen inden for energi- og miljørigtig byggeri. Bosætning og boligudvikling skal gennemtænkes i forhold til infra-, institutions- og servicestruktur ved at styrke sammenspillet mellem planlægning og bosætning. Fokus er på fortætning, så det åbne land forbliver åbent. Udstykninger skal rumme plads til eksempelbyggeri, fx særligt energi- og miljørigtigt byggeri, og der skal sikres gode friarealer. Det accepteres, at grunde kan ligge til salg i en længere periode, frem for at udstykningerne kun følger efterspørgslen og hermed udføres Der skal laves scenarier for, hvilke byer og boligområder, der skal vokse, hvorfor, hvem der skal bo der mm. Der skal foretages en afdækning af kommunens eksisterende boligmasse med segmentering i udviklings- og afviklingsejendomme. Identifikation og sikring af små samfund. Der formuleres målsætninger og lægges en strategi for salg af grunde og ejendomme. Planlægning og projektering skal udføres sideløbende. Det skal udpeges områder til fremtidige udstykninger i en tidshorisont på 12 år. I udstykninger udlægges arealer til særligt eksempelbyggeri indenfor energi- og miljørigtigt byggeri. B3, B5, B6, B7, B11, E1, E4, E5, I1, I2, S2, S3, T1, A2, A3, A4-24 -

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Planstrategi 2011. Nordfyns Kommune - Planstrategi 2011

Planstrategi 2011. Nordfyns Kommune - Planstrategi 2011 Planstrategi 2011 Nordfyns Kommune - Planstrategi 2011 Forord Du sidder med Kommunalbestyrelsens overordnede vision og strategi for Nordfyns Kommunes udvikling fra 2011 og de kommende år frem. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Job- og kravprofil Afdelingsleder for Job og Uddannelse i Jobcenter Vesthimmerland

Job- og kravprofil Afdelingsleder for Job og Uddannelse i Jobcenter Vesthimmerland Job- og kravprofil Afdelingsleder for Job og Uddannelse i Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OM VESTHIMMERLANDS KOMMUNE... 3 3. STILLINGEN... 7 4. PROFILEN... 8 6. ANSÆTTELSESPROCES

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn 1 De fem punkter: Det grønne Nordfyn. Det sunde Nordfyn. Det lærende Nordfyn. Det professionelle Nordfyn Det erhvervsvenlige Nordfyn 1. Det Grønne Mærkesag:

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Den udgave, du sidder med nu, er drøftet i centrets MED-regi i uge 7 og vil være centrets strategiplan for 2013. God læselyst!

Den udgave, du sidder med nu, er drøftet i centrets MED-regi i uge 7 og vil være centrets strategiplan for 2013. God læselyst! 1 Indledning I skrivende stund er vi i starten af 2013. Arbejdet med strategiplanen er i år gennemført i en komprimeret proces, da arbejdet med kommuneplanen, revision af tekster til ny hjemmeside samte

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune 13-06-2013 Indhold 1. Fokusering af Nordfyns vækststrategi... 3 2. Situationsanalyse... 5 3. Gode erhvervsmæssige

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social

Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OM VESTHIMMERLANDS KOMMUNE... 3 3. STILLINGEN... 7 4. PROFILEN... 7

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Job- og kravprofil Afdelingsleder for Job og Uddannelse i Jobcenter Vesthimmerland

Job- og kravprofil Afdelingsleder for Job og Uddannelse i Jobcenter Vesthimmerland Job- og kravprofil Afdelingsleder for Job og Uddannelse i Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OM VESTHIMMERLANDS KOMMUNE... 3 3. STILLINGEN... 7 4. PROFILEN... 8 6. ANSÆTTELSESPROCES

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2009 INSTITUTIONENS NAVN. "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet]

ÅRSRAPPORT 2009 INSTITUTIONENS NAVN. (SKRIV INSTITUTIONSNAVN) [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet] ÅRSRAPPORT 2009 - et tilbageblik på 2008 - status på 2009 - forventninger til 2010 INSTITUTIONENS NAVN "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet] Marts - Politiske

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Handicappolitik Indhold Forord..................................................................................... 3 Indledning................................................................................

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere