STEENSGÅRD SKOV SVANNINGE BJERGE Fra agerdyrkning og overdrev til reguleret skovdrift og nåletræsplantage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STEENSGÅRD SKOV SVANNINGE BJERGE 1660-2005. Fra agerdyrkning og overdrev til reguleret skovdrift og nåletræsplantage"

Transkript

1 STEENSGÅRD SKOV SVANNINGE BJERGE Fra agerdyrkning og overdrev til reguleret skovdrift og nåletræsplantage En landskabshistorisk undersøgelse af Signe Trolle Gronemann

2 INDLEDNING...3 INTRODUKTION TIL OMRÅDET...5 Stedbetegnelser...5 Skoven i Svanninge Bjerge...7 DEL 1: SVANNINGE BJERGE FØR LANDBRUGSSAMFUNDET INDEN LANDBOREFORMERNE...9 Jord og landbrug i Svanninge i slutningen af 1600-tallet...10 LANDBRUG I SVANNINGE I 1700-TALLET...12 Grevskabet Brahesminde...12 Svanninge ejerlav under Brahesminde...14 Græsning og overdrev...14 Heste, kvæg og får...15 Tørv...16 Ny markinddeling...17 Stednavne i området...22 SKOVBRUGET INDEN Grevskabets skove...24 Skov i Svanninge?...25 DEL 2: DET ORDNEDE SKOVBRUG...28 DEN GRAM-LANGENSKE FORSTORDNING...28 FREDSKOVSORDNINGEN Tilsynet med de private skove...31 INITIATIVERNE PÅ BRAHETROLLEBORG...32 DEL 3: 1800-TALLET...35 UDSKIFTNINGEN OG SKOVUDSTYKNINGEN...35 UDSKIFTNINGEN...35 Udskiftningen i Svanninge...36 OMRÅDET BEPLANTES...37 Kulturarbejder Vilkårene for skov i Svanninge Bjerge...39 P.J. BØVING OG KULTIVERINGEN EFTER Kulturarbejder DRIFTSPLANEN Den fremtidige hugst...44 SKOVAREALET UDVIDES...45 Grevskabets øvrige skove...45 DRIFTSPLANEN Inddeling...48 Svanninge Bjerge anno Planen for fremtiden...51 Træarter...51 Kultiveringen på grevens egne skovudstykninger...52 VEJNETTET I SKOVEN...53 DE ANSATTE I SKOVEN...58 Skovrider og skovfoged...58 Tjenestejord i Svanninge Bjerge...59 Skovarbejderne...59 SKOVAKTIONER OG MARKEDSVILKÅR...61 SKOVENES NATURLIGE FJENDER...62 Sygdom, svamp og insekter...62 Orkanen DEL 4: 1900-TALLET...64 Første verdenskrig

3 EJENDOMSFORHOLD...65 Opløsningen af grevskabet Brahesminde...65 Fabrikant Brønner og Fristed Skov...67 Steensgård gods...68 SVANNINGE BJERGE UNDER STEENSGÅRD GODS, Svanninge Bjerge Anden verdenskrig...69 Driftsplan Ekstraordinær hugst Driftsplan Driftsplan Svag eller kraftig hugst?...75 NATURFREDNING I SVANNINGE BJERGE...78 HEDESELSKABET...80 Driftsplan Fristed Skov...81 Hedeselskabets rapport Driftsplan Orkanen STATUS I STEENSGÅRD SKOV...91 DEL 5: KULTURHISTORIEN I LANDSKABET...93 DET SPECIELLE OG BEVARINGSVÆRDIGE...93 Overdrev...93 Nåleskov...93 LOKALISERBARE HISTORISKE TRÆK...94 Gravhøje...95 Højryggede agre...95 Sten- og jorddiger...95 Særlige diger...97 Bygningsspor?...98 Vejnettet...98 Andre lokaliteter...98 DEL 6: SAMMENFATNING Stedbetegnelser KORT RIDS AF DEN HISTORISKE UDVIKLING I SVANNINGE BJERGE Indtil tallet tallet KULTURHISTORISKE TRÆK I LANDSKABET KILDER RIGSARKIVET Rentekammeret Christian 5.s Matrikel Kort KORT OG MATRIKELSTYRELSEN LANDSARKIVET FOR FYN Brahesmindes Godsarkiv Fredningsnævnet for Svendborg Amtsrådskreds Fyns Bispearkiv Fyns Statsskovsdistrikt STEENSGÅRD GODS PERSONLIGE MEDDELERE LITTERATUR VIGTIGE ÅRSTAL

4 INDLEDNING Denne rapport er blevet til på foranledning af Bikubenfonden, der i december 2005 erhvervede Svanninge Bjerge med henblik på udvikling af skov- og naturområdet til glæde for kommende generationer. Formålet med erhvervelsen var gennem naturbevaring at skabe de bedste muligheder for områdets rigt varierede flora og fauna og lade området spændende geologiske kvaliteter komme til sin ret. Samtidig skulle området åbnes for et natur- og kulturinteresseret publikum. Der vil i rapporten blive gjort rede for de dyrkningsmæssige forandringer, der er sket i Svanninge Bjerge, i perioden fra midten af 1600-tallet til i dag. Sammenhænge og forbindelser med lokale forhold samt den større historiske kontekst vil blive inddraget. Skoven i Svanninge Bjerge er af en forholdsvis nyere oprindelse. Bjergene har ikke altid været skovklædte. Skovene i området blev sået og plantet i løbet af 1800-tallet. Før disse initiativer lå området hen som en blanding af lyngklædt hede, uopdyrket overdrev, hvor der græssede får, kun afbrudt at mindre kultiverede områder. Svanninges bønder opdyrkede i små intervaller den ufrugtbare jord, for så igen at overlade den til restitution over lange hvileperioder. Den nåleskov, der blev plantet i Svanninge Bjerge, var udtryk for en ny type skovdrift; det ordnede eller planlagte skovbrug. I modsætning til tidligere handlede denne driftsform om at ensrette og effektivisere skovproduktionen med henblik på både egen forsyningssikkerhed samt overskudsproduktion med salg for øje. Beplantning af nåleskov var et moderne fænomen. Nåletræernes lange lige rækker stod som tydeligt bevis på en hård kamp mod områdets ufrugtbare natur, ført og vundet af kandidater fra den nyetablerede forstvidenskab. Nyplantningen i Svanninge Bjerge blev til på foranledning af grev Preben Bille Brahe stifter af grevskabet Brahesminde. Den historiske udvikling i skoven i Svanninge Bjerges er derfor primært interessant i to sammenhænge og perspektiver. For det første må området og skoven betragtes som en del af et stort grevskab, med herregårde og bøndergods. Grevskabets beboere brugte, benyttede og var afhængige af områdets naturressourcer. For det andet må skoven ses i sammenhæng med udviklingen inden for det moderne skovbrug. Skovetableringen var et resultat af de nye ideer og arbejdsmetoder, der så sin begyndelse i Danmark i slutningen af 1700-tallet. Ethvert valg af perspektiv indebærer selvfølgelig fravalg. I rapporten vil der ikke blive lagt vægt på den del af områdets historie, der ligger før Enevældens indførsel i Dette begrundes for det første med, at brugen af området før dette tidspunkt med overvejende sandsynlighed i store træk har lignet de forhold, der vil blive beskrevet 3

5 for 1700-tallet. For det andet er det svært tilgængelige kildemateriale begrænset, set i forhold til det vurderede udbytte. Rapporten falder i seks dele: 1. En generel introduktion til de forhold, der gjorde sig gældende i området indtil år Herunder forhold vedrørende agerdyrkningen, samt området som en del ad Svanninge ejerlav og grevskabet Brahesminde. 2. En beskrivelse af det ordnede eller planlagte skovbrug, både den generelle nationale udvikling og de lokale fynske initiativtagere. 3. En gennemgang af 1800-tallets skovrejsning og plantagedrift i Svanninge Bjerge. Både hvad angår etablering og planlægning, samt de mennesker der foretog arbejdet. 4. En redegørelse for udviklingen igennem 1900-tallet, herunder følgerne af grevskabets opløsning, verdenskrigenes betydning, driftsplanlægning og prioritering. 5. En opsummering af de kulturhistoriske træk i landskabet, der også lokaliseres geografisk. 6. Til sidst sammenfattes undersøgelsens hovedlinjer og konklusioner. Korttilrettelæggelse i GIS er forestået af Bo Fritzbøger, lektor i historie ved Københavns Universitet. Forkortelser: RA: Rigsarkivet Rtk: Rentekammeret LAF: Landsarkivet for Fyn BrG: Brahesmindes Godsarkiv StG: Steensgård Godsarkiv FSsD: Fyns Statsskovsdistrikt KMS: Kort- og Matrikelstyrelsen SNS: Skov-og Naturstyrelsen DKC: Det kulturhistoriske Centralregister td. (tdr.): Tønde(r) ha.: Hektar 4

6 INTRODUKTION TIL OMRÅDET Landskabet omkring landsbyen Svanninge nord for Fåborg er ganske specielt. Øst og nord for landsbyen rejser høje bjerge sig i et dramatisk kuperet landskab. Disse Fynske Alper er en del af en langstrakt kæde af randmoræner, der strækker sig fra nordvest ned gennem fra Jordløse sogn sydpå over Håstrup, Øster- og Vester Hæssinge til Svanninge sogn. Morænerne er dannet i slutningen af den sidste istid for omkring år siden, hvor gletschere skød frem gennem Østersøen og trængte op gennem bælterne. Randmoræner dannes ved hjælp af ophobning af materiale ved isranden. 1 Det kuperede og bakkede landskab omkring Svanninge kaldes samlet for Svanninge Bakker. I 1767 blev de fynske Alper beskrevet af Erik Pontoppidan: Paa den Søndre og Vestre Kant i Svendborg, Foborg og Assens Egn, møde de fleste Sandagtige og tillige Biergagtige Marker, allermest i Nyeborg Amt, huilken i sin langagtige Strækning fra Østen mod Vesten giennemskiæres af mangfoldige Banker eller smaa Bierge, som nogle Mile fortsættes i en vedvarende Kiæde. 2 Stedbetegnelser I den højeste del af bakkerne ligger det område, der fra gammel tid har været benævnt Svanninge Bjerge. I modsætning til Bakkerne bruges betegnelsen Svanninge Bjerge nu specifikt om det skovområde, der har hørt under Steensgård Skov og som nu Bikubenfonden har erhvervet. Undertiden ses betegnelsen Steensgård Skov for dette område. Navnet blev tilsyneladende indført efter salget af Steensgård gods i 1938 og har siden optrådt på kort og vejvisere. Betegnelsen har aldrig været særligt udbredt eller brugt i lokalområdet, hvorfor skoven i denne rapport vil blive benævnt Svanninge Bjerge. Betegnelsen Svanninge Bakker er udover en generel stedbetegnelse for hele det bakkede landskab, også blevet en stedspecifik betegnelse for det statskovsområde, der ligger lige op til Svanninge Bjerge. Med til denne statsskov hører også Sollerup skov og engene ved Arreskov Sø. 3 Dette områdes historie som skov- og naturareal med publikumsadgang og rekreativ funktion går tilbage starten af tallet, hvor fabrikant Mads Rasmussen, der også stiftede Fåborg Museum i 1910, opkøbte dele af området. Han var kunstelsker og var især blevet fascineret af Fritz Syberg berømte maleri Aftenleg i Svanninge Bakker. Det er vigtigt at adskille disse stedbetegnelser, idet Svanninge Bakkers historie adskiller sig en del fra udviklingen i Svanninge Bjerge. 1 Smed 1978 s. 18ff 2 Pontoppidan s Nyborg og Tranekær amt blev i 1793 slået sammen til samlede Svendborg Amt. 3 SKNs folder: 5

7 Svanninge Bakker er som naturområde tæt forbundet med de sydfynske malere, der yndede området som motiv for deres malerier. Malerne var fascineret af det bare og kuperede landskab, bevokset med lyng, gyvel og krat og fandt nåleskovens lige rækker mere eller mindre kedelige. 4 Men i perioden omkring , hvor de sydfynske malere primært udfoldede deres virke, var Svanninge Bjerge for længst skovklædt. Det betyder, at de overdrevsagtige landskaber de sydfynske malere er berømte for, fortrinsvis var placeret på vestsiden af Odense-Fåborg landevejen og området omkring og syd for Sandbjerggård. Malerierne kan dermed give et indtryk af vegetationen før Svanninge Bjerge blev tilplantet med gran og fyr, men kan ikke bruges til en tidsmæssig fastsættelse af dyrkningsforholdene i bjergene. Centrale dele af Svanninge Bakker blev fredet i 1950 erne, hvor man på steder valgte at forsøge en naturgenopretning, bl.a. ved at rydde den skov, der var blevet plantet i området fortrinsvis efter I 1974 påbegyndte staten opkøb af skov i området, startende med 30 tdr. land af Mads Rasmussens arvinger. Udvidelsen af statskovsarealet i Svanninge har siden inkluderet Dalkildegård og dele af Nørremark. Svanninge Bakker Statsskoven i Svanninge Bakker er indtegnet med grønt. Svanninge Bjerge er markeret med rødt. 4 Guldberg m.fl s. 7ff 6

8 Skoven i Svanninge Bjerge Skoven i Svanninge Bjerge er 212 ha.. 5 Jordbunden er sand og lerblandet morænejord, der egner sig fortrinligt til nåleskovsproduktion, men i mindre grad til agerdyrkning. Dertil kommer områdets kuperede og bakkede terræn. Netop disse forhold må siges at være udslagsgivende for de forandringer, der er sket på området. Det langstrakte skovområde grænser langs hele østsiden op til Knagelbjerg Skov i Brahetrolleborg sogn. Mod syd mødes skoven af landevejen mellem Nyborg og Bøjden. Mod nord afgrænses området af sognegrænsen til Øster Hæssinge og mod vest dels af landevejen mellem Fåborg og Odense, dels af forskellig privat og offentlig ejendom. Matrikulering i Svanninge Bjerge efter den nye matrikel Den oprindelige skovudstykning, 1801, bestod af matriklerne 78a og 78b. 31b kaldes Hesbjerg Plantage. 16k, 17d, 18c og 36a var i perioden ejet af familien Brønner og gik under navnet Fristed Skov. 5 Ekskl. Hesbjerg plantage på 15,5 ha. 7

9 Den første skovudstykning foregik i 1801, hvor matriklerne 78a og 78b blev reserveret til nyplantning af nåletræ. Omtrent samtidig indtog man matrikel 31b syd for landevejen mellem Fåborg og Odense, den såkaldte Hesbjerg Plantage. I sidste halvdel af 1800-tallet blev skovområdet i Svanninge Bjerge betydelig større. En lang række matrikler indhegnedes til fredskov, hver gang der skete brugerskifte ved den gård, hvorunder lodden hørte. Matrikel 8c kom til i 1872, 10b i 1876 og 9b og 11b i Disse områder havde status som samlet skov under grevskabet. Dertil kom at grevskabets besidder Preben Charles Bille Brahe Selby selv erhvervede som en del af sin private ejendom tilstødende matrikler, der ligeledes tilplantedes. Dette drejede sig om matrikel 16k i 1882, 18e i 1893, 17d omtrent samtidig og 36a i Ved grevskabets opløsning i 1928, blev grevens private skov solgt og grevskabets skove kom under Steensgård gods. I 1986 forenedes området dog igen, idet 16k, 17d, 18e og 36d, den såkaldte Fristed Skov, blev erhvervet af Steensgård. Hele skovområdet Svanninge Bjerge, på nær Hesbjerg Plantage er i dag samlet under samme matrikel 8c. 8

10 DEL 1: SVANNINGE BJERGE FØR 1800 Landbrugssamfundet inden Landboreformerne Den dyrkningsform og levemåde, landboreformerne ændrede i slutningen af 1700-tallet, var en århundrede gammel struktur, med godssystemet som dominerende enhed. Størstedelen af jorden ejedes i 1700-tallet af godsejerne, en mindre del af kronen og en forsvindende lille del af selvejere. Bønderne havde brugsret til jorden mod betaling af forskellige ydelser til ejeren, der så til gengæld stod inde for skatterne til kongen. Landet var præget af en decentral struktur, hvor den enkelte godsejer havde en stor frihed og råderum over sine ejendomme, både administrativt og økonomisk, og dette på trods af den enevældige regeringsform, hvor det i princippet var kongen og de af ham udvalgte embedsmænd, der styrede alle statens anliggender Størstedelen af landbefolkningen boede samlet i landsbyer af meget varierende størrelse. Landsbyerne på Sydfyn var store, set på landsplan, ofte med over 20 gårde. Foruden tilknytningen til godset var landsbyen den helt overvejende og vigtigste institution i hver enkelt landsbyboers liv. Landsbyen var centret for de fleste af landbefolkningens sociale og kulturelle relationer. Det var inden for landsbyens grænser, livet primært udfoldede sig. Landsbyen var både et socialt fællesskab, men dette fællesskab var bygget op over en fælles dyrkning af byens agerjord og tingene var på mange måder uadskillelige. Deraf betegnelsen Fællesskabets tid, om tiden før landboreformerne. Dyrkningsfællesskabet bestod i at hver bondes jord ikke lå for sig, men var placeret mange forskellige steder i landsbyen samlede jord. Landsbyernes jordtilliggende var gerne overordnet opdelt i tre marker eller vange, der igen hver i sær var opdelt i en række mindre afdelinger, gerne kaldet åse. Inden for hver ås var selve agrene placeret. Agrene var lange striber indikeret af pløjfurer. Samlet betød dette at hver enkelt bonde kunne have sin gårds jord spredt over agre fordelt forskellige steder i bymarken. Agrene var gerne pløjede højryggede, med en lavning eller ren imellem. Dette skyldtes at landbosamfundets bønder dyrkede jorden med henblik på forsyningssikkerhed ikke overskud. På en højrygget ager ville der, lige meget om sæsonen blev våd eller tør, være et vist udbytte af afgrøderne, enten på ryggen eller i lavningen. 6 6 Den højryggede ager blev til ved at bonden år efter år førte ploven i samme plovfure og på den måde skubbede topjord ind mod agermidten, som dermed langsomt hævede sig. Plovfurerne gik altid på tværs af landskabets højdekurver og kunne dermed fungere som dræning af vandlidende jord. Dertil kom at lavningerne eller renerne mellem de højryggede agre højst sandsynligt har markeret ejendomsgrænser mellem de forskellige bønders agerstriber. Fritzbøger 1998 s. 80 9

11 Afgrøderne på marken vekslede gennem en treårlig rotation mellem byg/havre, rug og fælled. Det sidste var betegnelsen for markens hvileperiode, hvor den blev udlagt til græsning og fik tilført næring fra dyrenes gødning. Det her skitserede trevangsbrug havde mange varianter. På Vest- og Sydfyn var rotationen gerne mere varieret. Her sås ofte flere marker og rotationen var fire eller otteårig. På grund af jordbundforholdende blev der ofte kun dyrket rug og boghvede i større omfang. 7 De fleste bønder var fæstebønder og således også bønderne på Sydfyn. De var derfor tilknyttet godset. Et gods bestod af hovedgården, dvs. bygninger og hovedgårdsjord, samt det tilliggende fæstegods. Hovedgårdsjorden blev drevet ved hoveri af godsets fæstebønder og husmænd, og udover hoveriet betalte fæstebønderne landgilde til godsejeren, i penge eller naturalier, for deres brug af fæstegården, samt en afgift ved indtrædelse til fæstet. Bønderne skulle derudover svare skat til kronen og tiende til kirken. Det var godsejerne, der stod for indkrævningen af skatterne fra bønderne til kronen, og som modydelse for dette var hovedgården skattefri, hvis der var et tilliggende af 200 tdr. hartkorn bøndergods inden for en afstand af to mil, og alle hovedgårde nød tiendefrihed af hovedgårdsjorden. 8 Udover skatteindkrævningen skulle godset stå for soldaterudskrivning blandt godsets unge mænd, samt sørge for en del sociale funktioner såsom fx. skolevæsen. Disse opgaver var fælles for alle godser, derudover kunne visse godsejere nyde greve- eller friherreprivilegium. Et grevskab krævede gods på mindst 2500 tdr. hartkorn og indbefattede opgaver inden for retsvæsen og kirke. Til gengæld nød greven skattefrihed af 300 tdr. hartkorn fæstegods. 9 Jord og landbrug i Svanninge i slutningen af 1600-tallet I Svanninge sogn lå foruden byen Svanninge landsbyerne Østerby, Millinge og Falsled. Af disse var Svanninge den største af byerne og her lå også sognets kirke. I 1682 var opført 30 gårde og 11 huse under Svanninge ejerlav, hvilket var en stor landsby også på landsplan 10 Mod vest i sognet lå hovedgården Steensgård. Forholdene for landbruget i Svanninge var betinget af de meget varierende jordbundforhold, det kuperede terræn, der på steder var meget udsat for vinden. I slutningen af 1600-tallet var Svanninge ejerlavs jordtilliggende den såkaldte bymark inddelt i fire marker og et vænge. Disse kaldtes Nørre mark, Saugsted mark, Syckes eller St. Oluffs mark, Dallum eller 7 Varianten kaldes også Lillebæltssystemet og fandtes også på i Østjylland. Frandsen 1988 s Hartkorn var en måleenhed, der angav forholdet mellem arealets størrelse og jordens bonitet 9 Skrubbeltrang Pedersen 1928 s

12 Bierge mark og Toubechs vænge. 11 Hver mark var endvidere inddelt i en lang række åse, som her lokalt kaldtes agerstykker. I disse lå de enkelte agre placeret i lange strøg gennem landskabet. Svanninge havde en rotation af afgrøderne på de fire marker, således at to marker lå fælled, en mark var rugmark, en boghvedemark. Svanninge ejerlav var stort og byen havde også et stort jordtilliggende. Men jordbundsforholdene var ikke særlig frugtbare. Dette gjorde at man var nødt til at lade jorden hvile længe mellem hver dyrkningsperiode. Efter enevældens indførsel i 1660 var det vigtigt for den nyetablerede magt at få fast vidnesbyrd om landets ejendoms, dyrknings- og jordbundforhold, idet disse oplysninger skulle danne grundlag for en ny skatteberegning. Resultatet blev Christian 5.s matrikel fra Arbejdet med at opmåle og registrere alle jorder i Danmark var enormt og matriklen kom derfor til at danne skattegrundlaget helt fra til starten af 1800-tallet, hvor en ny matrikulering blev iværksat. Blandt forarbejderne til matriklen 1688 var opmålinger og optegnelser i marken. Her blev hvert enkelt stykke jord opmålt og vurderet med hensyn til jordens bonitet eller egnethed til agerdyrkning. Opmålingen foregik fra ejerlav til ejerlav eller landsby til landsby. Således også for Svanninge ejerlav i Disse optegnelser står opført i den såkaldte markbog. Svanninge Bjerge var på matrikuleringens tid en del af Dallum eller Bierge mark, der i 1682 var henlagt til boghvedemark. Da opmålingsmændene i efteråret 1682 opmålte og beskrev stedet fandt de et bakket, kuperet og meget varieret terræn med dårlige jordbundsforhold for agerdyrkning. Om vegetationen i marken udover de plantede afgrøder nævnes lyng, men hverken skov eller blot træer. Jorden blev generelt betegnet som boghvedejord af middelmådig karakter og de fleste af agrene bestod af sand iblandet lidt muld. At jorden blev betegnet som boghvedejord, betød ikke man ikke kunne dyrke andre afgrøder. Men instruktionerne til opmålingsarbejdet dikterede forskellige taksationer og beskrivelser, inddelt i god, middelmådig eller slet rug-, boghvede-, blandet korn- eller havrejord. 12 Jordbunden dikterede hvor lang tid agerstykket skulle hvile mellem hver dyrkningsperiode for at jorden kunne restituere. 11 RA, Rtk. Christian 5.s matrikel Markbog over Svanninge ejerlav At ejerlavets ene mark kaldtes Saugsted mark er interessant, idet det kan indikere, at der har ligget en tømmerplads eller et savværk og sådanne placeredes selvfølgelig gerne i nærheden af skov. Der var dog ingen skov i umiddelbar nærhed i slutningen af tallet og heller intet savværk. Marken lå i den sydvestlige del af ejerlavet, længst væk fra Svanninge Bjerge og tættere på Hvedholm gods og Fåborg by. Der er ikke fundet spor i landskabet der kan støtte teorien om et savværk. Et sådan behøver på den anden side heller ikke nødvendigvis at efterlade arkæologiske spor. Se fx DKC, indeholdende de såkaldte Sognebeskrivelser. Syches mark, lige syd for Svanninge Bjerge, kaldtes også St. Oluffs mark, fordi der i denne mark lå en hellig kilde. 12 Pedersen 1984 s. 12ff 11

13 Agerstykkerne i Dallum mark skulle hvile mellem seks og helt op til 24 år mellem hver dyrkningsperiode, der gerne var på to år. Det kunne nemlig ikke betale sig at dyrke jorden i kortere intervaller, idet det var tidskrævende og hårdt arbejde at forberede jorden til dyrkning, som ved Det 3ide agerstyckke kaldis Steen Jord Ager Stykke løbber i øster og vester maalt fra den søndre side. Taxeret for at brugis 2 Aar til boughvede og ruug hviler i 9 aar, bestaar af røt Sand och stenet Jord. 13 Hvor de præcise agerstykker var placeret i landskabet kan ikke fastslås fuldstændig. Retningen på agrene angav hvilken retning pløjefurerne, eller de højryggede agre, løb. Det ses af markbogen, at det var en svær opgave at vurdere markerne i Svanninge, idet jordbundsforholdene var så varierede. Ofte måtte også de enkelte agerstykker yderlige deles op og takseres forskelligt. Landbrug i Svanninge i 1700-tallet Grevskabet Brahesminde Steensgård gods i Svanninge sogn har en historie, der går tilbage til 1300-tallet. I den her omhandlede periode har godset primært knyttet til stamhuset Hvedholm, der siden blev ophøjet til grevskabet Brahesminde. Steensgård gods blev i 1712 købt af etatsråd Frederik Jensen Hein, der fra 1737 var gift med Susanne Brahe. Hun blev samme år ejer af det nærliggende gods Østrupgård. Susannes broder var Preben Brahe, ejer af godset Hvedholm. Da Frederik Hein og Susanne Brahe ikke havde nogle arvinger dannede de i 1751 sammen med Preben Brahe stamhuset Hvedholm bestående af de fire godser Hvedholm, Steensgård, Østrupgård og fra 1758 Damsbo. Frederik Hein døde i 1751 og Susanne Brahe i 1760 og derefter var Preben Brahe eneejer til stamhuset. Preben døde imidlertid ugift i Stamhuset passerede over de næste tre år gennem forskellige ejere i kraft af erektionsbestemmelserne, før ejerskabet stabiliseredes hos Preben Bille Brahe, der 16 år gammel i 1789 arvede stamhuset og besad det til sin død i I 1797 fik han stamhuset ophævet til grevskab, fra nu af kaldet Brahesminde. Grevskabet havde dog ikke birkeret eller skattefrihed for 300 tdr. hartkorn bøndergods, som det normalt var tilfældet for grevskaber. Brahesminde grevskab blev ophævet i RA, Rtk. Christian 5.s matrikel Markbog, Svanninge ejerlav En 11 års rotation i et toårigt sædskifte er svært at udføre i praksis. Agerstykket ville hurtigt komme ud af trit med resten af marken. Så landmålerens notat må snarere opfattes som en slags omdriftsbonitering med det formål at give en skønsmæssig vurdering af den varierende besåningshyppighed. Fritzbøger 1998 s Bjørn

14 Svanninge, Steensgård og Hvedholm, 1774 Videnskabernes Selskab foretog i sidste halvdel af 1700-tallet den hidtil mest præcise opmåling og korttegning af hele landet. Forarbejderne var de såkaldte konceptkort, hvorfra udsnittet her stammer. Selvom landsbyen Svanninge og Steensgård Gods lå i samme sogn, hørte de fleste af bønderne i Svanninge under hovedgården Østrupgård, der lå lidt nordøst for landsbyen Østrup, der ses øverst på kortet. Forskellen var dog ikke så stor, idet begge hovedgårde, samt Hvedholm og Damsbo var forenet under grevskabet Brahesminde. Kort- og Matrikelstyrelsen. 13

15 Svanninge ejerlav under Brahesminde Brahesminde var et stort grevskab. Godsets fire hovedgårde havde en stor mængde bøndergods under sig, primært samlet i nærheden af hovedgården. Det drejede sig om så godt som al jorden i Horne, Svanninge og Håstrup sogne, samt det meste af jorden i Jordløse sogn. I alt 281 gårde og 184 huse. 15 Selvom Svanninge lå i samme sogn som Steensgård hørte de fleste af Svanninges bønder dog til Østrupgård, hvor de udførte deres hoveri. I midten af 1700 tallet fortæller jordebøgerne at antallet af gårde var faldet en smule og at 22 af byens 26 bondegårde hørte under Østrupgård, resten under Steensgård. Grevskabet var opdelt i to forvaltningsdistrikter frem til 1862; Hvedholms forvaltningsdistrikt og Steensgårds forvaltningsdistrikt, der foruden Stensgård omfattede grevskabet sidste to godser Østrupgård og Damsbo. Græsning og overdrev I løbet af 1700-tallet forandrede dyrkningsforholdene sig gradvist i Svanninge ejerlav. Langsomt ændrede Dallum mark status fra at være en del af den årlige dyrkning og rotation i bymarken til udelukkende at blive brugt til kreaturgræsning. Dallum mark blev i stedet byens fælles overdrev og Svanninge fik i stedet en treårlig rotation på de resterende marker. Græsningen af kreaturer er blevet kaldt den nålespids, hvorpå den meget følsomme økologiske situation i det gamle landbrug balancerede. 16 Kreaturerne betød både gødning til markerne og trækkraft til dyrkningen og eftersom man ikke prioriterede foderafgrøder som kløver eller rodfrugter, var græsningsarealerne og mængden af hø til vinterfoder helt afgørende. I Svanninge valgte man derfor at overlade de ufrugtbareste dele af bymarken til de vigtige kreaturer. Samtidig har udbyttet i Dallum mark været ringe og arbejdet hårdt, når jorden efter lange hvileperioder igen skulle opbrydes. Jorden under Svanninge by var generelt ikke af særlig god kvalitet. Det betød at byen havde et ret stort jordtilliggende til at dække de takserede tønder hartkorn. Men det blev arbejdsstyrken i byen jo ikke større af og man valgte derfor at lægge den største indsats på de bedste jorder. Overdrevet var tilsyneladende ikke indhegnet. Man tøjrede i stedet kreaturerne. På den måde havde man også en chance for at indsamle deres gødning og fordele den på de jorder, der skulle dyrkes. Dallum mark kunne ikke betale sig som agerbrugsland, men som overdrev forbedrede den i stedet de andre marker. Alligevel fungerede systemet ikke tilfredsstillende i Svanninge. Ofte rev kreaturerne sig løs og gjorde skade på de øvrige markers afgrøder. Dette forårsagede mange konflikter og uenigheder i ejerlavet. 15 Bjørn 2002 s. 30ff 16 Frandsen 1988 s

16 Det traditionelle overdrevslandskab var kendetegnet ved alsidighed, vekslende mellem skov og slette, med enkeltstående træer og krat, under hvis beskyttelse nye træer kunne vokse op. Tætheden af bevoksningerne var afhængig af antallet af kreaturer og jordbunden. Ofte kunne overdrevene være meget store og deltes mellem flere byers kreaturer. Overdrevet i Svanninge var anderledes. De dårlige jordbundsforhold og den udsatte situation for vinden gjorde at lyngen var fremherskende og der fandtes ingen træer, blot krat. Jorden udpintes ved græsning uden den fik ny næring eller gødning. På steder hvor der gik hul på lyngen kunne sandflugt være et problem. Heste, kvæg og får På grund af de store græsningsarealer der var til rådighed for bønderne i Svanninge har ejerlavet sandsynligvis haft et større dyrehold end mange andre landsbyer på Fyn. I modsætning til landsbyer hvor jorden var god og man derfor kunne koncentrere sig om agerdyrkningen, var man i Svanninge nødsaget til at satse lidt bredere. Dette gjordes fx ved et større dyrehold. Man kan se tendensen gennem de afgifter bønderne betalte til hovedgården, den såkaldte landgilde. I slutningen af 1700-tallet bestod landgilden af en pengeafgift og en mængde korn. Men jordebøgerne opførte også at pengeafgiften tidligere havde været betalt in natura, dvs. i råvarer eller såkaldte småredsler. For de fleste bønder i Svanninge havde småredslerne haft form af en otting Smør, et Lam, en Gaas, to Høns, 20 Æg og en mark lysegarn. 17 Dette fortæller at malkekvæg og får har været standard på hver gård i landsbyen. Skifteforretninger foretaget efter bønder og husmænds i Svanninge i midten af 1700-tallet kan give et indblik i landsbyens dyrehold. Hestene var flest i antal. Dette skyldtes, at der skulle bruges seks heste til at trække en hjulplov. Dermed var dette antal minimum for at kunne dyrke gårdens jord og udføre det hoveri som gården var forpligtet til. På mange gårde stod mere end seks heste, men det skyldtes til dels hestenes alder og ydeevne. På nogen gårde stod der færre, så måtte man låne af landsbyens andre bønder, når disse kunne undvære. Med køerne var det anderledes. Kvæget var nødvendigt for gødning og mælkeprodukter, men i mindre grad til trækkraft. Derfor kunne deres antal varieres mere efter gårdens økonomiske formåenhed. En lille kreaturbesætning fik først konsekvenser på længere sigt, men manglede man heste føltes virkningen øjeblikkelig. Dertil kom at der i midten af 1700-tallet var flere store epidemier af kvægpest, der gik meget hårdt ud over besætningerne. Generelt var hestenes antal højere end kvægets på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster. Dette skyldtes en større godsdominans i disse områder og derfor mere 17 LAF, BrG. 3/7. Jordebog for stamhuset Hvedholm Måleenheden otting, svarede til en ottendedel tønde. Vægtenheden mark svarede til et halvt pund. Lysegarn var garn til at fremstille væger af. 15

17 hoveri. I Jylland var enkeltliggende og selvstændige gårde mere udbredt og opfedning af kreaturer med henblik på salg en indtægtskilde også for bønderne. 18 Den 24. maj 1745 blev der foretaget skifte efter gårdmand Peder Pedersen i Svanninge. I hans stald og på overdrevet stod fire heste og tre hopper, hvoraf den ene var gammel. Dertil kom en ko, tre kvier, to stude, fire kalve, omkring et år gamle samt to spæde kalve. Peder havde derudover 12 får, fire grise, fire gæs og en gase. Besætningen var forholdsvis stor og synsmændenes vurdering af dyrenes værdi i rigsdaler fortæller, at den også var i god stand. Den 12. januar 1754 var turen kommet til boet efter afdøde gårdmand Jørgen Pedersen, der efterlod sig: fem heste, fem øg og et lille føl, dertil kom seks køer, en kvie, en stud, tre kviekalve og to studekalve. Og til sidst seks får, to svin, en mager so med fire grise, fire gæs og en gase. Husmændene havde også dyr, men i meget mindre målestok, som fx Jens Rytter over hvem der blev skiftet 25. juni Han efterlod to heste, fire får og en gris. 19 Kun husmandssteder med jordtilliggende havde som gårdmændene ret til at lade deres dyr græsse på overdrevet og i marken. Husmænd uden jord måtte betale eller leje sig frem hos gårdmændene og havde af den grund ofte færre dyr. 20 En jordebog over stamhuset Hvedholm fra 1787 fortæller at der på dette tidspunkt boede i Svanninge 26 bønder, fire husmænd med jord og 11 uden jord. 21 Til trods for variationer inden for besætningernes størrelse har det alligevel været et stort antal dyr, der græssede på marker og overdrev. Tørv I Svanninge Bjerge fandtes flere tørvemoser, dannet i morænebakkernes dødishuller. Tørv var en udbredt brændselstype, der for alvor slog igennem i løbet af 1600-tallet. Højst sandsynligt i takt med at skovarealet mindskedes (se side 25). Mosetørv var ikke en lige så god energikilde som bøgebrænde. Men mosetørven var trods alt bedre end de meget dårligere lyngtørv, der brugtes i Vestjylland. Mosetørv som den i Svanninge har omtrent haft en brændeværdi svarende til 1/3 af bøgebrænde. Samtidig var tørv en arbejdskrævende energikilde. I gode tørvemoser blev tørven skåret direkte af tørvemosen, andre steder skulle de efterfølgende æltes og forarbejdes. Men der skulle stadig lægges betydelig mere arbejde i at få stuen varmet op af tørv i forhold til at gå i skoven og hugge bøgebrænde. I skifterne fra Svanninge har 18 Skrubbeltrang BrG. 8/39 20 Skifteforretningen fortæller desværre ikke om Jens Rytter havde jord til sit hus. En jordebog for Østrupgård omkring er ikke bevaret. 21 LAF, BrG. 3/7. Jordebog for stamhuset Hvedholm

18 de fleste gårde tørvespader blandt inventaret. I løbet af 1700-tallet valgte stadig flere godsejere at udvise en del af bøndernes årlige mængde brænde i tørv i stedet for i træ. Ny markinddeling Man besluttede i 1780 at lave en ny markinddeling i bymarken og samtidig grundigt indhegne hver enkelt mark. Grunden til den nye inddeling var bl.a. problemer med tøjring af kreaturer, hvilket herefter blev forbudt. Ved den nye markinddeling forsøgte man igen at gøre Dallum mark eller Bjerge marken, som den også kaldtes, til agerjord. Alle markerne deltes i to, men man valgte at beholde vænget. Nørremarken, deltes i Rødhyls- og Nørremark, Saugsted Mark i Østerog Vester Saugsted mark, Syches mark i Pugesøe- og Seebergsmarken (også kaldet Søegaardsmarken) og Dallum eller Bjerge mark, deltes i Øverste/Yderste og Nederste/Forreste Bjerge mark. Nu havde Svanninge altså otte marker og et vænge, der skulle indgå i den årlige rotation af afgrøderne. Dette gjordes på denne måde: Driften angaaende saa besaaes 3 Marker hvert Aar; og dette første Aar Rødhyls og Nørre marken som allerede til dels ere besaaede med Rug og dernæst Pugesøe marken til Falle korn. Næstkommende Aar 1782 udgaar Rødhylsmarken og tilgaaer Seebergs marken, 1783 udgaaer Nørre marken og tilgaaer Vestre Saugsted med de nederste Bierge, 1784 udgaaer Pugesøe marken og tilgaaer Øster Saugsted med Vestermarken og saa fremdeles afgaaer og tilgaaer i denne Orden aarligen én Mark og altsaa faar Marken herefter 3 Aars hvile med 3 Aars drift LAF, BrG 5/5. Markinddeling dateret 27.november

19 Markindelingen 1780 Kortet viser den nordøstlige del af Svanninge ejerlav, samt bygningerne i selve Svanninge By. Dallum mark eller Bjerge marken, der i en periode udelukkende havde fungeret som overdrev deltes ved den nye markinddeling i de Yderste og de Forreste Bjerge. På samme måde deltes også ejerlavets resterende tre marker, således at bymarken kom til at bestå af i alt otte marker. På kortet er detaljer i det område, der i dag udgør Svanninge Bjerge, medtaget og heraf ses placeringen af det nuværende skovområde i datidens markinddeling. Den del af Svanninge Bjerge, der ligger syd for markskellet til Søgårdsmarken, har ikke på noget tidspunkt været en del af overdrevet, men har på nær under jordens lange hvileperioder, stedse været under plov. Den sydlige del af Svanninge Bjerge er også karakteriseret af bedre og mere leret jordbund end den nordlige. 18

20 Man havde med den nye markinddeling erkendt, at dyrkningsforholdene i bjergmarkerne var særligt vanskelige, men man vægrede sig alligevel for helt at opgive overdrevet. Løsningen blev at bjergmarkerne på skift indgik i rotationen ved at følges med de mindste af de øvrige marker. Men bjergmarkerne skulle kun opdyrkes de to første år af den treårlige dyrkningsperiode. De Yderste Bjerge fulgtes med Rødhylsmarken, de Forreste Bjerge med Vestre Saugsted mark. Dette mønster gav for bjergmarkernes vedkommende to års dyrkning og fire års hvile. Det betød at Svanninge stadig konstant havde i hvert fald den ene bjergmark reserveret til græsning og overdrev, samt de tre marker der ikke blev dyrket det pågældende år. Gamle marker Saugsted Mark Syches / St. Oluffs Mark Nørre mark Dallum / Bjerge Mark Nye marker Østre Saugsted Vestre Saugsted Seebergs/ Søegårds mark Pugesøe mark Nørre mark Rødhyls mark Yderste/ Øverste Bjerge Forreste/ Nederste Bjerge 1. År X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Årlig rotation i Svanninges marker efter den nye markinddeling 1780 Ved X dyrkedes den pågældende mark, ellers hvilede den. Inden markinddelingen kunne gennemføres skulle de forskellige lodsejere til ejerlavet høres. En enkelt bonde i Svanninge hørte på dette tidspunkt under baroniet Brahetrolleborg. Besidderen af baroniet Johan Ludvig Reventlow ( ) kom en udførlig kommentar til forslaget. Han betegnede den foregående driftsform og rotation som den sletteste form der nogensinde kan finde Stæd, men var generelt begejstret for det nye initiativ. Alligevel havde han dog flere ændringsforslag, der fortæller lidt om dyrkningsforholdene i Svanninge Bjerge: Bierge eller 19

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS KONTEKST PLACERING FOR ET PAR HUNDRED ÅR SIDEN VAR HØRHAVEN ET MEGET AFSIDES STED FJERNT FRA AARHUS, DEN LILLE KØBSTAD VED ÅMUNDINGEN MED NOGLE FÅ TUSINDE INDBYGGERE.2 FEM KILOMETER FRA AARHUS MIDTBY FINDER

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Man gjorde en bonde fortræd

Man gjorde en bonde fortræd Miljøudvalget 2014-15 L 94 Bilag 9 Offentligt Man gjorde en bonde fortræd - en fortælling om nutiden fortalt fra fremtiden Det var Nytårsdag i 2035. Den gamle landbrugskonsulent sad ved køkkenbordet og

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha.

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Denne gård bliver ligesom Klostergård udskilt fra Staarupgaard 1719 og er på ca.2 tdr. hartkorn eller ca. 120 tdr. land. Følgende

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

under Det nordiske Ødegårdsprojekt

under Det nordiske Ødegårdsprojekt Århusundersøgelsen under Det nordiske Ødegårdsprojekt I 1930 ERNE OPDAGEDE europæisk historieforskning senmiddelalderen som kriseperiode. Banebrydende blev Wilhelm Abels Agrarkrisen und Agrarkonjunkturen

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

(Udskrift af Landvæsenskommissions Protokollen for Ørum og Westervig Amter.)

(Udskrift af Landvæsenskommissions Protokollen for Ørum og Westervig Amter.) Udskiftning af Harring og Koldby Byer. (Udskrift af Landvæsenskommissions Protokollen for Ørum og Westervig Amter.) (Ved Lærer A. Christensen, Harring. ANNO 1792, den 15. Oktober mødte Amtmanden og Landvæsenskommissærerne

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle

RISEN. Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN Oldtidsagre, gravplads og vandmølle RISEN er et skovområde på ca. 35 ha. i det frodige agerlandskab syd for Østerlars by. Terrænet består af en del sænkninger og våde områder mellem lave bakker.

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Uddybende projekt beskrivelse for dokumentar udsendelsen HEDE HISTORIER

Uddybende projekt beskrivelse for dokumentar udsendelsen HEDE HISTORIER Uddybende projekt beskrivelse for dokumentar udsendelsen HEDE HISTORIER Målgrupper: Overbygning i grundskolen, Gymnasium og HF samt almindelig naturinteresserede videbegærlige Tv seere. Formål & resume

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Salgsprospekt. Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup

Salgsprospekt. Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup Salgsprospekt For Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup Areal: 26,8 ha. Kontantpris: 2.700.000 kr. Præsentation Introduktion Rabeshøj Plantage en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på 26,8

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

LISTE OVER LOKALE FONDE OG LEGATER I FAABORG MIDTFYN KOMMMUNE

LISTE OVER LOKALE FONDE OG LEGATER I FAABORG MIDTFYN KOMMMUNE LISTE OVER LOKALE FONDE OG LEGATER I FAABORG MIDTFYN KOMMMUNE Lions Club Faaborg-Broby Uddeles løbende til sociale og kulturelle formål Kishore Thadani Saugstedvang 20 T: 2044 8056 M: faaborg-broby@lions.dk

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Knud Pedersen Jernbanegade 20 4690 Haslev Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere