COMPENDIUM. Staff Seminar China Centre of Adoption Affairs July 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COMPENDIUM. Staff Seminar China Centre of Adoption Affairs July 2006"

Transkript

1 COMPENDIUM Staff Seminar China Centre of Adoption Affairs July 2006 Prevention of mental dysfunctions at Children and Youth in Social Welfare Institutions BY: AC International Child Support, Denmark & DanAdopt, Danish Society for International Child Care Authorized by the Danish Ministry for Family and Consumer Affairs 1

2 The Danish Team: Susanne Høeg Ledende psykolog Børne og Ungdomspsykiatrisk Universitets Hospital, Aalborg, Danmark Autoriseret psykolog. Erfaring med børns normale udvikling, børn med særlige behov og Post Adoption Services. Supervisor og underviser for tværfagligt plejepersonale, pædagoger og psykologer. Psykoterapeut. Forfatter til adskillige artikler om Pre- og Post Adoption Services. Mor til et adopteret barn. Marianne Wung-Sung Vice Director, DanAdopt Autoriseret sundhedsplejerske. Ansvarlig for DanAdopt s ansatte og samarbejdet med børnelægerne. Erfaring med raske børns udvikling, børn med særlige behov, forældre vejledning og adoptionsformidling inkl. Pre- og Post Adoption Services. Forfatter til forældrevejledningen Sunde Børn, udgivet af Sundhedsstyrelsen. Mor til biologisk og adopteret barn. Ina Lykke Jensen Projektkoordinator AC- Børnehjælp Master of Social Science. Erfaring med sociale udviklingsprojekter i udviklingslande inkl. Projekter med uddannelses komponenter 2

3 FOREBYGGELSE AF PSYKISKE UDVIKLINGSPROBLEMER HOS BØRN OG UNGE PÅ SOCIAL WELFARE INSTITUTIONS. ABSTRACT Ifølge WHO s definition af sundhed implicerer konceptet tidlig udvikling i barndommen en komplet fysisk, psykisk og social udviklingsmulighed. Børnene er håbet for fremtiden. Det er derfor vigtigt at sikre, at hvert eneste barn får mulighed for at udvikle sig optimalt fysisk, psykisk og socialt ud fra det enkelte barns iboende potentialer, uanset om barnet vokser op i sin biologiske familie, i en adoptivfamilie eller på institution. Dette foredrag vil primært have fokus på barnets psykiske udvikling med særlig opmærksomhed på hvilken omsorg og kontakt det lille barn har brug for, for at kunne udvikle sig optimalt. Erfaringer viser, at når børn ikke får tilstrækkelig omsorg og kontakt kan det senere vise sig i mere eller mindre alvorlig grad som adfærds- og emotionelle forstyrrelser i form af vrede, aggression, manglende tillid til andre mennesker, afhængighed, lavt selvværd, manglende selvtillid, koncentrations- og opmærksomhedsproblemer, indlæringsproblemer, angst, depression, spiseforstyrrelser, psykoser. De børn som bliver udsat for gennemgribende og vedvarende omsorgs- og kontaktmæssigt svigt vil endvidere kunne udvikle alvorlige tilknytningsvanskeligheder af varig karakter. DEN PSYKISKE PERSONLIGHEDSUDVIKLING BARNETS UDVIKLING AF SELVET Vi har igennem mange år arbejdet med det forebyggende arbejde indenfor børne- og familieområdet. Vi har ladet os inspirere af flere forskellige teoretiske retninger inden for psykologien. Vi er især interesseret i de psykodynamiske objektrelations- og jeg-psykologiske teorier, tilknytningsteorier samt udviklingspsykologiske teorier til forståelse af barnets bio-psyko-sociale udvikling og personlighedsudviklingen. I disse år giver interpersonel neurobiologi yderligere bidrag til at forstå børns udvikling ved at beskrive, hvorledes hjernens udvikling og funktion kan forstås at hænge sammen med den personlighedsmæssige udvikling. Inden for børnepsykologien har opfattelsen af børns udvikling i en lang periode været baseret på Udviklingspsykologiens og de Psykodynamiske teoriers forståelse: 3

4 Udviklingspsykologien Er baseret på observationer og eksperimenter til forståelse af det normale barns udvikling uden hypoteser om de subjektive og den indre oplevelses betydning. Inden for denne referenceramme ses børns udvikling endvidere i et perspektiv som værende en fortløbende proces, hvor nogle funktioner bygger oven på andre, og en trinvis proces hvor visse evner i perioder går i stå, mens andre øges. Nogle evner følger et næsten fælles uafhængigt udviklingsforløb, mens andre er mere afhængige af barnets omverden. De psykodynamiske teorier Disse teorier repræsenterer den grundlæggende opfattelse, at barnet fundamentalt set er socialt og relationsorienteret fra fødslen. Barnet betragtes som en unik person fra den dag, det kommer til verden. Der lægges stor vægt på betydningen af barnets tidligste udviklingsfaser, og de erfaringer, det lille barn gør i forhold til sine nærmeste tilknytningspersoner. Forståelsen er her, at stærke belastninger og uløste konflikter i småbarnsalderen kan føre til, at barnet senere i opvæksten bliver fikseret i mere umodne og impulsprægede adfærds- og reaktionsmønstre. I de nyere udviklings- og personlighedspsykologiske tilgange lægges der vægt på betydningen af barnets tidligere erfaringer som i de psykodynamiske teorier. Der forudsættes en vis kontinuitet mellem tidligere og aktuelle erfaringer og reaktionsmønstre. Men frem for at tænke i fiksering og regression så tænker man inden for denne referenceramme snarere, at disse erfaringer, relationer og individuelle reaktionsmønstre kontinuerligt bliver modificeret i kraft af det løbende samspil i nutidige erfaringer og oplevelser. Barnets indre og ydre kontekst for adfærd og udvikling skifter bestandig. Negative erfaringer fra tidligere udviklingstrin kan omfortolkes i lyset af andre oplevelser på et senere alderstrin. Med dette udgangspunkt bliver forståelsen af tilknytnings-, kontakt-, tilpasnings- og adfærdsvanskeligheder ikke kun knyttet til fortrængte konflikter og følelsesmæssig regression, men ud fra en forståelse, at børn har en udpræget evne til at kompensere for tidligere mangler senere i nye livssituationer. Vi ser netop hos børn som tidligere har været udsat for forskellige og alvorlige belastninger, at de senere under bedre forhold kan kompensere for dette. Barnets medfødte potentialer og udvikling af Selvet Fra forskningsmetoder med video og andre måleinstrumenter ved vi i dag, at børn er født med et langt større repertoire, end vi tidligere har forestillet os. Dette repertoire gør det muligt for det spæde barn at sanse, fornemme, opfatte og forholde sig aktivt og bearbejdende til det, de oplever. Med den øgede viden om spædbørn og det lille barns udvikling, er professionelle nu bedre rustet til at se og forstå små børn og deres personlighedsudvikling. Vi taler om, at barnet har et Selv helt fra begyndelse. Udviklingen af barnets Selv begynder ved fødslen muligvis allerede i fostertilstanden. Fornemmelsen af et Selv opstår og udfolder sig i den allerførste periode i kontakten med omsorgspersonen og i spændingsfeltet mellem egne behov mad, søvn varme, rolig omsorg, tryghed, kontakt og omsorgspersonens evne og mulighed for at komme barnet i møde og regulere disse behov, fysisk men i allerhøjeste grad også følelsesmæssigt. 4

5 Barnets følelse af et Selv udvikles hurtigere, tydeligere og dybere jo klarere og mere entydige og positive oplevelser barnet får med sig selv og sine behov i forhold til den sociale verden og lidt senere den fysiske verden og samspillet. Barnet indgår tidligt i en trekantsoplevelse med sig selv, den sociale omverden og gradvist den fysiske omverden. Barnet mærker og oplever sig selv gennem spejling og udveksling med den sociale omverden, og via sine sansninger og håndtering af den fysiske omverden sammen med omsorgspersonen. Ud fra disse oplevelser dannes i barnet de indre strukturer og dermed en yderligere fornemmelse af et Selv. Barnet har brug for en tæt omsorgsperson som kan afkode alle dets signaler på den rette måde, i rette mængde og på det rigtige tidspunkt for barnet. Ved at eksistere sammen med omsorgspersonen, vil barnets komme til at eksistere for sig selv. Hvis dette ikke sker, vil barnet få svært ved at få en tilstrækkelig fornemmelse af sig selv, eller barnet vil blive ladt i et tomrum og komme til at eksistere for sig selv, i værste fald vil barnet sygne hen og dø. Det lille barns oplevelser af kontakt og omsorg påvirker først og fremmest dets følelsesmæssige og sociale udvikling. Den første relation giver barnet grundlæggende erfaringer om, hvordan det er at være sammen med et andet menneske. Det bliver dets model for andre relationer i fremtiden. De første år er således helt afgørende for barnets evne til senere at etablere sociale relationer, knytte stærke bånd og skabe varige forhold til andre mennesker. Barnets er dybt afhængigt af og har en øget følsomhed for, at dets signaler bliver forstået, og at der er en tidsmæssig evne til at tilpasse dets reaktioner. BØRN SOM MISTER DERES FORÆLDRE/OMSORGSPERSON For børn som mister deres forældre eller omsorgsperson er fælles, at de bliver grundlæggende svigtet. De oplever dermed et grundlæggende tab. Ved tabet af forældre eller omsorgsperson vil barnet miste sin historie i form af oplysninger om: deres tidligere liv, graviditet, fødsel og efterfødselsperioden, deres familie genetisk baggrund. Ved tabet bliver barnet overladt til nye og ukendte mennesker. I den forbindelse vil der ofte for mange af børnene ske flere skift med flere forskellige omsorgspersoner i forbindelse med barnet bliver bragt til et børnehjem, på sygehuset til undersøgelse for evt. sygdomme, plejefamilier og adoptivfamilier. Fælles for børn som mister deres forældre eller omsorgspersoner er, at de på grund af, at de er blevet svigtet og forladt bærer på en grundangst. Børnene oplever derved senere skiftende omsorgspersoner, hvilket virker gennemgribende forstyrrende ind på det lille barns rytme og udviklingspotentialer. Børnene bliver derfor angste for igen at blive forladt, eller de kan opleve en diffus angst i særlige situationer. Det er en angsttilstand, som bedst kan forstås som en tilstand, der knytter sig til følelsen af: at miste sig selv, at svæve i et tomrum, af den totale forladthed, at gå i stykker, ikke at have noget forhold til sin egen krop, 5

6 at miste orienteringsevnen, ikke at kunne blive ved med at eksistere, Fuldstændig isolation fordi der ikke er noget middel til kommunikation. Denne angsttilstand kan vise sig på forskellige måder også senere i barnets opvækstperiode. Nogle børn får derfor en mere eller mindre udsat start i livet. Nogle børn klarer dette bedre eller dårligere end andre, afhængig af temperament og robusthed. Barnets personlighed grundlægges i de første leveår. Sociale og følelsesmæssige kompetencer - evnen til empati, tilknytning og selvværdsfølelse, skyld og skamfølelser udvikler sig allerede fra barnets første måneder i mødet med en stabil omsorgsperson. Barnet har til stadighed brug for en sikker base med gensidighed som udgangspunkt. Når omsorgen for barnet ikke er tilstrækkelig god, er der risiko, for at barnets medfødte potentiale skades eller ødelægges helt. Det spæde barns udvikling sker i tilknytningsprocessen og senere i den etablerede relation til fast omsorgsperson. Jo mindre barnet er desto lettere er det at udskifte omsorgspersonen, fordi barnet ikke har etableret en fast tilknytning til en bestemt omsorgsperson. Selv hvis barnet ikke har haft en tilknytningsperson, så vil man relativt let kunne rette op på dette. Evnen til at knytte sig er grundlæggende basal, men for børn som mister forældre/ omsorgspersoner starter tilknytningen altid senere, fordi der måske ikke har været en person at knytte sig til, eller tilknytningen er blevet afbrudt midlertidig. Disse børn oplever derfor efterfølgende tilknytningsproblemer. De har alle oplevet én eller flere mere eller mindre traumatiske adskillelser i forbindelse med tabet. Det er endvidere dybt traumatisk og sorgfuldt for et barn at forlade sit vante miljø, også selvom tilknytningsmulighederne ikke har været optimale samtidig med, at barnet er kastet ud i en ukendt verden og har forladt alt, hvad der var kendt. Barnets fornemmelser af sig Selv og barnets tidligere historie som er centrum for barnets psykiske udvikling, bliver ved skiftet fra det tidligere kendte liv til det nye liv fragmenteret for en periode. De fornemmelser af sig Selv, barnet har opnået at tilegne sig, skal først til at integreres i det liv, barnet nu skal til at være en del af. Barnet har i forbindelsen med tabet og overgangen afhængig af alder ved tabet, nu ikke længere en oplevelse af sig selv som person med en fysisk sammenhæng og kontinuitet. Det har ikke længere en oplevelse af at kunne handle og at kunne planlægge. Det kan heller ikke længere omsætte oplevelser til sprog og kommunikere. Barnet mister sin historie. Områder som er vigtig for hele personlighedsudviklingen: tillid, tilknytning, afhængighed, uafhængighed, kontrol, autonomi, individuation selvregulering 6

7 som er centrale for et barns udvikling bliver sat hårdt på prøve en længere periode. I denne situation skal barnet overleve tabet af sit vante miljø, og de personer som barnet har været mest knyttet til. Samtidig skal det til at knytte sig til nye omsorgspersoner. ADOPTIONSFORSKNINGEN OG BØRN DER MISTER DERES FORÆLDRE. Fra forskningen om børns normale psykologiske udvikling og fra adoptionsforskningen ved vi, at børn som har en svær start og som senere bliver bortadopteret viser, at børn har en god evne til at kompensere for tidligere mangler og tab. Forskningen viser endvidere, at det aldrig er for sent at genoprette mangler. Men jo længere tid barnet er udsat for forskellige omsorgspersoner og omsorgssvigt, og jo alvorligere den er, desto sværere er det at ændre på barnets udviklingsmuligheder. Forskningen viser generelt, at majoriteten af de udenlandsk adopterede børn og unge i Danmark befinder sig godt i deres nye familier og i deres nye land. Mindst % af alle adoptivbørn får et positivt liv ved adoptionen. De klarer sig godt og uden tegn på større problemer. Danske og udenlandske forskningsresultater har således ikke kunnet verificere flere problemer hos adoptivbørn end hos ikke-adopterede børn. Nogle adoptivbørn får imidlertid problemer af periodisk karakter, som ligner, men alligevel i deres ætiologi er forskellig fra de problemer en tilsvarende gruppe af jævnaldrende kammerater har. Der kan være tale om forhold, der vedrører den almene personlighedsudvikling typisk i forbindelse med overgange i barnets liv for eksempel overgang fra småbarn til legebarn til skolebarn, ligesom puberteten kan være en periode, hvor der sker overordentligt meget i personlighedsudviklingen. Hos % af adoptivbørnene ses lettere vanskeligheder begrænset til ét eller et par områder inden for den kognitive, sociale og emotionelle udvikling. Der kan fx være tale om sproglige vanskeligheder ved sen adoption, indlæringsvanskeligheder i dansk og matematik og socialemotionelle problemer i forbindelse med hyperaktivitet, identitetsproblemer og etnisk tilhørsforhold. Ca., 5 % af børnene har så alvorlige problemer, at en længerevarende pædagogisk psykologisk og terapeutisk indsats er nødvendig. Det kan være børn som er så små ved adoptionen at deres handicap ikke er opdaget. Der kan være tale om præmature børn, døve eller hørehæmmede børn, mental retardering, alvorlig tidlig skade eller børn med alvorlige hjerneorganiske dysfunktioner. Forskningen giver derfor udtryk for, at selvom børn har oplevet tab og mistet sine forældre så vil det i stor udstrækning kunne kompensere for dette, hvis det igen får optimale udviklingsmuligheder. 7

8 FYSISK SCREENING Barnets fysiske og psykiske habitus hænger nøje sammen. Det er derfor vigtigt at lave en grundig fysisk screening af barnet, for at eliminerer fejlbehandling. Særligt fokus skal rettes på områder som kan belaste barnets udvikling: Arvelige dispotioner, fysiske som blind, døv, epilepsi, diabetes mm. Samt mentale som infantil autisme, skizofreni mm. Kromosomafvigelser, syndromer. Social historie, graviditets og fødselskomplikationer, alkohol, narko, gifte, komplicere graviditet og fødsel, præmaturitet. Vanrøgt, udsultning, vold, sexuelle overgreb, omsorgssvigt, efterladt. Mental retardering. Somatisk tilstand, sygdomme, indlæggelser, behandling, undersøgelser, tests. BARNETS NORMALE REAKTIONER I FORBINDELSE TAB AF FORÆLDRE/OMSORGSPERSONER For alle børn vil det være meget svært at miste deres forældre/tilknytningspersoner. Børnenes reaktioner vil være vidt forskellige afhængige af temperament, personlighed, alder og tidligere oplevelser. Barnet har medfødte evner til at finde mestringsstrategier og til at udvikle overlevelsesstrategier, der er væsentlige elementer i den måde barnets Selv udvikles på. Mestringsstrategier skal forstås, som det barnets gør, når det har et udækket behov, når det bliver mødt på en ikke relevant måde eller oplever frustration og smerte. En ganske almindelig mestrings strategi er at tage sig sammen. Når mestringsstrategierne ikke slår til, kan barnet blive nødt til at udvikle overlevelsesstrategier. Overlevelsesstrategier skal forstås som en reaktionsmåde barnet forsøger sig med når barnet ikke kan komme væk eller ud af en særlig belastende situation. I sådanne situationer kan barnet blive nødt til at gøre sig følelsesløs, ligeglad eller ikke registrerende. Følgende nedenstående beskrevne reaktionsmåder skal derfor forstås som psykisk forsvar, eller som den bedste mestrings- og overlevelsesstrategi, barnet er i stand til at udøve på det givne tidspunkt ved tabet af forældre eller omsorgsperson. Børnene kan have flere reaktionsmåder, samtidig og forskudt af hinanden. For nogle af børnene vil det være reaktioner som hurtigt går over, for andre vil det være reaktioner som er mere langvarige og blivende. Reaktionerne kan blive en del af barnets måde at agere på også senere, idet de kan blive en integreret del af barnets personlighed. ANGST, SORG, TAB OG MESTRING Barnet som har mistet skal i den første periode mestre tabet af sin historie, af tilknytningspersoner og omgivelser og samtidig skabe en ny tilknytning til de nye omsorgspersoner. Det er derfor helt almindeligt, at børn reagerer voldsomt på en sådan forandring. Barnets typiske reaktion vil være, at det sørger. Sorgens faser er, at barnet i første omgang vil protestere over tabet af tilknytningspersoner herunder sit kendte liv. En normal følelse i sorgprocessen er at vise vrede som er en hensigtsmæssig følelse af biologisk karakter som bidrager til, at barnet normalt ikke forlades. 8

9 Barnet vil efterfølgende udvise en dyb fortvivlelse over tabet som efterfølges af, at det vil benægte tabet, hvor selve afknytningen til det tabte vil foregå. Barnet vil afhængig af alder vise sin fortvivlelse ved at være bange for de nye omsorgspersoner, ved søvnforstyrrelser, ved at vise tristhed, skyld og skam, selvbebrejdelser og i form af koncentrationsproblemer, uopmærksomhed eller somatisk mistrivsel, hovedpine, mavepine og depression. Et barn som lige har mistet og som derfor sørger, har slet ikke overskud til at danne nye tilknytninger, og det skal have tid til at sørge over det mistede kendte liv. I lange perioder kan barnet således være angst for at være alene og vil klynge sig til en voksen. Mange af børnene har en grundlæggende angst for at blive forladt igen og vil ikke lade omsorgspersonen ude af syne. Det er uroligt, og skal hele tiden teste om omsorgspersonen er her endnu, og at verden i det hele taget bliver ved med at bestå. Det kan også være, at barnet har været udsat for nogle traumatiske oplevelser tidligere, som nu bliver reaktiveret. BØRN MED UROLIG ADFÆRD Nogle børn græder konstant, kraftigt og vedholdende. De kan være helt ulykkelige og utrøstelig. Samtidig sover barnet måske meget lidt og vågner hele tiden, og kan være plaget af mareridt, når det endelig er faldet i søvn. Barnet kan være meget svært at trøste og få til at falde til ro. Det kan være ude af stand til at trøste sig selv. Det kan virke følelsesoversvømmet, selvdestruktivt og kan slå hovedet ind i sengen. Barnet er måske anspændt i kroppen og kan have svært ved at få nær fysisk kontakt. Det putter sig ikke ind, men forsøger at holde sig ude fra omsorgspersonens krop. Barnet kan måske også nægte at indtage føde, eller det kan være meget selektiv i forhold til, hvad det vil spise. Når barnet spiser, vil det måske overspise med opkast til følge. Nogle af børnene kan i en lang periode have en lav tolerance overfor angst og frustration. De børn har brug for meget stabile rammer og en regelmæssig rytme i hverdagen. De magter ikke, at der sker noget uventet eller at tingene ikke foregår som det plejer. Alt nyt og uventet vækker voldsom angst hos dem, og de kan gå helt i baglås. De kan heller ikke magte den mindste kritik eller irettesættelse. De viger tilbage overfor kravsituationer og forlanger umiddelbar tilfredsstillelse af deres behov. Sker det ikke, eller udsættes de for den mindste frustration, så bryder verden sammen for dem. BØRN SOM AFVISER KONTAKT Nogle børn har svært ved at indgå i gensidigt socialt samspil, især hvis de ikke har oplevet tilstrækkelig gensidighed tidligere. Barnet virker ængsteligt og vagtsomt overfor nye omgivelser og nye uforudsigelige situationer. Det henvender sig ikke for at blive trøstet. Mange af børnene vil udvise ambivalens i forhold til kontakt med omsorgspersonen. Det vil måske ikke være på arm eller i kontakt med omsorgspersonen. Det kan være meget vrede og afvisende børn. Derfor ser man ofte barnet løse konflikten mellem at være afvisende og samtidig have behov for trøst ved at dele omsorgspersonerne op i en der er den onde som det afviser, og en der er den gode som får lov til at give omsorg og trøst. Det er en overlevelsesmåde for det lille barn som har brug for at adskille sorg og vrede fra sit trygheds- og kærlighedsbehov. Det er her vigtigt at forstå, at barnet på denne måde har brug at holde orden på sine følelser i en periode. Man ser endvidere ofte forbigående paradoksal tilknytningsadfærd hvor barnet både søger trøst og omsorg og samtidig afbryder sine forsøg eller afviser omsorgsgiveren. Barnet befinder sig i det paradoks, at det opfatter den nye omsorgsperson både som kilde til tryghed og samtidig som en ukendt trussel. 9

10 Den indre konflikt får barnet til at svinge mellem tiltrækning og frastødning. Barnet kan også helt ignorere de nye omsorgspersoner for at undgå at knytte sig og dermed at opleve en ny adskillelse og tab. BØRN SOM ER OVERTILPASSEDE Nogle omsorgspersoner oplever, at barnet bare falder til lige med det samme. Barnet smutter så at sige lige i armene på dem og bliver der. Det falder i søvn uden større problemer, sover nærmest som var det bedøvet. Barnet kan have brug for ekstra stærke stimuli, før at dets opmærksomhed vækkes for straks efter at reagere med uro, skrigen og stressreaktioner. Disse børn har ofte en forsinket motorisk udvikling og en sparsom ansigtsmimik, ringe lydrepetoire og slap tonus. Det er børn, der typisk sover meget og som umiddelbart er nemme at tilfredsstille for omsorgspersonerne. Børnene mangler kraft og vitalitet. De hjælper ikke deres omsorgsperson ved tydeligt at gøre opmærksom på deres behov og stiller derfor ikke særlige krav til omsorgspersonens indlevelse og empati. Barnet laver en slags skindtilpasning, hvor det er overdrevent nemt, sød og gør alt for at være et godt barn. Omsorgspersonerne vil ofte ikke være dem, der klager over barnets adfærd, for det virker alt i alt meget behageligt indtil omsorgspersonen får øje på, at barnet måske er lige så tilpasset over for andre mennesker. Det er her vigtigt, at man i stedet for tilpasningen får startet tilknytningsprocessen barn og omsorgsperson imellem. Barnet skal gives sikkerhed for, at uanset hvordan barnet opfører sig, så er omsorgspersonen der for barnet. Barnet skal efterhånden erfare, at den nye omsorgsperson ikke forsvinder fra det og barnets skal have tillid til at man ikke svigter det. Barnet skal endvidere erfare, at selv om det er allermest følelsesoversvømmet, så bliver omsorgspersonen hos det. Efterhånden får barnet den erfaring, at det ikke bliver svigtet igen. Men jo skrøbeligere barnet er, desto længere tid kan det tage. Den nye omsorgsperson skal lære at aflæse og tolke deres barns udtryk eller lære barnet, at det er normale følelser at have i en given situation, og at der bag barnets skintilpasning er følelser vrede, gråd, dyb angst, smerte og fortvivlelse. BØRN MED KONTROLLERENDE ADFÆRD Nogle børn er meget kontrollerede børn. Det er ofte børn i tre-fem års alderen som er ekstremt styrende og kontrollerende i deres adfærd overfor andre. Det er børn der tidligt har lært, at de kun kan stole på sig selv, og at der ikke er hjælp at hente hos andre mennesker. Dette ses endvidere ofte blandt søskendebørn, hvor det ældste barn har været vant til at tage ansvar for de mindre. De bestemmer det hele og kan få voldsomme raserianfald, hvis omsorgspersonen f.eks. ikke lader sig styre fuldstændig, eller hvis de ikke får deres vilje. Her er det vigtigt, at støtte barnet i at turde overgive ansvaret for de mindre søskende til omsorgspersonen. Fælles for børn som har mistet deres omsorgsperson vil således være, at de vil have svært ved at tilknytte sig til nye omsorgspersoner af den grund, at det slet ikke føler sig knyttet til dem. Det er derfor vigtigt at barnet i de første måneder får ro, stabilitet, kontinuitet og den nye verden skal indtages i et passende tempo for barnet. I en periode kan barnet være angst og sorgfuld, det kan afvise kontakt eller være for tilpasset eller for kontrolleret i sin adfærd, indtil barnet føler sig tryg nok til at vise sine følelser. Her er det vigtigt, at omsorgspersonen 10

11 hjælper barnet via regulering, imitation, spejling og affektiv afstemning til at kunne give udtryk for et bredt spekter af følelser. Barnet skal sikres i, at der ikke bare er nogle nye fremmede, der kan tage det. Dette er en proces som kan forløbe over meget lang tid. Det er også vigtigt at holde for øje, at barnet så at sige har to aldre. Der er den almindelige alder i forhold deres fysiske og motoriske alder, og så er der den anden alder, hvor barnet først skal til at starte tilknytningen og dermed den følelsesmæssige og sociale udvikling. Det er vigtigt, at omsorgspersonen kan forholde sig til og acceptere begge barnets aldre med alle de daglige skift, det kan indebære. Det er vigtigt, at barnet lærer at knytte sig i fred og ro til den nye omsorgsperson for at blive tryg. Det er vigtigt, at barnet får lov til at falde til ro og finde sin egen indre ro, før det kan opdage den nye verden, det er bragt ind i. Når barnet er begyndt at føle tilknytning til den nye omsorgsperson, kan man begynde at forholde sig til, hvorledes barnet agerer sammen med andre voksne og børn i forhold til at kunne vurdere, om barnet har vanskeligheder med tilknytning mere generelt. SÆRLIGE KRAV TIL OMSORGSPERSONERNE PÅ INSTITUTIONERNE UD FRA BARNETS OMSORGSBEHOV. Først og fremmest er det vigtigt at sikre, at barnet fremover får en eller to omsorgspersoner som kan være til rådighed for barnet som primære omsorgspersoner døgnet rundt og, at der på institutionerne bliver oprettet små familieenheder. Barnet har brug for en stadig og genkendelig gensidighed for at kunne udvikle sig optimalt og helt. Barnet som har mistet vil imidlertid i den første periode sørge over sit tabte liv og være angst over ikke at kende det nye. Da barnet måske ikke er blevet tilstrækkeligt reguleret, støttet og følelsesmæssigt afstemt vil det medføre, at barnet vil udvise mere eller mindre uhensigtsmæssige reaktioner som på mange måder også kan være uensartede, massive og måske vedvarende i en længere periode. Det kan let give følelser af fiasko hos barnets omsorgsperson i forhold til at kunne håndtere dette. Omsorgspersonen skal fra dag ét først og fremmest til at afskærme barnet ved at regulere, bearbejde og støtte integrationen af alle barnets følelser og behov. Barnet skal gives mulighed for at mærke og føle sine egne behov. Det omfatter, at barnet bliver fysisk holdt tilstrækkeligt, og at det får den tilstrækkelige omsorg og pleje. Det sker ved, at barnet over tid bliver bekræftet i sine egne behov og egne oplevelser af at kunne containe sine følelser og behov i overensstemmelse med dets oplevelser, følelsesmæssige, kognitive, motoriske og sproglige udvikling. Omsorgspersonen skal empatisk kunne indleve sig i barnets behov, samt give det den tilstrækkelige beskyttelse og undgå stressfuld overstimulering. Omsorgspersonen skal således være container for og regulator af barnets følelser og være med til at hjælpe barnet til at regulere, bearbejde og integrere fornemmelser og behov. Omsorgspersonen introducerer barnet til virkeligheden ved at se hele barnet og bekræfte dets forskellige sider. Barnet ser sig selv i omsorgspersonen og omsorgspersonen afspejler det, de ser, når de betragter barnet. Derved forsynes barnet med en oplevelse af at blive set og af at eksistere. 11

12 Omsorgspersonen skal kunne indleve sig i barnet, dets behov og i de behov som barnet måske ikke har lært at kunne give udtryk for. De skal hele tiden kunne stille realistiske forventninger og krav til barnet Omsorgspersonen skal i vid udstrækning kunne impulskontrol og kunne tolerere konflikter og frustration. De skal kunne indleve sig i og forstå, hvorfor barnet reagerer som det gør, og hvordan de skal tackle det. At forstå at barnets problemer og reaktioner dækker over angst, og at det måske ikke er blevet stimuleret tilstrækkelig fra start, og at det ikke er blevet afskærmet godt nok i forhold til alt for mange sanseindtryk. Det er derfor vigtigt, at omsorgspersonen lader barnet have sin egen rytme, og at det støttes ud fra dette udgangspunkt. En tendens kan måske være at have for travlt med at ville stimulere barnet på en måde, som barnet måske slet ikke er klar til. Det barn som i den grad har oplevet, at verden er usikker og som har oplevet, at det er blevet afvist og svigtet mange gange og som har opbygget en strategi mod at holde angsten væk, ved at være urolig, afvise kontakt, være overtilpasset eller ved at kontrollere omverdenen vil formentlig blive ved med at have det grundtræk også selvom det viser sig i barnets nye miljø, at der ikke længere er behov for det. Det er derfor vigtigt, at omsorgspersonen hele tiden gør sig klar, at de måske skal gøre sig ekstra umage med at vise barnet, at de er der, og at de bliver ved med at være der, også i de mange situationer, hvor barnet formentlig vil afprøve om det bliver ved med at passe, at omsorgspersonen er der. OBSERVATIONSOMRÅDER FOR DE NYE OMSORGSPERSONER I FORHOLD TIL BARNETS VIDERE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnet som kommer på institution har på grund af tidligere liv ofte været udsat for særlige belastninger under graviditet og fødsel sult, alkohol, stres, fødselskomplikationer, for lille vægt ved fødsel, oplevelse af flere svigt tidligt i livet, ikke tilstrækkelig voksenkontakt og opmærksomhed, mange voksne, og udviklet forskellige mestrings- og overlevelsesstrategier. Dette kan senere vise sig ved, at barnets får forskellige adfærds- og følelsesmæssige reaktioner i form af: vrede, aggression, manglende tillid til andre mennesker, afhængighed, lavt selvværd, manglende selvtillid, koncentrations- og opmærksomhedsproblemer, indlæringsproblemer, angst, depression, spiseforstyrrelser, psykoser. De børn som bliver udsat for gennemgribende og vedvarende omsorgs- og kontaktmæssigt svigt vil endvidere kunne udvikle alvorlige tilknytningsvanskeligheder af varig karakter. Barnet kan endvidere udvikle forskellige funktionsvanskeligheder i form af opmærksomheds- og koncentrationsproblemer, perceptionsproblemer, og hukommelsesproblemer: Barnet kan have svært ved at fokusere og fastholde opmærksomhed, og det kan være let afledeligt, for passivt, for impulsivt, eller for uroligt. Barnet kan endvidere have perceptionsmæssige vanskeligheder i form af at have svært ved at registrere, forarbejde og integrere nye indtryk. Det kan have svært ved visuel forarbejdning ved at skelne form og relationer i 12

13 rum eller svært ved auditiv forarbejdning med at skelne og kombinere lyd. Barnet kan måske have svært ved at huske, og have problemer med korttidshukommelsen, langtidshukommelse, arbejdshukommelsen. Alt sammen reaktioner på, at barnet kan have haft det for svært fra tidlig start, hvilket i høj grad vil påvirke personlighedsudviklingen. Det er derfor vigtigt nøje at følge barnet og dets personlighedsudvikling. Hertil kan bruges observationsskemaer, hvor man nøje kan observere og vurdere barnets måde at udtrykke affekt på og barnets adfærd og tilpasningsmæssige evner: Barnets karakteristiske sindsstemning: Er barnet i stand til at udtrykke positiv og negativ affekt, er det glad, tilfreds og fornøjet eller er barnet apatisk, tilbagetrukket og nedtrykt, ængstelig anspændt og frygtsom, er det irritabelt og vred, forbeholden, alvorlig, følelsesmæssig labil. Barnets adfærd og tilpasningsmæssige evner: Er barnet årvågent og interesseret, tager barnet sociale initiativer og responderer det på sociale initiativer, undgår det eller vender det sig væk eller har modstand mod sociale initiativer. Hvor god er barnet til selvregulering/organisering, hvor trøstbart er barnet/ hvor god en evne har barnet til at blive beroliget, hvor robust og udholdende er barnet. Den nye omsorgsperson vil ofte være usikker på grund af tilpasnings- og trivselsproblemer i den første usikre tilknytningsperiode, ligesom de kan være opmærksomme på forskellige træk ved børnenes personlighed eller bestemte reaktionsmåder, hvor de kan være i tvivl om, hvorvidt barnets vanskelighed er en del af det tidligere liv/tabsproblematikken eller almindelige børneudviklingsproblemer. PSYKOLOGISK RÅDGIVNING OG SUPERVISION Den psykologiske rådgivning og supervision i forhold til barnets omsorgsperson drejer sig derfor i vid udstrækning om at hjælpe omsorgspersonen til at forstå, hvilken alder barnet tilknytningsmæssigt og psykisk og socialt har i forskellige situationer og så regulere krav og forventninger efter den. Børnene har på grund af tidligere erfaringer været nødt til at danne forskellige psykiske mestrings- og overlevelsesstrategier, som nu kan vise sig at være uhensigtsmæssige. Barnet skal nu have tid til at opleve, at der er andre muligheder at være i verden på. Barnet har således behov for en lang periode, hvor det skal have plads til at udforske deres nye verden og eksperimentere med sig selv både fysisk og psykisk. I den forbindelse er det meget vigtigt for barnets videre personlighedsudvikling, at barnets omsorgspersoner stiller sig selv til rådighed ved at modtage supervision på egne tanker, følelser og handlinger som opstår i forbindelse med det nære samspil med barnet. Arbejdet må ikke udføres mekanisk, da det derved virker modsat. Arbejdsplaner bør tilrettelægges, så den psykiske stimulation indgår som en naturlig og ligeværdig del af den almindelige pleje af barnet. 13

14 REFERENCER: Borge, A. 2003: Resiliens. Risiko og sund udvikling. Socialpædagogisk bibliotek. Bowlby, J. 2000: At knytte og bryde nære bånd. København. Det lille Forlag. Brodén, M. Berg: Mor og barn i ingenmandsland, Hans Reitzels Forlag. Burhan, J.B. 1986: Familieterapi, Hans Reitzels Forlag. Davis, M. & David Wallbridge: Frihed og grænser. En introduktion til D. W. Winnicotts arbejde, Hans Reitzels Forlag. Diderichsen, A., Lene Kamm, Lars von der Lieth, Niels Michelsen. 1995: Adoptionsrådgivningen Evaluering af det første års virksomhed, Center for Småbørnsforskning, København. Diderichsen, A. 1987: Adoption, oplevelser og erfaringer, Sommer og Sørensen. Elgaard. V. Primdahl, M. og Raunskov, J. U. 2004: Undersøgelse af adoptivbørn hjemtaget af AC AC Fokus. Januar. Eriksson, E. H. 1977: Barnet og samfundet. Hans Reitzels Forlag. Freud, A. 1990: Jeg`et og forsvarsmekanismerne. Hans Reitzels Forlag. Fyhr, G.1987: Den forbudte sorg. Om forventninger og sorg omkring det handicappede barn. Komiteen for sundhedsoplysning. Gullestrup, L. 2005: At blive et med sig selv om det 0-5 årige barns selvudvikling. Frydenlund. Høeg, S. 2006: Erfaringer med psykologisk rådgivning og behandling til adoptivfamilier Post Adoptive Services. Tidsskriftet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, nr. 1 Høeg. S. 2006: Erfaringer med psykologisk rådgivning og behandling til adoptivfamilier Post Adoptive Services. Tidsskriftet Adoption og Samfund, 30 årgang, nr. 2 Høeg, S. 2003: Psykodynamisk korttidsterapi med børn og unge, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40. årgang/ 1 / feb. Høeg, S & D. Barslev, 2003: Adoptionsrådgivningen i Hillerød rådgivning og behandlingstilbud til adoptivforældre og deres børn i Hillerød kommune. Behandlerkonference om Adoption. Arrangeret af Adoption & Samfund i samarbejde med Civilretsdirektoratet, Adoptionsnævnet, AC- International Børnehjælp og DanAdopt Kirk, D. 1985: Adoptive kinship, Ben-Simon Publications. Washington, USA. Lang, P. & E. McAdams. 2002: Børns verdner. Udfoldelser i skoler, familier og samfund. I:Værdsat, værdsættende samtale i praksis. Erhvervspsykologiserien, Psykologisk forlag. Lier, L. Ole Sylvester Jørgensen, Flemming Warborg Larsen & Tove Aarkrog, 1999: Børne- og ungdomspsykiatri, Hans Reitzels Forlag. Lieth, L. 2002: Psyko-sociale aspekter ved adoption. Danadopt. Særtryk fra Alverdens Børn nr. 3 oktober. Mahler, M.S., F. Pine & A. Bergman. 1984: Barnets psykiske fødsel. Hans Reitzel Forlag. København. Mehlbye, J. 2005: Adoption af rumænske børn indsats over for børn og forældre. Akf forlaget. Mortensen, K. V. 2001: Fra neuroser til relationsforstyrrelser. Gyldendal. Pruzan, V. 1977: Født i Udlandet adopteret i Danmark. Socialforskningsinstituttet. Teknisk forlag, København. Psykiske sygdomme hos børn og unge. Psykiatrifondens Forlag. Raaschou, L. 2003: Man elsker dem jo lige så højt. Lindhardt og Ringhof. Rørbech, M. 1990: Mit land er Danmark. Socialforskningsinstituttet. Rygård, N. P. 2000: Børn og unge med Tilknytningsforstyrrelse Tidlig Frustration, Håndbog i det praktiske arbejde, Forfatter Forlaget. 14

15 Segal, H. 1979: Melanie Klein, Penquin Books. Stern, D. 1991: Barnets interpersonelle univers, Hans Reitzels Forlag. Tähkä, V.1983: Psykoanalytisk psykoterapi. Centrum. Zlotnik, G. 1999: Kønsforskelle hos børn og unge. Den normale og afvigende udvikling. I: Wung-Sung, M Sunde børn 0-3 år. Sundhedsstyrelsen, Komiteen for Sundhedsoplysning. 15

WORKSHOP ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD

WORKSHOP ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD WORKSHOP ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD RÅDGIVNING OG BEHANDLINGSTILBUD TIL ADOPTIVFORÆLDRE OG DERES BØRN I HILLERØD KOMMUNE ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD ET RÅDGIVNING OG BEHANDLINGSTILBUD FOR ADOPTIVFORÆLDRE

Læs mere

POSTADOPTIVE SERVICES TIL ADOPTIVFAMILIER UNGE OG VOKSNE ADOPTEREDE. Adoption og Samfund. Februar 2009, 33. Årgang. Nr.1

POSTADOPTIVE SERVICES TIL ADOPTIVFAMILIER UNGE OG VOKSNE ADOPTEREDE. Adoption og Samfund. Februar 2009, 33. Årgang. Nr.1 POSTADOPTIVE SERVICES TIL ADOPTIVFAMILIER UNGE OG VOKSNE ADOPTEREDE. Adoption og Samfund. Februar 2009, 33. Årgang. Nr.1 Af Susanne Høeg. Aut. Cand. Psych. Specialist og Supervisor i Børnepsykologi og

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Tidlig indsats Familiehuset i Horsens Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Psykoterapeutisk dagbehandling i Horsens virker i forhold til tidlig

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Et ganske almindeligt, tidligt omsorgssvigtet, adopteret skolebarn

Et ganske almindeligt, tidligt omsorgssvigtet, adopteret skolebarn folkeskolen.dk november 2010 1 /5 Et ganske almindeligt, tidligt omsorgssvigtet, adopteret skolebarn Kære lærere og pædagoger, Det følgende er skrevet til jer - ud fra bøger, artikler, pjecer, kurser,

Læs mere

Etiopien. DanAdopt. rapportering efter hjemtagelse. Danish Society for International Child Care

Etiopien. DanAdopt. rapportering efter hjemtagelse. Danish Society for International Child Care Etiopien rapportering efter hjemtagelse DanAdopt Danish Society for International Child Care Ministry of Women s and Children s and Youth s Affair (MOWCYA), den centrale myndighed i Etiopien, som vi har

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

ADOPTIVBØRN I DAGINSTITUTION

ADOPTIVBØRN I DAGINSTITUTION ADOPTIVBØRN I DAGINSTITUTION Små sårbare individer Forfatter: Susanne Løvfelt Jørgensen Studie nr.: 22111211 Hold nr.: 9211 Vejleder: Frida Nøddebo Nyrup Censor: Birgit Oest Boelskov Bacheloropgave 9.

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE NÅR BØRN ER PÅRØRENDE REHABILITERINGSKONFERENCE NYBORG STRAND 30. OKTOBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT INTRODUKTION Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Konflikthåndtering uden konfrontation

Konflikthåndtering uden konfrontation Konflikthåndtering uden konfrontation - en rogivende tilgang Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Konflikter Konflikter handler tit om løsningers vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere