KommunePlanstrategi 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KommunePlanstrategi 2007"

Transkript

1 KommunePlanstrategi 2007 Nordfyns Kommune - 1 -

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 +1: Lokal Agenda 21 4 Kommuneplanen 5 Revisionsform af kommuneplanen 5 Tidsplan i forhold til KP 6 Status, planlægning siden sidst 7 Kort 8 Kortenes optik 9 Kortenes systematik 9 Hvordan skal kortene brug 9 Oversigt over kortenes indbyrdes sammenhæng 10 Fokusområde B 11 Fokusområde D 25 Fokusområde E 31 Fokusområde I 39 Fokusområde L 43 Fokusområde S 45 Fokusområde T 49 Fokusområde U 52 Fokusområde V 54 Fokusområde A 56 Høring

3 Forord v. Borgmester Bent Dyssemark Du sidder med kommunalbestyrelsens overordnede vision og strategi for Nordfyns Kommunes udvikling de kommende år. Kommunens første KommunePlanstrategi bygger videre på de visioner, som sammenlægningsudvalget for Nordfyns Kommune udarbejdede i 2005; Vision ny kommune på Nordfyn. Ved debatmødet om KommunePlanstrategien den 9. januar 2008 valgte næsten 100 borgere at møde op og deltage i debatten. Jeg var positivt overrasket over, at så mange valgte at bruge en aften på at deltage i debatten om kommunens fremtid. Og de fremmødte kom med mange gode input, som er blevet bearbejdet og taget med i kommunalbestyrelsens arbejde med KommunePlanstrategien. Kommunalbestyrelsen har valgt at præsentere KommunePlanstrategien på en ny og anderledes måde for at sikre, at vores vision og strategi bliver forståelig og mere kontant. Kortene, som indeholder visionerne og strategierne, kan revideres i takt med den rivende udvikling, som vores kommune er i gang med, og den nye måde, vi præsenterer KommunePlanstrategien på, underbygger også den åbenhed og dynamik, som vi politikere ønsker i Nordfyns Kommune. KommunePlanstrategien skal derfor ikke ses som kommunalbestyrelsens endelige liste over kommunalbestyrelsens indsatsområder. Den er et dynamisk værktøj, som kommunalbestyrelsen kan udvikle og ændre. Med vedtagelsen af denne KommunePlanstrategi har kommunalbestyrelsen også sat arbejdet med den nye kommuneplan i gang. Det er et stort arbejde, som venter borgere, administration og politikere. Den helt store opgave i processen bliver at få nedbrudt de gamle kommunegrænser, så de 3 gamle kommuner bindes sammen til Nordfyns Kommune. Med kommuneplanarbejdet går vi også i gang med en mere detaljeret planlægning af kommunens udvikling. Derfor vil kommuneplanen for mange af jer blive mere nærværende, end en KommunePlanstrategi er. Derfor ser kommunalbestyrelsen og jeg frem til, at endnu flere vil møde op til de kommende debatmøder om den første kommuneplan for Nordfyns Kommune. Med venlig hilsen Bent Dyssemark Borgmester - 3 -

4 Baggrund Arbejdet med den nye Kommuneplan starter med udarbejdelsen af KommunePlanstrategien, en strategi der danner baggrund for indholdet i kommuneplanen. Der er stor frihed til udarbejdelsen af KommunePlanstrategien, som skal tilpasses de lokale forhold og de aktuelle lokalpolitiske problemstillinger. Det nye Danmarkskort stiller Nordfyns Kommune, i lighed med mange andre kommuner, overfor vigtige politiske beslutninger om kommunens fremtidige udvikling. Derfor er der behov for en overordnet ramme, en KommunePlanstrategi som politikker, planer, handlingsplaner og ressourceindsatser tager afsæt i. KommunePlanstrategien muliggør realisering af langsigtede strategiske mål gennem identifikation, målrettet arbejde, udvikling og udnyttelse af områdets potentialer. Som led i kommunalreformen har Nordfyns Kommune fået flere og større opgaver som skal koordineres og bearbejdes. Disse opgaver bør på sigt udvikle Nordfyns Kommune til at være en kommune blandt landets bedste. Med KommunePlanstrategien ligger Kommunalbestyrelsen op til en langsigtet planlægning af udviklingen i Nordfyns Kommune. Det er et område som Kommunalbestyrelsen vægter højt, og som i de kommende år vil have en særlig opmærksomhed. KommunePlanstrategien fastlægger visionerne for kommunens udvikling og sætter særlig fokus på 9+1 hovedområder. Fokusområderne er af vidt forskellige karakter, men er alle væsentlige at have fokus på i forhold til kommunens fremtidige udvikling. +1: Lokal agenda 21 Agenda 21 og arbejdet med bæredygtig udvikling startede oprindeligt i 1992 under FN s konference omhandlende miljø og udvikling. Det er nu blevet et krav, at alle kommuner i Danmark skal udarbejde lokale Agenda 21-strategier hvert fjerde år. Fakta ifølge Planloven 33 a. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). LA21 Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen 2) Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3) Fremme af biologisk mangfoldighed 4) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde 5) Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, sociale sundhedsmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Nordfyns Kommune skal i forbindelse med drift og vedligehold være på forkant med udviklingen indenfor energi og indeklima herunder skole og institutionsstruktur. Med fokus på det lokale Agenda 21 arbejde, reduceres miljøbelastningen og ressourceforbruget i kommunen. Heriblandt reduceres el, varme- og vandforbruget i kommunens bygninger med 10 % i løbet af de næste 4 år. En del af LA21 strategien for Nordfyns Kommune er, at samarbejde mellem politikere og fagsektorerne sikrer, at vedligeholdelse fokuseres på ejendomme, som indgår i den fremtidige - 4 -

5 institutionsstruktur. Kommunens nye energioffensiv skal resultere i færre kommunale udgifter til energi samt en mindre udledning af kommunens CO 2. At inddrage medarbejdere i Nordfyns Kommune fra top til bund og gøre dem medansvarlige. Der skal indføres incitamenter til brugerne af de kommunale ejendomme, så brugerne bevarer fokus på energiforbruget. Kommunens politikere har besluttet, at der skal iværksættes et projekt med henblik på at reducere energiforbruget i kommunens bygninger betydeligt. Projektet udfører kommunen i samarbejde med et privat firma. Der udarbejdes retningslinier for de krav og forventninger, som Nordfyns Kommune ønsker at stille til energi og indeklima for vedligeholdelsesarbejder på de kommunale ejendomme. Udarbejdelse af frivilligt grønt regnskab for Nordfyns Kommune. Der følges op på det grønne regnskab en gang om året i forbindelse med, at der udarbejdes et nyt regnskab. Der skal ligeledes laves en opfølgning på øvrige tiltag. En anden målsætning i Nordfyns kommune er at inddrage borgere og erhvervsliv med henblik på at få aktive medspillere på bl.a. miljø- og energiområdet. Det er endnu ikke besluttet, hvordan inddragelsen skal foregå, men det kan evt. blive i form af café-møder med deltagelse af borgere og erhvervsliv. I forbindelse med miljøtilsyn på virksomheder og landbrug, er der ligeledes fokus på bæredygtighed. På den måde kan både industrivirksomheder og landbrug bidrage til en positiv udvikling i kommunen. Her vil kommunen søge at påvirke til, at der opnås mest mulig miljø for pengene. Der er endnu ikke udarbejdet en konkret strategi, som loven foreskriver. Når den endelige strategi er fastlagt, vil offentligheden få mulighed for at få indsigt i, hvordan Nordfyns Kommune vil inddrage bl.a. kommunens borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at den Agenda 21 strategi, der bliver besluttet bliver en integreret del i alle kommunens afdelinger, og at Agenda 21 således vil komme i fokus og blive en del af de politikker, der fx udarbejdes overfor børn og unge med hensyn til sundhed og reduceret miljøbelastning. Et andet eksempel er i Teknik og Miljø hvor det jo netop er besluttet af kommunens politikker, at der skal være en særlig fokus på energiforbrug og energibesparelser. Ved at Nordfyns Kommune bidrager lokalt med at reducere energiforbrug og miljøbelastning, yder kommunen en indsats for at forbedre det globale miljø. Kommuneplanen Revisionsform af kommuneplanen Med udgangspunkt i KommunePlanstrategien og på baggrund af kommunalreformen krav om en samlet kommuneplan fra de tre sammenlægningskommuner, har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der med KommunePlanstrategi 2007 udarbejdes en ny samlet kommuneplan, som danner grundlaget for den fremtidige planlægning i Nordfynskommune. Kommunalreformen har givet kommunen et nyt råderum og nye planlægningsopgaver. Kommunen er ikke kun blevet større, men Kommunalbestyrelsen har fået langt større indflydelse og selvbestemmelse på områder som tidligere var reguleret af amterne, ikke mindst på natur- og miljøområderne. Som følge heraf kan kommunen nu planlægge for hele kommunen, både byer og det åben land. Dette bevirker at kommunen nu i højere grad end tidligere har ansvaret for at prioritere mellem de mange og ofte modsatrettede interesser, og fastsætte mål og retningsliner for, hvad der kan ske hvor. Kommuneplanen bliver nu den - 5 -

6 bærende plan, hvor borger, virksomheder og organisation kan hente informationer om mål og regler for arealanvendelsen overalt i kommunen. Kommunalbestyrelsen er derfor af den opfattelse, at det er vigtigt, at der foretages en fuld revision af kommuneplanen. Det betyder ikke, at alle eksisterende planer skal revideres. Der vil være en lang række områder, hvor det eksisterende plangrundlag fra de tre gamle kommuner og regionplanen kan indarbejde i kommuneplanen for Nordfyns kommune. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at Kommuneplanen kommer til at indeholde tydelige mål og regler for arealanvendelsen i kommune. Der arbejdes med perspektiv på 12 år. Emner der jf. Planloven skal behandles i Kommuneplanen. 1. Byzoner og sommerhusområder fx stillingtagen til nye arealer til Byzoner og sommerhusområder, rollefordeling mellem byerne, landsbyer i landzone osv. 2. Forskellige byformål fx stillingtagen til, hvordan de enkelte byers funktioner skal spille sammen, hvor skal der være boliger, erhverv, offentlige institutioner osv. 3. Detailhandel fx fastlæggelse af detailhandelsstrukturen i kommunens byer 4. Trafikanlæg fx planlægge for kommunens trafik og veje. Det kan være at den nye kommune skaber mere trafik på specielle strækninger. Det har tidligere været amtet som planlage beliggenhed af større veje. 5. Tekniske anlæg fx energiforsyning, kommunikation det handler om at tekniske anlæg udbygges under størst mulig hensyn til landskabet og omgivelserne. 6. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav - Fx olieraffinaderier, asfaltfabrikker, fyrværkerifabrikker, motorbaner osv. 7. VVM-anlæg 8. Støjforebyggelse fx sikre at støjfølsom bebyggelse ikke placeres tæt på fx støjende virksomheder og veje osv. 9. Fritidsformål mål og rammer for friluftsliv i det åbne land fx turistfaciliteter, idrætsanlæg og stier i rekreative områder oplevelsesøkonomi. 10. Jordbrug fx udpegning af de bedst egnede steder til landbrugsjorder. 11. Skovrejsning fx udpegning af områder til skovrejsning 12. Lavbundsarealer fx genopretning af vådområder. 13. Naturbeskyttelse fx sikring af sammenhængende naturområder o.s.v. 14. Kulturarv fx udarbejdelse af retningslinjer på området. 15. Landskaber fx at udpege værdifulde landskaber og sikre at landskabernes kvalitet bevares/styrkes 16. Geologi fx udpege landskaber med geologiske bevaringsværdier. 17. Vandløb, søer og kystvande samt grundvand. 18. Kystnærhedszonen fx retningslinjer for hvordan arealerne i kystnærhedszonen må anvendes. 19. Realisering af landsplandirektiver. Den nye Kommuneplan skal afløse Kommuneplanerne fra de tre sammenlægningskommuner, der har gennemført revision af deres kommuneplaner med følgende vedtagelsestidspunkter: Otterup Kommuneplan d. 15. juni 1994 Søndersø Kommuneplan d. 1. april 2004 Bogense Kommuneplan d. 15. november 2001 Tidsplan i forhold til KP Tidsplan for det videre arbejde hen imod en kommuneplan for Nordfyns kommune Kommunalbestyrelsen vedtager Planstrategien til offentliggørelse April ugers offentlig høring Maj 2008 Behandling af indkommende forslag Juni 2008 Udarbejdelse, høring samt vedtagelse af kommuneplanen Ultimo

7 Status, planlægning siden sidst Sammenlægningskommunerne har håndteret den løbende revision af kommuneplanerne meget forskelligt, specielt op til kommunalreformen. Gl. Otterup Kommune har den ældste kommuneplan, hvor grundlaget for den gældende kommuneplan er udarbejdet i Nyest er gl. Søndersø Kommunes, som er vedtaget i Sammenlagt i de tre gamle kommuner er der blevet udarbejdet 69 lokalplaner og 39 kommuneplantillæg siden de respektive kommuneplaner er blevet udarbejdet. Fordelingen mellem kommunerne er, at man i Otterup har udarbejdet 41 lokalplaner, i Bogense 12 lokalplaner, i Søndersø 8 lokalplaner og i den nye Nordfyns kommune 8 lokalplaner. Kommuneplantillæggene fordeler sig på 26 til Otterups kommuneplan, 10 til Bogenses kommuneplan og 3 til Søndersøs kommuneplan

8 - 8 -

9 Kortenes optik Kommunernes/byernes konstante foranderlighed har bevirket, at planlægningen i den brede forstand i dag, har bevæget sig væk fra de kendte kognitive metoder som førhen var grundlaget, til en mere pragmatisk metode. Baggrunden for de pragmatiske metoder, skal findes i at den kognitive metode ikke tager udgangspunkt i Kommunens/byernes faktiske vilkår, men ser dem som et stabilt territorium med faste funktioner og forudsigelige handlinger. Samtidig er der kommet et krav om, at planlægningen skal kunne forholde sig til en foranderlig fremtid, der ikke foregriber sig på, eller stiller faste forventninger til hvordan fremtiden udvikler sig. Indenfor denne planlægning arbejdes der med tre redskaber, diagnosen, strategien og modellen. Diagnosen prøver at visualisere de eksisterende forhold ved at indsamle data, som derigennem gøres anvendelig i forhold til kommunens/byernes karakterer. Strategien arbejder med fokusområder og scenarier, der diagnosticer databehandlingen. Strategien kommer heraf til at danne kernematerialet hvor det repræsenteres i form af tekst og diagrammer, der hermed kan beskrive en lang række kendsgerninger, som ikke kan udtrykkes ved traditionelle virkemidler. Modellen er redskabet, hvorigennem diagnosen og strategien formidles. Kortenes systematik Kortene bygger på en ottetrins systematik, hvor hvert trin i kortene har deres individuelle betydning og derfor derigennem et sammenligningsparameter kortene imellem. Nedenfor beskrives betydningen af de enkelte trin. : Unikt nummer der bruges til identifikation af de enkelte kort. Scenariet: Hvad er det kortet beskriver. Hvilket af de 9+1 fokusområde kortet tilhører. Hvad er det for en vision der ligger til grund for scenariet. Beskriver de hovedlinjer der skal til for at opnå kortets vision Konkrete tiltag og handlinger for derigennem at opnå kortets vision. En evt. tilknytning til andre dokumenter, lovtekst mv. Kortets sammenhæng med andre kort. Hvordan skal kortene bruges Kortene kan som udgangspunkt bruges på to måder. Den første og enkleste måde er en sammenholdelse af kortene fra et og samme fokusområde, for derigennem at få en forståelse for hvilken parameter der gør sig gældende fra dette fokusområde. Den anden og mest konstruktive måde er, at sammenholde det/de enkelte korts link, for derigennem at få en forståelse for helheden og de parametre der påvirker den helhedsorienterede planlægning. Den helhedsorienterede planlægning tvinger brugeren til at se og forstå at alle scenarier påvirker andre scenarier på et vis niveau, nogen mere end andre

10 Oversigt over kortenes indbyrdes sammenhæng

11 B Identifikationsbogstav fokusområde Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Målet er at der opleves gode livsvilkår Et godt sted at bo og leve Kommunal service, der understøtter at hverdagen fungerer En aktiv indsats for bosætning Tag ansvar for dig selv tag hånd om andre Livskvalitet i nærmiljøet En aktiv miljøindsats for at sikre gode livsvilkår og en rig natur

12 B 1 scenariet Bynære rekreative områder Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Til styrkelsen af urbaniteten og dens muligheder ses de bynære rekreative områder, som et vigtigt element for muliggørelse af mangfoldigheden af de enkelte byrum og byområder. At skabe nye bynære rekreative områder, samt skabe forbindelse mellem eksisterende og kommende områder. De bynære rekreative områder bør indgå som en del af den større planlægning og være med til at højne kvaliteten af de enkelte byrum og byområder. Udarbejdelse af handlingsplaner og retningsliner der fremmer de bynære rekreative områder, specielt i nye og nyere områder. Endvidere fokusering på hvordan den eksisterende urbanitet kan indgå som aktiv del for derigennem at sikre linket mellem det gamle og det nye. B4, I3, S1, A3, A4-12 -

13 B 2 scenariet Naturlige og bæredygtige fiskebestand i de nordfynske vandløb Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø For at opnå naturlige og bæredygtige fiskebestande af f.eks. ørreder på nordfyn er det afgørende at få fjernet/skabt passage ved de spærringer/fysiske barrierer, der hindrer fiskenes fri passage. Spærringsfjernelsen vil desuden have positiv indvirkning på biodiversitet og dermed kommunens Countdown 2010 aftale. Endvidere kan det være en væsentlig faktor i opfyldelse af vandløbenes miljømålsætning og tiltrække lystfiskere både lokale samt danske og udenlandske turister. Nordfyns kommune er en aktiv del af det fælles kommunale projekt HavørredFyn. Som følge af projekts forankring og virke i Fyns Amt, tiltrækker Fyn i dag lystfiskerturister fra hele Europa men også uden for Europas grænser. Et af projektets formål er netop at tiltrække lystfiskerturister til Fyn. HavørredFyn ønsker derfor også bedre forhold for de fynske havørreder for dermed at forbedre det grundlag som hele markedsføringen hviler på, nemlig at der er havørreder som turisterne kan fiske efter. HavørredFyn kan bidrage med økonomiske midler til f.eks. fjernelse af spærringer i vandløb, men det er den enkelte kommune som har myndigheden til at gennemføre projekterne. For at Nordfyns Kommune fortsat er en attraktiv lokalitet for lystfiskerturisterne, er det derfor nødvendigt at der arbejdes for at skabe bedre forhold i de nordfynske vandløb, og her er det afgørende at der fjernes så mange spærringer i vandløbene som muligt. I de nordfynske vandløb er der omtrent 150 spærringer/fysiske barrierer. I dag opretholdes fiskebestandene kunstigt ved hjælp af udsatte fisk. En prioriteret indsats for fjernelse af spærringer. I prioriteringen vægtes følgende: Hvor mange kilometer vandløb der åbnes op for. Kvaliteten af den vandløbsstrækning som der skabes adgang til. Om der allerede er en fiskebestand i en den åbne del af vandløbet. Prisen for projektet. Muligheden for finansiering vha. støttemidler. Spærringerne fjernes eller gøres passable således at der åbnes op for så mange kilometer vandløb som muligt. B4, T1, A4-13 -

14 B 3 scenariet Spildevand Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Overordnet at sikre at borgerne oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Der ud over at håndter og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil, effektiv og miljømæssig forsvarlig måde samt forbedre spildevandsrensningen i det åbne land. Desuden skal det sikres, at regionplanens målsætning for recipient tilstanden og badevandskvaliteten overholdes samt at grundvandet beskyttes mod forurening med spildevand. Endelig skal vi sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte i kloakforsyningen. Der skal udarbejdes en dynamisk og langsigtet spildevandsplan, der tilgodeser kommunens visioner mht. det åbne land, udbygning af nye kloakoplande, renovering af eks. kloakker samt drift og vedligeholdelse af kloak og renseanlæg. Strategien i spildevandsplanen sikres løbende mht. udbygning af separatsystemerne i størst mulig omfang og indførelse af lokal afledning af regnvand (LAR). Der skal endvidere udstedes påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land, og styringen og overvågningen af kloak- og renseanlæg skal udbygges for derved at skabe et bedre grundlag for håndtering at spildevand og sikre minimale gener for borgere og miljø. B13, E1-14 -

15 B 4 scenariet Natur Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Det er kommunalbestyrelsens mål at fastholde og styrke naturindholdet i kommunen således, at tilbagegangen i biodiversiteten ændres til en fremgang. Der sikres et sammenhængende netværk af naturområder således, at der er mulighed for, at de enkelte dyre- og plantearter kan spredes. Der sikres samtidigt befolkningen muligheder for alsidige naturoplevelser nu og i fremtiden. Det sikres, at udbygning af de rekreative interesser og turismen sker på et bæredygtigt grundlag. Kommunen sikrer gennem sin administration af plan- og miljølovgivningen, at naturinteresserne kun tilsidesættes, såfremt væsentlige samfundsinteresser taler herfor. Der udarbejdes plejeplaner for de fredede arealer i kommunen, samt for de naturarealer som ligger i de internationale beskyttelsesområder. Kommunens egne naturarealer gennemgås, og der udarbejdes om nødvendigt plejeplaner, som sikrer en gunstig bevaringsstatus. Befolkningens adgang til naturen sikres gennem en aktiv stiplanlægning. Lov om planlægning 33a B1, B2, B6, E1, L1, A4-15 -

16 B 5 scenariet Veje og trafik Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Kommunen ønsker at fremme en udvikling, der understøtter en god infrastruktur. Kommunen ønsker at sætte fokus på trafikplanlægning med øget opmærksomhed på trafiksikkerhed, især på problematikken Unge og Fart. I den forbindelse sættes fokus på vej- og stivedligeholdelse. Kommunen ønsker ligeledes at fremme og udvikle den kollektive trafik til styrkelse af den frie bevægelighed og for i videst muligt omfang at opfylde borgernes transportbehov. Udarbejdelse af trafikplan, trafiksikkerhedsplan og vedligeholdelsesplan. Sikring af direkte busforbindelser imellem kommunens største byer, herunder udbygning og udvikling kommunens telebusordning og lokalruter. Trafikselskabet FynBus B12, B

17 B 6 scenariet Kulturarv Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Bevare det eksisterende af Nordfyns kulturarv og reetablere ødelagte historiske værdier med fokus på købstadsmiljøet i Bogense, bygninger i kommunen, landsbymiljøer og fortidsminder. Kulturarven i landskabet udgør summen af alle spor af menneskelig aktivitet gennem tiderne. Den nordfynske kulturarv skal være et aktiv og bruges fremadrettet, lige fra branding til sundhed/velvære og videre til fysisk planlægning. Bevarende planlægning skal i højere grad anvendes. Kulturarven skal sikres gennem sagsbehandlingen. Udarbejdelsen at et kulturarvs atlas for Nordfyns Kommune, hvor bl.a. bevaringsværdige bygninger, landsbyer med bevaringsværdige miljøer, fortidsminder og tilsvarende registreres. Atlasset indgår som en naturlig del af kommunens planlægning og sagsbehandling. Der udarbejdes lokalplaner for landsbyer og miljøer i øvrigt, som har en bevaringsværdig karakter. B4, L1-17 -

18 B 7 scenariet Plejeboliger Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Kommunen tilbyder borger med plejebehov forskellige typer plejeboliger i forskellige områder i kommunen. Plejeboliger etableres efter Leve bo-miljø princippet i bynære områder, som er lokalt placeret i kommunen. Der skal sikres en høj faglig kvalitet i tilbuddene og der er mulighed for aflastning, hvis behovet er tilstede. Der etableres 30 boliger i Søndersø og 40 i Bogense. Lov om almene boliger ( 54a) B13, D3, S2-18 -

19 B 8 scenariet Ældreboliger Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Kommunen tilbyder handicapvenlige ældreboliger til afhjælpning af fysisk, psykisk og social funktionsnedsættelse. Ældreboligerne etableres i bynære områder lokalt i kommunen. Ældreboligkapaciteten udnyttes i de områder, de er placeret i eller anvendes til andre formål. At sikre så høj udnyttelsesgrad så muligt også i ydreområderne. Analyse af de ældres behov for boliger, samt fremtidssikre tilbuddene. Kvalitetsstandarder. B13, D3, S2-19 -

20 B 9 scenariet Helhed Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med fælles mål. En forudsætning for dette er, at der er et udvidet samarbejde med forældre og de relevante voksne, som er omkring barnet og den unge. Undersøgelse af behov og ønsker til alternativ pasning i form af vuggestuer. Stillingtagen til behovet for legestuelokaler i skoledistrikterne for at skabe fællesskaber for dagplejerne. Analyse af behovet for børnehavepladser i skoledistrikterne. Nødvendig efter- og videreuddannelse af personale. Institutionerne indfører oplysningsblad el.lign. mellem afgivende og modtagende institution, således at overgangen opleves harmonisk. Desuden indføres trekantsamtaler mellem institutionerne og forældrene til børn, der har særlige behov. Institutionerne afklarer og aftaler gensidige forventninger samt beskriver fælles forløb, der styrker den røde tråd. Den røde tråd skal medtænkes ved etablering af nye rammer for pasningstilbuddene, således at der er sammenhæng med skolen. Dagtilbudsloven. B

21 B 10 scenariet Sundhed og trivsel Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Fremme og forebyggelse af børns sundhedstilstand. Børn og unge skal i deres dagligdag møde positive og tydelige voksne, som har fokus på børns og unges trivsel herunder kost og motion. Børn og unge skal bevæge sig i sunde og indbydende miljøer. Sundhedspersonalet anvendes som sparringspartnere for familierne. Kommunens bygninger skal gennemgås, og der udarbejdes tilstandsrapporter og prioriteringsplaner, så der er et højt fysisk, psykisk og æstetisk pasnings- og undervisningsmiljø for børn og voksne. Institutionerne udarbejder strategier og politikker, som sætter fokus på kost, motion og sundhed. Sundhedsplejerskerne skal have tæt kontakt med familierne og institutionerne i området (dagpleje, børnehaver, skoler, læger, tandpleje) og derved sikre trivsel for børn og familier. Der gennemføres særlige projekter for fremme af sund kost, forebyggelse af overvægt og forbedring af livsstil. Sundhedsplejerskerne rådgiver skolerne i sundhedsmæssige spørgsmål. Der gennemføres to sundhedsundersøgelser af alle skolebørn. Der tilbydes i samarbejde med Familiehusene rådgivning til vordende forældre. Sundhedsloven. B9, B11, D2, D5, A3-21 -

22 B 11 scenariet Fællesskaber Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Skolefritidsordninger og klubber. Børn og unge medinddrages, så de får ansvar og indflydelse ud fra egne ressourcer. Børn og unge skal lære at kunne indgå i sociale relationer, få prøvet egne holdninger af i trygge fællesskaber og opleve værdien af at have tilknytning til andre og få venskaber. Tilbyde gode fritidstilbud SFO og klubber i alle lokalområder, herunder klub under serviceloven i de tre største byområder. Samarbejde mellem det kommunale fritidstilbud og skolerne samt de frivillige foreninger. Skolefritidsordningerne med tilhørende klubber integreres fysisk og pædagogisk i skolerne. De fysiske rammer omkring både skoler og selvstændige klubber vedligeholdes løbende og udbygges efter behov. Samarbejdet mellem selvstændige klubber, skoler og skolefritidsordninger samt de frivillige foreninger udvikles løbende. Personalet tilbydes relevant efteruddannelse. Gode ledere og medarbejdere tiltrækkes via en aktiv rekrutteringspolitik. Folkeskoleloven og dagtilbudsloven. B10, B11, B13, S2-22 -

23 B 12 scenariet Tilgængelighed Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø Mobilitet. Infrastrukturen er vigtig for børns og unges mobilitet. Børn og unge skal have mulighed for under trygge forhold at kunne bevæge sig rundt i Nordfyns Kommune. Infrastrukturen skal styrke børns og unges mobilitet. Børn og unge skal lære at begå sig sikkert i trafikken. For at fremme børns og unges mobilitet, skal der etableres flere cykelstier og ruter, og desuden skal kommunen bindes sammen af en velfungerende busordning. Trafik- og færdselstræning skal sikres og være en naturlig del af hverdagen. B5, B11, S1, S2, S3, A3-23 -

24 B 13 scenariet Grønnere bosætning og boligudvikling Glæden og styrken ved at bo i et lokalmiljø I 2015 opfatter danskerne Nordfyn som Fyns mest attraktive bosætningskommune, og en nuværende vækst på 2,8 % om året skal fastholdes, så vi er i Kommunen skal fremme en grønnere bosættelse, og kommunens byudvikling skal indpasses i de lokale forhold og styrke de lokale kvaliteter på miljø- og naturområdet. Kommunen skal altid kunne tilbyde et bredt udvalg af attraktive udstykninger med hovedvægt på de 3 hovedbyer. Nordfyns Kommune skal være katalysator for udviklingen inden for energi- og miljørigtig byggeri. Bosætning og boligudvikling skal gennemtænkes i forhold til infra-, institutions- og servicestruktur ved at styrke sammenspillet mellem planlægning og bosætning. Fokus er på fortætning, så det åbne land forbliver åbent. Udstykninger skal rumme plads til eksempelbyggeri, fx særligt energi- og miljørigtigt byggeri, og der skal sikres gode friarealer. Det accepteres, at grunde kan ligge til salg i en længere periode, frem for at udstykningerne kun følger efterspørgslen og hermed udføres Der skal laves scenarier for, hvilke byer og boligområder, der skal vokse, hvorfor, hvem der skal bo der mm. Der skal foretages en afdækning af kommunens eksisterende boligmasse med segmentering i udviklings- og afviklingsejendomme. Identifikation og sikring af små samfund. Der formuleres målsætninger og lægges en strategi for salg af grunde og ejendomme. Planlægning og projektering skal udføres sideløbende. Det skal udpeges områder til fremtidige udstykninger i en tidshorisont på 12 år. I udstykninger udlægges arealer til særligt eksempelbyggeri indenfor energi- og miljørigtigt byggeri. B3, B5, B6, B7, B11, E1, E4, E5, I1, I2, S2, S3, T1, A2, A3, A4-24 -

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

KommunePlanstrategi 2007

KommunePlanstrategi 2007 KommunePlanstrategi 2007 Nordfyns Kommune - 1 - Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 +1: Lokal Agenda 21 4 Kommuneplanen 5 Revisionsform af kommuneplanen 5 Tidsplan i forhold til KP 6 Status og vurdering

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Sammenhængende børne- og ungepolitik

Sammenhængende børne- og ungepolitik Godkendt i Familieudvalget den 28. november 2007 Sammenhængende børne- og ungepolitik Temamål og initiativer Nordfyns Kommune 2007 Indholdsfortegnelse: Helhed...3 Tryghed...4 Sundhed og trivsel...5 Anerkendelse...6

Læs mere

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer:

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: NORDFYNS KOMMUNE. DET GODE LIV FOR ALLE. Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: En idealkommune

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Erhverv og Fritid. Information Kommunikation. Nordfyns Kommune

Erhverv og Fritid. Information Kommunikation. Nordfyns Kommune Medlemmer af Erhvervs- og fritidsudvalget Kurt Christensen, formand Carl Martin Christensen Pia Elisa Longet Jørgen Meier Sørensen Ingmar Madsen Erhverv og Fritid Erhverv og fritid er en helt ny sektor,

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Program for Kommuneplan Tids- og procesplan for revision politisk udgave

Program for Kommuneplan Tids- og procesplan for revision politisk udgave Indledning Køreplanen er en ramme for udarbejdelsen af en ny kommuneplan for Holstebro Kommune. I denne proces er der allerede udarbejdet en Kommuneplanstrategi 2015. Der skal nu arbejdes videre med udarbejdelsen

Læs mere

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13 VENSTRE NORDFYN Venstres valgprogram KV13 FAMILIELIVET Venstre arbejder for mere målrettede indsatser i børn- og ungeinstitutionerne i Nordfyns Kommune. Samarbejdet mellem børn, forældre og institutioner

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Handicappolitik 5. marts 2012

Handicappolitik 5. marts 2012 5. marts 2012 Indledning Denne politik danner det overordnede grundlag for Rebild Kommunes løsning af opgaver for borgere med handicap. I praksis udmøntes handicappolitikken gennem kommunens kvalitetsstandarder,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Billund Kommunes Handicappolitik Godk. af Byrådet 15/12-15 Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Jorden Rundt 7200 Grindsted Tlf. 79 72 72 72 www.billund.dk Indhold Indledning......................................................................................................

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv Æ L D R EPO LITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken Politikken tager udgangspunkt i følgende emner: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Retur til index. Handicappolitik

Retur til index. Handicappolitik 1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,

Læs mere

Ældrepolitik

Ældrepolitik Ældrepolitik 2007-2017 Ældrepolitik - Pixiversion FORORD SIDE 3 SUNDHED OG FOREBYGGELSE SIDE 4 INFORMATION OG KOMMUNIKATION SIDE 5 KVALITET I ÆLDREPLEJEN SIDE 6 BOLIGER OG NETVÆRK SIDE 8 FRIVILLIGT ARBEJDE

Læs mere

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund 1 Indledning I Frederikssund ønsker vi, at borgere med handicap på linje med alle andre borgere skal opleve at være værdsatte

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020 KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere