Den psykomotoriske essens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den psykomotoriske essens"

Transkript

1 Skolen for psykomotorik Bachelorprojekt Den psykomotoriske essens - og hvorfor den synes at være utydelig Sanne Maria Isholdt, studienr: Pmu 0909 Maiken Weishaupt, studienr: Pmu 1071 Vejleder: Anders Bech Christiansen Antal tegn: Opgaven må gerne udlånes

2 Resumé Dette projekt undersøger hvad den psykomotoriske essens indeholder og hvorfor den synes, at være utydelig. Essensen forstås i dette projekt, som det, der går igen og som er det ganske særlige den psykomotorisk terapeut kan, gør og er i form af sin psykomotoriske fagprofession. Formålet med denne opgave er, at undersøge hvad den psykomotoriske essens indeholder, og hvorfor den ikke er tydelig for fagudøveren og dermed modtagerfeltet. Vi undersøger disse udvalgte kvaliteter, der definerer og går igen i det psykomotoriske fag samt uklarheden omkring disse. Dette ud fra for emnet relevant litteratur, tidligere beslægtede empiriske undersøgelser, et kvalitativt interview med adjunkt Siff Skovenborg samt en metodetriangulering via en spørgeskemaundersøgelse. Ud fra vores resultater konkluderer vi, at der er konsensus omkring forståelsen for krop/psyke sammenhænge, som omhandler både den relationelle tilgang, menneskesynet, kompetencer som tilegnes via selvindsigt, samt gennem tilegnelsen af de psykomotoriske metoder og praksiserfaringen, som værende ganske særlige for den psykomotoriske terapeut. Vi ser, at den psykomotoriske terapeut har en særligt trænet og udviklet refleksiv kompetence samt en dialektisk, fænomenologisk-psykodynamisk tilgang til mennesket. Vi kan anspore, at årsagen til, at essensen synes, at være utydelig er, at faget mangler eksplicitering og skriftliggørelse. Da dette samtidig er modstridende med fagets oprindelige praksisparadigme, kræver det antageligt en synlighed af, samt tilslutning til et evt. paradigmeskifte. Side 1 af 53

3 Abstract The objective of this project is to clarify the meaning of the psychomotor essence and why, it seems to be unclear. In the project the essence is characterized as what is repeated, and what the psychomotor therapist specifically manages, does and is, based on his/her psychomotor profession. The aim of the study is to clarify the contents of the psychomotor essence, and why it is not evident to the professional and thus to the recipient field. We have analyzed the selected qualities that define and recur in the psychomotor profession, and the lack of clarity in this field. The study is based on relevant literature to the topic, previous related empirical studies, and a qualitative interview with lecturer Siff Skovenborg as well as a methodological triangulation via a questionnaire. Based on our results, we have concluded that there is a consensus as to the understanding of the body/psyche coherence to be exceptional for the psychomotor therapist - covering both the relational approach, human vision, competences acquired through self-awareness, as well as through the achievement of psychomotor methods and practice experience. We consider the psychomotor therapist to have a specially trained reflexive competence and a dialectical phenomenon logical psycho dynamic approach to the human being. We may encourage the profession to work out an explication and written statement, since the lack of these parameters seems to be the reason why, the essence is unclear. At the same time it is in conflict with the profession s original practice paradigm, and may consequently require visibility and concurrence to a possible change of paradigm. Side 2 af 53

4 Forord Med en bevidsthed om, at vi muligvis ikke ville komme frem til hverken ny viden eller endegyldige konklusioner, valgte vi alligevel at sætte kursen mod, at definere en luftig og fragmenteret beskrivelse af den psykomotoriske essens. Det har særligt været vores nysgerrighed og trodsighed, der har drevet dette til tider meget slidsomme arbejde fremad. Vi har i processen været mange veje omkring. Vores udgangspunkt var, at undersøge, hvad det vil sige, at møde mennesket, hvor det er (Jf. bilag 12). Dette begreb er vi blevet mødt med igen og igen under vores uddannelse, som værende en af de grundlæggende psykomotoriske kernekompetencer. Men hvad det egentlig betyder, hvor det stammer fra, og om det er særligt anderledes end de andre fagprofessioners tilgang, var vi nysgerrige på. Med dette udgangspunkt var vi omkring en diskursanalyse, og har med vores nuværende fokus også været omkring mange andre metoder til, at nå et brugbart resultat. I det vi foretager en undersøgelse af fænomenologisk karakter, af en ikke i forvejen defineret psykomotorisk essens, foretages en bred og eksplorativt orienteret undersøgelse. Herved bliver opgavens formål, at belyse uoverensstemmelser, utydeligheder samt forslag til kommende tiltag og indsatser. Et vigtigt grundlag for denne opgave har været et tæt samarbejde og mange og lange diskussioner, med et overordnet mål, at søge en indsigt og forståelse, for det særlige i det psykomotoriske fag. Maiken Weishaupt og Sanne Maria Isholdt, Psykomotorisk terapeut studerende, UCC Hillerød. Side 3 af 53

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 6 Baggrund (Maiken)... 6 Formål og problemformulering (Fælles)... 7 Begrebsafklaring (Fælles) Metode og forskningsteori (Maiken) Afgrænsning samt argumentation for problemformuleringens relevans Databearbejdning og dataindsamlingsmetode (Sanne) Paneldebat Interview Databearbejdning af paneldebat og interview Spørgeskema Bearbejdning af spørgeskema Teori Eksistentialistisk menneskesyn (Sanne) Psykodynamik fænomenologi i en dialektisk tilgang (Maiken) Paradigme (Sanne) Empiri (Fælles) Resultat sekundær empiri Analyse af paneldebat Resultat interview Resultat spørgeskema Diskussion (Fælles) Analysediskussion Metodediskussion Konklusion (Fælles) Side 4 af 53

6 Den psykomotoriske terapeuts profil - essens: Essensens utydelighed Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bilagsliste Side 5 af 53

7 1. Indledning Baggrund Det psykomotoriske fag har vundet indpas i de sundhedsprofessionelle uddannelser. I denne faggruppe ligger fag, med hvem vi har stor berøringsflade, til eksempel fysioterapeuter og ergoterapeuter. Idet vi er de nye i klassen, samt er en minoritet (medlemstal ifølge DAP ca. 961 medlemmer) sammenlignet med de andre faggrupper, kan vi som fag let forsvinde i mængden. Samtidig har vores fag fået nyt navn, hvilket ligeledes kan være med til, at forvirre og skabe utydelighed omkring vores fags kerneydelser. Som snarligt færdiguddannede psykomotoriske terapeuter, står vi med 3½ års erfaring fra faget. Samtidig har vi selv og oplever hos medstuderende en udfordring i, at definere vores fags særlige egenskaber. Vi har en oplevelse af, at der generelt tales om, at vi kan noget særligt ift. det relationelle arbejde samt forståelse for krop/psyke-sammenhænge. På uddannelsen har disse også stort fokus, men måske som levn fra uddannelsens tidligere mesterlæreform, foregår det meste af vidensformidlingen i form af implicit, tavs viden. Den studerende introduceres til forskellige teorier og udvikler stor erfaring fra egne oplevelser med psykomotoriske metoder. Men hvordan disse sammenkobles og giver de studerende en forståelse af faget, kan være vanskeligt at gennemskue og derved også at definere. Undervisningsministeriet nedsatte i 2005 arbejdsgruppen om fremtidens sundhedsprofessionsuddannelser. Dette afstedkom en rapport, der bl.a. beskriver nogle krav og udfordringer for sundhedsprofessionsuddannelserne. Heri fremhæves bl.a., at det tværfaglige arbejde er afgørende for det sundhedsfaglige arbejde. Under de sundhedsprofessionelles roller beskrives det at; Til dette [flerfaglige, red.] samarbejde skal den enkelte sundhedsprofessionelle bidrage med sin kernefaglighed. Forudsætningen for det mest optimale udbytte af samarbejdet opstår, når de forskellige professionelle har viden om og respekt for hinanden. Dette fordrer bl.a., at den enkelte fagperson kan formidle eget fag til de øvrige involverede parter. (Undervisningsministeriet, 2006, s.30). Ud fra ovenstående ser vi et stort behov for som fag, at blive tydelige på vores særlige evner og særkende. Psykomotoriske terapeuters fagforening DAP, skriver på deres hjemmeside i deres beskrivelse af faget at; Faget kan i virkeligheden bedst beskrives gennem det praktiske arbejde Side 6 af 53

8 psykomotoriske terapeuter udfører. (DAP, 2013). Vi vil dog trodse dette og forsøge, at definere den psykomotoriske terapeuts særlige egenskaber i vores konklusion. Formål og problemformulering Ud fra en hypotese om, at hvis det psykomotoriske fag skal opnå berettigelse på arbejdsmarkedet, må faget indeholde nogle særlige egenskaber, der ikke kan varetages af andre faggrupper. Disse egenskaber skal være tydelige og eksplicitte for den psykomotoriske terapeut og ligeledes skal uddannelsen være eksplicit i sin teoretiske og praktiske implementering af disse. Vi vil derfor i denne opgave søge, at lave et empirisk studie af den psykomotoriske terapeuts særlige egenskaber, som vi her vælger, at definere (jf. begrebsafklaring for yderligere definition), som den psykomotoriske essens. Til understøttelse af vores problemformulering har vi udarbejdet nogle hypoteser (Bilag 1). Dette leder os frem til vores problemformulering som lyder: Hvad indeholder den psykomotoriske essens - hvorfor synes den at være utydelig? Hvordan oplever fagudøverne denne essens Hvordan præger uddannelsen de studerende i videreformidlingen af en psykomotorisk forståelsesramme/essens Hvad skaber utydeligheden for fagudøverne og for omverden Vores opgave er struktureret på følgende måde: For at besvare spørgsmålet i vores problemformulering; Hvad er den psykomotoriske essens, og hvorfor synes den at være utydelig, har vi lavet en struktur for vores undersøgelse med en udvælgelse af nogle komponenter samt teoretisk belæg for denne udvælgelse. Første del af opgaven indeholder indledningsvist en indføring i det psykomotoriske fag med en kort introduktion af fagets historie og faglige grundlag. Herefter uddybes de begreber, der undersøges i opgaven for, at skabe en synlig referenceramme. Dette efterfølges af en beskrivelse af den metode og forskningsteori, der er anvendt i opgaven, herunder de udvalgte komponenter, der ligger til grund for vores undersøgelse. Ligeledes følger en beskrivelse af vores bearbejdning af hhv. interview paneldebat og spørgeskemaundersøgelse. Anden del indeholder resultaterne for undersøgelsen. Denne indledes med en gennemgang af teori, der belyser vores informanters udsagn, samt danner et grundlag for vores videre diskussion og Side 7 af 53

9 konklusion. Teorien efterfølges af en præsentation af vores empiri, der herefter diskuteres. Vi afrunder diskussionen med en metodediskussion, der beskriver retroperspektive overvejelser. Dette bringer os frem til konklusionen, og opgaven afsluttes med en perspektivering. Fagets historik kort opridset: Det psykomotoriske fag har rødder helt tilbage til 1929, og har siden da været under rivende udvikling. Der er igennem tiden kommet nye skoler til, og i 1978 var det der i alt syv skoler (DAP, 2013). Dette har bl.a. betydet, at faget haft mange interne forskellige holdninger og meninger til, hvordan faget skulle udøves, og hvad der skulle lægges vægt på. Uddannelsen er i 2002 overgået fra mesterlære til sundhedsprofessionel uddannelse. Den udøvende i faget har skiftet navn til psykomotorisk terapeut, og er derved overgået fra at være pædagog til sundhedsfagligt personale. Den officielle titel er professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik (Studieordning, 2009). Uddannelsen til psykomotorisk terapeut ligger nu i et sundhedsfremmende regi sammen med fysioterapeuter, ergoterapeuter pædagoger m.v.(undervisningsministeriet, 2006) Psykomotorikkens faglige grundlag: Uddrag af Studieordningen; Psykomotorik som vidensområde omfatter viden om og studier af det hele menneske herunder krop, kognition, emotion og handling. Det videnskabelige grundlag for psykomotorik er afspændingspædagogiske, psykomotoriske, pædagogiske, psykologiske fag samt naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fag. (Studieordning, 2009, s.7). Forkortelser: DAP Fagforening for Danske psykomotoriske terapeuter pmt psykomotorisk terapeut pmu psykomotorikuddannelsen pm psykomotorisk(e) Begrebsafklaring I opgaven anvender vi forskellige begreber der har flere definitioner. Derfor vil vi her kort beskrive vores valg af definition på begreberne. Essens: I begrebet essens kan der ligge mange forskellige fortolkninger, og sandsynligvis er begrebet også underlagt mystik og flere ubekendte. Dette vil vi ikke forsøge at komme til livs, idet vi mener at Side 8 af 53

10 mennesker netop indeholder disse og aldrig kan opfanges fuldstændig. Derimod vil vi til denne opgave, beskrive vores fortolkning af begrebet, der ligger til grund for vores undersøgelse. Overordnet tilstræber vi, at lave en indkredsning af almen oplevelse af den pm essens. Til dette anvender vi begrebet essens ud fra Brinkmann og Tanggaards (2010) beskrivelse af videnskabelige tilgange. De beskriver, at målet med en fænomenologisk analyse er, at nå frem til en undersøgelse af essenser, eller fænomeners væsen. De beskriver at essensen er det, der gør et fænomen til det, det er. Det kan være mange variationer og udgaver, men ved essensen vil der være kvaliteter, der indeholdes i alle disse udgaver (Brinkmann, Tanggaard, 2010). For at overføre dette til vores opgave, ser vi at der nødvendigvis vil være forskellige versioner af den pmt, idet den enkelte påvirker faget og indholdet med sin egen bagage og forforståelser. Det vi ønsker at undersøge, er hvilke kvaliteter der definerer og går igen i det pm fag og herved hos den pmt. Ud fra en fænomenologisk analyse, vil vi undersøge udvalgte personers livsverden. Dette er ud fra en forståelse af, at disse personers oplevelse af den pm essens, som fænomen opleves af deres bevidsthed og at denne er intentionel, dvs. en bevidsthed rettet mod noget (Ibid.). Vi undersøger denne rettethed, og gennem en fænomenologisk tilgang søger vi, at beskrive hvordan den pm essens fremtræder som et livsverdensfænomen for vores informanter. Tavs viden: Tavs viden er et begreb, der som så meget andet er diskuteret og forsøgt defineret af mange. I denne opgave, anvender vi begrebet ud fra Bertil Rolfs (Rolf, 1991) definition, som en viden man får gennem øvelse, erfaring og mester-lærling forhold. Det er en praktisk viden, der ikke italesættes, men er en personbåren vidensoverføring, der overføres som en underforstået sandhed. Rolf (1991) skriver om Knowhow, som en praktisk viden der udøves i tæt forbindelse med sociale regler og andre kvalitetskriterier. Disse regler og kriterier kan ligeledes være uskrevne og dermed mere eller mindre bevidstgjorte for udøverne af denne praktiske viden (Ibid.). Vigtigt for forståelsen af den tavse viden er ifølge Polanyi, at viden med bund i en tradition vil aldrig være fuldt udtalt eller bevidst. Men for at traditionen kan overføres, må den være troværdig, mødes med tillid og resultere i tilslutning (Polanyi, 2009). Kompetence: Vi har valgt at anskue begrebet ud fra Shultzt Jørgensen (Illeris, 2012) definition, da denne går godt i tråd med to af vores udvalgte komponenter henholdsvis den specifikke viden samt den Side 9 af 53

11 professionsorienterede didaktik (Jf. yderligere beskrivelse i afsnit, metode og forskningsteori). Definitionen af kompetencebegrebet henviser til en person, i vores tilfælde den pm fagudøver, som er kvalificeret i en bredere betydning. Shultzt Jørgensen siger, at det ikke alene handler om, at personen behersker et fagligt område, men også om, at personen kan anvende den faglige viden i forhold til de krav der ligger i en situation, som måske oven i købet er uforudsigelig. Ud fra denne anskuelse indgår i kompetencebegrebet også i personens egne vurderinger og holdninger samt en evne til, at trække på en betydelig del af sine mere personlige forudsætninger (Illeris, 2012). Vi vil bruge kompetencebegrebet i denne opgave til, at undersøge hvad der vægtes som ganske særligt for den pmt. Vi vil senere se nærmere på, hvordan den pmt trækker på egne personlige forudsætninger som en kompetence. På side 27 vil vi beskrive den refleksive kompetence, som netop er en af de særegne kompetencer for den pmt og som i den grad må siges at være en kompetence, hvor der trækkes på egne personlige forudsætninger. Kompetencerne vil blive diskuteret i diskussionsafsnittet. 2. Metode og forskningsteori Som nævnt i forordet er denne undersøgelse af eksplorativ karakter, af et ikke i forvejen defineret begreb, den pm essens. Derfor vil i følgende afsnit beskrive nogle komponenter, vi har udvalgt til, at danne retning for undersøgelsen. Dette har til hensigt, at tilføre opgaven en struktur samt en overordnet referenceramme. Afgrænsning samt argumentation for problemformuleringens relevans: Vi har udvalgt nogle komponenter, der kan belyse et fags essens. Dette dels ift. hvilke kvaliteter essensen nødvendigvis må indeholde set i forhold til et fags vidensgrundlag Specifik viden, og dels hvad der skaber en fælles forståelsesramme for essensen Konsensus. Derudover inddrager vi et opmærksomhedspunkt, der inddrager forudsætningen for en vidensformidling af både kvaliteter og forståelsesramme Eksplicit didaktik, til at synliggøre fagets utydelighed. Vidensgrundlag for professionelle: Per Fibæk Laursen m.fl har i bogen Professionalisering skrevet om professionsbegrebet herunder deres vidensgrundlag (Laursen et al., 2005). Her beskriver de vidensgrundlaget som en central del af professionens identitet. Endvidere opdeler de vidensgrundlaget i fire træk: Abstrakt viden Dokumenteret Side 10 af 53

12 Erhvervet gennem formel uddannelse Specifik og begrænset i sin udbredelse Ud fra denne opdeling ser vi sidstnævnte interessant for vores undersøgelse. Den specifikke viden beskrives, som grundlaget for en profession; Kun hvis en professions medlemmer kan noget særligt, som andre mennesker ikke kan i tilsvarende grad, kan den pågældende viden danne grundlag for en profession. (Laursen, 2005, s ). Den specifikke viden er ikke nødvendigvis baseret på et videnskabeligt grundlag. Dette forklares med, at også de stærke og traditionelle professioner hviler på et vidensgrundlag, der for stor dels vedkommende er ikke-videnskabeligt. Derimod kan der være særlige kvaliteter for professionernes vidensgrundlag. Her ses praksisviden som en vigtig del af professionens vidensgrundlag. En viden om, hvad der plejer at virke i bestemte situationer, og som ikke kan trækkes direkte tilbage til teoretiske modeller. Alligevel vil praksis oftest være påvirket af og inspireret af teori, selv når praktikere ikke i konkret og teknisk forstand, anvender det teoretiske indlærte. Dette beskrives som konceptuel anvendelse af teori, hvor det teoretiske indlærte danner et grundlag for eksempelvis en bestemt opfattelse af mennesker, situationer og handlemuligheder (Ibid.). Den teoretiske viden har en væsentlige funktion ved, at hjælpe nye medlemmer ind i professionen og ligeledes muliggør den kritisk refleksion for de professionelle. Konsensus: En anden for os vigtig vinkel for vores undersøgelse er, at der må være en vis konsensus blandt medlemmerne i professionen, omkring bl.a. fagets essens for at faget skal bevare sin troværdighed. Konsensus ses som begrundelsen for at den enkelte professionelle kan opretholde sin egen professionelle standard (Hjort, 2004, s. 205). I forlængelse heraf skriver Erling Lars Dale (1998), at uddannelsen må skabe en sammenhængende relation mellem mål, indhold og metode. At uddannelsen argumentativt må kunne begrunde sine handlinger for, at kunne ruste sig mod udefrakommende krav (Dale, 1998). Professionsorienteret didaktik: Birthe Lund, (2004) lektor ved Institut for læring har skrevet en artikel omkring professionsorienteret didaktik. Heri beskriver hun, at der er et stort behov for at en professionsuddannelse må tydeliggøre, på hvilken måde den er unik og hvad den ønsker, der skal kendetegne dens fremtidige og nuværende udøvere. Hun forklarer, at en systematisk didaktisk Side 11 af 53

13 refleksion over praksis er vigtig for at eksplicitere, hvad der tidligere har været en implicit didaktik (Hjort, 2004). Birthe Lund beskriver, hvordan denne rolleudførelse grundlægges i den formelle uddannelse, hvor fordelingen mellem teori og praksis og vægtningen af fag, har betydning for, hvad der opfattes som professionens kerne (Ibid.). Til brug i denne opgave, ønsker vi netop at have et opmærksomhedspunkt omkring, at eksplicitere det centrale i det pm fag, samt hvordan den studerende præges i sin rolle som pmt. Det gør vi ud fra en hypotese om, at netop den manglende eksplicitering er medvirkende til at utydeliggøre faget både i forhold til arbejdsmarkedet samt for de enkelte fagudøvere. Dette punkt er i sig selv en hel opgave værdigt. Derfor har vi valgt grundet denne opgaves omfang, kun at have den med som et opmærksomhedspunkt. Opsummeret har vi udvalgt følgende komponenter til, at undersøge vores problemformulering; Hvad er den pm essens, - og hvorfor synes den at være utydelig?: Specifik viden Konsensus Eksplicit didaktik (som opmærksomhedspunkt) 3. Databearbejdning og dataindsamlingsmetode I det følgende beskrives de anvendte metoder, der ligger til grund for indsamlingen af data til vores paneldebat, interview og spørgeskemaundersøgelse. Endvidere beskrives databearbejdningen af de indsamlede data. Metodetriangulering: For at belyse vores problemformulering både i bredden og dybden har vi benyttet os af en kombination af forskellige metoder via metodetriangulering (Brinkmann, Tanggaard, 2010). Vi har analyseret DAP s årsmøde 2013 paneldebat. Vi har foretaget et kvalitativt interview for, at få belyst vores problemstilling mere nuanceret, og herved kunne opnå nogle mere dybdegående svar omkring vores problemfelt. For at opnå en generaliserbarhed omkring vores problemfelt, har vi foretaget en kvantitativ undersøgelse i form af et spørgeskema. Dette gav os mulighed for en grundigere analyse og en mulighed for, at sikre en pålidelig indsigt, som beslutningsgrundlag for vores konklusion. Side 12 af 53

14 Litteratursøgning: Overordnede søgeord: Essens, eksistentialisme, værdier, kompetencer, paradigme, dialektik. Portaler og baser: Idet der ikke foreligger meget fagspecifikt litteratur har de primære portaler og søgebaser været UCC-viden samt PH-Biblioteksbasen. Paneldebat Udvælgelseskriterier af informanter: Til paneldebatten havde vi ikke indflydelse på udvælgelsen af deltagerne. Det var dog vores mening, at panelet netop repræsenterede både nyuddannede, praksisudøvere, uddannelsesansvarlige samt undervisere. Paneldeltagerne var som følger: Helle Brok, skoleleder psykomotorik uddannelsen Randers, Siff Skovenborg, adj. psykomotorik uddannelsen i Hillerød, Camilla Bisgaard, færdiguddannet pmt med en akademisk overbygning, Rolf Auhagen, praktiserende pmt. Spørgsmål til paneldebat: Vi havde udarbejdet nogle spørgsmål (Bilag 5), da vi ikke havde medindflydelse på det overordnede tema. Dog havde vi på dette tidspunkt et lidt andet udgangspunkt, som efterfølgende endte ud i vores nuværende problemformulering (jf. bilag 6 ). Optagelse af paneldebat: Vi valgte at videooptage debatten, da vi som udgangspunkt ville foretage en modificeret diskursanalyse. Hvor netop det præcist sagte og kropssproget har stor indflydelse i forhold til analysen af de forskellige magtpositioner i panelet. Transskription: Ud fra videooptagelsen foretog vi en transskription. Selve det transskriberede er foretaget ud fra en analysemodel omhandlende en modificeret diskursanalyse, derfor både med hmm og ehh etc (Bilag 9). Etik: Vi sørgede vi for inden paneldebatten, at informanterne blev oplyst omkring indholdet af vores oplæg samt formål og tema. Forinden paneldebatten havde vi fået tilkendegivelse fra alle paneldeltagerne, at vi gerne måtte optage debatten på video, til formål for vores projekt. (Bilag 2). Side 13 af 53

15 Interview Teori om det kvalitative forskningsinterview: Til at uddybe en forståelse af den pm essens har vi valgt et kvalitativt semistruktureret interview. Metoden inviterer til, at få åbne, nuancerede beskrivelser af forskellige aspekter ved informantens/informanternes livsverden. Dette kalder Kvale (2009) for det deskriptive aspekt. Vi forsøger at tilstræbe os en fænomenologisk tilgang. Så vidt som det er muligt tilsidesætter vi vores egen forforståelser, samt forholder os åbne overfor nye og uventede aspekter, ved de fænomener der kommer frem under interviewet (Fog, 2004; Kvale, 2009) Det kvalitative, semistrukturerede interview øger dermed muligheden for, at også vi som interviewer, opnår nye indsigter indenfor vores problemfeltet (Ibid). Teori pilotinterview: Inden vi foretog projektinterviewet, gennemførte vi et prøveinterview med en for nyligt færdiguddannet pmt. Dette gjorde vi bl.a. for, at mindske risikoen for uklarheder og indforståethed i vores interviewguide. Endvidere påpeger Kvale (2009), at det er en fordel at have udarbejdet et pilotinterview inden projektinterviewet, idet det øger interviewerens selvtillid, at have øvet det igennem før (Ibid.). Forskningstype: Ud fra vores problemformulering har vi valgt, at placere os inden for den forstående forskningstype. Launsø og Rieper (2011) siger, at det afgørende kendetegn ved den forstående forskningstype er, at forskeren søger viden baseret på informantens perspektiv. Dette understøtter, at vi netop forsøger at afdække informantens oplevelse af, hvad der er den pm essens. Hvad oplever infomanten som relevant for faget og hvordan præger uddannelsen til netop, at få en forståelse for og indsigt i denne essens. Interviewfremgangsmåde: Idet vi begyndte vores undersøgelse med en analyse af DAP's paneldebat, var denne en del af vores baggrund for interviewet. Derudover har vi undersøgt for emnet relevant litteratur samt tidligere empiriske undersøgelser. Dette arbejde har gives os den nødvendige forudsætning for at kunne foretage et kvalitativt interview (Andersen, 2004). Risikoen for informationsbias blev betydeligt formindsket, ved at vi havde forberedt os og derved fået flere relevante oplysninger. Side 14 af 53

16 Interviewet foregik på Professionshøjskolen Nordsjælland, der er informantens arbejdsplads og havde en varighed af en time. Vi deltog begge to i interviewet. Den ene fungerede som interviewer, en var observatør i forhold til kropssprog og mimik, samt tog notater, stillede uddybende spørgsmål og var ansvarlig for diktafon. Udvælgelse af informant: For vores udvælgelse af informant til interviewet var vores kriterier, at denne skulle have viden om uddannelsens indhold teoretisk og praktisk, samt have egen erfaring indenfor feltet. Ligeledes var et kriterie, at informanten havde indsigt i fagets historie og udvikling. Vi har i denne forbindelse været i kontakt med DAPs formand samt skoleleder for skolen for Psykomotorik VIA i Randers. Vi valgte, at interviewe Siff Skovenborg, der er ansat som adjunkt på Skolen for Psykomotorik, PMU i Hillerød. Skovenborg underviser i pm behandling, er international koordinator og sidder med i div. udvalg, herunder er hun projektleder for de faglige fora. Endvidere har hun været privat praktiserende pmt igennem en lang årrække. Netop denne sammensætning var efter vores mening et godt grundlag for, at give os materiale til vores undersøgelse. Interviewguide: Udarbejdelsen af interviewguide havde til hensigt at afspejle undersøgelsens problemstillinger. (Launsø, Rieper, 2011). Paneldebatten lagde grundlaget sammen med udvalgt litteratur for udarbejdelsen af en interviewguide. Vi havde fundet frem til tre temaer, som vi fandt relevante i forhold til at kunne belyse vores problemstilling; Pm essens, baggrunden for denne forståelse, faglig utydelighed. Under hvert hovedemne havde vi en række åbne spørgsmål, som havde forbindelse til vores problemstilling, samt generelle spørgsmål bl.a. omkring faglig baggrund, og hvordan interessen for faget opstod. I udformningen af vores interviewguide stillede vi hovedsageligt åbne spørgsmål, for at få dækket vores emne så bredt som muligt. Vi lod os ikke styre af guiden, men lod samtalen styre forløbet for at åbne op for det umiddelbare. Fordelen ved det umiddelbare er, at der kan åbne sig nye tilgange samt forsøge at undgå at give informanten et forudindtaget tankespor (Kvale, 2009). Optagelse af interview: Interviewet blev optaget på diktafon. Denne metode gjorde, at vi som interviewer, kunne koncentrere os om interaktionen med informanten samt emnet. Endvidere fik vi et konkret produkt at vende tilbage til, når vi skulle analysere vores data. Herunder ordene, tonefaldet og pauserne. Side 15 af 53

17 Dog giver metoden ikke det fulde billede, da den ikke rummer det visuelle aspekt. For at dette aspekt ikke skulle gå tabt, valgte vi at en af os registrerede netop det visuelle, herunder kropssprog og noterede dette (Kvale 2009). Transskription: Vi har forsøgt at være så tro overfor vores informant som muligt og har derfor inddraget ehh, hmm etc. (bilag10). Etik: Forinden interviewet, sørgede vi for, at Skovenborg blev oplyst omkring indholdet af vores oplæg samt formål og tema. Inden interviewets begyndelse, underskrev hun en samtykkeerklæring, gav samtykke til at vi gerne måtte anvende hendes navn i vores projekt, samt optage lyden på diktafon til formål for vores projekt (Kvale, 2009), (Bilag 3). Vi forsøgte at forholde os neutrale og ikke indgå med vores egne værdier og holdninger som pm studerende, men som forskere af et felt (Kvale, 2009).. Dette velvidende at det nærmest ville være en umulighed, i og med at vi er blevet undervist af informanten igennem 3½ år. Databearbejdning af paneldebat og interview I dette afsnit beskrives teori og metode, der er anvendt til analyse af hhv. paneldebat og interview. Disse har haft forskellig indflydelse og sigte for opgaven, og er derfor bearbejdet forskelligt. Paneldebatten har haft en overordnet baggrundsmæssig karakter, hvorfor bearbejdningen af denne har været mindre omfattende set i forhold til interviewet. Interviewet har haft til sigte at give en nuanceret beskrivelse af problemformuleringen, hvorfor denne har gennemgået en tilbundsgående analyse. Analysen af paneldebatten stopper efter trin 2, da det her blev tydeligt at materialet ikke var konkret nok samt, at der opstod en ny problemformulering (se empiriafsnit). Vi vurderede herudfra, at vi havde fået det trukket ud, vi fandt anvendeligt til netop vores videre undersøgelse i et interview samt en spørgeskemaundersøgelse. Vi har til både paneldebat og interview valgt at anvende Malteruds (2003) systematiske tekstkondensering og vil derfor beskrive dem samlet frem til trin to. Malterud (2003), Systematisk tekstkondensering: Idet vi i vores materiale indsamler information fra flere forskellige informanter vælger vi en tværgående analyse. Vi søger at uddybe begreber samt finde fællestræk indenfor det pm fag og derfor vælger vi systematisk tekstkondensering af vores indsamlede data. Side 16 af 53

18 Systematisk tekstkondensering bygger på princippet om dekonstruktion og rekonstruktion. Herved forsøges at dissekere materialet for, at se temaer og meningsdannelser, for herefter at bygge en ny forståelse op på baggrund af dekonstruktionen. Der søges imod, at identificere enheder i materialet for, at finde frem til meningsindholdet (Malterud, 2003). Malteruds systematiske tekstkondensering er inspireret af Giorgis fænomenologiske analysemodel, hvor formålet er, at udvikle viden om informantens erfaringer og livsverden indenfor et bestemt område, her den pm essens. Dette opnås ved, at søge efter essenser eller væsentlige kendetegn ved de studerede fænomener (Ibid.). Vigtigt for den fænomenologiske tilgang til dette er, at det tilstræbes at tilsidesætte sin egen forforståelse ud fra en samtidig viden om, at dette ikke er muligt. Gennem et reflekteret forhold til vores egen indflydelse på materialet, opnås den mest mulig loyale genfortælling af informanternes erfaringer og meningsindhold uden at gennemtrumfe egne fortolkninger som facit. Systematisk tekstkondensering er bygget op over 4 trin: Trin 1 Helhedsindtryk I metodens første trin, søger vi, at skabe et overordnet førstehåndsindtryk af den transskriberede paneldebat samt det transskriberede interview. Vi er åbne overfor de forskellige temaer, der opstår i debatten og i interviewet. Vi finder hver især forskellige temaer, vi diskuterer disse i fællesskab og finder derefter frem til de overordnede temaer, der kan understøtte vores problemformulering. Idet vi havde planlagt en senere uddybning via et interview, ønskede vi i analysen af paneldebatten kun at forholde os til et begrænset område. I helhedsindtrykket af interviewet, forholdte vi os til det hele interview, da vi her selv havde indflydelse på de stillede spørgsmål. Trin 2 - Meningsbærende enheder Paneldebat: På dette trin organiserer vi vores udvalgte temaer. Vi frasorterer irrelevant tekst og sorterer i den udvalgte tekst. Her søger vi at finde meningsbærende enheder, der forklarer og uddyber vores temaer. Vi organiserer, justerer og analyserer, de i trin 1 fundne temaer. Her stopper vores analyse af paneldebatten, da der her fremkom en ny vinkel og problemformulering for os, som vi ikke først havde anlagt. Side 17 af 53

19 Interview: På dette trin organiserer vi vores udvalgte temaer - pm essens og utydelighed. Vi frasorterer irrelevant tekst og sorterer i den udvalgte tekst. Her søger vi at finde meningsbærende enheder, der forklarer og uddyber vores temaer. Vi organiserer, justerer og analyserer, de i trin 1 fundne temaer. I vores interviewbearbejdning åbner vi op for vores forforståelse og sammenholder med vores tre komponenter specifik viden, konsensus og eksplicit didaktik (jf. afsnittet, metode og forskningsteori). Trin 3 Kondensering I dette trin forsøger vi ud fra de meningsbærende enheder vi fandt frem til i trin to, at kondensere det informanten har udtalt. Dette forsøger vi at gøre i form af beskrivelse af temaer og subgrupper med vores problemformulering for øje. Vi endte med at lave 5 temaer med dertil hørende subgrupper (Bilag 12). Trin 4 Sammenfatning I analysens fjerde og sidste trin lavede vi en sammenfatning. Vi rekontekstualiserede de meningsbærende enheder ved, at sammenligne og krydstjekke med vores transskribering. Dette for at sikre, at vi havde været så tro mod informantens udsagn som muligt og at udsagnene ikke er blevet taget ud af en kontekst. Vi sammenfattede tekstbidderne ud fra de fem temaer i et skriv, for at overskueliggøre vores overordnede resultater (jf. resultatafsnit), dette ud fra en systematiseret farvekodning. Spørgeskema I dette afsnit beskrives teori og metode af spørgeskema. Spørgeskemaundersøgelsen har haft til formål, at tilføre en almen kortlægning af resultatet fra interviewet samt vise nogle tendenser indenfor faget i forhold til vores problemfelt. Teori spørgeskema: Hensigten med spørgeskemaet (bilag 8) er, at undersøge om der er konsensus blandt de praktiserende samt de studerende pmt er, ift. forståelsen af den pm essens samt hvordan denne præges. Spørgsmålene er udarbejdet ud fra de temaer, vi i vores analyse har trukket ud af hhv. paneldebat og interview og ud fra en vurdering af, at disse afspejler vores problemformulering (Launsø, Rieper, 2011). Side 18 af 53

20 Vi har valgt at benytte os af Likert-skala til at udforme svarmulighederne. Vi anvender en fempunktsskalering til de spørgsmål, hvor vi ønsker en større nuancering af svaret. Vi anvender en trepunktsskalering, hvor vi ønsker en skarpere opdeling af prægningen (Teasdale, Svendsen, 2005). Vi har for alle spørgsmålene tilstræbt, at gøre dem så specifikke som muligt for, at skære ned i antallet af spørgsmål. Vi har valgt at give mulighed for, at tilføje andre svarmuligheder, i tilfælde af, at vores svar ikke er dækkende for respondenterne, idet vores svarmuligheder er ud fra vores forforståelse og hypotetiske grundlag (Münster et al., 2003). Pilot spørgeskema: Inden udsendelsen af vores spørgeskema til vores udvalgte målgruppe, afprøvede vi det på tre medstuderende samt en færdiguddannet. De udvalgte informanter, var nogle som vi på forhånd vidste, havde stor kritisk sans. Dette var for at mindske indforståethed og uklarheder. Samtidig var de et udpluk af den endelige målgruppe, hvorfor de bedre kunne forstå meningen med spørgsmålene. Spørgeskemaundersøgelse: Vores ønske var for så vidt muligt at nå ud til flest muligt pmt'er. Spørgeskemaet er sendt ud digitalt via Facebook, til de to pmt-uddannelser i hhv. Randers og Hillerød samt til pm netværk. Det er så vidt vi er informeret de største samlingspunkter for pmt'er. På denne måde har vi ikke haft indflydelse på hvem, der har besvaret spørgeskemaet, men informanterne har selv valgt dette ud fra eksempelvis interesse for temaet eller faget. Forskningstype: I spørgeskemaundersøgelsen vælger vi at placere os inden for den beskrivende forskningstype, idet det dominerende perspektiv her er, at undersøge vores problemformulering ud fra en almen beskrivelse (Launsø og Rieper, 2005). Herved er det os der vælger retning og indhold i undersøgelsen. Spørgsmål til spørgeskema: Til udarbejdelse af vores spørgeskema lavede vi ud fra vores interviewresultater, tidligere empiriske undersøgelser samt egne erfaringer og forforståelser nogle hypoteser (Bilag 7). Dette for at sikre os, at vi får svar på det vi søger. For at tilstræbe en høj målingsvaliditet i vores spørgeskema søger vi, at lave en sammenhæng med de teoretiske definitioner på problemformuleringens hovedbegreber, og de spørgsmål vi stiller i spørgeskemaet (Hansen, 2011) Side 19 af 53

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Beskrivelse af prøve efter modul 4

Beskrivelse af prøve efter modul 4 Modulprøve: Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve efter modul 4 skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i alle modulets fag og studieelementer Gennemførelse af et lille

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11 Samfund, gruppe og individ Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 11 Samfund, gruppe og individ Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 11 Samfund, gruppe og individ Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Samfund, gruppe og individ Tema: Modulet retter sig mod de professionelle, faglige og personlige kompetencer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere