ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT

Transkript

1 Bilag ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT PERIODEREGNSKAB 1. JANUAR 31. MARTS MAJ 2013

2 1. Opsummering 1. kvartals aktivitetsniveau svarer nøje til budgettet, og det samlede resultat er et overskud på 3,6 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 1,5 mio. kr., altså 2,1 mio. kr. bedre end forventet i budgettet. Dette er tilfredsstillende, om end perioderesultatet ikke må overfortolkes som positivt. Der er fortsat behov for tilbageholdenhed på de variable omkostninger. Det kan være vanskeligt at vurdere konsekvenserne af OK13, der træder i kraft 1. august 2013, fordi der åbnes for, at nuværende medarbejdere vil kunne vælge at overgå til ny stillingsstruktur. Desuden vil der i efteråret påløbe omkostninger knyttet til udviklingen af campus-projektet i Odense. 2. Aktiviteter Nedenfor er aktivitetsniveauet, undervisning og praktik (opgjort i STÅ): Aktiviteter pr. 31. marts 2013 (Undervisning og praktik) Realiseret 1. kvt Budget 1. kvt Forskel 2013 Realiseret 1. kvt Multimedie og IT 191,50 175,88 15,63 141,25 Produktion, teknologi og logistik 56,88 57,13-0,25 39,70 Byggeri og energi 125,00 129,45-4,45 122,70 Finans 76,02 78,25-2,23 63,90 Fødevarer, ernæring og proces 65,75 65,86-0,11 62,20 Events, oplevelser og turisme 63,75 63,85-0,10 39,80 Salg, markedsføring og forretningsudvikling 127,75 135,40-7,65 105,20 706,65 705,81 0,84 574,75 Tabelnote: STÅ vedr. AU og diplom bogføres i henhold til statens udbetalingsmetode først i april måned og medtages derfor først fra 2. kvartal. Samlet betragtet svarer 1. kvartals realiserede STÅ nøje til budgettet med afvigelser i de enkelte universer. Dette er en stigning i forhold til samme tidspunkt sidste år på 23 %. 3. Regnskab Overordnet ser EALs perioderegnskab pr. 31. marts 2012 således ud: 2

3 EAL Realiseret 1. kvt Budget 1. kvt Forskel Budget 2013 Realiseret 1. kvt STÅ (undervisning + praktik) 706,6 705,8 0, ,8 574,5 Indtægter Lønninger Øvrige omkostninger Afskrivninger Renter Resultat Nøgletal: Resultatgrad 6,6% 2,5% 2,4% 6,1% Løngrad 50,7% 49,6% 51,0% 54,3% Øvr. omk. i pct. 42,6% 47,9% 46,5% 39,5% Omk. pr. STÅ Resultat pr. STÅ Det samlede resultat er 2,1 mio. kr. bedre end budgettet, hvilket er tilfredsstillende. Det skal ved vurderingen af resultatet tages i betragtning, at årets 1. kvartal ofte vil være positivt, eksempelvis begrundet i, at omkostninger ofte fordeles jævnt hen over året, men realiseres med forsinkelse. Der er hensat beløb til imødegåelse af overtid, der skal afregnes pr. 31. juli samt energi, der betales med forsinkelse. Der er en stor budgetafvigelse på indtægter og en tilsvarende på omkostninger. Begge afvigelser skyldes i det væsentlige afvigelser på AU og diplomaktiviteterne samt udviklingsaktiviteter. For så vidt angår AU og diplomaktiviteterne skyldes mindre indtægter på 1,9 mio. kr. og de tilsvarende mindre udgifter periodeforskydninger. De mindre indtægter og tilsvarende mindre udgifter på udviklingsområdet skyldes, at den planlagte store indsats vedr. evidens og forskningsbasering endnu er under udvikling. Herudover er der et mindre forbrug på bygningsvedligehold. Likviditeten ser således ud:

4 Opførelse af ny uddannelsescampus Wittenborg grunden Erhvervsakademiet Lillebælt 24. maj 2013 Erhvervsakademiet Lillebælt Nonnebakken 9 DK-5000 Odense C Bascon A/S Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C

5 Opførelse af ny uddannelsescampus Indholdsfortegnelse Indledning Eksisterende bygningers tilstand Farlige stoffer og materialer Eksisterende bygningers egnethed Lagerhallerne (Seebladsgade 2, matrikel 17cl) De røde bygninger (Seebladsgade 1, matrikel 17i) Sammenhængskraft med visionen for den fremtidige campus Økonomi Anlægsøkonomi ombygning Alternativt ombygningsprojekt Sammenligning med nybyggeri Driftsøkonomi Opsamling og anbefaling Vurdering af projektet ud fra det foreliggende grundlag Yderligere bearbejdning af projektet Undersøgelse af alternativer / 13

6 Opførelse af ny uddannelsescampus 1. Eksisterende bygningers tilstand Indledning Erhvervsakademiet Lillebælt, der i dag underviser på flere forskellige adresser i Odense, overvejer at samle sine uddannelsesaktiviteter i en samlet campusløsning på én adresse i Odense. Der er i processen undersøgt forskellige lokaliseringsmuligheder i Odense, og der arbejdes nu med et scenarie, der omfatter ombygning af en eksisterende bebyggelse på Wittenborg-grunden. Sideløbende med lokaliseringsundersøgelserne, er der i samarbejde med arkitektfaglig rådgiver Jesper Thyge Brøgger, udviklet en vision for Erhvervsakademiet Lillebælts nye campus, og der er gennemført 2 workshops med ledere og medarbejdere fra alle 7 uddannelsesuniverser for kvalificering af krav og forventninger til den nye campus. Inden endelig beslutning omkring Wittenborg projektet, har Lillebælt anmodet Bascon om en second opinion omkring anvendelse af de eksisterende bygninger til ny campus og den tilhørende økonomi. Anvendelse af Wittenborg ejendommen (eksisterende bygninger og grund) vurderes i forhold til følgende hovedspor: 1. Eksisterende bygningers tilstand i forhold til genanvendelse 2. Eksisterende bygningers egnethed i forhold fremtidige funktioner, indretning og arkitektur 3. Økonomi Med sin centrale bymæssige og havnenære placering i det fremtidige City Campus område i Odense, vurderes Wittenborg grundens placering som velegnet i forhold til lokalisering af en ny uddannelsescampus til Erhvervsakademiet Lillebælt. 3 / 13

7 Opførelse af ny uddannelsescampus 1. Eksisterende bygningers tilstand 1 Eksisterende bygningers tilstand Der foreligger ikke tilstandsrapporter for de eksisterende bygninger. Der er ikke gennemført undersøgelser (screeninger) for farlige stoffer og materialer. Jf. BBR meddelelser er bygningerne fra følgende årstal: Seebladsgade 1 (matrikel 17i): Bygning 1 (6.257 m 2 ): 1929 Bygning 2 (154 m 2 ): 1959 Bygning 3 (55 m 2 ): 1954 Bygning 5 (297 m 2 ): 1954 Seebladsgade 2 (matrikel 17cl): Bygning 1 ( m 2 ): 1983 Bygning 2 (900 m 2 ): 1985 Bygning 3 (305 m 2 ): 1927 Bygning 4 (73 m 2 ): 1983 Bygning 5 (73 m 2 ): 1983 Bygning 6 (73 m 2 ): 1983 Bygning 7 (73 m 2 ): 1983 Bygning 8 (73 m 2 ): 1983 Bygning 9 (73 m 2 ): / 13

8 Opførelse af ny uddannelsescampus 1. Eksisterende bygningers tilstand Der er oplyst følgende bygningsarealer og grundareal (se skitse nedenfor): 1.1 Farlige stoffer og materialer Farlige stoffer og materialer - herunder PCB, asbest og bly - giver ofte problemer, når ældre bygninger skal renoveres og ombygges. Farlige stoffer kan typisk forekomme i bygninger opført i følgende perioder: PCB perioden (1985 i lukkede systemer) Asbest Bly frem til ca Farlige stoffer i bygninger og byggematerialer påvirker bygninger og byggeprocesser på flere niveauer. Ved nedrivning og ombygning kan stofferne skulle håndteres som farligt affald, dels i relation til arbejdsmiljøet for de udførende i byggeprocessen, og dels ved bortskaffelse og deponering af materialerne. Endelig kan det være nødvendigt at nedbryde og erstatte dele af eksisterende bygningsdele, såfremt disse gennem årene er blevet kontamineret af de farlige stoffer, for at sikre indeklimaet i det nye/ombyggede byggeri. Det kan således være betydelige tekniske, økonomiske og tidsmæssige konsekvenser forbundet med tilstedeværelsen af farlige stoffer og materialer i eksisterende bygninger. Bygningerne på Wittenborg-grunden bør derfor screenes for farlige stoffer og materialer, inden projektets endelige tekniske udformning, budget for anlægsøkonomi og hovedtidsplan kan fastlægges mere præcist. 5 / 13

9 Opførelse af ny uddannelsescampus 2. Eksisterende bygningers egnethed 2 Eksisterende bygningers egnethed Sælger har via CREO Arkitekter ladet udarbejde en plan for anvendelse af ejendommen til ny uddannelsescampus: Wittenborg, Master- og visionsplan for erhvervsakademiet Lillebælt, september Den 1. maj 2013 blev der gennemført en besigtigelse af ejendommen med deltagelse af CREO Arkitekter (Rytis Gelombickas, Hans Toksvig Larsen), arkitektfaglig rådgiver Jesper Thyge Brøgger, rektor Jens Mejer Pedersen og Bascon (arkitekt Niels Brund, bygherrerådgiver Jørn Porsgaard). I forlængelse af ovennævnte besigtigelse har CREO udarbejdet planerne Disponering for EAL Wittenborg grund, dateret 14. maj De eksisterende bygningers egnethed kommenteres i det efterfølgende i forhold til de foreliggende planer. Der kan naturligvis udarbejdes alternative indretningsscenarier, men de i det efterfølgende nævnte udfordringer vil i store træk være gennemgående for mulige alternativer. 2.1 Lagerhallerne (Seebladsgade 2, matrikel 17cl) Bygningerne er bygget og indrettet til anvendelse til fabrikations- og lagerformål. I forhold til indretning til moderne undervisningsmiljøer, er der umiddelbart følgende udfordringer: Facader og dagslys: De viste undervisningsrum langs facaderne er udformet med en rumdybde på ca. 12 meter, for at opnå en tilfredsstillende arealudnyttelse i bygningen. Da facaderne består af bærende og stabiliserende betonelementer, kan det forventes, at der er begrænsninger i mulighederne for at udskære for vinduer i facaden. Det anses ikke for sandsynligt, at der uden omfattende indgriben i de bærende systemer - kan etableres gennemgående vinduesbånd, som vist på facadetegningerne. Derimod kan der sandsynligvis etableres højere ikke gennemgående glasarealer visse steder. Der er i det efterfølgende udført en overordnet vurdering af dette forhold. Statiske forhold: Der er foretaget en foreløbig undersøgelse af de statiske forhold i den ene hal mod nordvest hal A som der foreligger eksisterende projektdokumentation for - med henblik på at klarlægge, i hvilket omfang det er muligt at etablere større vinduesåbninger, så de forholdsvis dybe rum, kan få tilstrækkeligt dagslys. 6 / 13

10 Opførelse af ny uddannelsescampus 2. Eksisterende bygningers egnethed Facaderne er opbygget som 340 mm betonsandwichelementer med fuger pr. 2,4 meter uden sammenstøbning. Tagkonstruktionen er opbygget med frit spændende TTS betonelementer med centerafstand på 7,2 meter. Mellem TTS elementerne er der udlagt ståltrapezplader. TTS pladerne bæres af facadeelementerne mod nord henholdsvis af en bærende søjle/bjælke række mod syd mod eksisterende hal. Facaden mod nord vurderes at have fornøden styrke og stabilitet til, at der kan etableres større huller til dagslys i den kommende indretning. Alle hallens facader mod øst og vest anvendes aktivt i bygningens stabilitet, hvilket giver større begrænsninger i forhold til etablering af huller. Det må derfor forventes, at dagslysadgangen skal sikres ved en udstrakt brug af ovenlys og i mindre grad sidelys, med mindre der foretages større konstruktive indgreb. Gældende krav til dagslys skal naturligvis kunne overholdes. De konstruktive og statiske forhold for hele halkonstruktionen skal vurderes nærmere i det videre projektforløb. Rumhøjder: Bygningen har en rumhøjde på 6-7 meter. Dette giver store udfordringer i forhold til at etablere et tilfredsstillende akustisk indeklima (lydforhold). Det synes oplagt at undersøge, hvordan rumhøjden kan udnyttes til at skabe større rumlige oplevelser fx ved partielt at indskyde etagedæk med undervisnings- eller opholdsområder. De høje rum udfordrer traditionelle varme- og ventilationsprincipper, og der må tænkes i alternative løsninger. Varmesystemet kan fx bygges op omkring gulvvarme, der dog vil stille særlige krav til valg af gulvflader (fx valg af trægulve for at opnå en tilstrækkelig reguleringsmulighed). Ventilationsprincippet kan fx bygges op omkring et fortrængningssystem, der dog vil kræve lidt mere friareal, så der er sikkerhed for, at der ikke opleves trækgener. Tekniske løsninger til varme og ventilation skal belyses nærmere, og det må forventes, at der kan være en merudgift i forhold til traditionelle løsninger. Indretning og undervisningsmiljø: Der er store områder udlagt som åbne undervisningszoner, hvorved arealerne kan udnyttes i overensstemmelse med de foreliggende muligheder for dagslysforhold. Disse arealer ligger i åben forbindelse med hovedstrøgene, og vil være visuelt og akustisk forbundne med disse. 7 / 13

11 Opførelse af ny uddannelsescampus 2. Eksisterende bygningers egnethed I den foreslåede løsning er der 52 stk. lukkede teorilokaler til undervisning på ca. 100 m 2 ( m 2 ) og 9 stk. på 75 m 2, i alt godt 60 lukkede undervisningsrum. Disse suppleres af åbne og/eller indeliggende undervisningszoner uden sidedagslys. Det må således verificeres, om indretningen med de åbne/inde-liggende zoner vil kunne erstatte/opfylde det rumprogram, der er ønsket i Master- og visionsplanen svarende til 125 teorilokaler fordelt således: 15 teorilokaler på ca. 50 m 2 85 teorilokaler på ca. 70 m 2 25 teorilokaler på ca. 100 m 2 Rumprogrammets ønskede 15 grupperum på ca. 35 m 2, må ligeledes forudsættes erstattet af de viste åbne/inde-liggende zoner. Indretningens egnethed skal vurderes i forhold til det opstillede rumprogram, og i forhold til den opstillede vision for de fremtidige læringsmiljøer, undervisningsmetoder og pædagogiske principper. Gårdrum: De viste gårdrum er essentielle for tilførsel af dagslys. De er imidlertid svære at tilgå for drift og service af facader, belægninger, beplantning mv. Flugtvejsforhold skal afklares nærmere. Max. 25 meter til nærmeste udgang kan være problematisk, idet de viste gårdrum er inde-liggende. Facadeudtryk: I det foreliggende projekt skabes der et nyt facadeudtryk for hallen ved at facaden beplantes, så den med tiden skifter fra den lukkede boks til den grønne boks. Der er mulighed for at skabe forskellige arkitektoniske facadeudtryk, med hver deres indvirkning på anlægsøkonomien og den efterfølgende driftsøkonomi. Den foreslåede beplantning må vurderes at være med forholdsvis lave anlægsomkostninger, men højere driftsomkostninger til vedligeholdelse af beplantningen, dels mens de vokser til, og dels ved den efterfølgende løbende pasning og vedligeholdelse. 2.2 De røde bygninger (Seebladsgade 1, matrikel 17i) Bygningerne er bygget og indrettet til andre formål end undervisning. Hovedbygningen i 3 etager og shedtagsbygningerne har en vis charme, som tidstypiske industribygninger, men de mange søjler gør det vanskeligt, at udnytte pladsen optimalt til undervisningsbrug. Bygningerne kan bedre anvendes til ophold, kontorer og kantine. Det bemærkes dog, at den viste kantine i én etage, og med to søjlerækker, ikke er egnet til større samlinger og arrangementer en multifunktionalitet og arealudnyttelse der er ønskelig i en moderne campus. De gamle bygninger mod vest er meget lidt charmerende og hænger ikke sammen arkitektonisk. Bygningen mod sydvest er desuden i meget dårlig stand, og det synes oplagt, at disse bygninger nedrives. Det må tillige overvejes og undersøges nærmere, om shedtagsbygningerne også bør nedrives. Det ser ud til, at de gamle betonkonstruktioner står med søjler i et modulnet på ca. 4x6 meter. Det er meget tæt, og vil give udsynsproblemer i undervisningsrummene. Stort set alle undervisningsrum har en søjle midt i rummet. Der er vist undervisningsrum uden dagslys og redningsåbninger. 8 / 13

12 Opførelse af ny uddannelsescampus 2. Eksisterende bygningers egnethed 2.3 Sammenhængskraft med visionen for den fremtidige campus Generelt skal der ske en afklaring af bygningernes egnethed i forhold til at realisere den opstillede vision for en kommende campus. Den nye campus skal kunne understøtte og danne rammen for de læringsmiljøer, undervisningsmetoder og pædagogiske principper, der skal kendetegne den fremtidige forretningsmodel og skoledrift. Herunder bør vurderes, om den forholdsvis store arealmæssige udstrækning der opstår, når der bygges i én etage, understøtter visionen. Ligesom den logistiske sammenhængskraft med kantine, studieadministration mv. bør vurderes. En ny campus skal tænkes som en mulighed for at skabe eller understøtte det billede den profil eller det brand man ønsker at sende til omgivelserne og fremtidige studerende. Det foreslås, at verificere projektets sammenhængskraft med visionen for en fremtidig campus. 9 / 13

13 Opførelse af ny uddannelsescampus 3. Økonomi 3 Økonomi Alle beløb nævnt i det efterfølgende er ekskl. moms. 3.1 Anlægsøkonomi ombygning Der foreligger en økonomisk oversigt for anlægsudgifter udarbejdet af CREO: Økonomisk vurdering af ombygning til undervisning Wittenborg, revideret 14. maj Oversigten omfatter hovedposterne bygninger og udvendige anlæg (kr ) og projekteringsomkostninger (kr ), i alt kroner ,- ekskl. moms. Projektet er på nuværende tidspunkt alene behandlet på et overordnet projekteringsniveau, hvilket giver en tilsvarende usikkerhed på prisfastsættelsen. På nuværende projektstade, og når der tages hensyn til usikkerheden i det samlede budget, er vi enige i overslagsbudgettet. Herudover bør der suppleres med øvrige omkostninger for at få opstillet et samlet budget for projektet. Budgetpost Håndværkerudgifter og projekteringsomkostninger (arkitektoverslag, vinterforanstaltning, byggetilladelse) Inventar: AV udstyr, aktivt IT udstyr, adgangskontrolanlæg, skiltning mv. Øvrige bygherreomkostninger: Andre rådgivere, konkurrencevederlag mv. Kunstudsmykning (2,5 mio. kr.) Mio. kroner 187,0 3,5 5,0 Uforudsigelige udgifter (ca. 10 %) 19,5 Byggelånsrenter 6,0 Sum byggebudget kroner ekskl. moms 221,0 Følgende er ikke indeholdt i ovenstående: Udgifter til grund (byggeretter og udearealer) Tilslutningsafgifter og stikledninger (forudsættes afholdt på eksisterende ejendom) Løst inventar (møbler undervisning, kontorer o.l.) Bygherrens egne administrationsomkostninger Entrepriseforsikring (forudsættes selvforsikret) Flytteomkostninger Indeksregulering (prisniveau er 4. kvartal 2012) Evt. forureningsafhjælpning for bygninger og grund Evt. inventar der medbringes fra eksisterende adresser Evt. specialfundering Budgetfølsomhed og risiko Som nævnt er projektet alene belyst på et tidligt projektstade, hvilket gør prisfastsættelsen forholdsvis usikker. Der er derfor afsat 10 % til uforudsigelige omkostninger. 10 / 13

14 Opførelse af ny uddannelsescampus 3. Økonomi Risikoen for forureningsafhjælpning for bygninger og grund kan p.t. ikke prissættes. En vurdering af denne risiko vil kræve, at der gennemføres forureningsundersøgelser af såvel bygninger som grund. Det anbefales, at denne risiko håndteres med en særlig opmærksomhed, inden der evt. indgås en købsaftale. 3.2 Alternativt ombygningsprojekt Såfremt der skal arbejdes videre med ombygning af de eksisterende bygninger, bør der undersøges alternative muligheder for udnyttelse af de eksisterende bygninger, primært omfattende nedrivning af nogle af de ældste bygninger, der er i en ringe stand, samt etablering af partielt indskudte dæk i de høje rum i hallen. Disse muligheder er p.t. ikke undersøgt nærmere og kan medføre øgede anlægsomkostningerne. 3.3 Sammenligning med nybyggeri Til sammenligning med en ombygning af eksisterende bygninger, kan der opstilles et anlægsbudget for opførelse af et nybyggeri. I den forbindelse vil det være afgørende at få fastlagt, hvor mange m 2 der rent faktisk er behov for, når et nybyggeri skræddersyes og indrettes helt frit og i fuld overensstemmelse med de ønsker og krav, der er til læringsmiljø og undervisningsformer. Ved etablering af en skræddersyet campus, kan der typisk opnås forholdsvis store arealreduktioner, til gunst for såvel anlægs- som driftsøkonomien. Såfremt der tages udgangspunkt i et samlet behov svarende til m 2 (fordelt mellem etageareal og et mindre kælderareal), og en byggepris (håndværkerudgifter og projektering) på ca kr./m 2, kan der opstilles følgende sammenlignelige oversigt: Budgetpost Mio. kroner Håndværkerudgifter og projekteringsomkostninger 220,0 Inventar: AV udstyr, aktivt IT udstyr, adgangskontrolanlæg, skiltning Øvrige bygherreomkostninger: Andre rådgivere, konkurrencevederlag mv. samt kunstudsmykning (2,5 mio. kr.) 3,5 5,0 Uforudsigelige udgifter (ca. 5 %) 11,5 Byggelånsrenter 6,0 Sum byggebudget kroner ekskl. moms 246,0 I øvrigt samme budgetforudsætninger som ovenfor, dog er uforudsigelige udgifter ændret. Det bemærkes, at ombygningsprojektet omfatter m 2 etageareal og m 2 kælder, depoter, cykelparkering mv. Budgettallene for ombygning og nybyggeri er derfor ikke direkte sammenlignelige. Der forudsættes en mere optimal arealudnyttelse ved nybyggeri. Budgetfølsomhed og risiko Der er afsat 5 % til uforudsigelige omkostninger, idet usikkerheden er mindre end ved en ombygning. Endelig fastsættelse af denne post skal afstemmes med ønsker og krav til budgettets robusthed. 11 / 13

15 Opførelse af ny uddannelsescampus 3. Økonomi Prisen for håndværkerudgifter vil være afhængige at entreprenørprisniveauet på det tidspunkt, hvor entrepriserne udbydes. Der har gennem længere tid været et forholdsvis lavt entreprenørprisniveau i markedet. Budgettets følsomhed overfor byggeprisen (håndværkerudgifter + projekteringsomkostninger) og arealer (antal m 2 ) kan illustreres således (mio. kr.): Byggepris kr./m 2 Antal m kr./m kr./m kr./m m 2 200,0 (226,0) m 2 180,0 (206,0) 220,0 (246,0) 198,0 (224,0) 230,0 (256,0) 216,0 (242,0) Tal i parentes angiver det tilsvarende totalbudget. Byggeretter er ikke indeholdt. Ved køb af byggegrund bør grunden overtages ryddet for bygninger og i øvrigt forureningsfri, så risikoen for forurening af bygninger og jordbund forbliver hos sælger. 3.4 Driftsøkonomi Der er ikke kalkuleret på driftsøkonomien i alternativerne. Generelt vil udgifterne til drift og vedligehold i udstrakt grad være proportionale med antallet af etagemeter og overfladearealer inde og ude. 12 / 13

16 Opførelse af ny uddannelsescampus 4. Opsamling og anbefaling 4 Opsamling og anbefaling Det foreliggende projekt for Wittenborg-grunden er p.t. bearbejdet på et overordnet teknisk projekteringsniveau, hvilket ikke synes tilstrækkeligt som fyldestgørende grundlag for beslutning om køb af grunden for realisering af en ny campus. Det anbefales, at der gennemføres supplerende vurderinger i følgende aktivitetsfaser: Vurdering af projektets tekniske og økonomiske bæredygtighed ud fra det foreliggende grundlag Yderligere bearbejdning af projektet Undersøgelse af alternativer 4.1 Vurdering af projektet ud fra det foreliggende grundlag Ud fra det foreliggende projektmateriale, og bemærkningerne anført i dette notat, bør det helt overordnet vurderes, om bygningerne med sin udformning og indretning, vil kunne opfylde rumprogrammet og visionerne for fremtidige læringsmiljøer i en ny campus. I den forbindelse bør der skeles til anlægsøkonomien i forhold til, hvor godt ønsker og krav til en ny campus kan opfyldes, indenfor de bygningsfysiske rammer der defineres ved anvendelse af eksisterende bygninger. 4.2 Yderligere bearbejdning af projektet Såfremt ovennævnte bekræfter projektets mulige egnethed, bør der gennemføres en yderligere bearbejdning af projektets tekniske og økonomiske forhold. Bygningernes forureningsforhold med hensyn til PCB, asbest og bly bør kortlægges, så de tekniske, økonomiske og tidsmæssige konsekvenser kan afdækkes. Når principperne for ønsket indretning er på plads, bør der gennemføres en mere tilbundsgående vurdering af de statiske forhold ved de eksisterende betonkonstruktioner, med henblik på at vurdere tekniske og økonomiske konsekvenser. Endvidere anbefales, at der belyses alternative udnyttelser af de eksisterende bygninger, herunder nedlæggelse af nogle af de ældste bygninger, og udnyttelse af hallen fx ved partielt indskudte etagedæk med undervisnings- eller opholdsområder, så der skabes mere spændende rumlige oplevelser. For den ombygningsløsning der endeligt vælges, bør der udarbejdes et projekt på dispositions- / projektforslagsniveau, så der er sikkerhed for løsningens tekniske og indretningsmæssige egnetheden, og så der er tilstrækkelig sikkerhed for den tilhørende økonomi. 4.3 Undersøgelse af alternativer Der bør gennemføres en nærmere vurdering af det reelle arealbehov, idet en optimering af arealudnyttelsen, når der ikke er bindinger i forhold til eksisterende bygninger, ofte vil mimimere eller udligne forskellen mellem et ombygningsprojekt og et nybyggeri. På baggrund af det opgjorte faktiske arealbehov, bør alternative lokaliseringsmuligheder genovervejes. j:\33xxx\33469 erhvervsakademiet lillebælt, campusstrategi\06 projekt\rapport wittenborg_ docx 13 / 13

17 MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Erhvervsakademiet Lillebælt Svarprocent: 84% (163 besvarelser ud af 195 mulige) Skolerapport

18 Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 7 Hvordan skabes der større Arbejdsglæde? 12 Resultater for de syv indsatsområder 14 Tema: Tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere 24 Resultater i tabelform 26 Appendiks 30 Forord Medarbejdertrivselsundersøgelser er et vigtigt værktøj i arbejdet med at udvikle arbejdspladsen og understøtte elementer som som engagement, motivation og arbejdsglæde. En spørgeskemaundersøgelse er naturligvis ikke den eneste kilde til information om, hvordan vi trives, men en professionelt gennemført undersøgelse med referencer til sammenlignelige andre organisationer er en god måde at strukturere dialogen om hvordan det står til. Det vigtigste er dog at bruge undersøgelserne som et afsæt for en prioritering af, hvor de væsentligste udviklingsfelter befinder sig og få etableret nogle konkrete mål og handlingsplaner. God fornøjelse med dialogen om rapportens resultater og anbefalinger. Med venlig hilsen Jens Mejer Pedersen Rapporten er udarbejdet af: Ennova A/S Ennova A/S. Alle rettigheder til metoder, tal fra European Employee Index og grafisk formidling forbeholdes. [2]

19 Introduktion Formål Om undersøgelsen Formålet med MTU 2013 er at få medarbejdernes vurdering af, hvor godt de trives på Erhvervsakademiet Lillebælt. Foruden den overordnede trivsel, belyses tilfredsheden med en række øvrige forhold såsom ledelse, samarbejde og ansættelsesforhold. Undersøgelsen har dermed til formål at identificere de indsatsområder, der bør arbejdes med løbende, i bestræbelserne på at gøre Erhvervsakademiet Lillebælt til en endnu bedre arbejdsplads i tiden fremover. Denne rapport indeholder resultaterne fra MTU Medarbejderne på Erhvervsakademiet Lillebælt har været inviteret til at deltage i undersøgelsen, som er gennemført i perioden 6. marts marts I alt har 195 medarbejdere modtaget et spørgeskema, og af disse har 163 valgt at svare. Erhvervsakademiet Lillebælt har således opnået en svarprocent på 84%. Anonymiteten er sikret ved, at der på intet tidspunkt bliver udleveret enkeltpersoners besvarelser eller udarbejdet rapporter, hvor enkeltpersoners svar kan beregnes. Resultater i rapporten I rapporten finder du følgende resultater, som hver især giver dig forskellige svar: Årets samlede resultat. Hvad er status? Sammenligning med andre resultater. Hvordan adskiller vi os fra gennemsnittet? Forbedring af resultaterne. Hvordan bør forbedringsarbejdet prioriteres? Modellen Medarbejdernes Arbejdsglæde og Loyalitet måles ud fra en overordnet model, der kaldes European Employee Index (EEI) modellen. Modellen giver en samlet beskrivelse af medarbejdernes Arbejdsglæde. Dette sker ved, at medarbejderne gennem deres besvarelser på spørgsmålene vurderer i alt ni områder: syv indsatsområder og to resultatområder. Pilene i modellen viser, at de syv indsatsområder har indflydelse på medarbejdernes vurdering af deres samlede Arbejdsglæde og Loyalitet (resultatområderne). En forøgelse af medarbejdernes vurdering af et indsatsområde vil føre til en forøgelse i vurderingen af resultatområderne - altså en forbedring af medarbejdernes Arbejdsglæde og Loyalitet. Fra trivsel til adfærd Arbejdsglæde er et udtryk for, hvor tilfredse og motiverede medarbejderne er i målingsøjeblikket. Tilfredshed og motivation er en tilstand, som er knyttet tæt sammen med adfærden troskab og engagement. Hvis I gennem fokus på de områder, som anvises i denne rapport, kan øge medarbejdernes tilfredshed og motivation i dagligdagen, så vil de alt andet lige blive mere engagerede og samtidig udvise en større grad af troskab over for deres arbejdsplads. Indsatsområder Resultatområder Omdømme Trivsel Adfærd Overordnet ledelse Tilfredshed Troskab Nærmeste leder Arbejdsglæde Loyalitet Samarbejde Det daglige arbejde Motivation Engagement Løn og ansættelsesforhold Faglig og personlig udvikling [3]

20 Datagrundlag - svarprocenter Antal svar Antal mulige svar Svarprocent Erhvervsakademiet Lillebælt % Erhverv & Kommunikation % Ledere refererende til rektor % Uddannelsesområdet % Byggeri og energi % Finans og økonomi % Fødevarer, ernæring og proces % Ledere i Uddannelsesområdet % Multimedie & IT % Medarbejdere i Multimedie & IT % Multimedie & IT DAT % Oplevelser, events og turisme % Produktion, teknologi og logistik % Salg, markedsføring og forretningsudvikling % Viden og innovation % Medarbejdere i Viden og innovation % Økonomi & ressourcer % Studieservice % [4]

21 Konklusion Datagrundlag Overordnede resultater Loyalitetssegmentering Indsatsområder - resultater og prioritering Erhvervsakademiet Lillebælt opnår en svarprocent på 84% i årets MTU. Der er således tale om en svarprocent som ligger tæt på Erhvervsakademierne samlet (87%), og det vidner om en flot opbakning om undersøgelsen fra medarbejdernes side. Samtidig er opbakningen fra medarbejdernes side forpligtende for både organisation og ledere, idet det nu forventes, at der tages hånd om de forhold, som medarbejderne vurderer kritiske. Den overordnede Arbejdsglæde for medarbejderne på Erhvervsakademi Lillebælt ligger på indeks 67, hvilket er lidt lavere end for den gennemsnitlige arbejdsglæde for alle 726 medarbejdere, der har deltaget i Erhvervsakademiernes MTU 2013, som ligger på indeks 71. Erhvervsakademiernes samlet ligger samtidig 1 indekspoint højere end det danske arbejdsmarkedet generelt (EEI Danmark 2012), som ligger på 70 point. Loyaliteten for medarbejderne på Erhvervsakademi Lillebælt ligger på indeks 75 og til sammenligning ligger loyaliteten for Erhvervsakademier samlet på indeks 78, mens resultatet for det generelle arbejdsmarked er indeks 74. Ved at gruppere medarbejderne på baggrund af deres score på de to begreber bag Loyalitet, dvs. Troskab og Engagement, dannes den såkaldte loyalitetssegmentering. Medarbejdere, der på én gang tilkendegiver en høj grad af Troskab og en høj grad af Engagement karakteriseres som Ildsjæle. For Erhvervsakademiet Lillebælt ligger andelen af Ildsjæle på 19%, som er samme niveau som for Erhvervsakademierne og det generelle danske arbejdsmarked. Den diametrale modsætning til Ildsjælene er de såkaldte på-vej-væk medarbejdere, der karakteriseres af såvel lav Troskab som lavt Engagement. For Erhvervsakademiet Lillebælt ligger andelen af på-vej-væk medarbejdere på 9%, mod Erhvervsakademierne samlet som ligger lidt lavere på kun 5% Vendes blikket mod de syv indsatsområder, der alle i større eller mindre grad påvirker medarbejdernes Arbejdsglæde og Loyalitet, ses det, at Det daglige arbejde og Samarbejde er de indsatsområder, der vurderes højest af medarbejderne på Erhvervsakademiet Lillebælt (indeks 74). Det tilsvarende resultat for Erhvervsakademier samlet er hhv. indeks 75 og indeks 78. Omvendt gælder det, at Løn og ansættelsesforhold er det indsatsområde, som medarbejderne vurderer lavest (indeks 61 for Erhvervsakademiet Lillebælt mod indeks 63 for Erhvervsakademier samlet). Via en strukturel analyse af medarbejdernes besvarelser kan det fastslås, at opfattelsen af Det daglige arbejde er det område, der betyder mest for medarbejdernes Arbejdsglæde. Eftersom vurderingen er højere end den gennemsnitlige vurdering af de syv indsatsområder, klassificeres Det daglige arbejde som en styrke for Erhvervsakademiet Lillebælt. På grund af områdets store betydning for Arbejdsglæden bør Det daglige arbejde imidlertid fortsat få stor opmærksomhed, idet et fald i vurderingen tilsvarende vil påvirke Arbejdsglæden i negativ retning. Medarbejdernes opfattelse af Erhvervsakademiet Lillebælts Omdømme er det indsatsområde, der har næststørst betydning for arbejdsglæden. Eftersom vurderingen af Omdømme er lavere end den gennemsnitlige vurdering af de syv indsatsområder, klassificeres Omdømme som et indsatsområde for Erhvervsakademiet Lillebælt, der bør prioriteres fremadrettet. Forbedringer i medarbejdernes vurdering af Omdømme vil have en klar positiv effekt på arbejdsglæden og vice versa. Ud fra en nærmere analyse af de enkelte spørgsmål under hvert indsatsområde, kan det konkluderes, at Erhvervsakademiet Lillebælt primært bør arbejde med følgende forhold: - Omdømme: 13. Andre opfatter Erhvervsakademiet Lillebælt som et godt sted at være ansat (vedligehold) 11. Erhvervsakademiet Lillebælt har et godt image (vedligehold) - Det daglige arbejde: 37. Arbejdsopgaverne i min afdeling er hensigtsmæssigt fordelt (prioriter) 34. Mine arbejdsopgaver og indholdet af mit arbejde (vedligehold) 36. Jeg trives med det arbejdspres, jeg er underlagt i mit job (vedligehold) 39. Mine arbejdsopgaver giver mig passende udfordringer (vedligehold) 40. Mine arbejdsopgaver er meningsfyldte og bidrager til Erhvervsakademiet Lillebælts virke (vedligehold) [5]