Spirerne er førskolegruppen i vores privatejede institution Børnehuset Ta Fat, som er et natur, - og idrætsbørnehus med fokus på sprogudviklingen.
|
|
- Torben Frederik Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Voksne der tør være skøre sammen med børn, mener vi er et rigtig godt grundlag for læring. Spirerne er førskolegruppen i vores privatejede institution Børnehuset Ta Fat, som er et natur, - og idrætsbørnehus med fokus på sprogudviklingen.
2 Pædagogisk læreplan gældende for de 5-6 årige børn på Spirerne Børn med særlige behov: Børn der har brug for en særlig pædagogisk indsats er i vores institution inkluderet i alle de øvrige temaer i læreplanen, og vi tager højde for at det enkelte barns specielle behov, ved at modellerer vore tiltag, så de stemmer overens med barnets nærmeste udviklingszone. Vi laver handleplaner på børnene ud fra vore iagttagelser, og sætter en pædagogisk hverdag op, som kan støtte barnet og efterfølgende evaluerer vi indsatsen en gang om måneden på vore stuemøder. Dette foregår i et tæt samarbejde og i dialog med forældrene, så forældrene kan støtte op om vore tiltag og omvendt. Vi inkluderer børnene ved at anerkende at alle børn har ressourcer der kan bidrage til og give adgang til fællesskabet. Vi accepterer derfor også, at forskellige forhold gør sig gældende for forskellige børn i samme aktivitet. Der kan være forskellige regler og retninger eller forskellige måder at deltage i aktiviteten på, men alle børn skal respekteres og have muligheden for at blive inkluderet og deltage med de ressourcer de har. Anerkendende tilgang: Når vi taler om at møde barnet med en anerkendende tilgang mener vi, at alle mennesker grundlæggende har ret til at blive defineret positivt, hvilket bunder i en beslutning om, at der er noget godt i alle mennesker, og at der er en årsag til, at vi handler, som vi gør. For os er anerkendelse ikke en metode, men en tilgang som bunder dybt i vores menneskesyn. Børnene skal møde tydelige voksne, der både magter at sætte grænsen, men også møder børnene med hver deres egen personlige tilgang, på en kærlig og omsorgsfuld måde, så børnene får en fornemmelse af at være oprigtigt holdt af og holdt om. Vi tagerså vidt muligt udgangspunkt i børnenes ressourcer og tilrettelægger praksis med udgangspunkt i det børnene er gode til, og synes er sjovt, herudfra tilrettelægger vi praksis, så børnene for mulighed for at tilegne sig den, læring der ligger inden for deres nærmeste udviklingszone. Læring: Vi benytter os at en meget bredt læringsbegreb, og læring kan foregå på mange forskellige måder. I børneuniverset foregår læring efter vores mening bedst gennem oplevelser og leg, og ved at gøre sig sine egne erfaringer i hverdagen, men læring kan også forekomme ved at møde en tydelig grænse eller ved at blive undervist. For at man kan lære noget skal man selv være aktiv og engageret og det man skal lære, skal være tilpasset det man i forvejen kan Fra undervisningsministeriets hjemmeside: Læring er noget, der opstår i en praksis I det udvidede læringsbegreb bliver læring noget, der opstår i en praksis; noget, der først dukker op, når handling, opmærksomhed, følelser, hukommelse, tænkning og omgivelsernes udformning i en bred betydning spiller sammen. Læring er således ikke noget, man har. Læring er ikke en evne. Læring er en social proces noget, der sker, når og mens man handler. Læring er derfor en skabende proces, der betyder forandring her og nu eller senere. Læring er både en opbyggende og en nedbrydende proces, for aflæring er en forudsætning for læring I forbindelse med vores måde at anskue læring på, har vi fået foræret et nyt begreb som vi ofte benytter, nemlig begrebet: Forskningsmiljøer, når vi taler om forskningsmiljøer mener vi miljøer, som giver børnene mulighed for at tilegne sig præcist den læring, som de lige nu har behov for. Det kan være det barn der har svært 1
3 ved at indgå i sociale relationer, der skal tilbydes en praksis der er tilrettelagt så barnet får mulighed får succesoplevelser netop på det sociale område, hvilket giver barnet mulighed for at tilegne sig den læring, der gør det muligt, at komme videre i sin generelle udvikling. På den måde kommer vores læringsbegreb til at danne rammen for, og hænge rigtig godt sammen med vores inklusionstanke og måden vi tilrettelægger praksis på. De voksnes rolle: Vi voksne skal være bevidste om at være gode rollemodeller. Vi skal være nærværende og anerkendende og være bevidste om, hvornår det er givende for barnets udvikling at gå foran, bagved eller ved siden af. For at kunne møde barnet i nærmeste udviklingszone, må vi målrettet arbejde med iagttagelser, så vi hele tiden er skarpe på, hvor det enkelte barn er udviklingsmæssigt lige nu. Der findes stort set muligheder for læring alle steder i hverdagen, det kræver bare bevidste og fagligt dygtigt voksne, der kender barnet, ser mulighederne og griber den mulighed for læring, der ligger lige foran næsen på os. 2
4 Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 5-6 årige på Spirerne. Udarbejdet af Lene, Emma og Marianne til Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltager i og medskabere af et socialt og kulturelt fælleskab. Sammenhæng Beskrivelse af den pædagogiske udfordring med udgangspunkt i teori eller praksis. Børnehuset Ta fat er en Idræt, Natur og sproginstitution. Disse tre temaer er valgt, for at vi på bedst mulig måde kommer hele vejen omkring det enkelte barns udvikling. Temaerne giver os uendeligt mange muligheder for at inkludere børnene i forskellige lege, daglige udfordringer og sociale fællesskaber. Barnets selvværd og selvfølelse er en vigtig del af identitetsdannelsen, og gennem anerkendende relationer oplever barnet, at det har betydning. Barnets selvværd vokser ved at barnet mestrer sig selv gennem passende udfordringer i omverdenen. Vi må derfor møde børnene i nærmeste udviklingszone og give dem mange forskellige udfordringer, som de kan lykkes med, så de får mod til at prøve flere nye udfordringer, og bliver i stand til at markere egne grænser og sige til og fra. Læringsmål Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og 3
5 bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikle kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Tegn: Ud fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er udviklingsmæssigt, når læreplanen slutevalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer vi at se på denne udvikling? Vi forventer at se børn der bliver bedre til at mærke egne grænser og til at sige til og fra. Vi forventer at se børn der udvikler deres kompetencer til at anerkende egne og andres følelser. Vi forventer at se børn der kan koncentrere sig i længere tid af gangen og er i stand til at tage initiativ og udvikle deres viden, kreativitet og fantasi. Tiltag Metodeovervejelser. Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn. Dokumentation Valg at dokumentations metoder. Vælg eksempler på pædagogiske processer som skal dokumenteres. Metoder: - Vi vil være nærværende og møde børnene ud fra nærmeste udviklings zone. - Vi vil forme aktiviteterne, så alle børn kan inkluderes i fællesskaber. - Vi voksne vil være gode rollemodeller. Tiltag: Vi vil arbejde med følelser og bruge materialet Trin for Trin. Vi vil give børnene små konkrete opgaver som svarer til deres nærmeste udviklingszone. Eks. bede dem om at give en besked på kontoret, eller at hente gafler i køkkenet. Vi vil guide børnene i konfliktsituationer, og give dem redskaber til selv at kunne løse konflikter fremadrettet. Vi vil lave et drama forløb over eventyret Guldlok, hvor alle børn på stuen bliver inkluderet indenfor nærmeste udviklingszone. Vi vil opføre eventyret på forskellig vis for resten af huset Den interne dokumentation: (personalet) - Vi vil arbejde målrettet med iagttagelse og ud fra vore iagttagelser udfylde et skema som vi har til at stå i garderoben, så både personale og forældre altid kan følge med i barnets udvikling. Skemaet vil vi benytte som dialogredskab på stuemøder. - Vi vil benytte video som dialogredskab på stuemøderne, hvor det er relevant. - Vi vil optage vores opførelse af Guldlok på video, og vise det for børnene på stuen. 4
6 Den eksterne dokumentation: (forældrene) - Vi vil tage billeder af vore pædagogiske forløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen, og når det er relevant også på hjemmesiden. Dette både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn og forældre. Den eksterne dokumentation: (Kommunen) - Vi vil løbende lave praksisfortællinger der viser den pædagogiske processer, og medsende dem ved slutevalueringen af læreplanen. Evalueringsplan - Valg af evaluerings metoder. - Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår. - Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning. For at sikre en løbende faglig udvikling og refleksion vil vi på stuemøder debattere vore iagttagelser og herudfra undersøge, om vi ser de forventede tegn, og om vore tiltag er gode nok eller om de skal justeres, så vi når vore læringsmål. Hvert tema evalueres når vi i en periode har haft fokus på temaets læringsmål. Evy er ansvarlig for at skabe rum for pædagogisk refleksion på stuemøderne og laver en plan over hvilke temaer der debatteres hvornår og hvordan. Konkret plan over og skabelon for dokumentation og evaluering findes på s. 20 og 21 5
7 Tema 2. Sociale Pædagogisk læreplan. kompetencer Gældende for de 5-6 årige på Spirerne. Overordnede mål At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser Sammenhæng Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis. Børnehuset Ta fat er en Idræt, Natur og sproginstitution. Disse tre temaer er valgt, for at vi på bedst mulig måde kommer hele vejen omkring det enkelte barns udvikling. Temaerne giver os uendeligt mange muligheder for at inkludere børnene i forskellige lege og fællesskaber. Sociale fællesskaber har stor betydning for barnets trivsel, udvikling og læring, og for at kunne indgå i og vedligeholde venskaber skal børnene have udviklet kompetencer som at kunne sige til og fra, aflæse andres signaler og respektere andres og egne grænser. Læringsmål Tegn: Ud fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er udviklingsmæssigt, når læreplanen slutevalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer vi at se på denne udvikling? Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give børnene mulighed for at kunne udvikle handlekompetencer i forhold til: - At møde andre anerkendende og respektfuldt. - At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. - At udvikle kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. - Vi forventer at se børn der i højere grad kan indgå i forskellige fællesskaber. - Vi forventer at se børn der får et højere selvværd og så meget selvtillid at de tør tro på egne evner. - Vi forventer at se børn der i højere grad kan respektere andres grænser og aflæse andres signaler, og udvise omsorg for hinanden. 6
8 Tiltag Metodeovervejelser. Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn. Dokumentation Valg at dokumentations metoder. Vælg eksempler på pædagogiske processer som skal dokumenteres. - Vi vil undersøge børnemiljøet i forhold til det psykiske miljø, ved at interviewe børnene vedrørende legerelationer og venskaber. - I vore daglige gøremål vil vi opdele stuen i mindre grupper, så det enkelte barn får større mulighed for at komme til orde, og for at skabe mulighed for større nærvær i forhold til det enkelte barn. - Vi vil i en periode på en måned hver dag arbejde med Fri for mobberi kufferten, og på den måde styrke børnenes kompetencer til at kunne aflæse hinandens reaktioner og følelser. Den interne dokumentation: (personalet) - Vi vil arbejde målrettet med iagttagelse og ud fra vore iagttagelser udfylde et skema som vi har til at stå i garderoben, så både personale og forældre altid kan følge med i barnets udvikling. Skemaet vil vi benytte som dialogredskab på stuemøder. - Vi vil benytte video som dialogredskab på stuemøderne, hvor det er relevant. Den interne dokumentation: (børn) Vi vil sammenskrive tendenserne fra undersøgelsen af børnemiljøet og reflektere os frem til mulige løsninger på børnenes evt. oplevede problemer. Den eksterne dokumentation: (forældrene) - Vi vil tage billeder af vore pædagogiske forløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen og når det er relevant også på hjemmesiden. Dette både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn og forældre. Den eksterne dokumentation: (Kommunen) - Vi vil løbende lave praksisfortællinger der viser den pædagogiske processer, og medsende dem ved slutevalueringen af læreplanen. - Vi vil ved aflevering af læreplanen medsende vores sammenskrivning af interview undersøgelsen af børnemiljøet i forhold børnenes relationer og venskaber. Evalueringsplan - Valg af evaluerings For at sikre en løbende faglig udvikling og refleksion vil vi på stuemøder debattere vore iagttagelser og 7
9 metoder. - Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår. - Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning herudfra undersøge, om vi ser de forventede tegn, og om vore tiltag er gode nok eller om de skal justeres, så vi når vore læringsmål. Hvert tema evalueres når vi i en periode har haft fokus på temaets læringsmål. Evy er ansvarlig for at skabe rum for pædagogisk refleksion på stuemøderne og laver en plan over hvilke temaer der debatteres hvornår og hvordan. Konkret plan over og skabelon for dokumentation og evaluering findes på s. 20 og 21 8
10 Tema 3. Sprog Overordnede mål Sammenhæng Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis. Pædagogisk læreplan. Gældende for de 5-6 årige på Spirerne. Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsprog lige verden, herunder bogstaver og tal Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler Børnehuset Ta fat er en Idræt, Natur og sproginstitution. Disse tre temaer er valgt, for at vi på bedst mulig måde kommer hele vejen omkring det enkelte barns udvikling. Temaerne giver os uendeligt mange muligheder for at inkludere børnene i forskellige lege og fællesskaber. Sproget udgør et fundament som barnet, skal bygge videre på livet igennem. Sproget er en forudsætning for gode udviklingsmuligheder for børn. Det er gennem sproget barnet kan definere sig selv, og omverdenen. Sproget giver barnet mulighed for at udtrykke følelser og tanke, og jo bedre barnet mestre det talte sprog jo større mulighed er der for at barnet bliver forstået. Sproget giver adgang til andre mennesker og til at dele verden i fællesskaber på godt og ondt. Læringsmål Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give børnene mulighed for at kunne udvikle handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær. At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Tegn: Ud fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er Vi forventer at se børn, der kan løse de fleste konflikter ved hjælp at sproget. 9
11 udviklingsmæssigt, når læreplanen slutevalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer vi at se på denne udvikling? Tiltag Metodeovervejelser. Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn. Dokumentation Valg at dokumentations metoder Vælg eksempler på pædagogiske processer som skal dokumenteres Vi forventer at se børn der bliver mere nysgerrige og interesseret i at fortælle og lytte til andre og også børn der magter at svare mere deltaljeret. Vi forventer at se børn der får udvidet deres ordforråd og bliver bedre til at konstruere sætninger, med korrekt form, tid og endelser. Vi forventer at se børn der får lettere ved at gøre sig forståelige over for andre. Vi forventer at se børn der begynder at interesserer sig for skriftsproget, og begynder at få en fornemmelse af, hvad skriftsproget kan bruges til. Vi forventer at se børn, der selv kan skrive deres eget navn. - Vi vil to formiddage om ugen arbejde i sprogprojekt, hvor vi opdeler børnene i mindre grupper og inddrager rim/remser, og dialogisk oplæsning. - I vores sprogprojekt vil vi arbejde ud fra et tema og udvælge nogle mellemfrekvente ord som vi arbejdet rundt om på forskellige vis. - Vi vil være bevidste om, at sætte mellemfrekvente ord på alt i forhold til de daglige gøremål og aktiviteter. - Vi vil i en periode lave et projekt, hvor børnene selv skal digte historier, som vi voksne skriver ned, og efterfølgende læser op for dem. - Vi laver handleplaner på de børn der sprogligt har en udfordring. Den interne dokumentation: (personalet) - Vi vil arbejde målrettet med sproglige iagttagelser, og i dette arbejde vil vi benytte diktafon og nedskrive sprogbidder, og herudfra udarbejde børnenes handleplaner. - Vi vil benytte video som dialogredskab om den pædagogiske praksis på stuemøderne, hvor det er relevant. Den eksterne dokumentation: (forældrene) - Vi vil tage billeder af vore sprogforløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen, og når det er relevant også på hjemmesiden. Dette både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn og forældre. 10
12 Den eksterne dokumentation: (Kommunen) - Vi vil løbende lave praksisfortællinger der viser den pædagogiske processer, og medsende dem ved slutevalueringen af læreplanen. - Vi vil medsende planen for vores sprogprojekt hvor står påført hvilket tema vi arbejder ud fra, hvilke mellemfrekvente ord vi har valgt og hvilke konkrete tiltag vi har valgt at arbejde med i sprogprojektet. Evalueringsplan - Valg af evaluerings metoder. - Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår. - Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning. For at sikre en løbende faglig udvikling og refleksion vil vi på stuemøder debattere vore iagttagelser og herudfra undersøge, om vi ser de forventede tegn, og om vore tiltag er gode nok eller om de skal justeres, så vi når vore læringsmål. Hvert tema evalueres når vi i en periode har haft fokus på temaets læringsmål. Evy er ansvarlig for at skabe rum for pædagogisk refleksion på stuemøderne og laver en plan over hvilke temaer der debatteres hvornår og hvordan. Konkret plan over og skabelon for dokumentation og evaluering findes på s. 20 og 21 11
13 Tema 4. Krop og bevægelse Pædagogisk læreplan. Gældende for de 5-6 årige på Spirerne. Overordnede mål At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Sammenhæng Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis. Børnehuset Ta fat er en Idræt, Natur og sproginstitution. Disse tre temaer er valgt, for at vi på bedst mulige måde kommer hele vejen omkring det enkelte barns udvikling. Temaerne giver os uendeligt mange muligheder for at inkludere børnene i forskellige lege og fællesskaber. Læringsmål Tegn: Ud fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er udviklingsmæssigt, når læreplanen slutevalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer vi at se på denne udvikling? Tiltag Metodeovervejelser. Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe For at børn kan trives, lære og udvikle sig, har de behov for at være fysisk aktive. At være fysisk aktiv og bruge alle sanser udvikler og skaber flere forbindelser i hjernen og hvilket er med til at skabe yderligere grundlag for udvikling. At udfolde sig kropsligt skaber også glæde og giver følelsen af at være en del af et fællesskab, og skaber mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid. Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give børnene mulighed for at kunne udvikle handlekompetencer i forhold til: - At udvikle gælde ved at eksperimentere med at bruge kroppen. - At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. - At have fokus på fysisk sundhed, hygiejne og bevægelse. Vi forventer at se børn der er selvhjulpne med påklædning og hygiejne. Vi forventer at se børn der efterhånden selv er i stand til at organisere bevægelseslege. Vi forventer at se børn der begynder at vise interesse for kroppens opbygning og begynder at udvise forståelse for vigtigheden af, hvad de spiser. - Vi vil hver morgen starte dagen med morgengymnastik, og hver eftermiddag lave bevægelseslege såvel ude som inde. - Vi vil lave maddage sammen med børnene, 12
14 mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn. Dokumentation Valg at dokumentations metoder. Vælg eksempler på pædagogiske processer som skal dokumenteres. hvor vi vil gå i dialog med dem om hygiejne og sundhed. - Vi vil lave et tema om kroppen og skelettet, som vi vil afslutte med en udflugt til Naturhistorisk museum i Århus. Den interne dokumentation: (personalet) - Vi vil arbejde målrettet med iagttagelse og ud fra vore iagttagelser udfylde et skema som vi har til at stå i garderoben, så både personale og forældre altid kan følge med i barnets udvikling. Skemaet vil vi benytte som dialogredskab på stuemøder. - - Vi vil benytte video som dialogredskab på stuemøderne, hvor det er relevant. Den eksterne dokumentation: (forældrene) - Vi vil tage billeder af vore pædagogiske forløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen, og når det er relevant også på hjemmesiden. Dette både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn og forældre. Den eksterne dokumentation: (Kommunen) - Vi vil løbende lave praksisfortællinger der viser den pædagogiske processer, og medsende enkelte ved slutevalueringen af læreplanen. Evalueringsplan - Valg af evaluerings metoder. - Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår. - Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning. For at sikre en løbende faglig udvikling og refleksion vil vi på stuemøder debattere vore iagttagelser og herudfra undersøge, om vi ser de forventede tegn, og om vore tiltag er gode nok eller om de skal justeres, så vi når vore læringsmål. Hvert tema evalueres når vi i en periode har haft fokus på temaets læringsmål. Evy er ansvarlig for at skabe rum for pædagogisk refleksion på stuemøderne og laver en plan over hvilke temaer der debatteres hvornår og hvordan. Konkret plan over og skabelon for dokumentation og evaluering findes på s. 20 og 21 13
15 Tema 5. Naturen og Pædagogisk læreplan. naturfænomener Gældende for de 5-6 årige på Spirerne. Overordnede mål At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende gennem alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelser, udforskning og viden. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Sammenhæng Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis. Børnehuset Ta fat er en Idræt, Natur og sproginstitution. Disse tre temaer er valgt, for at vi på bedst mulig måde kommer hele vejen omkring det enkelte barns udvikling. Temaerne giver os uendeligt mange muligheder for at inkludere børnene i forskellige lege og fællesskaber. Naturen er en fantastisk ramme i sig selv og giver optimale muligheder for udvikling og læring. Naturen skal leves, mærkes og sanses, her er højt til loftet og naturen rummer en bred vifte af muligheder for fælles 3. oplevelser og nærvær. I naturen kan vi frigøre os fra stramme strukturer, tidsstyring, og være optaget af indtryk, fællesskaber, processer og fordybelse. Læringsmål Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give børnene mulighed for at kunne udvikle handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrig på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikle respekt for naturen. Tegn: Ud fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er udviklingsmæssigt, når læreplanen slutevalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer vi at se på denne udvikling? Vi forventer at se børn der begynder at undre sig og stille spørgsmål til forskellige livsforhold i naturen. Vi forventer at se børn der begynder at udvise fortrolighed med og respekt for naturen, ved at interesserer sig for, hvordan vi passer på naturen. Eksempelvis ved at blive bevidst om hvad man må og ikke må smide i naturen af 14
16 Tiltag Metodeovervejelser. Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn. Dokumentation Valg at dokumentations metoder. Vælg eksempler på pædagogiske processer som skal dokumenteres. affald. Vi forventer at se børn der udviser gælde ved at opholde sig i og udforske naturen. At give børn gode naturoplevelser kræver voksne der giver sig tid, er nærværende og følger børnenes impulsivt opståede interesser. Vi vil sammen med børnene udvide og bygge videre på vores sansehave og deltage i arbejdet med vores urtehave. Vi vil som grundlag for dialog med børnene dagligt sortere vores skrald på stuen og bringe det der kan komposteres til vores kompostbeholder. Vi vil sammen med børnene følge med i hvad der sker i kompostbeholderen, og følge processen, hvordan skrald bliver til ny jord. Vi vil en gang om måneden samle skrald ind i nærområdet, for at skabe bevidsthed om, hvordan man kan passe på naturen. Vi vil lave en temauge om indianere som et naturfolk, hvor vi er ude hele dagen, laver mad over bål, bruger vores jordkøleskab, jordovn, og tippy. Vi vil deltage i dyrskue, og lave forforståelse og efterbearbejdning af dette tiltag, så børnene får en fornemmelse af landbruget, og hvor vores mad kommer fra. Vi vil lave en spørgeskemaundersøgelse af børnemiljøet i forhold til vores legeplads og udendørs arealer. Den interne dokumentation: (personale) - Vi vil arbejde målrettet med iagttagelse og ud fra vore iagttagelser udfylde et skema som vi har til at stå i garderoben, så både personale og forældre altid kan følge med i barnets udvikling. Skemaet vil vi benytte som dialogredskab på stuemøder. - - Vi vil benytte video som dialogredskab på stuemøderne, hvor det er relevant. Den interne dokumentation: (børn) Vi vil lave dokument der fortæller om tendenserne i børnenes svar i spørgeskemaundersøgelsen og også hvad vi 15
17 skal/kan ændre for at imødekomme børnenes ønsker? Den eksterne dokumentation: (forældrene) - Vi vil tage billeder af vore pædagogiske forløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen, og når det er relevant også på hjemmesiden. Dette både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn og forældre. Den eksterne dokumentation: (Kommunen) - Vi vil løbende lave praksisfortællinger der viser udvalgte pædagogiske processer, og medsende dem ved slutevalueringen af læreplanen. - Vi vil medsende vores dokument over resultaterne af spørgeskema undersøgelsen. Evalueringsplan - Valg af evaluerings metoder. - Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår. - Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning. For at sikre en løbende faglig udvikling og refleksion vil vi på stuemøder debattere vore iagttagelser og herudfra undersøge, om vi ser de forventede tegn, og om vore tiltag er gode nok eller om de skal justeres, så vi når vore læringsmål. Hvert tema evalueres når vi i en periode har haft fokus på temaets læringsmål. Evy er ansvarlig for at skabe rum for pædagogisk refleksion på stuemøderne og laver en plan over hvilke temaer der debatteres hvornår og hvordan. Konkret plan over og skabelon for dokumentation og evaluering findes på s. 20 og 21 16
18 Tema 6. Kulturelle Pædagogisk læreplan. udtryksformer og værdier Gældende for de 5-6 årige på Spirerne. Overordnede mål At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At børnene har adgang til materiale, redskaber og moderne medier som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Sammenhæng Beskrivelse af den pædagogiske udfordring, med udgangspunkt i teori eller praksis. Børnehuset Ta fat er en Idræt, Natur og sproginstitution. Disse tre temaer er valgt, for at vi på bedst mulig måde kommer hele vejen omkring det enkelte barns udvikling. Temaerne giver os uendeligt mange muligheder for at inkludere børnene i forskellige lege og fællesskaber. Vores institution er samlingssted for mange forskellige nationaliteter og kulturer, dette ser vi som en berigelse i forhold til at se, respektere og forstå forskelligheder, men også som en udfordring både sprogligt og i forbindelse med forældresamarbejdet. Læringsmål Den pædagogiske praksis og børnemiljøet skal give børnene mulighed for at kunne udvikle handlekompetencer i forhold til: At eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, så som musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. Tegn: Ud fra overvejelser af, hvor vi forventer at børnene er udviklingsmæssigt, når læreplanen slutevalueres, beskrives hvilke tegn vi forventer vi at se på denne udvikling? Vi forventer at se børn der tør eksperimentere og afprøve sig selv i forskellige måder at udtrykke sig på, eksempelvis ved hjælp af musik og drama. Vi forventer at se børn der udviser glæde ved at udtrykke sig gennem skabende processer, og får forståelse for at omsætte sansning /oplevelser til at skabe noget kreativt. (eksempelvis fortælle, tegne eller male det de har oplevet på ture) Vi forventer at se børn der udviser engagement og glæde ved at prøve noget nyt. 17
19 Tiltag Metodeovervejelser. Beskrivelse af den planlagte pædagogiske praksis, der skal skabe mulighed for at vi kan opnå vore mål og se de forventede tegn. Dokumentation Valg at dokumentations metoder. Vælg eksempler på pædagogiske processer som skal dokumenteres. - Vi vil arbejde med temaet musik og sang, og vi vil opdele børnene i mindre grupper og lytte til og tale om forskellige musikgenre: Rap, klassisk, pop og rock musik. - Vi vil arbejde med farver og forskellige materialer, eksempelvis male på lærred, sten karton osv. Herigennem vil vi give børnene kendskab og erfaring med skabende aktiviteter. - Vi vil inden vi afslutter temaet lave en kunstudstilling for de andre børn i huset. - Vi vil i en periode opstille et staffeli op med farver, maling og pensler, så børnene kan eksperimentere med at udtrykke sig kreativt, når de har lyst. Den interne dokumentation: (personale) - Vi vil arbejde målrettet med iagttagelse og ud fra vore iagttagelser udfylde et skema som vi har til at stå i garderoben, så både personale og forældre altid kan følge med i barnets udvikling. Skemaet vil vi benytte som dialogredskab på stuemøder. - - Vi vil benytte video som dialogredskab på stuemøderne, hvor det er relevant. Den eksterne dokumentation: (forældrene) - Vi vil tage billeder af vore pædagogiske forløb, som vi vil vise forældrene på skærmen på gangen, både for at forældrene kan få indblik i deres børns hverdag, og for at skabe et godt grundlag for dialog mellem børn, forældre og personale. - Vi vil vise forældrene vores kunstudstilling til forældrekaffe. Den eksterne dokumentation: (Kommunen) - Vi vil løbende lave praksisfortællinger der viser den pædagogiske processer, og medsende dem ved slutevalueringen af læreplanen. - Vi vil tage billeder af vores kunstudstilling som vi vil sende med ved slutevalueringen af læreplanen. Evalueringsplan - Valg af evaluerings metoder. - Hvem har ansvaret for at evaluere hvad og hvornår. For at sikre en løbende faglig udvikling og refleksion vil vi på stuemøder debattere vore iagttagelser og herudfra undersøge, om vi ser de forventede tegn, og om vore tiltag er gode nok eller om de skal justeres, 18
20 - Hvordan inddrages bestyrelsen i evaluering og opfølgning. så vi når vore læringsmål. Hvert tema evalueres når vi i en periode har haft fokus på temaets læringsmål. Evy er ansvarlig for at skabe rum for pædagogisk refleksion på stuemøderne og laver en plan over hvilke temaer der debatteres hvornår og hvordan. Konkret plan over og skabelon for dokumentation og evaluering findes på s. 20 og 21 19
21 Plan for evaluering: Tema: Evalueringsplan Vi vil arbejde med et tema af gangen i hele huset og slutevaluere temaet lige inden afslutning af temaet. Vi vil såedes arbejde med tre temaer årligt og planen er som følger: Uge 18 - uge : Natur og naturfænomener. Uge 37 - uge : Sociale kompetencer. Uge 3 - uge : Kulturelle udtryksformer og værdier. Uge 18 - uge : Krop og bevægelse. Uge 36 - uge : Barnets alsidige personlige udvikling. Uge 1 - uge : Sprog Uge 11 - uge : Udarbejdelse af ny læreplan som afleveres 1.maj Læringsmål : Nåede vi vore mål og hvorfor og i hvor stor en udstrækning, hvis ikke vi nåede målene? Tiltag Beskrivelse af de valgte tiltag som dokumenteres og evalueres. Tegn: Summativ evalueringstatus? Så vi de tegn vi forventede i den udstrækning vi forventede det? Dokumentation: Hvad medsender vi som dokumentation og hvad tænker vi denne 20
22 dokumentation viser? Dokumentation: Hvad har vi fået ud af vores dokumentation i forhold til børn, personale, forældre og børnemiljø? Er der ting der skal ændres i vores måde at dokumentere på? Evaluering På baggrund af mål, tegn og tiltag evalueres vores refleksionsproces og læring og der angives hvordan der følges op på resultaterne. Børn: Forældre: Børnemiljø: Ændringer: Formativ evaluering justering? Hvad skal vi have justeret til næste gang. Dynamisk evaluering uventede resultater? Hvilke uventede resultater opnåede vi med vores tiltag? Generativ evaluering udvikling og læring? Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Hvorfor? Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhænge 21
Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Læs mereGEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi
GEFIONSGÅRDEN SØNDERBROGADE 74 8700 HORSENS TLF.: 76 25 48 48 FAX: 75 61 39 13 TLF.: KLUB 76 25 48 33 E-MAIL: INFO@GEFIONSGAARDEN.DK Horsens, den 2. september 2011 Pædagogisk læreplan for Spirerne 2009
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs mereVuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på
Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på sprogudviklingen. Vuggestueafdelingen er normeret til
Læs mereBørnehuset Bellinges læreplaner
Børnehuset Bellinges læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til,
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs merePædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE
Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs merePædagogisk Læreplan - Fritidshjem
Pædagogisk Læreplan - Fritidshjem Status: Aktiv Ansvarlig: Morten Madsen Opfølgning: /Status 1. ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: udvikling af selvfølelse og selvindsigt,
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mere2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord
2013 og 2014 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Indledning 3 Arbejdsmetode og evalueringsstrategi 4 1.Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil jeg arbejde
Læs mereFRITIDSHJEMMETS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
FRITIDSHJEMMETS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Vi har for de tre afdelinger på Skalmejegården udarbejdet nye læreplaner ud fra vores overordnede målsætning og værdigrundlag. Skalmejegårdens værdigrundlag: Vi er
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsudvikling
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.
Læs mereLæreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007
Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,
Læs mereHerved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Læs mereLæreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
Læs mere- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer
Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs merePædagogisk læreplan Hyllinge
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig
Læs merePædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereSolstrålen Læreplaner, 2013
Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen
Læs mereGenerel pædagogisk læreplan. Slangerup
Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....
Læs mereVuggestuens lærerplaner
Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereFritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner
Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner LÆREPLANER FOR SKALMEJEGÅRDEN REVIDERET UDGAVE 2015: Vi har for de fire afdelinger på Skalmejegården udarbejdet nye læreplaner ud fra vores overordnede målsætning
Læs merePædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs mereLæring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016
Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud 2014 2016 Vi arbejder med børns læring inden for de 6 læreplanstemaer, som vi iflg. dagtilbudsloven skal udarbejde en plan for. Der udarbejdes
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereFakta oplysninger. Daginstitutionen Galaksen 6710 Esbjerg V Telefon De 3 afdelinger. Stjerneskuddet Krebsens kvarter
1 Indholdsfortegnelse Fakta oplysninger.... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang.... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 8 Sociale kompetencer... 10 Sproglig udvikling... 12
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde 2017-2018 Velkommen til dagtilbuddet Rønde Børnehus, som består af Børnehuset Moesbakken og Børnehuset
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereværdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige / alsidig personlighedsu dvikling At
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handle-kompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at færdes i, udforske,
Læs mereBørnehuset Himmelblå s læreplan
Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereDaginstitution Stensballe Pædagogiske læreplaner
Daginstitution Stensballe Pædagogiske læreplaner BØRN OG UNGE Forord Daginstitutionens fysiske og sociale læringsmiljøer er vigtig for børnenes læring og udvikling. Den pædagogiske indsats i institutionen
Læs merePædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen
Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling
Læs merePædagogisk læreplan Skjoldhøj dagtilbud. DET ER I FÆLLESSKABET MED ANDRE, VI LÆRER OM OS SELV OG HINANDEN.
Pædagogisk læreplan Skjoldhøj dagtilbud. DET ER I FÆLLESSKABET MED ANDRE, VI LÆRER OM OS SELV OG HINANDEN. 1 Den pædagogiske læreplan har følgende temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Læs mereVejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereBørnehaven Guldklumpens læreplaner
Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets
Læs mereHjortestuens årshjul for Hjortestuens struktur Børnene på Hjortestuen er opdelt i to grupper efter alder og udviklingsniveau.
Hjortestuens årshjul for 2017 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede plan for årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet
Læs merePædagogiske læreplaner
HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Daginstitution Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå 2013/2014 D A G I N S T I T U T I O N B R Æ D S T R U P Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner
Læs mere