FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING PTO HGF 2013

Transkript

1 FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING PTO HGF 2013 Kære venner og kolleger Hjertelig velkommen til PTO s ordinære generalforsamling Som traditionen byder, vil vi indlede generalforsamlingen med at mindes vore kolleger, som ikke er blandt os mere. Jeg vil derfor bede jer rejse jer. Følgende medlemmer har vi mistet: Bue Breum Gabel, Vejle Svenne Bech, Århus Flemming Dilling Lundgren, Helsinge Kim Sperly, København K Erik Prohazka-Olsen, Kokkedal Mogens Wagner, Kokkedal Preben Kirkegaard, Bjerringbro Jørgen Birkegaard Nielsen, Skive Æret være deres minde TAK. Foreningsåret står nu for en afslutning, der på mange måder har været særdeles hektisk og begivenhedsrigt. I min tid som formand adskiller det sig meget fra tidligere år, og Ikke mindst forårsaget af vores nuværende regering og deres syn på tandlægebranchen. 1

2 Tandplejen i det politiske søgelys Efteråret blev indledt med vedtagelse af finansloven. Det gik meget stærkt og pludselig blev tandpleje en del af det politiske spil, i overvejelserne og vedtagelsen af finansloven. Politikerne fik i den grad øje på vores erhverv, og alle partier havde en mening om, hvorledes vi i fremtiden skal drive vore tandlægepraksis, og hvad vi skal lave med og uden tilskud fra sygesikringen. Af forslag og nogle senere vedtaget kan nævnes: Udkast til sundhedsloven Udkast til sundhedspakke Udkast til konkurrencepakke Fjernelse af tilskud til tandrensninger Omfordeling af tilskud til tandpleje. Ændring af sundhedsloven Og hvad indeholdt de forskellige tiltag så? Ja; 2013 blev indledt med ændring af sundhedsloven. Sundhedsministeren var af den opfattelse, at der kunne genereres besparelser ved at fjerne fritvalgsordningen. Det indebar fjernelse af: 1. 35/65 ordningen 2. Fritvalgsordningen i omsorgstandplejen og 3. Den mellemkommunale afregning i børne- og ungdomstandplejen. Disse tiltag skulle ifølge ministeren give en besparelse på landsplan på ca. 7,6 mil. kr. Argumentet var ifølge ministeren at generere besparelser i kommunerne og styrke sundhedsvæsnet, så man skulle få mest sundhed for pengene. 2

3 Fritvalgsordningen blev indført af den tidligere regering med den begrundelse, at der mod en egenbetaling skulle være valgfrihed mellem behandling i privat og kommunalt regi, og således der på et eller andet niveau kunne skabes en vis form for konkurrence. Den nuværende regering ønsker også konkurrence-genet luftet, men denne her valgfrihed, var åbenbart i kontrast til den valgte politik. Astrid Krag har ved flere lejligheder givet udtryk for, at mest mulig tandbehandling skal ligge i det offentlige regi. I sidste måned havde jeg samtaler på Christiansborg med bl.a. Özlem Cekic (SF), der ganske bramfrit ønskede offentlig tandpleje af unge indtil det 25. år. Så meget taler for at der lå ideologi til grund for forslaget fremfor besparelser og bedre tandsundhed. Sundhedspakken En sundhedspakke der ganske fornuftigt forsøger at sætte patientsikkerheden i højsædet og fastslår, at tandlægen er og forbliver klinikkens gate-keeper. Hertil en opstramning af reklameringsreglerne; men desværre ikke så meget som PTO havde ønsket og foreslået. Vi har meget længe været fortaler for en skærpelse af disse regler, men lidt er bedre end ingenting. Vi er sundhedspersoner der ønsker fokus på kvalitet, sikkerhed og profylakse, i stedet for sundhedsydelser baseret på reklamestunts. 3

4 Konkurrencepakke og fleksible ejerforhold Inden da i oktober 2012 kom regeringens udkast til en konkurrencepakke med det formål, at øge konkurrencen og derved få billigere priser. Regeringens argumentation har været: at øget konkurrence vil animere til billigere priser og billigere priser vil øge kvaliteten. Altså; større konkurrence giver billigere priser; og med billigere priser øges kvaliteten. Koste hvad det vil, om det så skal betyde, at andre end tandlæger må og kan eje tandlægeklinikker. Endvidere et ønske om maksimalpriser på vore faste overenskomst priser, samt mere gennemsigtighed i al almindelighed. Der skal endnu engang lægges op til en omgang shopping på nettet, for at skabe billigst mulig pris. At fleksible ejerforhold skulle skabe en bedre tandpleje, er PTO s bestyrelse lodret uenig med regeringen i. Momentum og gulerod vil blive jagten på profit på bekostning af tandsundhed og etiske principper. Vil fleksible ejerforhold øge tandsundheden eller lønsomheden på klinikkerne og vil det give mere tandsundhed for pengene? Nej, det tror jeg ikke. Vil der blive leveret sundhedsydelser baseret på den højeste tandlægelige faglighed, hvis en storinvestor opkøber klinikker og evt. ansætter udenlandsk arbejdskraft af kortere eller længere varighed? Nej, det tror jeg ikke Vil der være mere fokus på at afsætte behandlinger og generere omsætning, end hensynet til og omsorgen for patienterne. Ja, det tror jeg desværre, der er risiko for. Det er bestyrelsens holdning, at kvalitet i tandplejen tilsidesættes i bestræbelserne på laveste pris, og vi er af den opfattelse, at danske tandlægeklinikker ejet af tandlæger, stadigvæk er det sikreste valg for borgernes tandsundhed. 4

5 Som sagt blev dette udspil publiceret i oktober sidste år, men regeringen er i maj måned fremkommet med en ny rapport med gentagelse af de nævnte ønsker, samt ønsket om sammenlægning af klinikker, så stordriftsfordele skal kunne opnås. MEN; større enheder sikrer nødvendigvis ikke stordriftsfordele. Det dyreste på klinikkerne er personaleomkostningerne. Det eneste vi reelt kan initiere stordriftsfordele på, er at få personalet til at løbe hurtigere og nedtone patientomsorgen. Dette med hurtigere nedslidning og dårlig arbejdsmiljø til følge. Og hvordan er det lige, at hjælp til og opmærksomhed på Udkantsdanmark passer ind i det billede? Jeg synes meget dårligt. Udredning og omfordeling af tilskud i voksentandplejen Som nævnt blev tilskud til tandbehandling et meget hot emne under finanslovsforhandlingerne. Her blev anstændig opførsel placeret på sidelinjen. Normalt er det, at tandlægeoverenskomsten forhandles mellem TF og RLTN, men det mente finansminister Bjarne Corydon ikke denne gang var nødvendigt. I løbet af en weekend blev 180 mil. kr. fjernet fra tandrensninger for at finansiere 200 fængselspladser til udenlandske banditter. Altså tremmer i stedet for tænder. 1. januar fjernede sundhedsministeren så tilskud til tandrensning, der ikke foretages sammen med en RDU. Alt andet tandrensning blev hævdet kosmetisk. Pyt med vedligeholdelsesfaser i parodontal-regi. Pyt med profylakse i forbindelse med systemiske sygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes. 5 Årsagen til at fængselspengene skulle findes ved fjernelse af tilskud til tandrensning er en rapport fra 2007; den såkaldte: Udredning og omfordeling af tilskud i voksentandplejen.

6 Heri står bl.a., at udredningen har som forudsætning, at der præsenteres ændringer i tilskudssystemet, som IKKE føre til en forøgelse af de offentlige udgifter til tandpleje. Er tandrensninger da unødvendige? Ser man igen i rapporten, konkludere forfatterne til et Cocraine review, at det vil være nødvendigt at udføre fremtidige undersøgelser af høj videnskabelig kvalitet for at kunne besvare de basale spørgsmål, der herved stilles. Endvidere fastslår Sundhedsstyrelsen på side 25 i rapporten at, og jeg citerer: Tandrensning er en behandling, der er baseret på den viden, man har om sygdomsudløsende faktorer. Behandlingen er således fagligt funderet og regelmæssige tandrensninger er efter Sundhedsstyrelsens opfattelse nødvendige for opnåelse og vedligeholdelse af et sundt tandsæt. Denne udmelding indeholder lige præcis den verificering, at vi ikke i årevis har foretaget tandrensninger uden grund, og det dermed ikke har været et tag-selv bord for os tandlæger, hvad angår økonomi. Men kære venner; denne rapports indehold er langt hen ad vejen formodninger og vurderinger. Der er intet, der antyder evidens i tandplejen, og som jeg senere kommer ind på, er det et gennemgående træk ved de forandringer, regeringen synes skal foretages i vores branche. For at få finansloven stemt igennem manglende man bl.a. Enhedslistens stemmer. 6

7 Tilskud til lavindkomstgrupper PTO havde gennem meget lang tid argumenteret for flere midler til de laveste indkomster; og deriblandt kontant-hjælpsmodtagerne. Denne ide kunne Enhedslisten godt se det fornuftige i, og indgik forlig med regeringen om at fjerne 180 mil fra tandrensning, og via fængselspladserne få overført netop 180 mil. kr. til kontanthjælpsmodtagernes tandproblemer. Ingen politiske problemer herved, men sagligheden!!! Problemet med 82 A, som den nye kontanthjælpsregel er kaldt er, at den ikke er brugervenlig; og visse kommuners agenda har været ikke at udbrede intentionerne med loven. Samtidig hermed er, at egenbetalingen ganske enkelt hæmmer anvendelsen af loven for især de 25 årige og opefter. Man er vel kontanthjælpsmodtager, fordi man ikke har økonomisk råderum. At der så kræves 8oo kr. plus 35 % i egenbetaling kan hæmme mulighederne behandling. Selvfølgelig er det tiltalende og fornuftigt, at der tilføres midler til lavindkomstgrupperne, så denne del af befolkningen kan modtage et tandplejetilbud, vi som tandlæger kan stå på mål for. PTO har langt hen af vejen promoveret tanken om hjælp til de laveste indkomster, og har i vores skrivelse til folketingets sundhedspolitiske ordførere, netop nævnt dette tiltag som essentielt. Det er et skridt i den rigtige retning, hvorved det sundhedsfaglige, også for denne gruppe, nu får hævet overliggeren. Her skal og kan privat praksis stå som garant for at yde value for money. Dette punkt var bl.a. et gennemgående tema på vores møder med de respektive sundhedspolitiske ordførere. Frygten kan være at DOFT, som de hedder nu til dags, vil have en bid af kagen og kommunernes ageren falder i tråd med DOFT s hensigter. 7 Jo mindre succes desto større sandsynlighed for at 82A patienterne overføres fra privat til offentlig regi, da den dårlige oplysning omkring ordningen betyder, at pengene ikke bliver brugt og at ordningen kan opfattes som en fiasko i privat regi.

8 Fjernelse af tilskud til KDRU 15. juli i år blev 3 trin i demontering af sundhedsraketten affyret i form af fjernelse af tilskud til KDRU. Igen med udgangspunkt i rapporten fra Igen efter devisen unødvendigt. Ønsker vore patienter opfølgning på behandlingsplan, eller kontrol af eventuel sygdom i tænder og tandkød; ja så må de selv betale. Såvel sundhedsministeren som et par af de sundhedspolitiske ordførere stillede sig frem i pressen og oplyste, at patienter med sygdom i tænder eller tandkød stadigvæk kunne få tilskud til KRDU. Vi i PTO brugte mange kræfter på at få disse fejlagtige informationer gjort til skamme og få påvirket politikerne således, at tilskuddet kunne reetableres. Det skete så ultimo september, men i form af KIFB og ikke KRDU. Hertil bl.a. igen med tilskud til en tandrensning. Ikke noget med at tilbageføre tilskud til KRDU med tandrensning. Ikke noget med at erkende politisk, at man havde taget fejl. Når dette er sagt, er det mig ubegribeligt, at der ikke i regeringen eller blandt dens embedsmænd er folk, der forholder sig til evidens i stedet for anbefalinger og vurderinger. Langt hen af vejen findes evidensen nemlig i de såkaldte KRAM-rapporter udarbejdet af Det Nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. For det første konkluderes det, at Danmark med voksentandplejen i privat regi er nordisk mester i tandbehandling, når det gælder mest mulig tandbehandling for færreste penge. På basaltandplejen er vi de billigste, har flest tænder og laveste DMFS. 8

9 Dette resultat er ikke mindst opnået pga. den tandpleje, der igennem de seneste år er bygget på: undersøgelse, kontrol og forebyggelse i stedet for at vente til behandling er påkrævet. Desværre viser resultaterne fra KRAM-undersøgelserne også, at det alligevel ikke står så godt til, som politikerne tror og agere udefra. Her vil jeg lige nævne et par af resultaterne: 20 % af de årige har ikke været til tandlæge de sidste 5 år. 23 % af de årige har ikke været til tandlæge de sidste 3 år. 44 % af de årige havde moderat til ringe mundhygiejne. mere end 30 % havde 1 eller flere carierede tandflader. Hertil skal så lægges, at undersøgelsesdeltagerne var fra den velstillede og uddannede del af befolkningen, og resultaterne må derfor betragtes som best-case scenario. Set fra det berømte helikopterperspektiv, kan det være svært at følge den røde tråd i disse pakker og finanslovsvedtagelser. Hvad er det man ønsker fra politisk hold? Ønskes en tandpleje med fokus på kvalitet, sikkerhed og profylakse, eller ønskes der sundhedsydelser baseret på billigste pris? Vil det hæve kvalitet og empati i patientbehandlingen, ved at lade en ikke tandlæge eje og drive tandklinikker? Vil der blive fokuseret på kvalitet af sundhedsydelser, eller vil fokus ligge på indtjening? Og hvem skal være den ansvarlige for behandlingen når eller hvis noget går galt? Jeg synes, at regeringens politik er et vink med en vognstang om, at øget brugerbetaling indenfor tandplejeområdet er helt i orden. 9 Hvor er fagligheden på vej hen, hvad er fagligt forsvarligt og er vi som personer at betragte som servicemedarbejder i stedet for sundhedsfaglige udøvere?

10 Var det det? Er det så hvad, vi i foreningsåret har været genstand for fra politisk hold? Nej, nej da. Her kan endvidere nævnes: Rapport om flere specialer FMK (det fælles medicinkort) Nationale kliniske retningslinjer Bare lige for at tage at par af de væsentligste. Brug for flere odontologiske specialer? Har vi i Danmark brug for flere odontologiske specialer? Sundhedsstyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe, som primært bestod af kolleger ansat på de 2 Tandlægeskoler, med det formål, at belyse om der er behov for oprettelse af yderligere tandlægelige specialer. Arbejdsgruppen anbefaling, som blev publiceret i oktober 2012 er, at vi skal have 6 yderligere specialer i Danmark nemlig speciale i: Endodonti (25 stk.) Klinisk oral fysiologi (20) Protetik (85) Parodontologi (100) Pædodonti (40) Oral radiologi (15) I alt 285 stk. Her tillader jeg mig at citere fra rapporten, mht. noget af argumentationen for 6 nye specialer: Ud fra aldersprofiler i tandplejeprognosen 2010 ses det, at der de kommende år vil ske et generationsskifte blandt tandlæger. (og det er der vel intet nyt i?) 10

11 Det må i den sammenhæng forventes, at en del af de tandlæger, der forlader arbejdsmarkedet, vil være de tandlæger, der har tilegnet sig særlige kompetencer. (og det er der vel intet nyt i?) Samtidig forventes der en flytning af opgaver, således at de mindre komplicerede opgaver varetages af tandplejere, hvilket indebærer større krav til tandlægernes kompetencer, såvel diagnostisk som behandlingsmæssigt. Mit spørgsmål er her: OG! Hvad med bonus pater tandlægen? Jeg vil også lige referere fra argumentationen for speciale i parodontologi. Ifølge rapporten bør 25 % af de parodontale behandlinger der foretages i dag, udføres af tandlæger med særlige kompetencer. Altså menes der, at hver 4. pa-behandling der foretages, bør være af en specialist. Sig mig engang, hvad er det Tandlægeskolerne pønser på? Prisen for at uddanne en specialist er beregnet til ca. 1.2 mil. kr. pr. år. PTO s bestyrelse har nøje gennemgået rapporten og finder ikke behovet for flere specialer udtalt. Hvis der i tandlægeuddannelsen implementeres flere praksis timer og mere praktisk uddannelse, sammenholdt med den faglige sparring en tandlæge i dag gennemgår, er det efter bestyrelsens opfattelse dækkende for de diagnostiske og behandlingsmæssige udfordringer, man stilles overfor i det daglige, suppleret med de muligheder for henvisningspraksis, der allerede er tilgængelige indenfor tandplejen. Tværtimod mener vi, at de evt. økonomiske midler, der er påtænkt en udvidelse af antallet af specialer, vil kunne bruges mere relevant ved at overføre disse midler til Tandlægeskolerne, for derved at optimere den odontologiske uddannelse hvad angår kvalitet og optagetallet. 11

12 FMK eller det fælles medicinkort Her i efteråret modtog vi så en bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger. Vi som tandlæger var her nævnt som en parentes til lægerne, men vores forpligtigelser fremadrettet er som lægernes. Hvad betyder det så for os i dagligdagen? For det første skærpes kravene til os som stand. Vi er nu pligtige til at orientere os om patienternes medicinforbrug på FMK, men vi er også pligtige til at indrapportere ordineret medicin såvel præ- som postoperativt. Ikke kun receptpligtigt medicin, men alt medicin, hvis der er tale om en ordination. Giver vi f.eks. patienten 2 Panodil med hjem efter en tandudtrækning, ja så skal det indberettes til FMK. Vejleder vi derimod patienten om, at de kan tage en Panodil når bedøvelsen forsvinder, så skal vi kun registrere det i journalen. Jeg vil lige oplæse et af de punkter PTO havde i sit høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedr. det fællesmedicinkort: Vedr. selve indberetningen kan PTO for så vidt tilslutte sig tandlægers deltagelse som såvel indberetter som bruger af FMK. Dog finder vi det unødvendigt, at en tandlæge skal indberette ikke receptpligtigt medicin. Herunder behandlingsseancer, hvor en pt. får eks. 2 Panodil eller andet smertestillende med hjem fra klinikken efter en tandudtrækning. Følger der så tilskud med til den ekstra tid vi som tandlæger skal bruge på dokumentation, indberetning, analyse af medicinforbrug, interaktion og/eller bivirkninger. Vi får at se, men jeg er ikke naiv på dette område. 12

13 Udkast til Nationale Kliniske Retningslinjer for indkaldeintervaller Næsten samtidig med det fælles medicinkort kom så udkastet til De Nationale Kliniske Retningslinjer for indkaldeintervaller. Hvornår - hvem og hvordan skal vi i fremtiden indkalde vore patienter. Udadtil ser det ud til at tandlæger skal, men ser vi på intentionerne med forslaget, vil sundhedsministeren igen igen også have en finger med i spillet. Til dette høringssvar fik vi tildelt 7 arbejdsdage for at fremkomme med et gennemarbejdet og veldokumenteret svar, efter at selve forslaget har været undervejs i måneder ja år. Ønsket fra styrelsen side har været, at tilrettelægge diagnostiske undersøgelser efter individuelle behov på baggrund af evidens. Her skal så nævnes, at den videnskabelige evidens for indkaldeintervaller er meget begrænsede og alene baseret på bedste praksis med erfaring fra England og Skotland. Dette er så revurderet og omsat til dansk kontekst. Kort fortalt lægges der op til at alle vore patienter indsættes i ét af 3 spor: Grøn gul eller rød. Alt efter hvor sygdomsramt patienten er. Styrelsen anbefaler, at der i alle 3 spor skal være måneder mellem hver status undersøgelse, som RDU en kommer til at blive benævnt. Endvidere lægges der op til at patienter i rødt spor, i løbet af en turnes mellem 2 SU, kan overføres til grønt spor. Grønt spor er de raske patienter med velfungerende tandsæt. Gult spor er risikopatienter. 13 Rødt spor er bl.a., undskyld udtrykket, de håbløse refraktære pa-patienter, kronisk system-sygdomsramte hjertekar patienter, diabetikerne med parodontale lidelser, storrygerne osv.

14 Her synes at mangle realitet sans og forståelse for virkelighedens verden. Og selvfølgelig har PTO opponeret mod disse tiltag i vores høringssvar. Hvor mange der så indledningsvis skal placeres i de 3 spor er set med vore øjne en udfordring af dimensioner. Hørt lidt i min øresnegl kunne sundhedsstyrelsen forestille sig % i grønt spor og i hhv. gult og rødt spor. I mine øjne helt ude af trit med virkeligheden, når jeg også tager den evidensbaserede tandpleje, og ikke mindst undersøgelser der foreligger for nuværende til efterretning. Her tænker jeg selvfølgelig på de tidligere nævnte KRAM rapporter. Udkast til National Klinisk Retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater Så troede vi, at vi var færdige med høringsudkast. Ikke mindst på grund af de såkaldte eksperters uenighed med hensyn til klassifikation af parodontale lidelser. Hvad er kronisk og hvad er aggressiv parodontitis? Men nej. I begyndelsen af oktober fik vi tilsendt Udkast til National Klinisk Retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. Et udkast på 149 sider med en høringsfrist på 8 arbejdsdage. Altså en ekstra dag i forhold til retningslinjerne for indkaldeintervaller. 14

15 Baggrunden for disse retningslinjer er angivet i udkastet og er: at sygdomme i vævene omkring tænder og tandimplantater er hyppigt forekommende blandt voksne danskere, og udgør et betydeligt tandsundhedsproblem i Danmark. Det skønnes at % af alle tandtab skyldes marginal parodontitis. Og videre; undersøgelser peger på, at marginal parodontitis har betydning for den almene sundhedstilstand. Der er således påvist sammenhænge mellem marginal parodontitis og udviklingen af hjerte-kar sygdomme og diabetes. I parentes bemærket forhold vi i PTO gentagne gange har beskrevet i dagspressen og for politikerne på Christiansborg. Sjovt nok har vore kolleger på tandlægeskolerne ikke ligefrem ruttet med disse oplysninger overfor den lovgivende magt i Danmark. Formålet med denne retningslinje har været, at skabe et grundlag for ensartet evidensbaseret behandling af høj videnskabelig kvalitet. Den kliniske retningslinje omhandler 79 sygdoms- og behandlingskombinationer. Men ved gennemgang af disse 79 konklusioner og behandlingseffekter er evidensen vurderet som følger: 9 stk. med evidens (styrke:1-3) 16 stk. med god til nogenlunde videnskabeligt belæg 48 stk. med den såkaldte ekspertgruppes vurdering 5 stk. med manglende grundlag for vurdering. Om denne fordeling tilgodeser kravet om evidensbaseret behandling af høj videnskabelig kvalitet, der fremadrettet skal danne grundlag for tandlægers: Undersøgelse og diagnostik, behandlingsplan og ikke mindst behandling, samt dokumentation for den valgte strategi for den enkelte patient 15 - kan der efter PTO s opfattelse med rimelighed stilles spørgsmålstegn ved.

16 Ikke mindst forårsaget af muligheder eller risici for behandlings-sekvenser, hvor der på internationalt niveau kan være divergerende opfattelser af behandlingsmåder og -midler. Bl.a. omkring behandling af gingivitis/mukositis lader retningslinjen en del tilbage at ønske. Også omkring rygestops indvirkning på parodontitis kunne noget mere evidens, end ekspertgruppens vurdering, være ønskeligt. Her skal lige nævnes ekspertgruppens vurdering af rygestops indvirkning på parodontitis, for det er det nærmeste man kommer evidens. Ved parodontitis har rygestop: ingen til lav effekt på fæsteniveau ingen til lav effekt på BOP En noget anderledes vurdering end vi tidligere har formodet. Også i forhold til rygestops effekt på andre vitale legemsdele og væv. Er der i retningslinjen for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og implantater så rekommandationer for best- practice? Nej; det er der heller ikke. Her undrer det mig en smule, at Tandlægeforeningen i deres 2 høringssvar, både ved indkaldeintervaller og PA, beskriver udkastede som evidensbaseret med høj faglig kvalitet. Som sagt opponerede vi også denne gang over den korte svarfrist på 8 dage, til et arbejde; styrelsen havde brugt år på. PTO modtog dagen før svarfristens udløb brev fra Lene Vilstrup, Sundhedsstyrelsen, af fristen var forlænget med 1 dag til den 14. oktober. Hvad værre er, at d.16. oktober var retningslinjen at finde på styrelsens hjemmeside. 16

17 Hvis de har brugt energi på at forholde sig til vores høringssvar og vel også Tandlægeforeningens; ja så blev der brugt 2 dage til vurdering og evt. spørgsmål og derefter implementering af diverse høringssvar. Nu skal jeg ikke her begynde at tage Enhedslistens Johanne Schmidt s ord i min mund, fordi jeg ikke selv kan finde på at udvise en vis form for indignation. Men er det ikke at tage p.. på os som høringsansvarlige? Jeg tillader mig at stille et særdeles stort spørgsmålstegn ved, om høringssvarende overhovedet er blevet læst. I hvert tilfælde tror jeg ikke sundhedsministeren har forholdt sig til dem. Her må vi heller ikke glemme, at de nye kliniske retningslinjer lægger op til mere journalisering, mere dokumentation og mindre tid til egentligt tandlægearbejde. Hvor er vi egentlig på vej hen. Som sagt ønsker politikerne mere konkurrence, mere surfen på nettet efter billigst mulig pris, andre end tandlæger der må eje tandlægeklinikker og dermed mindre og mindre sundhedsfaglig tandbehandling. Er vi ved at overgå fra sundhedsfaglige personer til servicemedarbejdere? Hvor er fagligheden og vores faglige stolthed på vej hen? Hertil skal så lægges mere og mere journalisering og kontrol Langt de fleste undersøgelser viser, at vore patienter er ganske godt tilfredse med den danske tandlægestand, og prisniveauet ikke er befolkningens primære krav til os, men derimod tillid, tillid og tillid. Alligevel ser vi en politisk retning efter devisen Tillid er godt... men, kontrol er bedre. 17

18 PTO har bl.a. givet høringssvar til følgende udkast: Sundhedsloven Sundhedspakken Konkurrencepakken Det fælles medicin kort (FMK) Nationale kliniske retningslinjer (NKR) vedr. indkaldeintervaller Nationale kliniske retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater Tandplejeprognosen Tandplejer prognosen Vedrørende tandplejeprognosen ligger vore anbefalinger mærkeligt nok mere på linje med anbefalingerne fra DOFT og Kommunernes Landsforening end med Tandlægeforeningens. Vi mener, at 1000 færre aktive tandlæger ila de kommende år bliver et problem, set i lyset af en befolkningstilvækst på ca. en ½ million og især i aldersgruppen 65+. Behandlingsmønstret for denne gruppe vil fremover blive ændret pga. vore patienter vil bibeholde egne tænder. Vi vil med garanti komme til at se mere parodontitis, caries og ikke mindst de tandmæssige relationer til systemiske sygdomme som hjerte-kar sygdomme og diabetes. Polyfarmaci skal i denne forbindelse heller ikke negligeres. Vi er på vej ud af den økonomiske krise og sammenlagt vil alle disse parametre med stor sandsynlighed betyde, at behovet for tandlæger ikke vil falde i forhold til behovet i dag. Spørgsmålet er så, om vort arbejde har båret frugt. Jeg tvivler en smule, men det får os ikke til at stoppe. Og kære venner, udfordringerne stopper heller ikke her. 18

19 Et anderledes foreningsår Som nævnt har dette forenings år været meget forskelligt fra tidligere år. Dette ikke mindst forårsaget af alle de regulativer og tiltag vi har modtaget fra politisk hold. PTO har i årets løb ændret praksis og ønsket en mere promoverende og fremtrædende rolle. Vi har haft en meget aktiv rolle i dagspressen og på folketingets hjemmeside med artikler, nyhedsinformationer og debatoplæg til såvel politikerne som befolkningen. Vi har haft adskillige møder på Christiansborg med bl.a. de sundhedspolitiske ordførere, men også andre politikere med strategisk indfaldsvinkel til vort erhverv. For første gang i PTO s historie, har vi fået stillet 20 spørgsmål direkte til ministeren. 20 spørgsmål stilles af folketingets udvalgsmedlemmer direkte til den pågældende minister, som så er forpligtiget til at besvare disse spørgsmål. Vi har herved siddet direkte i det politiske maskinrum. Alle de sundhedspolitiske ordførere, vi har haft møder med, har efterfølgende stillet sig til disposition for PTO; dette mht. at videreformidle vore tanker og intentioner. Alle politikere har ikke været enige med os, men har haft respekt for vore synspunkter. Vi har ganske enkelt forsøgt at kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne for at varetage privat praksis interesser. Det har været vores grundholdning, at ingen efterfølgende har kunnet sige, at PTO lod en gylden chance gå fra sig. Det er sikkert, at al lovgivning ikke er gået vores vej, men vi har gjort forsøget. 19 Den eneste, der ikke har ønsket at mødes med os, er Sundhedsministeren.

20 Det kan jeg for så vidt godt forstå, med den politik hun har været frontfigur for og med meget begrænset evidens på bagsmækken. At hun indtil videre har takket nej medfører ikke, PTO opgiver kampen mod de urimeligheder, hun er bannerføre for. Vi vil forsætte og intervenere på et hvilket som helst tidspunkt, når eller hvis politiske eller odontologiske tiltag divergerer fra privat praksis interessesfærer. Sundhedslovens kapitel 37 Udover udfordringerne fra Christiansborg har erhvervsudygtighedsforsikringen og sundhedslovens kapitel 37 haft vores store interesse. Tager vi sundhedsloven først, er der i kapitel 37 klart defineret hvilken form for tandpleje, der kan foregå i kommunalt regi, nemlig: Tandpleje på børn og unge indtil det 18. år Omsorgstandpleje Specialtandpleje Derudover kan kommuner have forsøgsordninger, eller en kommune kan have status som frikommune. Altså er det ikke nævnt, at skoletandplejen kan behandle indsatte i de danske fængsler. Vi har ved adskillige lejligheder omtalt et par midtjyske kommuners trang til at sparke sundhedsloven, og for den sags skyld den kommunale fuldmagt, til hjørne og behandle indsatte i midtjyske fængsler. Efter en intensiv indsats fra PTO forstod Ikast-Brande kommune alvoren i at tilsidesætte dansk lovgivning. Derimod var og er det ikke en hindring for Silkeborg Kommune, hvor tidligere næstformand i TNL Erik Sørensen er overtandlæge. Vi har flere gange tilskrevet kommunen som efterfølgende, via DOFT, har bestilt et responsum, som efter PTO s mening også 20

21 klart tilkendegiver, at fængselstandpleje ikke hører under sundhedslovens kap. 37, eller for den sags skyld harmonerer med den kommunale fuldmagt. Svaret fra Erik Sørensen er, at kommunen godt kan behandle de indsatte, da kriminalforsorgen ikke høre under kap 37. Det er vi fuldstændig enige med Erik Sørensen i, men rammerne for den kommunale tandplejes virke, er netop kapitel 37. For et ½ år siden kontaktede vi Sundhedsstyrelsen med henblik på at få svar, om fængselstandpleje kan rubriceres under sundhedslovens kap. 37. Helt overraskende er det vel ikke, at vi endnu ikke har modtaget noget svar. Erhvervsudygtighedsforsikringen Erhvervsudygtighedsforsikringen er ved at tage form efter PTO s anvisninger. Sidste år kunne jeg berette, at driftsherrelønnen var fjernet og aldersgrænsen var hævet til 67 år, samtidig med at præmien var nedsat med %. I år er det så restriktionerne mht. Body Mass Index det såkaldte BMI-tal og kroniske sygdomme som f.eks. diabetes, der formodentligt fjernes. Eneste forudsætning er, at man er arbejdsduelig. Igen ser det ud til en præmiesænkning. Det er ganske enkelt glædeligt at Tryghedsordningerne tager PTO s bekymringer ved EU-forsikringen alvorligt. Stadigvæk mangler vi også at få hævet aldersgrænsen på sygedriftstabsforsikringen til 67 år, men mon ikke også fornuften her sejre til sidst. 21

22 Tandplejerformandens opfordring Min gode veninde, formand for tandplejerne, Elisabeth Gregersen, er en dame man kan forvente sig alt af. Ganske enkelt et løsgående missil, vi ikke ved hvornår eller med hvad, der affyres. I september nummeret af tandplejernes fagblad (Tandplejeren), har hun en alternativ løsning på, hvorledes reglerne for honorering fra sygesikringen kan omgås. Hvis sagen er ubekendt for nogle drejede det sig om, at tandplejerne foretager fyldningsterapi. Altså foretager invasiv behandling. Citeret fra bladet: Når en tandplejer får uddelegeret en opgave f.eks. operativ caries terapi, skal tandplejeren sikre sig kompetencerne er i orden, idet man som autoriseret sundhedsperson altid har ansvar for eget arbejde. Foretages invasiv cariesterapi så (og så kommer det) HUSK dokumentation med tandlægens UNDERSKRIFT. Ydelsen dækkes sædvanligvis af regionen og for at det kan ske, skal du som tandplejer skrive tandlægens initialer på regningen, selv om du i journalen er anført som behandler. Det er stadigvæk tandlægen, der figurerer som yder i henhold til overenskomsten. Det er ganske enkelt bedrageri, som jeg håber, der er bred enighed om bør stoppes. Jo før des bedre; eller hvad? PTO har henvendt sig til Tandlægeforeningen for at få denne ulovlighed stoppet. Det er TF som har overenskomstforhandlingerne med RLTN og ikke PTO. Måske desværre. Lad os nu se og ikke tage sorgerne på forskud. 22

23 De indre linjer 1 På de indre linjer har der også været stor aktivitet. For det første stoppede Gitte Lund på sekretariatet her i foråret efter mere end 30 års ansættelse. At blive ansat efter en institution som Gitte er ikke nemt, men med Signe har vi fået en fuldgyldig erstatning. De indre linjer 2 På min vej rundt i kredsene til de respektive kredsgeneralforsamlinger kom der mange forskellige anbefalinger til PTO s HB. Bl.a. en mere udadvendt stil, som jeg synes, vi har fulgt. Bedre brug af de digitale medier til information og videns udvikling. Her hænger vi måske en lille smule i bremsen, men får i løbet af vinteren implementeret et nyt medlems-system, som giver os flere og bedre muligheder for at nå ud til vore medlemmer. Skal/skal ikke; med digitalisering af PTOrientering Praktiserende Tandlæger, m.m., er områder, vi ser på i det nye forenings år. Hertil skal lægges vores hjemmeside, som vi har bestræbt os på at få optimeret og så ajourført så godt som muligt. Af nyskabelser vil jeg her til slut nævne vores nye folder med hensyn til kontanthjælpsmodtagere, de såkaldte 82A modtagere og vores vejledning i Ansættelse og afsked i privat tandlægepraksis. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at disse foldere har været en stor succes. Vi overvejer kraftigt at fremstille lignende foldere indenfor aktuelle emner eller lovgivningsparagraffer. Vores partnerprogram er under stadig udvikling til gavn for alle vore medlemmer. Jeg forventer, at der kommer markante forbedringer i det kommende forenings år. 23

24 Vi arbejder pt. på nye spændende tiltag. Det var så hvad jeg har valgt at tage med i min formandsberetning. Nogle ting er udeladt andre kan være glemt eller beskrevet i den skriftlige beretning - i vore blade eller på hjemmesiden. Godt samarbejde i PTO Til slut vil jeg gerne takke bestyrelsen for et super godt samarbejde. Det er en glæde at forberede bestyrelsesmøder med en så innovativ og arbejdsom bestyrelse. Aldrig går jeg forgæves, når jeg har brug for assistance, så det skal I have mange tak for. Kredsbestyrelser og udvalg skal også have en tak for det arbejde, I laver ude i kredsene. Det er svært at få nye fagpolitikere på banen, og det gælder også i vores regi. Alligevel synes jeg, vores aktivitetsniveau er meget fornuftigt, men alt kan forbedres. Om vores kredsstruktur kan bibeholdes, eller vi bliver nød til at sammenlægge kredse, må tiden vise. Til slut vil jeg også takke sekretariatet for det enorme arbejde I laver. Med så intensiv og flad struktur PTO har, kan det ikke undgås, vi endda kommer meget tæt på vore respektive kanter og dead lines. Det kræver empati, forståelse og respekt for hinandens tid og arbejdskultur, hvilket jeg også mener, er til stede. Derfor kære Signe og Karsten. Mange tak for det samarbejde, vi har haft i dette forenings år. 24