Øvelsesvejledning til Almen Mikrobiologi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øvelsesvejledning til Almen Mikrobiologi"

Transkript

1 2. år Blok 1 Øvelsesvejledning til Almen Mikrobiologi Lars H. Hansen, Bo Jensen, Anders Priemé, Sten Struwe, Søren J. Sørensen Afdeling for Mikrobiologi Biologisk Institut Københavns Universitet 2007

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE OVERSIGT OVER ØVELSER OG KOLLOKVIER... 4 GENERELLE SIKKERHEDSREGLER FOR DE STUDERENDES LABORATORIEARBEJDE... 5 Første gang du er i et nyt laboratorium...5 Inden du begynder på et arbejde...5 Under laboratoriearbejdet...6 Efter endt laboratoriearbejde...6 Uheld ved laboratoriearbejde...7 Generelle kommentarer INTRODUKTION Substratfremstilling Inkubering og opbevaring af kulturer Steriliseringsmetoder...9 Tørsterilisering...10 Autoklavering...10 Dampsterilisering...10 Flambering og glødning...11 Sterilfiltrering Basale teknikker...12 Podning...12 Podning med podenål...12 Podning med pipette...12 Podning med sprøjte...13 Fortyndinger...13 Fraktioneret udstrygning...13 Tælling af mikroorganismer...14 Pladespredning på agar...14 Indstøbning i agar...15 Tælling i tællekammer VÆKST AF MIKROORGANISMER Vækst i væskekultur...17 Øvelse 1: Vækstkurve Vækst på overflade

3 Indholdsfortegnelse Øvelse 2: Radiær udbredelse...19 Selektive medier:...19 Atamons indvirkning på svampevækst (Geotrichum candidum):...20 Øvelse 3: Bakterie-kimtal i hakket oksekød...22 Øvelse 4: Indvirkning af bakteriehæmmende behandlinger af hakket oksekød IDENTIFIKATION AF MIKROORGANISMER Øvelse 5: Identifikation af bakterier...25 Gram-farvning...27 Katalase...28 Cytochrom c oxidase...29 Oxidativ eller fermenterende glukoseomsætning...29 API identifikations kits...33 Identifikation af mikrosvampe...33 Skimmelsvampe...34 Gærsvampe...35 Mugsvampe...35 Fremstilling af præparater af skimmelsvampe...35 Øvelse 6: Identifikation af mikrosvampe KVANTITATIVE BESKRIVELSER AF BAKTERIEPOPULATIONER I SPILDEVAND Brug af indikatorbakterier...38 Decimal fortyndingsrække af spildevandet til alle øvelserne fra 7 til Øvelse 7: Antal koloniformende enheder (CFU)...39 Øvelse 8: Bestemmelse af totalt bakterietal...40 Øvelse 9: Påvisning af Clostridium perfringens (C. welchii)...41 Øvelse 10: Påvisning af fækale enterokokker...43 Øvelse 11: Kvantitativ bestemmelse af coliforme bakterier...44 Øvelse 12: Antibiotikaresistente bakterier i spildevand...48 Isolering af antibiotikaresistente bakterier fra spildevand...48 Forekomst af multiresistens...50 SUBSTRATOPSKRIFTER

4 Oversigt over øvelser og kollokvier OVERSIGT OVER ØVELSER OG KOLLOKVIER Se særskilt dokument: "Øvelsesoversigt 2007" 4

5 Generelle sikkerhedsregler Generelle sikkerhedsregler for de studerendes laboratoriearbejde Første gang du er i et nyt laboratorium Orienter dig om, hvor sikkerhedsudstyr findes, og hvordan det anvendes. Orienter dig om, hvilke flugtveje der er, og hvor de fører hen. Inden du begynder på et arbejde Overtøj må ikke medbringes i laboratorierne. Er det nødvendigt at medbringe tasker, skal de placeres, så de ikke generer nogen. Der skal altid bæres kittel ved alt laboratoriearbejde. Kitlen bruges ikke blot for at skåne dit almindelige tøj, men også for at beskytte dig mod skadelige stoffer. Kitlen skal være knappet foran og bør vaskes ofte, samt når man har mistanke om, at der er kommet sundhedsskadelige stoffer på. Du bør ikke gå til frokost i kittel. Du skal bære briller ved alt farligt laboratoriearbejde, helst laboratoriesikkerhedsbriller. Anden ansigtsbeskyttelse kan være påkrævet. Handsker bør kun bruges ved arbejde med ætsende/sundhedsskadelige/smittefarlige stoffer. Handskerne tages af ved endt arbejde og bør kun bruges så kort tid som muligt. Hvis der spildes på handskerne kasseres disse straks. Hvis du har langt hår: bind det op, så det ikke kan komme i roterende maskiner eller antændes af en åben flamme, f.eks. en bunsenbrænder (langt løsthængende hår er også uhensigtsmæssigt ved biologisk laboratoriearbejde). 5

6 Generelle sikkerhedsregler Sørg for at få en ordentlig instruktion i brug af apparatur, inden du begynder på arbejdet (læs øvelsesvejledningen grundigt). Under laboratoriearbejdet Du må ikke løbe/jage hverken i laboratoriet eller på gangene ved laboratoriet. Mange ulykker kan undgås, hvis man tager det lidt med ro. Al indtagelse af mad eller drikke samt tobaksrygning er forbudt i laboratoriet. Slik i lommerne er således også uacceptabelt. Arbejde hvor farlige flygtige stoffer kan dannes eller forekommer skal foregå i stinkskab; der skal altid arbejdes med mindst mulig lugeåbning under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres. Det er især fordelagtigt, at lugekanten er under ansigtshøjde, hvilket også beskytter mod stænk. Ved afpipettering skal der anvendes gummibold eller anden forsvarlig sugeanordning. Hæld aldrig kemikalier tilbage i beholderen. Tages kemikalier ud af stinkskabene, skal de opbevares i lukkede beholdere, f.eks. tilproppede reagensglas. Kemikalierester skal, hvad enten det er små eller store mængder, opsamles efter de gældende forskrifter, der er ophængt i lokalet. Kemikalieaffald må normalt ikke hældes i vasken, da afløbene i stinkskabene såvel som fra andre vaske i laboratoriet er direkte forbundet med det almindelige kloaksystem. Efter endt laboratoriearbejde Vis omtanke ved rengøring af glasapparatur; kan eventuelt foregå i stinkskabene med sprit og vand for at undgå farlige dampe og lugtgener. Den enkelte skal sørge for forsvarlig oprydning og rengøring af arbejdspladsen, før laboratoriet forlades (kemikaliespild m.v. tørres op). Før laboratoriet forlades, bør man vaske hænder, og kitlen skal tages af. 6

7 Generelle sikkerhedsregler Uheld ved laboratoriearbejde Ved uheld tilkaldes hjælp så hurtigt som muligt. Brug din sunde fornuft. Uheld, uanset størrelse og omfang, skal anmeldes (specielle blanketter) til det pågældende instituts sikkerhedsgruppe. Blanketter udleveres hos øvelsesvejlederen. Generelle kommentarer Vis samme hensyn over for andre, som du selv ønsker at blive genstand for. Stinkskabe er primært beregnet til at bortskaffe luftforurening ved processer, der foregår inde i skabene - selv om de også medvirker til den generelle fornyelse af laboratorieluften. 7

8 Introduktion 1. INTRODUKTION 1.1. Substratfremstilling Et næringsmedium til mikroorganismer skal indeholde alle de stoffer, mikroorganismerne kræver for at kunne vokse. Foruden vand skal mediet indeholde uorganiske mineralsalte, suppleret med kulstof-, energi- og kvælstofkilde samt eventuelle vækststoffer. De fleste mikroorganismer man dyrker med henblik på økologiske eller kliniske undersøgelser, er heterotrofe og er i stand til at vokse på sammensatte (komplekse) substrater. Der tilsættes som regel kødekstrakt, gærekstrakt, pepton (oligo- og polypeptider), jordekstrakt eller vitaminopløsning. Ved substratfremstillingen blandes ingredienserne, og ph indstilles på den ønskede værdi, lettest med et ph-meter. ph justeres med 0,1 M NaOH eller 0,1 M HCl. Mængden, der skal tilsættes, kan beregnes ved først at indstille på 10 ml af substratet, eller justering foretages ved direkte tildrypning til mediet under omrøring og kontinuert ph-måling. De fleste substrater autoklaveres ved 121 C i 20 minutter og kan, hvis de er tilstrækkeligt beskyttede mod fordampning og kontaminering, opbevares lang tid eventuelt i køleskab. Substrater, der stivnes med agar, skal køles til ca. 45 C inden ophældning i sterile plast-petriskåle. Rørglas med agarsubstrat kan efter autoklavering anbringes skråt for at give en stor agaroverflade (skråstivning) Inkubering og opbevaring af kulturer Inkubering af kulturer sker i thermostat indstillet på den ønskede temperatur. Inkubationstiden er afhængig af mikroorganismens væksthastighed og formålet med forsøget. Ved inkubering af petriskåle ved temperaturer over 25 C skal disse anbringes med bunden opad, og hvis inkubationen er langvarig, i plastikposer for ikke at tørre ud. 8

9 Introduktion Langtidsopbevaring af bakterie- og svampekulturer kan ske ved lav temperatur (ca. 4 C), bedst på rørglas, overhældt med steril paraffinolie. Andre langtidsopbevaringsmetoder er frysetørring, frysning i flydende kvælstof eller opbevaring i 20% glycerol ved -80 C Steriliseringsmetoder Et effektivt drab af mikroorganismer er paradoksalt nok en forudsætning for et vellykket arbejde med renkulturer af mikroorganismer. I stedet for "drab" og "udryddelse" anvendes det mindre dramatiske "sterilisation", hvorved forstås en proces, hvor et givet materiale befris for levende mikroorganismer eller deres hvilestadier. Når et sterilt materiale eller et medie podet med definerede kulturer inficeres af andre mikroorganismer, siger man, at det er blevet kontamineret. Begreberne "desinficeret", "aseptisk" og "infektion" anvendes hovedsageligt i forbindelse med medicin og hygiejne. Mikroorganismer varierer stærkt i deres følsomhed overfor forskellige sterilisationsmetoder. Udover artsforskelle har faktorer såsom vandindhold, mediets ph, alderen af cellerne og tilstedeværelsen af sporer betydning for følsomheden. Den decimale reduktionstid (D 10 ) nødvendig for at reducere en given mikrobiel population 90% under givne omstændigheder anvendes hyppigt som mål for effektiviteten af en behandling (se tabel). Sporer fra Decimal reduktionstid (D 10 ) i sekunder ved våd varme Bacillus cereus 12,1 4,2 2,6 1,3 1,0 0,7 Bacillus subtilis 27,8 4,5 3,1 2,1 1,1 0,5 Bacillus stearothermophilus ,6 8,8 3,9 2,4 1,4 Sterilisation kan opnås ved tør varme, våd varme, filtrering, kemiske metoder eller bestråling. 9

10 Introduktion Tørsterilisering Alle tørre glasvarer (pipetter, kolber, etc.) steriliseres i en varmeovn ved 160 C i 2-3 timer. Den lange opholdstid er nødvendig for at sikre, at alle bakteriesporer er dræbt. Til mikrobiologisk brug er det nødvendigt, at sætte en lille tot vandskyende vat i enden af pipetterne. De steriliseres enten indpakket i brunt papir, glas- eller metalrør. Kolber forsynes med vat i mundingen og overbindes med papir eller staniol. Autoklavering De fleste medier og substrater kan tåle autoklavering ved et overtryk på 1 atm., dvs. 121 C i 20 minutter. Autoklavering finder sted i en autoklave, der kan være tilsluttet enten gas eller elektricitet. Der skal være destilleret vand i bunden af autoklaven, og det er vigtigt, at dampen har drevet al atmosfærisk luft ud, inden autoklaveringen begynder, fordi der ellers ikke opnås en tilstrækkelig høj temperatur. Medier og substrater autoklaveres som regel i rørglas, kolber eller infusionsflasker, der er forsynet med vandskyende vat overbundet med papir eller løstsiddende skruelåg. Hvis substratet er tilsat agar, må kolben højst være 3/4 fyldt, da substratet ellers stødkoger (koger over). Autoklavering kan også benyttes til at sterilisere glasvarer og instrumenter samt til at sterilisere kontamineret materiale før opvask. Sukkerholdige substrater skal autoklaveres ved temperaturer under 110 C for at hindre karamellisering, evt. tilsættes sukker sterilt efter autoklavering. Dampsterilisering Hvis mediet eller substratet ikke kan tåle mere end 100 C, kan der foretages en dampsterilisation i autoklaven (åben ventil) i 90 minutter, eller hvis absolut sterilisation er påkrævet gentages processen 3 dage i træk i 30 minutter (kochning). Dette skulle sikre, at alle bakteriesporer er spiret og dernæst dræbt. 10

11 Introduktion Flambering og glødning Podenåle og andre metalinstrumenter, der kan tåle høje temperaturer, skal glødes i en bunsenbrænder inden brug. Skalpeller, spatler o.a., der ikke kan tåle at blive glødet, skal dyppes i alkohol (96%) og flamberes. Sterilfiltrering Membranfiltrering benyttes til sterilisering af væsker, men også til opsamling af bakterier i vand- og jordprøver med henblik på tælling, især hvis antallet af kim er ringe, og en koncentrering er nødvendig. Et membranfilter er en tynd polymér-membran, der fås med porestørrelser fra 0,025 μm til 15 μm, og de mest anvendte typer er af celluloseacetat og cellulosenitrat fra Sartorius, Millipore og Gelman. Filterholderen og sugeflasken skal være steriliserede inden brugen (autoklaveret i indpakket stand). Det sterile filter anbringes, tragten monteres ovenpå, og suget tilsluttes. Prøven hældes i, suges igennem filtret, og der skylles efter med vand (eller PBS-opløsning). 11

12 Basale teknikker 1.4. Basale teknikker Podning Podning af bakterier og svampe foretages almindeligvis med podenål, pipette eller sprøjte. Podning med podenål Stregkultur: Podenålen køles efter udglødning i randen af agaren eller i en flydende kultur. Med en glødet podenål (med øje eller vinkelbøjet) ridses forsigtigt i overfladen af agar i en skål eller skråstivnet agar i et rør. Stikkultur: Med en glødet podenål (lige) podes i et rør med agar fra toppen til bunden. Podenål kan også benyttes til at overføre podemateriale til både faste og flydende substrater. Podning med pipette Pipetter benyttes til overførsel af mikroorganismer fra flydende medier eller vandprøver til faste substrater eller medier. Hvis mængden, der skal overføres, blot er nogle dråber eller et ubestemt kvantum, benyttes finpipetter. Til afmåling af bestemte mængder, f.eks. ved fortynding og pladespredning, anvendes graduerede stangpipetter eller finpipetter. Fuldpipetter kan anvendes (1-50 ml), hvis man ikke har brug for graduering. Podning skal foregå i så sterile omgivelser som muligt, helst i poderum eller sterilbænk. Mundinger på rør og kolber flamberes i en gasflamme, efter at vatproppen er taget af. Glasvarerne holdes med den ene hånd, mens vatproppen tages ud og holdes med den anden hånds lillefinger, således at podenål eller pipette kan bruges af de frie fingre. Før påsætning af proppen flamberes mundingen af glasset igen. 12

13 Basale teknikker Podning med sprøjte Anaerobe bakteriekulturer, er som oftest ekstremt følsomme overfor ilt, podes mest hensigtsmæssigt med sterile éngangssprøjter forsynet med en tynd kanyle. Før podningen gasses sprøjten omhyggeligt med steril kvælstof for at sikre anaerobitet. Fortyndinger Det vil som regel være nødvendigt at fortynde den vandprøve eller jordsuspension, der skal undersøges for mikroorganismer, inden podning foretages. Dette foregår ved, at der laves en serie decimale fortyndinger efter følgende procedure: Fortyndingerne udføres med sterile 1 ml pipetter og pipetteskift eller med finpipetter og skift af pipettespids, og blanding af prøven for hver fortynding. Som fortyndingsmedium benyttes PBS-opløsning. Fraktioneret udstrygning Denne teknik benyttes, når man ønsker en separation af mikroorganismerne i en blandet prøve eller forskellige stammer i en renkultur. Udstrygningen foretages med en podenål på en agaroverflade, der skal være helt tør. Dette opnås ved at tørre skålen uden låg i en sterilbænk. Først podes nær kanten af skålen, dernæst steriliseres podenålen i en flamme, køles, og der udstryges fra podematerialet. Således fortsættes 13

14 Basale teknikker flere gange skålen rundt, som ovenstående tegning angiver. Der skulle derved blive mulighed for at opnå enkeltliggende kolonier, hvorfra der kan isoleres videre. Tælling af mikroorganismer Pladespredning på agar Pladespredningsmetoden kan benyttes til svampe- og bakterietællinger. Det er en indirekte metode, hvor man tæller de "kim", der kan vokse frem til kolonier på det benyttede substrat. Inden pladespredningen skal der normalt laves decimale fortyndinger af prøven. Fra passende fortyndinger af udgangsmaterialet afpipetteres 0,1 ml på skåle med substrat. Dråben spredes på agaroverfladen med en drigalskispatel. Skålene inkuberes ved ønsket temperatur, indtil kolonierne er vokset frem. Optælling foregår nemmest på bagsiden af skålene ved at markere hver talt koloni med en speedmarker. Tælles svampekolonier, må der højst være 25; tælles bakterier må der højst være kolonier på hver skål. Hvis en svampe- eller bakteriekoloni dækker mere end en fjerdedel af skålen, skal denne kasseres. Antal CFU (colony forming units) pr. g eller ml prøve beregnes ved at gange antallet af kolonier på skålene med 14

15 Basale teknikker fortyndingen og yderligere x 10, da der kun er spredt 0,1 ml på hver plade. Indstøbning i agar Indstøbningsmetoden benyttes hovedsageligt til bakterie-tællinger. På en pladespredningsskål kan kolonierne undertiden være svære at adskille ved tælling. Endvidere kan mange mikroorganismers selvbevægelighed medføre, at kolonier breder sig hurtigt over en fugtig agaroverflade. En bedre adskillelse opnås derfor ofte ved at indstøbe prøven i agar. Substratet autoklaveres i rør med 20 ml i hver og nedkøles i vandbad til C inden podningen. Fra decimale fortyndinger podes 0,1 ml i rør af 15

16 Basale teknikker hver fortynding. Rørene rulles mellem hænderne, og indholdet hældes i skåle med et tyndt lag agar i bunden. Blanding kan også ske ved, at 0,1-1 ml af fortyndingerne afpipetteres i bunden af tomme skåle eller skåle med et tyndt lag agar, og det smeltede, nedkølede substrat hældes over. Dernæst roteres pladerne for at sikre fuldstændig opblanding. Optælling som ved pladespredning. Tælling i tællekammer Der findes forskellige typer tællekamre. Alle har imidlertid det til fælles, at de har et kvadratnet indridset i glasset. Længden af siderne i dette net og dybden af kammeret er kendt. Inden brugen skal tællekammeret renses i alkohol og tørres. En dråbe af den suspension, der skal undersøges, anbringes på kvadratnettet og dækglasset lægges på eller klemmes fast afhængigt af typen. Under mikroskop tælles 10 tilfældige felter. Tællingen gentages med en ny dråbe efter at tællekammeret er renset. Middeltallet pr. kvadrat udregnes (celler på selve linierne tælles kun på de to af siderne). Følgende er et regneeksempel med en bestemt type cellekammer: Hvert lille felt har et areal på 0,0025 mm 2. Dybden i kammeret er 0,1 mm. Hvis man antager, at hvert lille kvadrat i gennemsnit indeholder 8 celler, dvs. 8 celler i et volumen på 0,0025 mm 2 x 0,1 mm. (1 ml udgør 1000 mm 3 ). Pr. ml suspension findes: 1000 x 8/0,00025 = 3,2 x 10 7 celler /ml 16

17 2. Vækst af mikroorganismer 2. VÆKST AF MIKROORGANISMER Øvelserne skal vise, hvorledes mikroorganismer vokser i væskekultur og på overflader. Forskelle på vækst af encellede og flercellede mikroorganismer belyses og de generelle vækstbegreber gennemgås. 2.1 Vækst i væskekultur Øvelse 1: Vækstkurve Vækst i væskekulturer kan for de fleste mikroorganismer simpelt måles ved at følge stigningen i populationens optiske densitet (O.D.) ved en given bølgelængde. Formålet med øvelsen er at bestemme den specifikke væksthastighed af en mikroorganisme, der vokser under omrøring i en kolbe, samt at iagttage de forskellige vækstfaser i denne dyrkning. Fremgangsmåde Som testorganisme anvendes bakterien Pseudomonas putida (uwc 1), og væksten måles ved optisk densitet (O.D.) på et spektrofotometer. Vandbadene er indstillet til forskellige temperaturer. Vælg et vandbad til hele øvelsen og noter temperaturen. En Erlenmeyerkolbe med sterilt vækstmedium podes fra forkulturer med steril pipette (1 ml). Kolben mærkes med holdnummer. Podetidspunktet 17

18 2. Vækst af mikroorganismer noteres, kolben omrøres, og der udtages en prøve (1 ml) med steril pipette. Kolben anbringes straks i det valgte rystevandbad, og prøven overføres til en kuvette. Prøvens O.D. aflæses umiddelbart i spektrofotometer ved 450 nm overfor vand (alle hold) samt overfor en af følgende bølgelængder 350, 550 eller 650 nm (husk at bruge de samme to bølgelængder hver gang samt i begge tilfælde at nulstille overfor vand). Efter 15 minutter udtages den næste prøve, som aflæses i spektrofotometer. Derefter udtages prøverne hvert 15 minut på samme måde. I rapporten afsættes O.D. som funktion af tiden på semilogaritmisk papir (husk at notere bølgelængderne). Bakterie: Pseudomonas putida (uwc 1), OD 450 nm Valgfri bølgelængde OD nm 18

19 2. Vækst af mikroorganismer 2.2 Vækst på overflade Øvelse 2: Radiær udbredelse Formålet med denne øvelse er at demonstrere, hvorledes bakterier og skimmelsvampe vokser på et fast substrat med/uden antibiotika (både nystatin eller penicillin+ streptomycin) samt at teste effekten af svampehæmningsmidlet atamon i forskellige koncentrationer og ved forskellig ph. Den anvendte metodik bruges ofte til biologisk bestemmelse af visse stoffers koncentration. Fremgangsmåde Selektive medier: Der anvendes en svamp Geotrichum candidum og en bakterie Pseudomonas putida. Arbejdet foregår så sterilt som muligt. Pladerne (hhv. svampe og bakterie) podes vha. en podenål. Lågene på petriskålene må kun lettes lidt, ikke fjernes helt, når der podes; podenålen glødes inden og mellem hver podning. Hvert hold poder 2 kontrolplader (uden hæmmer), en for hver af de to mikroorganismer, samt 4 plader, en af henholdsvis nystatin og penicillin+streptomycin for hver organisme. Podningen foregår ved med podenålen at afsætte en lille "prik" midt i petriskålene. Skålene inkuberes ved 30 º C. Den følgende laboratoriedag måles diameteren af hver koloni med en lineal. 19

20 2. Vækst af mikroorganismer Sammenligning af vækst på plader: Skimmelsvamp: Geotrichum candidum... Tid (i timer) Kr Radius af koloni (μm) kontrol + nystatin +penicillin+streptomycin Bakterie: Pseudomonas putida Tid (i timer) Kr Radius af koloni (μm) kontrol +nystatin +penicillin+streptomycin Koloniens radiære væksthastighed (Kr) er defineret som: Kr = ΔR/ΔT hvor ΔR er ændringen i koloniens radius i tidsrummet ΔT. Beregn den radiære væksthastighed i μm/time for kontrollerne. Bakteriekoloni... μm/time Svampekoloni... μm/time Atamons indvirkning på svampevækst (Geotrichum candidum): Arbejdet foregår så sterilt som muligt. Pladerne med atamon podes vha. en podenål. Lågene på petriskålene må kun lettes lidt, ikke fjernes helt, når der podes; podenålen glødes inden og mellem hver podning. Podning foregår ved med podenålen at afsætte en lille prik midt i petriskålene. 20

21 2. Vækst af mikroorganismer Der podes 6 plader, en af hver af følgende atamon-koncentrationer: 0%, 0.05%, 0.1%, 0,2%, 0.4%, 0.8% (vægt/volumen) og med ukendt koncentration. ph i disse plader er indstillet til 5,5. Ved atamonkoncentrationerne 0 og 0,05% skal der endvidere podes plader med ph 4,5 og med ph 6,5. Alle skålene inkuberes ved 30 C. De følgende laboratoriedage måles diameteren af hver koloni med en lineal. Idet forsøget skal foregå ved konstant temperatur, må pladerne ikke anbringes på laboratoriebordet i længere tid. Atamon konc. kontrol 0.05% 0.1% 0.2% 0.4% 0.8% ukendt Måledag 1 koloniradius (μm) Måledag 2 koloniradius (μm) Atamon konc. kontrol 0.05% 0.1% 0.2% 0.4% 0.8% ukendt Kr (μm/time) Måledag 1 Måledag 2 ph 4.5 ph 6.5 atamon atamon med(0.05%) uden med(0.05%) uden radiær væksthastighed PH i plader 4.5 med 4.5 uden 5.5 med 5.5 uden 6.5 med 6.5 uden Kr (μm/ time) Atamon koncentration i den ukendte plade:.% 21

22 2. Vækst af mikroorganismer 2.3 Bestemmelse af bakterie-kimtal i hakket oksekød Formålet med denne øvelse er at introducere sterile arbejdsteknikker samt at undersøge udviklingen i bakterieantallet i hakket oksekød opbevaret ved køleskabstemperatur og stuetemperatur. Øvelse 3: Bakterie-kimtal i hakket oksekød Protokollen til bestemmelse af bakterieantallet i hakket oksekød følger principperne i Dansk Standard for bestemmelse af kimtal i hakket oksekød. Ved forsøgets start er 500 g hakket oksekød blevet blandet ved at ælte kødet grundigt i to minutter. Kødet deles i to halvdele, som pakkes i plastikfolie. Den ene halvdel placeres i køleskab ved 4 C, mens den anden halvdel placeres ved stuetemperatur. Umiddelbart før øvelsens start har lærerstaben udtaget en prøve fra det opbevarede kød og har homogeniseret 10 g hakket oksekød i 100 ml PBS i 10 minutter på rystebord ved maksimal hasighed. Hvert småhold får udleveret en homogeniseret portion hakket oksekød, som har været opbevaret i enten 0, 1, 2 eller 4 dage ved en af de to temperaturer og laver en fortyndingsrække i PBS: Dag 0: til 10-5 Dag 1, 2 og 4: til 10-7 Husk at den udleverede prøve repræsenterer en 10-1 fortynding! Fra følgende fortyndinger: Dag 0: 10-4 til 10-5 Dag 1, 2 og 4: 10-6 til 10-7 pladespredes 0,1 ml på en petriskål med Plate Count Agar (PCA) med cycloheximid (cycloheximid hæmmer svampevækst). Lav tre replikater af hver pladespredning. Podematerialet fordeles med en steril Drigalski spatel. 22

23 2. Vækst af mikroorganismer Pladerne mærkes med tusch på låget og stilles til inkubation ved 25 C i to døgn inden tælling af kolonier (Dansk Standard foreskriver fem døgns inkubation, men det harmonerer ikke med dette øvelsesforløb, så vi nøjes med inkubation i to døgn vores erfaring er, at stort set alle CFU er synlige efter to døgn). Ved afslutningen af det praktiske arbejde, og når I forlader laboratoriet skal I altid vaske hænder. Brug sæbe og vask grundigt. Husk at vaske håndleddene. Test af effekten af håndvask: Hver person inddeler en petriskål med Plate Count Agar i fire lige store dele med en tusch: Område 1) Afsæt et enkelt aftryk med højre tommelfinger INDEN håndvask. Område 2) Afsæt et enkelt aftryk med højre tommelfinger EFTER håndvask, men INDEN tørring i håndklæde. Område 3) Afsæt et enkelt aftryk med højre tommelfinger EFTER tørring i håndklæde. Område 4) Afsæt et enkelt aftryk med højre tommelfinger EFTER vask med 70% etanol og afdampning af denne, men INDEN tørring i håndklæde. Pladen mærkes med navn og holdnummer med tusch på låget og stilles til inkubation ved 25 C i to døgn inden tælling af kolonier. Øvelse 4: Indvirkning af bakteriehæmmende behandlinger af hakket oksekød Til denne øvelse benytter samtlige småhold hakket oksekød opbevaret ved 4 C i fire døgn. 23

24 2. Vækst af mikroorganismer 10 g hakket oksekød i 100 ml PBS, A) autoklaveres i 20 minutter; B) pasteuriseres under omrøring, så kødet opnår 71 C i 15 sek; eller C) koges i 2 minutter. Hver gruppe får udleveret en af ovenstående prøver og laver følgende fortyndingsrække ud fra den udleverede prøve ( som er10-1 ): A) Autoklavering: til 10-1 (anvendes ufortyndet) B) Pasteurisering: til 10-2 (fortyndes 10 gange) C) Kogning: til 10-2 (fortyndes ti gange) hvorfra der pladespredes 0,1 ml på en petriskål med PCA med cycloheximid. Lav en plade af hver fortynding. Podematerialet fordeles med en steril Drigalski spatel. Pladerne mærkes med tusch på låget og stilles til inkubation ved 25 C i to døgn inden tælling af kolonier. Test af steril teknik Hvert småhold får udleveret en prøve med sterilt vand og laver fortyndingsrække til 10-4 i PBS. Der pladespredes 0,1 ml af 10-4 fortyndingen på en petriskål med PCA med cycloheximid (der laves kun en plade). Efter 7 dage checkes for vækst på pladen. 24

25 3. Identifikation af mikroorganismer 3. IDENTIFIKATION AF MIKROORGANISMER Øvelse 5: Identifikation af bakterier Der er mange grunde til at beskæftige sig med identifikation af bakterier f.eks. i klinikken, i levnedsmiddelkontrol, i vandhygiejne og i økologiske undersøgelser. I de fleste forsøg på identifikation indsnævrer man overvejelserne til kun at omfatte et begrænset udvalg af samtlige forekommende bakterier, og praksis viser, at det til mange formål er tilstrækkeligt. Hvis man derimod begynder helt forfra med en ukendt bakterie (svarende til brug af identifikationsnøgler for andre organismer) er begyndelsen på identifikationsprocessen vanskelig. Der findes mange måder at indlede en identifikation på, og på grund af den store praktiske interesse er der også udviklet flere kommercielle identifikationssystemer f.eks. API systemet ( og BIOLOG ( Disse identifikationssystemer bygger på bakteriernes fysiologiske egenskaber, og enten skal bakterierne vokse i substraterne og omsætte dem, eller også skal allerede dannede enzymer reagere med substraterne. Mange af de benyttede substrater er stærkt selektive og tillader kun visse bakteriers vækst. Dette princip benyttes især til påvisning af bestemte bakterier i blandede prøver (se 1.3 & 1.4). Udover bakteriernes forskellige fysiologiske egenskaber benyttes også enkelte morfologiske karakterer til at "adskille" bakterier. I det nedenfor beskrevne enkle system, der bygger på Cowan et al. (1993) Cowan & Steel s Manual for the Identification of Medical Bacteria, indgår celleform, sporedannelse og bevægelighed således som overordnede kriterier sammen med cellens omsætning af glucose og vækst under aerobe og anaerobe forhold. Hvis man ikke kan identificere en bakterie, kan man mod behørig betaling få den identificeret hos Deutsche Sammlung von Mikroorganismen und Zellkulturen ( som har stor ekspertise i bakterieidentifikation og besidder det nødvendige appatur. 25

26 3. Identifikation af mikroorganismer Isolering og rendyrkning Det er meget vigtigt, at de bakterieisolater, man vil identificere, er rene og altså ikke blandinger af forskellige bakteriestammer. Det kan være svært at sikre sig dette, men gentagen udstrygning på forskellige substrater med efterfølgende opformering fra enkeltkolonier er en nødvendig sikkerhedsforanstaltning. Den mest benyttede metode til at isolere bakterier fra blandede prøver er brug af agarsubstrater med forskellige kulstofkilder - og inkubering under aerobe forhold. Allerede herved har man afskåret sig fra at isolere en række bakterier, hvoraf mange er hyppigt forekommende og vigtige i naturen. De anaerobe og fototrofe bakterier er udelukkede, de kemolithoautotrofe vokser ikke, og selv heterotrofe bakterier med lav væksthastighed vokser ikke frem på de sædvanlige medier. Det vil derfor kun være et udvalg af hurtigtvoksende, heterotrofe bakterier der normalt isoleres, og det er disse bakterier, der bliver lagt vægt på i det følgende. Primær karakterisering Til den primære karakterisering af bakterier med henblik på identifikation benyttes følgende egenskaber i Cowan et al. s skemaer: Cellemorfologi: Gramfarvningsreaktion Celleform og arrangement Bevægelighed Sporedannelse Fysiologi: Katalase Cytochrom-oxidase Oxidation-fermentation 26

27 3. Identifikation af mikroorganismer Med disse oplysninger er det muligt at identificere en lang række almindelige bakterier til gruppe eller slægt efter de indledende skemaer for Gram-positive og Gram-negative bakterier. I denne øvelse skal hvert småhold identificere to ukendte isolater på grundlag af ovennævnte morfologiske og fysiologiske karakteristika. Bakteriekulturerne udleveres på agarplader mærket med en kode. Første trin i identifikationsprocessen er at fremstille friske præparater til vurdering af bakteriernes eventuelle bevægelighed og sporedannelse. Gram-farvning og testene til bestemmelse af fysiologiske egenskaber udføres som beskrevet i de efterfølgende afsnit. Resultaterne indføres i skemaet, hvorefter det skulle være muligt at bestemme de to ukendte isolaters slægt. Gram-farvning Gram-farvning er den klassiske indledende test, som benyttes til inddeling af bakterier i to hovedgrupper af vidt forskellig fysiologisk karakter. Cellevæggen hos Gram-positive bakterier består af flere murein-lag, og det formodes, at der under farvningen sker en dehydrering, så farvekomplekset bindes i cellevæggen. De Gram-negative bakterier indeholder derimod kun ét murein-lag, men en stor del lipider. Under farvningen opløses lipiderne i alkohol, cellevæggen bliver porøs og farvekomplekset udvaskes. For tydeligere at kunne se de nu farveløse Gram-negative celler, foretages til sidst en farvning med en kontrastfarve - erythrosin. Ved undersøgelse i mikroskopet vil de Gram-positive bakterier være mørkviolette (blå), mens de Gram-negative bakterier på grund af kontrastfarvningen er lys pink (rød). Gram-reaktionen kan ændres med cellens fysiologiske tilstand. Kun unge bakteriekulturer bør derfor benyttes til Gram-farvning. Metoden kræver en vis standardisering, det er derfor vigtigt at overholde tidsangivelserne. 27

28 3. Identifikation af mikroorganismer Fremgangsmåde 1. En dråbe frisk bakteriekultur udstryges på et affedtet objektglas (sørg for at udstryge nok bakterier på glasset). Objektglasset mærkes med blyant, idet den senere affarvning i etanol fjerner tusch. 2. Objektglasset lufttørres under lampe og flammefikseres. Objektglasset skal være helt tørt inden flammefikseringen. 3. Objektglasset nedsænkes i krystalviolet-opløsning (opl. 1) i 1 min. 4. Præparatet skylles herefter med vand i 3-4 sekunder. 5. Præparatet henstår i jodopløsningen (opl. 2) i 1 min. 6. Affarvning med 96% etanol (opl. 3) (der skylles med flere hold, indtil der ikke fjernes mere farve). 7. Afskylning med vand. 8. Kontrastfarvning med erythrosin-opløsning i 2 min. (opl. 4). 9. Præparatet skylles i vand, afdryppes og tørres. Det er herefter klar til mikroskopering. Gram-præparaterne undersøges i mikroskop og både celleform og resultatet af Gram-farvningsreaktionen noteres. Katalase Katalase er et enzym, der dannes af obligat aerobe og fakultativt anaerobe bakterier, mens det ikke dannes af mikroaerofile og obligat anaerobe bakterier. Katalase omsætter brintoverilte (H 2 O 2 ), der dannes ved flavoproteiners elektronoverførsel til O 2, til H 2 O og O 2. Mikroaerofile bakterier har i stedet en peroxidase, der oxiderer organiske forbindelser med H 2 O 2. Blandt aerobt voksende bakterier er mælkesyrebakterierne den eneste katalase-negative gruppe. Som eksempler kan nævnes: K+ : Micrococcus, Staphylococcus, Propionibacterium, enterobakterier, Bacillus. K- : Mælkesyrebakterier (f.eks. Streptococcus), Clostridium. 28

29 3. Identifikation af mikroorganismer Fremgangsmåde Katalase-testen udføres ved direkte på kolonier på agarpladen at tilsætte en dråbe 3% H 2 O 2 -opløsning. Ved positiv reaktion ses luftudvikling (O 2 ) i form af bobler eller skum. Selv svage bobler registreres som positiv reaktion. Cytochrom c oxidase Alle obligat aerobe og fakultativt anaerobe bakterier er i besiddelse af cytochrom-oxidaser og -reduktaser. Visse af disse bakterier har cytochrom c oxidase, som også er i stand til at oxidere den kunstige elektrondonor N,N,N,N-tetramethyl-p-phenylen-diamin-dihydrochlorid, der ved oxidation skifter fra farveløs til blå. Da de fleste aerobe Gram-positive bakterier mangler cytochrom c oxidase, har testen kun praktisk betydning ved identifikation af aerobe Gram-negative bakterier. Som eksempler kan nævnes: O+ : Pseudomonas, Aeromonas, Acetobacter, Vibrio. O- : Enterobakterier, f.eks. Escherichia coli. Fremgangsmåde Med en podenål udstryges en koloni på en strip med N,N,N,N-tetramethylp-phenyl-diamin-dihydrochlorid. Ved positiv reaktion ses en blåfarvning i løbet af 10 sek. Sværtning efter 30 sekunder eller mere regnes for negativ reaktion. Oxidativ eller fermenterende glukoseomsætning Bakteriernes kulhydratomsætning foregår enten respiratorisk (aerobt) eller fermenterende (anaerobt). Denne forskel kan undersøges ved at pode bakterien i Hugh & Leifsons medium, hvor glukose (i høj koncentration) er kulstofkilden. Peptonindholdet skal derimod være lavt for at modvirke, at basiske produkter (NH3) fra peptonnedbrydningen neutraliserer den 29

30 3. Identifikation af mikroorganismer dannede syre fra kulhydratnedbrydningen (specielt den svage syredannelse ved den oxidative omsætning). Substratet er halvflydende (0,3% agar) med det formål at undgå væskestrømninger, hvorved den oxidativt dannede svage syre, der produceres øverst i glasset, ikke opblandes i det øvrige substrat og neutraliseres. Bakterier, der viser fermentativ nedbrydning af glukose, er enten obligat eller fakultativt anaerobe. Bakterier, der ikke kan nedbryde glukose, kan eventuelt udnytte substratets pepton og derfor alligevel vokse i substratet uden at danne syre. Testen er af mindre betydning for Gram-positive bakterier (kun Micrococcus, Nocardia og nogle Bacillus-arter er rent oxidative), men er vigtig ved identifikationen af Gram-negative bakterier, idet alle enterobakterier (vigtige slægter som Escherichia, Salmonella, Shigella, Enterobacter, Klebsiella, Proteus, Erwina, Serratia, Yersinia, Vibrio og Aeromonas) nedbryder glukose fermentativt. Blandt de Gram-negative bakterier er Pseudomonas den vigtigste oxidative slægt. Fremgangsmåde Til undersøgelsen anvendes to rør med H & L medium, der begge podes som stikkultur. Det ene rør påhældes 1/2-1 cm tykt lag smeltet vaseline (for at holde kulturen anaerob). Kulturerne inkuberes ved 37 C. Aflæsning efter timer. NB: H & L medium vil være podede inden øvelserne, så disse blot skal aflæses. Ved aflæsning undersøges dels for bakteriel vækst, dels for farvereaktion med indikatorfarve i mediet (se nedenstående skema), hvor gul indikerer aktivitet. 30

31 3. Identifikation af mikroorganismer Tilsmeltede rør Åbne rør Aerob vækst - + Anaerob vækst + - Fakultativ anaerob vækst + + Fermentativ nedbrydning, F gul gul eller grøn Oxidativ nedbrydning, O grøn gul Ingen nedbrydning grøn grøn eller blå Identifikation af vigtige Gram-positive slægter (Skemaer frit efter Cowan et al. (1993)) Form Bevæge Aerob Anaerob Kat Ox Sy OF lighed vækst vækst Micrococcus Kugler (+) O Staphylococcus Kugler F Streptococcus Kugler F Leuconostoc Kugler F Corynebacterium Stave (+) (F) Lactobacillus Stave F Bacillus Stave m. (+) + (+) + (+) (+) O/F sporer Clostridium Stave m. (+) (+) F sporer Nocardia Stave O Kat, Katalase test; Ox, Cytochrom c oxidase; Sy, Syredannelse fra glukose; OF, Oxidation - Fermentation 31

32 3. Identifikation af mikroorganismer Identifikation af vigtige Gram-negative slægter Form Bevægelighed Aerob Anaerob Kat Ox Sy OF vækst vækst Neisseria Kugler O Acinetobacter K/S O Bacteroides Stave (-) - (+) F Alcaligenes Stave (+) /- - - Flavobacterium Stave O Pseudomonas Stave + + (-) + + (+) O Vibrio Stave O/F krumme Serratia* Stave (+) F Campylobacter Stave + ** - (+) *) gælder også andre Enterobakterier; **) i 5% O 2 Samlede resultater for bakterie-identifikation Nr Form Gram Endosporer Bevægelighed Aerob vækst Anaerob vækst Kat Ox Sy OF Slægt Sekundær karakterisering De primære tests identificerer højst den ukendte bakterie til slægt. Det er derfor ofte nødvendigt at benytte sekundære tests til yderligere identifikation. Valget af sekundære tests er forskellige fra gruppe til gruppe. Tabel 24.3 i Brock Biology of Microorganisms giver en oversigt over en række vigtige diagnostiske tests for klinisk vigtige bakteriegrupper. Udover de klassiske undersøgelser for vækst på specifikke medier og enzym-assays anvendes idag en række molekylære teknikker til yderligere identifikation af bakterieisolater. Disse metoder omfatter en række typninger baseret på restriktionsenzym-analyse af plasmid- og kromosomalt DNA. Sekventering af DNA kodende for 16S RNA er den mest anvendte metode til fylogenetiske studier, mens reaktioner med specifikke antistoffer er meget anvendt inden for klinisk mikrobiologisk identifikation. 32

33 3. Identifikation af mikroorganismer Api identifikations kits Der findes en række testkits til identifikation af bakterieisolater. API systemet er et eksempel på et sådant system. Testkittet består at en række brønde der indeholder specifikke vækstmedier og nogle enkelte enzymsubstrater. Brøndene podes med en bekteriesuspension og efter en vis inkubationstid (24-48 timer, afhængig af hvilket system man anvender) kan testene aflæses. Aflæsningen af API testkit omsættes til en talkode. Bakteriens navn fås ved opslag af talkoden i APIs identifikationskatalog. Identifikation af mikrosvampe Mikrosvampe omfatter skimmelsvampe (Fungi Imperfecti eller Deuteromycetes), mugsvampe (Murorales) og gærsvampe (Ascomyceter). Svampe findes vidt udbredt i naturen og har en vigtig økologisk rolle som nedbrydere af organisk materiale, især komplekse molekyler som lignin. Forskellige slægter er i stand til at producere enzymer til omsætning i naturen af plantekomponenter som f. eks. stivelse, pektin, cellulose og lignin. Visse mikrosvampe kan producere antibiotika, hvorfor mikrosvampe har stor industriel interesse. Andre svampe udskiller toksiske metabolitter, der kan gøre foder og levnedsmidler giftige for dyr og mennesker. Skimmelsvampe finder man også i stigende grad i fugtplagede boliger, hvor de er årsag til det såkaldte "sick building syndrome". Både i økologiske studier og ved kommercielle screeninger er identifikation af isolerede svampe en nødvendighed. Isolering af mikrosvampe er traditionelt foregået ved pladespredning. På pladerne vil kolonier vokse frem ved spiring af de spredte konidier. For at få et indblik i om der også findes levedygtige hyfer i undersøgelsesmaterialet, kan jordvaskemetoden benyttes. Vaskede jordpartikler (mineralkorn, organiske rester) placeres på agarplader, hvorefter levende hyfer kan vokse frem til kolonier. Ved begge metoder er det nødvendigt at 33

34 3. Identifikation af mikroorganismer rendyrke de enkelte isolater for at få renkulturer af de forskellige svampe inden en identifikation. Skimmelsvampe Identifikation af mikrosvampe er helt afhængig af genkendelsen af morfologiske strukturer. Makroskopisk iagttages koloniernes form, struktur, farve, sporulering og luftmyceliedannelse. Dette sker på standardmedier for visse slægters vedkommende (f.eks. Penicillium, Aspergillus og Fusarium), men i øvrigt på et komplekst medium, f.eks. V-8 agar. Mikroskopisk benyttes en lang række karakterer som adskillelsesgrundlag mellem slægter og mellem arter. Dette gælder f.eks. konidiernes størrelse, form, pigmentering, overfladestruktur og opdeling i celler. Konidierne kan dannes ved simpel septering af en hyfe, hvor enkeltcellerne kan fungere som konidier, eller konidierne dannes på kondiebærere ved knopskyding eller fra phialider eller annelider. Konidierne sidder enkeltvis, i kæder eller i hoveder, hvor mange konidier er holdt sammen af slim. Konidiebærerne kan være placeret direkte på hyferne eller være samlet mange sammen i koremier eller pyknider. Terminologi til bestemmelse af skimmelsvampe Pyknide: oftest kugleformet beholder til konidier, apikal åbning. Koremier: mange kondiebærere samlet i en stilk. Perithecier: oftest kugleformet beholder til ascosporer. Basipetal: kædedannelse, den yngste konidie dannes ved basis. Acropetal: kædedannelse, den yngste konidie dannes i toppen, dvs. at hver ny konidie dannes oven på den forrige. Thallisk: kædedannelse, hyferne fragmenteres og der dannes arthrosporer. Blastosporer: konidier dannes som knopskydning på konidiofor eller hyfe. Phialide: celler hvorfra konidier dannes i basipetale kæder eller slimhoveder, ofte flaskeformede celler, runde-ovale konidier. Kolarette: en krave øverst på en phialide. 34

35 3. Identifikation af mikroorganismer Annelider: celler hvorfra konidier dannes i basipetale kæder, mens den øverste del af konidioforen vokser med ringdannelse til følge. Konidier med lige afskåret basis. Gærsvampe Mugsvampe Gærsvampe er encellede og identificeres dels på grundlag af deres morfologi og dels ved hjælp af fysiologiske tests ligesom bakterier med hovedvægten på forgæring af kulhydrater. Vegetativt deler de sig ved knopskydning, og de har kønnet formering ved dannelse af ascosporer. Mugsvampe identificeres på grundlag af luftmyceliets vækst på agar, dets farve, højde, sporangie- og zygosporedannelse. Mikroskopisk benyttes sporangiesporernes størrelse, form, farve, overfladestruktur, sporangiestørrelse og form samt zygosporekarakteristika. Terminologi til bestemmelse af mugsvampe Sporangier: er oftest kugleformede. De vegetative sporer dannes i sporangier og frigives, når ydervæggen brister. Kolumella: er en central, steril del af sporangiet. Apofyse: er en opsvulmning lige under sporangiet. Zygospore: kønnet spore, oftest tykvæggede og piggede. Fremstilling af præparater af skimmelsvampe Dækglaskulturer Denne metode er velegnet til fremstilling af mikroskopiske præparater af skimmelsvampe. Hyferne klæbes eller adhæderes til et dækglas, og konidiedannelsen kan følges ved mikroskopering. Ved fremstilling af et væskepræparat fra en koloni på en agarplade går konidieopbygningen let i stykker. I en petriskål med agar udskæres sterilt fire agarblokke med et propbor (en skalpel eller en flad podenål kan også benyttes). Dernæst løftes disse blokke op på agarfladen med en steril podenål. Hver blok podes med 35

36 3. Identifikation af mikroorganismer svampen, der skal undersøges, og et flamberet (og dernæst afkølet) dækglas lægges ovenpå hver blok. Mellem blokkene kan der fremstilles en stregkultur. Inkubationen sker ved passende temperatur, indtil svampen er vokset frem. Ved mikroskopering anbringes dækglasset med kultursiden nedad i en dråbe vand eller et svampefarvestof (f.eks. cotton-blue). Stregkulturen i petriskålen iagttages ved direkte mikroskopering med 10 objektiv. Tapepræparat Præparater til mikroskopering kan også fremstilles ved at fange hyfer med konidier på et stykke tape. Herefter afsættes en dråbe cotton-blue, på et objektglas, og tapen klæbes til glasset med kultursiden nedad i dråben. Gemmepræparat Dækglasset anbringes i et urglas med Farmers fikseringsvæske i 5 min. Dernæst dyppes det i 96% alkohol og lægges med den bevoksede side opad på et stykke filtrerpapir. Når alkoholen er fordampet, anbringes dækglasset på et objektglas i en dråbe lactophenol tilsat cotton-blue. Efter en uges forløb lakkes dækglassets rand til med neglelak. Øvelse 6: Identifikation af mikrosvampe Fremgangsmåde Hvert småhold skal identificere de udleverede præparater af mikrosvampe ved hjælp af de udleverede identifikationspapirer. Derudover skal hvert småhold undersøge mikrosvampe opvokset på forskellige fødevarer eller agarplader. 36

37 4. Bakteriologisk undersøgelse af spildevand 4. KVANTITATIVE BESKRIVELSER AF BAKTERIEPOPULATIONER I SPILDEVAND Vi har valgt at bruge spildevand som prøvemateriale i denne øvelse. Dels er bakterieindholdet i spildevand forholdsvis højt, og dels kan en sådan undersøgelse relateres til en række sundhedsmæssige problemstillinger. Et af hovedformålene med denne øvelse er at demonstrere nogle forskellige metoder til at bestemme antallet af bakterier i en prøve. Dette gøres dels ved en direkte tælling i mikroskop og dels ved tælling af kolonier på generelle vækstmedier. Endvidere anslås antallet statistisk på baggrund af positiv farvereaktion i en række flydende vækstmedier. Et andet hovedformål er at undersøge forekomst af forskellige fækale indikatororganismer i hhv. renset og urenset (råt) spildevand. Dette gælder bl.a. de coliforme bakterier, fækale enterococcer og Clostridium perfringens. En eller flere af disse bakterier benyttes normalt som indikatorbakterier i vand. Endelig undersøges udbredelsen af antibiotika resistens blandt coliforme bakterier. Dette belyses dels ved at bestemme antallet af tetracyklin- og ampicillin-resistente bakterier, dels ved en analyse for forekomsten af multiresistens. Dansk Standard har lavet en række procedurer for mikrobiologiske vandundersøgelser. Disse forskrifter bruges af alle offentlige kontrolmyndigheder. De fleste af procedurerne i denne øvelse er tilpasset Dansk Standards forskrifter. Spildevand og i mindre omfang ferskvand og havvand indeholder en række bakterier, som normalt optræder i tarmen på pattedyr. På grund af fækal forurening af vandmiljøet spredes disse bakterier i spildevandet og derfra videre til recipientmiljøet. Visse sygdomsfremkaldende bakterier (patogener) spredes også ofte ved en fækal forurening. Fækalt forurenet drikke- og/eller badevand udgør derfor en potentiel sundhedsfare. For at karakterisere vands hygiejniske tilstand undersøges almindeligvis antallet af en eller flere normalt forekommende tarmbakterier. En direkte 37

38 4. Bakteriologisk undersøgelse af spildevand bestemmelse af indholdet af patogene bakterier er i dag mulig for de fleste organismers vedkommende. De kan dog ikke danne baggrund for den rutinemæssige undersøgelse af vandkvaliteten, idet de patogene bakterier kun optræder sporadisk og ofte i et lille antal. Desuden er disse analyser dyre og besværlige. Man vælger derfor ofte at teste for tilstedeværelsen af en eller flere indikatororganismer. Brug af indikatorbakterier Det er alment accepteret at følgende punkter skal være opfyldt i rimeligt omfang, hvis en bakterie skal kunne bruges som indikatororganisme: 1. Den skal være til stede, når de patogene organismer er der. 2. Den skal på den anden side kun optræde, når der er sandsynlighed for, at de patogene også er der. 3. Den skal være til stede i meget større antal end patogenerne. 4. Den skal være mere resistent overfor en desinfektion end patogenerne. 5. Den skal være hurtigt voksende på et relativt simpelt medie. 6. Den skal indgå i simple og karakteristiske reaktioner, som med lethed identificerer gruppen eller arten. 7. Den skal være tilfældigt fordelt i den udtagne prøve. 8. Dens vækst skal kunne ske uafhængigt af andre organismer (der skal ikke kunne optræde en hæmning af indikatoren). Sammenfattende kan man fastslå, at der ikke eksisterer nogen bakterier, som kan betegnes som perfekte indikatorer under alle forhold. Således har flere undersøgelser vist, at det er muligt at finde patogener på steder, hvor det ikke var muligt at påvise forekomst af indikatororganismer som f.eks. coliforme bakterier. Normalt vil tilstedeværelse af indikatorbakterier kunne bruges til at indicere forekomsten af en fækal forurening, mens man ikke vil kunne slutte omvendt, at manglen på samme angiver omgivelsernes renhed. 38

39 4. Bakteriologisk undersøgelse af spildevand Decimal fortyndingsrække af spildevandet til alle øvelserne fra 7 til 12 Af vandprøven laves decimale fortyndinger i PBS-opløsning. Pipettespids skiftes, og røret whirles grundigt mellem hver fortyndning. Der laves følgende fortyndinger: Renset spildevand Urenset spildevand NB! Hvert hold arbejder enten med renset eller råt spildevand. Øvelse 7: Antal koloniformende enheder (CFU) Formålet med denne øvelse er, at bestemme det totale antal aerobe heterotrofe bakterier i spildevandet før og efter rensning. Man vil, ud fra disse tal, få et indtryk af hvor meget bakterietallet falder ved rensning af 39

40 4. Bakteriologisk undersøgelse af spildevand spildevand. Selv om fjernelse af det bakterielle indhold i spildevandet ikke indgår som en selvstændig del af spildevandsrensningen i rensningsanlæg, vil totaltallet af bakterier i spildevandet falde drastisk under rensningsprocessen. Dette skyldes først og fremmest at bakterierne overvejende er knyttet til partikulært organisk materiale i spildevandet, og et af hovedformålene med spildevandsrensningen er netop at fjerne det organiske materiale. Til kvantificering af det totale antal bakterier i spildevand benyttes et komplekst medium, Plate Count Agar (PCA), som en lang række af de almindelige bakterier kan vokse på. 0,1 ml fra hver fortynding pladespredes på PCA-plader. Renset spildevand Urenset spildevand Alle plader inkuberes med bunden opad ved stuetemperatur i mindst 48 timer. Efter inkubation ved stuetemperatur tælles antallet af kolonier på pladerne. Antal CFU (colony forming units) pr. plade omregnes til CFU pr. ml prøve. Fortyndinger med mellem 50 og 200 kolonier pr. plade tælles. Øvelse 8: Bestemmelse af totalt bakterietal En stor del af de naturligt forekommende bakterier vil ikke danne kolonier på en agarplade. Det kan skyldes at de fysisk/kemiske forhold eller næringsforholdene på vækstmediet ikke tillader vækst af disse bakterier. En indlysende måde at komme uden om dette problem er at tælle bakterierne direkte i prøven. Direkte tælling af bakterier er imidlertid ikke så simpelt som det kunne lyde, og tælling foregår derfor på et udleveret billede. For det første må tællingerne foregå i mikroskop. For det andet skal bakterierne fikseres så de ikke bevæger sig under tællingen. For det tredie 40

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Konkurrence mellem to bakteriearter

Konkurrence mellem to bakteriearter 1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette

Læs mere

Mikrobiologiske processer og sundhed

Mikrobiologiske processer og sundhed Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS 1 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Formål: At udføre makroskopiske og mikroskopiske bakterieundersøgelser.

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Konkurrence mellem to bakteriearter

Konkurrence mellem to bakteriearter 1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette

Læs mere

Rendyrkning og identifikation af bakterier

Rendyrkning og identifikation af bakterier Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg www.nucleus.dk 3 Rendyrkning og identifikation af bakterier Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvilke mikroorganismer man har i sin prøve.

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

6.6. Substratoversigt

6.6. Substratoversigt substrater geblomme, antibiotika m.v.. l) Ophældning på plader, 8-15 ml pr. plade. m) Eventuel tørring af plader. n) Plader, der ikke bruges med det samme, kan gemmes i køleskab, indpakket i plastposer.

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Validering af gramfarvning af bakterier

Validering af gramfarvning af bakterier Valideringsrapport Gramfarvning af bakterier Formålet med valideringen At dokumentere at KMA, OUHs kan anvende gramfarvning til at identificere grampositive og negative bakterier, samt karakterisere morfologi/lejring.

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Dyrkning af svampe fra ost

Dyrkning af svampe fra ost Dyrkning af svampe fra ost Forord Velkommen til øvelsen Dyrkning af svampe fra ost der hører til undervisningsmaterialet Svampe laver din ost. Øvelsen er udarbejdet af Julie Mahler Nilsson med uundværlig

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Øvelse med tarmkræftceller i kultur.

Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Baggrund Hver 3. dansker bliver ramt af kræft, inden de er blevet 75 år. Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, hvor henholdsvis 7.3

Læs mere

Kapitel 1 Genteknologi (1/6)

Kapitel 1 Genteknologi (1/6) Kapitel 1 Genteknologi (1/6) Transformation FOTO: SØREN LUNDBERG FORMÅL At isolere plasmider fra plasmidbærende bakterier og overføre dem til andre bakterier. TEORI Transformation er den teknik, hvor generne

Læs mere

pglo-transformationskit

pglo-transformationskit Katalog nummer 166-0003-EDU pglo-transformationskit arac ori pglo bla GFP Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen og Lars Moeslund, 2004 Brugen af dette kit til undervisningsbrug skal varetages

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?;

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Dansk Forening for Rosport Lak Sikkerhedsregler for lak På arbejde lak og tilsvarende Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Blanding Sikkerhed 4-5 produkter, der anvendes til lakarbejde, findes en

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting Biotechnology Explorer Protein Fingerprinting Instruktionsmanual Katalognummer 166-0100EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i seperate æsker. Opbevar proteinstandarderne i fryseren, ved

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

EKSPERIMENTER. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger.

EKSPERIMENTER. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger. EKSPERIMENTER 1. Mikroskopi, dyrkning og tælling af gærsvampe (side 10 i bogen). 2. En høinfusion (side 10 og side 32 i bogen). 3. Selektion af varmetolerante jordbakterier (side 14 i bogen). 4. Gramfarvning

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

Vandværkerne i Viborg Kommune. den 15. november 2010

Vandværkerne i Viborg Kommune. den 15. november 2010 Vandværkerne i Viborg Kommune den 15. november 2010 Fusion mellem miljøafdelingerne i MLK Vestjylland og MLK Thisted gennemføres pr. 1/1 2000 17 kommuner i Ringkøbing amt 6 kommuner i Viborg amt Virksomhedens

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

For klasse 1 laboratorium Campusvej 55, Det Tekniske Fakultet, lokale Ø og Ø

For klasse 1 laboratorium Campusvej 55, Det Tekniske Fakultet, lokale Ø og Ø Arbejds- og sikkerhedsregler for mikrobiologisk laboratoriearbejde. For klasse 1 laboratorium Campusvej 55, Det Tekniske Fakultet, lokale Ø33-511-1 og Ø33-512-1 Følgende sikkerhedsregler omfatter alt arbejde

Læs mere

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering BioDetect System Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering NAC Europe Ellegårdvej 18 6400 Sønderborg Danmark Tlf: +45 7442 6292 Fax: +45 7442 4786 Mobil: +45 4021 4787 info@nac-europe.com

Læs mere

K O M P E N D I U ØKOLOGI II FORSØG. Kæmpegræs (Arundo), Fayal, Açores

K O M P E N D I U ØKOLOGI II FORSØG. Kæmpegræs (Arundo), Fayal, Açores K O M P E N D I U Kæmpegræs (Arundo), Fayal, Açores M ØKOLOGI II FORSØG B Forsøg side 33 Forsøg 5 Påvisning af mikroorganismer i jord Mikroorganismers tilstedeværelse og aktivitet i jord kan påvises med

Læs mere

GMO arbejde for AU Roskilde

GMO arbejde for AU Roskilde 1 Indhold Sikkerhedsregler for arbejde med GMO... 2 Reglerne gælder for mikroorganismer og planter samt øvrigt mikrobiologisk laboratoriearbejde i laboratorieområderne (B2.28-B2.49) samt klimarum (B0.02,

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

PATENT 109646 Int. Cl. A 61 k 3/62 Kl. 30h 6

PATENT 109646 Int. Cl. A 61 k 3/62 Kl. 30h 6 PATENT 109646 Int. Cl. A 61 k 3/62 Kl. 30h 6 Ansøgning nr. 26 43 /65 Indleveret den 25.ma j 19 65 Fremlagt den 18. d e c emb er 19 6 7 DANMARK DIREKTORATET FOR PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET KØBENHAVN Patentbeskrivelsen

Læs mere

F22 Bakterier struktur og funktion

F22 Bakterier struktur og funktion F22 Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen INSTITUT FOR BIOMEDICIN Dias 1 Disposition Forskelle mellem bakterier og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning, farvning og identifikation

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN!

BIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! BIZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! FAGLIG BAGGRUND For at få det maksimale udbytte af denne øvelse er det en forudsætning, at teorien bag enzymer, enzymkinetik og resistensmekanismer

Læs mere

Bilag 1 Kort over udledninger

Bilag 1 Kort over udledninger Bilag 1 Kort over udledninger 5 6 4 3 7 8 2 1 1 Sygehus + husspildevand 2 Husspildevand 3 Havn + husspildevand 4 Royal Greenland 5 Husspildevand 6 Husspildevand 7 Chokoladefabrikken 8 Dumpen Bilag 2 -

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Forsøg til "Tropiske Havgræsser "

Forsøg til Tropiske Havgræsser Forsøg til "Tropiske Havgræsser " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Tropiske Havgræsser". Alle forsøgsvejledningerne indledes

Læs mere

PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor

PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor Distributør: BUNDTRADE, Virum Stationsvej 107, 2830 Virum Tlf: 45 85 84 04 post@bundtrade.dk

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Green Fluorescent Protein (GFP) Oprensnignskit Katalognummer 166-0005-EDU www.bio-rad.com For teknisk service bedes du ringe til dit lokale Bio-Rad kontor Office or in the U.S. Call

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

NMKL. Harmonisering af mikrobiologiske metoder. Model for udarbejdelse af mikrobiologiske metoder i NMKL

NMKL. Harmonisering af mikrobiologiske metoder. Model for udarbejdelse af mikrobiologiske metoder i NMKL NMKL NORDISK METODIKKOMITÉ FOR LEVNEDSMIDLER www.nmkl.org NMKL-PROTOKOLL NR. 2, 2006 (erstatter NMKL-RAPPORT NR. 19, 1998: Harmonisering af mikrobiologiske metoder) Harmonisering af mikrobiologiske metoder

Læs mere

Vægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L)

Vægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L) Ølbrygning Udarbejdet af Jacob Højgaard Thinggaard, Viborg Gymnasium og Hf for Aktuel Naturvidenskab. Se også artiklen: Ølbrygning avanceret bioteknologi i nr. 5 2016. http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Blodprøvetagning - Venepunktur

Blodprøvetagning - Venepunktur Blodprøvetagning - Venepunktur Klargøring til venepunktur Følgende genstande skal være tilgængelige inden prøvetagning: Prøvetagningsblanket (PTB) (Manuel rekvisitionsblanket benyttes kun ved nedbrud af

Læs mere

Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting

Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting Center for Undervisningsmidler, afdeling København Western blotting Øvelsesvejledning Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting Teori Proteomik er studiet af celleproteiners

Læs mere

Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning. Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd

Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning. Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd Baggrund VandCenter Syd ønsker at rentvandsbeholdere, umiddelbart

Læs mere

Drikkevandssensorer 2016

Drikkevandssensorer 2016 Drikkevandssensorer 2016 Teknisk gennemgang af målemetoder Vandhuset, 27. januar 2016 Loren Ramsay, VIA Engineering Monitering Vi vil gerne monitere for bakterier i vores drikkevand. Men kan vi blive mere

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Metodeafprøvning. Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand. Naturstyrelsens Referencelaboratorium. Miljøanalyser

Metodeafprøvning. Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand. Naturstyrelsens Referencelaboratorium. Miljøanalyser Metodeafprøvning Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Mikrobiologiske Miljøanalyser Titel: Metodeafprøvning, bestemmelse af coliforme bakterier

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Green Fluorescent Protein (GFP) Oprensning af GFP

Green Fluorescent Protein (GFP) Oprensning af GFP 1 Green Fluorescent Protein (GFP) Oprensning af GFP Katalognummer 166-0005EDU www.biorad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium Revideret februar 2010. Kontakt: Birgitjustesen@gmail.com

Læs mere

Materialelære Materialernes farlige egenskaber. Erling Østergaard Daglig sikkerhedsleder Tandlægeskolen

Materialelære Materialernes farlige egenskaber. Erling Østergaard Daglig sikkerhedsleder Tandlægeskolen Materialelære Materialernes farlige egenskaber Erling Østergaard Daglig sikkerhedsleder Tandlægeskolen Farlige egenskaber, generelt Håndtering af materialer med farlige egenskaber: Undgå at komme i direkte

Læs mere

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede

Læs mere

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Bakterier struktur og funktion

Bakterier struktur og funktion Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen Dias 1 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Inddeling af bakterier (taksonomi)

Læs mere

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H. Rapport Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere 26. november 2013 Proj.nr. 2002277 Version 01 HCH/VHR/JUSS Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Almen praksis vurderingsvejledning 1.version af DDKM - hygiejne

Almen praksis vurderingsvejledning 1.version af DDKM - hygiejne Almen praksis vurderingsvejledning 1.version af DDKM - hygiejne Skema til støtte for vurdering af forhold vedr. hygiejne Af skemaet fremgår, hvor manglende indikatoropfyldelse medfører vurderingen NO/IO,

Læs mere