Den psykomotoriske essens

Transkript

1 Skolen for psykomotorik Bachelorprojekt Den psykomotoriske essens - og hvorfor den synes at være utydelig Sanne Maria Isholdt, studienr: Pmu 0909 Maiken Weishaupt, studienr: Pmu 1071 Vejleder: Anders Bech Christiansen Antal tegn: Opgaven må gerne udlånes

2 Resumé Dette projekt undersøger hvad den psykomotoriske essens indeholder og hvorfor den synes, at være utydelig. Essensen forstås i dette projekt, som det, der går igen og som er det ganske særlige den psykomotorisk terapeut kan, gør og er i form af sin psykomotoriske fagprofession. Formålet med denne opgave er, at undersøge hvad den psykomotoriske essens indeholder, og hvorfor den ikke er tydelig for fagudøveren og dermed modtagerfeltet. Vi undersøger disse udvalgte kvaliteter, der definerer og går igen i det psykomotoriske fag samt uklarheden omkring disse. Dette ud fra for emnet relevant litteratur, tidligere beslægtede empiriske undersøgelser, et kvalitativt interview med adjunkt Siff Skovenborg samt en metodetriangulering via en spørgeskemaundersøgelse. Ud fra vores resultater konkluderer vi, at der er konsensus omkring forståelsen for krop/psyke sammenhænge, som omhandler både den relationelle tilgang, menneskesynet, kompetencer som tilegnes via selvindsigt, samt gennem tilegnelsen af de psykomotoriske metoder og praksiserfaringen, som værende ganske særlige for den psykomotoriske terapeut. Vi ser, at den psykomotoriske terapeut har en særligt trænet og udviklet refleksiv kompetence samt en dialektisk, fænomenologisk-psykodynamisk tilgang til mennesket. Vi kan anspore, at årsagen til, at essensen synes, at være utydelig er, at faget mangler eksplicitering og skriftliggørelse. Da dette samtidig er modstridende med fagets oprindelige praksisparadigme, kræver det antageligt en synlighed af, samt tilslutning til et evt. paradigmeskifte. Side 1 af 53

3 Abstract The objective of this project is to clarify the meaning of the psychomotor essence and why, it seems to be unclear. In the project the essence is characterized as what is repeated, and what the psychomotor therapist specifically manages, does and is, based on his/her psychomotor profession. The aim of the study is to clarify the contents of the psychomotor essence, and why it is not evident to the professional and thus to the recipient field. We have analyzed the selected qualities that define and recur in the psychomotor profession, and the lack of clarity in this field. The study is based on relevant literature to the topic, previous related empirical studies, and a qualitative interview with lecturer Siff Skovenborg as well as a methodological triangulation via a questionnaire. Based on our results, we have concluded that there is a consensus as to the understanding of the body/psyche coherence to be exceptional for the psychomotor therapist - covering both the relational approach, human vision, competences acquired through self-awareness, as well as through the achievement of psychomotor methods and practice experience. We consider the psychomotor therapist to have a specially trained reflexive competence and a dialectical phenomenon logical psycho dynamic approach to the human being. We may encourage the profession to work out an explication and written statement, since the lack of these parameters seems to be the reason why, the essence is unclear. At the same time it is in conflict with the profession s original practice paradigm, and may consequently require visibility and concurrence to a possible change of paradigm. Side 2 af 53

4 Forord Med en bevidsthed om, at vi muligvis ikke ville komme frem til hverken ny viden eller endegyldige konklusioner, valgte vi alligevel at sætte kursen mod, at definere en luftig og fragmenteret beskrivelse af den psykomotoriske essens. Det har særligt været vores nysgerrighed og trodsighed, der har drevet dette til tider meget slidsomme arbejde fremad. Vi har i processen været mange veje omkring. Vores udgangspunkt var, at undersøge, hvad det vil sige, at møde mennesket, hvor det er (Jf. bilag 12). Dette begreb er vi blevet mødt med igen og igen under vores uddannelse, som værende en af de grundlæggende psykomotoriske kernekompetencer. Men hvad det egentlig betyder, hvor det stammer fra, og om det er særligt anderledes end de andre fagprofessioners tilgang, var vi nysgerrige på. Med dette udgangspunkt var vi omkring en diskursanalyse, og har med vores nuværende fokus også været omkring mange andre metoder til, at nå et brugbart resultat. I det vi foretager en undersøgelse af fænomenologisk karakter, af en ikke i forvejen defineret psykomotorisk essens, foretages en bred og eksplorativt orienteret undersøgelse. Herved bliver opgavens formål, at belyse uoverensstemmelser, utydeligheder samt forslag til kommende tiltag og indsatser. Et vigtigt grundlag for denne opgave har været et tæt samarbejde og mange og lange diskussioner, med et overordnet mål, at søge en indsigt og forståelse, for det særlige i det psykomotoriske fag. Maiken Weishaupt og Sanne Maria Isholdt, Psykomotorisk terapeut studerende, UCC Hillerød. Side 3 af 53

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 6 Baggrund (Maiken)... 6 Formål og problemformulering (Fælles)... 7 Begrebsafklaring (Fælles) Metode og forskningsteori (Maiken) Afgrænsning samt argumentation for problemformuleringens relevans Databearbejdning og dataindsamlingsmetode (Sanne) Paneldebat Interview Databearbejdning af paneldebat og interview Spørgeskema Bearbejdning af spørgeskema Teori Eksistentialistisk menneskesyn (Sanne) Psykodynamik fænomenologi i en dialektisk tilgang (Maiken) Paradigme (Sanne) Empiri (Fælles) Resultat sekundær empiri Analyse af paneldebat Resultat interview Resultat spørgeskema Diskussion (Fælles) Analysediskussion Metodediskussion Konklusion (Fælles) Side 4 af 53

6 Den psykomotoriske terapeuts profil - essens: Essensens utydelighed Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bilagsliste Side 5 af 53

7 1. Indledning Baggrund Det psykomotoriske fag har vundet indpas i de sundhedsprofessionelle uddannelser. I denne faggruppe ligger fag, med hvem vi har stor berøringsflade, til eksempel fysioterapeuter og ergoterapeuter. Idet vi er de nye i klassen, samt er en minoritet (medlemstal ifølge DAP ca. 961 medlemmer) sammenlignet med de andre faggrupper, kan vi som fag let forsvinde i mængden. Samtidig har vores fag fået nyt navn, hvilket ligeledes kan være med til, at forvirre og skabe utydelighed omkring vores fags kerneydelser. Som snarligt færdiguddannede psykomotoriske terapeuter, står vi med 3½ års erfaring fra faget. Samtidig har vi selv og oplever hos medstuderende en udfordring i, at definere vores fags særlige egenskaber. Vi har en oplevelse af, at der generelt tales om, at vi kan noget særligt ift. det relationelle arbejde samt forståelse for krop/psyke-sammenhænge. På uddannelsen har disse også stort fokus, men måske som levn fra uddannelsens tidligere mesterlæreform, foregår det meste af vidensformidlingen i form af implicit, tavs viden. Den studerende introduceres til forskellige teorier og udvikler stor erfaring fra egne oplevelser med psykomotoriske metoder. Men hvordan disse sammenkobles og giver de studerende en forståelse af faget, kan være vanskeligt at gennemskue og derved også at definere. Undervisningsministeriet nedsatte i 2005 arbejdsgruppen om fremtidens sundhedsprofessionsuddannelser. Dette afstedkom en rapport, der bl.a. beskriver nogle krav og udfordringer for sundhedsprofessionsuddannelserne. Heri fremhæves bl.a., at det tværfaglige arbejde er afgørende for det sundhedsfaglige arbejde. Under de sundhedsprofessionelles roller beskrives det at; Til dette [flerfaglige, red.] samarbejde skal den enkelte sundhedsprofessionelle bidrage med sin kernefaglighed. Forudsætningen for det mest optimale udbytte af samarbejdet opstår, når de forskellige professionelle har viden om og respekt for hinanden. Dette fordrer bl.a., at den enkelte fagperson kan formidle eget fag til de øvrige involverede parter. (Undervisningsministeriet, 2006, s.30). Ud fra ovenstående ser vi et stort behov for som fag, at blive tydelige på vores særlige evner og særkende. Psykomotoriske terapeuters fagforening DAP, skriver på deres hjemmeside i deres beskrivelse af faget at; Faget kan i virkeligheden bedst beskrives gennem det praktiske arbejde Side 6 af 53

8 psykomotoriske terapeuter udfører. (DAP, 2013). Vi vil dog trodse dette og forsøge, at definere den psykomotoriske terapeuts særlige egenskaber i vores konklusion. Formål og problemformulering Ud fra en hypotese om, at hvis det psykomotoriske fag skal opnå berettigelse på arbejdsmarkedet, må faget indeholde nogle særlige egenskaber, der ikke kan varetages af andre faggrupper. Disse egenskaber skal være tydelige og eksplicitte for den psykomotoriske terapeut og ligeledes skal uddannelsen være eksplicit i sin teoretiske og praktiske implementering af disse. Vi vil derfor i denne opgave søge, at lave et empirisk studie af den psykomotoriske terapeuts særlige egenskaber, som vi her vælger, at definere (jf. begrebsafklaring for yderligere definition), som den psykomotoriske essens. Til understøttelse af vores problemformulering har vi udarbejdet nogle hypoteser (Bilag 1). Dette leder os frem til vores problemformulering som lyder: Hvad indeholder den psykomotoriske essens - hvorfor synes den at være utydelig? Hvordan oplever fagudøverne denne essens Hvordan præger uddannelsen de studerende i videreformidlingen af en psykomotorisk forståelsesramme/essens Hvad skaber utydeligheden for fagudøverne og for omverden Vores opgave er struktureret på følgende måde: For at besvare spørgsmålet i vores problemformulering; Hvad er den psykomotoriske essens, og hvorfor synes den at være utydelig, har vi lavet en struktur for vores undersøgelse med en udvælgelse af nogle komponenter samt teoretisk belæg for denne udvælgelse. Første del af opgaven indeholder indledningsvist en indføring i det psykomotoriske fag med en kort introduktion af fagets historie og faglige grundlag. Herefter uddybes de begreber, der undersøges i opgaven for, at skabe en synlig referenceramme. Dette efterfølges af en beskrivelse af den metode og forskningsteori, der er anvendt i opgaven, herunder de udvalgte komponenter, der ligger til grund for vores undersøgelse. Ligeledes følger en beskrivelse af vores bearbejdning af hhv. interview paneldebat og spørgeskemaundersøgelse. Anden del indeholder resultaterne for undersøgelsen. Denne indledes med en gennemgang af teori, der belyser vores informanters udsagn, samt danner et grundlag for vores videre diskussion og Side 7 af 53

9 konklusion. Teorien efterfølges af en præsentation af vores empiri, der herefter diskuteres. Vi afrunder diskussionen med en metodediskussion, der beskriver retroperspektive overvejelser. Dette bringer os frem til konklusionen, og opgaven afsluttes med en perspektivering. Fagets historik kort opridset: Det psykomotoriske fag har rødder helt tilbage til 1929, og har siden da været under rivende udvikling. Der er igennem tiden kommet nye skoler til, og i 1978 var det der i alt syv skoler (DAP, ). Dette har bl.a. betydet, at faget haft mange interne forskellige holdninger og meninger til, hvordan faget skulle udøves, og hvad der skulle lægges vægt på. Uddannelsen er i 2002 overgået fra mesterlære til sundhedsprofessionel uddannelse. Den udøvende i faget har skiftet navn til psykomotorisk terapeut, og er derved overgået fra at være pædagog til sundhedsfagligt personale. Den officielle titel er professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik (Studieordning, 2009). Uddannelsen til psykomotorisk terapeut ligger nu i et sundhedsfremmende regi sammen med fysioterapeuter, ergoterapeuter pædagoger m.v.(undervisningsministeriet, 2006) Psykomotorikkens faglige grundlag: Uddrag af Studieordningen; Psykomotorik som vidensområde omfatter viden om og studier af det hele menneske herunder krop, kognition, emotion og handling. Det videnskabelige grundlag for psykomotorik er afspændingspædagogiske, psykomotoriske, pædagogiske, psykologiske fag samt naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fag. (Studieordning, 2009, s.7). Forkortelser: DAP Fagforening for Danske psykomotoriske terapeuter pmt psykomotorisk terapeut pmu psykomotorikuddannelsen pm psykomotorisk(e) Begrebsafklaring I opgaven anvender vi forskellige begreber der har flere definitioner. Derfor vil vi her kort beskrive vores valg af definition på begreberne. Essens: I begrebet essens kan der ligge mange forskellige fortolkninger, og sandsynligvis er begrebet også underlagt mystik og flere ubekendte. Dette vil vi ikke forsøge at komme til livs, idet vi mener at Side 8 af 53

10 mennesker netop indeholder disse og aldrig kan opfanges fuldstændig. Derimod vil vi til denne opgave, beskrive vores fortolkning af begrebet, der ligger til grund for vores undersøgelse. Overordnet tilstræber vi, at lave en indkredsning af almen oplevelse af den pm essens. Til dette anvender vi begrebet essens ud fra Brinkmann og Tanggaards (2010) beskrivelse af videnskabelige tilgange. De beskriver, at målet med en fænomenologisk analyse er, at nå frem til en undersøgelse af essenser, eller fænomeners væsen. De beskriver at essensen er det, der gør et fænomen til det, det er. Det kan være mange variationer og udgaver, men ved essensen vil der være kvaliteter, der indeholdes i alle disse udgaver (Brinkmann, Tanggaard, 2010). For at overføre dette til vores opgave, ser vi at der nødvendigvis vil være forskellige versioner af den pmt, idet den enkelte påvirker faget og indholdet med sin egen bagage og forforståelser. Det vi ønsker at undersøge, er hvilke kvaliteter der definerer og går igen i det pm fag og herved hos den pmt. Ud fra en fænomenologisk analyse, vil vi undersøge udvalgte personers livsverden. Dette er ud fra en forståelse af, at disse personers oplevelse af den pm essens, som fænomen opleves af deres bevidsthed og at denne er intentionel, dvs. en bevidsthed rettet mod noget (Ibid.). Vi undersøger denne rettethed, og gennem en fænomenologisk tilgang søger vi, at beskrive hvordan den pm essens fremtræder som et livsverdensfænomen for vores informanter. Tavs viden: Tavs viden er et begreb, der som så meget andet er diskuteret og forsøgt defineret af mange. I denne opgave, anvender vi begrebet ud fra Bertil Rolfs (Rolf, 1991) definition, som en viden man får gennem øvelse, erfaring og mester-lærling forhold. Det er en praktisk viden, der ikke italesættes, men er en personbåren vidensoverføring, der overføres som en underforstået sandhed. Rolf (1991) skriver om Knowhow, som en praktisk viden der udøves i tæt forbindelse med sociale regler og andre kvalitetskriterier. Disse regler og kriterier kan ligeledes være uskrevne og dermed mere eller mindre bevidstgjorte for udøverne af denne praktiske viden (Ibid.). Vigtigt for forståelsen af den tavse viden er ifølge Polanyi, at viden med bund i en tradition vil aldrig være fuldt udtalt eller bevidst. Men for at traditionen kan overføres, må den være troværdig, mødes med tillid og resultere i tilslutning (Polanyi, 2009). Kompetence: Vi har valgt at anskue begrebet ud fra Shultzt Jørgensen (Illeris, 2012) definition, da denne går godt i tråd med to af vores udvalgte komponenter henholdsvis den specifikke viden samt den Side 9 af 53

11 professionsorienterede didaktik (Jf. yderligere beskrivelse i afsnit, metode og forskningsteori). Definitionen af kompetencebegrebet henviser til en person, i vores tilfælde den pm fagudøver, som er kvalificeret i en bredere betydning. Shultzt Jørgensen siger, at det ikke alene handler om, at personen behersker et fagligt område, men også om, at personen kan anvende den faglige viden i forhold til de krav der ligger i en situation, som måske oven i købet er uforudsigelig. Ud fra denne anskuelse indgår i kompetencebegrebet også i personens egne vurderinger og holdninger samt en evne til, at trække på en betydelig del af sine mere personlige forudsætninger (Illeris, 2012). Vi vil bruge kompetencebegrebet i denne opgave til, at undersøge hvad der vægtes som ganske særligt for den pmt. Vi vil senere se nærmere på, hvordan den pmt trækker på egne personlige forudsætninger som en kompetence. På side 27 vil vi beskrive den refleksive kompetence, som netop er en af de særegne kompetencer for den pmt og som i den grad må siges at være en kompetence, hvor der trækkes på egne personlige forudsætninger. Kompetencerne vil blive diskuteret i diskussionsafsnittet. 2. Metode og forskningsteori Som nævnt i forordet er denne undersøgelse af eksplorativ karakter, af et ikke i forvejen defineret begreb, den pm essens. Derfor vil i følgende afsnit beskrive nogle komponenter, vi har udvalgt til, at danne retning for undersøgelsen. Dette har til hensigt, at tilføre opgaven en struktur samt en overordnet referenceramme. Afgrænsning samt argumentation for problemformuleringens relevans: Vi har udvalgt nogle komponenter, der kan belyse et fags essens. Dette dels ift. hvilke kvaliteter essensen nødvendigvis må indeholde set i forhold til et fags vidensgrundlag Specifik viden, og dels hvad der skaber en fælles forståelsesramme for essensen Konsensus. Derudover inddrager vi et opmærksomhedspunkt, der inddrager forudsætningen for en vidensformidling af både kvaliteter og forståelsesramme Eksplicit didaktik, til at synliggøre fagets utydelighed. Vidensgrundlag for professionelle: Per Fibæk Laursen m.fl har i bogen Professionalisering skrevet om professionsbegrebet herunder deres vidensgrundlag (Laursen et al., 2005). Her beskriver de vidensgrundlaget som en central del af professionens identitet. Endvidere opdeler de vidensgrundlaget i fire træk: Abstrakt viden Dokumenteret Side 10 af 53

12 Erhvervet gennem formel uddannelse Specifik og begrænset i sin udbredelse Ud fra denne opdeling ser vi sidstnævnte interessant for vores undersøgelse. Den specifikke viden beskrives, som grundlaget for en profession; Kun hvis en professions medlemmer kan noget særligt, som andre mennesker ikke kan i tilsvarende grad, kan den pågældende viden danne grundlag for en profession. (Laursen, 2005, s ). Den specifikke viden er ikke nødvendigvis baseret på et videnskabeligt grundlag. Dette forklares med, at også de stærke og traditionelle professioner hviler på et vidensgrundlag, der for stor dels vedkommende er ikke-videnskabeligt. Derimod kan der være særlige kvaliteter for professionernes vidensgrundlag. Her ses praksisviden som en vigtig del af professionens vidensgrundlag. En viden om, hvad der plejer at virke i bestemte situationer, og som ikke kan trækkes direkte tilbage til teoretiske modeller. Alligevel vil praksis oftest være påvirket af og inspireret af teori, selv når praktikere ikke i konkret og teknisk forstand, anvender det teoretiske indlærte. Dette beskrives som konceptuel anvendelse af teori, hvor det teoretiske indlærte danner et grundlag for eksempelvis en bestemt opfattelse af mennesker, situationer og handlemuligheder (Ibid.). Den teoretiske viden har en væsentlige funktion ved, at hjælpe nye medlemmer ind i professionen og ligeledes muliggør den kritisk refleksion for de professionelle. Konsensus: En anden for os vigtig vinkel for vores undersøgelse er, at der må være en vis konsensus blandt medlemmerne i professionen, omkring bl.a. fagets essens for at faget skal bevare sin troværdighed. Konsensus ses som begrundelsen for at den enkelte professionelle kan opretholde sin egen professionelle standard (Hjort, 2004, s. 205). I forlængelse heraf skriver Erling Lars Dale (1998), at uddannelsen må skabe en sammenhængende relation mellem mål, indhold og metode. At uddannelsen argumentativt må kunne begrunde sine handlinger for, at kunne ruste sig mod udefrakommende krav (Dale, 1998). Professionsorienteret didaktik: Birthe Lund, (2004) lektor ved Institut for læring har skrevet en artikel omkring professionsorienteret didaktik. Heri beskriver hun, at der er et stort behov for at en professionsuddannelse må tydeliggøre, på hvilken måde den er unik og hvad den ønsker, der skal kendetegne dens fremtidige og nuværende udøvere. Hun forklarer, at en systematisk didaktisk Side 11 af 53

13 refleksion over praksis er vigtig for at eksplicitere, hvad der tidligere har været en implicit didaktik (Hjort, 2004). Birthe Lund beskriver, hvordan denne rolleudførelse grundlægges i den formelle uddannelse, hvor fordelingen mellem teori og praksis og vægtningen af fag, har betydning for, hvad der opfattes som professionens kerne (Ibid.). Til brug i denne opgave, ønsker vi netop at have et opmærksomhedspunkt omkring, at eksplicitere det centrale i det pm fag, samt hvordan den studerende præges i sin rolle som pmt. Det gør vi ud fra en hypotese om, at netop den manglende eksplicitering er medvirkende til at utydeliggøre faget både i forhold til arbejdsmarkedet samt for de enkelte fagudøvere. Dette punkt er i sig selv en hel opgave værdigt. Derfor har vi valgt grundet denne opgaves omfang, kun at have den med som et opmærksomhedspunkt. Opsummeret har vi udvalgt følgende komponenter til, at undersøge vores problemformulering; Hvad er den pm essens, - og hvorfor synes den at være utydelig?: Specifik viden Konsensus Eksplicit didaktik (som opmærksomhedspunkt) 3. Databearbejdning og dataindsamlingsmetode I det følgende beskrives de anvendte metoder, der ligger til grund for indsamlingen af data til vores paneldebat, interview og spørgeskemaundersøgelse. Endvidere beskrives databearbejdningen af de indsamlede data. Metodetriangulering: For at belyse vores problemformulering både i bredden og dybden har vi benyttet os af en kombination af forskellige metoder via metodetriangulering (Brinkmann, Tanggaard, 2010). Vi har analyseret DAP s årsmøde 2013 paneldebat. Vi har foretaget et kvalitativt interview for, at få belyst vores problemstilling mere nuanceret, og herved kunne opnå nogle mere dybdegående svar omkring vores problemfelt. For at opnå en generaliserbarhed omkring vores problemfelt, har vi foretaget en kvantitativ undersøgelse i form af et spørgeskema. Dette gav os mulighed for en grundigere analyse og en mulighed for, at sikre en pålidelig indsigt, som beslutningsgrundlag for vores konklusion. Side 12 af 53

14 Litteratursøgning: Overordnede søgeord: Essens, eksistentialisme, værdier, kompetencer, paradigme, dialektik. Portaler og baser: Idet der ikke foreligger meget fagspecifikt litteratur har de primære portaler og søgebaser været UCC-viden samt PH-Biblioteksbasen. Paneldebat Udvælgelseskriterier af informanter: Til paneldebatten havde vi ikke indflydelse på udvælgelsen af deltagerne. Det var dog vores mening, at panelet netop repræsenterede både nyuddannede, praksisudøvere, uddannelsesansvarlige samt undervisere. Paneldeltagerne var som følger: Helle Brok, skoleleder psykomotorik uddannelsen Randers, Siff Skovenborg, adj. psykomotorik uddannelsen i Hillerød, Camilla Bisgaard, færdiguddannet pmt med en akademisk overbygning, Rolf Auhagen, praktiserende pmt. Spørgsmål til paneldebat: Vi havde udarbejdet nogle spørgsmål (Bilag 5), da vi ikke havde medindflydelse på det overordnede tema. Dog havde vi på dette tidspunkt et lidt andet udgangspunkt, som efterfølgende endte ud i vores nuværende problemformulering (jf. bilag 6 ). Optagelse af paneldebat: Vi valgte at videooptage debatten, da vi som udgangspunkt ville foretage en modificeret diskursanalyse. Hvor netop det præcist sagte og kropssproget har stor indflydelse i forhold til analysen af de forskellige magtpositioner i panelet. Transskription: Ud fra videooptagelsen foretog vi en transskription. Selve det transskriberede er foretaget ud fra en analysemodel omhandlende en modificeret diskursanalyse, derfor både med hmm og ehh etc (Bilag 9). Etik: Vi sørgede vi for inden paneldebatten, at informanterne blev oplyst omkring indholdet af vores oplæg samt formål og tema. Forinden paneldebatten havde vi fået tilkendegivelse fra alle paneldeltagerne, at vi gerne måtte optage debatten på video, til formål for vores projekt. (Bilag 2). Side 13 af 53

15 Interview Teori om det kvalitative forskningsinterview: Til at uddybe en forståelse af den pm essens har vi valgt et kvalitativt semistruktureret interview. Metoden inviterer til, at få åbne, nuancerede beskrivelser af forskellige aspekter ved informantens/informanternes livsverden. Dette kalder Kvale (2009) for det deskriptive aspekt. Vi forsøger at tilstræbe os en fænomenologisk tilgang. Så vidt som det er muligt tilsidesætter vi vores egen forforståelser, samt forholder os åbne overfor nye og uventede aspekter, ved de fænomener der kommer frem under interviewet (Fog, 2004; Kvale, 2009) Det kvalitative, semistrukturerede interview øger dermed muligheden for, at også vi som interviewer, opnår nye indsigter indenfor vores problemfeltet (Ibid). Teori pilotinterview: Inden vi foretog projektinterviewet, gennemførte vi et prøveinterview med en for nyligt færdiguddannet pmt. Dette gjorde vi bl.a. for, at mindske risikoen for uklarheder og indforståethed i vores interviewguide. Endvidere påpeger Kvale (2009), at det er en fordel at have udarbejdet et pilotinterview inden projektinterviewet, idet det øger interviewerens selvtillid, at have øvet det igennem før (Ibid.). Forskningstype: Ud fra vores problemformulering har vi valgt, at placere os inden for den forstående forskningstype. Launsø og Rieper (2011) siger, at det afgørende kendetegn ved den forstående forskningstype er, at forskeren søger viden baseret på informantens perspektiv. Dette understøtter, at vi netop forsøger at afdække informantens oplevelse af, hvad der er den pm essens. Hvad oplever infomanten som relevant for faget og hvordan præger uddannelsen til netop, at få en forståelse for og indsigt i denne essens. Interviewfremgangsmåde: Idet vi begyndte vores undersøgelse med en analyse af DAP's paneldebat, var denne en del af vores baggrund for interviewet. Derudover har vi undersøgt for emnet relevant litteratur samt tidligere empiriske undersøgelser. Dette arbejde har gives os den nødvendige forudsætning for at kunne foretage et kvalitativt interview (Andersen, 2004). Risikoen for informationsbias blev betydeligt formindsket, ved at vi havde forberedt os og derved fået flere relevante oplysninger. Side 14 af 53

16 Interviewet foregik på Professionshøjskolen Nordsjælland, der er informantens arbejdsplads og havde en varighed af en time. Vi deltog begge to i interviewet. Den ene fungerede som interviewer, en var observatør i forhold til kropssprog og mimik, samt tog notater, stillede uddybende spørgsmål og var ansvarlig for diktafon. Udvælgelse af informant: For vores udvælgelse af informant til interviewet var vores kriterier, at denne skulle have viden om uddannelsens indhold teoretisk og praktisk, samt have egen erfaring indenfor feltet. Ligeledes var et kriterie, at informanten havde indsigt i fagets historie og udvikling. Vi har i denne forbindelse været i kontakt med DAPs formand samt skoleleder for skolen for Psykomotorik VIA i Randers. Vi valgte, at interviewe Siff Skovenborg, der er ansat som adjunkt på Skolen for Psykomotorik, PMU i Hillerød. Skovenborg underviser i pm behandling, er international koordinator og sidder med i div. udvalg, herunder er hun projektleder for de faglige fora. Endvidere har hun været privat praktiserende pmt igennem en lang årrække. Netop denne sammensætning var efter vores mening et godt grundlag for, at give os materiale til vores undersøgelse. Interviewguide: Udarbejdelsen af interviewguide havde til hensigt at afspejle undersøgelsens problemstillinger. (Launsø, Rieper, 2011). Paneldebatten lagde grundlaget sammen med udvalgt litteratur for udarbejdelsen af en interviewguide. Vi havde fundet frem til tre temaer, som vi fandt relevante i forhold til at kunne belyse vores problemstilling; Pm essens, baggrunden for denne forståelse, faglig utydelighed. Under hvert hovedemne havde vi en række åbne spørgsmål, som havde forbindelse til vores problemstilling, samt generelle spørgsmål bl.a. omkring faglig baggrund, og hvordan interessen for faget opstod. I udformningen af vores interviewguide stillede vi hovedsageligt åbne spørgsmål, for at få dækket vores emne så bredt som muligt. Vi lod os ikke styre af guiden, men lod samtalen styre forløbet for at åbne op for det umiddelbare. Fordelen ved det umiddelbare er, at der kan åbne sig nye tilgange samt forsøge at undgå at give informanten et forudindtaget tankespor (Kvale, 2009). Optagelse af interview: Interviewet blev optaget på diktafon. Denne metode gjorde, at vi som interviewer, kunne koncentrere os om interaktionen med informanten samt emnet. Endvidere fik vi et konkret produkt at vende tilbage til, når vi skulle analysere vores data. Herunder ordene, tonefaldet og pauserne. Side 15 af 53

17 Dog giver metoden ikke det fulde billede, da den ikke rummer det visuelle aspekt. For at dette aspekt ikke skulle gå tabt, valgte vi at en af os registrerede netop det visuelle, herunder kropssprog og noterede dette (Kvale 2009). Transskription: Vi har forsøgt at være så tro overfor vores informant som muligt og har derfor inddraget ehh, hmm etc. (bilag10). Etik: Forinden interviewet, sørgede vi for, at Skovenborg blev oplyst omkring indholdet af vores oplæg samt formål og tema. Inden interviewets begyndelse, underskrev hun en samtykkeerklæring, gav samtykke til at vi gerne måtte anvende hendes navn i vores projekt, samt optage lyden på diktafon til formål for vores projekt (Kvale, 2009), (Bilag 3). Vi forsøgte at forholde os neutrale og ikke indgå med vores egne værdier og holdninger som pm studerende, men som forskere af et felt (Kvale, 2009).. Dette velvidende at det nærmest ville være en umulighed, i og med at vi er blevet undervist af informanten igennem 3½ år. Databearbejdning af paneldebat og interview I dette afsnit beskrives teori og metode, der er anvendt til analyse af hhv. paneldebat og interview. Disse har haft forskellig indflydelse og sigte for opgaven, og er derfor bearbejdet forskelligt. Paneldebatten har haft en overordnet baggrundsmæssig karakter, hvorfor bearbejdningen af denne har været mindre omfattende set i forhold til interviewet. Interviewet har haft til sigte at give en nuanceret beskrivelse af problemformuleringen, hvorfor denne har gennemgået en tilbundsgående analyse. Analysen af paneldebatten stopper efter trin 2, da det her blev tydeligt at materialet ikke var konkret nok samt, at der opstod en ny problemformulering (se empiriafsnit). Vi vurderede herudfra, at vi havde fået det trukket ud, vi fandt anvendeligt til netop vores videre undersøgelse i et interview samt en spørgeskemaundersøgelse. Vi har til både paneldebat og interview valgt at anvende Malteruds (2003) systematiske tekstkondensering og vil derfor beskrive dem samlet frem til trin to. Malterud (2003), Systematisk tekstkondensering: Idet vi i vores materiale indsamler information fra flere forskellige informanter vælger vi en tværgående analyse. Vi søger at uddybe begreber samt finde fællestræk indenfor det pm fag og derfor vælger vi systematisk tekstkondensering af vores indsamlede data. Side 16 af 53

18 Systematisk tekstkondensering bygger på princippet om dekonstruktion og rekonstruktion. Herved forsøges at dissekere materialet for, at se temaer og meningsdannelser, for herefter at bygge en ny forståelse op på baggrund af dekonstruktionen. Der søges imod, at identificere enheder i materialet for, at finde frem til meningsindholdet (Malterud, 2003). Malteruds systematiske tekstkondensering er inspireret af Giorgis fænomenologiske analysemodel, hvor formålet er, at udvikle viden om informantens erfaringer og livsverden indenfor et bestemt område, her den pm essens. Dette opnås ved, at søge efter essenser eller væsentlige kendetegn ved de studerede fænomener (Ibid.). Vigtigt for den fænomenologiske tilgang til dette er, at det tilstræbes at tilsidesætte sin egen forforståelse ud fra en samtidig viden om, at dette ikke er muligt. Gennem et reflekteret forhold til vores egen indflydelse på materialet, opnås den mest mulig loyale genfortælling af informanternes erfaringer og meningsindhold uden at gennemtrumfe egne fortolkninger som facit. Systematisk tekstkondensering er bygget op over 4 trin: Trin 1 Helhedsindtryk I metodens første trin, søger vi, at skabe et overordnet førstehåndsindtryk af den transskriberede paneldebat samt det transskriberede interview. Vi er åbne overfor de forskellige temaer, der opstår i debatten og i interviewet. Vi finder hver især forskellige temaer, vi diskuterer disse i fællesskab og finder derefter frem til de overordnede temaer, der kan understøtte vores problemformulering. Idet vi havde planlagt en senere uddybning via et interview, ønskede vi i analysen af paneldebatten kun at forholde os til et begrænset område. I helhedsindtrykket af interviewet, forholdte vi os til det hele interview, da vi her selv havde indflydelse på de stillede spørgsmål. Trin 2 - Meningsbærende enheder Paneldebat: På dette trin organiserer vi vores udvalgte temaer. Vi frasorterer irrelevant tekst og sorterer i den udvalgte tekst. Her søger vi at finde meningsbærende enheder, der forklarer og uddyber vores temaer. Vi organiserer, justerer og analyserer, de i trin 1 fundne temaer. Her stopper vores analyse af paneldebatten, da der her fremkom en ny vinkel og problemformulering for os, som vi ikke først havde anlagt. Side 17 af 53

19 Interview: På dette trin organiserer vi vores udvalgte temaer - pm essens og utydelighed. Vi frasorterer irrelevant tekst og sorterer i den udvalgte tekst. Her søger vi at finde meningsbærende enheder, der forklarer og uddyber vores temaer. Vi organiserer, justerer og analyserer, de i trin 1 fundne temaer. I vores interviewbearbejdning åbner vi op for vores forforståelse og sammenholder med vores tre komponenter specifik viden, konsensus og eksplicit didaktik (jf. afsnittet, metode og forskningsteori). Trin 3 Kondensering I dette trin forsøger vi ud fra de meningsbærende enheder vi fandt frem til i trin to, at kondensere det informanten har udtalt. Dette forsøger vi at gøre i form af beskrivelse af temaer og subgrupper med vores problemformulering for øje. Vi endte med at lave 5 temaer med dertil hørende subgrupper (Bilag 12). Trin 4 Sammenfatning I analysens fjerde og sidste trin lavede vi en sammenfatning. Vi rekontekstualiserede de meningsbærende enheder ved, at sammenligne og krydstjekke med vores transskribering. Dette for at sikre, at vi havde været så tro mod informantens udsagn som muligt og at udsagnene ikke er blevet taget ud af en kontekst. Vi sammenfattede tekstbidderne ud fra de fem temaer i et skriv, for at overskueliggøre vores overordnede resultater (jf. resultatafsnit), dette ud fra en systematiseret farvekodning. Spørgeskema I dette afsnit beskrives teori og metode af spørgeskema. Spørgeskemaundersøgelsen har haft til formål, at tilføre en almen kortlægning af resultatet fra interviewet samt vise nogle tendenser indenfor faget i forhold til vores problemfelt. Teori spørgeskema: Hensigten med spørgeskemaet (bilag 8) er, at undersøge om der er konsensus blandt de praktiserende samt de studerende pmt er, ift. forståelsen af den pm essens samt hvordan denne præges. Spørgsmålene er udarbejdet ud fra de temaer, vi i vores analyse har trukket ud af hhv. paneldebat og interview og ud fra en vurdering af, at disse afspejler vores problemformulering (Launsø, Rieper, 2011). Side 18 af 53

20 Vi har valgt at benytte os af Likert-skala til at udforme svarmulighederne. Vi anvender en fempunktsskalering til de spørgsmål, hvor vi ønsker en større nuancering af svaret. Vi anvender en trepunktsskalering, hvor vi ønsker en skarpere opdeling af prægningen (Teasdale, Svendsen, 2005). Vi har for alle spørgsmålene tilstræbt, at gøre dem så specifikke som muligt for, at skære ned i antallet af spørgsmål. Vi har valgt at give mulighed for, at tilføje andre svarmuligheder, i tilfælde af, at vores svar ikke er dækkende for respondenterne, idet vores svarmuligheder er ud fra vores forforståelse og hypotetiske grundlag (Münster et al., 2003). Pilot spørgeskema: Inden udsendelsen af vores spørgeskema til vores udvalgte målgruppe, afprøvede vi det på tre medstuderende samt en færdiguddannet. De udvalgte informanter, var nogle som vi på forhånd vidste, havde stor kritisk sans. Dette var for at mindske indforståethed og uklarheder. Samtidig var de et udpluk af den endelige målgruppe, hvorfor de bedre kunne forstå meningen med spørgsmålene. Spørgeskemaundersøgelse: Vores ønske var for så vidt muligt at nå ud til flest muligt pmt'er. Spørgeskemaet er sendt ud digitalt via Facebook, til de to pmt-uddannelser i hhv. Randers og Hillerød samt til pm netværk. Det er så vidt vi er informeret de største samlingspunkter for pmt'er. På denne måde har vi ikke haft indflydelse på hvem, der har besvaret spørgeskemaet, men informanterne har selv valgt dette ud fra eksempelvis interesse for temaet eller faget. Forskningstype: I spørgeskemaundersøgelsen vælger vi at placere os inden for den beskrivende forskningstype, idet det dominerende perspektiv her er, at undersøge vores problemformulering ud fra en almen beskrivelse (Launsø og Rieper, 2005). Herved er det os der vælger retning og indhold i undersøgelsen. Spørgsmål til spørgeskema: Til udarbejdelse af vores spørgeskema lavede vi ud fra vores interviewresultater, tidligere empiriske undersøgelser samt egne erfaringer og forforståelser nogle hypoteser (Bilag 7). Dette for at sikre os, at vi får svar på det vi søger. For at tilstræbe en høj målingsvaliditet i vores spørgeskema søger vi, at lave en sammenhæng med de teoretiske definitioner på problemformuleringens hovedbegreber, og de spørgsmål vi stiller i spørgeskemaet (Hansen, 2011) Side 19 af 53