Bevaring af surt papir i de statslige samlinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevaring af surt papir i de statslige samlinger"

Transkript

1 Bevaring af surt papir i de statslige samlinger Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende masseafsyring af papir RAPPORTER FRA BIBLIOTEK OG MEDIER 6

2 Bevaring af surt papir i de statslige samlinger Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende masseafsyring af papir Rapporter fra Bibliotek og Medier; 6 December

3 Bevaring af surt papir i de statslige samlinger Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende masseafsyring af papir Rapporter fra Bibliotek og Medier; 6 Udgivet december 2008 af Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard København V Telefon Fax: E-post: Hjemmeside: Publikationen er kun tilgængelig på Bibliotek og Mediers hjemmeside ISBN: elektronisk ISBN: ISSN: X 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Hovedkonklusioner og arbejdsgruppens anbefalinger Rapportresumé Samlingernes bevaringstilstand og behov for eventuel masseafsyring Løsningsmodeller Syreholdigt papir et komplekst problem Masseafsyring Paper Save Swiss en løsningsmodel i praksis Alternative prioriteringer magasinforhold og substitution Kolde, tørre magasiner som alternativ til masseafsyring Bevaring af information på sprødt papir ved substitution Oversigt over udvalgte landes bevaringsstrategi for surt papir Diskussion af løsningsmodeller: Masseafsyring eller optimale magasiner? Levetidsberegninger Omkostninger ved henholdsvis masseafsyring og kolde magasiner Langtidsforsøg til belysning af papirnedbrydning Fordele/ulemper ved kolde magasiner og masseafsyring Resultater fra stikprøverne fordelt på institutioner Statens Arkiver bevaringstilstand og anbefalinger Det Kongelige Bibliotek bevaringstilstand og anbefalinger Sammenligning af datasæt i Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket Litteraturliste...35 Bilag 1. Notat om EU-projektet PaperTreat...36 Bilag 2. Figur over levetidsforlængelse...38 Bilag 3. Beregninger af levetid for Det Kongelige Biblioteks samlinger Bilag 4. Beregninger omkring meromkostninger ved sænkning af temperaturen fra 20ºC til 10ºC foretaget af Christian Bruun, BYG...41 Bilag A. Resultater af masseafsyringsudvalgets stikprøveundersøgelser, juni 2007 Bilag B. Principal Komponent Analyse Stikprøver vedrørende syreholdigt papir i de nationale samlinger 3

5 1. Forord I forbindelse med udmøntningen af regeringens kulturbevaringsplan bad Kulturministeriet i sommeren 2004 Biblioteksstyrelsen om at nedsætte en arbejdsgruppe som skulle undersøge et eventuelt behov for masseafsyring af papir i forbindelse med bevaring af den danske kulturarv. Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Rektor René Larsen, Konservatorskolen Afdelingsbestyrer Ingelise Nielsen, Konservatorskolen Overbibliotekar Ivar A. L. Hoel, Danmarks Biblioteksskole til Direktør Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Bevaringschef Marie Vest, Det Kongelige Bibliotek Konservator Birgit Vinther Hansen, Det Kongelige Bibliotek Sektionsleder Erling Midtgaard Hansen, Statsbiblioteket fra til Områdeleder Eva Fønss-Jørgensen, Statsbiblioteket fra Konservator Christina Henningsen, Statens Arkiver fra til Arkivar Asger Svane-Knudsen, Statens Arkiver fra Chefkonsulent Ole Magnus Mølbak Andersen, Statens Arkiver Direktør Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen (formand) Sekretariatschef Inger Frydendahl, Biblioteksstyrelsen (sekretær for arbejdsgruppen) Arbejdsgruppen har til opgave: at opstille retningslinjer inden udgangen af 2004 for udarbejdelse af institutionsspecifikke handlingsplaner for masseafsyring af papir, og herunder vurdere hvor lange handlingsfrister der er mulighed for, at koordinere udarbejdelsen af institutionsspecifikke handlingsplaner med økonomiske overslag for masseafsyring af papir til fremlæggelse for Kulturministeriet inden udgangen af Arbejdsgruppen har den 21. december 2004 fremsendt retningslinjerne for udarbejdelse af de institutionsspecifikke handlingsplaner til ministeriet, og siden da gennemført stikprøver i institutionernes samlinger fra perioden ved hjælp af disse retningslinjer. I foråret 2007 er det omfattende datamateriale analyseret og en rapport over samlingernes tilstand udarbejdet. Denne rapport er afleveret til ministeriet i august 2007 og vedlagt i bilag A. 4

6 2. Indledning I udmøntningen af mandatet har arbejdsgruppen taget udgangspunkt i, at opgaven vedrører de nationale institutioner, som har bevaringsansvar. De omfatter Statens Arkiver, Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket foruden 7 statslige museer Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Dansk Landbrugsmuseum, Ordrupgaardsamlingen, Tøjhusmuseet, Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Den Hirschsprungske Samling. Arbejdsgruppen har i sommeren 2005 gennemført en undersøgelse i de 7 statslige museer om eventuelle behov for masseafsyring. Ingen af museerne har bevaringsværdigt materiale, der egner sig til masseafsyring. Statsbiblioteket har bevaringsansvar for avissamlingen, men dels sikkerhedskopieres den på mikrofilm, og dels egner den sig ikke til masseafsyring på grund af den ringe kvalitet af avispapir. Arbejdsgruppen har som følge heraf koncentreret opgaven til samlingerne i Statens Arkiver og Det Kongelige Bibliotek. For at kvalificere anbefalingerne har arbejdsgruppen foretaget parallelle undersøgelser af bevaringstilstanden af et udvalg af de samme bøger i Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. Det materiale, der er omfattet af undersøgelserne, definerer arbejdsgruppen som dansk litteratur eller danske arkivalier samt udenlandsk litteratur, hvor Danmark har et bevaringsansvar. Materialet stammer fra årene 1800 til

7 3. Hovedkonklusioner og arbejdsgruppens anbefalinger For at undersøge behovet for en eventuel masseafsyring i samlingerne i Det Kongelige Bibliotek og i Statens Arkiver har arbejdsgruppen gennemført stikprøveundersøgelser i de relevante dele af samlingerne. På baggrund af resultaterne kan det konkluderes, at 93 % af papiret i de undersøgte samlinger fra perioden er surt. Når man undtager papir, der er så nedbrudt, at det er blevet sprødt, og derfor eller af andre årsager - ikke egner sig til masseafsyring, estimerer arbejdsgruppen, at der i det Kongelige Bibliotek er tons papirgenstande og, at der i Statens Arkiver er tons arkivalier, som i givet fald vil skulle sendes til masseafsyring. Det svarer til henholdsvis 1,3 mio. og 3,4 mio. enheder. Ingen af de masseafsyringsmetoder og -anlæg, som arbejdsgruppen har undersøgt, lever fuldt op til de ideelle krav, som arbejdsgruppen finder relevante. Gruppen har konstateret, at udviklingen af afsyringsmetoder ikke på nuværende tidspunkt er kommet tilstrækkeligt langt i forhold til at bevare alle originaler uskadet. Selv de bedste processer giver en lille mængde beskadiget materiale. Ved en prioritering af en række krav finder arbejdsgruppen imidlertid, at den bedste eksisterende masseafsyringsmetode er Paper Save Swiss, som udføres af Nitrochemie på et anlæg i Schweiz. Anlægget har en kapacitet på 120 tons bøger og arkivalier om året. I alt vil masseafsyring af de undersøgte samlinger i dagens priser koste over 2,3 mia. kr. ved afsyring med Paper Save Swiss. Dertil kommer omkostninger til udvælgelse, administration og transport. På grund af den omfattende mængde af danske papirmaterialer, der er tale om, vil store dele af samlingerne ikke kunne nå at blive afsyret på de eksisterende europæiske anlæg, før de er så nedbrudte, at de ikke kan masseafsyres. En eventuel etablering at et masseafsyringsanlæg i Danmark vil derfor også skulle have en betydelig større kapacitet end de eksisterende europæiske anlæg. Ved at opbevare samlingerne i kolde, tørre magasiner nedsættes nedbrydningshastigheden ligesom ved masseafsyring. Arbejdsgruppens beregninger viser, at allerede magasinforhold på 15 ºC og 45 % relativ luftfugtighed vil have en bedre effekt end masseafsyring. Hvis forholdene forbedres til 5 ºC og 30 % relativ luftfugtighed, vil de undersøgte samlingers levetid kunne forlænges 20 gange. Ved masseafsyring forlænges samlingernes levetid 3 gange. Arbejdsgruppens beregninger ud fra dagens priser indikerer, at opbevaring i kolde magasiner vil være billigere per levetidsforlængelse end masseafsyring set over en 200-årig periode. På den baggrund finder arbejdsgruppen: at masseafsyring hverken bevaringsfagligt eller økonomisk er en konkurrencedygtig metode i forhold til kolde magasiner og anbefaler, at der indrettes flere og bedre klimastyrede magasiner, at såfremt masseafsyring alligevel bliver en del af den danske bevaringsstrategi, fx for særligt udvalgt materiale, bør afsyringssystemet Paper Save Swiss foretrækkes evt. overført til et dansk anlæg, der i så fald må etableres på grund af kapacitetsbegrænsning i de eksisterende europæiske anlæg, at der nedsættes en arbejdsgruppe for udvikling af magasinbyggeri med lav CO2- udledning på grund af det store energiforbrug, der er forbundet med klimastyrede magasiner. Arbejdsgruppen finder ikke, at digitalisering eller mikrofilmning er reelle alternativer til masseafsyring af bøger og arkivalier, da kun informationen og ikke genstandenes levetid forlænges. Mikrofilmning har imidlertid siden 1950 erne været anvendt på avissamlingen i Statsbiblioteket og vil fortsat blive anvendt på aviser. 6

8 4. Rapportresumé I kapitel 5 redegøres kort for baggrunden for, at syreholdigt papir er blevet et bevaringsmæssigt stort problem. Surt papir mister styrke, hvorved det lettere knækker eller smuldrer ved berøring. Den væsentligste årsag til, at vi i dag har store mængder syreholdigt papir i arkiver og biblioteker, skal findes i den teknologiske udvikling i papirindustrien i 1800-tallet, først og fremmest i form af den sure harpiks-alun limning og anvendelsen af træfibre som råmateriale i stedet for klude. Derudover har også andre produktionsmæssige tiltag som fx blegning af råmaterialet, anvendelsen af tilsætningsstoffer og indførslen af genbrugspapir haft en vis betydning for papirstabiliteten gennem årene. Nedbrydning af papir er en kompleks proces med deltagelse af både interne faktorer, der bl.a. har at gøre med produktionen af papiret (fx ph, metalioner, lignin, nedbrydningsprodukter), og eksterne faktorer som fx temperatur, luftfugtighed, ilt, lys og forurening altså den måde papiret er håndteret og opbevaret siden produktionen. Problemet med nedbrudt papir opstår så småt i de danske samlinger, der stammer fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor dog mindre end 10 % af papiret i dag er sprødt. Papiret bliver gradvist dårligere frem til 1890 dog med en kort forbedring i perioden Omfanget af sprødt papir i samlingerne når et højdepunkt fra 1880 til 1889, hvor over 80 % af materialerne er sprøde. Herefter falder andelen af sprødt papir i samlingerne jævnt frem til 1970 erne, hvorefter det ebber ud. 4.1 Samlingernes bevaringstilstand og behov for eventuel masseafsyring Arbejdsgruppen har gennemført stikprøveundersøgelser i Statens Arkiver i 2005 og 2007 samt på Det Kongelige Bibliotek i Til sammenligning har arbejdsgruppen også foretaget stikprøver i Statsbiblioteket i Resultaterne af undersøgelserne er sammenfattet i juni 2007 i rapporten Resultater af masseafsyringsudvalgets stikprøveundersøgelser i Det Kongelige Biblioteks, Statens Arkivers og Statsbibliotekets Samlinger. Rapporten er vedlagt som bilag A til denne rapport. Et sammendrag af undersøgelsesresultaterne i de enkelte institutioner er gengivet i nærværende rapports kapitel 10 sammen med institutionernes overvejelser om bevaringsstrategi. 93 % af papiret i de undersøgte samlinger i fra perioden er surt både i Det Kongelige Bibliotek og i Statens Arkivers. Stikprøverne viser, at 25,5 % af papiret i Det Kongelige Biblioteks samlinger tillige er sprødt, karakteriseret ved at det knækker inden 12 håndfalsninger. 7,6 % af samlingerne er i dag allerede så sprøde, at de knækker ved 3 håndfalsninger, og derfor kun vanskeligt kan håndteres. For Statens Arkiver er de tilsvarende tal 20 % sprødt papir samlet set og en andel på 4,5 %, som er så sprødt, at det knækker allerede ved 3 falsninger. Da det i praksis er næsten alt materialet i de undersøgte samlinger (93 %), der er på surt papir, vil det være urealistisk at udvælge materialer til masseafsyring ved ph-værdi prøver. Man kan imidlertid fravælge materialer, der allerede er meget nedbrudte og således ikke egner sig til masseafsyring, samt materialer med bestemte indbindings- og papirtyper, som man måtte ønske at sikre på anden vis. Det reelle antal kilo/enheder, der i givet fald ville skulle sendes til masseafsyring, svarer derfor i praksis til hele mængden af materiale fra fraregnet de genstandsgrupper, der fravælges af ovennævnte grunde. Herved kan den totale mængde materiale, der eventuelt skal sendes til masseafsyring i Det Kongelige Bibliotek udregnes til tons papirgenstande (svarende til 1,3 mio. enheder) og i Statens Arkiver til tons (svarende til 3,4 mio. enheder) - i alt tons eller 4,7 mio. enheder. 7

9 Arbejdsgruppen har gennemført en parallel stikprøve i Statsbibliotekets samlinger af 68 af de bøger, der er undersøgt i Det Kongelige Bibliotek. Undersøgelsen viste en signifikant forskel på andelen af sprødt papir, hvor 28 % af Statsbibliotekets undersøgte bøger havde sprødt papir, mens kun 18 % af de tilsvarende bøger på Det Kongelige Bibliotek havde sprødt papir. Der er derfor ingen anledning til at tro, at Statsbibliotekets eksemplarer af de pligtafleverede bøger skulle være i en bedre bevaringsmæssig tilstand end Det Kongelige Biblioteks eksemplarer. I forlængelse af behandlingen af data i stikprøveundersøgelserne blev der også udarbejdet en Principal Komponent Analyse (PCA) af det store datasæt, med henblik på at vise eventuelle indbyrdes sammenhænge mellem de målinger der blev foretaget i stikprøverne - ph, gulning, sprødhed, vægt og tykkelse - som en funktion af tiden. Resultaterne er vist i bilag B Resultater fra principal Komponent analyse af senior statistiker Judith L. Jacobsen. Bilag B indeholder også en forklaring af resultaterne. Målet var at vise karakteristiske mønstre i nedbrydningen, som siden kan omsættes til en model til at fremskrive samlingernes levetid. Analysen har imidlertid ikke bidraget med ny viden af relevans for arbejdsgruppens anbefalinger i denne sammenhæng. 4.2 Løsningsmodeller Med den viden, vi har i dag, er der to reelle løsningsmuligheder til at forlænge samlingernes levetid. Nedbrydningshastigheden kan sænkes, hvis vi enten neutraliserer syren (masseafsyrer) eller regulerer klimaet mod lavere temperatur og lavere luftfugtighed. Dertil kommer at man alternativt kan vælge at bevare samlingernes indhold på et andet medie ved at digitalisere eller mikrofilme de truede bøger og arkivalier. I rapportens kapitel 6 beskrives de relevante masseafsyringsmetoder, der findes i dag, sammen med de krav, der bør stilles forud for valg af afsyringsmetode. Målet med en kemisk behandling som masseafsyring er at fjerne eller neutralisere syren i papiret og efterlade en buffer, som kan beskytte mod kommende syreangreb uden at beskadige tryk, indbinding eller arkivæsker. Dertil kan opstilles en række yderligere krav som fx, at metoden skal være uskadelig for bruger, billig, håndterbar for store mængder materialer og i brug med veldokumenterede og publicerede erfaringer. Der eksisterer fem forskellige afsyringsprocesser i flere forskellige variationer, som er i brug, og som tilbydes af forskellige institutioner og firmaer i Europa, USA og Canada. Ingen af de eksisterende metoder er fuldstændig ideelle i forhold til de krav, arbejdsgruppen har opstillet. Generelt for alle nuværende masseafsyringsmetoder er, at udbyttet i form af ekstra leveår aftager med papirets nedbrydningsgrad. Jo hurtigere en afsyring derfor sættes i værk, des flere år kan papirets levetid forlænges, idet det er en forebyggende behandling. Det vil sige, at jo mere nedbrudt papiret er, jo mindre effekt har behandlingen. Papir, der allerede er sprødt, vedbliver at være sprødt efter masseafsyring, og effekten af at afsyre denne genstandsgruppe er derfor lille. Ved en prioritering af kravene til metoden og en kvalificeret afvejning af, hvilke metoder, der bedst tilnærmer sig de højst prioriterede krav, er arbejdsgruppen kommet frem til, at alene Paper Save Swiss og Bookkeeper i Holland kan komme på tale i forbindelse med masseafsyring af de danske samlinger. Prisniveau og kapacitet er stort set ens, men PaperSave Swiss har den mest homogene afsyringseffekt. Både trykt og håndskrevet materiale kan afsyres på samme anlæg uden ekstra håndtering, og der føres løbende proceskontrol og metodeudvikling. Arbejdsgruppen finder bl.a. derfor, at den bedste eksisterende masseafsyringsmetode er Paper Save Swiss, som er udviklet af det schweiziske Landesbibliothek og Bundesarchiv i Bern, og som udføres på et anlæg, der er bygget af den schweiziske stat, og som drives af firmaet Nitrochemie. Anlæggets kapacitet er 120 tons bøger/arkivalier om året. Kapitel 7 omhandler alternativerne til masseafsyring opbevaring i kolde, tørre magasiner, digitalisering og mikrofilmning. 8

10 Da surt papirs nedbrydningshastighed er afhængig af temperatur og luftfugtighed, vil enhver nedsættelse af temperaturen og luftfugtigheden øge levetiden. Ved at opbevare samlingerne i kolde, tørre magasiner er det derfor muligt at nedsætte nedbrydningshastigheden ligesom ved masseafsyring - og forebygge, at papiret bliver så sprødt, at det ikke længere kan håndteres. Arbejdsgruppen anser opbevaring af samlingerne i klimastyrede magasiner som et realistisk og omkostningseffektivt alternativ til masseafsyring, mens hverken digitalisering eller mikrofilmning er reelle alternativer til masseafsyring af bøger og arkivalier. Digitalisering og filmning har derimod store formidlingsmæssige gevinster. Mikrofilmning anvendes på avissamlingen i Statsbiblioteket og vil fortsat blive anvendt på aviser. Arbejdsgruppen har som led i sit arbejde undersøgt, hvilken strategi et udvalg af andre institutioner har valgt i forhold til bevaring af surt papir. De valgte løsninger falder inden for to kategorier: 1. Afsyring af det sure papir i en masseafsyringsproces. 2. Klimastyring af magasiner, hvorved nedbrydningshastigheden reduceres. I de nordiske lande har biblioteker og arkiver prioriteret kolde, tørre magasiner frem for masseafsyring. En række institutioner i landene Schweiz, Polen, Tyskland, Frankrig og USA har derimod valgt at anvende afsyring på en varierende mængde af deres samlinger. En oversigt over udvalgte landes bevaringsstrategi fremgår af kapitel 8. Ved at sammenligne priser for masseafsyring med beregnede ekstra udgifter for nedkøling i klimastyrede magasiner fra 20 ºC til fx 10 ºC i forhold til en beregnet levetidsforlængelse ved henholdsvis masseafsyring og nedkøling konkluderer arbejdsgruppen, at nedkøling i magasiner over en periode på 200 år med de nuværende energi- og masseafsyringspriser vil være billigere end masseafsyring for den samme levetidsforlængelse. Levetidsberegningerne er udført på baggrund af stikprøveresultaterne og bekræftet af resultater og beregningsmodeller fra EUprojektet PaperTreat, som fremlagde sine resultater i juli I kapitel 9 redegøres for levetidsberegningerne og prissammenligningerne. Resultater fra EU-projektet PaperTreat viser, at effekten af masseafsyring i Det Kongelige Bibliotek og Statens Arkivers samlinger gennemsnitligt vil føre til 3 gange forøget levetid. Levetidsberegninger af Det Kongelige Biblioteks samlinger viser, at såfremt genstandene bliver stående i opvarmede, uregulerede magasiner, vil 82 % have nået et nedbrydningsstadie i 2200, hvor de ikke længere kan håndteres. Ved opbevaring fra år 2020 i klima, som i Godsbanen ved 16 ºC og 45 % relativ luftfugtighed (RF), fordobles levetiden, og 57 % vil være sprøde i Ved opstilling som i de nye magasiner i Njalsgade ved 12 ºC og 45 % RF, firedobles levetiden, og omkring 32 % vil være sprøde i Opbevares samlingerne i 5 ºC og 30 % RF nedsættes nedbrydningen betragteligt, og kun 16 % (eller 3 % mere end i år 2020) vil være sprødt i Ved masseafsyring i år 2020 vil omkring 40 % af Det Kongelige Biblioteks samlinger være sprøde i Tilsvarende beregninger er foretaget for Statens Arkiver. Det vil sige, at magasinforholdene skal være lavere end 15 ºC og 45 % RF for at have en bedre effekt end masseafsyring. Kapitel 9 indeholder også en opstilling af en række fordele og ulemper ved henholdsvis kolde magasiner og masseafsyring. På baggrund af de undersøgelser og beregninger, der er præsenteret i rapporten har Statens Arkiver og Det Kongelige Bibliotek i kapitel 10 hver især givet deres institutionsspecifikke anbefalinger om bevaringsstrategi. Statens Arkiver prioriterer etablering af klimastyrede magasiner med konstant temperatur på ºC og konstant luftfugtighed på max. 50 %. Indtil videre prioriterer Statens Arkiver dernæst digitalisering/filmning og endelig konservering frem for masseafsyring. 9

11 Det Kongelige Bibliotek prioriterer etablering af klimastyrede magasiner med konstant temperatur og konstant luftfugtighed. Det Kongelige Bibliotek ønsker, at temperaturen er 5 ºC som anbefalet i Kulturministeriets udredning om bevaring af kulturarven fra 2003, i kombination med en luftfugtighed på 30%. Kapitlet indeholder desuden redegørelser for resultaterne fra stikprøverne fordelt på institutioner. 10

12 5. Syreholdigt papir et komplekst problem Den væsentligste årsag til vore dages problemer med store mængder syreholdigt papir i arkiver og biblioteker skal findes i den teknologiske udvikling i papirindustrien i 1800-tallet, først og fremmest i form af den sure harpiks-alun limning og anvendelsen af træfibre som råmateriale i stedet for klude. Den traditionelle metode til limning af håndgjort papir består i at dyppe de allerede formede ark i en animalsk limopløsning. I 1807 introducerede tyskeren Moritz Illig imidlertid en sur harpiksalun limning, som tilsættes direkte til papirmassen, dvs. inden selve arkdannelsen. Metoden blev almindelig udbredt i 1820 erne i takt med, at papirmaskinerne vandt indpas i produktionen. Først omkring 1950 begyndte man at anvende en neutral limning. Frem til 1800-tallet havde råmaterialet til papirfremstilling primært været gamle klude af hør og bomuld med et højt indhold af cellulose, hvilket resulterede i papir med en god holdbarhed. En stadig stigende efterspørgsel efter papir samt muligheden for at producere langt mere papir end tidligere ved hjælp af de nye papirmaskiner gjorde det tvingende nødvendigt at finde alternativer til kludene. Det første papir fremstillet af mekanisk træmasse kom på markedet i Indholdet af cellulose i træfibre er langt mindre end i bomulds- og hørfibre. Til gengæld indeholder træfibre lignin, som, når det ældes, antager en gulbrun farve og danner syreholdige forbindelser. Ved fremstilling af mekanisk træmasse frigøres fibrene fra hinanden ved hjælp af en slibeproces. Ligninindholdet i det færdige papir vil derfor være højt og papirstabiliteten tilsvarende lav. I perioden 1850 til 1879 blev der udtaget en række patenter på forskellige metoder til fremstilling af kemisk træmasse, hvor træmaterialet koges i en sur eller basisk væske (til hhv. sulfiteller sulfatcellulose). Under kogningen opløses en større eller mindre del af ligninet. Metoderne blev sidenhen videreudviklet, så det i dag er muligt at fjerne næsten alt lignin fra træfibrene. Den danske papirindustri i 1800-tallet fulgte godt med i den teknologiske udvikling. Den første papirmaskine i Norden blev således taget i drift på Strandmøllen ved Mølleåen i Fra og med 1834 er mængden af anvendt harpiks med på fortegnelserne over råstofforbruget på Strandmøllen, hvilket indikerer, at man på det tidspunkt har taget harpiks-alun limningen i brug. 1 I Danmark satsede man i perioden på halm som et billigt alternativ til kludene. Anvendelse af mekanisk træmasse blev almindeligt i 1860 erne, og det første træsliberi blev opført i1862. I begyndelsen af 1870 erne begyndte man at eksperimentere med kemisk træmasse i papirproduktionen. Således blev Hinnerup Cellulosefabrik anlagt i 1874 med henblik på fremstilling af sulfatcellulose til papirindustrien, mens en dansk produktion af sulfitcellulose påbegyndtes i En skærpet konkurrence mellem et voksende antal danske papirfabrikker i 1870 erne var imidlertid medvirkende til en dalende dansk papirkvalitet. I 1886 var situationen så alvorlig, at staten valgte at nedsætte en kommission til at undersøge det danske papirmarked. Analyser af papirprøver fra de største danske papirfabrikker påviste mekanisk træmasse i selv de fineste 1 Pedersen, H.P.: Kilder til nogle Jydsk-Fynske Papirfabrikkers historie ca ca Konservatorskolen 1996, s

13 papirkvaliteter. På baggrund af analyserne konkluderede kommissionen bl.a., at årsagen til den dårlige danske papirkvalitet skulle søges i den udstrakte tilsætning af mekanisk træmasse og fyldstoffer. 2 3 Dannelsen af De forenede Papirfabrikker i 1889 førte til en reduktion af overkapaciteten på markedet samt en klarere arbejdsdeling mellem de tilbageværende fabrikker. Hermed kom der også bedre styr på råstofforbruget, idet arbejdsdelingen gjorde det lettere at følge kommissionsrapportens retningslinjer vedr. råstoffer og papirkvaliteter. Ud over den sure harpiks-alun-limning og anvendelsen af træfibre har også andre produktionsmæssige tiltag som fx blegning af råmaterialet, anvendelsen af tilsætningsstoffer og indførslen af genbrugspapir haft en vis betydning for papirstabiliteten gennem årene. Fig. 5.1 Andelen af surt papir i Det Kgl. Biblioteks samlinger Sprøde i % ( 12 falsninger) Sprøde i % ( 6 falsninger) Sprøde i % (3 falsninger eller mindre ) 70 Procent Periode Figur 5.1 illustrerer på baggrund af data fra stikprøverne udført i Det Kongelige Biblioteks, hvordan forskellige historiske papirproduktionsmetoder giver forskellige nedbrydningsmønstre. Der er derfor ikke én fælles lineær sammenhæng mellem en genstands alder og nedbrydningshastighed. 2 Secher, V.A.: Vort Papir. Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra De Danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige samlede til Brug for den af Kultusministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Kommission til at gjøre Forslag of Statens Papirforbrug m.m.. Kjøbenahvn 1887, s Under arkdannelsen lejrer fyldstofferne sig mellem fibrene og reducerer disses muligheder for at binde sig til hinanden. Mængden af fyldstoffer har derfor direkte indflydelse på det færdige papirs styrke. 12

14 Nedbrydning af papir Nedbrydning af papir er en kompleks proces med deltagelse af både interne faktorer (som fx ph, metalioner, lignin, nedbrydningsprodukter mv.) og eksterne faktorer (som fx temperatur, luftfugtighed, ilt, lys og forurening), hvoraf nogle faktorer virker katalyserende på andre. I surt papir ses nedbrydningen bl.a. i form af en sur hydrolytisk proces, som spalter bindingerne mellem glukoseenhederne i cellulosemolekylerne og derved reducerer molekylernes kædelængde. Det har den konsekvens, at papiret mister styrke og således lettere knækker eller smuldrer ved berøring. 13

15 6. Masseafsyring Målet med en kemisk behandling som masseafsyring er, ud over egentlig afsyring, at indbygge større modstandsdygtighed over for kommende syrenedbrydning. Problemet med afsyring af papir i arkiver og bibliotekers samlinger kompliceres af samlingernes manglende homogenitet med forskellige typer papirer, genstande i form af enkeltark eller bøger, forskellige typer af skriveblæk og trykfarver, genstandenes tidligere brug og opbevaringsforhold osv. Hertil kommer materialernes forskellige følsomhed over for de kemikalier, som anvendes ved afsyringsbehandlinger. Problemets enorme omfang gør det ikke lettere at finde mulige løsninger, som ud over det tekniske aspekt også kræver en omfattende infrastruktur for at kunne håndtere behandling, sikkerhed og logistiske løsninger i forbindelse med transport og håndtering af materialer. Nedenfor er opregnet en række krav til den ideelle masseafsyringsmetode: Den skal fjerne eller uskadeliggøre syren i papiret. Den skal kunne skabe en ensartet neutralisering af og en ensartet fordelt alkalisk reserve i papiret. Metoden skal være økonomisk attraktiv mht. behandling af store mængder bøger eller arkivalier (> bind/år). Den må ikke ændre genstandens teknologiske og historiske/dokumentariske værdi. Materialet bør ikke skulle forhåndsudvælges eller sorteres. Den samme metode bør kunne anvendes på de fleste (om ikke alle) typer papir. Der må ikke ske afsmitning af farver eller andet mellem bøger eller arkivalier. Processen må ikke efterlade nogen lugt i bøger eller arkivalier. Processen må ikke ændre bøgernes eller arkivaliernes visuelle eller fysiske integritet. Processen må ikke indvirke på bøgernes eller arkivaliernes omslag eller de anvendte klæbestoffer. De behandlede bøger eller arkivalier skal være ugiftige for såvel personale som publikum. De anvendte kemikalier må være uskadelige for det personale, som udfører selve afsyringen. Kemikalierester fra processen må ikke bidrage til forurening af miljøet. Man skal kunne opnå en komplet afsyring inden for en overskuelig tidsramme. Papiret skal opnå en ph på 7 til 8.5 for at minimere sur/basisk hydrolyse af papiret samt for at mindske risikoen for ændringer i farver og blæk. Papirets levetid skal forbedres signifikant mht. accelereret ældning. Generelt for alle metoder er, at afsyringseffekten aftager med papirets nedbrydnings-grad. Det vil sige, at jo mere nedbrudt papiret er, jo mindre effekt har behandlingen. Det betyder, at sprødt papir vedbliver at være sprødt efter behandlingen. Ud over afsyringens gavnlige effekt på papir er der påvist tydelige gavnlige effekter ved afsyring af bøger med vegetabilsk garvede læderbind med Paper Save Swiss metoden. Men som det er tilfældet med papir, aftager den gavnlige effekt af afsyringen i takt med graden af læderets nedbrydning. Masseafsyringsmetoder Der eksisterer fem forskellige afsyringsprocesser i flere forskellige varianter, som er i brug, og som tilbydes af forskellige institutioner og firmaer i Europa, USA og Canada. Tabel 6.1. viser metodernes teknik, kapacitet, begrænsninger og de væsentligste bivirkninger. 4 4 Doffe, M and Balzardi; E.: Mass deacidification - Customer s Opinions. Save paper! Mass Deacidification. Today s Experience Tomorrow s Perspectives. International Conference, February 2006, Swiss National Library, pp

16 Tabel 6.1 Sammenligning af 5 afsyringsprocesser Varemæke Libertec / SOBU Procedure Behandlingstid Applikeringsmulighder Batchstørrelse Bivirkninger Hexamethyldisiloxat Perfluoroalkan Propanol + heptafluoropentan (HMDO) (HFC 227) Afspændingsmiddel Opløsningsmiddel Additiver Udfoldning af bøger og påføring af afsyringsmiddel i pulverform - uden fortørring Papersave / papersave swiss Nedsænkning af arkivalier i kasser/bøger i vakuum efter effektiv fortørring Udfoldede bøger nedsænket i dispergeret afsyringsmiddel uden fortørring Nedsænkning af arkivalier i kasser/bøger i vakuum efter let fortørring Bookkeeper CSC Booksaver Bückeburger Konservierungsverfahren für modernes Archivgut Fortløbende neddypning af enkeltark Flere timer Flere uger Flere timer Flere dage Flere timer Bøger Enkelt/få bøger Magnesiumtitaniumalkoxyd Afsyringsmiddel Calciumkarbonat og magnesiumoxyd Ingen Bøger, arkivalier, separate brochurer æsker bøger Farveblødning Firma/ institution Libertec Bibliothekendienst GmbH, ZFB Zentrum für Bucherhaltung, Nürnberg (D) Leipzig (D) SOBU Sondermaschinenbau Nitrochemie Wimmis AG, und Buchentsäuerung, Wimmis (CH) Nürnberg (D) Placering Nürnberg (D) Leipzig, Frankfurt (D), Wimmis (CH) Opstart af anlæg 1996/ /1996/200 0 Pulverudfældning Bøger, brochurer, separate dokumenter i æsker 8-12 bøger eller indholdet af 2 arkivæsker Pulverudfældning; risiko for fysiske skader Karboneret magnesium-propylat Magnesiumoxyd Bøger, arkivalier, Enkeltark brochurer, separate dokumenter i æsker bøger Fortløbende proces Farveblødning; afgasning af alkohol; limgennemslag i spejl Preservation Technology L.P., Cranberry, (U.S.A.) Conservacion de Sustratos Cellulosicos (CSC), Barcelona (ES) Preservation Academy, Leipzig (D) Farveblødning; risiko for fysiske skader; ujævn struktur efter optørring Magnesium bikarbonat Vand Fixering af opløselige farvestoffer vha. polyioniske midler og methylcellulose Hans Neschen AG, Archivcenter, Bückeburg (D) Cranberry (U.S.A.), Bilbao (ES) Leipzig (D), St. Bückeburg, Berlin, Kornwestheim, Heerhugowaard Petersburg Köln/Brauweiler (Russia) (D); (NL), Polen, Rusland Gatineau (CA), Polen / /2001/

17 Bivirkninger De forskellige masseafsyringsprocesser kan hver især forårsage uønskede bivirkninger i form af pulverudfældning, farveblødning, fysiske skader, afgasning af alkohol, limgennemslag, stivhed i læder og ujævn struktur efter optørring. Bivirkningerne er listet i tabel 6.1, og eksempler kan ses på Herudover kan afsyring medføre en øget stivhed i bindenes læder, som formodes at skyldes udtørring og udvaskning af smørende midler i læderet. Stivheden aftager en smule med tiden, men kan være permanent skadelig for nedbrudt læder. Vurdering af eksisterende metoder Ingen af de eksisterende metoder er fuldstændig ideelle i forhold til de opstillede krav. Et eventuelt valg må derfor bygge på en prioritering af kravene til metoden og en kvalificeret afvejning af, hvilke metoder der bedst tilnærmer sig de højst prioriterede krav. 5 6 I udvælgelsen af afsyringsmetoder, som arbejdsgruppen har fundet det relevant at undersøge, har arbejdsgruppen taget udgangspunkt i den tilgængelige litteratur, et udvalgsmedlems egen forskning, faglige input på konferencer samt besigtigelse af fungerende anlæg med det formål at vurdere de eksisterende metoder i forhold til de opstillede krav i tabel På baggrund af den seneste forskning kan det konkluderes, at der kan opnås tilfredsstillende resultater med både vandige og ikke-vandige metoder, men valget af en specifik metode giver i sig selv ikke garanti for, at der opnås tilfredsstillende afsyringseffekt. Således har PA- PERSAVE processen udført hos Battelle vist sig effektiv, men samme proces udført på ZFB gav en utilstrækkelig afsyring. Det har også vist sig, at tørre afsyringsprocesser (i.e. Libertec ) er signifikant mindre effektive med hensyn til at opnå den ønskede neutralisering. Ud over de ovennævnte krav til afsyringsmetoden anser arbejdsgruppen det for et krav, at metoden skal være i brug, således at der er opsamlet veldokumenteret og publiceret erfaring med dens anvendelse. Endvidere finder arbejdsgruppen det væsentligt, at metoden skal kunne bruges til både arkiv- og biblioteksmateriale. Endelig finder arbejdsgruppen, at anvendelsen af HFC-forbindelser (halogenerede kulbrinter/freonforbindelser) som opløsningsmiddel vil være problematisk af miljømæssige årsager. Sammenligningen af metoderne viser at Paper Save Swiss og Bookkeeper i Holland har størst kapacitet og i samme størrelsesorden (Bookkeeper 120 t/år og Paper Save Swiss t/år). Prisniveauet er også det samme (21 euro/kg) hvad angår bøger, men Bookkeeper er den dyreste metode til arkivmateriale (29 euro/kg). Paper Save Swiss har den mest homogene afsyringseffekt og fjerner eddikesyren mest effektivt fra papiret. Det er den eneste metode, som anvender differentieret dosering af kemikalier til behandling af henholdsvis arkivalier og bøger. Dermed gøres det muligt at afsyre både trykt og håndskrevet materiale på samme anlæg uden håndtering af materialet (som pakkes af ejerinstitutionen). Paper Save Swiss har udviklet en publiceret metode til minimering af skader og systematisk indsamling af erfaring og viden herom. Metoden har, som den eneste, dokumenteret gavnlig effekt på læder, som også testes efter afsyring. Der føres løbende proceskontrol og metodeudvikling, som publiceres, og metoden var den første til at opnå ISO Standard 9000 certificering. 10 Efterfølgende har også ZFB opnået cer- 5 Doffe, M and Balzardi; E.: Mass deacidification - Customer s Opinions. Save paper! Mass Deacidification. Today s Experience Tomorrow s Perspectives. International Conference, February 2006, Swiss National Library, pp Blüher, A. & Vogelsanger, B.: Mass deacidification of paper. Chimia 55 (2001), Banik, G., Doering, T. and Hähne, U.: Current efforts to establish an effective quality management for mass deacidification. Save paper! Mass Deacidification. Today s Experience Tomorrow s Perspectives. International Conference, February 2006, Swiss National Library, pp Larsen, R.; Wouters, J.; Juchauld, F.; Blüher, A.: Bookbinding Leather in the Paper Deacidification Process. Part I: Analytical investigation of the leather. ICOM-CC 14th Triennial meeting The Hague September Preprints, London, 2005, p Larsen, R.; Wouters, J.; Juchauld, F.; Blüher, A.: Bookbinding leather in the papersave swiss process. Save paper! Mass Deacidification. Today s Experience Tomorrow s Perspectives. International Conference, February 2006, Swiss National Library, pp Reist, M.: papersave swiss process, operation and quality. Save paper! Mass Deacidification. Today s Experience Tomorrow s Perspectives. International Conference, February 2006, Swiss National Library, pp

18 tificering til DIN EN ISO 9001 og Environmental Management. Paper Save Swiss giver samlet set bedre kvalitet og større sikkerhed til samme pris. Arbejdsgruppen har på baggrund af ovenstående konkluderet, at ingen af de masseafsyringsmetoder, som arbejdsgruppen har undersøgt, lever fuldt op til de ideelle krav. Udviklingen af afsyringsmetoderne er ikke på nuværende tidspunkt kommet tilstrækkeligt langt i forhold til at bevare alle originaler uskadet. Selv de bedste processer giver en lille mængde beskadiget materiale. Arbejdsgruppen kan konstatere, at den bedste eksisterende metode er Paper Save Swiss også når der samtidig tages hensyn til pris og håndteringsproces Paper Save Swiss en løsningsmodel i praksis Det schweiziske Landesbibliothek og Bundesarchiv i Bern har med Paper Save iværksat det hidtil største masseafsyringsprojekt på europæisk grund. Den schweiziske stat har betalt for opførelsen af et masseafsyringsanlæg i Landsbyen Wimmis ved Thunersee, og anlægget drives af firmaet Nitrochemie, der i forvejen driver forretning på grunden. Anlæggets kapacitet er som nævnt 120 tons bøger/arkivalier om året. Nationalbiblioteket og Forbundsarkivet afsyrer hvert år 40 tons hver, mens restkapaciteten går til mindre arkiver og biblioteker samt private kunder. I alt skønnes nationalarkivet alene at bruge schweizerfranc (ca. 6,5 millioner danske kroner) om året på projektet. 40 tons arkivalier svarer til ca. en hyldekilometer, og Forbundsarkivet forventer, at alle de samlinger, som kan tåle masseafsyringsprocessen, er masseafsyret i På dette tidspunkt vil projektet have kostet arkivet ca. 180 millioner danske kroner. Medlemmer fra arbejdsgruppen besøgte Paper Save Swiss i forbindelse med en konference i Bern februar 2006, og medlemmerne har derfor kunnet iagttage processen i praksis. I forbindelse med afsyringen kan der i ganske få tilfælde ske en lille udflydning af farver. Det er mest markant ved røde stiftfarver. Ved Paper Save Swiss arbejder man med det princip, at maksimalt 5 % af arkivalierne må udvise forandringer efter afsyringen. Indtil videre viser 2,3 % forandringer primært en svag udflydning af stiftfarver og ingen dokumenter eller bøger er hidtil konstateret totalskadede som følge af processen. 17

19 7. Alternative prioriteringer magasinforhold og substitution 7.1 Kolde, tørre magasiner som alternativ til masseafsyring Med den viden, vi har i dag, er der to reelle løsningsmuligheder til at forlænge samlingernes levetid. Nedbrydningshastigheden kan sænkes, hvis vi enten neutraliserer syren (masseafsyrer) eller regulerer klimaet mod lavere temperatur og lavere luftfugtighed. Da surt papirs nedbrydningshastighed er afhængig af temperatur og luftfugtighed, vil nedsættelse af temperaturen og luftfugtigheden øge levetiden. Ved at opbevare samlingerne i kolde, tørre magasiner er det derfor muligt at nedsætte nedbrydningshastigheden og dermed udskyde det tidspunkt, hvor papiret bliver så sprødt, at det ikke længere kan håndteres. Frem til nyere tid har langt størstedelen af samlingerne i Statens Arkiver og i Det Kongelige Bibliotek været opbevaret i opvarmede magasiner uden klimastyring. Typisk har temperaturen ligget omkring C hele året. Dette temperaturniveau er forholdsvist højt for ustabilt materiale som surt, træholdigt papir, idet nedbrydningshastigheden er hurtigere jo højere temperatur. I Udredning om bevaring af kulturarven (Kulturministeriet 2003) beskrives, side 33 hvordan samlingernes opbevaringsmiljø er bestemmende for nedbrydningen og hvilket krav, der derfor bør stilles for at forebygge nedbrydningen: Hovedparten af samlingerne er det meste af tiden placeret i magasin. Samlinger vil dog, uanset hvor godt et opbevaringsmiljø der opretholdes i magasinerne, nedbrydes med tiden. Magasinet skal derfor sikre, at den uundgåelige nedbrydning sker så langsomt som muligt dette er indbegrebet af den såkaldt forebyggende konservering. Dårlige magasinforhold er en af de primære grunde til, at bevaringstilstanden på mange institutioner er dårlig. Udvalget fastslår, at etableringen af betryggende, stabile magasiner er det vigtigste element i udformningen af en bæredygtig bevaringspolitik. Det kolde, tørre klima er primært for genstande af plastbaserede materialer, fx film samt for fx surt, træholdigt papir. Klimakravet er typisk en temperatur omkring 5 C og en relativ luftfugtighed under 40 pct. Såfremt materialerne afsyres, vil deres levetid i øvrigt forlænges betydeligt ved at blive opbevaret i kølige, tørre magasiner efter afsyringen i stedet for at komme tilbage i magasiner uden klimastyring. 7.2 Bevaring af information på sprødt papir ved substitution Hverken digitalisering eller mikrofilmning er alternativer til bevaring af bøger og arkivalier i deres originale form. De to metoder forbedrer formidlingsmulighederne for originalmateriale, som ikke kan udlånes, men forhindrer kun nedbrydning i det omfang, at originalmaterialet ikke behøver blive udsat for mere eksponering og slitage. Substitution, eller sikkerhedskopiering, anvendes til langtidsbevaring af information på surt papir, der er blevet så nedbrudt, at det ikke længere kan håndteres og formidles uden fare for, at det ødelægges. Ved substitution overføres tekst og/eller billedinformation til et nyt og mere stabilt medie. Det kan enten ske ved en digitalisering eller en analog optagelse. Ved sikkerhedsdigitalisering overføres informationen på det sprøde papir til en digital masterfil, og ved sikkerhedsmikrofilmning overføres informationen til en analog film. Der findes standarder for 18

20 11 fremstilling (kollationering) og fremkaldelse af sikkerhedsmikrofilm, mens der for sikkerhedsdigitalisering endnu kun findes de facto standarder. 12 I USA arbejder en række institutioner, bla. NARA (National Archives and Records Administration) og LOC (Library of Congress) sammen om udvikling af standarder for bæredygtig digitalisering af historiske materialer. 13 Da sikkerhedskopier skal erstatte originalmaterialet som kildemateriale, er det vigtigt, at reproduktionen er så nøjagtig som mulig. Det kræver en højere kvalitet i optagelsen end substitution til formidlingsformål. Ved substitution af sprødt papir er der høj risiko for at beskadige originalen og miste information, fordi papiret let knækker og smuldrer. Sprødt papir kan derfor ikke sendes gennem workflow for masseproduktion, men kræver en nænsom individuel håndtering, hvis materialet skal overleve processen. Man kan ikke forvente, at sprødt papir kan holde til mere end et gennemløb, og derfor er det også vigtigt, at sikkerhedskopierne bevares optimalt. Digitale sikkerhedskopier kan enten bevares i et e-magasin (trusted digital repository) på linje med digitalt fødte materialer, eller de kan printes ud på analog film og bevares i et traditionelt magasin. Et e-magasin sikrer, at den digitale fil bevares intakt, hvilket kaldes bitbevaring, og at man vedvarende kan få adgang til den via gængse programmer, hvilket kaldes funktionel eller logisk bevaring. Sikkerhedskopier på mikrofilm skal bevares i magasiner med klima- og luftkvalitetskontrol. Sort/hvid mikrofilm fremstilles på en sølvbaseret polyesterfilm, der har en forventet levetid på 500 år ved 20 C og 50% RF (relativ luftfugtighed). Farvemikrofilm skal derimod opbevares tørt og koldt ved max 2 C og 30% RF eller fryses ned. 14 Den højere kvalitet og langsommere arbejdsgang ved substitution af sprødt papir samt høje krav til langtidsbevaringen af sikkerhedskopier bevirker, at det både er dyrere at producere og bevare sikkerhedskopier end formidlingskopier af papir i god tilstand. Unikt kulturhistorisk materiale bør som udgangspunkt ikke kasseres efter substitution. Dels er der tale om autentiske originalmaterialer, der har en historisk dokumentationsværdi ud over selve tekst/billedinformationen (fx af materiale og/eller teknologihistorisk art), dels forbedres bevarings- og substitutionsteknologier løbende. 11 ISO 7000, DS/ISO 4087, ISO 6199, ISO (Photography Processed silver-gelatine type black-and-white film Specifications for stability), ISO 11906, DS/ISO , ISO Steven Puglia, Jeffrey Reed, and Erin Rhodes, Technical Guidelines for Digitizing Archival Materials for Electronic Access: Creation of Production Master Files - Raster Images, US National Archives and Records Administration (NARA) (http://www.archives.gov/preservation/technical/guidelines.html) ISO (Imaging materials Processed safety photographic films storage practices) 19

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Informationsflow i forfald

Informationsflow i forfald Informationsflow i forfald af bevaringschef Jonas Palm Et verdensomspændende problem for nutidens arkiver og biblioteker er bevaringen af dokumenter og bøger, skrevet eller trykt på papir, som ind imellem

Læs mere

Bind 49 2010. With summaries

Bind 49 2010. With summaries Særtr yk af FUND OG FORSKNING I DET KONGELIGE BIBLIOTEKS SAMLINGER Bind 49 2010 With summaries KØBENHAVN 2010 UDGIVET AF DET KONGELIGE BIBLIOTEK Om billedet på papiromslaget se s. 258. Det kronede monogram

Læs mere

BEVARING - STATUS KUNST

BEVARING - STATUS KUNST ARBEJDET MED GENSTANDE BEVARING - STATUS VejleMuseerne råder over magasiner på følgende steder: Fællesmuseumsmagasinet på Lysholt, Kunstmuseet på Flegborg og magasinet på Vandel Skole. Hvad samlingerne

Læs mere

Fra kolde kældre til varme servere

Fra kolde kældre til varme servere Fra kolde kældre til varme servere eller fra analog til digital JETTE G. JUNGE jgj@statsbiblioteket.dk Statsbiblioteket State and University Library Pligtafleveringsinstitution og Nationalbibliotek for

Læs mere

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA NOTAT H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon +45 3373 3373 Telefax +45 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk EAN 5798000793132 CVR 2648986 4. marts 2016 Dansk overgang til

Læs mere

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed - M E D H E N B L I K P Å A T Ø G E B O R G E R N E S M U L I G H E D E R F O R B E N Y T T E L S E A F S A M L I N G E R N E Masterafhandling af Heidi

Læs mere

Bilag A. Resultater af masseafsyringsudvalgets stikprøveundersøgelser i Det Kongelige Biblioteks, Statens Arkivers og Statsbibliotekets Samlinger

Bilag A. Resultater af masseafsyringsudvalgets stikprøveundersøgelser i Det Kongelige Biblioteks, Statens Arkivers og Statsbibliotekets Samlinger Bilag A. Resultater af masseafsyringsudvalgets stikprøveundersøgelser i Det Kongelige Biblioteks, Statens Arkivers og Statsbibliotekets Samlinger Rapport udarbejdet af det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling

Læs mere

Oversigt over analoge lyd- og billedsamlinger i danske institutioner

Oversigt over analoge lyd- og billedsamlinger i danske institutioner Oversigt over analoge lyd- og billedsamlinger i danske institutioner Af Eva Fønss-Jørgensen Statsbiblioteket 21. september 2002 Kulturministeriets Udvalg om Bevaring af den Digitale Kulturarv har bedt

Læs mere

Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning

Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Brødrene Hartmann A/S (herefter Hartmann), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Praksis Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Denne artikel indeholder en præsentation af Statens Arkiver, Danmarks nuværende praksis for indsamling af elektroniske

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Jesper Stub Johnsen. Ikke alle billeder tåler dagens lys! Jesper Stub Johnsen, 2005

Jesper Stub Johnsen. Ikke alle billeder tåler dagens lys! Jesper Stub Johnsen, 2005 Jesper Stub Johnsen Ikke alle billeder tåler dagens lys! Jesper Stub Johnsen, 2005 DINE FAMILIE- OG FERIEBILLEDER FOREVIGT? Velkommen og præsentation Lidt fotohistorie og hvad der kan gå galt Fotografier

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Digital Bevaring - Internetarkivering. Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen

Digital Bevaring - Internetarkivering. Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen Digital Bevaring - Internetarkivering Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen Digital Bevaring en ekspertgruppe på KB Samlingsafd., DIS, ADM DEFF Digital Bevaring

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Som konservator er man meget optaget af at mindske eksponering af museumsgenstande og interiør til partikelforurening, fordi især de meget fine

Som konservator er man meget optaget af at mindske eksponering af museumsgenstande og interiør til partikelforurening, fordi især de meget fine Som konservator er man meget optaget af at mindske eksponering af museumsgenstande og interiør til partikelforurening, fordi især de meget fine partikler er meget tilsmudsende, og er svære at fjerne igen.

Læs mere

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14%

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14% Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt (02) Notat Til Folketingets Kulturudvalg 5. februar 2014 Opgørelse over geografisk fordeling af de statslige kulturstøttemidler

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

VEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV

VEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV VEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV 1. Organisation Stk. 1. Rudersdal Stadsarkiv er en del af Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune, og henhører under Rudersdal Kommunes Kulturområde samt det statsanerkendte

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Identifikation af fotografiske teknikker. Grylle Carstensen, Bevaringsafdelingen, Det Kongelige Bibliotek

Identifikation af fotografiske teknikker. Grylle Carstensen, Bevaringsafdelingen, Det Kongelige Bibliotek Grylle Carstensen, Bevaringsafdelingen, Det Kongelige Bibliotek Bevaringsafdelingen står for bevaringen af alle genstande på Det Kongelige Bibliotek Billedsamlingen tæller over 17 millioner billeder Hvad

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

DIGITAL KULTURARV. Jens Henrik Leonhard Jensen, Storagemanager Statsbiblioteket

DIGITAL KULTURARV. Jens Henrik Leonhard Jensen, Storagemanager Statsbiblioteket DIGITAL KULTURARV Jens Henrik Leonhard Jensen, Storagemanager Statsbiblioteket 1 Agenda Digital kulturarv Hvad gemmer vi? Radio/TV Netarkivet.dk Aviser Rippede CD ere og DVD ere Andre samlinger Digital

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Tilgængelighed og bevaring af arkiver

Tilgængelighed og bevaring af arkiver Tilgængelighed og bevaring af arkiver Vor tagline er Tilgængelighed og bevaring af arkiver. Det er kendetegnende for vore aktiviteter, produkter og produktsammensætning. Kurt Nielsen, Adm. Direktør 2 Tilgængelighed

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Museer, musik, maritimt og magasiner

Museer, musik, maritimt og magasiner Museer, musik, maritimt og magasiner Dansk Folkepartis finanslovsudspil 1 på kulturområdet for 2017 August 2016 Indhold Museer, musik, maritimt og magasiner 3 Fregatten Jylland og Skibsbevaringsfonden

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Bevare hvidhedsgraden i hvidt tøj og farveintensiteten i farvede og printede varer.

Bevare hvidhedsgraden i hvidt tøj og farveintensiteten i farvede og printede varer. INDHOLD 1. Formålet med vask 2. Vejledning for varer med min. 50% polyester 3. Vejledning for varer med min. 50% bomuld 4. Stof med besætning i kontrastfarve 1 1. Formålet med vask Fjerne snavs og pletter.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DIGITALE BILLEDER HVAD GØR VI MED DEM? LFF seminar 16. april 2008

DIGITALE BILLEDER HVAD GØR VI MED DEM? LFF seminar 16. april 2008 HVAD GØR VI MED DEM? LFF seminar 16. april 2008 Program: 10.30-11.00 11.00 : Ankomst & registrering 11.00-11.45 11.45 : Madeleine Schlawitz, Det Danske Filminstitut Overvejelser omkring de digitale billeder

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

FSC-certificerede produkter fra SCA

FSC-certificerede produkter fra SCA FSC-certificerede produkter fra SCA Hvad er FSC? FSC (Forest Stewardship Council) er en uafhængig, international organisation, som støtter udvikling af miljømæssigt bæredygtige, socialt fordelagtige og

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

Tillægsvejledning. Fuldlimning

Tillægsvejledning. Fuldlimning Tillægsvejledning Fuldlimning 1 Fuldlimning med Stauf produkter Douglas, Fyr, Eg For at få et vellykket resultat er det vigtigt, at gulvet lægges korrekt, og at de beskrevne produkter anvendes efter anvisningerne.

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010 NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER GENERELLE OPLYSNINGER OM PROJEKTET SE NEDENSTÅENDE 01.09.2010 Demonstrationsanlæg for afprøvning af ny proces til raffinering

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag.

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Sommereksamen 29. maj 996 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal findes frem til et bestemt tal. I disse situationer

Læs mere

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket. Avisdigitalisering Fjernlånsmøde 12. november 2013 Planen Kort om Statens Avissamling Avisdigitalisering baggrund Om bevillingerne bag Bevaring og formidling Avisdigitalisering hvordan Digitalisering

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR

DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR Aalborg 19-11-2014 OVERBLIK Kort om Statens Avissamling Avisdigitalisering baggrund Avisdigitalisering hvordan Tilgængelighed hvordan får man adgang? Spørgsmål?

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Lad mig begynde med at hilse fra kulturministeren, som er ked af ikke at kunne være her i dag. Han er til et længe planlagt Nordisk ministerrådsmøde.

Lad mig begynde med at hilse fra kulturministeren, som er ked af ikke at kunne være her i dag. Han er til et længe planlagt Nordisk ministerrådsmøde. 1 Kære allesammen Lad mig begynde med at hilse fra kulturministeren, som er ked af ikke at kunne være her i dag. Han er til et længe planlagt Nordisk ministerrådsmøde. Når vi i Kulturministeriet alligevel

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 09.04.2001 KOM(2001)197 endelig BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelse af forskellige ventilationssystemer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte

Læs mere

Kraftig stigning i befolkningens levealder

Kraftig stigning i befolkningens levealder Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 41 Offentligt Sundhedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg Økonomigruppen, 3. Udvalgssekretariat 18. Oktober 2006 Kraftig stigning i befolkningens levealder

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Projektarbejde med scrum- metoden

Projektarbejde med scrum- metoden Projektarbejde med scrum- metoden Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Roller og terminologi i scrum... 3 Opgavestilleren... 3 Scrum Masteren... 3 Projektgruppen... 3 Sprint... 3 3 Møder... 3 Planlægningsmødet...

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

TIDENS TAND Nr.2 1984

TIDENS TAND Nr.2 1984 TIDENS TAND Nr.2 1984 Konservatorskolen Det Kongelige Danske Kunstakademi Blykorrosion Knud og Simon Botfeldt Jens Hansens S fartssamling i Marstal har en samling af 42 modelskibe, alle bygget af Lorena

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind

Læs mere