COMPENDIUM. Staff Seminar China Centre of Adoption Affairs July 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COMPENDIUM. Staff Seminar China Centre of Adoption Affairs July 2006"

Transkript

1 COMPENDIUM Staff Seminar China Centre of Adoption Affairs July 2006 Prevention of mental dysfunctions at Children and Youth in Social Welfare Institutions BY: AC International Child Support, Denmark & DanAdopt, Danish Society for International Child Care Authorized by the Danish Ministry for Family and Consumer Affairs 1

2 The Danish Team: Susanne Høeg Ledende psykolog Børne og Ungdomspsykiatrisk Universitets Hospital, Aalborg, Danmark Autoriseret psykolog. Erfaring med børns normale udvikling, børn med særlige behov og Post Adoption Services. Supervisor og underviser for tværfagligt plejepersonale, pædagoger og psykologer. Psykoterapeut. Forfatter til adskillige artikler om Pre- og Post Adoption Services. Mor til et adopteret barn. Marianne Wung-Sung Vice Director, DanAdopt Autoriseret sundhedsplejerske. Ansvarlig for DanAdopt s ansatte og samarbejdet med børnelægerne. Erfaring med raske børns udvikling, børn med særlige behov, forældre vejledning og adoptionsformidling inkl. Pre- og Post Adoption Services. Forfatter til forældrevejledningen Sunde Børn, udgivet af Sundhedsstyrelsen. Mor til biologisk og adopteret barn. Ina Lykke Jensen Projektkoordinator AC- Børnehjælp Master of Social Science. Erfaring med sociale udviklingsprojekter i udviklingslande inkl. Projekter med uddannelses komponenter 2

3 FOREBYGGELSE AF PSYKISKE UDVIKLINGSPROBLEMER HOS BØRN OG UNGE PÅ SOCIAL WELFARE INSTITUTIONS. ABSTRACT Ifølge WHO s definition af sundhed implicerer konceptet tidlig udvikling i barndommen en komplet fysisk, psykisk og social udviklingsmulighed. Børnene er håbet for fremtiden. Det er derfor vigtigt at sikre, at hvert eneste barn får mulighed for at udvikle sig optimalt fysisk, psykisk og socialt ud fra det enkelte barns iboende potentialer, uanset om barnet vokser op i sin biologiske familie, i en adoptivfamilie eller på institution. Dette foredrag vil primært have fokus på barnets psykiske udvikling med særlig opmærksomhed på hvilken omsorg og kontakt det lille barn har brug for, for at kunne udvikle sig optimalt. Erfaringer viser, at når børn ikke får tilstrækkelig omsorg og kontakt kan det senere vise sig i mere eller mindre alvorlig grad som adfærds- og emotionelle forstyrrelser i form af vrede, aggression, manglende tillid til andre mennesker, afhængighed, lavt selvværd, manglende selvtillid, koncentrations- og opmærksomhedsproblemer, indlæringsproblemer, angst, depression, spiseforstyrrelser, psykoser. De børn som bliver udsat for gennemgribende og vedvarende omsorgs- og kontaktmæssigt svigt vil endvidere kunne udvikle alvorlige tilknytningsvanskeligheder af varig karakter. DEN PSYKISKE PERSONLIGHEDSUDVIKLING BARNETS UDVIKLING AF SELVET Vi har igennem mange år arbejdet med det forebyggende arbejde indenfor børne- og familieområdet. Vi har ladet os inspirere af flere forskellige teoretiske retninger inden for psykologien. Vi er især interesseret i de psykodynamiske objektrelations- og jeg-psykologiske teorier, tilknytningsteorier samt udviklingspsykologiske teorier til forståelse af barnets bio-psyko-sociale udvikling og personlighedsudviklingen. I disse år giver interpersonel neurobiologi yderligere bidrag til at forstå børns udvikling ved at beskrive, hvorledes hjernens udvikling og funktion kan forstås at hænge sammen med den personlighedsmæssige udvikling. Inden for børnepsykologien har opfattelsen af børns udvikling i en lang periode været baseret på Udviklingspsykologiens og de Psykodynamiske teoriers forståelse: 3

4 Udviklingspsykologien Er baseret på observationer og eksperimenter til forståelse af det normale barns udvikling uden hypoteser om de subjektive og den indre oplevelses betydning. Inden for denne referenceramme ses børns udvikling endvidere i et perspektiv som værende en fortløbende proces, hvor nogle funktioner bygger oven på andre, og en trinvis proces hvor visse evner i perioder går i stå, mens andre øges. Nogle evner følger et næsten fælles uafhængigt udviklingsforløb, mens andre er mere afhængige af barnets omverden. De psykodynamiske teorier Disse teorier repræsenterer den grundlæggende opfattelse, at barnet fundamentalt set er socialt og relationsorienteret fra fødslen. Barnet betragtes som en unik person fra den dag, det kommer til verden. Der lægges stor vægt på betydningen af barnets tidligste udviklingsfaser, og de erfaringer, det lille barn gør i forhold til sine nærmeste tilknytningspersoner. Forståelsen er her, at stærke belastninger og uløste konflikter i småbarnsalderen kan føre til, at barnet senere i opvæksten bliver fikseret i mere umodne og impulsprægede adfærds- og reaktionsmønstre. I de nyere udviklings- og personlighedspsykologiske tilgange lægges der vægt på betydningen af barnets tidligere erfaringer som i de psykodynamiske teorier. Der forudsættes en vis kontinuitet mellem tidligere og aktuelle erfaringer og reaktionsmønstre. Men frem for at tænke i fiksering og regression så tænker man inden for denne referenceramme snarere, at disse erfaringer, relationer og individuelle reaktionsmønstre kontinuerligt bliver modificeret i kraft af det løbende samspil i nutidige erfaringer og oplevelser. Barnets indre og ydre kontekst for adfærd og udvikling skifter bestandig. Negative erfaringer fra tidligere udviklingstrin kan omfortolkes i lyset af andre oplevelser på et senere alderstrin. Med dette udgangspunkt bliver forståelsen af tilknytnings-, kontakt-, tilpasnings- og adfærdsvanskeligheder ikke kun knyttet til fortrængte konflikter og følelsesmæssig regression, men ud fra en forståelse, at børn har en udpræget evne til at kompensere for tidligere mangler senere i nye livssituationer. Vi ser netop hos børn som tidligere har været udsat for forskellige og alvorlige belastninger, at de senere under bedre forhold kan kompensere for dette. Barnets medfødte potentialer og udvikling af Selvet Fra forskningsmetoder med video og andre måleinstrumenter ved vi i dag, at børn er født med et langt større repertoire, end vi tidligere har forestillet os. Dette repertoire gør det muligt for det spæde barn at sanse, fornemme, opfatte og forholde sig aktivt og bearbejdende til det, de oplever. Med den øgede viden om spædbørn og det lille barns udvikling, er professionelle nu bedre rustet til at se og forstå små børn og deres personlighedsudvikling. Vi taler om, at barnet har et Selv helt fra begyndelse. Udviklingen af barnets Selv begynder ved fødslen muligvis allerede i fostertilstanden. Fornemmelsen af et Selv opstår og udfolder sig i den allerførste periode i kontakten med omsorgspersonen og i spændingsfeltet mellem egne behov mad, søvn varme, rolig omsorg, tryghed, kontakt og omsorgspersonens evne og mulighed for at komme barnet i møde og regulere disse behov, fysisk men i allerhøjeste grad også følelsesmæssigt. 4

5 Barnets følelse af et Selv udvikles hurtigere, tydeligere og dybere jo klarere og mere entydige og positive oplevelser barnet får med sig selv og sine behov i forhold til den sociale verden og lidt senere den fysiske verden og samspillet. Barnet indgår tidligt i en trekantsoplevelse med sig selv, den sociale omverden og gradvist den fysiske omverden. Barnet mærker og oplever sig selv gennem spejling og udveksling med den sociale omverden, og via sine sansninger og håndtering af den fysiske omverden sammen med omsorgspersonen. Ud fra disse oplevelser dannes i barnet de indre strukturer og dermed en yderligere fornemmelse af et Selv. Barnet har brug for en tæt omsorgsperson som kan afkode alle dets signaler på den rette måde, i rette mængde og på det rigtige tidspunkt for barnet. Ved at eksistere sammen med omsorgspersonen, vil barnets komme til at eksistere for sig selv. Hvis dette ikke sker, vil barnet få svært ved at få en tilstrækkelig fornemmelse af sig selv, eller barnet vil blive ladt i et tomrum og komme til at eksistere for sig selv, i værste fald vil barnet sygne hen og dø. Det lille barns oplevelser af kontakt og omsorg påvirker først og fremmest dets følelsesmæssige og sociale udvikling. Den første relation giver barnet grundlæggende erfaringer om, hvordan det er at være sammen med et andet menneske. Det bliver dets model for andre relationer i fremtiden. De første år er således helt afgørende for barnets evne til senere at etablere sociale relationer, knytte stærke bånd og skabe varige forhold til andre mennesker. Barnets er dybt afhængigt af og har en øget følsomhed for, at dets signaler bliver forstået, og at der er en tidsmæssig evne til at tilpasse dets reaktioner. BØRN SOM MISTER DERES FORÆLDRE/OMSORGSPERSON For børn som mister deres forældre eller omsorgsperson er fælles, at de bliver grundlæggende svigtet. De oplever dermed et grundlæggende tab. Ved tabet af forældre eller omsorgsperson vil barnet miste sin historie i form af oplysninger om: deres tidligere liv, graviditet, fødsel og efterfødselsperioden, deres familie genetisk baggrund. Ved tabet bliver barnet overladt til nye og ukendte mennesker. I den forbindelse vil der ofte for mange af børnene ske flere skift med flere forskellige omsorgspersoner i forbindelse med barnet bliver bragt til et børnehjem, på sygehuset til undersøgelse for evt. sygdomme, plejefamilier og adoptivfamilier. Fælles for børn som mister deres forældre eller omsorgspersoner er, at de på grund af, at de er blevet svigtet og forladt bærer på en grundangst. Børnene oplever derved senere skiftende omsorgspersoner, hvilket virker gennemgribende forstyrrende ind på det lille barns rytme og udviklingspotentialer. Børnene bliver derfor angste for igen at blive forladt, eller de kan opleve en diffus angst i særlige situationer. Det er en angsttilstand, som bedst kan forstås som en tilstand, der knytter sig til følelsen af: at miste sig selv, at svæve i et tomrum, af den totale forladthed, at gå i stykker, ikke at have noget forhold til sin egen krop, 5

6 at miste orienteringsevnen, ikke at kunne blive ved med at eksistere, Fuldstændig isolation fordi der ikke er noget middel til kommunikation. Denne angsttilstand kan vise sig på forskellige måder også senere i barnets opvækstperiode. Nogle børn får derfor en mere eller mindre udsat start i livet. Nogle børn klarer dette bedre eller dårligere end andre, afhængig af temperament og robusthed. Barnets personlighed grundlægges i de første leveår. Sociale og følelsesmæssige kompetencer - evnen til empati, tilknytning og selvværdsfølelse, skyld og skamfølelser udvikler sig allerede fra barnets første måneder i mødet med en stabil omsorgsperson. Barnet har til stadighed brug for en sikker base med gensidighed som udgangspunkt. Når omsorgen for barnet ikke er tilstrækkelig god, er der risiko, for at barnets medfødte potentiale skades eller ødelægges helt. Det spæde barns udvikling sker i tilknytningsprocessen og senere i den etablerede relation til fast omsorgsperson. Jo mindre barnet er desto lettere er det at udskifte omsorgspersonen, fordi barnet ikke har etableret en fast tilknytning til en bestemt omsorgsperson. Selv hvis barnet ikke har haft en tilknytningsperson, så vil man relativt let kunne rette op på dette. Evnen til at knytte sig er grundlæggende basal, men for børn som mister forældre/ omsorgspersoner starter tilknytningen altid senere, fordi der måske ikke har været en person at knytte sig til, eller tilknytningen er blevet afbrudt midlertidig. Disse børn oplever derfor efterfølgende tilknytningsproblemer. De har alle oplevet én eller flere mere eller mindre traumatiske adskillelser i forbindelse med tabet. Det er endvidere dybt traumatisk og sorgfuldt for et barn at forlade sit vante miljø, også selvom tilknytningsmulighederne ikke har været optimale samtidig med, at barnet er kastet ud i en ukendt verden og har forladt alt, hvad der var kendt. Barnets fornemmelser af sig Selv og barnets tidligere historie som er centrum for barnets psykiske udvikling, bliver ved skiftet fra det tidligere kendte liv til det nye liv fragmenteret for en periode. De fornemmelser af sig Selv, barnet har opnået at tilegne sig, skal først til at integreres i det liv, barnet nu skal til at være en del af. Barnet har i forbindelsen med tabet og overgangen afhængig af alder ved tabet, nu ikke længere en oplevelse af sig selv som person med en fysisk sammenhæng og kontinuitet. Det har ikke længere en oplevelse af at kunne handle og at kunne planlægge. Det kan heller ikke længere omsætte oplevelser til sprog og kommunikere. Barnet mister sin historie. Områder som er vigtig for hele personlighedsudviklingen: tillid, tilknytning, afhængighed, uafhængighed, kontrol, autonomi, individuation selvregulering 6

7 som er centrale for et barns udvikling bliver sat hårdt på prøve en længere periode. I denne situation skal barnet overleve tabet af sit vante miljø, og de personer som barnet har været mest knyttet til. Samtidig skal det til at knytte sig til nye omsorgspersoner. ADOPTIONSFORSKNINGEN OG BØRN DER MISTER DERES FORÆLDRE. Fra forskningen om børns normale psykologiske udvikling og fra adoptionsforskningen ved vi, at børn som har en svær start og som senere bliver bortadopteret viser, at børn har en god evne til at kompensere for tidligere mangler og tab. Forskningen viser endvidere, at det aldrig er for sent at genoprette mangler. Men jo længere tid barnet er udsat for forskellige omsorgspersoner og omsorgssvigt, og jo alvorligere den er, desto sværere er det at ændre på barnets udviklingsmuligheder. Forskningen viser generelt, at majoriteten af de udenlandsk adopterede børn og unge i Danmark befinder sig godt i deres nye familier og i deres nye land. Mindst % af alle adoptivbørn får et positivt liv ved adoptionen. De klarer sig godt og uden tegn på større problemer. Danske og udenlandske forskningsresultater har således ikke kunnet verificere flere problemer hos adoptivbørn end hos ikke-adopterede børn. Nogle adoptivbørn får imidlertid problemer af periodisk karakter, som ligner, men alligevel i deres ætiologi er forskellig fra de problemer en tilsvarende gruppe af jævnaldrende kammerater har. Der kan være tale om forhold, der vedrører den almene personlighedsudvikling typisk i forbindelse med overgange i barnets liv for eksempel overgang fra småbarn til legebarn til skolebarn, ligesom puberteten kan være en periode, hvor der sker overordentligt meget i personlighedsudviklingen. Hos % af adoptivbørnene ses lettere vanskeligheder begrænset til ét eller et par områder inden for den kognitive, sociale og emotionelle udvikling. Der kan fx være tale om sproglige vanskeligheder ved sen adoption, indlæringsvanskeligheder i dansk og matematik og socialemotionelle problemer i forbindelse med hyperaktivitet, identitetsproblemer og etnisk tilhørsforhold. Ca., 5 % af børnene har så alvorlige problemer, at en længerevarende pædagogisk psykologisk og terapeutisk indsats er nødvendig. Det kan være børn som er så små ved adoptionen at deres handicap ikke er opdaget. Der kan være tale om præmature børn, døve eller hørehæmmede børn, mental retardering, alvorlig tidlig skade eller børn med alvorlige hjerneorganiske dysfunktioner. Forskningen giver derfor udtryk for, at selvom børn har oplevet tab og mistet sine forældre så vil det i stor udstrækning kunne kompensere for dette, hvis det igen får optimale udviklingsmuligheder. 7

8 FYSISK SCREENING Barnets fysiske og psykiske habitus hænger nøje sammen. Det er derfor vigtigt at lave en grundig fysisk screening af barnet, for at eliminerer fejlbehandling. Særligt fokus skal rettes på områder som kan belaste barnets udvikling: Arvelige dispotioner, fysiske som blind, døv, epilepsi, diabetes mm. Samt mentale som infantil autisme, skizofreni mm. Kromosomafvigelser, syndromer. Social historie, graviditets og fødselskomplikationer, alkohol, narko, gifte, komplicere graviditet og fødsel, præmaturitet. Vanrøgt, udsultning, vold, sexuelle overgreb, omsorgssvigt, efterladt. Mental retardering. Somatisk tilstand, sygdomme, indlæggelser, behandling, undersøgelser, tests. BARNETS NORMALE REAKTIONER I FORBINDELSE TAB AF FORÆLDRE/OMSORGSPERSONER For alle børn vil det være meget svært at miste deres forældre/tilknytningspersoner. Børnenes reaktioner vil være vidt forskellige afhængige af temperament, personlighed, alder og tidligere oplevelser. Barnet har medfødte evner til at finde mestringsstrategier og til at udvikle overlevelsesstrategier, der er væsentlige elementer i den måde barnets Selv udvikles på. Mestringsstrategier skal forstås, som det barnets gør, når det har et udækket behov, når det bliver mødt på en ikke relevant måde eller oplever frustration og smerte. En ganske almindelig mestrings strategi er at tage sig sammen. Når mestringsstrategierne ikke slår til, kan barnet blive nødt til at udvikle overlevelsesstrategier. Overlevelsesstrategier skal forstås som en reaktionsmåde barnet forsøger sig med når barnet ikke kan komme væk eller ud af en særlig belastende situation. I sådanne situationer kan barnet blive nødt til at gøre sig følelsesløs, ligeglad eller ikke registrerende. Følgende nedenstående beskrevne reaktionsmåder skal derfor forstås som psykisk forsvar, eller som den bedste mestrings- og overlevelsesstrategi, barnet er i stand til at udøve på det givne tidspunkt ved tabet af forældre eller omsorgsperson. Børnene kan have flere reaktionsmåder, samtidig og forskudt af hinanden. For nogle af børnene vil det være reaktioner som hurtigt går over, for andre vil det være reaktioner som er mere langvarige og blivende. Reaktionerne kan blive en del af barnets måde at agere på også senere, idet de kan blive en integreret del af barnets personlighed. ANGST, SORG, TAB OG MESTRING Barnet som har mistet skal i den første periode mestre tabet af sin historie, af tilknytningspersoner og omgivelser og samtidig skabe en ny tilknytning til de nye omsorgspersoner. Det er derfor helt almindeligt, at børn reagerer voldsomt på en sådan forandring. Barnets typiske reaktion vil være, at det sørger. Sorgens faser er, at barnet i første omgang vil protestere over tabet af tilknytningspersoner herunder sit kendte liv. En normal følelse i sorgprocessen er at vise vrede som er en hensigtsmæssig følelse af biologisk karakter som bidrager til, at barnet normalt ikke forlades. 8

9 Barnet vil efterfølgende udvise en dyb fortvivlelse over tabet som efterfølges af, at det vil benægte tabet, hvor selve afknytningen til det tabte vil foregå. Barnet vil afhængig af alder vise sin fortvivlelse ved at være bange for de nye omsorgspersoner, ved søvnforstyrrelser, ved at vise tristhed, skyld og skam, selvbebrejdelser og i form af koncentrationsproblemer, uopmærksomhed eller somatisk mistrivsel, hovedpine, mavepine og depression. Et barn som lige har mistet og som derfor sørger, har slet ikke overskud til at danne nye tilknytninger, og det skal have tid til at sørge over det mistede kendte liv. I lange perioder kan barnet således være angst for at være alene og vil klynge sig til en voksen. Mange af børnene har en grundlæggende angst for at blive forladt igen og vil ikke lade omsorgspersonen ude af syne. Det er uroligt, og skal hele tiden teste om omsorgspersonen er her endnu, og at verden i det hele taget bliver ved med at bestå. Det kan også være, at barnet har været udsat for nogle traumatiske oplevelser tidligere, som nu bliver reaktiveret. BØRN MED UROLIG ADFÆRD Nogle børn græder konstant, kraftigt og vedholdende. De kan være helt ulykkelige og utrøstelig. Samtidig sover barnet måske meget lidt og vågner hele tiden, og kan være plaget af mareridt, når det endelig er faldet i søvn. Barnet kan være meget svært at trøste og få til at falde til ro. Det kan være ude af stand til at trøste sig selv. Det kan virke følelsesoversvømmet, selvdestruktivt og kan slå hovedet ind i sengen. Barnet er måske anspændt i kroppen og kan have svært ved at få nær fysisk kontakt. Det putter sig ikke ind, men forsøger at holde sig ude fra omsorgspersonens krop. Barnet kan måske også nægte at indtage føde, eller det kan være meget selektiv i forhold til, hvad det vil spise. Når barnet spiser, vil det måske overspise med opkast til følge. Nogle af børnene kan i en lang periode have en lav tolerance overfor angst og frustration. De børn har brug for meget stabile rammer og en regelmæssig rytme i hverdagen. De magter ikke, at der sker noget uventet eller at tingene ikke foregår som det plejer. Alt nyt og uventet vækker voldsom angst hos dem, og de kan gå helt i baglås. De kan heller ikke magte den mindste kritik eller irettesættelse. De viger tilbage overfor kravsituationer og forlanger umiddelbar tilfredsstillelse af deres behov. Sker det ikke, eller udsættes de for den mindste frustration, så bryder verden sammen for dem. BØRN SOM AFVISER KONTAKT Nogle børn har svært ved at indgå i gensidigt socialt samspil, især hvis de ikke har oplevet tilstrækkelig gensidighed tidligere. Barnet virker ængsteligt og vagtsomt overfor nye omgivelser og nye uforudsigelige situationer. Det henvender sig ikke for at blive trøstet. Mange af børnene vil udvise ambivalens i forhold til kontakt med omsorgspersonen. Det vil måske ikke være på arm eller i kontakt med omsorgspersonen. Det kan være meget vrede og afvisende børn. Derfor ser man ofte barnet løse konflikten mellem at være afvisende og samtidig have behov for trøst ved at dele omsorgspersonerne op i en der er den onde som det afviser, og en der er den gode som får lov til at give omsorg og trøst. Det er en overlevelsesmåde for det lille barn som har brug for at adskille sorg og vrede fra sit trygheds- og kærlighedsbehov. Det er her vigtigt at forstå, at barnet på denne måde har brug at holde orden på sine følelser i en periode. Man ser endvidere ofte forbigående paradoksal tilknytningsadfærd hvor barnet både søger trøst og omsorg og samtidig afbryder sine forsøg eller afviser omsorgsgiveren. Barnet befinder sig i det paradoks, at det opfatter den nye omsorgsperson både som kilde til tryghed og samtidig som en ukendt trussel. 9

10 Den indre konflikt får barnet til at svinge mellem tiltrækning og frastødning. Barnet kan også helt ignorere de nye omsorgspersoner for at undgå at knytte sig og dermed at opleve en ny adskillelse og tab. BØRN SOM ER OVERTILPASSEDE Nogle omsorgspersoner oplever, at barnet bare falder til lige med det samme. Barnet smutter så at sige lige i armene på dem og bliver der. Det falder i søvn uden større problemer, sover nærmest som var det bedøvet. Barnet kan have brug for ekstra stærke stimuli, før at dets opmærksomhed vækkes for straks efter at reagere med uro, skrigen og stressreaktioner. Disse børn har ofte en forsinket motorisk udvikling og en sparsom ansigtsmimik, ringe lydrepetoire og slap tonus. Det er børn, der typisk sover meget og som umiddelbart er nemme at tilfredsstille for omsorgspersonerne. Børnene mangler kraft og vitalitet. De hjælper ikke deres omsorgsperson ved tydeligt at gøre opmærksom på deres behov og stiller derfor ikke særlige krav til omsorgspersonens indlevelse og empati. Barnet laver en slags skindtilpasning, hvor det er overdrevent nemt, sød og gør alt for at være et godt barn. Omsorgspersonerne vil ofte ikke være dem, der klager over barnets adfærd, for det virker alt i alt meget behageligt indtil omsorgspersonen får øje på, at barnet måske er lige så tilpasset over for andre mennesker. Det er her vigtigt, at man i stedet for tilpasningen får startet tilknytningsprocessen barn og omsorgsperson imellem. Barnet skal gives sikkerhed for, at uanset hvordan barnet opfører sig, så er omsorgspersonen der for barnet. Barnet skal efterhånden erfare, at den nye omsorgsperson ikke forsvinder fra det og barnets skal have tillid til at man ikke svigter det. Barnet skal endvidere erfare, at selv om det er allermest følelsesoversvømmet, så bliver omsorgspersonen hos det. Efterhånden får barnet den erfaring, at det ikke bliver svigtet igen. Men jo skrøbeligere barnet er, desto længere tid kan det tage. Den nye omsorgsperson skal lære at aflæse og tolke deres barns udtryk eller lære barnet, at det er normale følelser at have i en given situation, og at der bag barnets skintilpasning er følelser vrede, gråd, dyb angst, smerte og fortvivlelse. BØRN MED KONTROLLERENDE ADFÆRD Nogle børn er meget kontrollerede børn. Det er ofte børn i tre-fem års alderen som er ekstremt styrende og kontrollerende i deres adfærd overfor andre. Det er børn der tidligt har lært, at de kun kan stole på sig selv, og at der ikke er hjælp at hente hos andre mennesker. Dette ses endvidere ofte blandt søskendebørn, hvor det ældste barn har været vant til at tage ansvar for de mindre. De bestemmer det hele og kan få voldsomme raserianfald, hvis omsorgspersonen f.eks. ikke lader sig styre fuldstændig, eller hvis de ikke får deres vilje. Her er det vigtigt, at støtte barnet i at turde overgive ansvaret for de mindre søskende til omsorgspersonen. Fælles for børn som har mistet deres omsorgsperson vil således være, at de vil have svært ved at tilknytte sig til nye omsorgspersoner af den grund, at det slet ikke føler sig knyttet til dem. Det er derfor vigtigt at barnet i de første måneder får ro, stabilitet, kontinuitet og den nye verden skal indtages i et passende tempo for barnet. I en periode kan barnet være angst og sorgfuld, det kan afvise kontakt eller være for tilpasset eller for kontrolleret i sin adfærd, indtil barnet føler sig tryg nok til at vise sine følelser. Her er det vigtigt, at omsorgspersonen 10

11 hjælper barnet via regulering, imitation, spejling og affektiv afstemning til at kunne give udtryk for et bredt spekter af følelser. Barnet skal sikres i, at der ikke bare er nogle nye fremmede, der kan tage det. Dette er en proces som kan forløbe over meget lang tid. Det er også vigtigt at holde for øje, at barnet så at sige har to aldre. Der er den almindelige alder i forhold deres fysiske og motoriske alder, og så er der den anden alder, hvor barnet først skal til at starte tilknytningen og dermed den følelsesmæssige og sociale udvikling. Det er vigtigt, at omsorgspersonen kan forholde sig til og acceptere begge barnets aldre med alle de daglige skift, det kan indebære. Det er vigtigt, at barnet lærer at knytte sig i fred og ro til den nye omsorgsperson for at blive tryg. Det er vigtigt, at barnet får lov til at falde til ro og finde sin egen indre ro, før det kan opdage den nye verden, det er bragt ind i. Når barnet er begyndt at føle tilknytning til den nye omsorgsperson, kan man begynde at forholde sig til, hvorledes barnet agerer sammen med andre voksne og børn i forhold til at kunne vurdere, om barnet har vanskeligheder med tilknytning mere generelt. SÆRLIGE KRAV TIL OMSORGSPERSONERNE PÅ INSTITUTIONERNE UD FRA BARNETS OMSORGSBEHOV. Først og fremmest er det vigtigt at sikre, at barnet fremover får en eller to omsorgspersoner som kan være til rådighed for barnet som primære omsorgspersoner døgnet rundt og, at der på institutionerne bliver oprettet små familieenheder. Barnet har brug for en stadig og genkendelig gensidighed for at kunne udvikle sig optimalt og helt. Barnet som har mistet vil imidlertid i den første periode sørge over sit tabte liv og være angst over ikke at kende det nye. Da barnet måske ikke er blevet tilstrækkeligt reguleret, støttet og følelsesmæssigt afstemt vil det medføre, at barnet vil udvise mere eller mindre uhensigtsmæssige reaktioner som på mange måder også kan være uensartede, massive og måske vedvarende i en længere periode. Det kan let give følelser af fiasko hos barnets omsorgsperson i forhold til at kunne håndtere dette. Omsorgspersonen skal fra dag ét først og fremmest til at afskærme barnet ved at regulere, bearbejde og støtte integrationen af alle barnets følelser og behov. Barnet skal gives mulighed for at mærke og føle sine egne behov. Det omfatter, at barnet bliver fysisk holdt tilstrækkeligt, og at det får den tilstrækkelige omsorg og pleje. Det sker ved, at barnet over tid bliver bekræftet i sine egne behov og egne oplevelser af at kunne containe sine følelser og behov i overensstemmelse med dets oplevelser, følelsesmæssige, kognitive, motoriske og sproglige udvikling. Omsorgspersonen skal empatisk kunne indleve sig i barnets behov, samt give det den tilstrækkelige beskyttelse og undgå stressfuld overstimulering. Omsorgspersonen skal således være container for og regulator af barnets følelser og være med til at hjælpe barnet til at regulere, bearbejde og integrere fornemmelser og behov. Omsorgspersonen introducerer barnet til virkeligheden ved at se hele barnet og bekræfte dets forskellige sider. Barnet ser sig selv i omsorgspersonen og omsorgspersonen afspejler det, de ser, når de betragter barnet. Derved forsynes barnet med en oplevelse af at blive set og af at eksistere. 11

12 Omsorgspersonen skal kunne indleve sig i barnet, dets behov og i de behov som barnet måske ikke har lært at kunne give udtryk for. De skal hele tiden kunne stille realistiske forventninger og krav til barnet Omsorgspersonen skal i vid udstrækning kunne impulskontrol og kunne tolerere konflikter og frustration. De skal kunne indleve sig i og forstå, hvorfor barnet reagerer som det gør, og hvordan de skal tackle det. At forstå at barnets problemer og reaktioner dækker over angst, og at det måske ikke er blevet stimuleret tilstrækkelig fra start, og at det ikke er blevet afskærmet godt nok i forhold til alt for mange sanseindtryk. Det er derfor vigtigt, at omsorgspersonen lader barnet have sin egen rytme, og at det støttes ud fra dette udgangspunkt. En tendens kan måske være at have for travlt med at ville stimulere barnet på en måde, som barnet måske slet ikke er klar til. Det barn som i den grad har oplevet, at verden er usikker og som har oplevet, at det er blevet afvist og svigtet mange gange og som har opbygget en strategi mod at holde angsten væk, ved at være urolig, afvise kontakt, være overtilpasset eller ved at kontrollere omverdenen vil formentlig blive ved med at have det grundtræk også selvom det viser sig i barnets nye miljø, at der ikke længere er behov for det. Det er derfor vigtigt, at omsorgspersonen hele tiden gør sig klar, at de måske skal gøre sig ekstra umage med at vise barnet, at de er der, og at de bliver ved med at være der, også i de mange situationer, hvor barnet formentlig vil afprøve om det bliver ved med at passe, at omsorgspersonen er der. OBSERVATIONSOMRÅDER FOR DE NYE OMSORGSPERSONER I FORHOLD TIL BARNETS VIDERE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnet som kommer på institution har på grund af tidligere liv ofte været udsat for særlige belastninger under graviditet og fødsel sult, alkohol, stres, fødselskomplikationer, for lille vægt ved fødsel, oplevelse af flere svigt tidligt i livet, ikke tilstrækkelig voksenkontakt og opmærksomhed, mange voksne, og udviklet forskellige mestrings- og overlevelsesstrategier. Dette kan senere vise sig ved, at barnets får forskellige adfærds- og følelsesmæssige reaktioner i form af: vrede, aggression, manglende tillid til andre mennesker, afhængighed, lavt selvværd, manglende selvtillid, koncentrations- og opmærksomhedsproblemer, indlæringsproblemer, angst, depression, spiseforstyrrelser, psykoser. De børn som bliver udsat for gennemgribende og vedvarende omsorgs- og kontaktmæssigt svigt vil endvidere kunne udvikle alvorlige tilknytningsvanskeligheder af varig karakter. Barnet kan endvidere udvikle forskellige funktionsvanskeligheder i form af opmærksomheds- og koncentrationsproblemer, perceptionsproblemer, og hukommelsesproblemer: Barnet kan have svært ved at fokusere og fastholde opmærksomhed, og det kan være let afledeligt, for passivt, for impulsivt, eller for uroligt. Barnet kan endvidere have perceptionsmæssige vanskeligheder i form af at have svært ved at registrere, forarbejde og integrere nye indtryk. Det kan have svært ved visuel forarbejdning ved at skelne form og relationer i 12

13 rum eller svært ved auditiv forarbejdning med at skelne og kombinere lyd. Barnet kan måske have svært ved at huske, og have problemer med korttidshukommelsen, langtidshukommelse, arbejdshukommelsen. Alt sammen reaktioner på, at barnet kan have haft det for svært fra tidlig start, hvilket i høj grad vil påvirke personlighedsudviklingen. Det er derfor vigtigt nøje at følge barnet og dets personlighedsudvikling. Hertil kan bruges observationsskemaer, hvor man nøje kan observere og vurdere barnets måde at udtrykke affekt på og barnets adfærd og tilpasningsmæssige evner: Barnets karakteristiske sindsstemning: Er barnet i stand til at udtrykke positiv og negativ affekt, er det glad, tilfreds og fornøjet eller er barnet apatisk, tilbagetrukket og nedtrykt, ængstelig anspændt og frygtsom, er det irritabelt og vred, forbeholden, alvorlig, følelsesmæssig labil. Barnets adfærd og tilpasningsmæssige evner: Er barnet årvågent og interesseret, tager barnet sociale initiativer og responderer det på sociale initiativer, undgår det eller vender det sig væk eller har modstand mod sociale initiativer. Hvor god er barnet til selvregulering/organisering, hvor trøstbart er barnet/ hvor god en evne har barnet til at blive beroliget, hvor robust og udholdende er barnet. Den nye omsorgsperson vil ofte være usikker på grund af tilpasnings- og trivselsproblemer i den første usikre tilknytningsperiode, ligesom de kan være opmærksomme på forskellige træk ved børnenes personlighed eller bestemte reaktionsmåder, hvor de kan være i tvivl om, hvorvidt barnets vanskelighed er en del af det tidligere liv/tabsproblematikken eller almindelige børneudviklingsproblemer. PSYKOLOGISK RÅDGIVNING OG SUPERVISION Den psykologiske rådgivning og supervision i forhold til barnets omsorgsperson drejer sig derfor i vid udstrækning om at hjælpe omsorgspersonen til at forstå, hvilken alder barnet tilknytningsmæssigt og psykisk og socialt har i forskellige situationer og så regulere krav og forventninger efter den. Børnene har på grund af tidligere erfaringer været nødt til at danne forskellige psykiske mestrings- og overlevelsesstrategier, som nu kan vise sig at være uhensigtsmæssige. Barnet skal nu have tid til at opleve, at der er andre muligheder at være i verden på. Barnet har således behov for en lang periode, hvor det skal have plads til at udforske deres nye verden og eksperimentere med sig selv både fysisk og psykisk. I den forbindelse er det meget vigtigt for barnets videre personlighedsudvikling, at barnets omsorgspersoner stiller sig selv til rådighed ved at modtage supervision på egne tanker, følelser og handlinger som opstår i forbindelse med det nære samspil med barnet. Arbejdet må ikke udføres mekanisk, da det derved virker modsat. Arbejdsplaner bør tilrettelægges, så den psykiske stimulation indgår som en naturlig og ligeværdig del af den almindelige pleje af barnet. 13

14 REFERENCER: Borge, A. 2003: Resiliens. Risiko og sund udvikling. Socialpædagogisk bibliotek. Bowlby, J. 2000: At knytte og bryde nære bånd. København. Det lille Forlag. Brodén, M. Berg: Mor og barn i ingenmandsland, Hans Reitzels Forlag. Burhan, J.B. 1986: Familieterapi, Hans Reitzels Forlag. Davis, M. & David Wallbridge: Frihed og grænser. En introduktion til D. W. Winnicotts arbejde, Hans Reitzels Forlag. Diderichsen, A., Lene Kamm, Lars von der Lieth, Niels Michelsen. 1995: Adoptionsrådgivningen Evaluering af det første års virksomhed, Center for Småbørnsforskning, København. Diderichsen, A. 1987: Adoption, oplevelser og erfaringer, Sommer og Sørensen. Elgaard. V. Primdahl, M. og Raunskov, J. U. 2004: Undersøgelse af adoptivbørn hjemtaget af AC AC Fokus. Januar. Eriksson, E. H. 1977: Barnet og samfundet. Hans Reitzels Forlag. Freud, A. 1990: Jeg`et og forsvarsmekanismerne. Hans Reitzels Forlag. Fyhr, G.1987: Den forbudte sorg. Om forventninger og sorg omkring det handicappede barn. Komiteen for sundhedsoplysning. Gullestrup, L. 2005: At blive et med sig selv om det 0-5 årige barns selvudvikling. Frydenlund. Høeg, S. 2006: Erfaringer med psykologisk rådgivning og behandling til adoptivfamilier Post Adoptive Services. Tidsskriftet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, nr. 1 Høeg. S. 2006: Erfaringer med psykologisk rådgivning og behandling til adoptivfamilier Post Adoptive Services. Tidsskriftet Adoption og Samfund, 30 årgang, nr. 2 Høeg, S. 2003: Psykodynamisk korttidsterapi med børn og unge, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40. årgang/ 1 / feb. Høeg, S & D. Barslev, 2003: Adoptionsrådgivningen i Hillerød rådgivning og behandlingstilbud til adoptivforældre og deres børn i Hillerød kommune. Behandlerkonference om Adoption. Arrangeret af Adoption & Samfund i samarbejde med Civilretsdirektoratet, Adoptionsnævnet, AC- International Børnehjælp og DanAdopt Kirk, D. 1985: Adoptive kinship, Ben-Simon Publications. Washington, USA. Lang, P. & E. McAdams. 2002: Børns verdner. Udfoldelser i skoler, familier og samfund. I:Værdsat, værdsættende samtale i praksis. Erhvervspsykologiserien, Psykologisk forlag. Lier, L. Ole Sylvester Jørgensen, Flemming Warborg Larsen & Tove Aarkrog, 1999: Børne- og ungdomspsykiatri, Hans Reitzels Forlag. Lieth, L. 2002: Psyko-sociale aspekter ved adoption. Danadopt. Særtryk fra Alverdens Børn nr. 3 oktober. Mahler, M.S., F. Pine & A. Bergman. 1984: Barnets psykiske fødsel. Hans Reitzel Forlag. København. Mehlbye, J. 2005: Adoption af rumænske børn indsats over for børn og forældre. Akf forlaget. Mortensen, K. V. 2001: Fra neuroser til relationsforstyrrelser. Gyldendal. Pruzan, V. 1977: Født i Udlandet adopteret i Danmark. Socialforskningsinstituttet. Teknisk forlag, København. Psykiske sygdomme hos børn og unge. Psykiatrifondens Forlag. Raaschou, L. 2003: Man elsker dem jo lige så højt. Lindhardt og Ringhof. Rørbech, M. 1990: Mit land er Danmark. Socialforskningsinstituttet. Rygård, N. P. 2000: Børn og unge med Tilknytningsforstyrrelse Tidlig Frustration, Håndbog i det praktiske arbejde, Forfatter Forlaget. 14

15 Segal, H. 1979: Melanie Klein, Penquin Books. Stern, D. 1991: Barnets interpersonelle univers, Hans Reitzels Forlag. Tähkä, V.1983: Psykoanalytisk psykoterapi. Centrum. Zlotnik, G. 1999: Kønsforskelle hos børn og unge. Den normale og afvigende udvikling. I: Wung-Sung, M Sunde børn 0-3 år. Sundhedsstyrelsen, Komiteen for Sundhedsoplysning. 15

& ADOPTION BØRN, FORÆLDRE

& ADOPTION BØRN, FORÆLDRE ADOPTION AF DORIANNE BARSLEV OG SUSANNE HØEG For godt et år siden fik Danmark sin første kommunale adoptionsrådgivning. Behovet var klarlagt på forhånd to psykologer fortæller om rådgivningen. BØRN, FORÆLDRE

Læs mere

Udgivet i: Tidsskriftet Adoption og Samfund. Nr. 2. April 2007, 31 årgang.

Udgivet i: Tidsskriftet Adoption og Samfund. Nr. 2. April 2007, 31 årgang. Udgivet i: Tidsskriftet Adoption og Samfund. Nr. 2. April 2007, 31 årgang. ADOPTIONSNETVÆRK FOR ADOPTIVFAMILIER PSYKOLOGISK RÅDGIVNING OG INFORMATION SOM ÈN FORM FOR NETVÆRK Af: Susanne Høeg, mor til datter

Læs mere

WORKSHOP ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD

WORKSHOP ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD WORKSHOP ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD RÅDGIVNING OG BEHANDLINGSTILBUD TIL ADOPTIVFORÆLDRE OG DERES BØRN I HILLERØD KOMMUNE ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD ET RÅDGIVNING OG BEHANDLINGSTILBUD FOR ADOPTIVFORÆLDRE

Læs mere

POSTADOPTIVE SERVICES TIL ADOPTIVFAMILIER UNGE OG VOKSNE ADOPTEREDE. Adoption og Samfund. Februar 2009, 33. Årgang. Nr.1

POSTADOPTIVE SERVICES TIL ADOPTIVFAMILIER UNGE OG VOKSNE ADOPTEREDE. Adoption og Samfund. Februar 2009, 33. Årgang. Nr.1 POSTADOPTIVE SERVICES TIL ADOPTIVFAMILIER UNGE OG VOKSNE ADOPTEREDE. Adoption og Samfund. Februar 2009, 33. Årgang. Nr.1 Af Susanne Høeg. Aut. Cand. Psych. Specialist og Supervisor i Børnepsykologi og

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Du skal finde mig Odense 2014

Du skal finde mig Odense 2014 Du skal finde mig Odense 2014 Familie & Adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning foregår ikke I hovedet men I relationen Det er i tilknytningen

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Adoption & Samfund. Nr. Medlemsblad for Adoption & Samfund April 2006 30. årgang

Adoption & Samfund. Nr. Medlemsblad for Adoption & Samfund April 2006 30. årgang Adoption & Samfund Nr. 2 Medlemsblad for Adoption & Samfund April 2006 30. årgang Medlemsblad for: Adoption & Samfund Foreningstelefon: mandag og torsdag kl. 20.00-22.00 65 92 00 18 Hjemmeside: www.adoption.dk

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

den BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015

den BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015 den BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015 Familie & AdopBonsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning forgår ikke I hovedet men I relabonen Det

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

TVÆRFAGLIGT NETVÆRK I NORDJYLLAND TIL ADOPTIVFAMILIER.

TVÆRFAGLIGT NETVÆRK I NORDJYLLAND TIL ADOPTIVFAMILIER. Udgivet i: Tidsskriftet Adoption og samfund. Nr. 2, april 2007. 31 årgang. TVÆRFAGLIGT NETVÆRK I NORDJYLLAND TIL ADOPTIVFAMILIER. Af: Susanne Høeg, Psykolog, Specialist og Supervisor i Børnepsykologi og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Temadag 21. januar 2017 Kl. 13 15.15 Ved Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon 35 32 90 06 www.cfh.ku.dk Tema om at være bedsteforældre til et barn med

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Kerneydelse i Center for Børn med Handicap

Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Socialforvaltningen CBH - Center for Børn med Handicap 1. februar 2013 Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Indledning Center for Børn med Handicap (CBH) rummer København Kommunes døgn- og aflastnings

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

SER DU MIG. Det adopteret barn I skolen. Næstved 2014. Michel Gorju. Familie & adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk

SER DU MIG. Det adopteret barn I skolen. Næstved 2014. Michel Gorju. Familie & adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk SER DU MIG Det adopteret barn I skolen. Næstved 2014. Michel Gorju. Familie & adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk 1 Der foregaaer underlige Ting med dig! Du er Intet, og hedder Intet, og sætter jeg

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang Elvén Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejlskov.se Adfærdsproblemer Definition Adfærd, der skaber problemer for hvem? Vi

Læs mere

Professionel praksis omkring adoptivbørn. Ved Psykolog Rasmus H. Hansen

Professionel praksis omkring adoptivbørn. Ved Psykolog Rasmus H. Hansen Professionel praksis omkring adoptivbørn Ved Psykolog Rasmus H. Hansen WWW.Hechmannhansen.dk Program Præsentation Tilknytning, overlevelsesstrategier & adoption Adoptionstrekanten og barnets baggrund Hvad

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999) UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,

Læs mere

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Gå glad til mad Re-etablere den normale spise funktion Udslukke ubehagelige oplevelser

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere